MEN IGH EDSBLADET ~~~~If/o/{~ ~
For mange mennesker er kirken det gamle hus, som star om end tamene falde, og hvor man dog i det mindste kan forlange, at hverken gudstjenestens forl0b eller salmemelodieme er anderledes end dengang man var barn. Men kirk en pn.'lVeri dag ligesom samfundets andre institutioner at leve op til omverdenens krav om modemisering og indstilling pa befolkningens rendrede skik og brug. Indenfor Folkekirken arbejdes der pa h0jtryk for at na frem til et gudstjenesteforl0b, der svarer til menighedens rendrede brug af kirken. Samtidig med at et tillreg til Den Danske Salmebog (der kun er 23 ar gammel) er pa trappeme, fremkommer kirkeministeriets liturgiske kommission med en rrekke forslag til rendringer i gudstjenestens nuvrerende forl0b. Sidste vinter kom der et forslag
til nye lresninger i gudstjenesten. Lresninger er de stykker fra bibelen, som prresten lrese op fra alteret og prredikestolen. I 0jeblikket er det sadan ved en almindelig h0jmesse (kl. 10), at prresten f0rst lreser en epistel (et sty kke fra et af brevene i Det ny Testamente) eller en lektie (et stykke fra Apostlenes Geminger eller Det gamle Testamente). Efter en salme f0lger evangeliet fra alteret (det evangelium, der ikke skal prredikes over det ar), og, efter endnu en salme, det evangelium, der skal prredikes over, som lreses fra prredikestolen. Denne opbygning hviler pa den antagelse, at praktisk taget hele menigheden samles s0ndag efter s0ndag for at h0re evangeliet. Derfor er det pa sin plads at man indleder med en formaningstale, geme fra et af Paulus' menighedsbreve, for at erindre menigheden om at de sidste s0ndag har modtaget troen