Vi er mange, der holder af Chr. Richardts friske forarssang "Velkommen, lrerkelil!" Den er sa fuld af frejdig optimisme, at den ligesom de f0rste lrerker en februardag kan ryste vinterens trreghed og kulde ud af kroppen pa os nar de istemmer deres lrenge ventede toner. Men maske holder vi ogsa af sangen af en anden grund. Digteren lregger selv op til det, og vi fuldf0rer alt for gerne resten af arbejdet: lrerken, der stiger op, minder os om vores egen strreben mod himlen, mod en fejlfri tilvrerelse, hvor vi er ur0rlige og usarbare som Vorherre selv. I og med at vi sretter af for at ga "den lige vej fra jord til himmel" (som det hedder om lrerken), sa vender vi denne miserable verden ryggen i forargelse over alt det uretfrerdige og grusomme, der sker. Men sa er vi ogsa kommet meget langt vrek fra Chr. Richardts lrer-
ke, for den vender jo hele tiden tilbage til sin rede pa jorden, nar den er frerdig med at lovsynge sin skaber. Menneskets himmelflugt er derimod farlig, fordi den ikke agter at blive ved lovsangen. Menneskets dr0m er at forlade dette elendige liv, og slutte sig til Gud i en fejlfri tilvrerelse, som "de andre" ikke kan 0delregge (hvem disse andre sa end er). Vi viI gerne kunne befri os fra alt det, der holder os nede i hverdagslivets middelmadighed. Vi viI gerne kunne hreve os over "de andre" og den gra dagligdag og komme til magt og rere. Denne farlige dr0m er lige sa gammel som mennesket selv. Men desvrerre anser mange mennesker den for at vrere kristendom. Det kom tydeligt frem i reaktionerne pa P. G. Lindhardts nu nresten glemte skrift "Det evige Liv", fra 1953, hvori han g0r op med den
I