Vi er mange, der holder af Chr. Richardts friske forarssang "Velkommen, lrerkelil!" Den er sa fuld af frejdig optimisme, at den ligesom de f0rste lrerker en februardag kan ryste vinterens trreghed og kulde ud af kroppen pa os nar de istemmer deres lrenge ventede toner. Men maske holder vi ogsa af sangen af en anden grund. Digteren lregger selv op til det, og vi fuldf0rer alt for gerne resten af arbejdet: lrerken, der stiger op, minder os om vores egen strreben mod himlen, mod en fejlfri tilvrerelse, hvor vi er ur0rlige og usarbare som Vorherre selv. I og med at vi sretter af for at ga "den lige vej fra jord til himmel" (som det hedder om lrerken), sa vender vi denne miserable verden ryggen i forargelse over alt det uretfrerdige og grusomme, der sker. Men sa er vi ogsa kommet meget langt vrek fra Chr. Richardts lrer-
ke, for den vender jo hele tiden tilbage til sin rede pa jorden, nar den er frerdig med at lovsynge sin skaber. Menneskets himmelflugt er derimod farlig, fordi den ikke agter at blive ved lovsangen. Menneskets dr0m er at forlade dette elendige liv, og slutte sig til Gud i en fejlfri tilvrerelse, som "de andre" ikke kan 0delregge (hvem disse andre sa end er). Vi viI gerne kunne befri os fra alt det, der holder os nede i hverdagslivets middelmadighed. Vi viI gerne kunne hreve os over "de andre" og den gra dagligdag og komme til magt og rere. Denne farlige dr0m er lige sa gammel som mennesket selv. Men desvrerre anser mange mennesker den for at vrere kristendom. Det kom tydeligt frem i reaktionerne pa P. G. Lindhardts nu nresten glemte skrift "Det evige Liv", fra 1953, hvori han g0r op med den
I
skik, at vende denne verden ryggen og leve opslugt af habet pa et evigt liv f0r man er frerdig med dette liv og alle dets mange forskellige fordringer til os. Men misforstllelsen lever videre i bedste velgaende og forvrrenger mange menneskers forhold til kristendommen. De fleste konfirmander tror stadig, at vi kan k0be Guds nade med gode gerninger, indtil de bliver belrert om noget andet, og mange voksne hrelder til den overbevisning, at menneskets foldede hrender kan tvinge Vorherre i knre. Grunden er, at det drejer sig om noget, der ligger meget dybt i os, og som vi derfor ustandselig vender tilbage til og bliver i, lige til vi bliver vrekket af Guds ord, der fortreller os, hvordan han blev menneske og tog hele vores skyldbyrde pa sig, sa der nu intet fordres af os. I Jesu Kristi d0d har vi vores synders forladelse. Vrersgo! Gratis! - og ga sa ud og tag yare pa hinanden i denne blakkede ufuldkomne verden,
STORVORDE
-
hvor krerlighed 10nnes med had, forf0lgelse og drab, men ogsa med krerlighed. I den grresk-katolske kirke lreser man fortrellingen om Babelstarnet pa pinsedag. Dels fordi Babelstarnet ikke blev bygget frerdigt pa grund af de mange forskellige sprog, menneskene pludselig kom til at tale, og Helliganden pa pinsedag gjorde at alle kunne forsta evangeliet om Jesus Kristus, uanset sprog. Men det er ogsa i h0j grad fordi evangeliet om Jesu Kristi liv, d0d og opstandelse er afslutningen pa aIle yore dr0mme om at stige til himmels og forlade den verden, Gud har sat os i, derimod skal vi tage yare pa hinanden og pa hele det samspil af plante- og dyreliv, som menneskers liver sa afhrengigt af, og som vi alt for let kan 0delregge. Derfor kan vi roligt overlade det til lrerken at stige til vejrs. Det er dens lovsang og dens liv pa jorden, vi skal efterligne, ikke dens himmelflugt.
SEJLFLOD AFTENH0JSKOLE
Denne foredragsforening, som blev grundlagt i de f0rste efterkrigsar, kan stadig samle mange mennesker til sine arran gementer . Men der er plads til flere. Entn!en er 5 kr., og man kan fa kaffe med br0d til 8 kr. Den indevrerende sreson begyndte 15. november 1976 med et foredrag af tidl. h0jskoleforstander pa Snogh0j, valgmenighedsprrest Poul Engberg om Norden og Europa. Det arlige adventsm0de blev holdt 6. december. Trods Litte Nielsens sygdom, kunne vi ligesom i 1975 h0re b0rnene fra Tofth0jskolen synge, og pigerne fra 6. klasse gik i Lucia-optog. Der blev sunget advents- og julesalmer efter h0jskolesangbogen. Prresten talte om Grundtvigs f0rste anfald af sindssyge og hans salme "Dejlig er den himmel bla", som blev digtet straks efter. Lrerer S0rensen lreste en episode fra fol-
kemindesamlingen "Folket i Norden berattar" og en beskrivelse af juleforberedelser i Blokhus i gamle dage. Den 18. januar i dr var der for f0rste gang i aftenh0jskolens historie udflugt. Den gik til Civilforsvarets skole i R0rdal. Civilforsvarets chef A. P. Tage fortalte om Civilforsvarets organisation og opgaver i katastrofesituationer, illustreret med lysbilleder, tavler og film. Derefter var der rundvisning i et depot med materiel udrustning og i et med personlig mundering. Aftenen sluttede med kaffebord, hvor der var lejlighed til at stille sp0rgsmal til civilforsvarschefen. Soosonens sidste 3 m0der afholdes aIle pa Tofth0jskolen. Mandag 21. februar kommer lrerer Bent Linck, Hirtshals, og holder lysbilledforedrag om Nordnorge, samernes rige. Linck har rejst meget i Nordskandinaviens natur med det stoorke lys og de klare farver og studeret samemes (lappemes) farverige tilvoorelse. Mandag 28. februar holder forfatteren og folkloristen Eric Storel, Brande, et causeri om livet pd heden i gamle dage, som han illustrerer med digte, viser og historier. Han spiller selv til viseme, og har i 0vrigt sa meget i sit program, at ingen skal fa chance for at kede sig. Mandag 14. marts er der igen lysbilledforedrag, denne gang er det fhv. folketingsmand Skrreppenborg-Nielsen, Middelfart, som fortooIler om en rejse i Asien, under titlen: Sdledes oplevede jeg Sibirien og Det fjerne 0sten. M0deme holdes pa Tofth0jskolen kl. 20 og entreen er altsa stadig kun 5 kr.
SIDEN
SIDST
D0BTE: Storvorde: Sejlflod:
29. januar:
Pemille S0nderby Nielsen, Louisendalsvej Gudum. 6. februar: Ricco Jensen, Vigen 35, Sejlflod.
8,
/EGTEVIEDE: Storvorde: 29. januar: Peter S0nderby Nielsen og Gurli Thomsen, Louisendalsvej 8, Gudum. BEGRAVEDE: Storvorde: 25. januar: Edith Elmine Kammer Jensen, Vestermarksvej 6, Storvorde. 2. februar: Helga Johanne Elsina Dahl, Vestermarksvej 3, Storvorde. Sejlflod: 19. januar: Holger Rejnholt Lundby, Gadekoorsvej 14, 8.ejlflod.
GUDST JENESTELISTE Storvorde 2. s0ndag i fasten - 6. marts (konfirmandg.) 10 3. s0ndag i fasten - 13. marts 9 Midfaste - s0ndag 20. marts 10 Marire bebudelsesdag - s0ndag 27. marts 9 Palmes0ndag 3. april (konfirmation) . 10 Skrertorsdag - 7. april 9 Langfredag - 80 april 10 Paskedag - 10. april 9 2. paskedag - 11. april 10 1. s.e. paske - 17. april ingen 2. s.e. paske - 24. april 3. s.e. paske - 1. maj Almindelig bededag - 6. maj 4. s.e. paske - 8. maj 5. e.s. paske - 15. maj Kristi Himmelfartsdag - 19. maj 6. s.e. paske - 22. maj Pinsedag - 29. maj 2. pinsedag - 30. maj
Sejlflod 9 10 9
10 8.30
10 9
10 9
8.30 (J.H. J0rgensen) 9
10 9
10 9 10 9
10 9
BIDRAG TIL MENIGHEDSBLADET K.P. 18/1: 20 kr.; S.L. 2/2: 25 kr.; G.H. 4/2: 25 kr.; S.J. og K.A. 4/2: 550 kr.; S.Aa.H. 7/2: 20 kro; JoC. 10/2: 20 kr.; J. og B.N., Calgary, Canada, 14/2: 56,65 kr.; D.L. 14/2: 15 kr.; P.T.K. 15/2: 200 kr.. Mange tak for st0tten.
TRJEFFETID AIle hverdage undtagen mandag. Bedste trreffetid kl. 17-18, samt efter aftale. Tlf.: 318470.
Udgivet af Menighedsradene
-
Ansvarshavende:
Ove Paulsen
Tekst og tryk: ERLA offset & bogttryk - tlf. (08) 38 18 56