MEN IGH EDSBLADET '~~~If/f~ ./~
~
40. argang
Sangen Hvert nytar synges ind af radiokoret, mens radhusklokkerne slar og champagnebobler, tarer og illegale knald giver os den sredvanlige, vemodige felelse af, at vi ikke kommer hinanden sa meget ved, som vi burde, og at vores fest fern minutter inde i det nye ar igen viI forekomme at vrere en srer efterklang af noget, som den burde have vreret. Det er Grundtvigs sang, radiokoret synger. Ved hvert bryllup er det Grundtvigs sang, der rerer ved vores tarekirtler og styrker vores tro pa, at det er meningen, at han og hun skal felges ad for at lette hinanden vejen. Hver jul- hvad enten vi er af den slags, der gar i kirke, mens stegen bruner, eller vi venter med at synge til vi gar om trreet - er det Grundtvigs sange til barnet, vi synger.
Hver gang, vi med en kvalrriende fornemmelse af at bega helligbrede bivaner en slregtnings begravelse, er det Grundtvigs salme, der et ejeblik far os til at fele, at noget i tabernaklet dog er, som det ber vrere. Og hver fjerde morgen pa de skoler, hvor en eller anden gammeldags overlrerer stadig under ungerne ti minutters fredelig frellessang inden prrestationsneurosen tager over, synger man Grundtvigs sange om historien og livet. Han skrev 1600 sange og salmer i alt, og det var endda den mindste del af, hvad han skrevoverhovedet. Han er vistnok Danmarkshistoriens flittigste skribent. (Af Ebbe K/rJveda/ Reich: FREDER/K - en fo/kebog om N. F. S. Grundvigs tid og /iv. 1972).