MEN IGH EDSBLADET '~~~If/f~ ./~
~
40. argang
Sangen Hvert nytar synges ind af radiokoret, mens radhusklokkerne slar og champagnebobler, tarer og illegale knald giver os den sredvanlige, vemodige felelse af, at vi ikke kommer hinanden sa meget ved, som vi burde, og at vores fest fern minutter inde i det nye ar igen viI forekomme at vrere en srer efterklang af noget, som den burde have vreret. Det er Grundtvigs sang, radiokoret synger. Ved hvert bryllup er det Grundtvigs sang, der rerer ved vores tarekirtler og styrker vores tro pa, at det er meningen, at han og hun skal felges ad for at lette hinanden vejen. Hver jul- hvad enten vi er af den slags, der gar i kirke, mens stegen bruner, eller vi venter med at synge til vi gar om trreet - er det Grundtvigs sange til barnet, vi synger.
Hver gang, vi med en kvalrriende fornemmelse af at bega helligbrede bivaner en slregtnings begravelse, er det Grundtvigs salme, der et ejeblik far os til at fele, at noget i tabernaklet dog er, som det ber vrere. Og hver fjerde morgen pa de skoler, hvor en eller anden gammeldags overlrerer stadig under ungerne ti minutters fredelig frellessang inden prrestationsneurosen tager over, synger man Grundtvigs sange om historien og livet. Han skrev 1600 sange og salmer i alt, og det var endda den mindste del af, hvad han skrevoverhovedet. Han er vistnok Danmarkshistoriens flittigste skribent. (Af Ebbe K/rJveda/ Reich: FREDER/K - en fo/kebog om N. F. S. Grundvigs tid og /iv. 1972).
G,undtvig om K,isti himmelfa,t og pinse
Saledes skal da Herren forstaas, naar han siger til Apostlene: kristner aile Folkefeerd! og Folkekirker er ganske rigtig i Kristendommens Aand, kun at de, efter Kristendommens Aand, aid rig maatte veeret, hvad man kalder Statskirker, aldrig maatte veere aandelige Tvangsindretninger, hvori det, enten af en aabenbar verdslig 0vrighed eller af en saakaldt aandelig (gejstlig) 0vrighed, under Lovens Tvang, enten foreskreves Landsfolket, hvad de skulle tro og bekende, eller foreskreves Ordets Tjenere som den Helligaands Tunger, hvad de skulde tale. Aile levende Kristne ved nemlig, at man hverken kan blive troende eller faa den Helligaand imod sin Vilje, at man Iige saa Iidt kan paan0de hinanden sin Vilje som sin Keerlighed, at Vorherre Jesus Kristus, for at kunne veere Sandheden selv, maa veere en svoren Fjende af al Bekendelse uden Tro og iseer ad al Tvang til en vis Trosbekendelse, der kun kan veere Tvang til L0gn og
Hykleri; og i det mindste aile Leerere i Menigheden skal vide, at de umulig kan stai'! for Venner og Fjender som Evangeliets og Troens gyldige Vidner, naar de har forpligtet sig til at tale andet end, hvad de selv tror; saa ethvert Tvangsaag, som man i aandelig og gudelig Henseende leegger paa nogens Samvittighed og Vidnesbyrd, det Aag leegger man, saa vidt det er muligt, paa Sandheden og Sandhedens Aand, hvad endnu langt klarere er ukristeligt end umenneskeligt. Derfor skal man i hele Kirkehistorien, Iigesom Lukas i ÂťApostlenes GerningerÂŤ, f01ge Aandens Tunger med Evangeliets levende R0st paa Folkenes Modersmaal og slaa en tyk Streg over al den saakaldte Udbredelse, Forplantelse, Bevarelse og Beskeermelse af den kristne Tro, som sker enten med Void eller magt eller med hvilket som heist andet Middel end det mundtlige Ord i Aandens Kraft.
Johannes evang. 15, 1-11. Vintrce og grene og frug.t h(iJrer sammen: Kristus er et med sit folk pa dets fcerd. Grenene d(iJr, hvis de skilies fra stammen: Skift fra Guds S(iJner vi ingenting vcerd.
Gold er den gren, sam er helt uden druer: At vcere til er at vcere til gavn. Herre, forbarm dig! Beskceringen truer as, sam end ikke har skabt as et navn.
))Kcere, I skal ikke grue og grcede!ÂŤ svarer vor Herre, sam ved, hvem vi er. ))B/iv kun i mig, sa skal ogsa min glcede evig og fuldkommen b/ive i jerk!
G/ceden er den at hvad der i grunden G/ceden er den, at for Yore gerningers
vi ikke skal sp(iJrge, kom ud af vort /iv. vi ikke skal s(iJrge rette motiv.
G/ceden er den at ved, hvor i verden G/ceden er den at nceres af stammen
vor Herre alene han bedst far as brugt. vi vokser sam grene, og bcerer dens frugt.
Pastor J(iJrgen Kristensen, Aventoft 1976. (Efter Vartovbogen 1977)
PROGRAM for Storvorde - Kcersholm KFUM ÂŁI- KFUK Aftentur. En tur til Troldeskoven i Rebild og kaffe hos Janus og Jytte Nielsen, Hellum. Sommerstoovne i Hammer bakker kl. 15.00 med tale af Alfred Hansen, Aalborg. Desuden er der tovtrookning og forskellige aktiviteter. Om aftenen er det i Tabor kl. 20.00 med tale af stud. theol. Karen Brunbjerg, Arhus. 17. juni 21. juni 23. juni
1.-9. juli 5.-6. aug.
Ungdomshjernet i Tabor .. Aftentur der gar op til Svend og Kirsten Nielsen, Gettrup. Set. Hansfest hos Henning Jensen, Anderstrup Lyngby. Vi starter kl. 20.00 med stjerneleb og derefter kaffe. Efter kaffen taler Miss. Erik Provstgard, Skerping, og til slut sanglege og i en pause er der rede peIser. Bibeleamping i Hadsund. Udflugt til Loose. Program felger.
Indsk,ivning
til konfi,mation" 1979
Indskrivningen finder sted i Storvorde prrestegArd, konfirmandstuen fredag 9. juni kl. 20. Medbring dAbsattest. Elever, der er fedt i udIandet eller i SenderjyIland medbringer fedselsattest og bevis for dAb.
MflJde fo, de iBld,e f,a StoTVo,de og Sejlflod sogne De reldre fra Storvorde og Sejiflod sogne indbydes herved til sommermede i prrestegardens konfirmandstue fredag 9. juni kl. 14. Bidrag til medet i form af kaffe og kager modtages med tak.
GUDST JENESTELISTE Storvorde kirke Iukkes 29. maj. AIle gudstjenestetider greider derfor Sejiflod kirke. Ordning med kirkebil fra Storvorde viI blive bekendtgjort i 0sthimmerlands Foikeblad.
2. sendag e. trin. - 4. juni: Es. 25,6-9; Luk. 14,25-35; 1 Joh. 3,13-18 3. sendag e. trin. - 11. juni: 5 Mos. 7,6-11; Luk. 15,11-32; 1 Pet. 5,6-11 4. sendag e. trin. - 18. juni: 1 Mos. 4,1-16; Matt. 5,43-48; 1 Joh. 4,12-16a 5. sendag e. trin. - 25. juni: Job 42,1-6; Matt. 16,13-26; 1 Pet. 3,8-15a
TR~FFETID
AIle hverdage, undtagen mandag. Bedste trreffetid kl. 17-18, samt efter aftale. Tlf. 31 84 70. Udgivet af Menighedsradene - Ansvarshavende: Ove Paulsen Tekst og tryk: ERLA offset & bogtryk - tit. (08) 38 14 77
Kl. 8.30