I Martin Luthers fodspor En rejse til Erfurt - Eisenach Wartburg - Eisleben - Leipzig Wittenberg og Torgau
Tirsdag den 2. oktober 2012 mandag den 8. oktober 2012
I Martin Luthers fodspor 7 dage med moderne langtursbus i samarbejde med CulTours, Århus Dr. Margrethes Vej 11 8200 Århus N. Tlf. 86 10 86 05 e-mail: rejser@cultours.dk Rejseledere: Sognepræsterne Thomas Reinholdt Rasmussen, Ole Dybro og Niels Christian Scheel Lassen og Jan Brogaard Chauffør: Johannes Mogensen
Efter murens fald og Tysklands genforening i 1989/90 er det blevet spændende at rejse i det tidligere Østtyskland. Mange af de vigtigste seværdigheder er siden da blevet nænsomt restaureret og fremtræder i dag som spændende lokaliteter for et besøg, der vil genopfriske reformationens hovedbegivenheder og det er altid spændende at befinde sig i Martin Luthers fodspor. Reformationen er et gevaldigt tidehverv i Europas historie – dette vil blive dokumenteret på denne spændende tur. 2017 fejres 500-års jubilæet for reformationen med teseopslaget på slotskirkedøren i Wittenberg.
1
Program for turen: Tirsdag den 2. oktober 2012: Afgang fra Sindal Præstegård kl. 04.00 - næste stop Storvorde Kirke kl. 05.00. Herfra ned gennem Jylland, hvor vi gør ophold ved motorvejen for toiletbesøg og selvfølgelig frokost et egnet sted. Undervejs vil der blive fortalt om reformationen som et afgørende skel i vores historie og der vil blive omdelt en informationsmappe til brug under turen. Desuden vises uddrag af Luther film. Vi er først fremme ved augustinerklosteret hen på aftenen, hvor vi indkvarteres og senere spiser aftensmad ude i byen.
Augustinerklosteret
Onsdag den 3. oktober 2012: Morgenmad på klosteret – dernæst følges vi gennem den smukke gamle by til Erfurt Domkirke, hvor Luther blev ordineret. Vi skal foruden kirken se Gloriosa, domkirkens mægtige klokke fra 1497 – den vejer 7 ton og er et imponerende skue med en imponerende klang. Ved siden af Domkirken ligger Severikirken – efter kort besøg her, vandrer vi ned og spiser frokost i byen. 2
Mariendom og Severikirche
Efter frokost vil vi bese Predigerkirche samt flere andre af Erfurts talrige kirker og vi skal se det gl. universitetskvarter, hvor Luther har slået sine folder – desuden den middelalderlige Krämerbrücke – Erfurt er en utroligt imposant og rig by, som vandt sit ry ved bl.a. vajdproduktion til blåfarvning af tekstiler, inden indigo kom hjem fra de oversøiske lande.
Torsdag den 4. oktober 2012: Tidligt om morgenen kører vi med bus til Wartburg udenfor Eisenach, hvor Luther opholdt sig som junker Jörg, efter at rigsdagen i Worms 1521 havde lyst ham i rigens akt. Til Wartburg førtes han i hemmelighed, efter at kurfyrsten havde sikret sig hans person ved en skinbortførelse. Under de 10 måneders ophold her tog begivenhederne fart i Wittenberg. På Wartburg oversatte Luther ved en kraftpræstation Det ny Testamente fra græsk til tysk. Derved sikrede han sig redskabet til at mobilisere menigmand for de reformatoriske tanker. 3
Wartburg
Wartburg ligger i 410 meters højde og er en af de bedst bevarede tyske borge fra middelalderen, malerisk i enhver henseende. Vi besøger Bachhaus, hvor Johann Sebastian Bach fødtes 1685 i en slægt af bekendte musikere. I fødehjemmet er indrettet et Bach museum med en moderne tilbygning, der i moderne medier gennemløber Bachs spændende livsværk. Om eftermiddagen rundvisning i augustinerklosteret, hvor Luther var munk og både mentalt og fysisk blev præget af munkedisciplinen, som han så heftigt siden gjorde op med. Det var her i klosterets kirke han med angst og bæven forrettede sin første messe med deltagelse af bl.a. sin far. Augustinerklosteret blev ramt af en bombe i 2. verdenskrigs sidste dage og næsten 300 mennesker, der havde søgt ly i biblioteket, omkom. Efter aftensmad i byen endnu en tur i den smukke by for de udholdende – ellers kan man slappe af på klosteret. Fredag den 5. oktober 2012: Efter morgenmaden forlader vi Erfurt og kører mod Eisleben, hvor Luther blev født i 1493 og døde 1546 – vi skal besøge huset, hvor han døde. Derfra kører vi til Leipzig, hvor vi gør ophold ved Thomaskirche, hvor Johann Sebastian Bach var kantor og ligger begravet. Det berømte Thomanerchor daterer sig tilbage til 1212. Vi søger at nå deres aftensang. Efter besøg i kirken spiser vi i Leipzig, inden turen går 4
til Wittenberg til indkvartering. Efter indkvartering på hotellet evt. en aftenstur for de udholdende til byen, hvor vi besøger Beyerhof, ejet af den kursachsiske kansler på Luthers tid. Et fortrinligt bryghus nu om stunder.
Stadtkirche og Rådhus Wittenberg
Lørdag den 6. oktober 2012: Hele dagen i Wittenberg – vi begynder ved Lutherhalle – nu reformationshistoriens største museum, tidl. Luthers kloster og ejendom. Derefter besøg i Collegienstrasse i Melanchtons hus, hvor udstillingen viser hans betydelige arbejde i reformationens tjeneste. Dernæst frokost på torvet i Wittenberg – efter frokost besøg i Cranach-hof og Markt 4, hvor den berømte reformationsmaler Lucas Cranach boede og havde sine værksteder. Senere på eftermiddagen videre til Slotskirken, hvor Luther 1517 opslog sine teser om afladen på kirkedøren. Her ses også Melanchtons og Luthers grave i kirkegulvet. Søndag den 7. oktober 2012: Efter morgenmaden til gudstjeneste i Luthers prædikekirke, Wittenberg Stadtkirche. Efter gudstjenesten en rundvisning, hvor vi vil se kirkens rige inventar - her er der for alvor spor af Luthers reformatoriske værk. 5
Efter rundvisning i Stadtkirche frokost i Torgau, hvortil vi kører om eftermiddagen.
Schloss Hartenfels
I Torgau skal vi se huset, hvor Luthers hustru Katharina døde – endvidere skal vi se det imposante Schloss Hartenfels, beboet af Luthers kurfyrster. Her indrettedes slotskapellet som det første reformatoriske kirkerum efter Luthers anvisninger. Schloss Hartenfels er et ganske imponerende slot, der har været midtpunkt i mange historiske begivenheder – det var f.eks. her, at amerikanere og russere første gang fik føling med hinanden i de dramatiske dage april 1945, da Det tredje Rige var ved at bryde sammen: vi skal høre den spændende historie om Torgaus rolle i de verdenshistoriske begivenheder. Efter besøg i Torgau retur til hotellet. Mandag den 8. oktober 2012: Efter morgenmaden kører vi mod Danmark igen og på hjemtur samler vi op på ugens begivenheder og genopfrisker reformationens vigtigste milepæle. Der gøres flere ophold på motorvej undervejs.
6
PRAKTISKE OPLYSNINGER Tilmelding efter princippet: først til mølle …. men senest 1. september 2012. I rejsens pris kr. 6.695,00 er inkluderet: overnatning i dobbeltværelse på gode hoteller med bad og toilet samt morgenmad og aftensmad – alle udflugter og entreer er inkluderet i rejsen. Enkeltværelse-tillæg kr. 1.700,00. Depositum kr. 1.000,00 ved tilmelding. For egen regning: frokost samt drikkevarer til aftensmaden – det er praktisk med lidt Euro til udrejsen til frokost samt toiletbesøg – de fleste steder kan man betale med VISA, ligesom der er pengeautomater i både Wittenberg og Erfurt. Sygeafbestillingsforsikring inkluderet i rejsens pris. Det er praktisk at medbringe godt humør, paraply, en lille rejsekikkert til betragtning af glasmosaikker samt sit pas og sygesikringsbevis – i nævnte rækkefølge. Der er toilet i bussen – der er mulighed for at købe kaffe, øl, sodavand under hele rejsen. Tilmelding til: Thomas Reinholdt Rasmussen, tlf. 98 93 10 41 ell. Ole Dybro, tlf. 98 93 52 08, Niels Chr. Scheel Lassen, tlf. 98 31 84 70 ell. Jan Brogaard, tlf. 98 33 31 57 For yderligere oplysninger om turen, kontakt ovenstående. I bussen udleveres mappe med kort, billeder og tidstavler – desuden sangmappe. Der vil blive gennemgået meget baggrundshistorie på udrejse – det er dog også tilladt at tage en lur! Hoteller: Evangelisches Augustinerkloster zu Erfurt Augustinerstraße 10 D - 99084 Erfurt Altstadt-Hotel Wittenberg Am Hauptbahnhof 3 D - 06886 Lutherstadt Wittenberg Omslagsfoto: Der Dom St. Marien zu Erfurt