MENIGHEDSBLADET 1/2012

6 5 MENIGHEDSB STORVORDE-SEJLFLOD.DK 75. årgang, nr. 1 Nov. 2011 - feb. 2012

TAG MED PÅ NILEN I MOSES’ FODSPOR Side 8

KONTAKT OS ADRESSER OG TELEFONNUMRE

STORVORDE KIRKE

2

SEJLFLOD KIRKE

SOGNEGÅRDEN

Storvorde Menighedsråd Formand Poul Nygaard Heise Karensvej 1 9280 Storvorde Tlf.: 9831 7689

Sejlflod Menighedsråd Formand Claus Johannsen Gadekærsvej 35, Sejlflod 9280 Storvorde Tlf.: 9831 6382

Storvorde-Sejlflod Kirkekontor Tofthøjvej 37 9280 Storvorde

Kirkeværge Søren Holm Nielsen Charlottevej 20 9280 Storvorde Tlf.: 9831 8375

Kirkeværge Laila Sølver Vigen 31, Sejlflod 9280 Storvorde Tlf.: 2941 4036

Ekstern kasserer Berit Pedersen* Gadekærsvej 11, Sejlflod 9280 Storvorde Tlf.: 9831 6651

Ekstern kasserer Berit Pedersen* Gadekærsvej 11, Sejlflod 9280 Storvorde Tlf.: 9831 6651

Storvorde Kirke Kirkesanger Kristian Krebs Urbansgade 45, 1.

9000 Aalborg Tlf.: 2462 5208

Sejlflod Kirke Kirkesanger Kristian Krebs Urbansgade 45, 1.

9000 Aalborg Tlf.: 2462 5208

Graver Erik Bæk Kærsholmvej 24, Mou 9280 Storvorde Tlf.: 2926 5015

Graver Lone Bank Stadionvej 32, Gudumholm 9280 Storvorde Tlf.: 2048 4142

Organist Birgitte Søndergaard Kronen 3, 9260 Gistrup Tlf.: 9832 3962

Organist Birgitte Søndergaard Kronen 3, 9260 Gistrup Tlf.: 9832 3962

Tlf.: 9831 8470 Fax: 9677 9176 Web: www.storvorde-sejlflod.dk Sognepræst Niels Lassen (kbf) Træffes bedst efter aftale. Dog ikke mandag.

E-mail: ncsl@km.dk Præstesekretær Lone Skovgaard Træffes: Mandag 13 - 16 og fredag 9 - 12 E-mail: lsje@km.dk Kirkebladets redaktionsudvalg: Niels Lassen (ansv. redaktør), Christian H. Paulsen og Merete Aarup-Kristensen.

*) ikke medlem.

Deadline til nr. 2/2012: 7. februar 2012.

Stof til kirkebladet sendes til redaktionen på mailadressen: menighedsbladet@storvorde-sejlflod.dk.

HVER FUGL

SYNGER MED

SIT NÆB Tekst: Niels Lassen Fotos: Casper Tybjerg og Merete Aarup-Kristensen Anden del i føljetonen om gudstjenesten Salmerne er noget af det mest bemærkelsesværdige ved gudstjenesten i Danmark.

Vi har en ufattelig stor salmeskat at øse af, og den bliver løbende fornyet med nye salmer, som afspejler vores tid. Der er 791 salmer i den nuværende salmebog fra 2002. Nogle af dem bliver ofte sunget, mens andre meget sjældent.

Når indgangsbønnen er blevet bedt, synger vi den første salme. Præsten står med ryggen til menigheden, fordi han indgår i koret af alle syngende i menigheden. Han synger i samme retning som menigheden og er orienteret mod øst, hvor alteret er placeret. Salmesang er fællessang og dermed menighedens livsytring, at der er en kristen menighed, som fejrer gudstjeneste.

Salmesangen er et svar på, at Gud er os nådig og barmhjertig. Den er vores måde at reagere på, at evangeliet siger os noget.

Det er meningen, at salmesangen skal føre de syngende ind i en større sammenhæng, hvor vi løftes ud af vores eget og ind i menighedens fællesskab. Vi bliver en del af en helhed. Samtidig placerer salmen de syngende i det rette forhold til Gud: Vi forstår os som hans børn, der modtager alt godt fra Guds hånd.

Noget af det bedste ved at synge salmer er, at vi aktivt er med i gudstjenesten. Jo mere vi engagerer os i at synge, jo bedre en oplevelse bliver det for os alle at holde gudstjeneste. Vi delagtiggøres i gudstjenesten. Det kristne budskab kommer bedre og dybere ind i kroppen og sjælen. Med ørerne hører vi det, med munden synger vi det. Måske vi ikke lige kender salmen, for

vi kan ikke tage de 10 – 15 salmer, som alle kender, søndag efter søndag. Det er i øvrigt for hovedpartens vedkommende morgen- og julesalmer, som er de mest kendte.

Men skulle der ske det, at vi kommer vi ud for en salme, som vi ikke lige kender, kan vi lytte med i første vers, i vers to kan vi nynne stille med og i vers 3 synge kraftigere med.

Der er mange forskellige slags salmer. Salmevalget til den enkelte gudstjeneste sker ud fra dagens karakter, hvor vi er i kirkeåret og hvilke tekster, der indgår i liturgien. Salmerne skal gerne være med til at fortolke de bibelske læsninger, så alt går op i en højere enhed.

Den første og sidste salme er gerne en lovsangssalme. Navnet siger det selv: Vi lovsynger Gud for hans trofasthed og glæden ved at leve. Det er en umiddelbar

3

4

glæde ved livet, som vi takker og lovsynger Gud for. Det er meget tydeligt i f.eks. salmen Op al den ting, som Gud har gjort (DDS 15). Jeg ser, hvor stort og prægtigt skaberværket er. Det friske græs, den lyseblå himmel, fiskene i havet og dyrene på landjorden, hvad skyldes alt det liv? Glæden ved at se livet og sanse det, munder ud i lovsang til Gud. Er der dåb, synger vi fast før dåben salmen Fyldt af glæde over livets under (DDS 448) og efter dåben vers 2 og 7 af Sov sødt, barnlille (DDS 674). Nadversalmerne ligger også fast: O du Guds lam (DDS 439) og Som korn fra mange marker (DDS 477). Til en højmesse med dåb, er de fire salmer således faste, mens fire er valgt til netop den søndag.

Når vi har sunget første salme, hilser præsten på menigheden med ordene Herren være med jer. Det rækker tilbage til et bibelsk citat Herren Jesu Kristi nåde være med jeres ånd. Menigheden svarer præsten, at de også ønsker, at Gud må være med ham.

Derfor synger menigheden ”Og med din ånd”. Her hilser vi på hinanden og ønsker, at Gud vil være med os. Vi kunne også kalde det for Guds velkomst. Det er Gud, som er vært og ikke os, der siger velkommen her.

Bøn Efter hilsenen beder vi sammen. I bønnen rækker mennesket ud over sig selv, det rækker ud mod Gud og beder ham om hjælp og ikke mindst takker Gud for hjælp.

Det sker ikke ud i det store uvisse rum, men til den Gud, der har givet sig til kende i Jesus. Bøn sker i Jesu navn og ikke til en eller anden ubestemmelig og udefinerbar guddommelig kraft. Til Faderen. I bønnen overgiver mennesket sig til Gud og erkender dermed, at det ikke kan styre og kontrollere alt. Det er en befrielse at have lov til at bede, for da erkender vi, at Gud er vores far, og vi er hans børn. Han sørger for os, vi skal ikke sørge for ham og alting. Vi er ikke Gud! I gudstjenesten er der følgende bønner: Indgangs- og udgangsbøn, kollekt, kirkebøn, bøn under nadveren med Fadervor og umiddelbart før velsignelsen.

Sammen med salmesangen er bønnen den gennemgående tråd i gudstjenesten.

Efter hver bøn svarer menigheden amen.

Amen er et hebræisk ord, direkte oversat betyder det sandelig. I liturgien udtrykker det denne betydning: Ja, det kan vi tilslutte os, og lad det stå fast. Det er vi med på.

Læsninger Så kommer der første læsning. Vi har til en højmesse som udgangspunkt tre læsninger. Er der dåb, sparer vi en af dem væk.

Gerne den fra Gammel Testamente, for det er den gamle pagt mellem Gud og hans folk Israel. Det er forhistorien til det væsentlige, der skete med Jesu komme til verden.

Ny Testamente er den nye pagt mellem Gud og alle mennesker på tværs af race, religion, køn, alder, klogskab og fromhed.

Der læses højt fra bibelen, da den fortæller

os om møder mellem Gud og mennesker, om Guds handlinger i historien og som klimaks fortæller Ny Testamente om Jesus, hans fødsel, liv, handlinger, død og opstandelse. Vi hører således, hvad Gud har gjort for os, at Gud er værd at have tillid til. Vi hører med ørerne rent fysisk, men vi hører også i den forstand, at vi kan høre og tage det til os. Tilegne os det, som bliver sagt. Og det er i den forstand, at det bliver Guds ord for os, Guds levende tale til os, når det taler til hjertet, og vi tror det, som vi hører. Da forvandler den døde tekst sig til levende tekst.

At høre fra bibelen er også er stykke erindringsarbejde: Vi bliver mindet om, hvem vi er, og at vi hører med i fortællingen om Gud og hans folk. Derfor ligger biblen åben på alteret, for det peger på, at biblen er en åben bog, der fortæller om, at Gud vil have os skrevet ind i sin fortælling. Vi lever ikke for os selv, men hører til hos Gud. To tekstrækker Der er to tekstrækker. Det er let at huske: vi bruger den første i ulige år og den anden i lige år. Der er på den måde fastlagt på forhånd, hvad der skal læses højt, og hvad der skal prædikes ud fra. Den store fordel ved det er, at vi kommer igennem alle aspekter i kristendommen, så præsten ikke kryber uden om emner, som ikke er så populære.

Vi skal høre om dom, at vi ikke gør, som vi skal, og vi skal høre om Guds nåde og barmhjertighed. Udelader vi én af dem, giver den anden ikke nogen mening.

Vi fortsætter i næste blad med dåb og prædiken.

KRISTIANS ALTERDUG

Tekst og fotos: Merete Aarup-Kristensen

For et års tid siden var Kristian Pedersen på besøg hos nogle venner. Her var også Asta Kjeldsen, som er medlem af Storvorde menighedsråd. Hun stillede ham det spørgsmål, som han har længtes efter at høre i mange år: ”Kunne du ikke tænke dig at kniple en ny alterdug?”

i, hvor stort et arbejde det er at lave sådan et stykke håndarbejde. Derfor har Kristian lavet lidt statistik:

I løbet af det år, det har taget at lave dugen, har Kristian brugt ca. 500 timer, 1,1 km tråd og flyttet et hav af nipsenåle i puden ca. 12.000 gange! Der er brugt

Husflidsskole i mange år. Hun havde ikke selv kørekort, men kørte sammen med en anden dame. Da denne stoppede, måtte Kristian selv køre sin kone og pænt vente, til undervisningen var ovre.

Lærerinden Ellen Jensen prøvede flere gange at lokke Kristian til også at

Kristian Pedersen lagde straks den dug, han var i gang med at kniple, til side og gik i gang med alterdugen. Asta havde i mellemtiden været henne hos ham for at udvælge et mønster.

Alterdugen er netop blevet færdig og ligger fint stivet rullet omkring et paprør. Til ære for bladets læsere blev den rullet ud og beundret. Når man ikke har forstand på kniplingens ædle kunst, har man ingen forudsætninger for at sætte sig ind

forskellige slags ”sting” eller slag, som det hedder inden for kniplekunsten – halvslag, lærredsslag og helslag, som udgør grundprincippet. Herudover kommer andre slag for at give specielle virkninger.

Nu kan man undre sig over, hvordan en tidligere skov-, fabriks- og entreprenørarbejder kan kaste sig over kniplekunstens finmotoriske syslen som hobby.

Det var da også helt tilfældigt – hans kone, Johanne, gik til knipling på Gudumholm

prøve, og til sidst overgav han sig og sagde: ”Hvis du kan få én med ti tommelfingre til det dér, så prøv bare!”

Kristian kom hurtigt efter det og har i årenes løb kniplet mange flotte ting – lyseduge, løbere og flacon’er. Han har sågar vundet en ærespræmie, hvor hans vinderdug var blevet udvalgt til at deltage i en konkurrence med kniplinger fra hele amtet.

5

til film

Tekst: Christian H. Paulsen

6

Billederne stammer fra optagelserne til filmen “Kærestesorger”. Fotos: Martin Dam Kristensen/Nordisk Film.

Hvis man som instruktør Nils Malmros har et spændende forhold til livet og kærligheden, så har man kimen til en serie film om netop kærlighed på film.

Ikke den glamourøse, den ukomplicerede ”samtalekøkken-kærlighed” eller den der kærlighed, som dyrkes på TV i diverse reality-programmer. Men derimod den besværlige, sårende og første kærlighed.

Måske en lidt fesen måde at lave en kærlighedsfilm på.

Ikke desto mindre er det, hvad man kan opleve til Nils Malmros’ filmforedrag d. 2. februar i Sognegården. En gennemgang, forklaring, forvisning af de eksempler på den trøsteløse kærlighed – fra ”Kærlighedens Smerte” fra 1992 til ”Kærestesorger” fra 2009. Sidstnævnte ”født” til verdenen

med mange overvejelser og kompleksiteter i hobetal. Filmen er en selvstændig fortsættelse af ”Kundskabens Træ” – Malmros’ første kommercielle succes og omhandlende tiden fra 1958-60 2. – 4. mellem på Århus Katedralskole.

Nils Malmros havde mange overvejelser om, han i det hele taget ville lave ”Kærestesorger” og sagde 3. marts 2009 til dagbladet Politiken om dette: ”Allerede efter ’Kundskabens træ’ var der et pres på mig.

Men dengang havde jeg det helt klart sådan, at det måtte vi ikke. Det ville være uværdigt i forhold til ’Kundskabens træ’. Desuden, hvis jeg skulle have lavet fortsættelsen, så skulle vi have holdt fast på børnene, vi ville have belastet dem og deres skolegang gennem flere år.

Jeg tror, at nogle af dem ville have sprunget fra. Jeg var også betænkelig ved, om en efter-

følger kunne blive stærk nok.”

Filmen ”Kærestesorger” blev en kæmpesucces og rost for sin realistiske tilgang til det historiske perspektiv i starten af 60’erne på Viborg Katedralskole. Selv Nils Malmros’ alter ego, Jonas, spillet af Thomas Ernst, fik mange til at bemærke den fantastiske præstation i en så ærlig selvbiografisk fortælling, som er Malmros’ ”adelsmærke” i hans film om kærlighed.

Den sidste fortælling på film om kærlighed er endnu ikke fortalt. Malmros planlægger nemlig en ny film, som formentlig får premiere i 2014 eller 2015.

7

Filmforedrag med instruktør Nils Malmros Torsdag 2. februar 2012 kl. 19.00 i Sognegården, Storvorde.

Nils Malmros vil fortælle om baggrunden til sine film fra “Kærlighedens smerte” fra 1992 til “Kærestesorger” fra 2009.

Hvorfor blev kærligheden omdrejningspunktet? Hvilke personer har inspireret til karaktererne i bl. a. “Kærestesorger”? Hvordan foregik forberedelserne til filmene?

Entré: 50 kroner. Der serveres en forfriskning og mulighed for at stille spørgsmål efter foredraget.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Gudum-Gudumholm-Lillevorde Menighedsråd.

PÅ NILENS VAND Tekst & fotos: Merete Aarup-Kristensen

8 Sanserne blev pirrede, og fantasien blev sat i sving, da de to dygtige fortællere, sognepræsterne Jan Brogaard fra Gudumholm og Lillevorde sogne og vores egen Niels Lassen, tog minikonfirmanderne og deres forældre samt de øvrige deltagere i den utraditionelle børnegudstjeneste med på en vandring – rent bogstaveligt – i det gamle Ægypten og til det forjættede land.

(FDF-området, Lindenborg Å og Sejlflod Kirke.)

Det var en dejlig lun og solrig sensommerdag – søndag den 25. september. Vi var ”fluen på væggen” i den spændende

beretning om Moses, én af de vigtigste personer i Bibelen. Men samtidig spillede minikonfirmanderne rollerne som de israelitiske slaver, der slæbte store ”sten” til pyramiderne under slavepiskerens smældende pisk, så Moses blive søsat i sin kurv på Nilen (Lindenborg Å), oplevede de ti plager, så Moses’ stav blive ”forvandlet” til en slange, gik over ”Det røde Hav”, duftede den hvide manna i ”Sinajørkenen”, så den brændende busk, vandrede op ad Sinajs bjerg (stien op til Sejlflod Kirke), lavede smykker, som de lavede om til en guldkalv, og var med til at modtage pagten mellem

Gud og israelitterne – de to stentavler med De ti Bud – overrakt til den nu hvidhårede og hvidskæggede Moses (Jan Brogaard).

Efter to timers ”pinsler”, hvor vi havde følt israelitternes udmarvning, så vi hvordan ”Moses” skaffede vand ved at slå på en stor kampesten med sin stav. Den frugt, vi herefter fik serveret, bekom os særdeles godt, og vi var nu klar til at slutte denne spændende eftermiddag af med en lille gudstjeneste, hvor de to ”rejseledere” nu var iført de vanlige sorte præstekjoler – vi var tilbage i 2011.

Tirsdag 14. februar 2012 kl. 18 (fællesspisning) og kl. 19 (foredrag) i Sognegården.

Nu sker der noget helt nyt her i Storvorde og Sejlflod.

Vi skal både spise sammen og høre foredrag. Synge og hygge os sammen.

Aftenen begynder med spisning. Derefter er der foredrag ved sognepræst Niels Lassen. Det handler om Luther og reformationen og dermed om grundlaget for både vores kirke og samfundsindretning. Det er ikke nogen tilfældighed, at vi har den kirke, som vi har, og det samme kan siges om samfundet.

Der skete noget for fem hundrede år siden, som har betydning for os i dag. Det begyndte med noget så banalt som et tordenvejr,

da en ung mand blev bange for at dø og råbte til skytshelgenen sankt Anna om hjælp: Hvis du hjælper mig, så vil jeg blive munk.

Den unge mand var Luther, og han blev munk. Han smed dog heldigvis munkekutten 12 år senere og startede reformationen.

Europa blev ændret af et tordenvejr – næsten da. I foredraget kommer sognepræst Niels Lassen ind på, hvem Luther var og på hans teologi. Undervejs synger vi og ser på billeder.

Tilmelding til spisning senest den 9. februar 2012 til kirkekontoret: 9831 8470 eller lsje@km.dk.

Det koster 65 kr. at deltage i spisningen. Man er også velkommen til blot at komme til selve foredraget.

Der kommer flere Lutheraftener. En filmaften om Luther den 21. marts, og vi fortsætter med flere arrangementer til efteråret.

Endelig er der LUTHERTUREN den 2. til 8. oktober 2012.

Har man lyst til at deltage i den, kan man uforpligtende forhåndstilmelde sig til Niels Lassen: tlf. 9831 8470 eller ncsl@km.dk.

På vores hjemmeside finder du en Luther-sektion og i kirkerne samt i Sognegården kan du få en brochure med hjem om sognerejsen.

9

ARRANGEMENTER & GUDSTJENESTER 27. NOVEMBER 2011 - 29. FEBRUAR 2012 Tidspunkt

Arrangement

Sted

Bemærkninger

Søndag 27. november 1. søndag i advent

Gudstjeneste Adventsgudstjeneste m. krybbespil

Sejlflod Kirke kl. 10.30 Storvorde Kirke kl. 15.30

Sp. Niels Lassen

Tirsdag 29. november

“Vi synger julen ind” Julesange og -salmer med Kirkernes Kor

Sejlflod Kirke kl. 19.00

Fri entré

Søndag 4. december 2. søndag i advent

Gudstjeneste

Sejlflod Kirke kl. 10.30

Sp. Niels Lassen

Onsdag 7. december

Julekoncert med Akademisk Kor Århus

Storvorde Kirke kl. 19.30

Fri entré

Onsdag 7. december

Ældregudstjeneste

Storvorde Plejecenter kl. 14.00

Sp. Niels Lassen

Søndag 11. december 3. søndag i advent

Gudstjeneste

Sejlflod Kirke kl. 9.00 Storvorde Kirke kl. 10.30

Sp. Gunnar Andersen

Søndag 18. december 4. søndag i advent

Gudstjeneste

Storvorde Kirke kl. 9.00 Sejlflod Kirke kl. 10.30

Sp. Niels Lassen

Onsdag 21. december

Ældregudstjeneste

Storvorde Plejecenter kl. 14.00

Sp. Jan Brogaard

Lørdag 24. december Juleaften

Gudstjeneste

Storvorde Kirke kl. 13.00/15.00 Sejlflod Kirke kl. 14.00

Sp. Niels Lassen

Søndag 25. december Juledag

Gudstjeneste

Sejlflod Kirke kl. 9.00 Storvorde Kirke kl. 10.30

Sp. Niels Lassen

Mandag 26. december 2. juledag

Gudstjeneste

Storvorde Kirke kl. 9.00 Sejlflod Kirke kl. 10.30

Sp. Niels Lassen

Søndag 1. januar 2012 Nytårsdag

Kort nytårsgudstjeneste Husk! Nytårsløbet starter kl. 13.30

Storvorde Kirke kl. 15.30

Sp. Niels Lassen

Onsdag 4. januar

Ældregudstjeneste

Storvorde Plejecenter kl. 14.00

Sp. Niels Lassen

Søndag 8. januar 1. søndag efter hellig tre konger

Gudstjeneste Nytårsparade / Børnegudstjeneste

Storvorde Kirke kl. 9 Sejlflod Kirke kl. 10.30

Sp. Niels Lassen

Søndag 15. januar 1. søndag efter hellig tre konger

Gudstjeneste

Storvorde Kirke kl. 9.00

Sp. Jan Brogaard

Onsdag 18. januar

Ældregudstjeneste

Storvorde Plejecenter kl. 14.00

Sp. Jan Brogaard

Søndag 22. januar 2. søndag efter hellig tre konger

Gudstjeneste

Sejlflod Kirke kl. 9.00 Storvorde Kirke kl. 10.30

Sp. Gunnar Andersen

Søndag 29. januar 3. søndag efter hellig tre konger

Gudstjeneste

Sejlflod Kirke kl. 10.30

Sp. Niels Lassen

Tirsdag 31. januar

Ulvetimegudstjeneste HUSK! Tilmelding til kirkekontoret.

Storvorde Kirke kl. 17.30 Fællesspisning i Sognegården

Sp. Niels Lassen

ARRANGEMENTER & GUDSTJENESTER FORTSAT

FIND OGSÅ OVERSIGTEN PÅ HJEMMESIDEN: WWW.STORVORDE-SEJLFLOD.DK

Tidspunkt

Arrangement

Sted

Bemærkninger

Onsdag 1. februar

Ældregudstjeneste

Storvorde Plejecenter kl. 14.00

Sp. Niels Lassen

Torsdag 2. februar

“Fra Kærlighedens Smerte til Kærestesorger” - filmforedrag m. Nils Malmros

Sognegården kl. 19.00

Entré: 50 kr. Kaffebord bagefter.

Søndag 5. februar Septuagesima

Gudstjeneste

Sejlflod Kirke kl. 9.00 Storvorde Kirke kl. 10.30

Sp. Niels Lassen

Søndag 12. februar Seksagesima

Gudstjeneste

Storvorde Kirke kl. 9.00 Sejlflod Kirke kl. 10.30

Sp. Gunnar Andersen

Tirsdag 14. februar

Sogneaften med fællesspisning Luther & reformationen

Sognegården kl. 18 (fællesspisning) Tilmelding sker kirkekonForedrag kl. 19. toret på tlf. 9831 8470 eller lsje@km.dk

Onsdag 15. februar

Ældregudstjeneste

Storvorde Plejecenter kl. 14.00

Sp. Jan Brogaard

Søndag 19. februar Fastelavn

Gudstjeneste

Sejlflod Kirke kl. 9.00 Storvorde Kirke kl. 10.30

Sp. Niels Lassen

Søndag 26. februar 1. søndag i fasten

Gudstjeneste

Storvorde Kirke kl. 10.30

Sp. Gunnar Andersen

Onsdag 29. februar

Ældregudstjeneste

Storvorde Plejecenter kl. 14.00

Sp. Niels Lassen

HUSK LI’...

Nytårsparade Søndag 8. januar kl. 10.30 i Sejlflod Kirke

Ulvetimegudstjeneste Tirsdag 31. januar kl. 17.30 i Storvorde Kirke

Festlig børne- og ungdomsgudstjeneste med deltagelse af FDF’erne.

Bagefter er der faneoptog til FDF’ernes klubhus i Sejlflod, hvor der serveres varme pølser.

Tilmelding foregår til kirkekontoret, og det koster 35 kroner/pr. person at være med i den efterfølgende spisning i Sognegården.

NU KAN DU OGSÅ FINDE KIRKERNE OG SOGNEGÅRDEN PÅ FACEBOOK Hvis du har en profil på Facebook, så har du mulighed for at “synes godt om” begge vores kirker og Sognegården.

På vores Facebook-sider finder du en oversigt over vores arrangementer, billedgalleri og meget mere. Du får sidste nyt på din startside på Facebook. Find links til Facebook-siderne i højre side af vores egen hjemmeside.

SYNG! DET ER JUL Traditionen tro byder kirkerne også i år på to flotte julekoncerter.

I Sejlflod Kirke kan du nyde vores fantastiske kirkekor, som med organist Birgitte Søndergaard i spidsen igen giver den perfekte opvarmning til den rette julestemning.

I Storvorde Kirke får vi i år besøg af Akademisk Kor Århus, som for nylig har været på en koncertturné til New York. Vi får en musikalsk indbydelse ind i den danske sangskat krydret med moderne klassikere. En julekoncert for hele familien, som gerne vil forsødes med en hyggelig aften i kirken.

Tirsdag 29/11 kl. 19.00: KIRKERNES KOR i Sejlflod Kirke.

Onsdag 7/12 kl. 19.30: AKADEMISK KOR ÅRHUS i Storvorde Kirke.

TAG HJERTET MED PÅ EN GOD TUR Når nytårstorsken er blevet fordøjet, og raketterne fyret af, så er det godt med en gåtur til at starte året med. Menighedsrådene ved kirkerne i Storvorde og Sejlflod er denne gang og fremover værter ved Hjerteforeningens vandretur, og bortset fra nyt startsted (p-pladsen ved Storvorde Kirke) og altså nye arrangører er alt ved det gamle.

Overskuddet går til Hjerteforeningen, man kan købe startkort, og efter vandreturen er der fine præmier at vinde. Derudover serverer vi frugt – sponseret af Dagli’ Brugsen, Storvorde, samt vand og juice. Bagefter kl. 15.30 inviteres indenfor i den varme kirke til en kort nytårsgudstjeneste.

HJERTEFORENINGENS VANDRETUR Nytårsdag 1/1 - 2012 kl. 14 – med nyt startsted: P-pladsen ved Storvorde Kirke.

Bladdesign: CHREATIW.dk • Tryk: EccoPrint a-s, Hirtshals