MENIGHEDSBLADET 4/2007

Page 1

Storvorde Kirke

MENIGHEDSBLADET

Nr. 4

Sejlflod Kirke

Trinitatis 2007

70. årgang

Sejlflods Karen 28. juli opstillede Sejlflod menighedsråd denne sten på kirkegården til minde om Karen Palsgaard. Anledningen var 125-året for hendes fødsel i Sejlflod. Hun døde på Sygehus Syd, men havde i øvrigt tilbragt sine sidste år på De Gamles Hjem i Mou. I sin ungdom arbejdede hun på den berømte xylograf F. Henriksens tegnestue i København. Hjemme igen levede hun som tegner, forfatter og digter i barndomshjemmet, det der i dag er Kanalvej 1, i 45 år. Hun var medlem af Sejlflod menighedsråd 1926-38 og synes i den tid at have været en del af et kreativt og frisindet mindretal under den strenge, indremissionske pastor Nikolaisen. Kort efter at hans efterfølger Gunnar Sloth var indstillet med kun 7 stemmer ud af 12, holdt hun op med at komme til møderne og gik ud ved efterårets valg. Han var vel noget overfladisk og gav bl. a. gymnastikundervisning i præstegården. Men han startede også Menighedsbladet, og hun lavede dets hoved. Men hun tegnede det sjusket, lidt skitseagtigt. De hoveder, hun lavede til nabokirkebladene var mere i en stil, xylograf Henriksen ville have værdsat. Men som menighedsrådsmedlem må hun have haft indflydelse på gen-bemalingen af kirkens altertavle 1935. Det var en succes, selvom kridtgrunden var blevet renset af i 1885, så detaljer som hoved- og skæghår var blevet glattet ud. Versestumperne på mindestenen stammer fra Karen Palsgaards Sangen om Sejlflod. Hun skrev også en Sejlflod Høstsang. Se mere på www.storvordesejlflod.dk Tekst: Ove Paulsen - Foto: Christian H. Paulsen


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.