www.storvorde-sejlflod.dk
Pinse/Trinitatis 2009 • 72. årgang • nr. 3
- det er pinse
Tekst: Niels Lassen Foto: Christian H. Paulsen
E
n pige sad på en strand og byggede et sandslot. Hun gjorde sig umage og ville grave en voldgrav med sin plastikskovl. Det gik også fint indtil, at hun stødte på en stor sten, som lå i vejen. Hun baksede med stenen uden at kunne grave den fri. Hun blev efterhånden mere og mere både vred og ked af det. Da kom hendes far hen til hende og spurgte, hvad der var galt. Hun forklarede snøftende om problemerne med stenen og at hun havde gjort alt, hvad hun kunne. ”Nej, det har du ikke,” sagde han. ”Jo, jeg har så”, svarede hun fornærmet tilbage. ”Du har ikke gjort alt, for du kunne have bedt mig om hjælp og så kunne jeg have hjulpet dig”, sagde hendes far. Og så gravede han ellers stenen fri og kastede den ud i havet. Pigen havde slet ikke tænkt på at bede om hjælp ude fra. Men det var det som skulle til. Det er det, pinse handler om. Pinse er det frimodigt at bede om og få hjælp fra Gud og erfare hans hjælp. Før den første pinsedag, sad disciplene apatiske. Jesus var godt nok opstået fra de døde. Det havde bragt dem stor glæde at erfare, at Guds magt
er stærkere end dødens og det ondes magt. Men de kunne ikke rigtig komme i gang med at fortælle om den glæde. De havde ikke modet til det. De troede heller ikke, at de havde evnerne til det. Men da var det, at det blev pinse. Pinsedag gav Gud dem modet og styrken til at gå ud og forkynde det glædelige budskab. De magtede det ikke selv, ligesom pigen ikke selv kunne fjerne stenen fra stranden. Og det store er, at vi ikke skal magte det selv, men kan bede Gud om hjælp. Og når vi erfarer, at vi får hjælp til at klare en stor udfordring, til at bære en sorg eller simpelthen er grebet af en inderlig glæde ved at være til, så kan vi se det som et tegn på, at Gud er hos med sin hellige ånd. Det har vi lov til sammen at glæde os over og fejre i pinsen.