01 APRIL 2014 ÅRGANG 4 UDGAVE 4
VEJL. PRIS. 30.00,-
//DBJOmedia
INDHOLD
01.04.14
10 - EYBL - SØLV MED MULIGHEDER BMS U17 piger fik en flot 2. plads i European Youth Basketball League. Anders Stuhr fortæller om hvorfor det kan lade sig at gøre.
18 - FAKTA FØRST Igennem denne sæson har der igen været en masse rygter. Rasmus Winkel mener det handler om at forholde sig til fakta.
Mike Nielsen mener det er gået meget op og ned for Randers i denne sæson. Han er dog tilfreds med situationen i klubben.
30 - ET UNGT TALENT Han er en del af oprykkerholdet fra Falcon, der netop har sikret sin overlevelse i basketligaen. Desuden er han et ungt talent i ligaen.
SIMON RAVN/ DBJOMEDIA
22 - RIGTIG MANGE GODE SPILLERE
REDAKTIONEN dansk basketinfo Vestergade 8B DK- 8700 Horsens www.basketinfo.dk
Ansvarshavende Chefredaktør Simon Ravn - simonravn@basketinfo.dk
Redaktion Lasse Petersen - lassepetersen@basketinfo.dk Thomas Sauer Hvidholm Niels Fjord- Hansen Jesper Carstens
Art Direction WYKE// Graphic Korrektur/ Kontrol Lasse Petersen Kommunikation og marketing DBJOmedia Simon Ravn - simonravn@basketinfo.dk Emmanuel Torres - torres@basketinfo.dk Forside foto Simon Ravn Bagside foto Christiane Petersen Fotografer Miriam Ravn - miriamravn@basketinfo.dk, Heidi Sauer Hvidholm, Thomas Sauer Hvidholm, Frank Høgh, Emmanuel Torres, Christiane Petersen Simon Ravn og Wyke Graphic. Webmaster Claus Rasmussen - webmaster@basketinfo.dk Kontakt redaktionen@basketinfo.dk
STAFET FOR LIVET Kender i det, at man ved et tilfælde kommer i en situation, hvor man ved et tilfælde møder nogle personer, man aldrig ville have mødt hvis ens situation ikke spontant havde ændret sig. Jeg oplevede det i august måned, da jeg ved et tilfælde kom til at sidde og arbejde i Forum Horsens, netop som et informationsmøde for Stafet for Livet skulle til at begynde. Stafet for livet er et koncept under Kræftens Bekæmpelse, der finder sted i flere byer landet over. Jeg kom i kontakt med arrangørerne i Horsens og det tog mig ikke lang tid, før jeg besluttede at vi hos dansk basketinfo gerne ville støtte arrangementet med det vi kan. Jeg vil gerne anbefale dig til at læse det der står på annoncerne vi har med i magasinet fra Stafet for livet! Måske er det også et projekt du har lyst til at deltage i. Vi som dyrker sport gør det pga. sundhed, venskaber, resultater og meget mere– men mest af alt fordi det er en måde at nyde livet på! For mig er det også hvad basketball handler om. Jeg nyder livet når jeg spiller basket, også selvom jeg er begrænset fysisk. Men selv om man måske skal dyrke andre former for sport end almindelige sportsgrene, (for mit vedkommende kørestolsbasket) så er det stadig et udtryk for at man nyder og elsker livet! Nu har jeg brugt mine ord her i starten af magasinet på at reklamere lidt for Stafet for livet! Resten af magasinet handler om basketball. Ungdom, landshold, liga og en enkelt profil i udlandet. Én måneds arbejde, med en sport vi elsker at skrive om, og som jeg personligt er glad for at kunne give videre til dig! Tak fordi du læser med!
Go’ læselyst! Vi ses der hvor det sker! Simon Ravn Chefredaktør
07
INTRO 01.04.14
ÉN MÅNED EFTER DBJO: Det er nu en måned siden at DBJOs medier foretog en ændring, og merebuepaa.com og basketinfo.dk blev til én siden.
MUSIK
dansk basketball.
Flere laver deres artikler og analyser online, hvilket vi har valgt at gøre igennem magasinet her. På Vi har fået en masse positive tilbage- merebuepaa.com har vi derfor valgt meldinger, og desuden er det både at fjerne al form for censur og det meste af vores analysearbejde, for i blevet nemmere for os og for jer som læsere, at få adgang til stedet at blive ved med at kunne leve op til vores slogan: ”Spillernes vores historier. talerør!” En ting vi har ændret lidt på Flere og flere læsere gør brug af siden sammenlægningen, vore medier, hvilket giver os grunder måden hvorpå vi lag for at fortsætte lidt endnu! dækker
Hvad lytter du til når du går til– og fra kamp? I denne måned er det Jacob Enevold fra Drake der sætter numre på playlisten.
NÆSTSIDSTE NUMMER
TOP 5 NUMRE PÅ PLAYLISTEN:
1. Pede B - Isbjørn 2. Suspekt - Prima Nocte 3. Mund de Carlo - Helt I Vinkel Single 4. Dead Prez - Hip Hop 5. Nas - I Can Læs mere om Jacob og hans sæson på side 14.
Udover det her nummer af magasinet, er der et tilbage inden magasinet går på sommerferie.
Næste nummer kommer ligesom vores andre udgivelser, til at indeholde en hel masse basketball, samt afsløringen af årets basketball foto.
Vi har allerede nu modtaget rigtig mange bud på hvad der er årets bed-
#
ste basketball foto, men vi vil rigtig gerne have endnu flere. Du kan se meget mere information om konkurrencen på merebuepaa.com Selvfølgelig handler konkurrencen om at vinde, men vi mener også at det handler om at være med, og vise hvor mange der går nok op i basketball til også at tage billeder af den og dokumentere de sjove, fede og underholdende øjeblikke sporten fører med sig.
Du kan læse mange flere nyheder, interviews og analyser, eller deltage i debatten på DBJOs medier: # www.merebuepaa.com # dunk-it.dk # YOUTUBE.COM/DBJOmedia # FACEBOOK.COM/DBJOmedia - Vi løfter samlet, skriver for dig!
Ø TEKST
SIMON RAVN
FOTO FRANK HØGH
BMS har igen været ude i Europa med deres U17- piger, og denne gang er det blevet til sølv i Europe Youth Basketball League. Pigerne skal have lov til at udleve deres ambitioner, det mener Anders Stuhr fra BMS.
Der bliver gjort et stort stykke arbejde for at styrke ungdommen i BMS. Specielt U17 pigerne har skabt resultater for klubben, takket være gode trænere og fokus på pigernes udvikling. Vigtigst af alt har pigerne skabt resultaterne for dem selv og for dansk basketball. Netop det at skabe resultater og oplevelser for pigerne er grunden til at BMS har valgt at lægge penge og tid i ungdommen, og en sølvmedalje i European Youth Basketball League er et tydeligt bevis på at vi i Danmark sagtens kan spille med i Europa. Der er ingen tvivl om at med de resultater vi har vist i EYBL i løbet af de sidste to sæsoner har fået sat Danmark på ”basketball-kortet”. Da vi startede med at tage til udlandet med
spillerne for cirka 3 år siden, der var det svært at få foden indenfor og alt i mens at næsten alle døre i Europa nu står åbne i forhold til deltagelse i turneringer og/eller besøg i forbindelse med træningsophold. Ud over at spille sig til en flot 2. plads i EYBL, kunne holdet glæde sig over at 2 af dets spillere kom på rundens All Star hold. Det er sket før, at spillere er kommet på All Star holdet og det er et godt billede af at det ikke bare er holdmæssigt BMS udmærker sig, men også på de individuelle talenter. At vi får spillere med på rundens All Star hold, viser at vi helt klart høre
med i den bedste ende af turneringen og at vores spillere, på nuværende tidspunkt, besidder de kvaliteter som er nødvendige for at spille op med de bedste i Europa. Kigger man på de hold, som vi spillede imod i sidste sæsons Superfinals, så var hele 36 ud af deres i alt 60 spillere med til sommerens U16 EM. Heraf deltog 24 spillere ved EM i A-divisionen. Andre klubber forsøger sig også med ungdom i Europa og repræsentere ligesom BMS Danmark godt i udlandet. BMS’ resultater er dog specielle, og desværre ikke en generel afspejling af talentudviklingen i Danmark, det mener i hvert fald Anders Stuhr. Han mener
klubberne i landet skal blive bedre til at arbejde sammen om udviklingen. Jeg tror desværre ikke at vores resultater afspejler en generel stigning i dansk pigebasket – for vi er ganske enkelt for få hold og spillere, så hvis vi på sigt for alvor ønsker at gøre os gældende, så bliver vi på tværs af klubberne nød til at hjælpe hinanden, således at vi i fællesskab kan få skabt et større fundament = flere spillere.
Anders Stuhr der sammen med Erik Spillum træner BMS’ piger, bruger meget af deres tid på at gøre pigerne bedre og skabe resultater. Ople11 velserne er dog ikke kun til dem
selv. Den viden de har fået skal bearbejdes og gøre niveauet højere i dansk damebasket generelt! Det har helt sikkert givet både trænere samt spillerne en masse spændende og lærerige oplevelser – plus en masse viden og erfaring om, hvordan ungdomsbasket bliver spillet andre steder end i Norden. Den viden kan vi forhåbentligt, ligesom det også er tilfældet med ungdomslandsholdenes erfaringer fra diverse EM-slutrunder, være med til at viderebringe til andre trænere og spillere herhjemme. Og forhåbentligt kan det på sigt være med til at smitte af på niveauet – både i ungdoms- og seniorrækkerne.
Det er ikke alle ungdomsspillere i Dan-
mark, der har fået lov til at gøre deres drømme til virkelighed. Flere og flere søger ud af landet i deres ungdomsår for at uddanne sig og spille basketball, men BMS giver deres spillere mulighed for at udleve deres drømme, allerede mens de er helt unge. Det primære mål er at give vores spillere muligheden for at udleve deres ambitioner som basketballspillere på højeste nationale og internationale niveau. Dette ønsker vi at gøre ved at lade spillerne stifte bekendtskab med udenlandsk basketball i en tidlig alder – blandt andet ved at deltage i større europæiske turneringer. Når spillerne begynder at nå en passende alder ønsker vi desuden at delt-
ge i Dameligaen – men det er vigtigt at spillerne bliver ved med at få modstand mod udenlandske hold på deres eget alderstrin. Succeskriteriet skal være at give spillerne en ballast, så de af dem, som skulle have lyst til det, kan begå sig på internationalt niveau – enten ved at tage på college I USA eller prøve kræfter som professionel i Europa.
Der er ingen tvivl om at der er talent i de unge spillere i Danmark. I BMS er der fokus på pigerne, og de har fundet opskriften til at udvikle deres unge talenter. Nu handler det om at lade erfaringerne gå videre og få resten af landet med. Niveauet skal hæves, både for dansk damebaskets skyld, men også for pigernes egen!
TEKST
SIMON RAVN
FOTO SAUER HVIDHOLM
FØRSTE SÆSON HOS DRAKE Jacob Enevold er en af de danskere der har valgt at bruge sin ungdom på at tage en uddannelse og spille basketball i udlandet. Sæsonen er netop slut og fremtiden ser ud til at bringe meget mere spilletid til den danske center i Drake. Jacob Enevold der i denne sæson har taget turen fra Værløse til USA, har netop afsluttet sin sæson. Det er blevet til en del spilletid og udemærkede statistikker i hans rookie sæson. Selv er han også tilfreds med sin egen præstation i hans første sæson udenfor de danske grænser. Jeg er meget tilfreds. Jeg føler jeg er et sted hvor menneskerne omkring programmet går op i mig og vil mig det bedste. Selvom jeg fik tilbud fra endnu bedre skoler, ville jeg stadig vælge Drake. Der er så mange ildsjæle der brænder for at Drake skal blive et stort navn, og det smitter lidt af. Så jeg er hooked på at hjælpe til. Som ny collegespiller må man som regel stå tilbage for nogle af de ”ældre” spillere, og det har også været tilfældet for Jacob, der har måtte vige tilbage for sin senior medspillere.
Jeg forventer stærkt at blive starter til næste sæson, denne sæson var det svært at kæmpe sig til starter pladsen da vi havde en senior center spiller som har kæmpet med blod, sved og tåre for at blive skadesfri, og efter at have hørt hvad han har været igennem synes jeg helt klart at han fortjener at være starter de sidste par kampe af hans karriere, som er slut nu.
landsholdssæson, men jeg tror det kommer til at vare denne sommer og hele min sophmore sæson her i USA, før jeg er helt klar til at være en fast mand på landsholdet, som uden tvivl er et af mine mål.
Inden turen gik til USA for Jacob, deltog han i det danske landsholds kvalifikation til EM. Det blev til en del spilletid for Jacob, der viste sig som en stabil spiller for landsholdet. Selv mener han også at sæsonen i USA har gjort ham klar til endnu mere landsholdsbasket men der er stadig en masse at lære før en fast plads på landholdet er sikker.
Jeg savner virkelig min familie og min værtsfamilie fra Værløse, ingen tvivl der. Savner alle mine kammerater fra mit gamle Værløse hold. Generelt bare følelsen af at være i Danmark!
Jeg har helt klart taget et skridt mod landsholdet. Jeg ville sagtens kunne følge med i denne
Selvom det har været positivt for Jacob at komme til ”det store udland” er hans rødder stadig solidt plantet i den danske muld.
Sæsonen er slut for Jacob på Drake, skoleåret varer dog lidt endnu. Der går derfor lidt tid inden Jacob igen sætter sine størrelse 49,5 på dansk jord! Forhåbentlig til et velfortjent gensyn med familien og vennerne samt meget mere landsholdsbasket.
15
tekst
simon ravn
foto DBJOmedia
Det kommer mange gange til at handle mere om at hænge nogle ud, end at få sandheden frem i lyset. Rygter startes, for kort efter at blive stoppet igen. Men hvorfor ikke starte med at forholde sig til fakta?
Igennem en sæson i dansk basketball opstår der en hel del rygter. Et af de rygter der tog flere overskrifter i de forskellige medier, var vedrørende brug af spillere med ikke registrerede midler. Selvom rygterne hurtigt blev skudt i sænk, er der dog stadig grund til at se på realiteterne ved skattesager og lignende. Rasmus Winkel, direktør hos dansk basketball forbund, fortæller om hvordan DBBF forholder sig til de mange rygter der opstår hver sæson. DBBF reagerer kun på konkret viden.
Der florerer konstant rygter i basketmiljøet og det er ikke vores opgave at rende rundt og udspørge klubber på baggrund af løse rygter. Man kan være hurtigt til at dømme folk skyldige, specielt hvis man føler sig forurettet som følge af rygter. Man er dog under det danske retssystem uskyldig indtil modsatte er bevist, og det samme gælder under DBBF. DBBF har i deres love og vedtægter beskrevet deres beføjelse, men i tilfælde som sponsoratbetaling og spil-
FAKTA FØRST
leraflønning ”under bordet” og manglende arbejds- og opholdstilladelse, er det ifølge Rasmus Winkel en sag imellem klubben og myndighederne. DBBF har ikke kompetence til at vurdere sådanne sager, ligesom der heller ikke er hjemmel vores love til at straffe dem. Jeg mener at forbundets ansvar må være at skabe nogle rammer så vi undgår denne slags situationer opstår, mere end at lege politibetjent. Selvom skattesagsrygter er opstået
flere gange, er der Rasmus Winkel bekendt ikke udstedt sanktioner fra DBBF til en klub, med undtagelse af konkurssager, der har en naturlig sportslig konsekvens.
En vedvarende del af sporten Rygtespredning er del af den danske fankultur. Nogle gange er rygterne tæt på sandheden og nogle gange langt fra, men med så mange mennesker med interesse i basketball, og
med den nemme adgang til internettet vil rygterne ifølge Rasmus Winkel altid løbe stærkt. Når der er så mange mennesker der interesserer sig for et emne som vores, må vi nok indse at der altid vil være mange rygter. Nogle vil være tæt på sandheden og andre vil være det rene opspind. I dag spredes information skræmmende hurtigt, så DBBF’s tilgang er at man lige så godt kan være så åben som mulig, da tingene som 19
regel kommer ud alligevel, og det så er bedre at sikre at det er det rigtige der kommer ud. Jeg synes dog altid det må være den enkelte klubs ret at vurdere hvilken approach de mener er bedst for dem - der er jo ofte mange flere nuancer i en sag end hvad folk umiddelbart kan se.
”Intersubjektiv Overførbarhed” er desværre ord alt for få mennesker i Danmark kender. I bund og grund hentyder begrebet til at man skal tjekke sine kilder, og ikke bare tage én kildes ord for gode varer. Dette uanset hvor sikker man er på at man har ret.
Selvom der er åbenhed omkring de forskellige rygter fra DBBFs side, er det stadig vigtigt at tænke før man taler. Dette både fra klubber, medier og privatpersoners side.
Rygter spreder sig hurtigt i Danmark, og desværre i alt for mange tilfælde på grund af dårlig journalistik! Rasmus Winkel har også bemærket dette, og mener det er et spørgsmål
om at være bevidst om sit ansvar når det gælder ens kildekritik. Med hensyn til journalistikken kan jeg jo bare håbe på at journalisterne er sig deres ansvar bevidst. Der opstår mange situationer årligt, der skaber rygter og stiller personer og klubber i et dårligt lys. DBBF forsøger til stadighed at bevare overblikket og skabe et professionelt syn på sagerne. Det handler nemlig om at sætte fakta først.
tekst
simon ravn
foto DBJOmedia
RIGTIG MANGE GODE SPILLERE Randers sluttede på en tredjeplads i grundspillet og er nu videre til semifinalerne. Holdet har masser af spillere, men skader og sygdom har ifølge Mike Nielsen holdt holdet tilbage.
Der er dog flere grunde til at man i Randers godt kan være tilfredse med holdets placering i grundspillet. Ifølge Mike Nielsen er der også flere gode grunde til at holdet sagtens kunne være endt højere i tabellen. Slutspillet giver dog holdet mulighed for at vise præcis hvad de er i stand til, og efter blot 3 kampe i slutspillet er Randers videre til semifinalerne. Jeg mener godt vi kunne have sluttet højere men holdet ramte desværre ind i en lidt dårlig periode med dårligt spil samt skader og sygdom. Set udefra og ind, har der været en del historier med Randers som hovedemne sæsonen igennem. Rygter om utilfredshed og kampe der er blevet tabt, som burde være vundet. Mike benægter heller ikke der har været lidt problemer på holdet, men det gælder bare om at komme videre og være klar til kamp. Den sidste måneds tid har været lidt rodet for vores vedkommende med kampe vi
ikke burde have tabt, men nu begynder en "ny" sæson så vi må finde vores gode spil frem igen og sørge for at alle spillere bliver 100% klar.
Tidligere har der været tale om et ”overindkøb” i Randers, forud for sæsonen. Klubben der efter deres tilbagekommen til ligaen, blev kendt for at gøre brug af unge talenter, har med et forhøjet budget hentet en del spillere til klubben. Selvom det har betydet mindre spilletid for Mike Nielsen, som er en af klubbens egne, har han tilpasset sig situationen, og bidrager nu med de ting der har manglet. Man går selvfølgelig efter at have rigtig mange gode spillere på alle pladser og det har vi helt klart i år. Det giver nogle gode træninger med et vidst niveau. Jeg er tilfreds nok med min spilletid, det er selvfølgelig ikke altid lige let at skabe de statistikker man forventer af en selv, når man spiller på et hold med så mange gode scorer som er foran en i køen, men så må
23
man sørge for at bidrage med andre ting. Udfylde en anden rolle end den man er vant til og det synes jeg bestemt jeg har gjort. Randers er en af de klubber i Danmark der bliver drøftet mest. En del negativ omtale har igen i år været at finde i diverse medier, men det er ikke noget der irriterer Mike, det er bare en del af at være fra Kronjylland. Det er slet ikke noget der irriterer mig. Man skal være i stand til ikke at tænke for meget på tingene udenfor banen, som man i de fleste tilfælde slet ikke kan gøre noget ved eller har nogen indflydelse på, men ja det er nok bare noget jeg er blevet vant til, folk kan godt lide at hade på os i hvert fald. Selvom klubben får dårlig omtale, kan de dog spille basket. Om de formår at holde sig på toppen og spille deres bedste igennem hele slutspillet, vil semifinalerne vise. Der er rigtig mange gode spillere i Randers, og underholdene skal det blive når de bedste hold møder hinanden inden vinderen af DM skal findes i finalerne.
tekst
thomas sauer hvidholm
foto dbjomedia/ sauer hvidholm
DET STARTER LIGE OM LIDT Landsholdssæsonen venter lige om hjørnet. Lodtrækningen har fundet sted, så landsholdet ved hvem de skal møde i kvalifikationen til EM. Nu gælder det bare om blive klar! Det er efterhånden noget tid siden lodtrækningen til EM- kvalifikationen fandt sted. Danmark kom i gruppe D, sammen med Belgien, Makedonien og Hviderusland. Ifølge landstræner Pieti Poikola er det ikke en nem gruppe, men en gruppe med muligheder for det danske hold. Well, as we were a low rank team in the draw it was sure that we would not get an easy group. But it seems like a group with no teams that we can’t beat. It's also an interesting group with many different playing styles of basketball.
For at kunne konkurrere med de andre hold i Europa, er det vigtigt for det danske landshold at stå sammen, både på og udenfor banen. Specielt forsvaret er et af fokusområderne fra Pieti, da det er der kampene bliver vundet.
We have to be the best defensive team in the group. Good defense will give us a chance to win against any team in the group. We also need to be the most unified team, believing in each other and in the concept. With a good team action, you can beat any individual.
Holdene Danmark kommer til at møde, har mange dygtige spillere, men som hold er det også nationer med store basketball traditioner. Pieti holder dog fast ved at det er forberedelsen der gør forskellen. If we take a look at the last Eurogames, Belgium played good team basketball. They have a couple of good players in the Spanish and Greek league. Macedonia, as a former Yugoslavian country, has a long tradition in basketball. Their best players play in Euroleague and NBA, so obviously it's a quality team. Belarus didn’t play in the last Eurogames, but they also have a very strong roster. In the end it's about good preparation and a solid team concept, which dictates the strongest team along with the player roster.
STADIG UNDER OPBYGNING Sommeren 2013 bød på 6 europæiske kampe for landsholdet, foruden træningskampe mod Island. Det hele startede dér, og denne sæsons landshold er stadig under opbygning fortæller den danske lands-
27
træner. Det er en hel ny landsholdskultur der skal bygges op, der skal bringe resultater til vores lille nation, men også lære de danske spillere hvad landsholdsbasket virkelig vil sige. We are building a culture with a national team concept. When it's working well, players understand that the national team is helping them a lot in their career. For true professionals it's also fun to have different kind of practicing groups and rhythms, compared to their club teams. After all, I believe that all the selected players will be proud to have a chance to represent their home country. Selvom mange gerne allerede nu vil vide hvordan det kommer til at gå landsholdet i de kommende kampe, er det ifølge Pieti Poikola ikke nødvendigt for ham at tænke på det endnu. Nu gælder det om at blive klar og lade det danske talent
vise sig. I'm lucky that I don't have to think about that. I just need to make sure, together with the other coaches, that we will create and teach the concept to the players, which helps us get enough wins. Sports is pretty fair: you get what you deserve. I know that we have enough talented, quality players waiting to step into the “real” basketball spotlight in Europe. These Eurogames is the best possible opportunity for that. I think we will surprise many basketball followers in the next summer! Landsholdet samles i juni måned for at starte deres klargøring til de kommende kampe. Pieti Poikola, Almir Zeco og Lasse Rantala har planen klar og nu gælder det blot om at få spillerne til at forstå den plan og vinde sommerens kampe.
”
I THINK WE WILL SURPRISE MANY BASKETBALL FOLLOWERS IN THE NEXT SUMMER!
TEKST
SIMON RAVN
FOTO DBJOmedia / THOMAS SAUER HVIDHOLM
ET UNGT TALENT
Det har været noget af en rejse for Gabriel Lundberg de seneste måneder. Fra at spille divisionsbasket, til at spille på landsholdet, til at være den tredjebedste unge spiller i Basketligaen.
Turen igennem Basketligaen har givet ”Iffe” som han er bedre kendt som, en masse oplevelser der har gjort ham til en endnu bedre spiller. Det har hjulpet mig meget i forhold at forstå spillet bedre, se det fra flere aspekter - og på den måde gået hen og blevet en meget bedre spiller. Allerede fra, hvor mit niveau lå i sommers, er mit niveau steget markant. Falcon som startede sæsonen i Basketligaen, blev kort efter til BFX efter sammenlægningen med BMS. Det betød nye spillere på holdet og udskiftningerne der er sket på holdet i løbet af sæsonen, har kun forstærket holdet, mener Iffe. Jeg tror spørgsmålet er: Hvis vi fra starten af, havde haft det hold vi har nu, kunne vi så have præsteret bedre? Det afgørende for et holds succes er jo, om der er god kemi på holdet, og om man har dette til træning - og om der rent faktisk er talent.
Netop på grund af den kemi og det talent de har på holdet, er Iffe ikke er i tvivl om at BFX fortjente mere end en tur i nedrykningsspilet. Vi burde have ligget i top 4-5. Det er jeg ikke i tvivl om!
Det gælder om at blive bedre Flere har nævnt Iffe i sammenhæng med titlen som ligaens unge talent, eller spiller, som er en pris Basketligaen uddeler hvert år. Han er en spiller der har gjort det godt, og har sat sit præg på Falcons spil, og med hans fokus på at blive bedre og optimere sit spil, er der ingen tvivl om at han er var kandidatur værdig. Selvfølgelig er der lang vej igen før Iffe når toppen. Målet er dog ifølge ham selv at fokusere og blive bedre og bedre, fra sæson til sæson.
31
Mit fokus er, at jeg gerne vil blive en bedre spiller overordnet set. Jeg vil mest arbejde på mine lederegenskaber og det såkaldte "killer instinct" som jeg desværre ikke besidder lige nu. Det tager år at lære, men jeg føler at jeg allerede nu har følelsen af de to elementer! Nu skal de bare sættes i værk og justeres lidt på. Så når næste sæson skal til at starte, regner jeg med at jeg er et skridt tætter på at besidder disse ting.
Der er mange unge talenter i den danske liga, og Gabriel Lundberg er bare en af dem. Han forsøger at blive bedre og fokusere på at nå toppen. BFX overlevede nedrykningsspillet og kan nu se frem til endnu en sæson i den bedste danske liga, og forhåbentlig betyder det endnu mere spilletid til Iffe og måske titlen som årets unge spiller i næste sæson.
TEKST LASSE PETERSEN FOTO DBJOmedia/ Simon Ravn
EN SVÆR SÆSON - HRANNAR HOLM
”Man lærer mest af nederlag, så længe der kun er få nederlag. Hvis det bliver til for mange af slagsen, så lærer man ikke længer særlig meget.”
Optimisme på trods af et hårdt kampprogram, har givet SISU fornyet styrke til at se positivt på fremtiden. Grundspillet forløb ikke nær så smertefrit som sidste år, men cheftræner Hrannar Holm ser lyst på resultaterne de har fået sæsonen igennem
Undtagen kampen mod Amager er jeg ikke utilfreds med vores spil. Det var ikke det, at vi tabte, som jeg var utilfreds med, men det var måden vi spillede på uden gejst og fokus. Vi er ikke så stærke som vi har været, især under kurvene, hvor vi har udfordringer mod de bedste indside spillere hos f.eks. Amager og Lemvig. Faktisk har jeg været nogenlunde tilfreds med de
sidste par kampe og tror vi er på den rigtige vej igen. Manglende erfaring og nye spillere har gjordt det svært for SISU i begyndelsen af denne sæson. Tilbage i oktober var holdet delvist nyt og nye relationer mellem spillerne skulle oparbejdes. Nye rutiner og samspil er dog ved at være i form og resultaterne ser lovende ud. Mange kampe og hårde udfordringer har gjort teamet stærkere igennem sæsonen. Man lærer mest af nederlag, så længe det kun er få nederlag. Hvis det bliver til for mange af slagsen, så lærer man ikke
længer særlig meget. Men ja, der er ingen tvivl om, at vi er stærkere nu, end vi var i oktober. Vores angreb kræver, at vi læser modstanderens forsvar godt, og at alle spillerne arbejder godt sammen. Det tager tid, at opbygge den slags spilforståelse.
gode nok til, at vinde endnu et mesterskab. Det vil vi gerne vise. Og netop det er vores motivation.
Forventningen om at kunne vinde dette års mesterskab er ikke tabt af syne, og ifølge Hrannar er der stadig meget ”power” i pigerne, selvom der har været sygdom, skade og forandringer på holdet.
Kampen er hård på toppen, og flere hold har været stærke og potentielle kandidater til at tage mesterskabet, i modsætning til de forrige sæsoner. Øget fokus på damebasket, dygtige trænere i klubberne og nye og flere talenter som kommer til, har gjort konkurrencen sværere, men det har kun gjort ligaen mere spændende at følge.
Motivationen i slutspillet har aldrig været et problem for os. Vi er ikke dominerende som vi har været, MEN vi er stadigvæk
Faktisk synes jeg at vi i år, har mange rigtig dygtige trænere i Dameligaen. Det går forhåbentlig lidt fremad, stille og roligt.
Men vores største problem er stadigvæk det, at vi generelt træner alt for lidt. Ifølge den undersøgelse DBBF lavede og præsenterede for et par uger siden, er der et kæmpe ”upside” potentiale på pigesiden i dansk damebasket, og vi kan gøre tingene meget mere professionelt. Derudover har vi set mange flotte arrangementer hos klubber som Stevnsgade og Amager omkring kampe. Så selvom vi stadig er langt fra hvor vi kunne være i Dameligaen, så er der mange ting der tyder på, at vi bevæger os i den rigtige retning. SISU er videre til finalerne igen i år, hvor de skal spille mod oprykkerne fra Stevnsgade, der gik videre efter 2 sejre mod BK Amager. SISU er favoritter til mesterskabet endnu engang, også selvom holdet ikke er lige så stærkt som de forgangne sæsoner. Der er ingen tvivl om at det kan blive til spændende kampe. Begge hold er klar, nu skal der bare spilles!
35
TEKST SIMON RAVN FOTO DBJOmedia
TEKST
SIMON RAVN
FOTO DBJOmedia / THOMAS SAUER HVIDHOLM
EN OPLEVELSE I
HADERSLEV Det var måske ikke den bedste basketball man kunne se, men underholdende var det, da Harlem Globetrotters var på besøg i Haderslev, hvor det traditionsrige showhold gjorde det de er bedst til! Allerede inden selve showet begyndte var stemningen høj. Kørestolsspillere fra Vejle Rolling Devils og Flensborg Adelby varmede publikum op med en lille kamp, hvor kørestolsbasket blev vist frem, og hvor spillerne fra de to hold fik en sjælden mulighed for at spille foran et ca. halvfuldt Haderslev Idrætscenter. Da Harlem Globetrotters startede op, var der dog fyldt helt op på rækkerne. Selve arrangementet foregik ved at Harlem Globetrotters mødte et All Star hold, med spillere der rejser rundt sammen med dem i Europa. Der blev spillet 4 periode, hvori regler og seriøsitet blev sat på stand by, og hvor selve showet i af flytte bolden rundt og afslutte i dunks, tog over. Forsvar er ikke noget man ser, når man overværer showet, men det gør ikke noget! Ved Harlem Globetrotters skal man ikke forvente god basketball, for det er et show.
For seriøse basketball fans, vil man sikkert kunne argumentere for at 1. periode er nok at se. MEN for de mange der ikke fast ser basketball, for dem der har set showet før, og for de helt små er det en oplevelse uden lige. At kunne samle over 1000 mennesker i Haderslev på en onsdag aften, er helt fantastisk i sig selv og en god reklame for basketball i Danmark. Mange der deltog i arrangementet er folk der ikke har tilknytning til basketball i hverdagen, og måske arrangementet har sat lysten i gang hos dem for at gå ind og se endnu mere basketball i de danske ligaer.
Det var ikke første gang Harlem Globetrotter var i Danmark og med tilslutningen til arrangementet er der ingen tvivl om at det ej heller bliver den sidste gang. Det var underholdende – præcis det man forventede sig af Harlem Globetrotters.
37
det sidste ord Mia Koed - Stafet for livet! Mia Koed er en af de personer der kæmper for andre! Hun er en af personerne der går foran i kampen mod Cancer, og det gør hun som arrangør af Stafet for Livet i Horsens. Her fortæller hun hvorfor hun er med, og hvorfor det er så vigtigt! Mia får her det sidste ord! Kræft er en sygdom man ikke bare lige kommer udenom. Idag rammes hver 3. af kræft. Da jeg blev spurgt om jeg ville være med til at stable Stafet for Livet på benene i Horsens, var der ingen tvivl. SELVFØLGELIG vil jeg det! Arbejdet giver mig faktisk en masse positiv energi - fordi jeg arbejder tæt sammen med en stor flok fantastiske ildsjæle som - ligesom jeg selv - har store ambitioner for Stafetten i Horsens. Når man arbejder for et fælles mål - nemlig af skabe en fantastisk og meget smuk stafet - så giver fællesskabet og netværket man er en del af en masse igen.
Ikke bare et almindelig løb Stafet for Livet er en hyggelig event hvor man - via en rute i Bygholm park (Horsens red.) på omkring 600 meter - sammen tilbagelægger mange runder sammen med sit hold. Man må gå, løbe eller hoppe på tungen - det er ikke afgørende. Det afgørende er, at man kommer banen rundt og at det hold man deltager på hele tiden sørger for at have mindst én holddeltager på banen alle 18 timer. For mig giver det god mening at deltage. Udover at man støtter kræftsagen med sin deltagelse - så er der stor mulighed for at møde kræftpatienter som kan fortælle deres historie.
I arbejdet med Stafetten møder og taler jeg med mange kræftpatienter. Når jeg hører deres historier bliver jeg meget ydmyg og generelt "klar til kamp" om man så må sige. Målet med Stafet For livet generelt er at hylde kræftpatienterne og anerkende den kamp de kæmper hver eneste dag - døgnet rundt. Det er en unik mulighed for at mindes de der tabte kampen - og en god mulighed for at støtte Kræftens bekæmpelse og dermed forskningen i kræft.
Værdsættelse af livet
Målet med Stafet For Livet personligt er, at skabe en flot første-års Stafet i Horsens, hvor alt går efter planen. En Stafet hvor folk har det rart og hvor vi får samlet en masse penge ind.
Jeg tror, at det at man er fælles om en begivenhed - styrker forståelsen og jeg håber også på, at jeg - da jeg ikke selv er kræftsyg - vil værdsætte mit raske liv endnu mere.
Du kan få mere information om stafetten, og deltage i en by nær dig. Du kan se mere på: www.stafetforlivet.dk/horsens eller på Facebook!
Information 01.04.14—19.05.14
Næste nummer
Køb en annonce
Næste nummer af dansk basketinfo forventes at udkomme d. 20. Maj 2014.
Allerede nu kan du sikre dig en annonce i danmarks største basketball magasin, ved at skrive til nedenstående mailadresse.
Følg med på basketinfo.dk
Hver måned har dansk basketinfo læsere i alle aldre og i hele landet, og i udland. Derfor er magasinet ’dansk basketinfo’ den bedste måde, du kan nå ud til de danske basketball fans på.
Redaktionen Simon Ravn
Skriv til redaktionen@basketinfo.dk og find den annoncestørrelse du har brug for!
Næste udgivelse Næste nummer er forventet til at udkomme d. 20. Maj 2014. Hvorfor så lang tid til næste nummer? Hvis finalerne går i 7 kampe, spilles sidste finale d. 15. Maj, og vi vil have det hele med. Det forventes derudover også at nummeret bliver med et øget antal sider. Få yderligere information på merebuepaa.com
Deadline for annoncer er: 2014.05.01 - kl. 12.00
Evt. Spørgsmål sendes til: redaktionen@basketinfo.dk Kommunikationschef Emmanuel Torres
Vi giver dig basketball journalistik , på en helt ny måde ...
Š All Rights Reserved. 2011 - 2014