Waves Education Rubrics 2016 by Merete Moller

RUBRICS

- skrĂŚddersyet til den nye skolelov Hvad er Rubrics? Hvorfor bruge Rubrics? Hvordan udvikler man Rubrics? Hvordan anvender man Rubrics? Erfaringer med Rubrics?

Hvad er Rubrics? En rubric er en matrice, der viser synlige læringsmål og differentierede, synlige evalueringskriterier. Læringsmålene står på den lodrette akse. Evalueringskrite-

Niveau 1 Magnetisme

rierne står på den vandrette akse og beskrives på fire niveauer, som i eksemplet nedenfor:

Niveau 2

Niveau 3

Niveau 4

Jeres resultat viser

Jeres resultat viser og forklare

Der er en geografisk N og S-pol. En magnet har to poler. To forskellige poler tiltrækker hinanden. To ens poler frastøder hinanden.

Geografisk N/S-pol. Magnetisk N/S-pol. Tiltrækning og frastødning af N/S.

Geografisk N/S-pol. Magnetisk N/S-pol. Tiltrækning og frastødning af N/S. Funktionen af et kompas.

Forskellen på den geografiske og magnetiske N/S-pol. Tiltrækning og frastødning mellem poler. Kompassets misvisning

Jeres resultat viser

Jeres resultat viser og forklare

Permanente magneter. En stangmagnets opbygning. Historien om magneter.

Permanente magneter. En stangmagnets opbygning. Historien om magneter. Jeres resultat viser småmagnetmodellen.

Permanente magneter. En stangmagnets opbygning. Historien om magneter. Småmagnetmodellen.

Jeres resultat viser

Jeres resultat viser og forklare

At en stangmagnet har et magnetfelt omkring sig. At jorden har et magnetfelt. Nordlys.

At en stangmagnet har et magnetfelt Stangmagnetens magnetfelt. omkring sig. Jordens magnetfelt. At jorden har et magnetfelt. Nordlys. Nordlys.

Magneters magnetfelt. Hvorfor jorden har et magnet-felt. Polarlys.

Jeres resultat viser

Du forstår

Jeres resultat viser og forklare

At nogle metaller kan magnetiseres. Hvordan man laver en N/S-pol.

At nogle metaller kan magnetiseres. Hvordan man laver en N/S-pol

Magnetisering af et metal kan fremstille en N/S-pol. Jeres resultat viser småmagneternes ensretning ved at nogle metaller er magnetiske.

Magnetisering af et metal. Forskellige måder til at lave poler på. Magnetiske domæner. Hvilke metaller er magnetiske.

Dit mål Dit resultat

Stangmagnet

Dit mål Dit resultat

Magnetfelt

Dit mål Dit resultat

Magnetisering af metaller

Dit mål Dit resultat

Generelt om Rubrics I USA hvor Rubrics stammer fra, anvendes de primært til bedømmelse, og derfor fokuserer de laveste niveauer oftest på elevernes fejl og mangler. I Danmark anvendes Rubrics som en læringsfremmende metode. Lærere og/eller pædagoger formulerer synlige læringsmål og differentierede evalueringskriterier, som gør det muligt for eleverne at vælge, hvilket niveau (eller karakter for udskolingen), de ønsker at opnå. Eleverne kan løbende tjekke kvaliteten af deres arbejde ved at kikke på Rubricen, og når de afleverer eller fremlægger deres resultat, kan de først selv og senere sammen med læreren/pædagogen evaluere det i forhold til deres ønskede mål - og aftale, hvad deres næste bedste skridt skal være..

Udviklede Rubrics kan med fordel genbruges og videreudvikles. Skoler med adgang til en fælles datadatabase – eller en dropbox- kan med fordel oprette en simpel struktur fx indskoling, mellemtrin udskoling, dansk, matematik, andre fag. Videndelig og genbrug af Rubrics kan betyde en stor lettelse i lærernes forberedelse.

Fra forskningen i Positiv Psykologi ved vi, at glade børn lærer mest. Negative formuleringer kan være læringshæmmende, så bl.a. derfor er det vigtigt, at læringsmål og evalueringskriterier formuleres positivt til de danske elever. Det skal tydeligt fremgå – på alle de 4 niveauer i en Rubric-, hvad eleverne kan og hvad de forstår i forhold til det/de overordnede læringsmål.

Rubr i anve cs kan u og p ndes af dvikles o æ b g blev dagoge åde lære et an r. Ru r e brics vend med e t trivs udviklin i forbin r fx el, d d g else af el an af de e mok nelse og vernes ratis forst k udsk e rettigh åelse o eder lin (Hum i lebæ gen k sko le).

Erfaringer fra skoler, der arbejder med Rubrics, viser, at udvikling af Rubrics bedst sker i et fag- eller årgangs-team, som sammen vælger læringsmål for alle klasser på årgangen. Når læringsmålene er valgt, kan udviklingen af Rubricen ske i mindre grupper, som løbende får feedback på, om Rubricen gør læringsmål og evalueringskriterier synlige for alle elever på det pågældende klassetrin.

Hvorfor bruge Rubrics? Synlige og differentierede læringsmål og evalueringskriterier Rubrics er et effektivt værktøj til at synliggøre lærernes og/eller pædagogernes forventninger til eleverne. Forventningerne kan fx omfatte oprydning, som vist i eksempel herunder.

EKSEMPEL OPRYDNING I KLASSERNE Hvad er dit mål? Dit resultat

Niveau 1

Niveau 2

Niveau 3

Hvis læreren har sagt, vi skal rydde op, går jeg, når jeg har ryddet op på min egen plads.

Jeg rydder op på min egen plads, før jeg går, selv om læreren ikke har sagt, vi skal rydde op.

Hvis andre beder om det, hjælper jeg dem med at rydde op i klassen, før vi går hjem.

Niveau 4 Jeg har overblik og hjælper uopfordret de andre med at rydde op i klassen, før vi går hjem

Et andet eksempel viser en Rubric til et historie og samfundsprojekt om Regeringsdannelse (2011). Rubricsen viser lærernes forventninger, og gør det synligt for eleverne, ”hvad der tæller” i forhold til hvilken karakter. Eleverne arbejdede i grupper på tre, og startede deres fremlæggelse med at sige, hvilken karakter de satsede på. De øvrige elever kunne så følge med på Rubricsen og se, om evalueringskriterierne var EKSEMPEL INDHOLD

Niveau 1

opfyldt. Efter hver fremlæggelse evaluerede historie og samfundsfagslærerene og gav deres samlede bedømmelse. Det er ikke kun lærerens forventninger til eleverne, der bliver synlige ved at anvende Rubrics. Elevernes forventninger bliver også synlige for læreren. I eksemplet med regeringsdannelsen, havde lærerteamene valgt, at de 4 læringsmål vægtede lige meget. Eleverne startede deres fremlæggelse med at fortælle, hvilket niveau de

Niveau 2

Niveau 3

Niveau 4

Jeres resultat viser

Ministerens navn er nævnt. Ministerens parti er nævnt. Ministerens politiske karriere er nævnt. I kender forskel på en minister og en embedsmand.

Ministeren og ministeriets navn. En biografi af ministerens politiske karriere. Navne og partitilhørsforhold på medlemmerne af koordinationsudvalget. I ved, hvad en departementschef er.

I kender alle ministerierne. Hvordan regeringsdannelse sker i DK. En udførlig biografi af jeres minister. Der er en sammenligning mellem den tidligere og den nuværende ministers ressortområde. I forstår arbejdsdelingen mellem ministeren og embedsfolkene i ministeriet. Ministeriets arbejdsopgaver før og efter valget.

I forstår delingen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Der er en udførlig ressort beskrivelse af det ministerium, jeres minister leder. Der er en fuldstændig biografi af ministeren. Der er en sammenligning mellem den tidligere og den nuværende regerings væsentligste politikker. I forstår, hvordan en regering fordeler ministerier og ressortområder efter mærkesager og magt.

Jeres resultat viser

Der er en PP præsentation. Der er et foto. Der er brugt korte sætninger. Der er punktopStillinger. Der er brugt stave-tjek.

I kan begrunde valg af baggrundsfarve. Der er et foto af ministeren og statsministeren. Der er punktopstillinger, korte sætninger og der er brugt stavetjek.

Godt layout. Korte sætninger i PP præsentationen. Lagkage eller stolpe diagram. Et foto af ministeren og af regeringen. Få eller ingen stavefejl.

Der er en grafisk fremstilling af alle ministrene og alle ministerierne fordelt på partier. Der er fotos af alle ministre og af regeringen. Layoutet for de valgte fotos er godt. Der er klip fra Thornings åbningstale.

Jeres resultat viser

Hele gruppen er med i fremlæggelsen. Rollerne er tydeligt fordelt. Forklaringerne er lette at forstå. Fremlæggeren har øjenkontakt med tilhørerne og tydelig stemmeføring.

Hele gruppen er aktive i fremlæggelsen. I bakker hinanden op. Alle i gruppen holder øjenkontakt med tilhørerne og har et åbent krops-prog. Alle i gruppen har god stemmeføring.

Der er kreative effekfekter i fremlæggelsen. Der er øjenkontakt med tilhørerne. Fremlæggeren har en god stemmeføring. I har aftalt, hvordan alle er med til at holde kontakt med tilhørerne under fremlæggelsen.

Der er overraskelseseffekter i fremlæggelsen. Veldisponeret fremlæggelse med relevante pauser. Korte power point sætninger, som er lette at forstå. I har planlagt kontakten til tilhørerne og I kan overholde jeres plan.

Jeres resultat viser

Du forstår

Jeres resultat viser

Arbejdet blev uddelegeret. Alle bidrog til det samlede resultat. Alle lyttede til hinandens idéer. Alle hjalp hinanden med at blive færdige. Alle tog timeouts og gav hinanden energi

Arbejdet blev uddelegeret. I lavede hver især det, der blev aftalt. I respekterede hinandens idéer. I kom hurtigt i gang efter pauser. I tog timeouts og gav hinanden energi. I blev færdige til tiden. I fik alle lært det, de andre lavede.

I ved, hvem der er bedst til hvad. I har hver især lavet det, I er bedst til. I er blevet færdige til tiden. I har øvet jer på fremlæggelsen. I har haft tid til, at alle har fået lært det, den enkelte har lavet. I har delt begejstring, når noget er lykkedes.

Begrunde hvorfor hvem lavede hvad. Forklare det bedste faglige hver af jer bidrog med. Forklare det bedste sociale hver af jer bidrog med. Fortælle 3 årsager til, at jeres resultat blev så flot. Give eksempler på hvordan I fik ny energi.

Jeres mål Resultat

FORM POWERPOINT (pp)

3 havde valgt for hvert af de 4 læringsmål, og hvilken samlet karakter der var deres ønskede mål. Når et årgangs- eller fagteam sammen udvikler en Rubrics, fortæller mange lærere, at deres arbejde med at vælge læringsmål samt formulere og vægte evalueringskriterier giver en dybere forståelse af de emner og temaer, de arbejder med. Lærerne kan også bede deres kolleger eller en konsulent deltage i arbejdet, fordi de fx ønsker at få tilført viden og/eller er i tvivl om, hvordan de bedst skaber sammenhæng til de forenklede Fælles Mål. I langt de fleste tilfælde opkvalificerer lærerne hinanden, når de sammen udvikler en Rubrics.

Jeres mål Resultat

FORMIDLING

Jeres mål Resultat

ANSVARLIGHED

Jeres mål Resultat

I et e klass ksempel ne h e hvor p fra en 2 a . med vde udvi ædagoge k s r orde ynlige m let en Ru n å b sagd i børnen l for at h ric e o e arbe et af bø s garder lde jd rn ob op p e alt for ene: Jeg e, hård å rød s kal t ste), t jeg e niveau ( for at nå d r e g t o det b høje lå ( dt tilfre som næst øve ds med jeg h rste) ar va , lgt.

Eleverne lærer mere og opnår bedre resultater, når læringsmålene er synlige og evalueringskriterierne differentierede På Gladsaxe kommunes hjemmeside, under skolereformen, alle børn skal lære mere, står der bl.a. under overskriften: Eleverne inddrages i egne mål:

Eleverne skal i højere grad inddrages og være medskabende, samtidig med at de har tydeligt, differentierede læringsmål, og at lærere og pædagoger reflekterer over egen praksis. Under beskrivelsen af styrker og potentialer står der bl.a.:

begejstrede for de synlige, selvvalgte høje mål. En spørgeskemaundersøgelse efter projektet om Regeringsdannelse viste, at flertallet af eleverne havde lært mere, fordi de havde arbejdet meget hårdere end vanligt. Årsagen var, at læringsmål og bedømmelseskriterier var synlige, så de kunne se, hvad de skulle gøre, for at få den – ofte høje - karakter, de ønskede. En gruppe fortalte, at de holdt Skype møder om aftenen, fordi de ville nå det højeste niveau (karakteren 12) og ikke havde tid til at mødes om eftermiddagen.

Lærerne kan reducere deres tidsforbrug til opgaverettelse

Det gælder om, at eleverne får passende udfordringer til deres kapaciteter og kompetencer med opfordring til anstrengelse og mulighed for mestring.

Når eleverne har en Rubric, kan de både evaluere deres eget og hinandens arbejde løbende, og før de afleverer det færdige resultatet til læreren. De kan fx at sætte kryds i Rubricen ved de delmål, der er opfyldt i en skriftlig opgave og markere det mål, deres resultat viser, de har nået.

Rubrics er valgt af Gladsaxe kommune som fælles værktøj til at opfylde kommunens overordnede mål

Når eleverne inddrages i evalueringen udfører de en del af det arbejde, der tidligere påhvilede læreren.

En af årsagerne til, at eleverne lærer mere, når de får udleveret en Rubric er, at de kan vælge det læringsmål, der ligger i deres nærmeste udviklingszone (NUZO). Dette giver både optimale muligheder for, at de kan komme i Flow (udfordringer og kompetencer er i balance), og for, at de kan sætte nye og mere ambitiøse mål (det næste bedste skridt). En elev har formuleret det således: Sidste gang valgte jeg grøn (niveau 2), denne gang vælger jeg blå (niveau 3).

Forældresamarbejde

Rubricen kan udvikles, så det højeste niveau tilpasses klassens eller årgangens mest talentfulde elever/ elever med særlige forudsætninger. Disse elever lærer ofte for lidt, fordi deres kompetencer er højere end udfordringerne, når læringsmålerne er ens for alle. En lærer fortæller om en gruppe meget dygtige elever, som glemte at holde pauser og frikvarter, fordi Rubricen udfordrede dem, (de kom i Flow). De arbejdede selvstændigt, mere koncentreret og var

Når elevernes Rubrics med deres ønskede og opnåede mål lægges ind i elevens personlige portefølje kan læreren, eleven og forældrene sammen og hver for sig, få overblik over elevens styrkesider og fremgang samt aftale nye læringsmål og metoder. Når lærerne holder forældremøder, fortæller de, at det gør en positiv forskel, når Rubrics med barnets ønskede og opnåede mål og resultater over en længere tidsperiode er udgangspunkt for samtalen. De kan fx se og tale om, hvad barnet er god til og sammen aftale, hvordan de hver især bedst støtter op om udvikling af barnets faglighed, trivsel og læringsglæde. Glade børn lærer mest (H.H. Knoop) og med en Rubric kan aftaler om nye – og højere mål, blive konkrete, fordi en god Rubric viser, hvad der skal til

for at bevæge sig fra ét niveau til et andet – uanset om målet er fagligt, personligt eller socialt.

Hvordan udvikler man Rubrics?

Rubricen skal være udviklet og klar til at blive udleveret til eleverne ved starten på et læringsforløb. Det kan derfor være en god idé, at afsætte tid i årsplanerne og træffe aftaler om, hvilke team- og/ eller fagmøder, der anvendes hertil, og hvem der gør hvad, før man mødes.

Læringsmål

Udvikling af Rubrics starter med at beskrive læringsmålene, som er opdelt i dybdeforståelsesmål og overfladeforståelsesmål. Dybdeforståelsesmål er viden og færdigheder man kan bruge i nye situationer. Dybdeforståelsesmål svarer både til kompetencemålene i forenklede Fælles Mål og til karaktererne 10 og 12 i SOLO taksonomien. Læringsmålene findes ved at besvare spørgsmålet: Hvilke dybdeforståelse og hvilke overfladeforståelse skal eleverne have, når emnet, temaet eller projektet slutter. I en Rubric formuleres både dybde- og overfladeforståelsesmål som handlekompetencer. Eksempel 1: Substantiver. Dybdeforståelsesmålet, ordklassen substantiver betyder, at man kan finde og bruge substantiver i såvel kendte som nye situationer Overflademål er, at man fx kan sætte korrekte endelser på substantiver i en bestemt øvelse. I nye situationer kan der opstå fejl, fordi man fx ikke har forstået systemet i substantivers bøjningsmønstre (rod + endelser). Eksempel 2: Nutids r Hvis man fx kender forskel på ordklasserne substantiver og verber og ved, at verber ender på r i præsens (nutid) og på e i infinitiv (navnemåde) er det en dyb-

4 En læ rer, h kon nivea sekvent vis elev u ( d e lav valgte gu fortæ e lt tend ller, at fo ste/ nive acce ens til pr rdi eleven au 1), p æ afslu tererede sentatio havde ns hu tte rege nde eva n valget, angst, l lu var g enige om ering ble Ved den rønt (Niv , at elev v de som Den pågæ eau 2) af ens nivea u o ldend at nå rh e e g til hø skull an kunne lev udta jere. e gør lte, se nivea e for at , hvad ha n n u, tu rde h å næste forsø an godt ge.

deforståelse. Tegnet herpå er, at man bøjer verber korrekt i præsens. Hvis det er en overfladeforståelse, ved man fx, at verber i præsens ender på r, men årsagen hertil (at man kan identificere ordklassen verber), har man ikke forstået. Et tegn på at elevens forståelse kan være en overfladeforståelse er, at verber i en bestemt øvelse (Bøj følgende verber i præsens) bøjes korrekt, mens præsens skrives med endelsen e i nye situationer som fx en fri tekst.

Brugsanvisning Gå fx ind på www.uvm.dk og find læringsmålene i forenklede Fælles Mål. Find eller formulér det/de relevante kompetencemål (Max 3, helst kun ét ) ved at stille spørgsmålet. ”Hvad skal eleverne forstå, når forløbet er afsluttet?”. Husk det skal være en handlekompetence. Find de relevante færdighedsmål (Max 5), ved at stille spørgsmålet: Hvilke færdigheder skal eleverne have opnået, når forløbet er afsluttet? Færdighedsmålene skal også være handlekompetencer, Dybdeforståelsesmålene synliggøres for eleverne ved formuleringen: Dit resultat viser, du forstår: Færdighedsmålene synliggøres ved formuleringen: Dit resultat viser, du kan: Færdighedsmål svarer ofte – men ikke altid - til overfladeforståelsesmål.

Når læringsmålene er fundet, kan arbejdet med at udvikle Rubricen til eleverne gå i gang.

Hvordan udvikler man Rubrics? Vælg format for Rubricen fx Word (tabel), Excel eller Numbers (sidstnævnte på iPad). En Rubric skal have en tiltalende form – den skal se pæn ud, fordi eleverne – ligesom voksne - tiltrækkes af noget smukt. Rubricen skal besvare spørgsmålet: Hvilke beviser vil vise, at eleverne har nået læringsmålene? Rubricen udvikles, så flest muligt af årgangens eller klassens elever har mulighed for at komme i Flow. Flow tilstanden indtræder, når kompetencer og udfordringer matcher, og når eleven selv vælger sine mål. På mellemtrinnet og i udskolingen kan Rubricen være progressiv. Det betyder, at for hvert trin skal eleven opfylde kriterierne for de foregående trin. I indskolingen beskrives evalueringskriterier for hvert trin. De yngste børn har brug for, at alle evalueringskriterierne for det mål, de vælger, står samlet i én kolonne. Det kan være svært for alle i udviklerteamet at bidrage aktivt, hvis ikke man kan følge processen og se, hvad der skrives ind i Rubricen. Vælg derfor en arbejdsplads med adgang til smartboard eller Apple TV (eller en projektor), hvis der er flere end 2 i teamet. Alle børn skal lære mere (Skoleloven). Det højeste niveau kan i nogle tilfælde vise evaluerings- eller bedømmelseskriterier, som er højere end karakteren 12 – måske flere klassetrin over – for at også særligt talentfulde elev/er, kan blive udfordret og komme i Flow. På det laveste niveau skal evaluerings- eller bedømmelseskriterier, som nævnt, svare til karakteren 2.

fremgangsmåde

Find jeres læringsmål og beskriv evalueringskriterierne på de 4 niveauer svarende til hhv. færdigheder- og dybdeforståelse dvs. ”hvad der tæller” på Y-aksen (den vandrette akse). Se evt. eksemplerne Magnetisme, Orden i Garderoben, og/eller Regeringsdannelse. Evalueringskriterierne skal være målbare handlekompetencer dvs. hvad eleverne skal gøre for at vise, at de har nået læringsmålene for hhv. dybdeforståelsen og overfladeforståelserne/ færdighederne. Det laveste niveau (niveau 1) skal udfordre eleverne med særlige muligheder/behov. Hvis der gives karakter, skal dette niveau vise, hvad eleverne skal gøre for at få karakteren 2 (bestået). Det højeste niveau (niveau 4) skal vise dybdeforståelsesmålet og udfordre klassens dygtigste elev/er. Hvis der gives karakter, skal det højeste niveau vise, hvad eleverne skal gøre for at få karakteren 12. Det er mest hensigtsmæssigt at starte med at beskrive handlekompetencerne på enten det højeste niveau eller det laveste niveau. Derefter kan de midterste to niveauer beskrives. Når Rubricen er færdigudviklet, kan kvaliteten forøges ved at få feedback fra en kollega eller fra et eller flere andre teams. Hvis der gives karakter, skrives karakteren øverst i hver af de 4 kolonner (se fx Rubricen Regeringsdannelse). Hver kolonne skal kunne bruges af eleverne til at se, hvilke bedømmelseskriterier, de skal opfylde for at få den karakter, de ønsker. Kolonne 1 (det laveste niveau) skal derfor vise hvilke bedømmelseskriterier, der gælder for karakteren 4 evt. 2; (eleverne lærer mest, når lærer forventningerne er høje (Hattie). Niveau 4 (det højsete niveau) skal svare til karakteren 12. De to midterste kolonner skal vise karaktererne for hhv. 7 og 10 (eller 4 og 7). I sidstnævnte tilfælde kan niveau 4 (det højeste) vise karakteren 10/12 eller man kan tilføje en 5. kolonne.

r en r r ove råde mune ha d e n r leve xe kom t en iPa e r å a e N ds er wndlev e do (I Gla iPad er fået u elevern matcher lev kan om alle e munen) forløb, s lgt. s m g o r n k i a va r af de h t Læ ver e de niveau, d a o l der o e det ke rå at sænk k i r eleve vendigt nge forg o d a re re nø lære kles. vor m Hvis n det væ t mht. h kal udvi a s e k r u , e a s iPad ionsnive forløb, d lgt s it an va amb e læring ar m ellige g i h l l e e k sk mun de fors dt. rø e kom re dsax t marke nt, blåt, a l G I a ø r l i g t , r lt farve auer: Gu nive

Nogle elever kan opleve, at udfordringerne overstiger deres kompetencer. Erfaringerne fra bl.a. Drengeakademiet (Drenge på Kanten) har dog vist, at med synlige læringsmål og læringsforløb, som er tilpasset elevernes læringspræferencer, samt støtte fra kammerater, lærere, pædagoger og hjælp i lektiecaféer, kan tæt på alle børn nå læringsmål svarende til (mindst) karakteren 2. Udvikling af differentierede, flowfremmende læringsforløb På Gladsaxe kommunes hjemmeside står der fx, at læringen skal tage udgangspunkt i den viden, de styrker og de potentialer den enkelte har. Det kan være en hjælp i udviklingsprocessen at besvare spørgsmålet: Hvordan skal læringsforløbet tilrettelægges, så alle eleverne kan nå deres ønskede mål? Det betyder, at læringsforløbet skal: 1. Tage udgangspunkt i de differentierede mål og evalueringskriterier i Rubricen 2. Matche elevernes forskellige læringsadfærd. Fordi forskellige elever lærer forskellig, skal læringsforløbene tilrettelægges, så de bedst muligt matcher elevernes kompetencer og læringsadfærd. Velfunge-

Niveau 1

Niveau 2

Niveau 3

Niveau 4

Alle eleverne skal nå dette niveau. Elever med særlige muligheder/ behov har specielt brug for læringsforløb, som fx involverer bevægelse, spil og film/video samt kendskab til og tro på egne styrkesider. Projekter som Drengeakademiet og Drenge på Kanten har vist, hvor dygtige eleverne (inkl. piger på kanten) kan blive, når læringsmetoderne tilpasses deres individuelle styrker og potentialer (F. Ørsted Andersen, Pædagogik på kanten).

Elever, som vælger dette niveau skal have læringsforløb med opgaver, der gør det muligt for dem at tilegne sig de færdigheder og den viden, der svarer til niveauet. Eleverne i denne gruppe har en adfærd, som gør det muligt for dem at arbejde selvstændigt med nogen vejledning. Hvis elevgrupperne sammensættes efter CL metoderne (Cooperative Learning), kan de dygtigste elever evt. fungere som rollemodeller for de øvrige i gruppen.

Elever, der vælger dette niveau, skal selv kunne vurdere informationer, som er relevante for den opgave, de skal løse eller det projekt, de skal fremlægge. Adgang til korte videofilm med relevante informationer kan bidrage til, at eleverne arbejder meget selvstændigt. De kan løbende tjekke kvaliteten af deres arbejde - om de er på rette vej -, ved at læse evalueringskriterierne på Rubricen.

Det højeste niveau har de største krav til dybdeforståelse. Læringsforløbet til disse elever skal derfor udvikles så eleverne ved hjælp af Rubricen med evalueringskriterierne selv skal styre deres læringsforløb. De skal selvstændigt kunne bruge deres iPads, bøger og andre kilder til både at finde og at vurdere relevante informationer, samt lære at tjekke kvaliteten af deres arbejde ift kriterierne på Rubricen. Arbejdes der med fremmedsprog, skal de kunne bruge ipaden eller en computer til fx udtaletjek og lytte forståelse.

Pædagogerne kan ofte yde et værdifuldt bidrag til, hvordan der kan udvikles motiverende læringsforløb for denne elevgruppe. Der er desuden mange motiverende øvelser med øjeblikkelig feedback på nettet, som kan give eleverne den overfladeforståelse, der er beskrevet i Rubricen på det laveste niveau. Disse elever har brug for at arbejde tæt sammen med læreren/ pædagogen, fordi de er afhængige af, at få løbende vejledning og feedback på, hvordan de udvikler deres faglige og sociale styrker og potentialer i forhold til den konkrete læringsudfordring.

rende årgangsteam deler derfor arbejdet imellem sig i forhold til interesser og styrkesider. I praksis fungerer det således, at hver lærer udvikler et læringsforløb til et af de fire niveauer på Rubricen. Til slut deler de resultaterne, så hver lærer råder over 4 forskellige læringsforløb til sin klasse. Det kan være en hjælp i udviklingsarbejdet at tænke på en konkret elev på hvert niveau. Fx ved at stille spørgsmålet: Hvordan skal læringsforløbet tilrettelægge, så det matcher Peters/Susannes kompetencer og læringsadfærd i forhold til hvert af de fire niveauer.

Afhængig af alder og adfærd kan mange elever på niveau 3 arbejde selvstændigt med feedback fra læreren ved den afsluttende evaluering.

Når udfordringerne matcher disse elevers meget høje kompetencer, kan de som regel arbejde selvstændigt og uforstyrret, fordi de kan komme i Flow. Det er vigtigt, at også denne elevgruppe får kvalificeret feedback på deres besvarelser.

Dokumentation og vidensdeling

De differentierede læringsforløb lægges ind i skolens database – fx i Dropbox. Rubrics med elevernes ønskede og opnåede mål lægges ind i elevens personlige mappe. Mappen kan både være digital eller analog (på papir).

Hvordan anvender Erfaringer med man Rubrics? Rubrics? Et nyt emne starter med at læreren/pædagogen præsenterer emnet, temaet eller projektet og den tilhørende Rubric med læringsmålene og de differentierede evalueringskriterier. Et eksempel på en brugsanvisning til eleverne kan fx se ud, som vist nedenfor:

Brugsanvisning til eleverne 1. Sæt kryds i kolonnen med det niveau (1-2-3-4/gult-grøntblåt-rødt), der bedst beskriver den kvalitet (eller karakter), du ønsker at opnå. 2. Behold den ene Rubric selv og send eller aflever den anden til din lærer. 3. Kontroller kvaliteten af dit arbejde hver dag. Hvis dit arbejde opfylder de kriterier, der står i den søjle, du har valgt, er du godt på vej til at nå det resultat, du ønsker. Hvis du arbejder i en gruppe, er det vigtigt, at alle I gruppen løbende tjekker kvaliteten af deres arbejde. 4. Når du/I er færdig med din/jeres opgave, projekt, eller klar til at holde et mundtligt oplæg, udfylder du resultatlinjen i Rubricen med din egen evaluering og sender eller afleverer Rubricen til din lærer.

Når din lærer har bedømt kvaliteten og skrevet resultatet i Rubricen, kan du og din lærer sammenligne resultater og tale om, hvad der gik godt, hvad du kan gøre for at blive endnu bedre, hvad du har lært og hvilke nye mål, der kan være relevante for dig.

Rubrics appellerer til både lærere og elever af mange grunde. For det første er de et stærkt værktøj til såvel undervisning som læring. Rubrics kan forbedre elevernes præstation, fordi de både kan gøre lærernes forventninger synlige for eleverne, og elevernes forventninger synlige for læreren. Sidstnævnte er særlig vigtigt i Danmark, hvor der er fokus på udvikling af elevernes selvstændighed og læringsglæde/flowoplevelser. En anden årsag til, at brug af Rubrics er præstationsfremmende, er, at de synlige evalueringskriterier hjælper eleverne med at bedømme kvaliteten af deres eget og af andre elevers arbejde. Ved at se på læringsmålene og evalueringskriterierne i Rubricen lærer eleverne både at se, hvordan de selv kan blive dygtige (hvad er det næste bedste skridt til at nå næste niveau) og hvad andre, som har valgt et højere nive, helt konkret har gjort, for at nå det mål, de har valgt. Når eleverne retter deres eget arbejde ved at bruge kriterierne i en Rubric, kan de fx markere de mål/ kriterier, de har opfyldt. Derved bliver det efterfølgende rettearbejde for læreren mindre tidskrævende. Med de nye arbejdstider er dette en stor fordel for lærerne, som ofte oplever tidspres. Til slut giver Rubrics meget bedre feedback til eleverne, som præcist kan se, hvad de har gjort rigtigt, og hvad der evt. mangler i forholdt til det læringsmål/ niveau, de har valgt på Rubricen. Forældrene kan løbende og ved forældremøder følge deres børns udvikling og sammen med lærerne og børnene aftale deres næste bedste skridt.

7 I Fre fik en densborg brug fysiklære kommune t ning, Rubrics r, som ha i v d komm et højes sin under de te v om, a unen. Ha gennem isnv sn tå Rubr rsagen t ar ikke i it i tvivl icen il suc m c evalu ed synlig esen var ering e skrit mål og erier .

4 Waves Education ApS Diplomvej 373 N1 2800 Kgs Lyngby Mobil + 45 26247377 www.waveseducation.dk

Grafisk design Merete MĂ¸ller - www.meretemoller.dk