20120208_dk_copenhagen by metro denmark

Alberto Contador: Jeg vil fortsætte som cykelrytter

Trods dopingdommen ser hverken Alberto Contador eller hans chef, holdejer på Team saxo Bank Bjarne Riis, grund til at afbryde samarbejdet

Side 28-29

KØBENHAVN Metroxpress.dk | Facebook.com/metroxpress | Udgave 28| Årgang 12

onsdag 8. februar 2012

Energiaftale sender V på kanten af løftebrud Forklaringsproblem. Venstres hamren løs på regeringen med beskyldninger om løftebrud kan nu ramme partiet som en boomerang. Accepten af rammen for regeringens udspil om øgede energiafgifter givet partiet et forklaringsproblem, vurderer politisk kommentator og valgforsker. Løftet om ikke at lægge stemmer til forslag, der gør det dyrere at være dansker, vil nemlig blive brudt, hvis det ender med et ja til energiaftalen fra Venstre. Ingen kommentarer. Venstre vil ikke forholde sig til beskyldningen om løftebrud. »Jeg forhandler ikke i pressen,« siger politisk ordfører Ellen Trane Nørby. Side 2

Flyvefærdige elever

tillæg om uddannelser i lufthavnen midt i avisen

Antallet af mobilmaster stiger kraftigt Udbredelsen af smartphones har skabt et stort behov for en udvidelse af mobilnettet. Inden for de kommende år vil antallet af mobilmaster og mobilantenner derfor stige fra 17.000 til 22.000. Et ‘foruroligende højt tal’, mener Rådet for Helbredssikker Telekommunikation. Side 6

Ambassader lukkes ned på stribe i Syrien Ni andre lande – heriblandt Frankrig, Italien og Holland – fulgte i går Storbritanniens og USA’s eksempler og valgte at trække deres ambassadører ud af det uroplagede Syrien. Side 14

Breivik kan tjene penge på teaterstykke

thomas freitag

Hvis CaféTeatret gennemfører den kritiserede forestilling baseret på Anders Breiviks manifest, vil den norske massemorder kunne kræve penge, lyder vurderingen fra flere eksperter i ophavsret. Side 24

1 Nyheder

indland

www.metroXpress.dk onsdag 8. februar 2012

Venstre vikler sig ind i løftebrud

Siden er redigeret af Laura Bisted Jacobsen

Løftebrud. Det må ikke blive dyrere at være dansker, har Venstre gentaget. Nu accepterer V efter alt at dømme en ekstra energiregning til hver husstand på 300 kroner om året. Thomas Ambrosius

ta@metroxpress.dk

Kommissionsformand

SF-mand i spidsen for kommission Tidligere medlem af Folketinget for SF Jørn Jespersen, der i dag er direktør for Dansk Miljøteknologi, bliver formand for regeringens nye natur- og landbrugskommission. Det oplyste statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på sit ugentlige pressemøde i går. Natur- og landbrugskommissionen skal ifølge regeringen sætte skub i arbejdet med den grønne omstilling af dansk landbrug samtidig med, at der sker en styrkelse af den danske natur. Målet er, at kommissionen i løbet af et år skal komme med forslag til at løse de økonomiske og miljømæssige udfordringer, landbruget og naturen står over for. ritzau

Venstre har ikke forpasset en eneste mulighed for at anklage regeringen for løftebrud. Men nu er oppositionens største parti ved at vikle sig selv ind i en ubehagelig diskussion om løftebrud, hvis det – hvad meget tyder på – indgår forlig med regeringen om øgede energiafgifter. Venstre har nemlig signaleret, at partiet er parat til at acceptere et forlig, der hæver energiafgifterne med 3,9 milliarder kroner i 2020. Det er 300 millioner kroner mere, end VKregeringens eget energiudspil fra maj 2011 og vil koste en gennemsnitlig husstand 1.400 kroner om året. Det er 300 kroner mere pr. husstand, end VKregeringens energiudspil. Dermed ser Venstre ud til at gennembryde den forsvarslinje, partformand Lars Løkke Rasmussen (V) ellers selv byggede op i sin tale på partiets landsmøde i november: »Vi vil være tro mod de to forsvarslinjer, som jeg trak op allerede på valgnatten: Vi skal ikke gøre det dyrere at være dansker, og vi skal ikke sende flere danske arbejdspladser ud af landet. Det er de to principper, Venstre kommer til at forsvare indtil næste folketingsvalg,« sagde han dengang. Den skarpe retorik har gjort Venstre sårbar, anfører politisk kommentator på TV 2 Henrik Qvortrup: »Holder de her tal, er det et løftebrud. Men der har været et pres fra baglandet om at indgå forlig med regeringen. Samtidig kan Venstre ikke holde til at ligge i hængekøjen frem til næste valg. Så ud fra en helhedsvurdering har Venstre vurderet, at det vinder mere ved at gå med i forliget, end de taber ved blive beskyldt for løftebrud,« siger han. Også valgforsker Rune Stubager, Aarhus Universitet, påpeger, at Venstre står med et forklaringsproblem: »Samtidig giver det Venstre en ulden platform fremover. For når det godt må blive dyrere at være dansker denne gang, hvad gælder så næste gang? Men skaden er begrænset, fordi eventuelt utilfredse V-vælgere ikke rigtig har nogen steder at gå hen – ud over til Liberal Alliance.« Men netop Liberal Alliance, som for længst har meldt sig ud af energiforhandlingerne, lægger ikke skjul på, at det vil udnytte hullet i Venstres selvproklamerede forsvarslinjer: »Det står nu tindrende klart, at der kun er ét parti, der er

Venstres partiformand, Lars Løkke Rasmussen, sagde tilbage i november, at det ikke måtte blive dyrere at være dansker. foto: Carsten andreasen/polfoto Energi til forhandling

Energisk debat

»Regeringen har nu barberet 1,75 milliarder af sit oprindelige energiudspil. Det viser mig, at danskerne bakker op om den linje, Venstre har lagt om ikke at gøre det unødvendigt dyrere at være dansker. Regeringen har rykket sig så meget, at der nu er basis for forhandlinger om indholdet. Men vi er ikke i land endnu, og jeg forhandler ikke i pressen.« Ellen Trane Nørby (V), politisk ordfører Om Venstres energiforhandlinger med regeringen.

Dyrt løfte

Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby. foto: Folketinget

imod at gøre det dyrere at være dansker, og det er Liberal Alliance, og alle vælgere er hjertelig velkommen i Liberal Alliance,« siger politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll (LA). Socialdemokraterne glæder sig over, at Venstre ser ud til at løbe fra sit løfte til danskerne, men vil ikke pege fingre. »Danskerne forventer, at deres politikere bruge tiden på at skabe resultater gennem brede forlig og ikke på at skyde på hinanden,« siger politisk ordfører Magnus Heunicke. Politisk ordfører Ellen Trane Nørby (V) vil ikke forholde sig til, om Venstre er på vej til at begå løftebrud, men hæfter sig ved, at det er lykkedes Venstre at få regeringen til at skære 1,75 milliarder kroner af sit oprindelige energiudspil.

Ledende Venstre-folk har gentagne gange fastslået, at partiet ikke medvirker til at gøre det dyrere at være dansker: • 19. november 2011. Partiformand Lars Løkke Rasmussen (V) på partiets landsmøde: »Vi skal ikke gøre det dyrere at være dansker, og vi skal ikke sende flere danske arbejdspladser ud af landet (...). Der skal være sammenhæng mellem det, man siger, og det, man gør. I kender mig, og I kender min politik, vores politik. Det er ikke en overraskelse, for Venstre-folk er der nemlig sammenhæng mellem ord og handling både før, under og efter et valg.« • 21. december 2011. Politisk ordfører Ellen Trane Nørby skriver på hjemmessiden Ellenifolketinget.dk: ‘Som vi har

sagt hele tiden, så vil Venstre kæmpe imod tiltag, der gør det dyrere at være dansker og skubber danske arbejdspladser ud af landet.’ • 17. januar 2012. Energiordfører Lars Christian Lilleholt (V) skriver på hjemmesiden Larschrlilleholt.wordpress. com: ‘Vi vil ikke være med til at sende endnu en ekstra-regning til danskerne, som allerede fra 1. januar har kunnet mærke alle regeringens nye skatter og afgifter på pengepungen (...). Jeg forstår ikke, at regeringen på den måde vil flå endnu flere penge fra danskerne, som allerede betaler prisen for verdens højeste energiafgifter (...). Derfor har Venstre trukket en klar streg i sandet. Vi vil ikke være med til at gøre det dyrere at være dansker.’

SRSF-regeringen vil hæve energiafgifterne for at øge incitamentet til at udfase fossile brændsler til fordel for vedvarende energi. Målet er, at Danmark har udfaset fossile brændstoffer i 2050. • De første udspil. I november 2011 spiller SRSF-regeringen ud med, at energiafgifterne skal stige med 5,6 milliarder kroner i 2020. Det afviser Venstre. Regeringen skærer derfor en milliard af udspillet. Det er heller ikke nok for Venstre. Regeringen skærer yderligere 750 millioner kroner af sit udspil, så de samlede energiafgifter nu skal stige med 3,9 milliarder kroner i 2020. • Det var bedre. Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen signalerede i går i et debatindlæg i Politiken, at partiet godt kan leve med en ramme på 3,9 milliarder kroner. • Substansforhandlinger. Nu stiller Venstre krav til indholdet af et energiforlig. To krav er centrale: 1) Regeringen vil udfase omkring 300.000 oliefyr inden 2030. Det rammer husejere med oliefyr for hårdt, mener Venstre. 2) SRSFregeringen vil opføre to nye havvindmølleparker. Venstre vil kun opføre en i første omgang.

www.metroXpress.dk onsdag 8. februar 2012

indland

Lisas eksmand nægter stadig

Siden er redigeret af Laura Bisted Jacobsen

Mord. I dag falder der dom i sagen om Lisadrabet. Den anklagede eksmand nægter til det sidste, at han dræbte 37-årige Lisa Sofie Engelhardt Andersen. »I kan dømme mig. Men I kan heldigvis aldrig gøre mig til gerningsmand,« lød de sidste ord fra den tiltale, JP, i sagen om drabet på Lisa Sofie Engelhardt Andersen, der blev kvalt ved juletid i 2010. I går trak dommere og nævninge ved Retten i Glostrup sig tilbage for at afgøre spørgsmålet om JP’s skyld. Velsoigneret, velfriseret og velklædt i jeans, skjorte og blå sweater indtog han i går vidneskranken for foreløbig sidste gang. Og som tidligere under retssagen var han bevæbnet med udførlige notater sirligt anbragt i ringbind, mens han atter bedyrede sin uskyld. Hans hang til at skrive ned kan dog være med til at fælde ham. Hans alibi er nemlig undervejs blevet bragt i tvivl net-

Sagen kort Drabet på Lisa Sofie Engelhardt Andersen • Forsvundet. Juleaftensdag 2010 bliver Lisa meldt savnet. • Anholdelse. Den 29. december anholder politiet Lisas eksmand. • Fundet. Nytårsdag 2011 finder en politihund Lisas lig nedgravet ved en rideskole i Herlev. • Fængslet. Den 2. januar 2011 bliver Lisas eksmand fængslet. • Dom. Den 1. februar 2012 indleder Retten i Glostrup sagen mod manden. Der falder dom i dag. Kilde: Ritzau

op på grund af et notat på en pc, som politiet fandt hos hans mor. Et notat, der ifølge anklager Christian Schrøder alene havde det formål, at han og moren kunne afstemme forklaringer, så JP havde et alibi for den nat, hvor Lisa blev dræbt.

Begge hævder de, at JP var hos sin mor. Ud over forklaringerne er der tekniske spor. I JP’s bil er der blandt andet fundet spor af jord, som kan stamme fra området omkring rideskolen, hvor Lisas lig blev fundet. Derudover er der dna-beviser, som peger på JP. I Lisas håndflader og på hendes ene bryst var der spor af dna fra JP. Samtidig har politiet fundet Lisas dna på en jakke, som hang til tørre i JP’s hjem, da politiet ransagede det i juledagene. Den tiltalte hævder, at jorden i bilen kommer fra parrets søn, som var fire år, da drabet fandt sted. Og ifølge hans forsvarer, Henrik Stagetorn, er der også en god forklaring på dnasporene. Der findes ikke et enkeltstående håndfast bevis i sagen, som med sikkerhed knytter JP til et gerningssted eller Lisas grav i skoven. Men ifølge anklageren peger det samlede bevismateriale entydigt på JP. I dag afsiger retten sin kendelse om, hvorvidt JP er skyldig eller ej. Siger retten ‘ja’, risikerer JP en dom på 12 års fængsel. ritzau foto: mie brinkmann/polfoto

Nu er isen tyk nok på Sortedamssøen Nu er det tid til at finde skøjterne frem i centrum af København. Isen på en del af Sortedamssøen – fra Dronning Louises Bro til Fiskeøen – blev givet fri i går. Det er nu tilladt for alle at færdes på den del af søen. metroxpress/lbj Hjemmerøveri

To fængsles efter hjemmerøveri To unge mænd blev i går eftermiddag varetægtsfængslet i forbindelse med et groft hjemmerøveri mod et par i 60’erne og deres toårige barnebarn i Holte. Røveriet blev begået midt i januar. »Den ene har fået fire uger og erkender sig skyldig i sigtelsen. Den anden har fået 14 dage og nægter sig skyldig,« siger vicepolitikommissær Morten Riisager-Pedersen i Nordsjællands Politi. Politiet mener, at der er flere gerningsmænd tilknyttet sagen på fri fod. ritzau

Banker. Enhedslisten betaler kritisk kampagne mod Margrethe Vestager Efter pres fra regeringens øverste top valgte SF’s og S’s ungdomsorganisationer i sidste uge at droppe en kritisk annoncekampagne rettet mod økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager og De Radikale for deres afvisning af en bankskat i EU. Men Margrethe Vestager slipper ikke for annoncens spørgsmål: ‘Er Vestager i lommen på bankerne?’ Socialistisk Ungdomsfront, som har en samarbejdsaftale med Enhedslisten, kører nemlig kampagnen alligevel. Og det

sker med økonomisk støtte fra Enhedslisten. »Vi ser ikke nogen grund til, at den kampagne ikke skal køre,« siger gruppeformand for Enhedslisten Per Clausen. Annoncen bliver bragt fra i dag i Ekstra Bladet og Information. Socialistisk Ungdomsfront vil desuden gennemføre en happening i dag i København. Her vil medlemmer af organisationen klæde sig ud som medlemmer af Finansrådet og takke Margrethe Vestager for hjælpen med at undgå en bankskat i EU. ritzau

indland

www.metroXpress.dk onsdag 8. februar 2012

Tusinder af nye mobilmaster på vej

Siden er redigeret af Sara Mahler

Overvintring

Ørne har fundet vej til Danmark. arkiv: Mik Eskestad/POLFOTO

300 ørne holder vinter i Danmark Omkring 300 ørne har valgt det bundfrosne Danmark som vinterbolig. Det viser oplysninger fra 570 rutinerede fugletællere fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF) over det ganske land. Tallet dækker over mindst 290 havørne og 9 kongeørne. Resultatet er overraskende højt, siger Lennart Pedersen, der leder DOF’s Projekt Ørn. »Kulden i slutningen af januar har i løbet af kort tid fået mange af de store rovfugle til at samle sig ved åbent vand, hvor mange gæs og ænder holder til,« siger han. ritzau Anholdelse

Kvinde stak sin kæreste med kniv En 40-årig kvinde vil blive fremstillet i grundlovsforhør i dag, efter at hun i aftes stak sin tre år yngre kæreste i armen med en køkkenkniv i Nørresundby og ramte pulsåren. Manden blev bragt til sygehuset, men vagtchefen hos Nordjyllands Politi, Bent Højgaard, kan ikke oplyse nærmere om hans tilstand. Kvinden er anholdt for drabsforsøg, men det er endnu ikke afgjort, hvad hun sigtes for. ritzau Beviser

Dna belaster brødre i drabssag Fundet af dna-spor belaster nu de to bulgarske brødre, der er mistænkt for drabet på en 81-årig kvinde i Herlev i december. De to sigtede var mandag i retten i Glostrup for at få deres fængsling forlænget, og under retsmødet kom det frem, at politiet har fundet dna fra den ene bror på en trøje, der var bundet stramt om den dræbtes brystkasse, mens dna fra den anden er fundet på offerets taske. Det skriver Eb.dk. Det var i tasken, at kvindens dankort befandt sig. Drabsmændene stak af med dankortet, og der blev efterfølgende hævet 14.000 kroner på kortet. De to brødre nægter sig skyldige. ritzau Shopping

Nethandlen steg med 15 procent Danskerne fortsætter med at handle varer via nettet. Sidste år købte vi for i alt 46 milliarder kroner på nettet – en stigning på 15 procent i forhold til året før. Det viser Dansk e-handelsanalyse, som netop er offentliggjort af Foreningen for Distance- og Internethandel, FDIH. Af de 46 milliarder kroner gik de 9 milliarder til udenlandske netbutikker. ritzau

Signal. De kommende år bliver der opført næsten 5.000 nye mobilantenner og mobilmaster i Danmark, viser tal fra Erhvervsstyrelsen.

iben munk mortensen iben.mortensen@ metroxpress.dk

jeppe findalen

jeppe.findalen@ metroxpress.dk

De stritter ud fra rådhuse, skoler, vindmøller og kirker rundt om i landet. I øjeblikket er der cirka 17.700 mobilmaster og -sendere i Danmark, men om et par år vil det tal stige med mere end 27 procent, så der kommer næsten 5.000 nye mobilantenner. Det viser en opgørelse, som Erhvervsstyrelsen har lavet for metroXpress. »Det er mange steder, hvor der skal sættes nyt udstyr op. Sådan er det, når ny teknologi skal implementeres. Det stiller store krav til, at teleselskaberne kan imødekomme efterspørgslen på mobilnet,« siger Jakob Willer, direktør i Telekommunikationsindustrien. Siden mobiltelefonens fødsel er der postet mange milliarder i udvidelsen af mobilnettet, og det er især de populære smartphones, der i dag skaber trafik. Til trods for den massive vækst i antallet af antenner kunne Politiken i sidste uge beskrive, hvordan der flere steder i landet ikke er mobildækning. Nu er Kommunernes Landsforening ved at få kulegravet problematikken, som ifølge Jakob Willer til dels handler om prioriteringer. »Selvfølgelig er der noget om snakken. Der er langt større efterspørgsel og kapacitet i byerne. Masterne står ikke lige så tæt i Danmarks yderkanter, så der er der større risiko for at opleve huller i dækningen.« Mens nyheden om de manDe nye antenner Ifølge Erhvervsstyrelsen skal antallet af mobilantenner og -master forøges med 27 procent i løbet af de kommende år. • På landsplan. Der er i alt 17.715 antennepositioner i Danmark. • Boom. Der skal opføres 4.872 nye de kommende år. • 3G. Der kommer flest 3Gsendere, i alt 2.586. • 4G. Procentmæssigt stiger antallet af 4G-sendere mest – med cirka 100 procent fra 1.271 til 2.540 sendere. • Storbyerne. Der kommer flest nye antenner i de store byer. Region Hovedstaden alene får godt 2.000 af de nye antenner.

De blå klatter indikerer, hvor der ligger mobilmaster nu, mens de orange viser, hvor de nye kommer til at ligge. Screendump: Mastedatabasen.dk Stråling

»Det er rigtigt, at man ikke skal stå lige foran antennen, men der er nogle retningslinjer og procedurer, der sikrer, at det ikke sker i praksis.« Jakob Willer, direktør, Telekommunikationsindustrien. Om risikoen for at blive udsat for kræftfremkaldende stråling fra mobilnettet.

ge nye antenner kan være godt nyt for danskere, der gerne vil have en bedre forbindelse på mobilen, får det alarmklokkerne til at ringe hos Rådet for Helbredssikker Telekommunikation. »Det er et foruroligende højt tal,« lyder det fra rådets talsmand, Thomas Grønborg. Han henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen WHO i maj sidste år konkluderede, at stråling fra mobiltelefoner er muligt kræftfremkaldende. Nu er stråling fra mobilen i samme kategori som pesticider, udledning af brændstof og bly på WHO’s liste. Stråling fra antennerne er mindst lige så farlig, mener Grønborg og peger på, at forskning viser, at stråling fra mobilmaster kan give øgede mængder af stresshormon i blodet, hovedpine og søvnforstyrrelser. Hvad synes du? Har du god mobildækning i dit nærområde? Sms ‘debat’ + din besked til 1277, eller mail til debat@metroxpress. dk. Husk fuldt navn og adresse. (Pris: 1 kr., betingelser på debat)

Det er især smartphones popularitet, der gør, at det er nødvendigt at udbygge mobilnettet. Foto: TDC

»Det er sundhedsmæssigt uforsvarligt, at man har udbygget mobilnettet på den måde, man har gjort. Vi mener, at forsigtighedsprincippet skal tages i brug. Grænseværdien for stråling bør sættes ned, og antenner bør forbydes på skoler og i daginstitutioner og bebyggede områder,« mener Thomas Grønborg. Hans synspunkt bliver mødt med skepsis hos Jakob Willer i Telekommunikationsindustrien. »Det er noget, sundhedsmyndighederne vurderer. Der

Sikkerhed

»I Danmark er man så glad for al ny teknologi, og man diskuterer slet ikke sikkerhed. Teknologier anvendes uden afprøvning, så brugerne bliver brugt som industriens forsøgskaniner. Først når der er sket ulykker, reageres der med en hovsa-løsning.« Sianette Kwee, fhv. lektor, Institut for Medicinsk Biokemi, Aarhus Universitet Om Danmarks håndtering af de eventuelt skadelige effekter af stråling fra mobilantenner.

har gennem årene været foretaget en lang række videnskabelige studier, og konklusionerne er, at radiosignalerne fra

mobilantenner ikke påvirker helbredet, når grænseværdierne overholdes,« siger Jakob Willer.

Call me giver dig billige abonnementer fyldt med fordele

6 timer

149

kr. md.

GE Money Bank

Vinterferien er over os. Hvad er jeres planer?

Nu har du muligheden. Lån på gemoneybank.dk eller ring på 70 20 46 85.

Gode tilbud og konkurrencer – direkte i din inbox

Tilmeld dig på ClubmetroXpress.dk

www.metroXpress.dk onsdag 8. februar 2012

indland

Betalingsring pr Thorning massiv Siderne er redigeret af Sara Mahler

Trafik. Betalingsringen bliver til noget, siger statsministeren, der presset af kritiske spørgsmål begik en sjælden stor fejl på sit ugentlige pressemøde. S-borgmestre er utilfredse med ny udmelding fra Thorning. Forslaget om en betalingsring omkring København er ved at udvikle sig til et mareridt for statsminister Helle ThorningSchmidt (S). Forslaget skulle egentlig have været præsenteret i slutningen af januar, men uenighed mellem regeringspartierne og massiv kritik fra omegnsborgmestrene har udskudt forslaget, som nu for alvor rammer Helle Thorning-Schmidt. På sit ugentlige pressemøde blev statsmisteren mødt af flere kritiske spørgsmål om betalingsringen, og det førte til, at hun højst overraskende både aflivede et socialdemokratisk forslag om højere p-afgifter for åbent tæppe og fejlciterede sit eget regeringsgrundlag. Inden da nåede statsministeren dog at fastslå, at betalingsringen bliver til noget. Ifølge regeringsgrundlaget skal betalingsringen spytte cirka to milliarder kroner om året i kassen, som så skal bruges på kollektiv trafik – et faktum,

som statsministeren imidlertid fik galt i halsen under pressemødet. Hun citerede ikke bare forkert fra regeringsgrundlaget, hun korreksede også den journalist, der rent faktisk citerede korrekt fra det. »De ting, vi har skrevet i regeringsgrundlaget, dem agter vi at gennemføre,« sagde hun indledningsvist. »Betyder det, at provenuet vil være cirka to milliarder kroner om året?« ville en journalist fra TV 2 vide med henvisning til regeringsgrundlaget. »Det står der ikke. ‘Højst’, står der,« svarede Thorning. Men det er lodret forkert. Regeringsgrundlaget fastslår, at betalingsringen vil indbringe ‘cirka 2 milliarder’. Og det tal er afgørende, fordi pengene skal bruges til at gøre den kollektive trafik klar til flere passagerer.

Mie Brinkmann/POLFOTO

Flere S-borgmestre i omegnskommunerne har kritiseret regeringen for ikke at sikre ordentlig bus og togdrift til de mange bilister, man vil have over i den kollektive trafik. Og netop S-borgmestrene er også

Det skete også på pressemødet Helle Thorning-Schmidt (S) varslede på sit pressemøde i går stramninger af rygeloven. Og det er især de unge, der skal mærke ændringerne: • På uddannelserne: »Nu vil vi udbygge rygeloven. Vi kan se, at loven har haft stor effekt på restaurationer og på arbejdspladser, men det halter på uddannelsesinstitutionerne,« sagde Helle Thorning-Schmidt. Det bliver for eksempel forbudt at ryge på ungdomsinstitutio-

ners område for unge under 18 år. Grænsen er i dag 16 år. • Pakkerne. Derudover skal det fremover kun være muligt at købe pakker med 20 cigaretter i. Dermed er det slut med de billigere pakker med 10 eller 19 cigaretter i, som måske især kan friste unge. • Forslaget. Regeringen vil lægge lovforslaget frem en af de nærmeste dage, og Helle Thorning håber på en bred aftale.

Zoo har fået en lille ny girafhan Zoologisk Have i København har fået en lille ny beboer. Mandag formiddag fødte en af havens tre hungiraffer et velskabt hanføl. »Alt gik, som det skulle. Han drak ret hurtigt og er nu sammen med sin mor og bror i den store stald. Her skal han blive, til sneen er væk, og vejret bliver mere forårsagtigt,« siger viceadministrerende direktør Bengt Holst. Fødslen var ventet, og allerede klokken otte om morgenen viste de første fødselstegn sig – klokken 11.45 var ungen født. Den er 180 centimeter høj og vejer omkring 100 kilo. Efter en time er den i stand til at løbe af sted sammen med moren og resten af flokken. Moren til den nyfødte er en otteårig hungiraf, der kom til Zoo fra München Zoo i 2005. Det er hendes andet føl. ritzau

indland

resser vt

Thornings svar

‘Der er ikke så meget at rafle om. Jeg anerkender blankt, at TV 2’s politiske redaktør netop på spørgsmålet om trængselsringen har læst regeringsgrundlaget bedre, end jeg havde, da jeg stod op i morges’. Helle Thorning-Schmidt (S), statsminister, i en e-mail til Ritzau Om at hun ikke havde tjek på, hvad der står i regeringsgrundlaget, på sit ugentlige pressemøde.

bekymrede over Thornings nye udmelding om, at de alligevel ikke kan se frem til at hæve prisen på parkering i deres kommuner. »Det kan ikke være rimeligt, at vi selv skal have udgifter på betalingsringen, når vi oven i købet skal have flere biler til at lande i vores kommune,« siger viceborgmester i Hvidovre Kommune Niels Ulsing (S). Så sent som for 14 dage siden fortalte Socialdemokraterne ellers, at partiet ønskede at hæve loftet over de kommunale parkeringsafgifter. Og i går blev forslaget gentaget på forsiden af Jyllands-Posten af trafikordfører Rasmus Prehn (S). Fredag bliver der afholdt høring om betalingsringen på Christiansborg. Her vil flere kommuner have svar på, hvad kommunerne nu skal gøre for at sikre sig mod de mange biler ved S-togsstationerne. ritzau Michael Petersen/ZOO/POLFOTO

Venstre og Løkke oplevede trods tabet af magten fremgang ved valget, og tendensen fortsætter. Siden valget er V gået frem med 10 mandater. arkiv: l.B. mejlvang

Meningsmåling. Fortsat nedtur hos S og SF dræner rød blok for vælgere simone hansen

simone.hansen@metroxpress.dk

11 mandater. Så mange har Socialdemokraterne og SF tilsammen mistet siden valget i september 2011. Det viser en ny meningsmåling, som YouGov har foretaget for metroXpress. Og sammen med en fremgang til Venstre betyder det, at blå blok fortsat står til at vinde kampen om regeringsmagten, hvis der blev udskrevet valg i dag. Den voldsomme tilbagegang for S og SF skyldes løftebrudsdiskussionen, forklarer Rune Stubager, valgforsker fra Aarhus Universitet: »Det er i høj grad løftebruddet, der lagde et ordentlig dræn til deres vælgere. Og den økonomiske smalhals har generelt gjort det vanskeligt for dem at komme med nogen større offensive tiltag, som kunne hive vælgere hjem.« Mens Socialdemokraterne og SF dræner den røde blok for vælgere, ser det anderledes ud for De Radikale, der kun er gået tilbage med et mandat, og Enhedslisten, der er gået frem med et. Socialdemokraterne forklarer tilbagegangen med krisen. »Vi er i gang med et langt sejt træk, hvor vores mål er at trække Danmark igennem krisen og få betalt de regninger,

der ligger, og få skabt mere beskæftigelse. Det er ikke noget, man gør over et par måneder,« siger politisk ordfører Magnus Heunicke (S). Men der kan komme til at gå lang tid, før partierne igen vil få en reel opgang i vælgertilslutningen, vurderer Rune Stubager. »Det næste stykke tid vil nok gå med reformer, og det vil for de fleste vælgeres vedkommende mærkes som forringelser. Så de to partier har hårde odds. De kan håbe, at reformerne virker på økonomien, og at de får øget beskæftigelsen, så de på den måde kan dele ud til vælgerne, men det et langvarigt og sejt træk,« siger han. Selv om det kan komme til at tage tid, er det lige præcis reformer, der ifølge Magnus Heunicke skal få partiets vælgere tilbage. »Når vi møder vælgerne igen, vil de fokusere på, om vi har skaffet job, om vi har styrket Danmarks konkurrenceevne, og om vi er et land, der hænger bedre sammen. Det, tror jeg, de vil vurdere os på. Vi vil lave reformer og trække Danmark ud af krisen,« siger han. Mens S og SF bløder vælgere, er Venstre gået frem med hele 10 mandater siden valget i 2011, og Lars Løkke Rasmussen står til at rykke ind i statsministeriet med 97 mandater i ryggen mod rød bloks beskedne 78.

YouGovs valgbarometer – februar 2012

SCAN QR-KODEN, OG SE FØDSLEN HER:

FEBRUAR 2012 JANUAR 2012 VALG 2011

SOCIALDEMOKRATERNE

21,6 (38)

21,8 (38) 24,8 (44)

DE RADIKALE

9,3 (16)

9,3 (16) 9,5 (17)

DE KONSERVATIVE

3,8 (7)

3,7 (7) 4,9 (8)

6,3 (11)

6,9 (12) 9,2 (16)

KRISTENDEMOKRATERNE

0,7 (0)

0,3 (0) 0,8 (0)

DANSK FOLKEPARTI

13,6 (24)

13,1 (23) 12,3 (22)

VENSTRE

32,4 (57)

33,0 (58) 26,7 (47)

LIBERAL ALLIANCE

5,0 (9)

4,5 (8) 5,0 (9)

ENHEDSLISTEN

7,3 (13)

7,5 (13) 6,7 (12)

Stemmetallene afgives i procent (mandater i parentes) Rød blok: 78 mandater. Blå blok: 97 mandater YouGovs valgbarometer er baseret på interview med 1.566 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år fra YouGovs danmarkspanel i perioden den 3.-6. februar 2012. Citat må kun ske med angivelse af kilde: YouGov for metroXpress.

indland

www.metroXpress.dk onsdag 8. februar 2012

»115 kroner er da billigere Oplysning. Uge Sex er i gang. De unge på Nordvestsjællands Produktionsskole fortæller om manglende viden om sex og prævention. AF Andreas Foldberg og Josephine Helbrandt, Vallekilde Højskole

»Nogle gange glemmer man prævention, hvis man er for stiv eller liderlig.« Det er Jesper Johansen på 18 år fra Nordvestsjællands Produktionsskole, der snakker. Fem elever er samlet på skolen til en diskussion om sex og prævention. På bordet foran dem ligger en kasse fyldt med forskellige præventionsmidler. P-piller, mini-piller, p-plaster, p-stav, p-ring, spiral, pessar, kondom, nødprævention, sterilisation til kvinder og til mænd. En af pigerne kigger undersøgende på en p-ring, mens 18-årige Mathias Dahlgaard roder rundt i kassen og slår opgivende ud med armene: »Jeg har set kondomerne før, men jeg aner ikke, hvad de andre ting er.« Kun én af de fem unge ved

Mening

»I min klasse havde ingen haft snakken om blomsten og bien med deres forældre. Vi googlede det, og jeg har stadig ikke forstået, hvad det har med sex at gøre.« Mathias Dahlgaard, 18 år.

bordet har haft seksualundervisning i skolen, og debatten om sex og præventionsmidler afslører forskellige holdninger. »Prævention er noget, damen må sørge for, jeg gider ikke,« lyder det fra Jonas Wolfgang på 18. Drengene diskuterer, om det er pinligt at stoppe op, når man har sex, for at finde kondomet frem. De bliver afbrudt af en af pigerne omkring bordet. »Det er ikke pinligt at stoppe under samleje for at bruge prævention, det er mere pinligt at ringe dagen efter og fortælle, at man har klamydia,« udbryder Mia Nielsen på 19 år. Men blandt drengene er der bred enighed om, at prævention og sexsygdomme ikke er noget, man tænker ret meget på. »Det er en bedre følelse uden kondom, men det får mig ikke til at lade være med

at bruge det,« siger Mia Nielsen. Hun har erfaret, at kondomet ikke var 100 procent sikkert. »Jeg blev gravid og har fået en abort, og det skal jeg fandme ikke opleve én gang

til.« Jonas’ kæreste blev også gravid, selv om hun brugte ppiller. Både Mia og Jonas er enige om, at der skal erfaring på egen krop til, før man forstår vigtigheden af prævention. Diskussionen omkring de mange forskellige præventionsformer får også holdninger om prisniveauet frem. Flere af drengene siger, at de ikke gider at købe kondomer, fordi de er for dyre. Mia Nielsen afbryder dem. »115 kroner for en fortrydelsespille er sgu da billigere, end at få et barn«.

Uge sex I denne uge løber kampagnen Uge Sex af stablen for femte år i træk. Organisationen Sex & Samfund står bag kampagnen. • Interview. Elever fra Vallekilde Højskoles journalistlinje rapporterer hele ugen fra aktiviteter i kampagnen i metroXpress. Vallekilde-eleverne interviewer nogle af de 185.000 elever på skoler og ungdomsuddannelser over hele landet. • Mål. Kampagnen har til formål at sikre god og vedkom-

mende seksualundervisning. • Hvem. Den henvender sig til 4.-10. klasse og alle typer ungdomsuddannelser. TrygFonden samarbejder med Sex & Samfund om kampagnen for skolens 0.-6. klasser. • Vil du vide mere? Læs mere på www.ugesex.dk, www.migogminkrop.dk, www.sexfordig. dk, www.sexlinien.dk/ugesex.

Kondomerne ved de unge, hvad er. Resten har de aldrig set før. Og prævention er ikke

indland

end at få et barn«

Siden er redigeret af Malan Vincent Joensen

Sexologen

»Sex er blevet overfladisk« robert lubarski

Sexolog og kærlighedsshaman Af maria rye vangsted, Vallekilde højskole

Hvordan ser du på unges forhold til sex? »Unge er fremmegjorte over for deres egne kroppe og hinanden. Nærværet og forståelsen er væk. Sex er blevet en overfladisk handling.« Hvordan ser du på unges syn på prævention? »Det er meget laissez faire. Det er et problem, at man nu kan kurere symptomerne for hiv og aids, da det er med til at fjerne de unges frygt for sexsygdomme. Desuden er graviditet blevet noget, der kan klares med en abort eller en fortrydelsespille.«

noget, der optager dem meget. Foto: Maria Rye Vangsted, Vallekilde Højskole

De unge kender ikke alt, der er på bordet. Foto: Maria Rye Vangsted, Vallekilde Højskole

REJSER – HVER FREDAG

Er det din opfattelse, at unge fyre er lige så ansvarlige omkring prævention som pigerne? »Det har altid været svært

for mænd, da de ikke tænker så meget over tingene, når det først kører derudad. Nutidens mænd er simpelthen blevet for vattede. Det at ære sin kvinde er væk, og fyrene tør ikke tage ansvar for deres maskuline rolle.« Mener du at programmer såsom ‘Paradise Hotel’ og ‘Big Brother’ påvirker de unge? »Absolut! Medierne har en tendens til at gøre sex til et hurtigt drug. Jeg synes godt, at man som voksent menneske i mediebranchen kunne tage mere ansvar for, hvordan man udstiller sex. Hvorfor ikke lave et program fra den anden vinkel, der kunne lære de unge om sex.« Hvad mener du, man kan gøre for at informere bedre? »Der skal tales mere. Det nytter ikke noget, at de unges viden stammer fra skolen, hvor nogle af dem kun har lært at sætte et kondom på en plastikpenis. Det har jo ikke noget med medmenneskelig forståelse at gøre.«

Drøm dig ud i verden med eventyrlig læsning og inspiration til alle former for rejser.

Glæd dig – det gør vi!

indland

www.metroXpress.dk onsdag 8. februar 2012

Flere vejprojekter parkeres

Siden er redigeret af Malan Vincent Joensen

Trafik. En lang række vej- og baneprojekter henlægges på ubestemt tid, da der ikke er penge til at gøre dem til virkelighed. Mens DSB i går kunne glæde sig over et bredt forlig om en elektricificering af jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov, står den på fortsat uvished for tilhængerne af en lang række vejprojekter rundt om i Danmark. I forligsteksten, som er udformet af alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten, konstaterer politikerne, at projekterne er fornuftige, men at problemet er, at pengekassen er tom. »Der er tale om en række vigtige vej- og baneprojekter. En stor del af projekterne udviser høje samfundsøkonomiske afkast og dermed positive effekter for samfundsøkonomien, står der i forligsteksten.« »Parterne konstaterer, at Infrastrukturfonden er disponeret til andre vigtige infrastrukturprojekter i kraft af tidligere indgåede transportaf-

Elektriske tog. Togturen fra Esbjerg til København bliver elektrisk om tre år

Langt fra alle planer om motorveje kan blive til virkelighed. Foto: Colourbox

taler i forligskredsen, og at der derfor for nærværende ikke kan findes finansiering til projekterne,« hedder det videre. Projekterne dækker over alt fra en tredje forbindelse over Limfjorden til en udvidelse af

motorvejen syd om Odense. Politikere oplyser, at de vil tage stilling til de enkelte projekter ‘så hurtigt som muligt med henblik på at skabe klarhed for de berørte borgere og virksomheder med mere i de

Om tre år kan man køre i eltog fra København til Esbjerg. Regeringen og oppositionen – undtagen Enhedslisten – har indgået en aftale om at elektrificere jernbanen mellem Lunderskov og Esbjerg. Prisen er 1,2 milliarder kroner. »Det betyder rigtig meget for miljø og klima,« siger transportminister Henrik Dam Kristensen (S). Politikerne forsøgte allerede i november sidste år at blive

enige om en aftale om at elektrificere jernbanen. Men parterne kunne ikke blive enige om, hvordan planerne skulle finansieres. Regeringen ønskede at finde pengene ved at udskyde et ekstra spor mellem Vamdrup og Vejens, til efter Femern-forbindelsen er etableret. Men det afviste Venstre – og nu er pengene i stedet især fundet på planlagt motorvejsbyggeri. ritzau

berørte områder’. Den økonomiske situation betyder samtidig, at politikerne vil se nærmere på, om man kan hente penge udefra til nogle af projekterne. Tidligere har transportminister Henrik Dam Kristensen (S) givet udtryk for, at han ikke på forhånd vil afvise et brud med det danske princip om, at det er gratis at køre på landets veje. »Jeg vil ikke lægge mig fast

på nogen løsning, og jeg vil heller ikke afvise nogen. Men hvis vi ikke finder nogen løsninger, så kommer de her projekter ikke i stand,« sagde han til Ritzau i sidste uge. Konkret vil forligskredsen drøfte med Frederikssund Kommune, om man ønsker at brugerfinansiere en ny forbindelse over Roskilde Fjord, eller man foretrækker at udskyde projektet. ritzau

Udskudt

Trafikprojekter, der er blevet udskudt på ubestemt tid:

• Vej/bro: • Motorvej syd om Regstrup (Skovvejen til Kalundborg), tredje Limfjordsforbindelse, udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, udbygning af motorvejsstrækningen Fredericia S-Kolding, udbygning af Rute 26 (Aarhus-Søbyvad samt Viborg-Rødekærsbro), ny forbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund, forbedring af vejforbindelsen HerningSkive-Hanstholm, forbedring af vejforbindelsen SvendborgMaribo-Rødby, udbygning af Køge Bugt Motorvejen, udbygning af Fynske Motorvej (Odense V-Nørre Aaby), udbygning af Helsingørmotorvejen, anlæg af Frederikssundmotorvejen (Tværvej, Ballerup-Frederikssund). • Jernbane:

Øget kapacitet på Øresundsbanen i form af et slusespor ved Kastrup. Kilde: Ritzau

JOIN THE CLUB!

Tilmeld dig på ClubmetroXpress.dk

GE Money Bank

Vinterferien er over os. Hvad er jeres planer? Nu har du muligheden. Lån på gemoneybank.dk eller ring på 70 20 46 85.

indland

Siden er redigeret af Malan Vincent Joensen

Klumme

henrik qvortrup politisk redaktør, tv 2

ups – thorning grebet i nødløgn Betalingsringen er gået hen og blevet et mareridt for regeringen. Socialdemokraterne ville helst opgive den, men det må de ikke for SF’erne. Min gode kollega Anders Langballe fik i går, hvad ikke mange mediefolk kan prale af. Nemlig en uforbeholden undskyldning fra Helle Thorning-Schmidt. Jeg tror, at han rammer den ind. På sit ugentlige pressemøde havde en selvsikker statsminister ellers korrekset Langballe for at citere fejlagtigt fra den del af regeringsgrundlaget, der handler om den forkætrede betalingsring. Thorning hævdede, at regeringsgrundlaget opererer med, at betalingsringen kan give HØJST to milliarder kroner i årlig indtægt. Langballe, at formuleringen lyder på CIRKA to milliarder kroner. Forskellen er større, end den måske lyder. Sagen er således, at betalingsringen nu er barberet så meget ned, at den vil give 750 millioner kroner.

Hvilket passer fint med Thornings formulering, men ikke med Langballes. Og her har vi så problemet: Thorning var nemlig alt for kæk, da hun bad Langballe gå hjem og læse på regeringsgrundlaget. Det var nemlig ham, der citerede korrekt – mens statsministeren efterfølgende blev afsløret i ikke at kunne huse det politiske grundlag for sin egen regering. Pinligt. Og dét i en sådan grad, at Thorning ikke kunne andet end at sige undskyld. Man kan roligt gå ud fra, at lige så svært tilfreds Langballe af gode grunde er med den statsministerielle oprejsning, lige så brandærgerlig er Thorning over at skulle lægge sig fladt ned over for en journalist. Og dét tilmed i en sag, hvor regeringslederen ligesom burde være eksperten. Det lille intermezzo er muntert i sig selv. Men det fortæller også noget om, at Helle Thorning-Schmidt i disse dage er havnet midt i en regulær krise – med netop betalingsringen som omdrejningspunkt. Og det forklarer måske statsministerens hukommelsessvigt (eller

Betalingsring

»Det lille intermezzo er muntert i sig selv. Men det fortæller også noget om, at Helle Thorning-Schmidt i disse dage er havnet midt i en regulær krise – med netop betalingsringen som omdrejningspunkt«

Økonomien er i bedring. Grækere eller ej.

Henrik Qvortrup

nødløgn, måske?). Hvorom alting er: Betalingsringen har udviklet sig til et mareridt for regeringen. Efter ugers forhandlinger på absolut topniveau er status den, at SF og Socildemokraterne er rygende uenige om betalingsringen. Èn ting er, at Socialdemokraterne har generet SF’erne ved at udvande projektet i en grad, så det kun kaster skaldede 750 millioner kroner af sig. Noget andet – og i virkeligheden mere ydmygende for SF’erne – er, at der ikke engang er opbakning til, at i det mindste nogle af pengene skal gå til billigere takster i den offentlige trafik. Med andre ord: Socialdemokraterne har modsat sig, at Villy Søvndal skal kunne indfri

blot en flig af det løfte, som han under valgkampen prydede bagenden af de københavnske busser med. Nemlig løftet om 40 procent billigere billetter. Det har ikke just forbedret stemningen internt i regeringen. Og derfor er sagen gået i hårdknude. Socialdemokraterne ville egentlig helst opgive hele projektet. SF’erne tør ikke – dertil har de bundet for meget prestige i sagen. Krisen skal derfor løses. Men det kan trække ud. Og i mellemtiden bliver stridens kerne – betalingsringen – næppe mere populær.

Læs i morgen: Farshad Kholghi. Flere klummer på Metroxpress.dk. Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Kina og Rusland i FN’s sikkerhedsråd. Hvorfor støtte barbarerne i Syrien?

Er du enig?

Sms ‘debat’ + din besked til 1277, eller e-mail til debat@ metroxpress.dk. Husk fuldt navn og adresse. (Pris: 1 kr, betingelser på debat)

udland

www.metroXpress.dk onsdag 8. februar 2012

Ambassadører på stribe forlader Syrien

Siderne er redigeret af Tine Torp Thorlin

Støtte

USA vil støtte humanitært USA overvejer at sende humanitær hjælp til den syriske befolkning. Det siger Det Hvide Hus på et tidspunkt, hvor USA øger presset mod den syriske præsident, Bashar al-Assad. »Vi vil fortsætte med at arbejde sammen med vore internationale allierede for at udøve det ønskede pres,« siger talsmanden for Det Hvide Hus, Jay Carney. Carney gentog, at Obama-regeringen ikke overejer at sende våben til oprørsbevægelsen i Syrien. »Men vi undersøger mulighederne for at sende humanitær hjælp til syrerne,« siger han. Også Danmark vil hjælpe med at støtte syrerne. Den danske udviklingsminister, Christian Friis Bach (R), meddelte i går, at han har besluttet at sende to millioner kroner til de mennesker, der er ramt af urolighederne i Syrien. ritzau/reuters

Demonstranter mod det syriske regime holder en demonstration i Idlib i Syrien. Flere lande valgte i går at trække deres ambassadører ud af det uroplagede land. Foto: aP

Syrien. Holland er senest i rækken af lande, der har valgt at kalde deres ambassadører i Syrien hjem til samtaler, efter uroen fortsætter. Holland kalder nu også sin ambassadør hjem fra Syrien. Dermed følger landet eksemplet fra Storbritannien, Frankrig, Italien og de seks medlemslande i Golfens Samarbejdsråd. »Hollands udenrigsminister, Uri Rosenthal, har hjemkaldt den hollandske ambassadør,« Maldiverne

Maldivernes præsident går af Efter flere ugers protester og et oprør blandt politifolk er Maldivernes præsident, Mohamed Nasheed, trådt tilbage. Præsidenten meddelte sin afgang ved en tv-transmitteret pressekonference, skriver nyhedsbureauet AFP. »I den nuværende situation vil det være bedre for landet, hvis jeg træder tilbage. Jeg ønsker ikke at lede landet med en jernnæve,« sagde Nasheed. Nu overdrager han i stedet magten til sin vicepræsident, Mohamed Waheed Hassan Manik. I timerne inden præsidentens afgang havde politifolk, der gør oprør mod regeringen, opfordret maldiverne til at gå på gaden og styrte Nasheed. Præsidenten blev valgt i 2008. ritzau/AFP

siger talsmand for ministeriet Job Frieszo til nyhedsbureauet AFP. Meldingen kommer samtidig med, at syriske kampvogne for fjerde dag i træk bombarderer byen Homs i den centrale del af landet. Ifølge aktivister i byen har volden kostet mindst 15 civile livet alene i går. Dagen inden mistede knap 100 civile syrere livet i uroligheder over hele landet, men antallet af ofre var størst i Homs. USA er gået skridtet videre og har lukket sin ambassade i landet. De seks medlemslande i

Golfens Samarbejdsråd fordømmer ‘nedslagtningen af det ubevæbnede syriske folk’ i de uroligheder, der har præget landet de seneste 11 måneder. Rådet opfordrer andre arabiske lande til at blive enige om at tage alle nødvendige skridt for at stoppe urolighederne. Landene har intensiveret presset på Syriens Assad-regime, efter Rusland lørdag nedlagde veto mod en FN-resolution, som fordømmer blodbadet i Syrien og kræver Assad fjernet fra sin post. Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, var i går på et daglangt besøg i Syrien for at bidrage til at stabilisere

Sverige. Statsminister lufter en pensionsalder på 75 år som mulig i Sverige Den svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt, åbner nu muligheden for et arbejdsliv, der skal strække sig helt, til man fylder 75 år. I et interview med avisen Dagens Nyheter lufter Sveriges borgerlige statsminister ideen om at hæve pensionsalderen til 75 år. Netop pensionsalderen bliver et af de emner, som de nordiske og baltiske statsministre samt den britiske premierminister skal drøfte i Stockholm i dag og i morgen. Drøftelserne kommer til at handle om, hvordan ældre kan blive længere på arbejdsmarkedet. Hvert andet barn, der fødes i Norden, ventes at leve i 100 år. Ifølge Reinfeldt vil det give

forandringer, som hverken borgere eller politikere endnu har fattet omfanget af. »For at kunne holde ud på arbejdsmarkedet helt til man er 75 år, bliver det måske nødvendigt at skifte karriere,« siger Reinfeldt. Han åbner samtidig for, at man kan modtage studiestøtte, selv om man er fyldt 54 år. Der er i hvert fald mulighed for at se på det, siger han i interviewet. »Hvis mennesker tror, at vi kan leve stadig længere og forkorte vores arbejdsliv, bliver pensionen mindre. Og så er det spørgsmålet, om folk er parate til det? Det tror jeg i vid udstrækning ikke, at folk er,« siger den svenske statsminister i interviewet. ritzau

Mulighed for at agere

»Trækker vi vores ambassadør hjem nu, vil vi som lille ambassade i særlig høj grad svække vores mulighed for at agere i forhold til situationen i Syrien, hvilket også er vigtigt for civilbefolkningen.« Villy Søvndal (SF), udenrigsminister i en e-mail til Ritzau. Om hvorfor Danmark har besluttet at beholde sin ambassadør i Syrien.

situationen i området. Han siger, at Syriens politiske ledelse er ‘fuldt forpligtiget’ til at forsøge at gøre en ende på de blodige uroligheder i landet. Mens flere lande har taget dramatiske diplomatiske skridt over for Assad-styret, var Dan-

mark tirsdag middag endnu ikke klar til at gå samme vej. Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) afviste i går at kalde Danmarks ambassadør i Syrien hjem. Det skriver han i en e-mail til Ritzau. »Jeg har været særlig opta-

get af fælles europæisk fodslag i denne sag nu, hvor vi har formandskabet for EU,« siger han og fortsætter: »Derfor bad vi fra dansk side her til eftermiddag (tirsdag, red.) om at få sagen drøftet på et EU-møde i Bruxelles. Der var ikke tilslutning til en fælles hjemkaldelse.« Heller ikke de øvrige nordiske lande har ifølge udenrigsministeren planer om at kalde deres ambassadører hjem til samtaler. FN siger, at over 5.000 mennesker er dræbt i Syrien siden marts 2011. Frankrigs regering har sat antallet af ofre til 6.000. ritzau

udland AP/Margriet Faber

Holland gør de frosne floder klar til skøjtemaraton Folk skøjter på den frosne Prinsengracht-kanal i Amsterdam. I går strøg frivillige ned på de frosne floder og søer i det nordlige Holland. De hjalp med at skovle sne væk fra isen, da sneen er den største forhindring for, at Hollands berømte skøjtemaraton ‘11 City Tour’ kan blive til noget. Løbet, der går gennem 11 byer, er 200 kilometer langt og foregår ad vandvejene. Det er 15 år siden, at løbet sidst er blevet holdt, men den hårde frost i Europa giver arrangørerne håb for, at løbet kan blive til noget senere i februar. metroxpress

USA. Barack Obama er klar til at gå på pengejagt i valgkampen Præsident Barack Obama har ændret holdning. Han vil opmuntre rige amerikanere til at bidrage med store beløb til fonde, der støtter hans genvalg. Det fortæller den demokratiske præsidents kampagnechef, Jim Messina. Obama vil give sine ministre og rådgivere tilladelse til at opmuntre rige demokrater til at støtte fonde, der formelt ikke er knyttet til præsiden-

ten, men som reelt arbejder for ham. Messina siger, at Demokraterne ikke vil lade sig ‘ensidigt afvæbne’ af Republikanerne, som allerede er i gang med at indsamle enorme beløb til den sandsynlige præsidentkandidat, Mitt Romney. Penge har altid spillet en rolle i amerikansk politik, men ved dette års valg mere end nogensinde før. Ritzau/afp

Det strammer til for Grækenland Græske urobetjente måtte i går i aktion på Syntagmapladsen i Athen, da demonstranter satte ild til et tysk flag med hagekors for at vise deres vrede over de skrappe sparekrav, der er en betingelse for en ny milliardredning til Grækenland. Flagbrændingen foregik under en generalstrejke, kort før premierminister Lucas Papademos forhandlede med lederne af de tre regeringspartier netop om de krævede reformer og besparelser. Scenerne understreger en væsentlig pointe bag den tysk-græske analytiker Jannis Emmanouilidis’ tro på, at det – igen – nok skal lykkes for Grækenland at lave en aftale med trojkaen fra EU, Valutafonden og Den Europæiske Centralbank. »Vi har hørt advarslerne før. Men det bliver også stadig farligere, hvis ikke det falder i hak. Og konsekvenserne af en fiasko er lige nu så enorme, at det nok skal falde på plads,« vurderer Emmanouilidis fra tænketanken European Policy Centre. Premierminister Papademos har flere gange skubbet sin egen frist for reformaftalen, der er en forudsætning for den nye redningspakke på 130 milliarder euro. I går blev ingen undtagelse. Mødet, som skulle være indledt klokken 21 i aftes, blev udskudt til i dag, rapporterede flere medier. Udsættelsen af forhandlin-

Grækenlands frister • I går den 7. februar. Den græske premierminister, Lucas Papademos, håbede, at han efter et møde kunne erklære, at der er enighed om de reformer og stramninger, der er trojkaens krav for den nye lånepakke. Mødet blev udsat til i dag. • Senere på ugen. Så snart Grækenland har accepteret reformerne, er det meningen, at eurolandenes økonomi- og finansministre samles til hastemøde i Bruxelles for formelt at godkende lånepakken. I den forbindelse skal Grækenlands private kreditorer også sige endeligt god for at skære i værdien af deres beholdninger af græske statsobligationer. • Den 13.-15. februar. Græken-

gerne, der ventes at vække vrede i Bruxelles, skyldtes manglende papirarbejde, sagde en partileder i Athen. Trojkaen kræver blandt andet, at der skal fyres yderligere 15.000 offentligt ansatte og skæres 20 procent af lønnen i det private erhvervsliv. Sideløbende forhandler Grækenland med private kreditorer om et andet europæisk krav om at halvere værdien af græske statsobligationer. Selv om ledende europæiske politikere stadig mere

Grækere strejkede i går over krisen. Foto: AP/Petros Giannakouris land skal formelt indlede den omstændelige papirgang, hvor de private kreditorer fysisk skal have byttet deres gamle statsobligationer ud med nye af mindre værdi. • Den 20. marts. Grækenland skal betale 14,4 milliarder euro af på sin udlandsgæld. Hvis ikke det kan lade sig gøre, er landet reelt bankerot. Kilde: Ritzau

åbent taler om, at Grækenland kan gå bankerot og forlade eurozonen, tror Emmanoulidis stadig på, at man undgår kaos. »Vi ville opleve massiv fattigdom, større arbejdsløshed og politiske konsekvenser i form af radikalisering, populisme og social uro,« siger han og minder om fortidens krige i Europa. »Det er jo lige præcis derfor, ingen ønsker at bringe selve EU i fare. Hvis vi tror, at den slags i dag er en umulighed, så ville vi ikke læse krisen rigtigt,« mener han. ritzau

Italien

Krydstogtkaptajn fortsat i husarrest En italiensk domstol forlængede i går husarresten for kaptajnen på det forliste skib Costa Concordia. Krydstogtskibet forliste i januar ved den lille italienske ø Giglio. Der var over 4.200 mennesker om bord, og 32 mennesker er fundet omkommet eller er meldt savnet. Kaptajn Francesco Schettino har været i husarrest, siden skibet ramte et undersøisk skær, der lavede et stort hul i siden på skibet. Domstolen afviste både forsvarets og anklagemyndighedens krav. Forsvaret ville have kaptajnen fri af husarresten, mens anklagemyndigheden ville have ham i fængsel. ritzau/AFP Brasilien

Vold og hærværk ryster Salvador Et drabstal på 115 og udbredte plyndringer, overfald og hærværk har rystet Brasiliens tredjestørste by, Salvador, i den seneste uge og vakt bekymring forud for det kommende karneval og sikkerheden forud for landets værtskab ved VM i fodbold i 2014. Over 3.000 soldater er blevet indsat i den nordøstlige delstat Bahia i de seneste dage for at få genoprettet ro og orden, efter at store dele af det lokale militærpoliti gik i strejke sidste tirsdag med krav om højere løn. Ritzau/Reuters

udland

www.metroXpress.dk onsdag 8. februar 2012

Norge

Facebook forsinker efterforskning Norsk politi har efter et halvt års ventetid endnu ikke fået adgang til Anders Behring Breiviks lukkede Facebook-konti. Politiet håber, at de lukkede konti kan indeholde oplysninger af stor værdi for efterforskningen, skriver den norske avis Aftenposten. Hjemmesiden har endnu ikke givet politiet adgang til morderens konti grundet Facebooks regler om persondata. Da politiets efterforskere bad om adgang, krævede Facebook, at norsk politi kunne fremvise en dommerkendelse. »Samarbejdet er godt, men det er ikke let at få informationer,« siger politiadvokat Christian Halto. ritzau USA

McDonald’s i uheldig reklame Fastfoodgiganten McDonald’s i USA har været nødt til at trække en annonce tilbage og undskylde indholdet. I annoncen hed det, at det var mindre farligt at spise en Chicken McBite, end det var at kæle med en pitbullterrier. Det vakte furore blandt hundeejerne og deres forsvarere. McDonald’s talskvinde, Ashlee Yingling, sagde, at radioreklamen kun blev spillet nogle få dage i en radiostation i Kansas City, inden den blev trukket tilbage. Ritzau

Russere har nået kæmpesø i Antarktis Forskning. Efter 3.768 meters boring har en gruppe russiske forskere nået deres mål – en sø under Sydpolens tykke iskappe. Efter at have boret i flere årtier er russiske forskere nået igennem iskappen i Antarktis i håb om at kunne afsløre søen Vostoks hemmeligheder. Angiveligt har den befundet sig under isen i op mod 20 millioner år ifølge en videnskabskilde. »Vores forskere har indstillet boringen i 3.768 meters dybde og nået overfladen på søen, der ligger under iskappen,« siger kilden til det russiske nyhedsbureau Ria-Novosti. Forskerne håber på, at Vostok, der er en af verdens største søer, kan afsløre nye former for liv og vise, hvordan livet har udviklet sig siden istiden. Opdagelsen af søerne under Antarktis’ iskappe fandt først sted ved radarmålinger i 1990’erne, og det gav genlyd

blandt forskere i hele verden. En af dem, der har fulgt den russiske boring med stor interesse, er lektor Jørgen Peder Steffensen fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. »Endnu er det ikke verificeret af nogen uafhængig presse, men min franske kollega Jean Robert Petit fra LGGE i Grenoble har haft kontakt med russerne for en uge siden, og da stod de lige foran gennembruddet,« siger Jørgen Peder Steffensen. Russerne har arbejdet på Vostok-stationen siden 1957. Den danske iskerneforsker har arbejdet 560 kilometer fra den russiske station på den franskitalienske forskningsstation Dome C, der udførte et europæisk iskerneprogram. Jørgen Peder Steffensen tør ikke at sætte alder på søen, men han mener, at den kan være alt mellem 5 millioner og 35 millioner år. Han understreger, at der ikke findes videnskabelige målemetoder, der går så langt tilbage i tiden. Portalen for videnskabelige

Siden er redigeret af Tine Torp Thorlin

Isbor rammer Vostok-søen Russiske forskere er nået ned til en kæmpemæssig sø under Antarktis’ iskappe. Søen, der er på størrelse med Jylland, har været indkapslet af is mellem 5 mio. og 35 mio. år.

ANTARKTIS Sydpolen 1 2 3

1.000 km

Vostok borestation

Sensation

»Materiale fra bunden af Vostok kan blive en sensation.«

Grundfjeldet

Vostok borstationen

3.768m

Frosset søvand

Jørgen Peder Steffensen, lektor ved Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

nyheder, Red Orbit, mener, at Vostok-søen også kan give indblik i muligheder for liv andre ekstreme steder som på Mars og Jupiters måne Europa. Forskere fra USA og Storbritannien følger i deres russiske kollegers fodspor med deres egne missioner, som går ud på med radar at finde flere søer. Måden at finde dem på foregår ved hjælp af overflyvning, hvor en eventuel sø aftegner sig tydeligt på radarbilledet. I de seneste dage har der været bekymring over en larmende tavshed fra forskerholdet på Vostok-stationen. Den amerikanske professor Robin E. Bell fra Columbia-universitetet har selv rejst i området. Han opfordrer til ikke at piske en stemning op og siger, at russerne nok skal klare sig. ritzau

Sediment

Vostok-søen

Vand volumen: 6.343 km3 Maks. bredde: 50 km Maks. længde: 250 km Maks. dybde: 1.200m

Kilde: RIA-Novosti

GIK DU GLIP AF KARL?

grafik@ritzau.dk

penge

Krisen får kunder til at løbe fra regningen

Siden er redigeret af Casper Normann Christensen

Snyd. Servicevirksomheder oplever i stigende grad, at kunder prøver at slippe uden om regningen. Af Rikke Dyrberg, Avisen.dk

Krisen har gjort arbejdsdagen mere bøvlet for de ansatte i servicesektoren. Kunderne nøjes nemlig ikke med at brokke sig over regningen. De gør også hvad som helst for at snyde sig uden om den. »Der er flere kunder, der forsøger at løbe fra regningen eller trækker betalingen i langdrag. Vores medlemmer er sårbare, fordi de yder en service, der først betales efterfølgende,« fortæller Jeppe Rosenmejer. Han er chefkonsulent i Håndværksrådet, der repræsenterer mere end 20.000 små og mellemstore virksomheder. Det er faggrupper som for eksempel frisører, mekanikere og selvstændige håndværkere, der plages af pressede kunder. »Krisen presser kunderne på privatøkonomien, og presset gør mange af dem til professionelle skyldnere,« siger Jeppe Rosenmejer fra Håndværksrådet. Avisen.dk har talt med en række indehavere af frisørsaloner og autoværksteder både i hovedstaden og i provinsen, og de bekræfter tendensen. En af dem er Jens Adolf Nielsen, der driver Auto Dolf i Ølgod. I øjeblikket har han små 100.000 kroner ude at svømme, fordi nye kunder er løbet fra regningen. »En af fakturaerne lyder på 20.000 kroner. Jeg brugte en hel dag og en masse reservedele på at reparere en motor, men kunden betalte aldrig,« siger han og uddyber: »Det værste er tabet af reservedele. At jeg ikke får kradset min egen dagsløn ind, kan jeg leve med, men det er dyrt at købe nye stumper hjem.« Men krisen går ikke kun ud over chefen. Den går også ud over de lærlinge og svende, der har den daglige kundekontakt.

Frisører, mekanikere og selvstændige håndværkere oplever i stigende grad, at kunder forsøger at slippe uden om betalingen.

»Vi oplever, at kunder bilder os ind, at de har glemt deres betalingskort. De siger, at de vil gå i banken for at hæve, men de vender aldrig tilbage. Og så står jeg – og ikke mindst mine ansatte – med håret i kasseapparatet,« fortæller indehaveren af en frisørkæde i København. Han vil være anonym, fordi han har en verserende sag i Forbrugerankenævnet. Tilbage i Ølgod i det vestjyske er bilmekaniker Jens Adolf Nielsen begyndt at forlange et depositum på halvdelen af prisen for at sikre sig mod snyd. »Nogle af mine kolleger er

så desperate, at de kører ud og beslaglægger deres kunders biler for at få penge i kassen, men så langt går jeg ikke,« fortæller vestjyden. Hvis det ikke er nok, tvinges indehaverne af frisørsaloner, autoværksteder og håndværksfirmaer ud i et dilemma: Skal de sende de dårlige betalere til inkasso eller i retten? Jeppe Rosenmejer fra Håndværksrådet forklarer, at inkassosager og retssager kan være ikke bare dyre, men også skadelige for en murermester, fordi han typisk vil være afhængig af sit lokalområde.

Colourbox (arkiv)

»Hvis håndværkeren får et image som ham, der altid er udtilbens, kan det skade hans firma på sigt,« vurderer Jeppe Rosenmejer fra Håndværksrådet. Derfor anbefaler rådet deres medlemmer at forsøge at tale sig til rette med de besværlige kunder, hvilket frisørmesteren fra København har forsøgt, men forgæves. »Jeg tilbagebetalte hende over halvdelen af prisen på den behandling, hun havde fået, men hun har alligevel slæbt mig for Forbrugerklagenævnets,« siger han.

Undgå snyd Det kan være dyrt for en virksomhed, hvis kunderne prøver at smutte fra regningen. Der er dog en række forskellige metoder, som servicevirksomheder kan bruge for at minimere problemet • Pant. Hold noget tilbage, så du ved, at kunden kommer tilbage og betaler. Mest effektivt er det at holde bilnøglen, indtil regningen er betalt. • Depositum. Du kan bede

kunden om at forudbetale regningen helt eller delvist. Det kan især være en god idé ved større regninger. • Diplomati. Hvis det er gået galt, så prøv at finde en diplomatisk løsning. • Retten. Hvis kunden er en stivstikker, så kør hårdt mod hårdt og træk ham/hende i retten. Kilde: Håndværksrådet

Tilfreds frisørkunde nægtede at betale regningen Af Rikke Dyrberg, Avisen.dk

»Vil du bladre lidt i de her, mens du venter?« Før kunden når at svare, har frisøren lagt en bunke sladderblade foran hende. Selv om krisen kradser, holder hår ikke op med at gro, så der skal klippes, krølles og farves. Matilde er midt i en farvning, men har tid til at snakke, mens farven trænger ind. Matilde er ikke hendes rigtige navn. Hun vil gerne være anonym, fordi hun frygter, at hendes medvirken vil påvirke Forbrugerklagenævnets sag

mellem hende og en sur kunde. Matilde spoler tiden tilbage til en novemberdag i 2011. I otte timer arbejdede hun så hårdt med en kundes hjemmefarvede hår, at hun fik ondt i fingrene. Kunden var glad for sine ‘hair extensions’ (påsat kunstigt hår, red.). Hun betalte regningen på 7.600 kroner og forlod salonen. Først vendte kunden tilbage til frisørsalonen og klagede, selv om der ifølge frisøren ikke var det fjerneste i vejen med håret. Indehaveren gav hende ikke

medhold, men tilbød et afslag på 4.500 kroner. Men det var ikke nok for Matildes stamkunde. Hun vil have refunderet hver eneste krone, der står på frisørregningen. Derfor har hun nu trukket Matildes chef i Forbrugerklagenævnet. »Min chef ved, hvor vigtigt det er for forretningen, at kunderne snakker godt om salonen. Derfor har han strakt sig langt for at ‘please’ kunden, men åbenbart ikke langt nok,« siger Mathilde Matilde og hendes chef er forundrede over, at kunden

har klaget, efter at frisørsalonen har kompenseret hende økonomisk. »Måske har hun ondt i økonomien. Hun er i hvert fald ikke sådan at stoppe. Hun lyver, men det kan jeg jo ikke bevise, fordi min frisør selvfølgelig ikke har båndet samtalen,« siger han. Matilde er ked af, at kunden har reageret med at klage. Hun har stor erfaring i at give kvinder kunstigt hår med et naturligt look, og nu frygter hun, at hendes professionelle ry vil lide skade. »Jeg er ked af, hvis andre

kunder lytter til klageren og skifter frisør, fordi de tror på hendes version af historien. Jeg er provisionslønnet, så det kan få betydning for min løn,« forklarer Matilde. Avisen.dk har læst kundens klage over Matilde. I den hævder kvinden blandt andet, at hun har blødt fra hovedbunden efter behandlingen. Hun hævder også, at frisørsalonen har brugt lim i stedet for naturproduktet keratin. Matilde har ingen dokumentation for, at kunden var glad, da hun forlod salonen. Hun kan heller ikke dokumen-

tere, at hun ikke har hevet kundens hovedbund til blods. »Vi var to frisører, der brugte tre timer hver bare på at rede kundens ‘dreadlocks’ (sammenfiltret hår, red.) ud. Derefter brugte jeg fem timer på at farve og forlænge kundens tisgule hjemmefarvede hår, og der var ingen sure miner, da hun gik,« husker Matilde. Det har ikke været muligt for Avisen.dk at få en kommentar fra kunden.

GE Money Bank Vinterferien er over os. Hvad er jeres planer?

Nu har du muligheden. Lån op til 200.000 kr. på gemoneybank.dk eller ring 70 20 46 85.

JOIN THE CLUB! Gode tilbud og konkurrencer – direkte i din inbox

Tilmeld dig på ClubmetroXpress.dk

Gode tilbud og konkurrencer – direkte i din inbox

Tilmeld dig på ClubmetroXpress.dk

UDDANNELSE Tirsdag er uddannelsesdag i metroXpress. Få inspiration, guides og gode råd til studielivet.

Glæd dig – det gør vi!

REJSER – HVER FREDAG Drøm dig ud i verden med eventyrlig læsning og inspiration til alle former for rejser til alle dele af verden.

Glæd dig – det gør vi!

Uddannelse Onsdag 8. februar 2012 metrostudie.dk

Tema: Uddannelse i lufthavnen Ansvar for fly og menneskeliv s. 2 Guide: Mere end et sabbat책r s. 4 Servitrice over skyerne s. 6 Luftfartens kirurger s. 10-11 Luft under vingerne s. 18-19

Foto: Thomas Freitag

uddannelse

www.metroXpress.dk onsdag 8. februar 2012

Siden er redigeret af Rasmus Skat Andersen

Flyvelederuddannelsen Hvordan er det med det praktiske? • Varighed. Det tager cirka tre år at blive flyveleder. • Hvor. De første cirka 13 måneder er fælles skandinavisk og foregår på den skandinaviske flyvelederskole Entry Point North i Sturup Lufthavn, cirka 25 kilometer øst for Malmø. Den resterende del af uddannelsen gennemføres ved Flyvesikringstjenesten i Københavns Lufthavn (Naviair, Unit Training). • Penge. Uddannelsen er gratis for den studerende. Mens man tager grunduddannelsen i Malmø, får man SU. Resten af tiden får man elevløn på 18.000 kroner om måneden. • Optagelse. For at blive optaget skal man igennem en række test. Og derudover have et godt syn, et godt helbred og have en studentereksamen i bagagen med mindst 6 i gennemsnit.

Uddannelse i lufthavnen • Tema. I denne udgave af Uddannelse har vi sat fokus på uddannelse i lufthavnen. • Job og studier. Vi præsenterer en lang række uddannelser, som kan føre til job i en lufthavn.

Anders Bruun Jørgensen er sluppet gennem nåleøjet og er ved at uddanne sig til flyveleder. Thomas freitag

Ansvar for fly og menneskeliv Mod og ansvarlighed. Som flyvelederaspirant bliver man trænet i at tage de rigtige beslutninger i de absolut mest pressede situationer. Nadia Louise Kristensen Clausen & Konen

Jobbet som flyveleder kræver, at man kan holde hovedet iskoldt i selv de mest hektiske situationer. Hundredvis af liv kan afhænge af netop din beslutning. »Vi er meget interesserede i, at man har en god stresstolerance, er ansvarsbevidst og tør tage nogle beslutninger,« siger Jesper Østergaard, der er chef for flyvelederuddannelsen i Naviair. Det betyder også, at det er en uddannelse, der er svær at komme ind på. Inden man kommer i gang med uddannelsen, skal man blandt andet igennem en test, hvor man bli-

Som flyveleder kan en enkelt fejl koste liv. Derfor lærer de studerende at de rigtige beslutninger, når man er under stort pres.

ver bedømt på i alt 17 punkter. »Ens evner til at prioritere og reagere hurtigt skal være meget, meget stærke. Det er vigtigt, når man er den i kon-

troltårnet, der skal tage beslutningen,« siger Jesper Østergaard. Under uddannelsen bliver de løbende udsat for opgaver,

Tillægget ‘Uddannelse’ udgives i samarbejde mellem metroXpress og 24timer Har du kommentarer eller forslag til artikler, så skriv til uddannelse@ metroxpress.dk

hvor de får trænet deres evner til at tage de rigtige beslutninger. »Vi udsætter flyvelederaspiranterne for kraftig og kom-

pliceret trafik gradvist over længere og længere perioder,« fortæller Jesper Østergaard. Det sker blandt i en simulator. Bagefter bruger de tid på, at eleverne og instruktørerne gennemgår, hvad der skete. »Vi gør meget ud af debriefingen, da der kan trækkes en masse læring ud af det, der skete eller ikke skete på simulatoren. Det er her, aspirantens reflektion skal sætte sig som læring og danne et fundament for fremtidige beslutninger,« siger Jesper Østergaard. Det er en af Danmarks dyreste uddannelser. Hver enkelt elev har under stort set hele uddannelsen tilknyttet en instruktør. Derfor koster det cirka tre millioner kroner at uddanne hver enkelt elev. Lige nu er der kun omkring seks, der hvert år kommer igennem nåleøjet i Naviair. Anders Bruun Jørgensen er en af de få, der netop nu er i gang med at uddanne sig til at tage de rigtige beslutninger, når flyene letter og lander i en lufthavn. Han er 29 år og har tidligere arbejdet med it og events. »Jeg kender flere, der er flyveledere, og jeg syntes, det lød spændende at skulle have man-

ge bolde i luften. Jeg kan godt lide, at man bliver udfordret hver dag. Der er mange faktorer, der påvirker trafikmønstrene« fortæller Anders Bruun Jørgensen, der er færdig med uddannelsen som flyveleder til sommer. Undervejs i uddannelsen bliver man bedømt, så selv om man er kommet ind, er det langtfra sikkert, at man når i mål med uddannelsen. En ud af fem må sige farvel til flydrømmen undervejs. »Jeg har det med at hoppe over, hvor gærdet er lavest. Men det kan jeg ikke her. Det er nødvendigt at have styr på alle detaljer for at kunne gøre sit job. Og det har indimellem været en udfordring at tvinge mig selv til at gå op i de mindste detaljer,« fortæller Anders Bruun Jørgensen. Uddannelsen veksler mellem teori og praksis, så de studerende øver de potentielle situationer, der kan opstå, når man skal dirigere flytrafikken. »Jeg kan godt lide, at den er meget praktisk orienteret. Al den teori vi lærer, anvender vi i praksis for eksempel med en simulator,« siger Anders Bruun Jørgensen.

Wagawaga.dk

HAR DU TALENTET? Der er ingen lette genveje til vores uddannelser. Det kræver talent at indløse adgangsbilletten. Belønningen for at møve sig gennem nåleøjet er til gengæld stor. Dit talent forfines, og du udvikler den tæft, der gør dig i stand til at eksekvere fra første dag på arbejdsmarkedet. Hos os lærer du kunsten at kunne! På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kan du læse følgende uddannelser: København: Fotografisk Kommunikation Grafisk Design Interaktivt Design Kommunikatør (fra 1. februar 2013) Kreativ Kommunikation Medieproduktion og Ledelse TV- og Medietilrettelæggelse

Aarhus: Fotojournalist Kommunikatør Journalist

Tilmeld dig Åbent Hus eller informationsmøde og læs om uddannelserne på dmjx.dk

KUNSTEN AT KUNNE DANMARKSXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX MEDIE-XXXXXXXXXXXXXXXXXX OGXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX JOURNALISTHØJSKOLEXXXXXXXXX

uddannelse

www.metroXpress.dk Onsdag 8. februar 2012

Guide: Mere end et sabbatår Ansvar i udlandet. Guidelivet byder på masser af ansvar, sightseeing og personlig udvikling. Det kræver dog omstillingsparathed.

Sådan bliver du guide For at blive guide skal man være god til dansk og engelsk. Både i skrift og tale. Arbejdsgiverne ser også gerne, at man enten har en gymnasial uddannelse eller har erfaring fra servicebranchen. • Test. For at blive optaget skal man igennem flere test – herunder en personlighedstest.

Nadia Louise Kristensen Clausen & Konen

Uddannelsen er kort, lønnen er lav, og du bor i udlandet – langt væk fra familie og venner. For nogen en drøm – andre et mareridt! Guidelivet trækker især unge, der gerne vil have et sabbatår, inden de skal i gang med studiet. Et sabbatår som guide byder på meget andet end pyramider og sandstrand. »I løbet af en sæson kan man komme til at håndtere alt fra fødsler til dødsfald. Det er de færreste job, hvor man som 22-årig står med den slags. Og man kommer ofte til at skulle handle på egen hånd,« siger Esben Thykier, der er rekrutteringsansvarlig i Star Tour. Det betyder også, at man rykker sig i løbet af et par sæsoner på egen hånd – med stort ansvar. »Jeg kan se, når jeg sender guiderne af sted og så ser dem året efter, så har de gennemgået en enorm udvikling,« forklarer Esben Thykier. Men netop fordi der er så mange uplanlagte situationer og hændelser, der potentielt kan dukke op, kræver det også, at man rent faktisk trives med forandringer. »Man skal være en person, der har en positiv indstilling over for stort set alt. Man bliver nødt til at have en grundindstilling til, at det finder man en løsning på – uanset hvad,« siger Claes Hald, der er rekrutteringsansvarlig i Spies. Det betyder også, at hvis man ønsker at være guide, kræver det mere end lysten. Både i Star Tour og Spies skal man igennem flere test og samtaler for at blive optaget på en af guideskolerne.

• Pris. Det koster 4.000-5.000 kroner (alt efter hvilket sted du vælger) at tage den 10-14 dages træningsuddannelse til at blive guide. Den foregår i udlandet og dækker også fly og ophold. • Løn. Når man er udsendt som guide, får man logi, nogle gange kost og lommepenge, som er mellem 5.000 og 7.000 kroner alt efter destinationen. • Jobbet. De fleste er guider i to-tre sæsoner. Men der er også nogen, der bliver hængende i 30 år. • Alder. De fleste, der søger ind på guideskolerne, er i begyndelsen af 20’erne.

En af fordelene ved guidejobbet er, at man får lov til at opleve fremmede kulturer, samtidig med at man får løn. Pr-foto: Tourism agancy of thailand.

»Vi vil gerne være 100 procent sikre på, at det er de rig-

Voxpop

En mulighed for at udvide min horisont

ferie og bare sjov og ballade. Det kræver en vis støbning at

Jeg vil opleve så meget som muligt

og hvor arbejdet i sagens natur udgør en rigtig stor del af ens livsstil. Men man bliver også belønnet for det hårde arbejde! Det er en fantastisk tilværelse, som jo ikke mindst tillader en indimellem at gå rundt med tæerne i sandet på en tropestrand og stadig kalde det arbejde.«

Hvad synes du om at være guide? »Jeg nyder livet som guide! Guidelivet er som mange

Jeg elsker at arbejde med mennesker

Pr-foto

Mikkel Hvii Nielsen

20 år. Kommer fra Ringkøbing. Udstationeret i Mexico for Star Tour.

Hvorfor har du valgt at blive guide? »Jeg ville opleve så meget som muligt på mit sabbatår. Jeg ville gerne undgå at skulle sidde fem måneder i det lokale supermarked for at tjene til to-tre måneders rejse rundt i for eksempel Asien. Som guide får jeg en masse oplevelser gennem arbejdet. Alene vores guideskole ‘Blue Academy’ var en kæmpe oplevelse. Derudover har jeg her i Mexico svømmet med delfiner som en del af jobbet, dykket med søskildpadder og set et af verdens syv vidundere – Chichen Itza.«

kunne rive teltpløkkerne op og være i en anden kultur. Og så

er det dyrt at uddanne folk,« siger Esben Thykier. Til gengæld oplever de, at der er andre virksomheder, som gerne vil have folk med guideerfaring i bagagen. »Der er mange, der er glade for at ansætte tidligere guider, fordi de ved, at guider er vant til at arbejde hårdt,« siger Claes Hald.

Voxpop Pr-foto

Alexander Juul Larsen

23 år. Kommer fra Fredericia. Udstationeret i Thailand for Star Tour.

Hvad synes du om at være guide? »Jeg sætter stor pris på de muligheder og udfordringer, som guidejobbet byder på. Det er en intens oplevelse, hvor man hurtigt kommer ind på livet af sine kollegaer,

tige folk, vi sender af sted. At være guide er ikke en badeVoxpop

Pr-foto

Sascha Damm Thoning

Hvorfor har du valgt at blive guide? »Jeg har altid forestillet mig, at jeg skulle opleve at bo og arbejde i udlandet. Da jeg samtidig betragter rejsebranchen som det ultimative servicefag, så var guidelivet en oplagt mulighed. Jeg vidste, det ville være noget helt andet, end det en sædvanlig arbejdsplads derhjemme kunne tilbyde mig, og en mulighed for at udvide min horisont kulturelt og sprogligt.«

Siden er redigeret af Rasmus Skat Andersen

19 år. Kommer fra Lolland. Er lige blevet færdig på Spies’ guideskole og er endnu ikke udstationeret.

andre job, man har gode og dårlige dage. Nogle dage fungerer alting på jobbet bare perfekt, gæsterne er glade for at se dig, og pludselig er arbejdsdagen gået. Andre dage kan være hårdere, for eksempel hvis man har en flyforsinkelse og bare må vente på at modtage gæsterne, som selvfølgelig heller ikke er så glade for forsinkelsen og regner med, at vi guider kan forklare præcist, hvorfor flyet var forsinket.«

Hvorfor har du valgt at blive guide? »Jeg har altid snakket om at komme ud og rejse for at komme ud og opleve andre kulturer og en anden hverdag, end den jeg er vant til herhjemme. Ud over det elsker jeg at have med mennesker at gøre, både unge og gamle. Derfor holdt jeg øje med, hvornår Spies søgte guider til udlandet. Jeg var sikker på, at det var drømmejobbet. At arbejde et sted, hvor solen altid skinner, hvor der er glade mennesker, hvor jeg kan udfordre mig selv via de opgaver og problemer, som jeg kan blive stillet over for, og på den måde være med til at gøre gæsternes ferie endnu bedre.«

Hvordan synes du, uddannelsen er? »Spies’ guideskole er helt fantastisk! Det var to uger, hvor jeg virkelig lærte en masse om mig selv. Nu, hvor jeg er kommet hjem igen efter nogle fantastiske og lærerige uger, føler jeg mig fuldstændig klar, og jeg kan slet ikke vente med at komme ud på min destination og gøre alt det, som jeg har lært, så jeg kan give alle gæsterne den bedste ferie.«

uddannelse

www.metroXpress.dk Onsdag 8. februar 2012

Servitrice over skyerne Job med smil. På få uger kan du få et arbejdsliv, hvor du næsten altid er over skyerne.

Løn Hvad tjener en stewardesse egentlig? • Løn. Gennemsnitlig løn for en nyuddannet stewardesse inklusive pension og tillæg: 25.703 kroner om måneden. • Provision. Hvert luftfartsselskab har sin egen overenskomst. Det betyder, at lønforholdene er forskellige fra selskab til selskab. I nogle selskaber bliver man delvist aflønnet med provision af salget af toldfrie varer.

Nadia Louise Kristensen Clausen & Konen

Som stewardesse arbejder du lidt tættere på solen end de fleste, næsten altid over skyerne og i nærkontakt med et fly. Det tager fra to uger at blive klædt på til jobbet til det, der officielt hedder kabinepersonale – men mest er kendt som stewardesse. Men flyselskaberne kræver også, at man kan en hel del i forvejen. For eksempel skal man være rigtig god til engelsk og mindst ét af de skandinaviske sprog. Manualerne er på engelsk, og på en flyvetur over Atlanten kan man let få brug for at øve de engelske gloser. Både i SAS og Cimber Sterling foretrækker de også, at man har en uddannelse eller erfaring fra for eksempel servicebranchen. »Man skal kunne skabe en god kontakt til passagererne. De skal føle sig godt serviceret og godt modtaget,« siger Caroline Runesson, der er chef for stewardesserne i Cimber Sterling. Mange steder går man først i gang med uddannelsen, når man reelt er ansat til et specifikt job. Og uddannelsesprogrammet varer fra to uger og

Siden er redigeret af Rasmus Skat Andersen

Kilde: Ug.dk

Ofte kan man først gå i gang med uddannelsen som stewardesse, når man står med en jobkontrakt i hånden. Colourbox

varierer, alt efter hvilket selskab man arbejder for. Uddannelsen indeholder blandt andet basal førstehjælp – men derudover bliver man også klædt på til de utænkelige situationer. »De skal kunne klare uforudsete situationer – både men-

neskeligt og sikkerhedsmæssig. Det kræver, at man kan tænke selv og samarbejde,« siger Thomas Faurby, der er ansvarlig for træning af kabinepersonale i SAS. Man skal generelt kunne finde det store smil frem og være positiv af sind.

»På et fly har man meget få redskaber at arbejde med for at skabe en god service. Derfor handler det rigtig meget om ens personlighed,« siger Caroline Runesson. Et arbejdsliv som stewardesse betyder rejsedage og arbejde på tidspunkter af døgnet, hvor

de fleste sover eller er sammen med familien. Også de dage, hvor de fleste holder helt fri. Og der er nye ansigter hver dag. »Man får et job, hvor man møder nye kollegaer og flere hundrede passagerer, hver gang man er på arbejde. Man

har rigtig meget menneskekontakt,« siger Thomas Faurby. Det er en branche, der tiltrækker alt fra sygeplejersker og folkeskolelærere til studerende. Nogle bruger det som et fritidsjob – og andre ender med at blive hængende et helt arbejdsliv. »Det er en livsstil, som man skal kunne lide. Enten kan man lide det – eller også hader man at skulle op klokken fire om morgenen og arbejde året rundt. Det er et specielt job,« siger Caroline Runesson.

uddannelse

www.metroXpress.dk Onsdag 8. februar 2012

Samtaler forhindrer frafald

Frafald Frafald på videregående uddannelser. Væk. Samlet set er det cirka en tredjedel af alle studerende indskrevet på en bacheloruddannelse, der falder fra i løbet af deres studietid.

Hjælp. En enkelt samtale. Mere skal der ikke til for at forhindre en førsteårsstuderende i at springe fra studiet.

Første år. I 2007 faldt 11 procent af bachelorstuderende i Danmark fra i løbet af det første år.

Nadia Louise Kristensen

Fjerdeplads. Danmark har blandt OECD-landene den fjerdehøjeste gennemførelsesprocent – kun overgået af Japan, Portugal og Korea.

Clausen & Konen

Sophie Hansen begyndte på læreruddannelsen på Professionshøjskolen Metropol med en knude i maven. Ikke en fysisk knude – men sådan en, der mest er en knude, fordi man ikke tør fortælle, hvad det egentlig er, man tænker på. Og det er hun ikke alene om. »Vi oplever, at det er en udfordring for nogle at skulle forvalte et selvstudium, hvor der kun er skemalagt 16-18 timer om ugen. Derfor bliver vi nødt til at arbejde med de studerendes selvopfattelse og selvdisciplin,« fortæller Lars Kettel, der er uddannelsesleder på læreruddannelsen på Professionshøjskolen Metropol. Udfordringerne kan betyde, at man som studerende simpelthen dropper ud. Derfor indførte læreruddannelsen på Metropol blandt andet en obligatorisk samtale tre måneder efter studiestart. Resultatet talte sit tydelige sprog. »Et år efter kunne vi måle, at frafaldet var faldet med 50 procent,« siger Lars Kettel. For Sophie Hansen handle-

Siden er redigeret af Rasmus Skat Andersen

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen

Lærerstuderende Sophie Hansen fik ved hjælp af den obligatoriske samtale sat ord på de ting, der nagede hende på studiet. Thomas freitag

de det om, at hun rigtig gerne ville være glad for sit valg om at skifte fra Sociologi på Københavns Universitet til læreruddannelsen. Men det var hun bare ikke helt. »Jeg vidste, at jeg ville være lærer. Men jeg følte ikke, at det var o.k., at jeg ‘bare’ skulle være folkeskolelærer. Mine sø-

skende læser på universitetet,« fortæller Sophie Hansen. Men under samtalen fik hun sat ord på, hvad det handlede om. Det gik op for hende, at det faktisk var helt i orden, at hun gik efter det, som hun ville. »Jeg brugte enormt meget tid på at forsvare faget. Det gik

op for mig, at jeg i virkeligheden forsvarede det over for mig selv,« fortæller hun. Og hun fik en fornemmelse af at høre til. »Jeg er ikke sikker på, at jeg havde været på læreruddannelsen endnu, hvis jeg ikke havde haft den samtale. Den gjorde simpelthen, at jeg følte mig set

og hørt. Jeg følte, jeg hørte til her,« fortæller Sophie. Det er også Lars Kettels forklaring på, hvorfor samtalerne virker. »De studerende har et stort behov for at fortælle, hvordan de får deres liv og studium til at hænge sammen. Det, at få respons som studerende – at

blive set og hørt – er afsindigt vigtigt. Og det gør de, når de sidder i en ikke-undervisningsituation med en underviser, der lytter til dem,« siger han. Derfor er konceptet i gang med at blive overført til alle uddannelser på Professionshøjskolen Metropol. Selv om det koster en del penge at afsætte tid til én til én-samtale, kan det betale sig. »Hver gang, der falder én fra, koster det rigtig mange penge,« fortæller Lars Kettel. Men det handler ikke kun om at holde på de studerende. Det handler også om at sortere dem fra, som ikke har valgt rigtigt. »Groft sagt vil vi hellere have, at de falder fra første år – end når de er næsten færdige. Både for deres skyld, så de hurtigere kan komme i gang med det rigtige. Men også for vores,« siger Lars Kettel.

GE Money Bank Vinterferien er over os. Hvad er jeres planer?

Nu har du muligheden. Lån op til 200.000 kr. på gemoneybank.dk eller ring 70 20 46 85.

ÅBENT HUS

5 M IN . F SY RA DH A ST VN AT IO N

TIRSDAG DEN 6. MARTS KL. 13-18

AABENTHUS.AAU.DK

GRATIS TRANSPORT

Uddannelse

www.metroXpress.dk Onsdag 8. februar 2012

Siderne er redigeret af Rasmus Skat Andersen

Nicky Faarborg Hansen har drømt om at få lov til at pille ved de gigantiske flymotorer siden folkeskolen. Drømmen gik i opfyldelse hos SAS, hvor han er flymekanikerelev.

Uddannelsen til flymekaniker tager næsten fem år og kræver, at du har styr på detaljerne. En enkelt fejl kan have katastrofale konsekvenser

Luftfartens kirurger Nadia L. Kristensen

Clausen & Konen

Foto: Thomas Freitag

Operationen begynder på kontoret. Væggene er beklædt med dueslag. I hvert dueslag er en bunke hæftede papirer med grundige instruktioner til ‘kirurgen’, 25-årige Nicky Faarborg Hansen, der er fly-doktor in spe eller helt korrekt flymekanikerelev i SAS.

»Jeg går ned og skifter filter,« siger Nicky til en kollega. De går begge ned til Hangar 4, hvor tre fly, store som bygninger, står klar til Nicky og hans kollegaer. På den ene side af hangaren ligger landingsbanerne i Københavns Lufthavn. På vejen henter Nicky et bur på hjul. »Det er alle varerne, jeg skal bruge til at ordne det her fly,« forklarer han. I buret er der små bakker med numre, der passer sammen med numrene på hans papirer. I bakkerne er de dele, han skal bruge til de forskellige

‘operationer’. Nicky og kollegaen smider sig under denne ene motor, der er så stor, at en fuldvoksen mand kan stå inde i den. De løsner nogle spænder og vipper bagefter siderne op, så motoren er blottet. Det giver god mening, at det tager mange år at lære disciplinen: at reparere et fly. Mængden af dimser er enorm. Det er her, Nicky skal skifte oliefilteret. Men først skal han læse papirer. »Vi bruger en stor del af vores tid på at læse papirer og bagefter lave papirarbejde,«

fortæller Nicky. Inden turen kommer til oliefilteren, skal han tjekke fanebladene for hakker. Han henter to gummimåtter, kaster dem op på kanten af motoren og følger efter måtterne sammen med en gul lommelygte. Han undersøger grundigt hvert eneste faneblad. Først på ydersiden. Bagefter på indersiden. En stor del af arbejdet er rutineopgaver. Men det er andre opgaver, som Nicky tænder på. »Jeg synes helt klart, det er sjovest, når jeg skal finde en fejl, for eksempel hvis en pilot fortæller, at et eller andet i

cockpittet har opført sig mærkeligt. Det er en del af jobbet med rutineopgaver, men det er ikke det mest spændende,« fortæller han. At blive flymekaniker har været en drøm for Nicky, siden han gik i folkeskole. »Jeg har altid syntes, at fly var vildt spændende. Jeg synes, teknikken og hele systemet er vildt spændende,« fortæller han. Uddannelsen tager omkring fem år og veksler mellem teori på skoleforløb og praktisk arbejde på lærepladsen. »På skolen får vi viden om, hvordan tingene hænger sam-

Uddannelse

Nicky Faarborg Hansen er færdig med flymekanikeruddannelsen til maj. Selv om han har fået topkarakterer, at jobudsigterne dog usikre.

Civil eller militæret? Man kan både blive flymekaniker i forsvaret og gennem en erhvervsskole. Man hvad er egentlig forskellen? • Indhold. Begge uddannelser har skoleforløb på en teknisk skole. Her er indholdet det samme. I praktikperioden lærer man at arbejde med de aktuelle fly. I Flyvevåbnet kommer alle elever til at arbejde med kampfly, helikoptere og passagerfly. Under den civile uddannelse afhænger det praktiske forløb af praktikpladsen. Hvis man er i praktik i SAS, vil man primært arbejde med selskabets passagerfly. • Længde. Begge steder tager uddannelsen fire år og fem måneder. • Penge. I Flyvevåbnet får du løn under uddannelse. Det meste af uddannelsen ligger lønnen på cirka 18.500 kroner per måned. På den civile flymekanikeruddannelse får man SU i skoleperioderne og elevløn i praktikperioden. Elevløn begynder på 10.000 kroner per måned. • Optag. Lige nu er der få praktikpladser, da branchen er presset. Derfor er der også færre, der kommer i gang med uddannelsen i det civile liv. I Flyvevåbnet bliver der p.t. slet ikke optaget elever. Kilde: Ug.dk

Uddannelse i lufthavnen

En stor del af arbejdet er rutineopgaver. Nicky Faarborg Hansen tænder dog mest på, når han skal finde fejl i de gigantiske flymotorer.

• Tema. I denne udgave af Uddannelse har vi sat fokus på uddannelse i lufthavnen. • Job og studier. Vi præsenterer en lang række uddannelser, som kan føre til job i en lufthavn.

men – og når vi kommer ud i firmaet, ser vi, hvordan det fungerer i virkeligheden,« fortæller Nicky. Men noget tyder på, at når han er færdig til maj, så er det andre opgaver, han skal i gang med. Da han begyndte som elev hos SAS, var de 90 elever – i dag er de 40. Det betyder også, at det kan blive svært at få et job som flymekaniker, når han er færdig til maj. Heller ikke selv om der står ‘12’ på hans svendeprøve-papir. »Branchen er i knæ. Der ikke andet for, end at jeg må

prøve at finde noget andet at lave – ligesom alle andre,« siger han. Flere af hans kollegaer har fundet fly-udfordringer syd for grænsen. Men familie og kæreste holder Nicky i Danmark. Han hopper ned fra flymotoren igen og tjekker papirerne. Men han var alligevel ikke helt færdig. Han skal også om på bagsiden af motoren og lave et rutinetjek. »Ja – der kan gå ret lang tid, før man egentlig kommer til at lave selve opgaven,« siger Nicky. Oliefilteret venter i bakken lidt endnu.

Hvert dueslag indeholder grundige instruktioner til flymekanikerne. En meget stor del af arbejdet er papirarbejde, da intet må overlades til tilfældighederne, når det handler om flysikkerhed.

uddannelse

www.metroXpress.dk Onsdag 8. februar 2012

Sådan bliver du førerhund Chefdrømme. Vejen til direktørstolen og lederkasketten er beklædt med flid og faglighed.

Løn og arbejde Det tjener en leder: • Løn. I det private erhvervsliv tjente en leder i 2010 i gennemsnit 51.508 kroner om måneden, mens en leder i den offentlige sektor i gennemsnit må nøjes med 43.549.

Nadia Louise Kristensen Clausen & Konen

Uddannelse, faglighed, erfaring og lyst til at lede. Det er ingredienserne, man skal samle sammen, hvis man gerne vil ende i en direktør- eller lederstol. »Start med at finde ud af, hvad du gerne vil lede. Det er det bedste udgangspunkt. Du bliver en bedre filialleder i en modebutik, hvis du rent faktisk interesserer dig for mode,« siger Sven Bislev, der er dekan på Copenhagen Business School. Torben Theilgaard, leder af Studievalg København der vejleder unge om valg af studie, møder ofte unge, der forestiller sig en fremtid som førerhund i eget eller andres virksomhed. »Man skal overveje, hvorfor man gerne vil være direktør eller leder. Er det pengene, der trækker? Det kræver ofte mange arbejdstimer. Og det skal man ville,« siger han. Men han anbefaler ligesom Sven Bislev, at man som udgangspunkt kaster sig over en uddannelse, som man interesserer sig for.

Siden er redigeret af Rasmus Skat Andersen

• Uddannelse. Jo længere en uddannelse, man har som leder, desto højere løn får man også. En leder i det private erhvervsliv med en lang, videregående uddannelse tjente i 2010 i gennemsnit 72.300 kroner, mens en leder med en kort, videregående uddannelse i gennemsnit tjente 50.240 kroner. Så meget arbejder en leder: • Arbejdstid. Jo højere ledelsesniveau, desto længere er arbejdstiden. Topledere arbejder i gennemsnit 51 timer ugentligt, mens ledere uden personaleansvar arbejder 42 timer om ugen. Kilde: Lederløn 2011, Lederne

En vigtig ting at huske, hvis man gerne vil ende som leder, er, at det altså kræver hårdt arbejde. Der lægges rigtig mange arbejdstimer som leder.. Colourbox

»Inden for de fleste fag er det muligt at gå ledervejen,« siger Torben Theilgaard. Man kan sagtens tage en uddannelse som for eksempel revisor eller lærer og så senere blive leder. »De fleste kan lære at være leder i en eller anden sammen-

hæng. Der findes uddannelser, hvor man kan få omsat det indblik, man har i et bestemt fag, til at kunne organisere,« siger Sven Bislev. Der findes flere forskellige efteruddannelser – nogle helt specifikke for for eksempel journalister, der skal være re-

daktører. Og så er der bredere uddannelser som for eksempel HD på handelshøjskolerne. Men for de fleste begynder det på gulvet – også efter en lang uddannelse. »De fleste skal vente med at blive ledere, til de har haft et medarbejderjob. Så lærer man

organisationen at kende og logikken i det fag, man arbejder med. Det er de bedste forudsætninger for at lede,« siger Sven Bislev. Men ud over forskellige efteruddannelser kan man kaste sig over en lederuddannelse i hæren.

»Officeruddannelsen er en lederuddannelse, men man skal selvfølgelig have lyst til militæret og det, der følger med. Bagefter er der mulighed for at få lederstillinger i det civile erhvervsliv,« siger leder af Studievalg København Torben Theilgaard.

uddannelse

www.metroXpress.dk Onsdag 8. februar 2012

Siden er redigeret af Rasmus Skat Andersen

Chat dig til den rigtige hylde Vejledning via chat. Det har man kunnet få i et år hos eVejledning. Men er det en god ide, når man skal træffe det vigtige uddannelssvalg. Nadia Louise Kristensen Clausen & Konen

Jeg logger ind på eVejledning via Uddannelsesguiden på www.ug.dk. Jeg skal chatte med Elsebeth Nygaard, der er vejledningsfaglig koordinator, om hvordan man vejleder via chat. Men jeg starter med at ende hos den forkerte person. Else: Hej – Hvad kan jeg hjælpe med? Nadia: Hej, jeg skal interviewe Elsebeth – er det dig? Else: Nej, det er det ikke, jeg sender dig over til Elsebeth. Nadia: Tak Elsebeth: Hej, Nadia. Så lykkedes det. Jeg beklager det tekniske. Nadia: Helt i orden. Man kan jo også opleve at blive stillet om, når man ringer til nogen! Nadia: Jeg vil gerne starte med at høre, hvorfor I lige bruger chat til vejledning? Elsebeth: Hvorfor vi har en chat? Fordi det er et medie, som rigtig mange foretrækker. Faktisk chatter vi med 46 procent af vores vejlednings-

eVejledning har eksisteret et år, og næsten halvdelen af henvendelserne sker via chat. Colourbox

søgende. Det er samtidig også et medie, som bruges i mange sammenhænge. Dertil kommer, at det er et medie, som kan kombineres, sådan at man både kan snakke sammen og sende link. Nadia: Men er vejledning ikke sådan noget med at få en fornemmelse af, hvem det er, der sidder over for en? Elsebeth: Jeg kan godt danne mig et billede af, hvem der sidder bag tasterne et an-

det sted. Men i vejledningssammenhæng er det vigtigste, at jeg får en fornemmelse af, hvad der er på færde i forhold til for eksempel valg af uddannelse. Jeg skal vide, hvilke tanker en ung gør sig om uddannelsesvalg, og hvilke barrierer der eventuelt er. Nadia: Hvordan er I klædt på til at vejlede via chat? Elsebeth: Vi har lavet retningslinjer for, hvordan vi chatter, vi har holdt et internt

seminar om chatten, vi læser litteratur om chatten, og vi superviserer hinandens chat. Dertil kommer, at vi har lavet en samtalemodel, som skal hjælpe os med at strukturere vores samtaler på chatten. Nadia: Hvilke begrænsinger er der ved at få vejledning på denne måde – fremfor at mødes ‘face to face’? Elsebeth: Faktisk siger forskningen, og min fornemmelse, at man kan komme

utroligt langt på en chat. Hvis to mennesker, som ikke kender hinanden, chatter sammen, så kommer de tættere på hinanden hurtigere, end hvis de talte sammen ansigt til ansigt. Det, at være anonym, giver rigtig meget. ‘Nobody is shy in cyberspace’, siges der. Nadia: Er det også det, I oplever i vejledningen? Elsebeth: Jeg oplever, at jeg kan få svar på rigtig mange spørgsmål på en chat. At vi kommer rigtig langt i en vejledning. For mig er det vigtigt at se på chatten som et selvstændigt medie, som ikke altid skal sammenlignes med ansigt til ansigt-vejledning. Nadia: Hvorfor det? Elsebeth: Fordi chatten kan utrolig meget. Det, at man ikke sidder over for hinanden – ansigt til ansigt – er ikke en begrænsning. Det er måske snarere en fordel, at man ikke gør det. Nadia: Hvordan oplever I det som vejledere? Elsebeth: Vi oplever en nærvær i chatten og en stor åbenhed hos vores vejledningssøgende. Nadia: Hvor lang tid varer en typisk chatsession? Elsebeth: En informationschat tager omkring 10 minutter. Det vil være et par konkrete spørgsmål. En refleksionschat tager op til 45 minutter. Her vil der være snak om overvejelserne bag et uddannelsesvalg, og hvad der kan drille. Man siger, at vejledning

eVejledning • Hvem. eVejledning er et tilbud til alle, der har brug for vejledning om uddannelse og job. • Hvornår. eVejledning har åbent dag, aften og weekend. • Hvad. eVejledning kan svare på spørgsmål om ungdomsuddannelse, videregående uddannelse samt efter- og videreuddannelse. eVejledning kan også hjælpe dig med at få overblik og ideer til uddannelsesvalg. • Hvordan. Du kan frit vælge, om du vil kontakte eVejledning på e-mail, chat, sms eller telefon.

på chat tager fem gange så lang tid som på telefonen? Nadia: Hvordan hænger det sammen økonomisk? Elsebeth: Måske skal man vende spørgsmålet om? Vi rammer med vores chatvejledning nogen, som måske ikke ellers ville have søgt vejledning. Og dermed kan vi være med til at sikre, at vi får flere i uddannelse. Det skal vi da have råd til. Nadia: Tak, Elsebeth. Jeg har ikke flere spørgsmål i denne omgang. Elsebeth: Det er helt o.k. Nadia: Tak for i dag. Nadia har forladt session.

uddannelse

www.metroXpress.dk Onsdag 8. februar 2012

Siden er redigeret af Rasmus Skat Andersen

Politikere er totalt upålidelige Ry. Politikere skifter holdninger, som vinden blæser, og er ikke til at stole på. Sådan opfatter mange danskere de folkevalgte. Nadia Louise Kristensen Clausen & Konen

Politikerleden slår klart igennem, når danskerne skal rangliste, hvilke faggrupper de har tillid til. Politikerne indtager en næstsidsteplads. Vi har spurgt folketingspolitiker Ane Halsboe-Larsen (S), hvad årsagen er. Politikere er den faggruppe, som danskerne har næstmindst tillid til – kun overgået af spindoktorer. Hvad er gået galt? »Vi er meget på, og folk har meget ofte en mening, om vi gør det godt nok. Og det skal de også have. Vi er der, fordi folk har valgt os. Derfor er det afgørende, hvordan vi gør ting. Vi har et arbejde, som alle har en holdning til. Det er i sig selv udsat. Hvis man ikke gør det godt nok, så er man der ikke næste gang. Det er sådan, det skal være. Men det gør også, at folk følger rigtig meget med i, hvad der foregår.« Hvorfor har du overhovedet

Danmarks dårligste ry Uddannelse sætter fokus på fag med et skidt ry. Denne artikel er den anden i serien. • Uddannelse. 1.000 danskere fra 18-65 år er blevet bedt om at vurdere 17 forskellige faggruppers troværdighed på en skala fra et til fem, hvor et er ‘meget lav’ og fem er ‘meget høj’. Her er resultatet: • Sygeplejersker: 4,0. Læger: 4,0. Politifolk: 3,9. Skolelærere: 3,7. Revisorer: 3,6. Pædagoger: 3,5. Advokater: 3,5. Hjemmehjælpere: 3,4. Bankrådgivere: 3,0. Håndværkere: 2,9. Pensionsrådgivere: 2,9. Lastbilchauffører: 2,8. Taxichauffører: 2,7. Ejendomsmæglere: 2,5. Journalister: 2,4. Politikere: 2,4. Spindoktorer: 2,1. Kilde: Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse af radius kommunikation

lyst til at være politiker, når så mange synes, det, du laver, er temmelig tvivlsomt? »Det er et godt spørgsmål. Jeg føler ikke mistilliden fra folk til daglig. Men det er klart, at lige meget hvor man kommer hen, så har folk en holdning til det, jeg laver. Jeg synes, det er fedt. Så er der noget kant på det. Og folk er engagerede i det. Men jeg synes egentlig, det er nemt nok at stå på mål over for de mennesker, der

synes, det, vi laver, er noget fusk. Jeg synes, vi gør et godt stykke arbejde. Det er ikke bare på mine egne vegne. Jeg har rigtig mange dygtige kollegaer. Vi er ikke så slemme, som undersøgelsen peger på.« Hvad skal der til, for at danskerne får mere tillid til politikerne? »Vi skal stoppe med at springe over, hvor gærdet er lavest. Vi skal stå ved det, vi mener, selv om det ikke er populært. Det er klart, at folk ikke kan have respekt for os, hvis vi skifter mening hele tiden – alt efter folkestemningen.« Hvilket råd har du til unge mennesker, der ligesom dig godt kunne tænke sig at blive politikere? »Go for it. Det er en kæmpe udfordring, men det er også rigtig, rigtig spændende. Det har jeg i hvert fald oplevet de første måneder. Det er et kæmpe privilegium at sidde der, hvor beslutningerne bliver taget. Den ene dag kan jeg tale med nogle unge mennesker i Aalborg, som ikke kan få en praktikplads og måske derfor ikke kan gennemføre deres uddannelse. Den næste dag kan jeg sidde i uddannelsesudvalget og prøve at gøre noget ved. Det giver rigtig meget mening. Og når man møder folk, der synes, man er utroværdig og er i den næstværste branche, må man tage diskussionen og fortælle folk, hvad det rent faktisk er,

man prøver på at lave.«

Politikere Alle folketingspolitikere har uanset partifarve og uddannelse samme løn: • Grundløn. 49.409 kroner om måneden (592.911 kroner om året). • Skattefrit omkostningstillæg. 58.387 kroner årligt. Kilde: Folketingets hjemmeside, Ft.dk

Ane Halsboe-Larsen (S) mener, at politikere skal stå ved det, de mener – også selv om det er upopulært.

Folketinget

GE Money Bank

Vinterferien er over os. Hvad er jeres planer? Nu har du muligheden. Lån op til 200.000 kr. på gemoneybank.dk eller ring 70 20 46 85.

JOIN THE CLUB!

Tilmeld dig på ClubmetroXpress.dk

GE Money Bank

Vinterferien er over os. Hvad er jeres planer?

Fortsat lav rente!

Nu har du muligheden. Lån op til 200.000 kr. på gemoneybank.dk eller ring 70 20 46 85. Vidste du: at vi er blandt verdens største?

Hos GE Money Bank vil vi gerne låne dig penge. Og det er vi gode til, for det har været vores forretning lige siden 1936, hvor det hele startede. Vi er en del af General Electric, som er blandt verdens allerstørste virksomheder. Det er et slægtskab, der forpligter, og giver dig sikkerhed for, at vi både nu og i fremtiden er en ansvarlig og solid leverandør af lån og kredit til fornuftige mennesker, der ikke vil gå glip af et godt tilbud. Ved lån på 40.000 kr. over 5 år med variabel rente: Mdl. ydelse fra 813 - 1.112 kr., debitorrenten fra 6,20% - 22,18%. ÅOP før skat fra 8,36% - 24,74%, de samlede kreditomkostninger er fra 8.720 - 26.695 kr., og det samlede kreditbeløb bliver fra 48.720 - 66.965 kr.

*Prisen på 3.540,- gælder ikke for personer med videregående uddannelse

Gode tilbud og konkurrencer – direkte i din inbox

Uddannelse

www.metroXpress.dk Onsdag 8. februar 2012

Siderne er redigeret af Rasmus Skat Andersen

El-installatørelev. »Overbygningen giver flere muligheder bagefter« 27-årige Anders Bjerregaard er i gang med den toårige uddannelse el-installatør og er færdig til sommer. Han tager sin praktikperiode i Københavns Lufthavne A/S. Hvorfor vil du være el-installatør? »Jeg startede på et grundforløb, hvor jeg regnede med, at jeg skulle tage it-supporteruddannelsen. Men der fandt jeg elektrikeruddannelsen meget mere spændende. Og så er arbejdsmulighederne bedre, når man er færdig. Men jeg vil ikke arbejde som elektriker, til jeg skal pensioneres. Derfor har jeg valgt overbygningsuddannelsen el-installatør. Det er mere teori og kontorarbejde,

El-installatør Som el-installatør har man specialiseret sig i stærkstrømsteknik. Man lærer blandt andet om elektroteknik, forsynings-, reguleringsog installationsteknik. • Uddannelse. Primært undervisning på skole, men også en

enkelt praktikperiode. • Adgangskrav. Erhvervsuddannelse som elektriker, smed eller blikkenslager eller anden relevant erhvervsuddannelse. Kilde: Ug.dk

og der er flere muligheder bagefter.«

endda udstyr, som ingen andre virksomheder har.«

Hvorfor har du valgt lufthavnen som praktikplads? »Lufthavnen er en spændende virksomhed, som har stort set alt, hvad man kan have af elektronisk udstyr. De har

Hvordan er det at arbejde i lufthavnen? »Det er større og mere komplekst, end jeg havde forestillet mig inden.«

Københavns lufthavn er også en stor arbejdsplads med mange tusinde medarbejdere. Uddannelse har talt med nogle af dem, der er i gang med at tage en uddannelse i og omkring lufthavnen

Rejselivselev. »Jeg elsker at vide noget om verden og destinationerne« 27-årige Alexander Bo Eriksen, rejselivselev i SAS, begyndte uddannelsen i september. Rejselivselevuddannelsen tager to år. Hvorfor har du valgt rejselivsuddannelsen? »Inden jeg gik i gang her, arbejdede jeg mest for at spare sammen til at rejse. Men jeg syntes, det var på tide at komme i gang med en uddannelse. Jeg er meget interesseret i at rejse generelt og er vild med rejsebranchen. Det er virkelig en stor interesse for mig. Jeg valgte den her uddannelse, fordi jeg elsker at vide noget om verden og destinationerne. Og jeg kan

Rejselivselev Rejselivsuddannelsen er et speciale i den toårige kontoruddannelse. Her lærer man at lave tilbud, servicere gæster og have kontakt til museer og overnatningssteder.

Luft under vingerne

• Uddannelse. Hovedsagelig i praktik, men enkelte forløb på skolebænken. • Adgangskrav. Afsluttet folkeskolen eller tilsvarende. Kilde: Ug.dk

godt lide at vejlede folk.«

her.«

Hvorfor har du valgt SAS og lufthavnen som læreplads? »Jeg troede ikke, der var andre muligheder. Det fandt jeg først ud af, da jeg var startet. Men jeg er meget stolt af at være

Hvad vil du bruge uddannelsen til? »Jeg håber på et job inden for rejsebranchen. Det kunne være i et rejsebureau eller i SAS.«

Nadia L. Kristensen

Clausen & Konen

Foto: Thomas Freitag

Uddannelse

Kontorelev. »Jeg forbinder lufthavnen med gode oplevelser« Michela Damila Ryberg Poulsen på 19 er kontorelev i Københavns Lufthavne A/S, lige nu i salg og marketing. Hun er fem måneder inde i sin toårige uddannelse. Hvorfor vil du være kontorassistent? »Jeg har stået i butik i tre år. Jeg syntes ikke, der var udfordring nok i det. Hverdagen var ikke særligt spændende, og arbejdstiderne var dårlige. Jeg syntes, kontor og handel lød spændende, så jeg besluttede, at jeg ville tage en kontoruddannelse, og så gik jeg efter det jobopslag, der lød mest spændende. Men helt ærligt så ved jeg ikke 100 procent,

Kontoruddannelsen På kontoruddannelsen får man en grundlæggende viden om administration og økonomi. Man lærer at tage sig af bestillinger, regnskab og kunder.

lem skole og praktik. • Adgangskrav. Afsluttet folkeskolen eller tilsvarende. Kilde: Ug.dk

• Uddannelse. Man veksler mel-

hvad jeg skal. Så jeg prøver mig frem.« Hvorfor har du valgt lufthavnen? »Jeg forbinder lufthavnen med gode oplevelser. Og så synes jeg, det lød som en spændende virksomhed – blandt andet

fordi den er så stor.« Hvordan er det at arbejde i lufthavnen? »Jeg synes, det er spændende, fordi der sker noget nyt hver dag. Det er et stort sted, så jeg møder også nye mennesker hver dag.«

Automekanikerelev. »Jeg har altid haft en stor interesse for motorer« Mads Munk Larsen på 19 er i gang med den fireårige automekanikeruddannelse.Han har halvandet år tilbage. Han har læreplads i Københavns Lufthavne A/S. Hvorfor vil du være automekanikerlærling? »Jeg har altid haft en stor interesse for motorer. Jeg synes, det er sjovt at skille dem ad, finde fejlen og samle dem igen. Jeg har kørt motocross, siden jeg var 12 år. Jeg har vidst siden dengang, at jeg skulle være mekaniker.« Hvorfor har du valgt lufthavnen som læreplads? »Det er faktisk min mors skyld. Hun så et opslag på internettet, hvor de søgte en

Automekaniker Automekaniker hedder helt korrekt personvognsmekaniker. Uddannelsen giver en grundlæggende viden om at finde fejl og reparere/udskifte dele på biler • Uddannelse. På uddannelsen veksler man mellem skole og

lærling derude. Det så spændende ud – men jeg regnede ikke med, at jeg fik pladsen.« Hvordan er det at arbejde i lufthavnen? »Jeg er rigtig glad for at være her. Når jeg er på skoleforløb og taler med de andre, så kan jeg se, at det er en rigtig god

praktik. • Adgangskrav. Du skal have afsluttet folkeskolen eller have modtaget tilsvarende undervisning. Kilde: Ug.dk

læreplads, jeg har. Der er tid til, at mine læresvende kan lære fra sig. Og vi har mange forskellige bilmærker, fordi alle ansatte kan få lavet deres biler hos os. Og om vinteren laver vi også snerydningsmaskinerne. Det er fedt, fordi det faktisk afhænger af mig, om et fly letter til tiden eller ej.«

Speditionselev. »Jeg føler mig virkelig som en del af noget stort« Line Sørig Jørgensen på 20 er i gang med en toårig speditøruddannelse i SAS. Hun er færdig til september.

Uddannelse i lufthavnen • Tema. I denne udgave af Uddannelse har vi sat fokus på uddannelse i lufthavnen. • Job og studier. Vi præsenterer en lang række uddannelser, som kan fører til job i en lufthavn.

Hvorfor vil du være speditør? »Jeg har studeret på den internationale linje på Køge Handelshøjskole og synes, det internationale er spændende. Jeg vil gerne bruge sprog. Derfor har jeg valgt spedition. Og så synes jeg, SAS er en imponererende virksomhed. Jeg føler mig virkelig som en del af noget stort.« Hvorfor har du valgt lufthavnen som din arbejdsplads? »Mest fordi det går så stærkt. Hvis jeg havde valgt at være

Speditørelev Uddannelsen til speditør er en kontoruddannelse med speciale i spedition. Man lærer at planlægge fragtruter. Man kommer også omkring salg og service. • Uddannelse. Hovedsagelig i praktik, men enkelte forløb på

speditørelev inden for søfragt, så ville jeg have meget længere tid til at håndtere mine opgaver. Et skib er mange måneder undervejs, mens et fly når sin destination samme dag. Det fascinerer mig.«

skolebænken. • Adgangskrav. HHX, gymnasiet efterfulgt af en HGS eller tilsvarende/højere. Kilde: SAS

Hvordan er det at arbejde i lufthavnen? »Det er et specielt miljø. Der er altid åbent, og mine vagter er fra tidligt om morgenen til om aftenen. Det er meget skiftende. Det kan jeg godt lide.«

GE Money Bank

Vinterferien er over os. Hvad er jeres planer?

Fortsat lav rente!

Nu har du muligheden. Lån op til 200.000 kr. på gemoneybank.dk eller ring på 70 20 46 85. Ved lån på 40.000 kr. over 5 år med variabel rente: Mdl. ydelse fra 813 - 1.112 kr., debitorrenten fra 6,20% - 22,18%. ÅOP før skat fra 8,36% - 24,74%, de samlede kreditomkostninger er fra 8.720 - 26.695 kr., og det samlede kreditbeløb bliver fra 48.720 - 66.965 kr.

GE Money Bank

Vinterferien er over os. Hvad er jeres planer? Nu har du muligheden. Lån op til 200.000 kr. på gemoneybank.dk eller ring 70 20 46 85.

Paul Gilham/Getty Images (Arkiv)

Økonomer aflyser frygt for recession Fremgang. Optimisme blandt økonomerne, efter at produktionen i industrien steg med knap seks procent fra november til december.

Sportsfolk skal fremme dansk eksport til Brik-lande Danske sportsfolk skal hjælpe erhvervslivet med at trænge igennem til verdens store vækstøkonomier. Kun fem procent af den danske eksport går til de såkaldte Brik-lande, Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Dermed halser Danmark bagefter lande som Finland, Tyskland og Sverige, men det kan danske sportsfolk være med til at ændre, vurderer Thomas Badura, partner i Sponsorpeople, et sponsorbureau, der varetager markedsføringen for en række store virksomheder, over for Danmarks IdrætsForbunds idrætspolitiske nyhedsbrev, DIF Opinion. Han peger på atleter som tennisspilleren Caroline Wozniacki, bordtennisspilleren Michael Maze, fodboldspilleren Christian Eriksen (billedet) og badmintonspilleren Peter Gade som de mest oplagte handelsambassadører. ritzau

Hjulene snurrer i dansk industri. Fra november til december 2011 steg produktionen med 5,6 procent i sæsonkorrigerede tal. Den stærke vækst får for alvor smilet frem hos økonomerne. For de tre sidste måneder af 2011 steg produktionen med 1,2 procent. »Det ser dermed ud til, at dansk økonomi voksede i fjerde kvartal, og at recessionsfrygten kan aflyses,« siger Jens Nærvig Pedersen, økonom i Danske Bank. Han mener, at det er særligt glædeligt, at industrien har klaret sig godt igennem kvartalet. I samme periode har euroområdet været ramt af en negativ vækst, som normalt også vil

Bag om fremgangen Årsopgørelsen fra Danmark Statistik over industriens produktion i 2011 viser følgende:

19,4

procent steg ordreindgangen samlet set fra november til december målt i løbende priser.

25,1

procent lød stigningen i ordreindgangen på eksportmarkedet.

2,8

procent steg ordreindgangen dog kun på det hjemlige marked.

Kilde: Danmarks Statistik og Epn.dk

gå ud over den eksportafhængige danske industri. En del af forklaringen på de gode decembertal er dog et par måneders svage tal forinden. Samtidig steg ordreindgangen, især fra eksportmarkeder, i december. »Det indikerer, at vi kan

vente yderligere fremgang de kommende måneder,« mener Jens Nærvig Pedersen. I Nordea taler senioranalytiker Jan Størup Nielsen ligefrem om ‘jubeltal’: »Det er markant bedre end ventet i en periode, hvor væksten i både international og dansk økonomi har været under massivt pres fra gældskrisen.« Også Jan Størup Nielsen ser derfor grund til yderligere optimisme: »Det tyder på, at vi over de næste måneder vil se en gradvist stigende produktion.« Jan Størup Nielsen hæfter sig også ved, at fremgangen bliver hjulpet af en bedre dansk konkurrenceevne. I kølvandet på krisen er produktiviteten i den private sektor steget markant. Samtidig er lønstigningerne nu lavere end hos vores vigtigste samhandelspartnere. Sammen med udsigten til en svækket euro og krone vil det løfte den danske konkurrenceevne, lyder vurderingen. ritzau

penge

Siden er redigeret af Jeppe Dong Abrahamsen

Fyringsrunde

Siemens fyrer 270 ansatte i Brande Vindmølleselskabet Siemens Wind Power indleder forhandlinger om fyring af 270 ansatte i Danmark. Forhandlingerne kan ifølge virksomheden tage op til 21 dage. To ud af tre, der skal afskediges, er funktionæransatte. Nedskæringen reducerer ifølge selskabet selv ikke dets engagement i Danmark, hvor det aktuelt beskæftiger 5.300 medarbejdere. Og der vil også dukke nye stillinger op i 2012. Trods udsigten til nye stillinger bliver organisationen justeret for at stå styrket på et marked præget af hård konkurrence. ritzau Bøde

3 får stor bøde for at skjule mobilpris Teleselskabet 3 har fået en bøde på 60.000 kroner for ikke på sin hjemmeside at oplyse tydeligt nok om mindsteprisen på et telefonabonnement, oplyser Forbrugerombudsmanden. 3 har accepteret at betale bøden, der er forhøjet, fordi selskabet tidligere er blevet meldt til politiet af Forbrugerombudsmanden i en lignende sag. Dengang betalte teleselskabet en bøde på 25.000 kroner. Den samlede pris i bindingsperioden er så vigtig en oplysning, at den ikke må gives via et link på hjemmesiden. ritzau

debat

www.metroXpress.dk onsdag 8. februar 2012

Siden er redigeret af Jeppe Dong Abrahamsen

DEBAT & LÆSERBREVE

Om gentagelser, børnehaver og gentagelser

Den skarpe (t)unge ...

Jeppe Mikkelsen MF, De Radikale

Hver dag skriver 10 unge folketingspolitikere på skift om politiske emner og om livet på Christiansborg.

39.625mm 1|16

2|12 foto: ft.dk

Metro-panelet

Jeg blev i sidste uge også kastet ud i debatten om kulturen på Christiansborg. Jeg ville nok ikke bruge ordet ‘børnehave’, som blev gennemgående i medierne, men der er ingen tvivl om, at vi ofte godt kunne stramme op. Tonen må fra mit synspunkt gerne være hård og til tider drillende, så længe vi hele tiden har en konstruktiv debat. Ellers mister man hele udgangspunktet for at debattere. For den grundlæggende årsag til debat må jo være, at vi gerne vil blive klogere på hinandens holdninger. Ofte oplever jeg et andet udgangspunkt inde på Christiansborg. Ofte tror jeg mere, folk prøver på at udstille hinanden og få hinanden ud på tynd is. Klagen er ikke rettet mod et bestemt parti eller en bestemt person. Jeg tror sådan set, kulturen smitter både røde og blå – både den, som spørger og den, som svarer. Jeg tror sågar også, jeg selv er blevet revet med en enkelt gang eller to. Det er hele vejen rundt, vi har behov for en forbedret debatkultur. Alle bør sænke deres parader lidt og lytte lidt mere. Det mener jeg sådan set også, befolkningen er bedre tjent med.

En af de mest irriterende ting ved debatten er gentagelserne. Det er de samme spørgsmål, som bliver stillet igen og igen. Spørgeren føler ikke, man får svar, og svargiveren føler, at der er blevet svaret. Det er da en dræbende debat, som jeg virkelig godt forstår, folk er irriteret over. Man går og håber på, at folk til sidst dummer sig og siger et eller andet uheldigt, som de kan citeres for i aviserne. Men er det så holdninger eller uheldige citater, vi debatterer? (Læs klummen færdig, hvis du endnu ikke er overbevist om, at gentagelser er trættende. Ellers vil jeg på det kraftigste anbefale dig at stoppe.) For gentagelser er jo bare skrækkelige. Det samme spørgsmål og svar bliver repeteret i et væk. Mogens Lykketoft (S) må godt nok kede sig i formandsstolen, når det er det samme og det samme, han skal lægge ører til i folketingssalen. I debatten har man som regel et maksimalt antal spørgsmål. Det er, som om de for enhver pris alle SKAL bruges – uanset hvilket svar man så får. Måske er det af og til nok med det første. Og det er altså noget af det

Som man spørger ...

Panelet

‘Selv om jeg elsker politiske debatter, sidder jeg af og til og keder mig i folketingssalen. For ingen gider høre på det samme igen og igen. Vi må blive bedre til at svare, og vi må blive bedre til at spørge. Det synes jeg, vi skylder befolkningen.’ værste, jeg ved, gentagelser i en debat. Selv om jeg elsker politiske debatter, sidder jeg af og til og keder mig i folketingssalen. For ingen gider høre på det samme igen og igen. Vi må blive bedre til at svare, og vi må blive bedre til at spørge. Det synes jeg, vi skylder befolkningen. For gentagelserne er trættende. Dræbende. Jeg nægter at tro på, at man bliver politiker, fordi man ønsker at stille det samme spørgsmål igen og igen. Jeg tror heller ikke, man bliver politiker, fordi man synes, det er vildt spændende at undlade at svare ordentligt. Og sidst, men ikke mindst, tror jeg heller ikke på, at befolkningen vælger politikere til at stille spørgsmål en masse eller til at svare udenom. Vi bliver valgt, fordi vi brænder for en sag. Det skal vi huske på.

Og vi skal huske på, at gentagelser er irriterende (nu kan jeg altså snart ikke gentage det mere!). Der er partierne imellem god stemning på Christiansborg. Det er jo ikke sådan, at jeg giver Pia Kjærsgaard (DF) et skulderskub, når vi passerer hinanden inde på borgen. Og når politikere diskuterer politik på tværs af partierne – og der ikke er et kamera på – ja, så har vi jo heller ikke brug for at gentage det hele flere gange. Gad vide, hvorfor vi så skal gøre det, når kameraerne kigger med? Respekt, hvis du holdt ud helt hertil! Læs i morgen: Mette Hjermind Dencker. Flere klummer på Metroxpress.dk. Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Fra toppen: Karsten Lauritzen (V) • Ane Halsboe-Larsen (S) • Jeppe Mikkelsen (R) • Mette Hjermind Dencker (DF) • Lisbeth Bech Poulsen (SF) • Sophie Løhde (V) • Simon Kollerup (S) • Mai Henriksen (K) • Rosa Lund (EnL) • Joachim B. Olsen (LA)

Skriv til metroXpress

Lektiefri skole er et godt initiativ

78 % NEJ

22 % JA

Har du prøvet at læse en e-bog? Antal deltagere: 303

Jeg synes, at den lektiefri skole er et rigtigt godt intiativ, fordi lektier er de rene sovepuder for børn. Det er kun en belastning for børn at skulle gå og tænke hele dagen på lektier, som de ikke orker at læse, især hvis de heller ikke kan finde ud af dem. Jeg kender indtil flere børn, der jævnligt sidder oppe til over midnat, fordi de skal læse deres lektier, som deres forældre heller ikke kan hjælpe med, fordi de heller ikke kan finde ud af dem. Så lektiefrie skoler, ville hjælpe en hel masse børn enormt meget. Kristoffer Gundorph, Nykøbing F

Metropolitan Panel undersøger meninger og livet i byer verden over. Meld dig til panelet, del dine meninger og deltag i konkurrencer om lækre præmier: Metropolitanpanel.dk

Afstemning på Metroxpress.dk colourbox

Godt forslag at afskaffe lektier Lektiefrie skoler er har man haft i udlandet i mange år med stor succes. Det er simpelthen det bedste tiltag overhovedet for folkeskolen i dag. Det vil give ALLE elever et meget stort løft. Erik Rasmussen, odder

Synes du, at man aktivt skal tilvælge husstandsomdelte tilbudsreklamer, modsat i dag hvor man aktivt skal fravælge reklamerne? Ja, man skal aktivt tilvælge reklamerne: 64 procent. Nej, det er fint, som det er i dag, hvor man får reklamerne automatisk, hvis man ikke aktivt har fravalgt dem: 36 procent Antal stemmer: 413 Deltag i afstemninger på Metroxpress.dk

Naturvidenskab på ‘RUC’sk’ I en klumme i gårsdagens metroXpress – under den beskedne overskrift ‘Når ledelsen famler, er vi eksperterne’ – skriver formanden for Danske Studerende Fællesråd, Torben Holm, at ledelsen på RUC er i gang med at lukke

Solnedgang over Lille Vildmose i Himmerland Har du taget et godt billede, har du muligheden for at det vist i metroXpress. Upload billedet på SkydSendVind.dk, hvor du også kan dele billedet med dine venner på Facebook. Hver måned præmierer vi det billede, der har fået flest Facebook-likes. Husk at oplyse fuldt navn og adresse. Billedet er indsendt af Gert Bøcher Nielsen fra Sorring.

Naturvidenskab på RUC, og at vi ikke lytter til de studerende og de ansatte. Det er ikke rigtigt. Først vil jeg gerne slå fast, at der er på ingen måde er planer om at lukke hverken Institut for Natur, Systemer og Modeller (NSM) eller naturvidenskab på RUC. Naturvidenskab er en

vigtig del af RUC i dag, og det vil det også være i morgen. Det er rigtigt, at ledelsen på RUC drøfter visionerne for naturvidenskab på RUC og økonomien på NSM. For mig drejer det sig om at skabe et naturvidenskab på ‘RUCsk’ og at udvikle en tværfaglig uddannelsesvifte

med bred appel, og så ønsker vi at finde en bæredygtig model inden for den økonomi, som RUC nu engang har – og denne proces involverer selvfølgelig både de studerende og ansatte, som alle heldigvis stadigvæk deltager aktivt i debatten Ib Poulsen, rektor på RUC

Deltag i debatten Sms ‘debat’ + din besked til 1277, eller e-mail til debat@metroxpress.dk. Husk fuldt navn og adresse. (Betingelser: Husk fuldt navn, anonyme indlæg bringes ikke. Sms’en koster 1 krone plus almindelig sms-takst. Forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret ved fjernsalg gælder.)

Udkommer mandag til fredag. Avisen er politisk uafhængig og udgives af Metroxpress Danmark A/S. Kontrolleret nettooplag ifølge Dansk Oplagskontrol for 1. halvår 2011: 200.974. Tryk: Dansk Avis Tryk A/S og Avis Tryk A/S Hornslet. København: Bygmestervej 61, 2400 København NV. Telefon: 77 30 57 57. Fax: 77 30 57 99. Redaktion: red@metroxpress.dk. Annonce-salg: annonce@metroxpress.dk. Distribution: Telefon 77 30 57 30. distribution@metroxpress.dk. Distribution. metroxpress.dk. Club metroXpress: Telefon 77 30 57 57 (10-15). E-mail: club@metroxpress.dk. Aarhus: Studsgade 35, st.tv., 8000 Aarhus C. Adm. direktør: Søren Riis. Ansv. chefredaktør: Jonas Kuld Rathje. Distribution: Distributionskompagniet. Salgsdirektør: Thomas Raun. Nyhedsredaktør på denne udgave: Jeppe Dong Abrahamsen. Metro International udgiver 69 aviser i 134 byer i 21 lande på 15 sprog i Europa, Asien, Nord- og Sydamerika.

kultur

www.metroXpress.dk onsdag 8. februar 2012

Carsten Nørgaard Carsten Nørgaard har været skuespiller i snart 25 år og arbejdet sammen med Hollywoods sværvægtere. Men først nu får han sit danske gennembrud.

kultur

den Første kamp på hjemmebane Nina ettrup

nina.ettrup@ metroxpress.dk

Charme og højt hår

Irske ‘twins‘ klar til mere grandprix Den irske duo Jedward, der fik en ottendeplads ved Melodi Grand Prix sidste år, skal repræsentere Irland igen i år. De balstyriske tvillinger med det høje hår optræder med nummeret ‘What’s Your Number?’ i Aserbajdsjan, og de er ikke selv i tvivl om, at det er vindernummeret. På Twitter skriver Jedward blandt andet, at ‘‘What’s Your Number?’ kommer til at ændre verden’, og ‘vi får måske en Grammy!’. ne/metroxpress

Top-5

1 2 3 4 5

Bogsalg Liza Marklund ‘Sort Hvid‘ Hanne-Vibeke Holst ‘Undskyldningen‘ Erik Valeur ‘Det syvende barn‘ Viveca Sten ‘I nat er du død‘ Rosamund Lupton ‘Søster‘ Kilde: Bog & Ide

Siderne er redigeret af Therese Svane Sode

lasse bak mejlvang (foto)

Han har arbejdet i Hollywood i 20 år og spillet over for Robert Duvall, Orlando Bloom og Emilio Estevez. Alligevel er der ikke særlig mange danskere, der kender Carsten Nørgaard fra Frederiksberg. Endnu, altså. For i morgen aften – og de kommende mange torsdage – dukker den 48-årige skuespiller op i TV 2’s nye komedieserie ‘Rita’, og så skal danskerne nok begynde at vende sig om efter ham på gaden. Han debuterede på film i den britiske ‘The Fruit Machine’ i 1988, og siden har han lavet film og tv i blandt andet Tyskland, Frankrig og USA. De eneste danske produktioner, han har på sit cv, er fire afsnit ‘Nynne’ og nu altså ‘Rita’. »Hvis man skal bruge en fodboldterminologi, er det jo som at spille på udebane hele tiden. Men det er givende at kunne arbejde her, i Europa og i USA og både kunne lave små projekter og større ‘popcornfilm’,« siger Carsten Nørgaard, der bor i Los Angeles på 15. år. Lige nu sidder han dog på Bastionen & Løven på Christianshavn. Han bestiller en hønsesalat, og selv om regnen siler ned ad cafeens vinduer, og det ligner en af den slags dage, hvor det aldrig bliver helt lyst, synes han, det er ret dejligt at være ‘hjemme i Danmark’. »Jeg har altid forsøgt at integrere mig, lige meget hvor jeg er. Det tror jeg betaler sig i det lange løb. Men de seneste to år har jeg været utrolig meget hjemme, og det er også fantastisk at se min nevø, se de fire årstider,« fortæller skuespilleren, der har base hos sin søster, når han er i Danmark. Han indrømmer, at det var ‘en oplevelse’, da han første gang skulle tale dansk som skuespiller. Men derudover kan han ikke se den store forskel på at arbejde i Danmark og udlandet. »Om man står på Betty Nansen-teatret, på Det Kongelige Teater, på ‘Rita’ eller på en film i London eller USA, så spiller man en karakter og laver en fortolkning. Det er det samme. Det, der er anderledes, når man laver en stor film, er legetøjet,« siger han med et af

Carsten Nørgaard er i morgen at se i TV 2’s tv-serie ‘Rita’. Det er ikke ofte, at han spiller i danske serier. Normalt bor han nemlig i Los Angeles og er med i Hollywood-film. Carsten Nørgaard • Først ... Han blev født den 3. marts 1963 på Frederiksberg. • Så ... Han debuterede på film i den engelske film ‘The Fruit Machine’ i 1988. I 1992 fik han sin første rolle i Hollywood – i efterfølgeren til ‘The Mighty Ducks’ om et ungt ishockeyhold: ‘D2: Mighty Ducks 2’. • Siden ... Han har derudover været med blandt andet i ‘AVP: Alien vs. Predator’, ‘End Game’ og ‘De tre musketerer’ fra sidste

de mange brølende grin, han disker op med over hønsesalat og caffe latte.

år, hvor han spiller sammen med blandt andre Orlando Bloom og Mads Mikkelsen. Han har også været med i flere afsnit af tv-serien ‘Nynne’ og et enkelt afsnit af ‘CSI’. • Nu ... I morgen aften er han tilbage på dansk tv, i TV 2’s nye serie, ‘Rita’, hvor han spiller over for sin gamle ‘Nynne’-kollega Mille Dinesen. Blandt andre Peter Gantzler og Lisbet Lundquist medvirker også i serien, som er instrueret af Lars Kaalund.

Der kommer et til, da han alligevel kommer i tanke om en anden ting end legetøjet,

der er anderledes for en dansk skuespiller. »Når man er i Europa, så får man pigen, ik’? Derovre ... you kick somebody’s ass,« lyder analysen. Godt at være dansker

»Det at være dansker er ikke nogen dårlig ting i USA. Der har været en hel generation af danske filmfolk, som har banket et utrolig godt ry op. Og jo flere danskere der klarer det godt, jo bedre er det for os alle sammen.« Carsten Nørgaard

Carsten Nørgaard giver den nu på dansk tv. Det er blot anden gang.

kultur

Ingen onani

d Charlotte Gainsbourg siger gerne nej til von Trier getty images

Gainsbourg vil ikke onanere Charlotte Gainsbourg er én af Lars von Triers favoritskuespillerinder, og i øjeblikket arbejder hun på sin tredje film med den danske instruktør. Her skal hun spille hovedrollen i filmen ‘Nymphomaniac’, hvori der vil være en del sexscener. Men dem skal Lars von Trier ikke regne med, at Charlotte Gainsbourg vil deltage i. Hun fortæller i et interview med det britiske Observer Magazine, at hun før har sagt nej til Lars von Trier, og at hun ikke vil være bleg for at gøre det igen. »Jeg ved, at han vil bruge pornostjerner som stand-ins, ligesom vi gjorde i ‘Antichrist’, så de laver sexscenerne, og vi laver resten. Jeg ved ikke, hvor meget af det, vi skal lave, men jeg ved, jeg har mine grænser,« siger hun. ritzau Trusler

Truede sig til rolle i filmen ‘Drive’ Nogle gange må man tage utraditionelle midler i brug for at opnå det, man gerne vil. Og det var lige nøjagtigt, hvad skuespilleren Albert Brooks gjorde, da han skulle overbevise den danske instruktør Nicholas Winding Refn om, at han skulle lade ham spille rollen som gangsteren Bernie Rose i filmen ‘Drive’. Albert Brooks er ellers mest kendt for at lægge stemme til tegnefilmsfigurer. Og for at overbevise Refn masede han ham op imod en væg og truede ham – og fik som bekendt rollen. ritzau I form

Fit på en måned efter fødsel Film

af skuespillerne fra tv-serien ‘Rita’ kan i øjeblikket opleves i den samme film på det store lærred. Der er tale om Lotte Andersen, Peter Gantzler og Sara Hjort, som alle spiller med i Henrik Ruben Genz’ film ’Undskyld jeg forstyrrer’. I ‘Rita’ spiller Lotte Andersen rollen som Jette, som er gift med Tom (spillet af Carsten Nørgaard). Peter Gantzler og Sara Hjort spiller i serien henholdsvis Ritas eksmand, Niels, og Ritas datter, Molly.

Det er kun knap en måned siden, at Beyonce fødte datteren Blue Ivy Carter, og mandag aften viste sangerinden sig offentligt for første gang siden fødslen, og som de fleste superstjerner har en evne til at gøre kort efter fødsler, så hun forrygende ud. Årsagen til, at Beyonce havde vovet sig ud, var, at ægtemanden Jay-Z skulle optræde ved et velgørenhedsarrangement i New York, og her var hun dukket op for at vise sin støtte. Sangerinden har endnu ikke givet nogen interviews siden datterens fødsel, men skal man dømme efter den nybagte mors brede smil, så går det som det skal. ritzau

name drop Ping Tekst: nina Ettrup Foto: Getty Images

Moore er på afvænning med Mueller

Demi Moore, der har været indlagt på et hospital i Los Angeles, siden hun kollapsede i sit hjem for 14 dage siden, har skiftet sygesengen ud med et værelse på en afvænningsklinik i Utah. Her skal den 49-årige skuespillerinde behandles for både spiseforstyrrelser og misbrugsproblemer. Klinikken kender Hollywood, og tidligere behandlet blandt andre Lindsay Lohan og Eva Mendes, og i øjeblikket er Charlie Sheens ekskone Brooke Mueller også indlagt på grund af sit kokainmisbrug.

Bennett drikker med Mayer Tony Bennett mestrer duetter. Den 85-årige legende har indspillet sange med Amy Winehouse og Michael Bublé, og nu har han taget John Mayer under sine vinger. De to charmører har indspillet klassikeren ‘One For My Baby (One More For the Road)’, der fik premiere i tv-programmet ‘Tony Bennett: Duets II’ i sidste uge. Se videoen her: http://www.youtube.com/ watch?v=O0ohCyfWLHY

Gary Barlow holder fest for dronningen

Det er ikke hvem som helst, der skal sørge for, at Storbritanniens dronning får et brag af en fest, når hun til sommer fejrer, at hun har siddet på tronen i 60 år. Gary Barlow har skiftet sin plads i dommerpanelet i den engelske udgave af ‘X Factor’ ud med en tjans som musik-booker. Take That-sangeren har hyret de kongelige favoritter Elton John og Paul McCartney, men også prinserne har fået lov til at ønske.

GE Money Bank

Vinterferien er over os. Hvad er jeres planer? Nu har du muligheden. Lån på gemoneybank.dk eller ring på 70 20 46 85.

kultur

www.metroXpress.dk onsdag 8. februar 2012

Breivik-forestilingen er på kant med loven

Siderne er redigeret af Therese Svane Sode og Casper Normann Christensen

CaféTeatret

»Det giver ikke mening at sige ret meget mere«

»Vi har heller ikke set ‘Mein Kampf’ som teater«

Jeanette Kruse

martin lyngbo

Kommunikationsansvarlig på CaféTeatret

Teaterdirektør på Mungo Park

Af pelle dam

Du vil ikke kommentere om I har været i kontakt med Breivik, om I får juridisk rådgivning for ikke at krænke hans rettigheder eller hvad I vil gøre, hvis han eller hans advokater kontakter jer. Har I ikke en forpligtelse til at deltage i den offentlige debat, som I selv har startet?

Du mener, at CaféTeatrets forestilling legitimerer Breiviks tanker. Er der slet ikke brug for teater om hans terrorhandling?

»Det har vi ingen kommentarer til.« Martin Lyngbo fra Mungo Park mener, at I har en forpligtelse til at deltage i debatten, når I selv har startet den. Hvad mener du om det? »Der ligger jo ikke en forestilling endnu, og der er ikke et færdigt manuskript. Så det giver ikke mening at sige ret meget mere om forestillingen.« Der kører vel stadig en principiel debat omkring det her, som I selv har åbnet for ved at vælge at lave stykket? »I den kontekst har vi sagt, hvad vi gerne vil sige.«

Nye billeder af Anders Breivik kom frem for få dage siden. Og det er på baggrund af hans manifest, at CaféTeatret vil skrive sit teaterstykke. Politifoto/polfoto

Ophavsret. CaféTeatret vil opføre Anders Breiviks manifest som teaterstykke, men Breivik kan gøre krav på penge eller stille krav til stykket, mener eksperter. pelle dam

pelle.dam@metroxpress.dk

En forfatter har ophavsret til sit værk – også hvis han er massemorder. Derfor risikerer CaféTeatret, der vil dramatisere Anders Behring Breiviks manifest, at nordmanden forbyder teatret at opføre stykket, kræver betaling for rettighederne eller vil bestemme, hvordan teatret bruger hans tekst. Det vurderer advokat med speciale i ophavsret Kåre Wanscher fra Maqs Law Firm. »Hvis man opfører et stykke baseret på andres værker, om

det så er tekst eller musik, eller hvad det måtte være, skal man have de personers tilladelse. Sådan er det,« siger han. CaféTeatret i København annoncerede for nylig, at teatret til sommer vil have premiere på et stykke om Breivik, der er arresteret for bombningen af en regeringsbygning i Oslo og massakren på en ungdomspolitisk sommerlejr på øen Utøya den 22. juli 2011. Stykket skal tage udgangspunkt i det manifest, Breivik har skrevet om baggrunden for sin terrorhandling. Jørgen Blomqvist, der er ad-

CaféTeatrets forsvar

»Er det ikke netop kunstens opgave nu at bidrage til at begribe, hvordan noget så forfærdeligt kunne ske? Er et kollektivt rum som teatret ikke det rette sted?« Christian Lollike, kunstnerisk leder, CaféTeatret Skrevet i et debatindlæg i Politiken fra den 22. januar 2012.

Mungo Park

Martin Lyngbo mener, at I bør ‘blive og tage de tæv, der kommer’, når I selv har åbnet debatten. Hvad siger du til det? »Det er Martin Lyngbo i sin gode ret til at mene.« Du er ikke enig med ham? »Ingen kommentarer.«

»Det er klart, at der er behov for at bearbejde denne her frygtelige tragedie, og teaterrummet er rigtig godt til den slags. Spørgsmålet er, hvordan man gør det. Man kunne forestille sig en million andre måder at tage det op på kunstnerisk. Der skal laves forestillinger om Breivik – vi skal bare ikke hjælpe ham med at udbrede hans syge propaganda.« CaféTeatret håber, at stykket vil ‘få hans vanvittige kortslutninger til at fremstå afskrækkende’. Har teatret ikke ret i det? »Vi har heller ikke set ‘Mein Kampf’-forestillinger (Adolf Hitlers selvbiografi og politiske manifest, red.). Vi har set forestillinger, der har bearbejdet Hitler og nazismen og Anden Verdenskrig, men de går jo ikke ind og forsvarer nazismen og ideologien bag som beskrevet i ‘Mein Kampf’.« CaféTeatret tager ikke selv del i den debat, teatret selv har sat i gang. Hvad mener du om det? »Jeg synes, de har pligt til at tage debatten. De er aktivt gået ud og har skudt debatten i gang, så må de også blive og tage de tæv, der kommer.«

Pengene går til...

jungeret professor ved Københavns Universitet med speciale i ophavsret, påpeger, at Brevik på grund af ophavsretten kan vælge enten at sætte en stopper for forestillingen eller at stille både økonomiske og indholdsmæssige krav.

Vi kan ikke vente

»For mig var det nødvendigt at påbegynde læsningen af manifest 2083 med henblik på at blive bare en smule klogere på, hvad det er for en ny form for terror, vi potentielt kommer til at stå over for i fremtiden. Jeg tror ikke, at vi kan vente flere år med kunstnerisk at bearbejde den nye terror.« Christian Lollike, kunstnerisk leder, CaféTeatret Skrevet i et debatindlæg i Politiken fra den 22. januar 2012.

»Han kan jo sige, at ‘jeg vil kun have, at mit værk bliver brugt, hvis det sker på en måde, der fremmer mine tanker’. Og så er der jo mange, der vil sige, at de ikke vil bruge det,« forklarer Blomqvist. Han tilføjer, at der ikke vil være tale om brud på ophavsretten, hvis CaféTeatret genfortæller tankerne i manifestet uden direkte at bruge Breiviks ord. Det vil være op til en dommer at vurdere, om manuskriptet bryder ophavsretten, hvis det skulle komme for retten. CaféTeatret ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt teatret ligger i forhandlinger med Breivik, eller om teatret får juridisk bistand til at sikre, at man ikke krænker Breiviks ophavsret.

Spørgsmålet bliver, om Breivik kan tjene penge på det danske teaterstykke. • Beløb. Hvor mange penge, Anders Breivik kan gøre krav på, står ikke nedskrevet nogle steder – det er op til CaféTeatret og Breivik at blive enige om, hvis der laves en aftale. Ifølge direktør Martin Lyngbo fra teatret Mungo Park kan prisen på rettighederne til et stykke variere meget, men Mungo Park, der er et mindre teater, kan godt finde på at betale over 100.000 kroner for rettigheder til forlægget til en opsætning. • Retssag. Hvis CaféTeatret ikke

laver en aftale med Breivik, kan han efterfølgende sagsøge teatret for at have overtrådt hans rettigheder. Bliver teatret kendt skyldig fastsætter dommeren en passende økonomisk kompensation. • Gæld. Ifølge professor Jørgen Blomqvist fra Københavns Universitet vil Breivik næppe nogensinde se noget til de penge, hvis de kommer til udbetaling. Han er nemlig erstatningsansvarlig for terrordrabene, og derfor vil et eventuelt honorar formentlig blive konfiskeret af staten til at dække erstatningsudgifterne.

kultur

Profil

Tre store soundtrack Vi har bedt Hans Sørensen fra DR SymfoniOrkestret fremhæve tre film, som John Williams har lavet musik til. Scan QRkoderne med din mobil og hør musikken på nettet.

‘Star Wars’ (1977). »Frem til Star Wars var denne type film sådan noget, der blev akkompagneret af en masse synthezisers, der ikke lød særlig godt. Men med ‘Star Wars’ inddrog Williams stor symfoniorkester-musik i filmens verden«

‘E.T’ (1982). »Musikken til denne film er så følelsesbetonet og romantisk, at det er svært ikke at få tårer i øjnene til den, selv om der ikke er tale om et kærlighedsforhold mellem E.T. og drengen.«

De fleste kender John Williams’ musik fra utallige storfilm, men der er nok mange, der ikke ville kunne kende den femdobbelte oscarvinder, hvis de så ham på gaden. ROBERT E. KLEIN/AP

Filmmusikkens Mr. Blockbuster fylder 80 Fødselsdag. Trods sin høje alder er John Williams, manden bag musikken til blandt andet ‘Star Wars’-filmene, nomineret til to Oscars i år.

Derfor er filmmusik vigtigt

»Vi har altid haft musik til film. Før der kom lyd på filmen, blev de oftest akkompagneret af live klaverspil i biografsalen. Det er musikken, der levendegør billederne, vi ser. Uden musikken var det bare billeder af ting. Men musikken kan åbne os og ramme vores følelser.« Claus Christensen, redaktør på filmmagasiner Ekko. Om hvorfor filmmusik spiller en meget stor rolle, når vi ser film.

Marie Tromborg marie.tromborg @metroxpress.dk

Vi kender hans musik fra ‘Star Wars’, ‘Superman’, ‘Jurassic Park’ og senest ‘Tintin: Enhjørningens hemmelighed’ og ‘War Horse’, som har indbragt ham de to seneste af i alt 47 oscarnomineringer. Og selv om tiderne har ændret sig gevaldigt, siden John Williams debuterede som filmmusikkomponist i 1958, holder den legendariske kom-

ponist og musiker fast i det traditionelle, altomfavnende og grandiose udtryk. »John Williams har i mange årtier lavet senromantisk og storladent filmmusik, som vi kender det fra store blockbuster-film. Og det bliver aldrig umoderne. John Williams har med sin musik formået at trække det store og brede publikum i biograferne,« siger Claus Christensen, der er redaktør på filmmagasinet Ekko. John Williams er den klassiske historie om den talent-

fulde unge musiker, der ved slid og hårdt arbejde endelig får sit gennembrud – en historie om den amerikanske drøm, der ville have klaret sig godt på lærredet akkompagneret af Williams’ egen musik. »Han har uddannet sig som komponist og klavermusiker ved universitet og arbejdet som jazzmusiker, inden han fik lov at lave musik til forskellige tv-serier og derefter spille klaver til klassikeren ‘Ingen er fuldkommen’ med Marilyn Monroe,« siger Hans Sørensen,

der er programplanlægger hos DR Symfoni Orkestret. Sådan brugte komponisten næsten 20 år af sin karriere, indtil hans musik i 1969 til filmen ‘The Reivers’ fangede Steven Spielbergs interesse. Siden da har succesinstruktøren aldrig brugt en anden komponist til sine film. »Williams har været meget heldig med at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Men han kan også sit håndværk. Den dag i dag bruger han stadig pen og papir, når han komponerer. Han har ikke brug for at gemme sig bag en computers lydunivers som så mange andre,« siger Hans Sørensen. Og måske er det netop det gode håndværk, som har sikret Williams ikke mindre end 47 oscarnomineringer – flest af alle nulevende personer. Og komponisten har ingen planer om at trække sig tilbage lige foreløbig. »Han arbejder for tiden

‘Nærkontakt af tredje grad’ (1977). »Her viser Williams, at filmmusik ikke bare er melodiøs og romantisk. Den første halvdel af filmen er musikken atonal og meget eksperimenterende. Derefter skifter Williams til det romantiske, vi kender. Samtidig er filmen et godt eksempel på, at et gennemarbejdet musiktema kan bruges aktivt – i denne bliver det brugt som kommunikationsformen mellem menneskerne og aliens.«

på musik til to af Spielbergs film, og der kommer jo også to Tintin-film mere, så der går nok noget tid, før han indstiller karrieren,« siger Hans Sørensen, der håber at kunne lokke den store komponist til at komme til Danmark snart.

Blå bog: John Williams Komponisten John Williams fylder 80 år i dag. Hele sit liv har han spillet musik

• Prissluger. Har vundet en Oscar 5 af de 47 gange, han har været nomineret.

• Musik i blodet. John Williams’ far var jazz-trommeslager og freelancer for filmstudier. Sønnen – Joseph Williams – er forsanger i bandet Toto.

• Mest berømte værker. ‘Jurassic Park’, ‘E.T.’, ‘Star Wars’-filmene, ‘Indiana Jones’-filmene, ‘Schindlers Liste’, ‘Superman’, ‘Harry Potter’-filmene, ‘Nærkontakt af tredje grad’ og ‘Dødens gab’. Hans kompositioner til den første Star Wars-film blev i 2005 kåret til den bedste filmmusik nogensinde af American Film Institute.

• Instrumentalist. Begyndte allerede som syvårig til klaver. Sidenhen har han lært både trompet, trækbasun og klarinet.

www.metroXpress.dk onsdag 8. februar 2012 Siden er redigeret af Therese Svane Sode

Madonna kommer til Parken Madonna ved søndagens Super Bowl. Hun tager nu på turné. getty images

Koncert. Madonna drager på verdensturné. Den 2. juli 2012 er det Københavns tur til at få besøg af verdensstjernen, som giver koncert. Nina Ettrup

nina.ettrup@metroxpress.dk

Mens anmeldere og tv-seere stadig ikke har fået armene ned af begejstring over Madonnas optræden ved dette års Super Bowl, er den amerikanske sangerinde for længst kommet videre i programmet. Hun har nemlig både albummet ‘MDNA’ og filmen ‘W.E.’ på vej, og i går annoncerede verdensstjernen så, at hun den 29. maj i Tel Aviv indleder en verdensturné, der også fører verdensstjernen forbi København. Den 2. juli giver hun koncert i Parken, som hun senest besøgte i 2009. Billetsalget til sangerindens eneste koncert på dansk jord

blev skudt i gang i går på slaget 12. Salget var åbent to-tre timer, hvorefter Billetnet oplyste, at ‘arrangementet ikke længere var i salg’. MetroXpress forsøgte at få en forklaring hos både Billetnet og LiveNation, der arrangerer Madonnas koncert i Parken, men ingen af de to ønskede at fortælle, hvorfor billetsalget pludselig var lukket. På både Billetnet og Madonnas egen hjemmeside oplyses det nu, at billetterne til koncerten i Parken sættes til salg på mandag fra klokken 10. Billetter til koncerten koster mellem 320 og 1.520 kroner. De så Super Bowl

111,3

millioner amerikanere fulgte med i årets Super Bowl, der blev spillet i søndags, og det gjorde kampen mellem New York Giants og New England Patriots til det mest sete tv-program nogensinde i USA. Og Madonna trak endnu flere seere end Manning, Brady og co. Hele 114 millioner havde tv’et tændt, da popdronningen og hendes musikalske undersåtter stod for underholdningen i pausen.

Madonna stødt Hun plejer ikke at være den, der går af vejen for en provokation eller to. Men Madonna er ifølge The Sun rasende over, at M.I.A. gav USA fingeren, da de to sangerinder optrådte sammen ved årets Super Bowl. Ifølge bladet har en talsmand tæt på Madonna givet udtryk for hendes utilfredshed. • Professionalitet. »Madonna var ikke imponeret. Hun går meget

op i at være professionel. M.I.A. lavede ikke det nummer under prøverne.« • Ked af at folk taler om det. »Madonna ville gerne lave en verdensklasse-optræden, som folk kunne huske og ville snakke om bagefter. Men det eneste, som folk snakker om her bagefter, er den her piges langfinger.«

3 SPORT

www.metroXpress.dk onsdag 8. februar 2012

Siderne er redigeret af Daniel Martinsen

Alberto Contador vil Sej. I går talte fortalte Alberto Contador om dopingdommen. Og han har ikke opgivet håbet om frikendelse, forklarede han. daniel martinsen

dma@metroxpress.dk

Alberto Contador er en populær mand hjemme i Spanien. Det vidnede de mange klapsalver tydligt om, da han dagen efter sin dopingdom i går mødte pressen i hjembyen Pinto. Klapsalverne lød, da Alberto Contador trådte ind i lokalet, og da han forklarede, at minderne om de nu fratagne stadig betyder noget. Og de buldrede, da den Tour- Giro- og Vueltavindere igen forlod det tætpakkede lokale. Og måske er det en af grundene til, at han ikke har tænkt sig at give op. Det fastslog den 29-årige cykelrytter i hvert fald på pressemødet. Han vil ikke opgive cykelsporten – og han vil ikke opgive kampen mod dopingdommen. »Lige nu arbejder mine advokater med sagen. Er der en mulighed, så vil vi forfølge den lige til enden,« sagde Alberto Contador. Han så ud til at være tydligt berørt at mandagens straf på års karantæne for den mikroskopiske mængde af Clenbuterol, og han fortalte, at han stadig havde svært ved at kapere udgangen på den halvandet år gamle langtrækker af en sag. »Det er hårdt, når man fandt en så lille mængde i mig. En mængde som var helt ubetydelig. Jeg har uforvarende spist noget, som har været inficeret med et forbudt stof, og bliver

mødt med den hårdest mulige dom. Jeg er imod denne dom. Jeg prøver at forstå den, men kan ikke. Jeg er ikke i stand til at forstå den straf, jeg har fået,« sagde Team Saxo bank-rytteren til de fremmødte journalister og fans. Og tilføjede, at det også har været svært at se sin familie igennem hele processen. »Det har været virkelig svært for mig. Det har været endnu hårdere for mig at se min familie, som har lidt meget under denne her sag. Det har været svært for min hustru, der har måttet høre på, at alle dømte mig skyldig,« sagde Alberto Contador. Han understregede, at han aldrig har taget forbudte stoffer – og at han heller ikke har tænkt sig at indtage noget i fremtiden. »Jeg vil fortsætte som cykelrytter og køre rent. Doping er virkelig noget, der strider mod mine værdier og det, jeg har lært fra barnsben. Selv om jeg føler mig nede lige nu – jeg har det ikke så godt – så ved jeg, at jeg vil få det bedre,« håbede Alberto Contador, der fortalte, at han også har haft det skidt i løbet af de de mange måneder sagen har kørt og kørt og kørt uden at nå en ende. Før nu. »I løbet af månederne har der været perioder, hvor jeg har haft mareridt og ikke kunnet sove. Jeg har ikke haft lyst til at cykle, når jeg har stået op om morgenen. Jeg har bare haft lyst til at tage hjem. Men det har jeg ikke gjort, og jeg vil gerne takke mine fans og mit hold, for den støtte jeg har fået,« sagde den spanske cykelrytter. Til august er mareridt så endegyldigt slut for Alberto Contador, når karantænedommen udløber. Med mindre hans advokater kan finde en mulighed for at ændre sagens udgang.

Indsats

»Jeg bad dem fortælle mig, hvad jeg kunne gøre for at bevise min uskyld, og jeg kunne ikke gøre mere. Jeg har skrevet sagens forløb ned, og jeg har svaret på spørgsmål i fem timer af gangen.« Alberto Contador, spansk cykelrytter Om kampen for at bevise sin uskyld

Alberto Contador ved gårsdagens pressemøde getty images

Riis kunne se lys i Tour-mørket af daniel martinsen

Pointmaskine

Kobe Bryant svæver mod toppen Basketball-spilleren Kobe Bryant scorede 28 point i Los Angeles Lakers’ seneste kamp, og dermed han op på 28.601 point i karrieren – og han rykkede op på en femteplads over spillere med flest NBA-point nogensinde, forbi Shaquille O’Neal. »At sige, at det er en stor ære, er en underdrivelse,«siger Kobe Bryant. Listen toppes af Kareem Abdul-Jabbar på hele 38.387 point. ritzau

Bjarne Riis var også optimist i går. Godt var han ked af karantænedommen til Alberto Contador, men Team Saxo bank-ejeren formåede også at se positivt på fremtiden. For det første lovede han fuld opbakning til sin spanske stjernerytter også i fremtiden – og give ham mulighed for at vende tilbage til asfaltvejen efter karantæneudløbet i august. »Efter at have haft tid til at læse dommen fra den internationale sportsdomstol (CAS), fortsætter vi med at støtte Alberto Contador. Dommen siger, at det er meget lidt sandsynligt, at der ligger bevidst snyd bag. Det er mere sandsynligt, at det er et uheld, at det er kommet ind i kroppen. Jeg stoler 100 procent

på Alberto,« sagde Bjarne Riis på gårsdagens pressemøde i Pinto. For det andet troede han på fremtiden for Team Saxo Bank, selv om alle Alberto Contadors ranglistepoint nu forsvinder. »Jeg tror og håber på, vi nok skal bevare vores licens. Jeg kan ikke se nogen grund til, vi ikke skal det. Vi er et af de ældste World Tour hold. I de sidste 1012 år har vi været en stor del af sporten, og vi har stadigvæk et stærkt hold. Og vi vil blive ved med at kæmpe,« sagde Bjarne Riis til Sporten.tv2.dk. For det tredje regnede Bjarne Riis med, at Tour de France nok skal blive spændende set med Team Saxo Bank-briller. »Jeg forbereder mig så godt, som jeg kan med mit hold. Jeg har intentioner om at bide fra mig, når vi når dertil. Vi har mange vigtige løb, vi skal ud

Hvad nu? Sådan kan Team SaxoBanks fremtid komme i fare. • 68 procent. Så stor en andel af Team Saxo Banks point har Alberto Contador optjent, og uden spanierens point risikerer holdet at blive frataget retten til at køre med i de største cykelløb. UCI tager stilling til problematikken

og køre inden. Jeg er overbevist om, at det hold, vi har, skal nok mande sig op og levere nogle gode resultater. Det jeg kan garantere, det er, at vi nok skal bide fra os, når vi når dertil,« sagde Bjarne Riis til Sporten.tv2.dk.

Bjarne Riis er optimist. AP

sport

kæmpe videre

Bravo. Van der Sar imponeret af Lindegaard Af Daniel Martinsen

Han stoppede karrieren i sommer. Han er af manager Alex Ferguson udråbt til at være en af de største i klubben nogensinde. Så den pensionerede Manchester United-målmand Edwin van der Sar er en af dem, der lyttes til, når han siger noget. Og det er godt nyt til den skadede danske målmand Anders Lindegaard, for hollænderen, der sagde farvel i sommer, har store roser til sin afløser på Old Traffords bagerste plads. »Jeg har talt med Anders, og han er skuffet. Det er helt forståeligt, når han nu er blevet skadet, for han har gjort forrygende,«siger Edwin van der Sar i et interview med Espn. Anders Lindegaard er ude med en ankelskade i den kommende måneds tid, og i mel-

Comeback?

Jeg er ret glad for min situation. Og jeg er ikke i tvivl om noget.« Edwin van der Sar, pensioneret Manchester United-keeper Om muligheden for et comeback i den røde trøje

lemtiden har spanske David de Gea chancen for at stjæle den startplads tilbage, han havde ved sæsonens begyndelse. Edwin van der Sar har ikke de samme roser til den 22-årige spanier. » Det er altid svært at komme til en ny klub i en ny liga, især den engelske. Den er meget krævende, og det kan være hårdt. - Men det skal han kunne klare. De har betalt mange penge for ham, så det skal han kunne klare sig igennem,«siger Edwin van der Sar.

Efter en stribe fornemme præstationer er Anders Lindegaard nu sat uden for sidelinjen med en ankelskade. Scott Heppell/AP

Undskyldning. Kjær er ikke sat af – han er syg

Team Danmark-direktør

Wada-præsidenten

Den eks-dopingdømte

Den uvisse

»Jeg har mistet interessen«

»Contador er en fusker«

»Billigt sluppet for Contador«

»En klog beslutning af Riis«

Sportens retssystem har brugt halvandet år på at behandle Alberto Contadors dopingsag, og det koster dyrt for sportens troværdighed, mener Team Danmarks direktør, Michael Andersen. »Det bliver svært at finde ud af, hvem der har vundet cykelløbene og hvorfor. Det er et stort problem. Jeg har personligt mistet lidt interessen for det, for når sagsbehandlingstiderne er så lange, bliver det uinteressant,« siger Michael Andersen. CAS annoncerede mandag, at Alberto Contador får to års dopingkarantæne. Afsoningen sker med tilbagevirkende kraft, så han kun skal undvære cykelløb indtil august. ritzau

Når man er blevet taget for et ulovligt stof, så er man en fusker. Det mener præsidenten for det internationale antidopingagentur (Wada), John Fahey, som ikke tøver med at sætte ovenstående prædikat på den nu dopingdømte Team Saxo Bank-rytter Alberto Contador. John Fahey siger i en kommentar til mandagens dom til nyhedsbureauet AP, at enhver, der bliver snuppet for doping, ‘er en fusker. Så simpelt er det.’ John Fahey kalder dommen fra den internationale sportsdomstol (CAS) for ‘klar’. Cykelstjernen Alberto Contador blev idømt to års karantæne, fordi han testede positiv for stoffet clenbuterol. ritzau

Cykelrytteren Michael Rasmussen ved alt om, hvad det vil sige at afsone en karantæne, og han føler, at Alberto Contador er sluppet billigt, efter Bjarne Riis i går annoncerede, at han vil beholde spanieren på Team Saxo Bank. »Det er to billige år, hvis han har kunnet hæve sin hyre hver måned og køre cykelløb i halvandet år. Det er utrolig billigt sluppet. Det kunne jeg godt have tænkt mig i løbet af de halvandet år, min sag varede, siger Michael Rasmussen – også kendt som ‘kyllingen’. Bjarne Riis’ beslutning om at fastholde støtten til Contador er logisk, tilføjer chefen fra Christina Watches-Onfone desuden. ritzau

Team Saxo Bank og holdejer Bjarne Riis’ beslutning om at fastholde støtten til Alberto Contador trods hans toårige dopingdom er logisk og rigtig, mener Alex Rasmussen, som tidligere har kørt for det danske hold. »Det viser bare, at han tror på, at han er uskyldig. Det er et godt signal at sende, hvis han mener det. Det er også det, CAS har bevist, altså at det ikke var hans intention at snyde. Det er kun beklageligt, at det har taget så lang tid. Når sagen ender, som den gør, så er det rigtig at tage denne beslutning. Han er jo ikke dømt skyldig. Han har fået et fire måneders rap over nallerne,« siger Alex Rasmussen. ritzau

Simon Kjær er ikke med, når AS Roma i aften møder Catania i en udsat Serie A-kamp, fordi han er influenzaramt. Forsvarsspilleren kan fra sygesengen ikke forstå, at der i en række danske medier har stået, at han var sat af, da Roma i weekenden med Simon Kjær på bænken vandt hele 4-0 over Inter. »Vores træner roterer nu hele tiden med os midterforsvarere. Så spiller Gabriel Heinze og jeg, så Juan og jeg, og så er det Heinze og Juan. Sådan kører det hele tiden, når vi alle tre er klar. Jeg er sikker på, at vi alle tre gerne vil spille hver gang, men det er altså træneren, der bestemmer,« lyder det fra Simon Kjær.

Restparti

minutter skal der kun spilles af CataniaRoma, der midt i januar måtte afbrydes på grund af heftig regn. Stillingen var 1-1: » jeg er sikker på, at vi godt kan få 1-1 gjort til en sejr, for vi er et meget bedre hold end dem,« siger Simon Kjær.

Om sin sygdom siger den danske landsholdsspiller: »Jeg måtte tage hjem fra træningen mandag, fordi jeg simpelthen havde det for dårligt med influenza. Og nu ligger jeg i sengen og kan intet. Roma har sagt, at jeg bare skal pleje influenzaen et par dage.«

Langsomt. Lasse Norman missede banerekord Det lykkedes debutanten Lasse Norman Hansen at sætte rekord i ‘omgang på tid’ ved det 50. københavnske seksdagesløb i Ballerup Super Arena tirsdag aften. Med tiden 12,967 sekunder vandt han løbets sidste udgave af den populære disciplin, og selvom det ikke blev til ny banerekord, er han glad for at være på rekordlisten for 2011. »Jeg ville gerne have haft banerekorden, men jeg er fint tilfreds med resultatet. Det var lige, som det skulle være. Grunden til, at jeg ikke slår banerekorden, er måske, at det er sidste dag, og jeg er lidt træt,«

sagde Lasse Norman Hansen. Banerekorden lyder på 12,867 sekunder. Den er sat i 2009 af tyskeren Leif Lampater, som også deltager i årets løb. Den danske Blue Water Cycling-rytter er national rekordholder i 1000-meter på tid, men helt uerfaren, hvad angår seksdagesløb. »Det betyder noget for mig, for det er et seksdagesløb, hvor jeg skal gøre mit indtog. Jeg skal bevise, hvad jeg kan. Det betyder noget, at jeg har vist, at der er en disciplin, jeg er rigtig god til,« sagde Lasse Norman. Seksdagesløbet sluttede efter redaktionens slutning.

sport

www.metroXpress.dk onsdag 8. februar 2012

Siden er redigeret af Daniel Martinsen

Håndbold

Ishockey

Cykling

Atletik

Fodbold

Håndbold

Jesper Nielsen er færdig i Tyskland

Årets første sejr til verdensmester

Sara Slott hurtigst på skæv distance

Cruyff bestemmer i Ajax, basta

Jesper Nielsen vil fremover koncentrere sig om AG København. På sin hjemmeside meddeler den tyske håndboldklub Rhein-Neckar Löwen, at danskeren med øjeblikkelig virkning siger farvel og sælger sine aktier. Efter pengemandens farvel kommer Rhein-Neckar Löwen i fremtiden til at satse mere på unge talenter. Blandt andre forlader polakkerne Karol Bielecki og Krzysztof Lijewski klubben efter denne sæson. Rhein-Neckar Löwen får dog tilført høj klasse i form af det danske landsholds Niklas Landin. Ritzau

Mark Cavendish hentede i går sin første af formentlig mange sejre i 2012, da han kom først over målstregen på tredje etape af Tour of Qatar. Det var den britiske sprinters første sejr for sit nye hold, Team Sky. På dagens etape slap en frontgruppe af sted med cirka 30 mand, men her var der også plads til den hurtige britiske verdensmester, der i opløbet henviste den førende i det samlede klassement, Tom Boonen, til andenpladsen, mens GreenEdge-sprinteren Aidis Kruopis blev nummer tre på etapen. ritzau/metroxpress

Hækkeløberen Sara Slott Petersen satte i går uofficiel verdensrekord i 300-meter hæk ved et indendørs-stævne i Finland. Den danske OL-deltager vandt løbet i tiden 39,29 sekunder. Den hidtidige rekord lød på 40,09 sekunder og tilhørte norske Stine Tomb, der sluttede på andenpladsen i Finland. Når der ikke er tale om en officiel rekord, skyldes det, at den indendørs løbebane i Vasa er 300 meter i omkreds – en distance, der sjældent bliver konkurreret i. Sara Slott Pedersen skal til OL dyste i 400 meter hæk. ritzau

Johan Cruyff har igen fået sin vilje i fodboldklubben Ajax Amsterdam, der derfor ikke får Louis van Gaal som direktør. En appelret har givet Cruyff – der er medlem af klubbens bestyrelse – ret i, at klubbens øvrige fire bestyrelsesmedlemmer ikke måtte ansatte van Gaal som direktør i november uden en godkendelse fra Cruyff. Fodboldlegenden gik imod ansættelsen, da han mente, at van Gaal vil gøre ubodelig skade på klubbens ungdomsakademi, som Cruyff har planlagt store forandringer for i de kommende år. RItzau

Frederik Andersen er dansk landsholdsmålmand. getty images

1,67

mål per kamp har den danske keeper Frederik Andersen i snit lukket ind for sin svenske klub, Frölunda. Det har fået det ansete ishockeymedie svenskafans.com til at kåre danskeren som nummer et på en top-10 over de bedste udenlandske spillere, der er kommet til Elitserien denne sæson. ‘Han har bare imponeret og imponeret,’ lyder det på sitet. metroxpress/dma

Sandra Toft var med Danmark til VM i december. arkivfoto/polfoto

»Vi lå nummer et, da jeg blev skadet. Jeg håber bare, at holdet stadig ligger godt, når jeg er tilbage, så jeg kan kæmpe for metal.« Sandra Toft, målvogter for Team Tvis Holstebro En ledbåndsskade i knæet koster hende resten af grundspillet, men hun håber på at være tilbage til slutspillet. Til DR

Danske OL-medaljer i dårlig kurs Bonus. For udenlandske atleter kan en OL-medalje være guld værd. Danske medaljevindere får ikke nær så meget – måske ikke en krone. jakob melgaard

jm@metroxpress.dk

Til sommer vil Ruslands nyvalgte præsident, Vladimir Putin, udskrive en check på fire millioner rubler – omkring trekvart millioner kroner – hver gang den russiske nationalmelodi bliver spillet ved en medaljeoverrækkelse ved OL. Så høje beløb kan eventuelle danske medaljevindere kun drømme om i London.

»Nej, det er helt urealistisk. Vi vil hellere vælge at bruge pengene på træningslejre og på at forbedre atleternes daglige vilkår. Det er i hverdagen, at guldet vindes,« lyder det fra direktøren i Team Danmark, Michael Andersen. Det er Team Danmarks bestyrelse, som på et møde i marts skal blive enig om en medalje-bonus: »HVIS vi udbetaler en bonus. Det sker ikke automatisk. Der er ikke krav om det. Det er noget, vi KAN gøre,« siger Michael Andersen. Formanden for bestyrelsen er Carl Holst, og han er heller ikke åbenmundet omkring atleternes økonomiske gevinst ved at blive blandt de tre bedste i London. »For mit vedkommende vil jeg se positivt på det, men det vil være meget, meget forkert af mig at snakke medaljebonus med dig uden om bestyrelsen,«

Sidegevinst Ved OL i Beijing for fire år siden udlovede de forskellige lokale olympiske komiteer vidt forskellige guld-bonusser: • Danmark. 100.000 kroner (2 guldmedaljer) • Kina. 740.000 kroner (51) • USA. 140.000 kroner (36)

• Canada. 110.000 kroner (3) • Iran. 1,6 millioner kroner. (1) • Singapore. Fire millioner kroner (0) • Filippinerne. Små 2 millioner kroner (0) • Forenede Arabiske Emirater. 1,5 millioner kroner (0).

OL-kandidaten

Ambition

»Behold bonussen«

danske medaljer har Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund sat næsen op efter ved OL i London til sommer. De største kandidater er i svømning, badminton, roning, håndbold, sejlsport, cykling og tennis. Og måske i kajak, ridning og skydning.

siger han og gør det så alligevel lidt: »I andre lande er der nogen, som har fået livsvarige pensioner, og det vil vi aldrig kunne give, så man kan ikke sammenligne med andre lande. Og hvorfor så give noget overhovedet? Fordi vi gerne vil værdsætte atleternes præstationer,« konstaterer han. For fire år siden, ved OL i Beijing, udbetalte Team Danmark en kontant bonus på 100.000 kroner per guldmedalje, 70.000 kroner for sølvet og 35.000 kroner for bronze. En eventuel medaljebonus ved OL i London udbetales per atlet – derfor er Team Danmarks endelige udskrivning meget afhængig af, om håndboldholdene spiller sig på medaljeskamlen. Det skræmmer dog ikke Michael Andersen. »Vi ser det ikke som en risiko. Vi ser det som en mulighed. Og vi ved, at der er en mulighed for medaljer i håndbold. Men det har aldrig været et argument,« siger han.

Juliane Elander rasmussen

roer, i letvægtsdobbeltsculler - sammen med Anne Lolk Af jakob melgaard

»Jeg har nu en lang sportskarriere bag mig, og jeg har ingen pension eller noget som helst,« siger Juliane Elander Rasmsussen. Das Büro for DIF og Team Danmark

Juliane Elander Rasmussen drømmer om en OLmedalje, men det er ikke på grund af de penge, der måske følger med. Alligevel synes hun ikke, at Team Danmark skal sløjfe medaljebonussen. »Jeg synes egentlig, at det er en fin ordning, at man får kredit for sine resultater. Det er jo en præstation, der er noget værd, når man repræsenterer Danmark og laver et godt resultat. Jeg håber og tror, at danskerne bliver stolte, når håndboldherrerne vinder EM-guld og når roerne tager medaljer,« siger hun. Selv om hun ikke ror for pengenes skyld, så ville 100.000 kroner nu alligevel lune gevaldigt. »Det ville betyde en væsentlig forøgelse af min årsindtægt. Det er værd at tage med. Vi lægger jo mange timer, og det er dejligt at få løn for det, man laver,« siger hun.

Fra hjemløse-VM til divisionsbold af frits ahlstrøm

Fodbold kan hjælpe hjemløse, arbejdsløse og stofmisbrugere tilbage til en normal tilværelse. Det har Ombold, som med støtte fra Socialministeriet, Københavns Kommune og forskellige fonde bistår socialt udsatte, oplevet nye eksempler på. To af spillerne på hjemløselandsholdet, som i fjor deltog i VM-slutrunden i Paris, har gjort så meget opmærksom på deres talent, at de er blevet inviteret til at spille for 2. division øst-klubben BGA. »Peter Schøn Christiansen, en 29-årig offensiv midtbanespiller og angriber, har allerede etableret sig i førsteholdstruppen,« fortæller Richard Lilja, cheftræner i BGA og tilføjer: »Og Tim Møller Buus, en 24årig defensiv midtbanespiller, har mulighed for det, når den

Hjemløs til Old Trafford Det mest bemærkelsesværdige eksempel på, at fodbold for hjemløse kan føre til et liv på solsiden, er portugiseren Bébé. • Estrela de Amadora. Han imponerede i en sådan grad, at den portugisiske klub tilbød ham en kontrakt.

Peter Schøn Christiansen er kommet på holdet i BGA. arkivfoto/polfoto

uddannelse, han netop er begyndt på, tillader ham at træne regelmæssigt.« Janek Majewicz, cheftræner for hjemløse-landsholdet, omtaler Peter Schøn Christiansen som ‘den bedste spiller, vi nogensinde har haft på vort landshold’. En tredje spiller fra

2012-landsholdet, 23-årige Mikkel Tandrup, har fået chancen i Brønshøj Boldklub. »Han er ifølge træneren for vort andethold en talentfuld angriber, der kan bruges på begge fløje. Så måske får vi ham at se på divisionsholdet i foråret,« fortæller klubbens formand, Finn Ryberg.

• Manchester United. Efter 26 ligakampe blev han i 2010 solgt til Manchester United FC for angiveligt 66 millioner kroner. • Besiktas JK. I denne sæson er han blevet udlejet til tyrkiske klub – men inden da var han med i Manchester Uniteds trup til Champions Leaguefinalen mod FC Barcelona på Wembley i maj sidste år.

sport

www.metroXpress.dk onsdag 8. februar 2012

Siden er redigeret af Daniel Martinsen

mark lennihan/ap

VOLLEYBALL

Resultater og stillinger

VOLLEYLIGAEN, MÆND (18) Marienlyst-KSV............................ 3-2 Hvidovre-Danmark U20 .............. 3-0

INTERNATIONAL FODBOLD ENGLAND, FA CUP, 4. RUNDE, OMK. Southampton-Millwall................ 2-3 Sheffield W.-Blackpool ............... 0-3 ENGLAND, LEAGUE CHAMP. (46) Birmingham-Portsmouth ........... 1-0 West Ham (N) . Southampton (O) Birmingham (N) Cardiff . . . . . . . . Blackpool (N) . . Middlesbrough Hull . . . . . . . . . . Reading . . . . . . Leeds . . . . . . . . . Brighton (O) . . Burnley . . . . . . . Derby . . . . . . . . Leicester . . . . . . Crystal P. . . . . . . Barnsley . . . . . . Watford . . . . . . Portsmouth . . . Peterborough (O) Ipswich . . . . . . . Bristol C. . . . . . . Millwall . . . . . . . Doncaster . . . . . Nottingham F. . Coventry . . . . . .

29 17 29 15 29 14 29 13 29 13 29 12 28 14 28 13 29 13 29 13 29 13 28 12 29 10 29 10 29 11 29 9 28 9 29 9 29 10 29 8 29 7 28 6 28 7 29 5

5 7 7 7 8 7 11 5 9 7 11 6 4 10 6 9 6 10 6 10 5 11 5 11 9 10 9 10 6 12 9 11 7 12 7 13 4 15 6 15 8 14 6 16 3 18 7 17

46-30 51-31 47-27 46-33 48-36 33-30 28-25 35-27 47-42 32-30 42-34 33-36 38-33 27-28 42-46 32-40 32-30 46-48 46-57 25-41 28-39 23-45 22-46 26-41

56 52 50 50 48 47 46 45 45 45 44 41 39 39 39 36 34 34 34 30 29 24 24 22

Danske spillere: Brighton: Casper Ankergren, Burnley: Brian Jensen, Leicester: Kasper Schmeichel, Reading: Mikkel Andersen TYSKLAND, POKAL, KVARTFINALE Holstein Kiel-Dortmund ............. 0-4

HÅNDBOLD HÅNDBOLDLIGAEN, KVINDER (22) Aalborg DH-T. Esbjerg .............. 23-26

Giants-spillere fik gigantisk hyldest i New York Med til enhver stor sejr hører en passende fejring. Og det må man sige, at spillerne fra New York Giants fik i hjembyen i går efter søndagens Super Bowltriumf. Ikke mindre end en million ellevilde fans havde ifølge officielle skøn stillet sig op langs ruten, der førte giganterne fra finansdistriktet til rådhuset, City Hall. Borgmester Michael Bloomberg tog stolt imod de hjemvendte helte med ordene ‘Are you feeling deja blue all over again – med reference til holdets blå spilledragt og det faktum, at det ikke er mere end fire år siden, at Giants-spillerne senest var ude på det samme triumftog gennem New York. Også dengang var det efter en Super Bowl-sejr over New England Patriots. Der blev i øvrigt drysset op mod 30 ton konfetti ud over Giants-spillerne i løbet af paraden gennem The big blue apple. daniel martinsen

Viborg HK . . . Tvis/Holste. . . Randers HK . . FC Midtjylland T. Esbjerg . . . . Aalborg DH . . SK Aarhus . . . . FIF, Kbh. . . . . . KIF Vejen . . . . Slagelse FH . . . Silk./Voel . . . . HC Odense . . .

16 16 16 16 17 17 16 16 16 16 16 16

13 1 2 13 1 2 13 0 3 11 0 5 10 2 5 6 0 11 6 0 10 5 1 10 5 1 10 3 3 10 4 0 12 3 1 12

514-388 503-443 444-364 417-370 464-396 401-460 370-407 392-420 364-405 373-445 348-411 322-403

27 27 26 22 22 12 12 11 11 9 8 7

Marienlyst (M) . . Gentofte . . . . . . . Middelfart . . . . . Hvidovre . . . . . . . Danmark U20 . . Aalborg HIK . . . . Holte . . . . . . . . . . Spentrup . . . . . . KSV . . . . . . . . . . . Aarhus Volley . .

17 16 16 17 17 16 16 16 17 16

15 0 2 14 0 2 12 0 4 12 0 5 7 0 10 6 0 10 6 0 10 4 0 12 3 0 14 3 0 13

47-14 45-12 39-18 39-25 31-36 26-35 23-38 20-40 20-43 15-44

46 43 37 37 22 21 20 14 12 10

CYKLING SEKSDAGESLØB I BALLERUP Stillingen efter femtedagen i det københavnske seksdagesløb, afviklet i Ballerup Super Arena: 1. Alex Rasmussen/Michael Mørkøv, Danmark, 208 point, 2. Iljo Keisse, Belgien/Marc Hester, Danmark, 204. En omgang efter: 3. Danny Stam/Wim Stroetinga, Holland, 143. To omgange efter: 4. Robert Bartko/Leif Lampater, Tyskland, 170. Tre omgange efter: 5. Franco Marvulli, Schweiz/Jesper Mørkøv, Danmark, 177, 6. Kenny De Ketele/Tim Mertens, Belgien, 124. Fire omgange efter: 7. Marcel Barth, Tyskland/Martin Blaha, Tjekkiet, 118. Fem omgange efter: 8. Robert Bengsch/Marcel Kalz, Tyskland, 99. Ti omgange efter: 9. Andreas Müller, Østrig/Sebastian Lander, Danmark, 66. 12 omgange efter: 10. Alexander Aeschbach, Schweiz/ Christian Ranneries, Danmark, 107. 16 omgange efter: 11. Christian Grasmann, Tyskland/ Lasse Norman Hansen, Danmark, 121. 18 omgange efter: 12. Leon van Bon, Holland/Michael Smith Larsen, Danmark, 55. 24 omgange efter: 13. Shane Archbold, New Zealand/ Claudio Imhof, Schweiz, 85. 31 omgange efter: 14. Björn Schröder, Tyskland/Jack Simes IV, USA, 39.

Sudoku

Krydsord Hvilken kvindelig tv-vært, forfatter og iværksætter har bl.a. udgivet bøgerne ’Havefryd’ og ’Blomster og buketter’? Erhvervsliv

Historie

Hvad hedder den højt dekorerede amerikanske officer, der blev både verdenskendt og afskediget, da hans rolle i Iran-contraaffæren blev afsløret?

Hvilken dansk forening udgiver tidsskriftet ’Urt’? Samfund

Sport & Spil

Tirsdag krydsordsløsning: KRATERET

Dagen medium l øsning:   

FLERE TILBUD OG KONKURRENCER

Hvordan lyder anden linje i Christian Richardts begravelsessalme ’Altid frejdig når du går’? Tr a d i t i o n & Tr o

LØSNING: : Isabella Smith , : Oliver North , : Dansk Botanisk Forening , : Victoria Azarenka, : Veje, Gud tør kende

VANDRET: TER – DOOLITTLE – RINGEREN – GLAT – EJE – AE – IVER – ANTAGER – ITU – NEDE – ÆSELET – IS - KRATERET. LODRET: ORGANISK – TOILETTER – ELNA – AULA – RIGTIG – ET – TE – VENTE – TREERE – LEJR – DIE – ENE - VEST.

Hvad hedder den kvindelige tennisspiller, der vandt årets Australian Open og overtog Caroline Wozniackis førsteplads på verdensranglisten?

Vind Bezzerwizzer

PÅ WWW.CLUBMETROXPRESS.DK

LG PRADA KONKURRENCE

Vind den nye smartphone fra LG

HEADHUNTERNE KONKURRENCE

Vind filmen og en Playstation 3

Mandag til fredag trækker vi lod om et spil BEZZERWIZZER Mini. Klik ind på www.clubmetroxpress.dk

www.metroXpress.dk onsdag 8. februar 2012

GE Money Bank

Vinterferien er over os. Hvad er jeres planer? Nu har du muligheden. Lån op til 200.000 kr. på gemoneybank.dk eller ring 70 20 46 85.

Fortsat lav rente!

Ved lån på 40.000 kr. over 5 år med variabel rente: Mdl. ydelse fra 813 - 1.112 kr., debitorrenten fra 6,20% - 22,18%. ÅOP før skat fra 8,36% - 24,74%, de samlede kreditomkostninger er fra 8.720 - 26.695 kr., og det samlede kreditbeløb bliver fra 48.720 - 66.965 kr. TV3

TV 2

Tv-tips

•

20.00 - Ved du, hvem du er? Sangerinden og tv-værten Annette Heick sætter sig for at ﬁnde ud af, hvad der egentlig skete med »onkel Keld«, der blev myrdet under besættelsen. Det bliver et meget følelsesladet møde med fortiden. Det viser sig, at hun også er i familie med et af danmarkshistoriens store navne.

12.10 Kontant: Mac-værk (G) 12.35 Søren Ryge præsenterer (8) 13.05 Ha’ det godt (4:21) 13.35 Aftenshowet (G) 14.30 Hammerslag (5:11) (G) 15.00 DR Update - nyheder og vejr 15.10 Livet i Fagervik (11:24) 15.55 Rygepauser - vinter 16.00 Benjamin Bjørn 16.10 Musikvideoer: Gab op 16.15 Timmytid 16.25 Skæg med bogstaver 16.45 Sprutte-Patruljen 17.00 Lægerne (6:64) 17.50 DR Update - nyheder og vejr 18.00 Lægeambulancen (6:7) Lægeambulancen bliver ofte tilkaldt, hvis nogen har fået et allergisk chok, for det kan være meget alvorligt. I dag har et lille hvepsestik fået en stor voksen mand til at miste bevidstheden. Så snart ambulancen er på stedet, tager læge Karin Sedig over, og det går stærkt. 18.30 TV Avisen med Sporten 19.05 Aftenshowet DR1’s aktualitetsprogram direkte fra Christianshavn. 20.00 (TTV) Ved du, hvem du er? (2:6) 21.00 TV Avisen 21.25 Penge: Unge med kæmpegæld Unge låner penge som aldrig før, også dem der stadig er under uddannelse og har meget svært ved at betale tilbage. Hvem skal stoppe de unges gældsspiral? 21.50 Sporten 22.00 Homeland - Nationens sikkerhed Amerikansk thrillerdramaserie fra 2011. 22.50 FILM Taggart: Lejemorderen (3:3) Skotsk krimi-miniserie fra 1988. 23.40 Onsdags Lotto 23.50 (TTV) Kæft, trit og ﬂere knus (4:6) (G) 00.20-01.10 Rockford (32).

•

20.35 - Herre i dit eget hus. Anders og Mette bor i Herlev vest for København. Til daglig er Anders kaptajn i ﬂyvevåbnet med 30 mand under sig, men derhjemme kommer hans lederegenskaber til kort. Problemet er, at Anders har været en del væk, og i mellemtiden har Mette overtaget magten i hjemmet.

12.00 Nyhederne, Sporten og Vejret 12.20 Grænsepatruljen 12.50 Desperate Housewives (27) 13.35 ((S)) Lie to Me (27) 14.25 (TTV) Alarm 112 (1:6) 14.55 (TTV) CPH Lufthavnen 15.25 Natholdet (G) 16.00 Nyhederne og Sporten 16.05 Regionale nyheder 16.15 ((S)) Beverly Hills 90210 (39) 17.05 Venner (75:236) 17.30 Venner (76:236) 18.00 Nyhederne og Sporten 18.10 Regionale nyheder 18.20 Go’ aften Danmark 18.50 Vejret 19.00 (TTV) Nyhederne 19.30 Regionalprogram 20.00 (TTV) Liebhaverne - boligjagt på 1. klasse. 20.35 (TTV) Herre i eget hus 21.10 Undercover Boss - en chef i forklædning. Ron Croatti er øverste chef for Uniﬁrst Corporation, der er en af USA’s største producenter af arbejdstøj og uniformer. 22.00 Nyhederne og Sporten 22.20 Regionale nyheder 22.30 (TTV) Ingen kære mor - alene i junglen (6) Syv overforkælede piger på overlevelsestur. 23.05 Natholdet 23.40 White Collar (23) 00.25 Kongen af Queens (121) 00.55 Kongen af Queens (122) 01.20 Natholdet 01.55 Modern Family (50) 02.20 Modern Family (51) 02.45 ((S)) X-Files (23) Amerikansk spændingsserie. 03.35 Wild at Heart (35) En dyrlægefamilie i Sydafrika. 04.25-05.00 Airport

•

20.00 - Med kniven for struben. Bo Bech går om bord på Bornholmerfærgen, som er en af verdens største katamaraner med plads til 1400 mennesker. Der er nok af potentielle kunder i butikken, men kun to i køkkenet til at servicere dem, og det smitter af på maden.

12.15 The Mentalist 3 (11) 13.10 Til middag hos ... Michael Rasmussen (40) 14.10 Fra skrot til slot (12) 15.10 For lækker til love 2 (210) (G) 16.10 Paradise Hotel 2012 (10) (G) 17.00 NCIS 7 18.00 Bones 6 (21) Amerikansk krimiserie. 19.00 Det Perfekte Minut (7) Dansk gameshow fra 2012. 20.00 Med kniven for struben (1) Dansk underholdning. 21.00 Redningskvinder (4) Dansk dokumentarserie. Akutlæge Lisa fra Kolding på vej ud til en traﬁkulykke, der viser sig at være en ulykke ud over det sædvanlige selv for den erfarne læge. To biler er stødt frontalt sammen. Den ene bilist er hårdt kvæstet, han har store smerter - men sidder helt fastklemt i den maste bil. 22.00 Paradise Hotel 2012 (11) Dansk reality-serie. Hotellets mest ombejlede fyr har et trekantsdrama under opsejling, som han har svært ved at kontrollere. Følelserne får frit løb fra en meget forelsket fyr, men han må erkende, at kærligheden ikke er helt gengældt. 22.50 For lækker til love 2 (211) Dansk underholdning. 23.50 How I Met Your Mother 2 (5) 00.20 How I Met Your Mother 2 (6) 00.50 Two and a Half Men 3 (63) 01.15 Cold Case 6 (16) 02.15 The Jamie Foxx Show 2 (35) 02.40 Scrubs 9 (6) 03.05 FILM Earthsea (1:2) Amerikansk-canadisk dramaminiserie fra 2004. 04.35-05.00 How I Met Your Mother 2 (5) (G)

Talkshowet Meyerheim Underholdning 20.30 - TV 2 Charlie

BrødteDagens gæster Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft fortæller om deres mangeårige venskab på trods af modsatte politiske holdninger. 50-års-jubilaren Tommy Kenter afslører, hvordan han snød sig til sin første rolle på teatret som femårig, og mød også skuespiller Birgitte Hjort Sørensen«.

Homeland Thrillerdramaserie 20.00 - DR1

Terroristen Hamid har begået selvmord, mens han var i CIA’s varetægt. Carrie foreslår at udsætte alle, der har været i kontakt med ham, for en løgnedetektortest.

REJSER – HVER FREDAG Drøm dig ud i verden med eventyrlig læsning og inspiration til alle former for rejser til alle dele af verden.

Glæd dig – det gør vi!

Ophavsretten til det anvendte billedmateriale tilhører de respektive tv-kanaler, hvorunder materialet er anvendt.

DR1

DR2 16.05 Kommissær Wycliﬀe 17.00 Deadline 17.00 17.30 P1 Debat på DR2 17.55 Penge, magt og krise 18.45 (TTV) Historien om brillen 19.05 Ækvator: Kulden 20.00 (TTV) Grin med Gud 20.30 (TTV) Rytteriet 21.00 (TTV) Modearkivet 21.30 (TTV) Historien om kaﬀen 21.50 (TTV) På sporet af dronningerne 600 års Danmarkshistorie 22.30 Deadline 23.00 DR2 Global 23.30-02.30 Nat-tv

DR K 14.45 Modens historie 15.35 Modens historie (G) 16.30 Teknologiske triumfer - 1910’erne (G) 17.20 En by i provinsen 18.10 En by i provinsen 19.05 Bell versus Gray: Hvem opfandt telefonen? (G) 19.55 Dagens sang (G) 20.00 Egyptens guldalder 21.00 Konger og dronninger 21.25 Kunstens arnesteder 22.20 Den franske modstandsbevægelse (G) 23.15 Teknologiske triumfer - 1910’erne 00.05-01.05 Dagens sang (G)

DR HD 14.45 I virkeligheden (G) 15.25 Verdens sværeste reparationer 16.15 Stor, større, størst 17.10 (TTV) Livets planet 18.00 Megakonstruktioner 18.50 The Glee Project 19.30 Populær 20.00 FILM Bride Wars Amerikansk romantisk komedie fra 2009. 21.30 Ice Road Truckers 22.15 Mega bygninger 23.00 Populær (G) 23.30 The Glee Project (G) 00.10-01.05 Stor, større, størst

DR Ramasjang 13.40 Lizzie McGuire 14.05 Dragon Ball Z 14.30 Live fra Ramasjang: Børn i bussen 15.00 Jacob To-To 15.30 Monster allergi 15.55 Isas stepz 16.10 Batman - Den tapre og den modige 16.35 Dragejægerne - Jagten på mimikaren 17.00 Sigurd og Symfoniorkestret 17.30 Nana 18.00 Live fra Ramasjang: RamaChancen 18.30 Fanboy og Chum Chum 18.40 iCarly 19.00 Isas stepz 19.15 Pingvinerne fra Madagascar 19.30 Danni 20.00-20.25 Braceface

REJSER

Hver fredag kan du drømme dig ud i verden med eventyrlig læsning og inspiration til alle former for rejser til alle dele af verden.

Glæd dig – det gør vi!

-1 isk Fr Jæ

-1

-4

-2

-3 -2

16.35 Agenda (G) 17.20 Nyheder på tegnsprog 17.30 Nyheder på samisk 17.45 Nyheder på finsk 18.00 Vejen til NHL 19.00 Hvem ved mest? 19.30 Lige ulige 20.00 Haver i Österlen 20.30 Grænseoverskridende 21.00 Nyheder 21.30 Korrespondenterne 22.00 Sportsnyt 22.15 Regionale nyheder 22.25 Nyheder 22.35-02.30 Nat-tv

-1 Dagens uv-tal: 0,4 - 0,6 Sol op: 07.53 Sol ned: 16.56 Dagens længde: 9 timer 3 minutter Dagen tiltaget: 2 timer 07 minutter Torsdag

TV 2 Sport 12.00 Trav: Hest til frokost, direkte 13.30 Fodbold: F.C. København-Spartak Moskva (G) 15.20 Alpint: World Cup 15.50 Trav: Golden Cup, direkte 17.30 Sportsmagasinet Trans World Sport 18.15 Håndbold: Aalborg-AG København (m), direkte 20.25 Fodbold: VfB Stuttgart-Bayern München, direkte 22.30 Fodbold: Milan-Juventus 00.30 Golf: Inside the PGA Tour 01.00 Ishockey: NHL Tonight 01.35-03.30 Ishockey: Buﬀalo-Boston, direkte

Eurosport 12.00 Tennis: Open GDF SUEZ (k) (G) 13.00 Tennis: Open GDF SUEZ (k), direkte 17.00 Fodbold: Zambia-Ghana, direkte 19.00 Fodbold: African Nations Cup højdepunkter 20.00 Fodbold: Mali-Elfenbenskysten, direkte 22.00 Wednesday Selection 22.05 Ridebanespringning: World Cup 23.05 Hestesportsmagasinet Riders Club 23.10 Sejlsport: Kings Cup 23.40 Golf Club 23.45 Sejlsport: Yacht Club 00.00-01.30 Fodbold: Zambia-Ghana (G)

National Geographic 12.00 De udødelige 13.00 Sekunder fra katastrofen 14.00 De udødelige 15.00 Sekunder fra katastrofen 16.00 Universets hemmeligheder 17.00 Legendariske mysterier 17.30 Megakonstruktioner 18.30 Dog Whisperer 19.30 Redning - Code Red 20.30 Stor, større, størst 21.30 Hvor svært kan det være? 22.30 Romersk mord 23.30 Hitlers vej til magten 00.30 Legendariske mysterier 01.00 Hvor svært kan det være? 02.00-05.00 Nat-tv

Mandag

12.45 Holby City 14.00 Gør det selv 15.00 Undercoverchef 16.00 90210 16.55 Glee 17.55 Alarm 112 19.00 Nyhederne 19.15 Lokale nyheder med vejret 19.30 Halv otte hos mig 20.00 Sveriges mesterkok 21.00 Klamphuggerne 22.00 Nyhederne 22.10 Nyheder og ﬁnans 22.30 Lokale nyheder med vejret 22.35 Sportsnyt 22.50 Vejr og nyheder 23.00-05.20 Nat-tv

Discovery 12.00 Smadret på sekunder 12.30 I femte gear 13.00 Ultimativ overlevelse 14.00 Beskidte job 15.00 Mit liv bliver aldrig det samme 16.00 Gold Rush Alaska 17.00 Desert Car Kings 18.00 Auction Hunters 18.30 Geniale gadgets 19.00 Hvordan bliver det lavet? 20.00 Mythbusters 21.00 Dual Survival 22.00 Masters of Survival 23.00 Amerikanske skovhuggere 00.00 Supersælgere 00.30-05.35 Nat-tv

onsdag d. 8. februar

-2

-3 -12

-11

Rejsevejret: Athen Bangkok Barcelona Beijing Berlin Cypern Hongkong Kairo Kreta Lissabon Los Angeles London Madrid Mallorca Mexico City New York Nice Paris Prag Rio de Janeiro Rom Sydney Tokyo Wien

isk

-2

12.20 10 tommelfingre 12.50 Rap fyr i L.A. 13.50 30 Rock (G) 14.15 30 Rock 14.40 Spin City 15.40 What I Like AG) 16.35 Frasier 17.05 America’s Funniest Home Videos (G) 18.05 Aftenvagten 19.00 Special Victims Unit 20.00 America’s Funniest Home Videos 21.00 FILM Stargate: The Ark of Truth Amerikansk science fiction-film fra 2008. 23.00 Special Victims Unit (G) 00.00 Star Trek - Next Generation 00.55-05.00 Nat-tv

12.00 Helicopter Heroes 12.50 Real Rescues 13.35 Animal Squad 14.00 Cheaters 14.55 TV Shop 16.00 Maternity Ward 17.05 Operation Repo 17.35 Borderline 18.05 Cops 18.30 Animal Squad 19.00 Forensic Files 20.00 Intensiv - liv eller død 20.30 Campus Vets 20.55 Fodbold: Barcelona-Valencia, direkte 22.55 Law & Order: Criminal Intent 23.45 Borderline 00.15-05.30 Nat-tv

Søndag

Svensk Tv4 Frisk

13.00 Noise 14.25 ((S)) Høj cigarføring 15.55 ((S)) Kunsten at trække sig tilbage som lejemorder 17.20 Nine Lives 18.50 FILM ((S)) The Man Who Wasn’t There Amr.-engelsk krimidrama fra 2001. 20.45 FILM ((S)) Eastern Promises Amerikansk thriller fra 2007. 22.20 FILM ((S)) Things to Do in Denver When You’re Dead Amerikansk thrillerkomedie fra 1995. 00.10 FILM ((S)) Bound Amerikansk erotisk thriller fra 1996. 01.55-06.20 Nat-tv

Lørdag

Fredag

isk

6’eren

Jævn

-2

Canal9

12.25 Reportagen: Trucker søger mage og countryfesten 13.20 CSI: Miami (G) 14.10 CSI (G) 15.05 CSI 16.00 CSI: Miami 17.00 4-Stjerners Rejse: I Playitas med Camilla Miehe-Renard (G) 18.00 4-Stjerners Rejse: I Playitas med Kaare Sand 19.00 Big Brother 2012 (G) 20.00 Politijagt 21.00 Big Brother 2012 22.00 Special Victims Unit 22.55 CSI (G) 23.55 Big Brother 2012 (G) 00.55-05.45 Nat-tv

SVT2

isk

TV 2 Film

12.00 Politistationen 13.00 NCIS LA 1 14.00 Supernatural 4 15.00 According to Jim 4 15.30 According to Jim 4 16.00 Scrubs 5 16.30 Scrubs 5 17.00 Simpsons 15 17.30 Simpsons 15 18.00 Two and a Half Men 4 (G) 19.00 How I Met Your Mother 1 (G) 20.00 Two and a Half Men 9 20.30 Two and a Half Men 9 21.00 FILM Inglourious Basterds Amerikansk-tysk krigsfilm fra 2009 . 00.15 NCIS LA 1 (G) 01.10 Grimm 1 02.10-05.30 Nat-tv

Kanal 5

11.50 ((S)) Chicago Hope 12.40 Bonanza 13.30 ((S)) Lille doktor på prærien 14.20 ((S)) Amys ret 15.05 Folk og fæ 16.00 Lov og uorden 16.50 Lov og uorden 17.40 Små og store synder 18.35 Små og store synder 19.30 Airport 20.00 De bedste grin: Finn & Jacob 20.30 Talkshowet Meyerheim 21.15 Amin Jensen: Fyrre, ﬁt & fattig (G) 22.50 Kommissær Rex 23.40 Dalziel & Pascoe 00.30 ((S)) New York Blues 01.15-02.05 MacGyver

TV3+

isk

-1 TV 2 Charlie

16.05 Go’morgen Sverige 16.30 Fra Lark Rise til Candleford 17.30 Sverige i dag 18.00 Nyheder 18.10 Regionale nyheder 18.15 Go’aften 19.00 Kulturnyheder 19.15 Regionale nyheder 19.30 Nyheder 20.00 Undersøgende journalistik 21.00 Stemmer fra opgangen 22.00 Homeland 22.55 Dag 23.20 Kjell 5000 23.35-05.15 Nat-tv

Jæ vn

12.25 Brothers & Sisters 13.20 McLeods døtre (G) 14.20 McLeods døtre 15.10 Gossip Girl 16.05 Gilmore Girls (G) 17.05 Greys hvide verden 18.00 Private Practice 19.00 Gilmore Girls 20.00 Singleliv 21.00 Seven Dwarves 22.00 Jailhouse Girls 23.00 Greys hvide verden (G) 23.55 Private Practice (G) 00.50 October Road 01.45 Big Love 02.55-05.05 Nat-tv

SVT1

12.50 Ekstrem hjemmeservice 5 (G) 13.50 Ekstrem hjemmeservice 5 14.50 Boligjagt for nybegyndere (G) 15.25 Boligjagt for nybegyndere (G) 16.00 Velkommen Hjem (G) 16.55 Velkommen Hjem 17.50 Åbent Hus 18.50 Boligjagt for nybegyndere 20.00 Junior Masterchef Australia 21.30 FILM Kate & Leopold Amerikansk romantisk komedie fra 2001. 23.55 Burn Notice 01.45 I lovens navn 20 02.40-05.00 Nat-tv

Kanal 4

Jævn

15.40 Dengang i 70’erne 16.05 South Park 16.30 South Park 16.55 ((S)) The Cleveland Show (G) 17.20 ((S)) The Cleveland Show 17.45 Kongen af Queens (G) 18.10 Kongen af Queens 18.35 Venner (G) 19.00 Venner 19.25 Langt fra Las Vegas 20.00 The Baggage 20.45 Vild med comedy 2 - Christian Bitz 21.15 FILM ((S)) Høj pistolføring 2 1/2 Amerikansk farce fra 1991. 22.40 Vild med comedy 2z (G) 23.10-05.15 Nat-tv

TV3 Puls

Jæ

TV 2 Zulu

-1 -6 Min 8 24 0 -9 -9 9 12 3 11 9 11 -4 -2 3 9 2 5 -4 -10 22 -2 21 6 -9

-1 -5

-5

Max 15 33 11 0 -7 16 17 12 14 14 12 3 11 10 17 8 10 1 -8 34 5 22 10 -6