Arrangementer Holbæk Bibliotek september, oktober, november, december 2017

Page 1

Arrangementer

HolbĂŚk Bibliotek September, oktober, november, december 2017


UDSTILLINGER Holbæk Bibliotek September : Store sal Hilden x 3 Montrer Gry Hvidbjerg Tekstil-kunst . Kniplinger og keramik Lørdag den 16. september kl. 10-11 og kl. 12-13 Mød Gry Hvidbjerg til introduktion af metal-/ friknipling - Knipling som design & udtryksform i Bibliotekets café. Biblioteksrummet Sådan spotter du FAKE NEWS Oktober :

Store sal Kitty Van der Westen - akryl, akvarel og soft pastel Montrer Annelise Jensen - smykker

November: Store sal Connie Andersen - akryl- og oliemalerier Montrer Annelise Jensen - smykker December: Store sal Kunstgruppen ”Kunst på Orø”

Connie Andersen

Kitty Van der Westen

”Kunst på Orø”


MEST FOR BØRN I

Lørdag den 16. september og lørdag den 25. november kl. 10-12.30 Læsefiduslørdage

Mød læsevejleder og forfatter til bogen ”Find fidusen med Læsefidusen” Maj-Britt Westi, børnebibliotekarer og selvfølgelig Læsefidusen i forskellige Læsefidusværksteder. Kom og leg med sprog, bogstaver og læsning og få tips og tricks til hvordan I kan lege videre derhjemme.

Holbæk Biblioteks store sal Billet kræves ikke - bare mød op

KREAværksted i Børnebiblioteket kl. 11-12 En gang om måneden kan du slippe din indre kunstner løs, når Holbæk Bibliotek åbner ”kreaværkstedet” i Børnebiblioteket. Hver måned vil der være et nyt tema, og biblioteket stiller alle materialer til rådighed. Du skal bare møde op med dit gode humør og en livlig fantasi. Kreaværkstedet har åbent fra kl. 11-12. Lørdag den 23. september Monsterbogmærker Torsdag den 19. oktober Kartoffeltryk Lørdag den 18. november Søde snemænd af tennissokker Billet kræves ikke - bare mød op


Lørdag den 30. september. Kl. 11 Demotek Kom og leg sammen med os og en masse sjove kemi-, natur og fysikforsøg. I uge 39 er der Naturvidenskabsfestival. På børnebiblioteket har vi ret mange naturvidenskabelige eksperimentkasser OG dem vil vi gerne prøve af sammen med jer! Når vi har leget må I selvfølgelig låne eksperimentkasserne med hjem og lege videre. Holbæk Børnebibliotek Varighed 1 time Billet kræves ikke - bare mød op Mandag den 16. oktober kl. 13 Kom i trylleskole på biblioteket På denne eksklusive, magiske workshop lærer du nogle rigtige tryllenumre, du kan imponere din familie og venner med. Få 3 reb til at vokse sammen, tryl med kort og tørklæder sammen med den professionelle tryllekunstner Lars U fra Holbæk. Du kan også komme til eksamen på trylleskolen, for hvis du har lyst kan, du vise hvad du har lært i et rigtigt trylleshow på biblioteket foran et rigtigt publikum. Holbæk Biblioteks store sal / Varighed ca. 1½ time Billet à 30 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Mandag den 16. oktober kl. 15 Kom til Trylleshow Lars U tryller på Holbæk bibliotek. "Ved I hvad det der U står for?" spørger Lars U. "Det står for UTROLIGT". Med en stor portion humor og 25 års erfaring i fingerfærdighed præsenterer Lars U sit store trylleshow for børn og deres voksne. Børnene er med når der skal trylles med paraplyer, æg og mange andre skøre remedier. Måske kommer også Lars U´s fætter fra Texas forbi? Holbæk Bibliotek/ Varighed ca. 40 minutter Billet kræves ikke - bare mød op


Tirsdag den 17. oktober kl. 10-15 Workshop ”En hilsen fra kvinder i Sri Lanka” Foreningen Livets Lys hjælper kvinder i Sri Lanka til at skabe indkomst. Kom og vær med til en workshop og lær at flette en lille ting af palmyrah blad. Kavitha er på besøg fra Sri Lanka for at instruere på workshoppen og fortælle om hvad ”Livets Lys’” gør for børnefamilier i landsbyer i en nordvestlig del af Sri Lanka. Workshoppen er målrettet børn over 10 år, men alle kan være med. Holbæk Biblioteks store sal/ Billet kræves ikke - bare mød op

Søndag den 29. oktober kl. 14 Ordtrolden kommer på besøg Kom og hør den sjove og spændende historie om ‘Ordtrolden,’ når forfatter Maria Rørbæk læser op – og vær med til sjove ordlege og ord-sange. Marias bøger Bogstavtyven og Ordtrolden er vildt gode og rygtet siger at hendes oplæsninger er hylesjove. Kom og nyd en dag med ord sammen med os. Især for børn mellem tre og otte år. Holbæk Biblioteks store sal Gratis billet på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside


BØRNETEATER Lørdag den 23. september kl. 10 Børneteater Faster Cool spiller ”Regnbuebillen” Billen Billy er ikke som de andre biller. Han kan ikke holde sin plads i rækken, og han glemmer at svare når der er navneopråb... For verden er så forunderlig og spændende. En regnbue viser sig på himlen, og Billys familie er for længst marcheret væk fra stedet hvor Billy stoppede op, da den fortoner sig i horisonten. Således begynder en sanselig rejse med farverne som kompas i et eventyrligt univers med syngende snegle og mælkebøtter med bøtte-kløe. Holbæk Biblioteks store sal Varighed ca. 30 minutter/ Aldersgruppe Børn 1½-6 år og deres voksne Billet à 30 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Lørdag den 7. oktober kl. 11 Børneteater Teater Patrasket spiller ”Flyv” Arthur og Marta er to meget gamle dukkeførere, som har været sammen hele livet. Med en magisk pavillon som omdrejningspunkt, spiller de historien om den stakkels forældreløse dreng Max, der går med længslen efter at flyve. Helt ensom i verden må Max gå grueligt meget igennem, ydmyget på børnehjemmet og udnyttet i cirkus. Lige til han møder girafkvinden Lily og den store kærlighed, der måske giver ham vinger… Holbæk Biblioteks store sal Varighed ca. 40 minutter/ Aldersgruppe fra 5 år og op Billet à 30 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside


Søndag den 15. oktober kl. 13 Børneteater Olsens Teater spiller”Den lykkelige bonde Frit efter et rumænsk folkeeventyr. I udkanten af landsbyen, der hvor køerne slippes løs på marken, boede en bonde Stan Bolevan med sin kone. Han var altid lykkelig, men hun var trist dagen lang. En dag skete der noget uventet, og var det ikke sket, var dette aldrig blevet fortalt. Børneteatret vises i samarbejde med No1 Tølløse No1 Tølløse Tølløsevej 1, 4340 Tølløse Varighed ca. 30 minutter/ Aldersgruppe fra 3 år og op Billet à 30 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Lørdag den 11. november kl. 10 Børneteater Teatret Aspendos spiller ”Emil og træmand nr. 100” Efter historie af Astrid Lindgren. Steffen elsker historierne om Emil fra Lønneberg. Han vil fortæller den historie, som han selv holder allermest af, den hvor Emils far får storetåen i musefælden og hovedet smurt ind i både paltdej og pandekagedej. Det er historien om den dag, Emil slet ikke får tid til at komme i tøjet for den evige renden til Værkstedet, og den dag hvor han snitter træmand nr. 100. Svinninge Bibliotek Varighed ca. 50 minutter/ Aldersgruppe fra 4 år og op Billet à 30 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Lørdag den 18. november kl. 14.30 Børneteater Skogs Teater viser ”Anki og Pytte” En Stand-up forestilling med den rapnæbbede ællingepige Anki og hendes ven Pytte. Det viser sig at Ankis talefærdighed er større end hendes fingerfærdighed, men med Pyttes hjælp viser hun at hun har evner som ingen troede.. Jyderup Bibliotek Varighed ca. 45 minutter/ Aldersgruppe fra 3 år og op Billet à 30 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside


FILMSTRIBER FOR DE SMÅ Torsdag den 7. september, torsdag den 12. oktober, torsdag den 9. november kl. 10 Filmstriber for de små på Svinninge Bibliotek Så er der igen filmklub for de mindste på Svinninge Bibliotek. Filmene er udvalgt så de passer lige til børnehavealderen. Tag bare madpakken med og spis på Biblioteket. Svinninge Bibliotek Aldersgruppe: Børn 2-6 år og deres voksne Billet kræves ikke - bare mød op

Mandag den 11. september, mandag den 23. oktober, mandag den 20. november kl. 10 Filmstriber for de små på Jyderup Bibliotek Så er der filmklub for de mindste på Jyderup Bibliotek! Filmene er udvalgt så de passer lige til børnehavealderen. Tag bare madpakken med og spis på Biblioteket. Jyderup Bibliotek Aldersgruppe: Børn 2-6 år og deres voksne Billet kræves ikke - bare mød op


MUSIK Fredag den 15. september kl. 16.30 Koncert med Rose Room Dixie Kom til fredagskoncert med Rose Room Dixie. Orkestret består af 6 musikere, der alle har dybe rødder i den danske jazzscene. Repertoiret består af saftig swingende Dixieland blandet op med danske sang- og revyviser. Holbæk Bibliotek Billet kræves ikke - bare mød op Tirsdag den 26. september kl. 19.30 Musikcafé Svinninge Bibliotek Mød Duoen Nisse Thorbjørn og Sahra Da Silva på Svinninge Bibliotek. Nisse Thorbjørn har turneret i Europa med flere amerikanske blues bands men spiller nu sammen med Sahra da Silva med den smukke soul-, blues- og jazzstemme. Svinninge Bibliotek/ Varighed ca. 1½ time Billet à 100 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Fredag den 13. oktober kl. 16.30 Koncert med Baggårdens Bolcher Baggårdens Bolcher spiller musik fra dengang hvor gårdmusikanterne spillede musik i gårdene ved etageejendommene og til gengæld blev belønnet med mønter pakket ind i avispapir. En stille koncert ,hvor publikum sidder andægtigt og lytter, bliver det nok ikke - men sjov i gade lover det festlige band. Holbæk Bibliotek Billet kræves ikke - bare mød op


Torsdag den 26. oktober kl. 19.30 Syng med Niels Erik Jørgensen Højskolesangbogen har i mange år har været Niels Erik Jørgensen tro følgesvend. Sammen synger vi de dejlige sange og indimellem krydrer Niels Erik med fortællinger om, hvorfor disse sange har sat spor og også er med til at skabe vores fælles identitet. Jyderup bibliotek - billet kræves ikke bare mød op Tirsdag den 31. oktober kl. 19.30 Musikcafé Svinninge Bibliotek Mød Thomas Ring og Noah Rosannes på Svinninge Bibliotek. Thoms Ring blev kendt da han i 2010 vandt den danske version af X-factor. I 2011 udsendte han sit første soloalbum efterfulgt af et album i 2013, og i 2017 så albummet ”Gadedreng” dagens lys. Svinninge Bibliotek/ Varighed ca. 2 timer Billet à 100 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Torsdag den 2. november kl. 16 Koncert med børnekoret Tusmerne I anledningen af Spil Dansk Dagen 2016 er vi glade for at kunne præsentere Tusmerne Spire- og Børnekor fra Tuse-Butterup og Tveje Merløse. Holbæk Bibliotek Billet kræves ikke - bare mød op


Lørdag den 4. november kl. 11 Syng Dansk med Sangskaderne Glæd dig til en koncert med det Holbækbaserede kor Sangskaderne. Det rytmiske kor har sunget sammen i 24 år og har et varieret repertoire af både danske og udenlandske sange, men I anledningen af Spil Dansk ugen synger Sangskaderne denne gang dansk . Koret er under ledelse af Helle Nerup og koncerten akkompagneres af Jesper Ankjær Holbæk Bibliotek Billet kræves ikke - bare mød op Tirsdag den 14. november 19.30 Musikcafé Svinninge Bibliotek Elever fra Holbæk Kulturskole giver prøver på deres evner. Svinninge Bibliotek/ Varighed ca. 1½ time Billet kræves ikke - bare mød op Tirsdag den 28. november kl. 19.30 Koncertforedrag om Johnny Cash Dennis Lydom fortæller historien og synger sangene der gjorde Johnny Cash til ”The man in black”. Som titlen antyder, er det ligeså meget en koncert som et foredrag. Med udgangspunkt i Johnny Cash’s liv suppleres foredraget med fremførelsen af essentielle Johnny Cash sange, akkompagneret af eget guitarspil. Det betyder ikke blot, at historien bliver fortalt fra ende til anden, men også at musikken, der tager udgangspunkt i hele Johnny Cash’s karriere bliver spillet. Svinninge Bibliotek/ Varighed ca. 2 timer Billet à 85 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemme side - dørsalg 100 kr.


Torsdag den 5. oktober kl. 10 og torsdag den 7. december kl. 10 Morgensang Især i den mørke tid lyser det op med morgensang. Derfor inviterer Holbæk Bibliotek til morgensang. Syng med og mærk fællesskabet omkring de gode sange fra Højskolesangbogen. Sammen synger vi os varme i denne kolde tid - tag gerne din ven, kæreste, kollega eller bedstemor under armen og vær med. Pianist Sigrid Diness, sanger Birgit Toftegaard Hansen. Holbæk Bibliotek/ varighed ca. 45 minutter Billet kræves ikke - bare vær med

Torsdag den 21. december kl. 15.30 Solhvervskoncert Kom til solhvervskoncert på årets korteste og mørkeste dag. Sammen med Therese og Jesper Adorján Ankjær og deres smukke musik fejrer vi at vi fra nu af går mod lysere tider. Holbæk Bibliotek Varighed ca. 1 time Billet kræves ikke - bare vær med


MEST FOR VOKSNE Onsdag den 6. september kl. 19 Asser Amdisen - Hele Danmarks historie Mød cand.mag. i historie Asser Amdisen til et højtråbende, engageret og morsomt foredrag om Danmarkshistorien. Asser Amdisen udtaler "12.000 år på to timer er en voldsomt tidsbesparende måde at lære historie på. Måske må vi springe en detalje eller to over, men vi når hele vejen igennem!” Holbæk Biblioteks store sal /Varighed 2 timer Billet à 20 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Torsdag den 28. september kl. 19 Lone Landmand - Mad Vs. Fødevarer Holbæk Bibliotek inviterer til en aften med den kendte blogger og økologiske landmand Lone Landmand alias Lone Vitus. Det nuværende fødevaresystem udgør den største enkeltstående faktor i menneskehedens påvirkning af kloden, både når det handler om lokale natur- og miljøforhold og de omfattende klimaforandringer. Vor tids fødevarer sætter desuden problematiske aftryk på både dyr og mennesker. Holbæk Biblioteks store sal /Varighed ca. 1½ time Billet à 50 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Tirsdag den 3. oktober kl. 19 Debatmøde om EU’s klima- og energipolitik Kan EU redde klimaet? De fleste er enige om, at klimaet skal reddes, og at EU er et godt forum at gøre det i. Denne aften stiller vi skarpt på EU’s indsats i kampen mod klimaforandringer med fokus på omstillingen til grøn energi. Arrangeret i samarbejde med DEO Holbæk Biblioteks store sal /Varighed ca. 1½ time Billet à 50 kr. eller 20 kr. for studerende via www.deo.dk eller i døren Deltagerne får et gratis eksemplar af bogen ”Kan EU redde klimaet?”.


Tirsdag den 3. oktober kl. 19.30 Benny Forsberg Billedhuggeren Benny Forsberg fortæller om arbejdet med sine skulpturer. Vi skal se eksempler og høre om hans overvejelser med hensyn til , hvad kunst kan og skal i mødet med publikum. Jyderup Bibliotek/ varighed ca. 2 timer Billet à 50 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Onsdag den 4. oktober kl. 19.30 Asser Amdisen - Hele Danmarks historie Så er det Svinninge-borgernes tur til at møde forfatter og stand-up historiker Asser Amdisen. Foredragsholderen har i foråret 2017 udgivet ”En ualmindelig og kortfattet danmarkshistorie: fra begyndelsen til for nylig”. Han synes selvfølgelig, at danmarkshistorien er vigtig, men også at den trænger til at blive fortalt bedre og med nye vinkler. Det gør han så – sjovt og hurtigt. Svinninge Bibliotek/ Varighed 2 timer Billet à 20 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Mandag den 30. oktober kl. 19 Hjem efter indlæggelse - Hvad gør jeg nu? Når man har været i behandling i Psykiatrien, kan det være en udfordring at komme hjem igen og få en hverdag til at fungere. Mange bliver overvældet af spørgsmål, som f.eks.: Hvordan ser folk på mig? Hvordan forklarer jeg min familie, at jeg ikke er rask, selvom jeg er blevet udskrevet? Kan jeg det samme som før? Kommer jeg nogensinde til det? Alle , der har været i berøring med psykisk sygdom klædes på til at håndtere livet efter en indlæggelse, og du får viden om, hvor man kan søge hjælp og inspiration - også som pårørende. Arrangeret i samarbejde med Psykinfo, Region Sjælland Holbæk Biblioteks store sal Varighed ca. 1½ time Gratis Tilmelding til PsykInfo på Tlf.: 70 25 02 60 eller mail:psykinfo@regionsjaelland.dk


Tirsdag d. 31. oktober kl. 13-18 Fagbogens dag Kom til faglitterær mini-bogmesse. Lokale forfattere vil i løbet af eftermiddagen kort præsentere deres udgivelser og fortælle om deres skriveproces. Mange forskellige emner vil være repræsenteret, så kom og få udvidet horisonten. Dagen arrangeres i samarbejde med Dansk forfatterforenings faglitterære gruppe Holbæk Bibliotek - Billet kræves ikke bare mød op Mandag den 13. november kl. 19 Frederik Lindhardt ”Lidt af far” Da tidligere biskop Jan Lindhardt i 2012 fik konstateret Alzheimers, indvarslede det store forandringer for hele familien. Efter at have levet et meget aktivt og udadvendt liv i berøring med mange mennesker – ofte om livets store spørgsmål – måtte Lindhardt indse, at hans verden blev indsnævret. I denne nye, lille verden skulle Lindhardts nærmeste familie finde ud af, hvordan de skulle udfylde og leve med rollen som pårørende. Kom og hør Jan Lindhardts yngste søn, Frederiks fortælling om livet sammen med sin syge far. Om sorgen, frustrationerne og håbløsheden, men også om minderne, humoren, nærheden og kærligheden. I efteråret sætter vi fokus på demens. Hold øje med særskilt program. Holbæk Biblioteks store sal / varighed ca. 1½ time Billet à 50 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Torsdag den 23. november kl. 19.30 Per Schultz Jørgensen ”Robuste børn” Styrk dine børns robusthed, så de kan rumme modgang og møde verden med gå-på-mod. Psykolog, dr. Phil og professor i socialpsykiatri Per Schultz Jørgensen giver sit bud på, hvordan vi får det vi kalder ”robuste” børn. Jyderup Bibliotek/ Varighed ca. 2 timer Billet à 50 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside


Tirsdag den 10. oktober kl. 19 Acceleratorer i fysik og kræftterapi Hør om forskning med acceleratorer ved verdens største accelerator CERN, som i 2012 fandt Higgs-partiklen, om forskning ved acceleratorer i Aarhus og om hvordan en ny protonaccelerator fra næste år vil give os danskere endnu bedre behandling af kræft. Foredrag ved centerleder Søren Pape Møller, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet . Holbæk Biblioteks store sal/ varighed ca. 2 timer Gratis billet på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Tirsdag den 24. oktober kl. 19 Der puttes hvad i vores mad? Forarbejdede fødevarer tilsættes ofte fosfor, og B-vitamin tilsætning overvejes. Og vi kan vel ikke få for meget af disse livsnødvendige stoffer? Jo, siger den nyeste forskning. Det kan måske slå vores krop ud af balance eller fremme vækst af kræftknuder. Foredrag ved lektor i molekylær cellebiologi Pia Møller Martensen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet og lektor i molekylær cellebiologi Lene Pedersen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet. Holbæk Biblioteks store sal/ varighed ca. 2 timer Gratis billet på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Tirsdag den 31. oktober kl. 19 Hvorfor mennesket erobrede kloden Hvorfor forsvandt neandertalere og denisovanere for mellem 20.000 og 60.000 år siden og hvorfor vandt vi – det moderne menneske – kampen? Er det den stærkeste der vinder den evolutionære udvikling eller afgør et samarbejde mellem individer udviklingsforløbet? Foredrag ved professor i bioinformatik, Mikkel Heide Schierup, Institut for Bioscience og Center for Bioinformatik, Aarhus Universitet og professor i evolution, Trine Bilde, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. Holbæk Biblioteks store sal/ varighed ca. 2 timer Gratis billet på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside


Tirsdag den 7. november kl. 19 Sære sanser Vores opfattede virkelighed er bestemt af den hukommelse og de sanser vi er udstyret med. Hør om hvor lille en del af vores omverden vi reelt opfatter og om de sære sanser der tillader nogle dyr en virkelighedsopfattelse der er meget langt fra vores egen. Foredrag ved professor i sansefysiologi Peter Teglberg Madsen, Institut for Bioscience - Zoofysiologi, Aarhus Universitet. Holbæk Biblioteks store sal/ varighed ca. 2 timer Gratis billet på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Tirsdag den 21. november kl. 19 Big Bang og det usynlige univers Mørkt stof og mørk energi udgør 95 % af universet. Men vi ved faktisk ikke, hvad det er. Uden det mørke stof ville vi og livet imidlertid ikke eksistere. Løfter den nyeste forskning i kosmologi sløret for hvad det usynlige univers egentlig består af? Foredrag ved professor i astronomi Steen Hannestad, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet OBS! SVINNINGE BIBLIOTEK / varighed ca. 2 timer Gratis billet på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside

Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab har du mulighed for at komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben, og du kan komme med. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger. Der er fri entré til alle semesterets foredrag. Foredragene bliver ikke offentlig tilgængelig på nettet efterfølgende. Foredragene livestreames fra Søauditorierne, Aarhus Universitet til biografer, biblioteker, folkeuniversiteter, kulturhuse, foreninger, forsamlingshuse, gymnasier og skoler mv. i en lang række byer i Danmark og udlandet. Foredragsholderne er fysisk til stede i følgende byer: Foulum, Horsens, Vejle og Aarhus (Søauditorierne). Foredragsserien arrangeres af Science and Technology, Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.


TÆNKEPAUSER Torsdag den 16. november kl. 19 Tænkepause - Valg Valg er ikke kun en afstemning, som vi kender det fra efterårets aktuelle valg til byråd og regionsråd. Reglerne og traditionerne er forskellige rundt om i verden – og selv om demokratiets kernefunktion udspiller sig langt herfra, kan fjerne valg også have indflydelse på vor hverdag. Tag en tænkepause, når professor Jørgen Elklit fortæller om valg og deres betydning. Holbæk Biblioteks store sal/ varighed ca. 1½ time Billet à 50 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Deltagerne får et gratis eksemplar af bogen ”Valg”

Mandag den 11. december kl. 19 Tænkepause - Karma Karma er almindeligvis et begreb, som vi forbinder med de østlige religioner såsom buddhisme, hinduisme, jainisme og sikhisme, men er i de senere år blevet en integreret del af den danske sprogbrug og dermed også symbol- og billedsprog. Det ved f.eks. reklameverdenen, som flittigt benytter sig af begrebet for at sælge sine produkter. Det er en interessant rejse, som karma-begrebet har haft fra øst til vest og måske også tilbage igen. Tag en tænkepause, når Marianne Fibiger fortæller om begrebet karma. Holbæk Biblioteks store sal/ varighed ca. 1½ time Billet à 50 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Deltagerne får et gratis eksemplar af bogen ”Karma”


LOKALHISTORIE Torsdag den 5. oktober kl. kl. 19 Vigtige bygninger i Holbæk efter reformationen Den 31. oktober 1517 ændrede Martin Luther – en munk og professor i teologi – hele den europæiske histories retning. Mange ting ændrede sig, fattigdomsforsørgelse, sygehusvæsen, tugthuse og så videre og tingene ændrede sig også i Holbæk. Kom til et spændende foredrag når Jan Sohn fortæller om vigtige bygninger i Holbæk, særligt med fokus på Holbæk Arresthus. Holbæk Biblioteks store sal/ Varighed ca. 1½ time Gratis billet på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Lørdag den 11. november kl. 10-15 Arkivernes Dag Tølløse Arkivernes Dag afholdes en gang om året over hele landet. I den anledning har Tølløse Lokalarkiv åbent hus kl. 10-15, hvor der er mulighed for at se en fotoudstilling over temaet ”Arbejde og fritid i den gamle Tølløse Kommune”. Man kan på dagen også aflevere arkivalier og billeder samt få en snak om, hvad lokalarkivet kan bruges til. Tølløse Lokalarkiv Billet kræves ikke - bare mød op

B 12558a: Boghandler Carl Petersen og hustru Maria Magdalene i deres forretning på Jernbanevej 18, Tølløse. Datering: ca. 1900.

B 504: Samme boghandler på udflugt med familie og venner en sommerdag. Udateret.


FILMSTRIBER FOR VOKSNE Filmstriben rummer masser af store filmoplevelser, nogle af dem så store at vi har lyst til at se og dele dem med jer. I uge 49 viser vi et lille udvalg af vores favoritter. Mandag den 4. december kl.16 Sonita Sonita er en ung afghansk kvindelig rapper , som med sine tekster taler mod tvangsægteskaber og kvindeundertrykkelse. En vigtig portrætfilm som har vundet adskillige internationale priser Holbæk Biblioteks store sal/ varighed 1½ time Billet kræves ikke - bare mød op Tirsdag den 5. december kl. 16 Words of Advice Se Lars Movins film om Beat-generations-forfatteren William S. Burroughs. Om hans talent for at skrive, om hans evner som performer og hans status som kult. Holbæk Biblioteks store sal/ varighed 1.15 timer Billet kræves ikke - bare mød op

Onsdag den 6. december kl. 16 Den sidste tid Denne dokumentar er et kærligt og solidarisk protræt af ægteparret Ester og Hans. De er fulde af livsgnist, samtidig med at de er overbeviste om at dommedag er nært forestående. Holbæk Biblioteks store sal/ varighed 1.15 timer Billet kræves ikke - bare mød op

Torsdag den 7. december kl. 16 Mand falder Filminstruktøren Anne Wivel har fulgt sin ven maleren Per Kirkeby på nært hold, efter at han faldt og slog hovedet . faldet resulterede i en hjerneskade, der forhindrer ham i at arbejde. Holbæk Biblioteks store sal/ varighed 1.45 timer Billet kræves ikke - bare mød op


LITTERATUR

DR Romanklubben - vær med her på Biblioteket Er du glad for at læse? Og synes du oplevelsen bliver bedre af at dele den med andre? Så er det sikkert noget for dig at være med i DR Romanklubben på Holbæk og Tølløse biblioteker. Biblioteket har siden 2006 deltaget i processen med at vælge den bedste danske romanudgivelse i året der er gået. Fra december til maj læser vi hver måned en af de seks nominerede romaner. Også i år melder du dig til hele sæsonen der begynder i december. DR laver radioprogrammer om bøgerne og Litteratursiden.dk laver forfatterportrætter, interviews og analyser. Sløret er løftet for de 2 første romaner. De nominerede er: DECEMBER Maren Uthaug ”Hvor der er fugle” JANUAR Jonas T. Bengtsson ”Sus” Varighed ca. 1½ time per gang. Du tilmelder dig det ønskede hold ved køb af billet à 50 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside. Billetten gælder alle 6 mødegange. Mødegange: Holbæk hold 1 og 2 mødes kl. 16, Tølløse mødes kl. 15. Hold Tølløse: 23.november, 14.december, 11.januar, 8.februar, 1.marts, 5.april Hold 1 Holbæk:11.december, 15.januar, 5.februar, 12. marts, 9.april, 23. april Hold 2 Holbæk: 9.januar, 13.februar, 6.marts, 3.april, 24.april, 8.maj OBS! Bøgerne udleveres ved fremvisning af billet 2 uger før hver mødegang


Tirsdag den 5. septemberkl. 19 Forfatterbesøg: Josefine Klougart Josefine Klougart er en af de mest markante forfattere i Norden. Siden debuten i 2010 har Klougart udgivet 6 romaner hvoraf to har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Denne aften kan du møde hende på Holbæk Bibliotek til en snak om hendes seneste roman ”New forest” - en bog om en kvindes svære kærlighedsforhold. Pressen skrev ”vild og kompromisløs fortælling om sorg og skam. Hver eneste lille beskrivelse er en åbenbaring”. Holbæk Biblioteks store sal Varighed ca. 1½ time Billet à 50 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond Mandag den 18. september kl. 19.30 Forfatterbesøg: Maria Helleberg Mød succeforfatteren Maria Helleberg på Jyderup Bibliotek. Hør om hendes store forfatterskab bl.a. om de nyeste bøger ”Kvinderne fra Thy” hvor Maria Helleberg vender blikket mod sin egen familiehistorie og ”Stormene” om kærlighed og magt i reformationens Danmark. Hør også om hvordan hun finder inspiration, hvordan hun vælger sine personer og hvordan hun arbejder med historiske perioder og personer. Jyderup Bibliotek Varighed ca. 1½ time Billet à 50 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside


Tirsdag den 19. september kl. 19 En aften om læseklubber Har du lyst til at være med i en læseklub, eller er du allerede med i én og har måske brug for ny inspiration? Måske mangler din læseklub inspiration, nye medlemmer, eller måske har du lyst til at danne en helt ny læseklub - så er denne aften et godt sted at starte! Bibliotekets erfarne læseklubbestyrere vil fortælle hvad biblioteket kan hjælpe med: Lokalelån, bestilling af romansæt, tips og tricks til samtaler og ny inspiration til gode læseklub-romaner. Holbæk Biblioteks store sal Varighed ca. 1½ time. Gratis billet på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Mandag den 25. september kl. 19 Forfatterbesøg: Michael Clasen - Vis mig dit kranie og jeg skal sige dig hvem du er Mød den lokale forfatter Michael Clasen. Michael har været vidt omkring i sin karriere - skuespiller, formidlingschef på Andelslandsbyen Nyvang, ansat på Nationalmuseets skoletjeneste og sidst men ikke mindst forfatter. I 2017 udkom den historiske roman ”Det smukke kranie fra Købmagergade” om lægen Carl Otto, professor ved universitetet og leder af sygeafdelingen på datidens statsfængsel: Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn. Han er glødende frenolog, hvilket vil sige, at han fuldt og fast tror på, at man kan afdække et menneskes evner og karaktertræk ved at måle dets kranie. Det vil være muligt at købe et signeret eksemplar af romanen ”Det smukke kranie fra Købmagergade”. Holbæk Biblioteks store sal Varighed ca. 1½ time Gratis billet på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside


Onsdag den 11. oktober kl. 19 Jacob Kousgaard Mikkelsen fortæller om Herman Bang Lektor på Stenhus Gymnasium, Jakob Kousgaard Mikkelsen, fortæller om forfatteren Herman Bang. Herman Bangs tekster har en nuancerigdom i sproget, en letflydende pen og en evne til at skabe et særligt billedrum. Set med vore øjne i dag, var Bang en moderne forfatter selvom han ikke var anerkendt af sin samtid. Holbæk Biblioteks store sal/ Varighed ca. 1½ time. Gratis billet på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Fredag den 3., 10., 17., og 24. i november kl. 10 Novelleklub Sammen læser vi en novelle, som vil overraske og inspirere - måske får du også et digt med på vejen. Bibliotekar Anne-Mette Hoelgaard Nielsen er tovholder på den fælles læseoplevelse. Du er velkommen til at deltage hver gang eller bare en enkelt, men du skal bestille en billet til de gange du ønsker at deltage. Holbæk Bibliotek/ Varighed ca. 1½ time Gratis billet på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Søndag den 5. november kl. 14 30 forfattere du skal læse før du dør! Bibliotekets største BOGNØRD Birgitte Winzentsen præsenterer en søndag med kaffe, kage og klassikere. Birgitte fokuserer på litteratur der er langtidsholdbar og giver inspiration og læsestof til dem, der gerne vil mere med litteraturen end blot underholdes i øjeblikket. Holbæk Bibliotek/ Varighed 2 timer Billet à 50 på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside


Tirsdag den 14. november kl. 19.30 Forfatterbesøg: Katrine Marie Guldager Mød den populære forfatter Katrine Marie Guldager der i 2017 er udkommet med romanen ”En uskyldig familie”, en roman der er blevet til, fordi Peter Aalbæk spurgte om hun ikke kunne skrive en roman han kunne filmatisere. Katrine Marie Guldager er en levende fortæller og har før ”En uskyldig familie” tryllebundet læserne med sin Køge-krønike. Velkommen til en inspirerende forfatteraften på biblioteket i Jyderup. Jyderup Bibliotek Varighed ca. 1½ time Billet à 50 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Tirsdag den 14.november kl. 19 Forfatterbesøg: Morten Ramsland Kom til en aften, hvor forfatteren Morten Ramsland fortæller om sit arbejde med romanen ”Æg” og ideerne bag den anmelderroste bog, der udkom i 2017. Med ”Æg” er Morten Ramsland tilbage ved den boblende og eventyrlige fortællestil, som skaffede ham hundredtusinder af læsere med ”Hundehoved”. Litteratursiden skriver: ”Er man til forrygende og forrykte fortællinger, skal man helt sikkert lægge ægget i sin kurv”. Holbæk Biblioteks store sal Varighed ca. 1½ time Billet à 50 kr. på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond


IT-CAFÉER Besøg IT-caféen, hvor personale fra Bibliotek og Borgerservice er klar til at hjælpe dig. Du kan få hjælp til at • bruge NemID og digitale selvbetjeningsløsninger • bruge din digitale postkasse • søge på internettet • søge på borger.dk & Bibliotekets hjemmeside • bruge Bibliotekets digitale tilbud som eReolen & Filmstriben • bruge en computer og de mest brugte programmer • oprette Apple-id og email-konto OBS: Du kan ikke få hjælp til tekniske problemer med din computer eller netværk. IT-caféen er åben følgende tirsdage: 3.10., 10.10., 24.10., og 31.10., Alle dage kl. 13-15 i Holbæk Biblioteks lille mødesal. Billet kræves ikke - bare mød op IT-caféerne indledes med et oplæg på cirka en halv time: Tirsdag den 3 oktober kl. 13 Netlydbøger Få overblik over udvalget af netlydbøger på eReolen, og hvordan du henter dem. Tirsdag den10. oktober kl. 13 Filmstriben Få præsenteret Filmstriben og nogle af de mange gode film, du har adgang til her. Tirsdag den 24. oktober kl. 13 Udenlandske aviser Se hvordan du kan få adgang til at læse aviser fra hele verden via pressreader.


Tirsdag d. 31. oktober kl. 13 Klar til Bogmesse Hør om nogle af årets forfattere på BogForum - set fra Litteratursiden og forfatterweb.

KURSER Torsdag d. 5 oktober kl. 10-12 ELLER Onsdag d. 11. oktober kl. 10-12 Fake News Når du deler en nyhedshistorie på facebook eller læser en nyhed på nettet, så er der stor sandsynlighed for at den er falsk. Alle kan skrive og dele en historie, selv Donald Trump! Men det kan være svært at gennemskue dens pålidelighed. Bliv klogere på hvad begrebet Fake News – falske nyheder – dækker over og få tips til hvordan du genkender en sand og falsk nyhedshistorie og upålidelige hjemmesider. Kurset veksler mellem oplæg og øvelser. Holbæk Biblioteks lille sal Gratis tilmelding på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Medbring gerne egen Pc, iPad eller anden tablet Torsdag d. 26.10 kl. 10-12 Pas på dine data Kurset har fokus på, hvad du selv kan gøre for at sikre dine data. Hvem skal du udlevere dit CPR-nummer til, og hvilke oplysninger skal du særligt passe på? Vi kommer ind på emner som: passwords, nethandel og identitetstyveri. Kurset veksler mellem oplæg og øvelser. Holbæk Biblioteks lille sal Gratis tilmelding på Biblioteket eller via Bibliotekets hjemmeside Medbring gerne egen Pc, iPad eller anden tablet


Nyt (lbud fra Biblioteket

Holbæk Bibliotek Nygade 9-13, 4300 Holbæk Tel. 72363606 bibliotek.holbaek.dk holbib@holb.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.