Aftensalme
Fra Sjelens sang-offer (1678)
Dagen viker og går bort, luften bliver tykk og sort, Solen har alt dalet platt, Det går ad den mørke Nat.
Vær din menigheds forsvar, ordsens tjenere bevar, at de må som hyrder tro, føde dine får i ro.
Tiden sakte lister sig, glasset rinder hastelig, døden os i Hælen går, evigheden forestår.
Alle kongers konge bold, vær vår arvekonges skjold, hand forlader sig på deg, giv ham hva han ønsker sig.
Nu en dag jeg eldre blev, det er som mit tanke-brev, at jeg med min vandringsstav, nærmer heller til min grav.
At på ham i mange ledd, nådekilden flyter ned, alt det kongelige blod øse trøst av samme flod.
Ret nu blinked solens lius, nu er skummelt i hvert hus, så forandres alle ting, til vi gjør det siste spring.
La ham leve mange år, til han mett av verden går, giv ham her al fryd og fred, siden evig salighed.
Kjære sjel, kom det i hu, og derhos bekjenn kun nu, at du som et Adams barn, velter deg i synd og skarn.
De som ere i hans råd, herre styr selv deres dåd, at de trolig en og hver råder det som tjenligst er.
Denne dag er du ei kvitt at du jo har fallet tit, reis deg og med bønn gå hen til din Gud i himmelen.
Still den sjukes hjerteve, tenk på de bedrøvede, vær de faderløses trøst, og gi akt på enkers røst.
Be om nåde og gjør bod, åpne dine øyens flod, slipp ham ikke med dit skrig før hand får velsignet deg.
Til en blund står nu mit sinn, men før enn jeg slumrer inn, vil jeg hos mit hvilerom stå og tenke mig litt om.
Nu min Jesu, sjeles skatt, tag her lossament i natt, se jeg har et hvilested i mitt hjerte til deg red.
At det er således fatt, jeg engang den lange natt skal iblant de dødes tall, sove i den mørke dal.
La din sterke englevakt på mitt leie give akt, at min søvnetunge kropp skades ei av Satans tropp.
Fire fjele er min prakt, hvoruti jeg bliver lagt, med et laken og litt mer, eier ikke så en fjer.
Så jeg arme ormesekk ikke vekkes op med skrekk, min husbond med børn og slekt, ta og i din varetekt.
Alle verdslig ting forgår, jeg til herlighet oppstår, når Gud ved basunens lyd, kaller mig til evig fryd.
Dorothe Engelbretsdotter
platt: alldeles glasset: timeglasset skummelt: halvmørkt skarn: skitt at du jo har: for du har jo lossament: losji ormesekk: den forgjengelige kroppen ordens tjenere: prester at det kongelige blod: måtte det kongelige blod