Opskrifter og aktiviteter for børn

AKTIVITETER | SIDE 1

OP SKRIFTER & A K T I V I TET ER

SIDE 2 | AKTIVITETER

AKTIVITETER | SIDE 3

I ND HOLD Indle dning 5

DEL 1 A k t iv ite ter 9 S an s ele ge 10 Mad s om le ge tøj 15 A ndre madle ge 2 2 U d f lug ter 2 5 D yr k ning 2 8 V ild mad 3 3

DEL 2 O pskr if ter 39 B ag vær k 4 0 Grød og mo s 5 6 Snack s 6 2 Froko s t 6 8 Råvare s æ s oner 78

SIDE 4 | AKTIVITETER

AKTIVITETER | SIDE 5

IN DLE D NIN G Denne samling af opskrifter og aktiviteter er en del af projektet Cool Beans. Den er tænkt som et praktisk redskab til at skabe gode oplevelser for børn med og omkring mad, så børnene kommer godt i gang med deres madliv.

Om opskrifterne Opskrifterne er ikke tænkt som en kostplan eller en facitliste, men som inspiration til god, sund og varieret mad lavet fra bunden. Hvis du søger mere viden om børns sundhed og kost, så kan du konsultere det store udbud af piecer, bøger og hjemmesider, der findes, herunder sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Opskrifterne er gennemgående udviklet med henblik på, at børn kan være med til at lave dem. Vi giver tips til det undervejs, men det er selvfølgelig noget, der varierer med alder, og som I sammen vil finde ud af at gøre på jeres måde.

Endelig vil vi foreslå, at I skæver til sæsonen, når I vælger de opskrifter, I vil lave. Det giver ofte god mening i forhold til madbudgettet, og giver under alle omstændigheder mere smag for skillingen.

Vi har inkluderet en liste over sæsonråvarer til allersidst (side 78).

kende gennem deres sanser, så børnene ved at lege og have det sjovt får forudsætninger for at udvikle sunde og varierede madvaner.

Nogle børn er kræsne, andre børn er altædende. Det har ikke mindst noget med alder at gøre, da de fleste børn omkring toårs-alderen går igennem perioder med kræsenhed, eller ”neofobi”, som man kalder små børns modvilje mod at smage nye ting. Det er en helt naturlig ting, men vi kan samtidig nænsomt ’puffe’ børn i retning af et mere modigt forhold til mad. Netop her er legen et godt redskab.

Aktiviteterne kan være med til at udvikle børns forhold til mad, men de er forhåbentlig også sjove i sig selv, og kan supplere andre ting, I kunne lave sammen. De er alle sammen tænkt som forslag, så gør det på jeres egen måde, vælg det, der inspirerer jer, og arbejd gerne videre med det hele, så aktiviteterne passer til jer.

Om at få mad til at smage (virkelig) godt Med gode friske råvarer og en god opskrift ved hånden (eller i hovedet) er vi et godt stykke på vejen til mad, der smager dejligt, og som gør os tilfredse.

Men der er samtidig nogle redskaber fra kokkens værktøjskasse, som kan bruges til at skabe virkelig gode smagsoplevelser.

Om aktiviteterne Nysgerrigheden er en af børns stærkeste impulser og dejligste egenskaber. Aktiviteterne er udviklet med henblik på at give børns nysgerrighed på madens verden frit løb, med udgangspunkt i vores fælles workshop. De skal bidrage til, at børnene opdager smage og dufte og lærer madens verden at

Det handler først og fremmest om at smage på maden undervejs, og så justere smagen. Denne tilsmagning handler især om at balancere grundsmagene, surt, sødt, salt og bittert mod hinanden.

Hver især gør disse smage noget forskelligt for den samlede smagsoplevelse: Salt fremhæver madens smag generelt. Du kender helt sikkert den utilfredsstillende oplevelse af undersaltet mad. Det er ligesom om madens smag

SIDE 6 | AKTIVITETER

ikke rigtig kommer til sin ret, selvom der er masser af velsmagende ingredienser i. Når du så tilsætter lidt mere salt, så er den der! Samtidig skal vi dog selvfølgelig passe på ikke at vænne os til alt for meget salt, da saltet har en sundhedsmæssig indvirkning.

Sødt giver en rundere smag, og det er tit godt med lidt sødt i retter med stor syrlighed. Det kan være tomatsuppen, dressinger, saucer, gryderetter mm, der skal have et ganske lille sødt touch. Selvom man gerne vil holde igen med sukkeret, eller måske helt undgå det, så er et dryp honning eller en tsk. sukker i en ret ikke noget, der har en nævneværdig ernæringsmæssig betydning. Sødme kan også komme mere uventede steder fra, f.eks. fra løg, når de tilberedes, gulerødder og andre rodfrugter.

Surt er sammen med saltet en af de vigtigste smage, når man smager maden til. Kogte grøntsager, rodfrugter, saucer, dressinger, salat og meget andet kommer først rigtigt til live, når det får et pift af noget syrligt. F.eks. fra eddike eller citronsaft. Al mad, som er fed eller sød i smagen, har brug for noget syrligt til at skabe balance.

Bittert er ligesom den syrlige smag god til at holde sødme og fedme i skak. Den friskhed, du oplever i smagen, hvis du f.eks. bruger friske krydderurter, kommer især fra bitterheden.

Umami er de femte grundsmag. Den spiller ikke helt den samme rolle i selve tilsmagningen til sidst, men den betyder meget for helheden i smagsoplevelsen.

Det er den fyldige smag, der kommer fra kød, men også fra ingredienser som modnede oste, f.eks. parmesan, modne tomater og svampe. Hvis du vil have godt med smagsfylde i maden, er det nogle af de ingredienser, du skal have fat i.

AKTIVITETER | SIDE 7

Aromaer er selvfølgelig også meget afgørende for smagsoplevelsen, selvom det egentlig er næsen, vi oplever aromaer med. Det aromatiske er et meget mere rigt univers end grundsmagene, da mennesket kan skelne tusindvis (måske millioner, forskerne er uenige) af forskellige dufte. I køkkenet kan du bruge aromatiske ingredienser til at få maden til at smage af mere; prøv for eksempel at bruge citruskal, hvidløg, sennep og krydderurter, og oplev hvordan smagen kommer til live.

KILDER TIL UMAMI, DEN 5. GRUNDSMAG

Endelig handler en god madoplevelse om konsistens. Det er især godt at tænke over, at maden både skal have noget blødt og noget sprødt, så der er balance. Det er derfor, det er lækkert med noget sprødt at drysse på en kartoffelsuppe, eller en sprød salat til en gryderet med ris, osv.

Det ”hellige” måltid

Her er eksempler på kilder til grundsmagene:

KILDER TIL SALT Et væld af forskellige salte på markedet samt soyasauce, kapers, fiskesauce.

KILDER TIL SURT Eddike, vin, citrussafter, frugter som f.eks. æbler og bær og desuden syrnede mælkeprodukter, som yoghurt og creme fraiche.

KILDER TIL SØDT Diverse sukkertyper, honning, sirup, frugtsafter, sød vin, rodfrugter, korn, gryn og pasta, og løg, når de tilberedes.

KILDER TIL BITTERT De fleste krydderier og krydderurter – tørrede og friske – nogle grønne salater, kål, citrusskal, oliven, rå løg, øl, kaffe, te, kakao.

Smagen kan beskrives som ’sødlig, kødlig og fyldig’, men er alligevel anderledes end sukker.

Du oplever f.eks. smagen i fond-baserede gryderetter, skaldyrssuppe, i modne tomater, parmesan, i svampe og i kød, og oplevelsen skyldes råvarernes indhold af glutamat. Især i det kinesiske køkken bruges glutamat i sin rene form som tilsætning, det såkaldte ”trejde krydderi”, for at give maden umami.

Måltiderne er for de fleste af os højdepunkter på dagen. Noget, vi nyder og glæder os til, og et sted vi kommer hinanden ved. Og for den eller de, som har stået i køkkenet, er måltidet også belønningen for et stykke arbejde. Derfor er måltidet også på en måde helligt; noget vi skal nyde sammen i stilhed eller samtale, alt efter hvad vi har lyst til, og hvor der ikke skal lægges for store ambitioner for dagen.

Samtidig kan man godt tænke over, hvad der skaber det gode måltid, og hvordan man imødekommer eventuelle udfordringer.

En af de gode ting ved måltidet er gentagelsen. At man gør det på en bestemt måde ’her hos os’, som netop er en af de ting, man kan glæde sig til, og som børnene lærer en masse af at være en del af.

Det er alt fra tidspunktet, til hvordan man sidder, det service man spiser af, osv. Måske har I rutiner, hvor børnene også har et ansvar som at hente kopper, lægge bestik på bordet eller andet.

At børnene er med til at forberede måltidet, og ikke mindst bidrager til madlavningen – måske ikke hver dag, men så tit, I nu kan – er med til at gøre måltidet endnu mere særligt. Børnenes ”hjælp” i køkkenet kan også være med til at motivere kræsne/mad-forsigtige børn til at spise noget, de ellers ikke ville have smagt på.

Et spørgsmål for sig er selvfølgelig, om børnene så spiser maden. Det er ikke altid til at forudse, og det kan være en udfordring at håndtere. Vi har ikke nogen endegyldig løsning, men der findes nogle gode råd, man kan ty til. Et af dem er at have lidt is i maven og prøve at tilbyde en afvist råvare eller ret flere gange, og se om ikke børnene overgiver sig.

Nogle mener, man skal afkræve af børn, at de smager på det, man serverer. Men de fleste eksperter i børns madvaner påpeger faktisk, at det kan have en negativ effekt, hvis børn tvinges til at smage på noget, de virkelig ikke har lyst til. Men der kan selvfølgelig være forskel på, om barnet virkelig ikke har lyst, eller det blot er lidt stædighed, som kan overvindes.

Mange oplever, at det virker godt ikke at have alt for meget fokus ved bordet på, om børnene spiser et givent måltid eller ej. Derfor går det ofte bedre med børns spisning i dagplejen eller institutionen end det gør derhjemme, da netop dette er meget svært for forældre!

En idé, som bruges hos en dagplejer i Herning kommune, er at have en tom tallerken på midten af bordet, hvor de ting man ikke kan lide, kan lægges ind. Så en enkelt ting på tallerkenen ikke ødelægger det hele.

Måltidet er også et sted, hvor vi kan tale sammen, og hvor børnene kan lære en masse. De lærer selvfølgelig først og fremmest, hvad et måltid er for noget, men det kan også være stedet for en hyggelig samtale om maden, hvor den kommer fra, hvad den smager af osv.

SIDE 8 | AKTIVITETER

AKTIVITETER | SIDE 9

AKTIVITE TE R S an s elege Mad s om lege tøj A ndre lege Ud f lug ter D yr kning V ild mad

SIDE 10 | AKTIVITETER

AKTIVITETER | SIDE 11

SANSELEGE Blindsmagning

Gæt duften

Gæt, hvad du spiser

Snus dig frem

Denne leg er med til at skærpe smagssansen, og den udfordrer børnenes mod på at smage.

Mange børn, synes den er sjov, men den kræver tillid og fungerer bedst, hvis man går langsomt frem og ikke udfordrer for meget fra starten. Det er selvfølgelig altafgørende, at børnene har lyst til at være med.

Dette er samme grundide som den foregående øvelse, men med lugtesansen i centrum.

Fortæl børnene, hvad det går ud på inden, og hvis de har lyst, så giv dem bind for øjnene, så de kan prøve at smage uden at kigge og gætte på, hvad det er, de spiser. Du kan bruge alt spiseligt, men start med ’nemme’ ting, som børnene allerede kan lide, f.eks. agurk, æble, banan, rugbrød, tomat, rosiner, mm.

Igen er det en god idé at gå langsomt frem, og først vise børnene de ting, de skal gætte; i hvert fald første gang, I leger legen. Den leg fungerer selvfølgelig bedst med højaromatiske råvarer, dvs. emner, der har en stærk duft så som appelsin, banan, kanel, hvidløg, citroner, jordbær karry osv. Men alt kan bruges. Det er ikke nogen let øvelse, men den er sjov, og den er med til at skærpe lugtesansen, som børnene vil opleve er en stor del af vores måde at sanse mad på.

Når børn har duftet og gættet, så lad dem endelig smage, hvis de har lyst.

En god idé er at starte med at vise børnene de ting, de skal smage på, inden de får bind for øjnene, så de er forberedte. Når børnene så kender legen, kan man udfordre lidt mere.

Prøv at kombinere legen med at spørge børnene, hvilke grundsmage, emnet smager af. Er det surt, sødt, salt, bittert. Du kan evt. prøve at holde børnene for næsen, når I snakker om grundsmagene; så kan man nemlig kun smage grundsmagene (se mere om disse side 6). Det giver også børnene en ide om, at de bruger lugtesansen meget, når de spiser.

UDSTYR: Bind til øjnene, ting at smage på (brug hvad du har)

LÆRING: Træning og smagssansen og skærper smagssansen

UDSTYR: Bind til øjnene, råvarer at dufte til

LÆRING: Træning og skærpning af lugtesansen

SIDE 12 | AKTIVITETER

AKTIVITETER | SIDE 13

Opdag grundsmagene

Mærke-kassen Føl dig frem, og gæt en råvare

Lær det sure, søde, bitre og salte at kende

I denne leg, bruger børnene deres følesans til at identificere råvarer. Det er noget, alle børn kan være med til, men det kan især være et godt sted at starte for børn, som er lidt kræsne, og måske ikke har lyst til at smage på råvarerne. Denne leg kræver ikke så meget madmod, men den gør børnene fortrolige med råvarerne, og er en god anledning til at træne navnene.

Mange børn har allerede en ide om nogle af grundsmagene. De kan måske f.eks. sætte ord på, at noget er surt. Denne leg kan hjælpe til at gøre børnene opmærksomme på fire af grundsmagene; surt, sødt, salt og bittert. Den femte grundsmag, umami, er lidt sværere at inkludere med små børn.

Legen kan sættes op på to måder: Lav en simpel mærke-kasse, f.eks. ved at skære hul i en papkasse eller toppen af en skotøjsæske, så børnene kan stikke hånden igennem hullet og mærke. Alternativt kan du give børnene bind for øjnene.

Legen fungerer ved, at du – evt. sammen med børnene – laver små brikker eller billeder, som kan være tegninger, du/I selv laver, eller billeder eller illustrationer hentet fra nettet af forskellige råvarer, som passer til grundsmagene. Se kilder til grundsmagene side 6.

Kom en råvare i kassen uden at børnene ser det, og lad dem på skift mærke og gætte.

Når I har brikkerne, så går det ud på, at du siger en smag, f.eks. ”surt”, og så skal børnene finde en brik, der passer. F.eks. en citron. Den kan også laves omvendt, hvor børnene finder en brik selv, og så skal sige, hvad den smager af.

Her kan du bruge virkelig mange råvarer, men det er bedst med ting, som ikke er ubehagelige at røre ved. F.eks. æble, gulerod, agurk, broccoli, appelsin, solsikkekerner – men kun fantasien sætter grænser.

Det er en god idé, hvis du også har råvarer, som børnene så kan smage på, så de også oplever smagene. Legen kan evt. leges i forbindelse med et mellemmåltid eller frokost.

Hvis børnene selv får lyst til at dufte og smage undervejs, så lad dem endelig.

UDSTYR: Papkasse, skotøjsæske eller anden velegnet beholder, med et hul i. Alternativt bind til øjnene. Råvarer til at mærke på.

LÆRING: Fortrolighed med råvarer, et skridt på vejen til at smage. Træning af navne.

UDSTYR: ”Brikker” med billeder, råvarer til at smage

LÆRING: Kendskab til grundsmage, skærpning af sanser

SIDE 14 | AKTIVITETER

AKTIVITETER | SIDE 15

MAD SOM LEGE TØJ Farve-snyd

Grøntsags- og frugtudsmykning

En leg med farver, der gør børn fortrolige med råvarer og smage

En leg, der fører til et måltid

Når man laver om på virkeligheden, kan det hjælpe med at åbne øjnene for den. Her får en leg med farver børnene til at smage ekstra efter og til at tænke over farverne på råvarer og træne deres navne.

Ideen er at give noget velkendt en anden farve ved at bruge frugtfarve. Prøv f.eks. at koge pasta, ris eller kartofler i vand med blå eller rød frugtfarve. Vand, mælk eller juice kan også farves.

Det er sjovt at gøre dette sammen med børnene, så de ser processen, og så lad dem smage (smagen er uændret).

Ud over, at ændringen af farven sætter fokus på smagen, så kan det være en sjov måde at engagere børn, som måske er lidt forsigtige med at smage på maden. Måske synes de, det er sjovt, hvis de har været med til at give maden en anden farve.

Denne aktivitet forener leg med madlavning, og hænger godt sammen med et måltid. Her kan børnene rigtig lege med farver og være kreative, og resultatet er spiseligt. Mange børn vil synes det er sjovt at spise det, de selv har lavet, og det derfor også en god måde at få introduceret nye typer frugt og grønt, eller give en chance til grøntsager, som børn ikke har haft så meget lyst til at spise før.

Skær ganske enkelt grønt og/eller frugt ud i mindre stykker, og læg det frem til børnene sammen med engangstræspyd, som ikke er alt for spidse. De små skal nok hjælpes, mens de større børn sagtens selv kan trække de grønne sager på spyd.

Husk, hvis du bruger grove grønsager, f.eks. rodfrugter og især kartofler, kan det være en god idé at koge dem lidt først, så de er nemmere at have med at gøre, og så selvfølgelig køle dem ned inden.

Når I er færdige, så kan frugtspyddene spises som mellemmåltid, og grøntsagsspyddene kan tilberedes i ovnen eller på grill (bare drys med lidt salt, evt. krydderurter og lidt olie inden tilberedning), og serveres som del af en frokost.

YOGHURT MED FARVE En variant af denne leg, er at give morgenmaden lidt kulør: Del 1 liter yoghurt op i 3-4 skåle, og giv hver skål lidt frugtfarve. Bland rundt, og så har du forskellige farver. Nu kan børnene blande på kryds og tværs, eller man kan lave mønstre, ansigter og andre tegninger i yoghurten.

UDSTYR: Frugtfarve, råvarer til at farve og smage (f.eks. pasta, ris, kartofler, mælk, vand, yoghurt mm.)

LÆRING: Sansetræning, fortrolighed med smag, bevidsthed om farver og deres navne

FORSLAG TIL FYLD: Frugt: Melon, vindruer, jordbær, banan, æble, pærer, kiwi, annanas, blåbær, fersken.

Grønt: gulerod, agurk, broccoli, tomater, peberfrugt, knoldselleri, blegselleri, blomkål.

UDSTYR: Trægrillspyd, frugt og grønt

LÆRING: Motorik, fortrolighed med råvarer, inddragelse i madlavning

SIDE 16 | AKTIVITETER

AKTIVITETER | SIDE 17

Emil i grøntsagsskuffen

Regnbuen

Grøntsager arrangeret i regnbuens farver

Figurer af grøntsager

Brug madens farver i en skulptur

Ligesom Emil fra Lønneberg snittede små figurer, når han skulle have tiden til at gå i brændeskuret, kan det være ret sjovt at lave små figurer af frugt og grøntsager.

Hvis du har godt med rester af forskellige grøntsager og frugter, så prøv at skære dem ud i stykker, gerne sammen med børnene. Lad nu børnene arrangere dem efter farve, og snak om, hvad farverne og råvarerne hedder. Nu kan stykkerne lægges i mønstre, f.eks. i en regnbue, eller i kan bygge et tårn. Det kan være på et spækbræt eller på køkkenbordet, så børnene kan smage bagefter – eller grøntsagerne kan ryge i gryden til en suppe eller gryderet. Alternativt, hvis I gerne vil ’udstille’ og gemme resultatet lidt, kan I lime kunstværket, f.eks. en regnbue, på et stykke pap.

Æbler, pærer, gulerødder, agurker og mange andre faste/grove fugter og grøntsager er gode at skære til og forme. Og med små tandstikkere kan I sætte udskårne stykker og forskellige grøntsager og frugter sammen (efter samme princip som kastanjedyr).

Tænderne er også et godt redskab! Og det får børnene til at smage på sagerne, uden at tænke over det.

Kun fantasien sætter grænser: prøv at lave en en æblemand med ben af agurkestænger, en vindrue-slange eller en pære-dame med gulerodshat. Og lad endelig børnene smage undervejs.

En anden måde – hvor man dog ikke længere kan spise af tingene – er at klistre stykker af grønt på et stykke pap, så det ligner forskellige dyr (der findes masser af inspiration, hvis du søger på nettet).

Undgå evt. meget saftige frugter som modne pærer og ferskner, da de er svære at lave figurer af.

UDSTYR: Frugt og grøntsager, små urteknive, tandstikker, evt. lim og pap

LÆRING: Fortrolighed med råvarer, motorik, kreativitet, tilløb til madmod

UDSTYR: Frugt og grønt, skærebræt – evt. pap og lim

LÆRING: Fortrolighed med råvarer og farver, motorik, kreativitet, tilløb til madmod

SIDE 18 | AKTIVITETER

AKTIVITETER | SIDE 19

Kan kombineres med grøntsagstryk side 20

Madmaling

Puste og male æg

Farver fra juice og frugtfarve på tøj og papir

En påskeleg, som er sjov hele året

Spiselig maling forener en aktivitet, som de fleste børn er meget fortrolige med – at tegne – med et spise- og sanseunivers. Børnene kan være med til at lave farven, og de må godt smage på den, når de begynder at male. Det smager ikke af så meget, men det er sjovt for børnene, at det er spiseligt.

Børn synes som regel alle led i denne leg er sjov – fra pustning til maling og dekoration med æggene – og indholdet af æggene behøver ikke gå tabt.

Her er en let opskrift på spiselig maling, som kan bruges på pap, papir og stof. ½ dl maizena ½ dl mel 2 ½ dl vand eller frugtjuice (større mængde, hvis mailingen skal være tynd) 1 tsk. salt frugtfarve

UDSTYR: Ingredienser til maling (se ovenfor), samt pensler og papir, pap eller stof til at male på

1. Kom

mel, maizena, salt og 1 dl vand i en gryde, og bland det til en tyk masse 2. Kom gryden på et komfur, og sæt den på middellav varme.

3. Tilsæt ½ dl vand ad gangen, og pisk det ud til en homogen masse, mens det varmes op 4. Tilsæt derefter igen ½ dl vand, og gør det samme. Fortsæt sådan, indtil du har brugt den angivne mængde vand.

5. Kom massen i flere små beholdere og tilsæt forskellige frugtfarver til hver beholder 6. Malingen kan gemmes i køleskabet, eller i fryseren, hvis det er mere end et par dage.

LÆRING: Motorik, tegning, sjov med sanser

Lav huller i begge ender af et ukogt æg – brug spidsen af en urtekniv, eller sæt en tegnestift på bordet og pres forsigtigt enden af ægget ned på den. Pust indholdet ud og ned i en skål, ved at puste kraftigt i den ene ende. Det synes børnene ofte er mægtig sjovt. Mal æggene med maling, gerne af den hjemmelavede spiselige slags fra modsatte side, og pynt med dem i vinduer eller andre steder.

Brug blommer og hvider til at bage, til omelet, røræg eller andet.

UDSTYR: Æg, tegnestift eller urtekniv, maling (gerne hjemmelavet, se side xx. Ellers almindelig vandfarve)

LÆRING: Motorik, herunder at puste, tegning

SIDE 20 | AKTIVITETER

AKTIVITETER | SIDE 21

Kan kombineres med madmaling side 18

Madder med form

Grønsagstryk Når man bruger grøntsager til at lave tryk, så får børn råvarerne mellem hænderne uden at det handler om at spise i første omgang. Det er et godt trick, når man skal introducere nye ting eller prøve igen med grøntsager, der ikke er så populære. Det er derfor et godt redskab til kræsne børn, men det er sjovt for alle børn.

Brug gerne en masse forskellige grøntsager og frugter, gerne nogle nye, som børnene ikke kender. Skær grøntsagerne på tværs, så du får et tværsnit af dem. Lad endelig børnene dufte og smage undervejs, og tryk herefter med maling på papir, pap eller stof. Hvis I bruger den spiselige maling (se side 18), kan de sagtens spises efter, og de kan evt. vaskes og bruges igen.

UDSTYR: Grøntsager og frugter, spiselig maling (se side 18) eller anden maling, papir, pap eller stof

LÆRING: Motorik, sansetræning, tilløb til madmod

Udstikning af brød Dette er en sjov og dekorativ måde at peppe madderne op på, som børnene kan være med til.

Det er ret sjovt for børnene at få sin leverpostejsmad formet som en gris, eller sit yndlingspålæg på et hjerte.

Det brød, der bliver til overs, kan børnene spise imens, I sammen udstikker madderne.

Den lidt mere kreative måde, hvor der heller ikke går noget til spilde, kræver både et stykke mørkt og et stykke lyst brød. Udstik begge stykker brød, og byt så om, så det inderste af det ene brød sættes ind i det yderste af det andet, og omvendt. Så har I to stykker flot tofarvet brød.

UDSTYR: Figurkage-udstikkere, mørk brød, lyst brød (gerne fuldkorn)

LÆRING: Motorik, sjov med mad, som giver lyst til at spise

SIDE 22 | AKTIVITETER

AKTIVITETER | SIDE 23

ANDRE MADLEGE Over eller under jorden?

Gæt hvor grøntsagerne kommer fra Vi er så vant til, at det, vi spiser, kommer fra supermarkedet. Det kan være godt nogen gange at huske børn på, hvordan tingene vokser. En god lærerig øvelse for børn i alle aldre er derfor en lille quiz om, hvordan grøntsager og frugter vokser.

Vælg nogle frugter og grøntsager, enten som du har i køleskabet, eller som blot er på billeder eller tegninger. Og tag dem så en ad gangen, og spørg, hvor de vokser; over, under eller på jorden. Det kan være sjovt at lade børnene svare med tegn: at pege op eller ned, eller flad hånd for tæt på jorden. Hvis du har mulighed for bagefter at vise børnene på billeder, hvordan tingene vokser, giver det en ekstra dimension.

Kærn fløde til smør En god gammeldags foreteelse I kan sagtens lave jeres egen smør, og processen er ret enkel for børnene at være med til.

Bagefter kan I smørre det hjemmekærnede smør på brødet.

I skal bruge: ½ l fløde ½ tsk. fint salt

EKSEMPLER Over: Æbler, bananer, appelsiner, kirsebær, hindbær, vindruer, Under: Kartofler, gulerødder, løg, rødbeder, rodfrugter, radisser På jorden: Jordbær, græskar, ærter, krydderurter, bønner, agurker, tomater

UDVIDELSE

Sådan gør I: Pisk fløde og salt i 3-5 minutter med en håndmixer, eller kom fløde og salt i mindre fryseposer, bind knude på, så der stadig er godt med luft i dem, og ryst dem.

Efter et stykke tid skiller fløden og bliver til smør og kærnemælk.

Hæld kærnemælken fra (brug den til at drikke eller til at bage med).

Kom smørret i en beholder; det kan holde sig i køleskabet i en god uges tid.

Du kan udvide legen ved at lade børn gætte om råvarer kommer fra marken, drivhuset eller dyret. Det kan give en snak om dyrene og hvordan nogle ting kommer langvejs fra og skal gro i drivhus for at vokse på vores breddegrader. Eksempelvis: Gris: bacon, leverpostej, spegepølse.

Kylling: æg, pålæg, kyllingelår, kyllingebryst.

Ko: mælk, ost, mejeri, oksekød.

Drivhus: Agurker, tomater, vindruer, peberfrugt, chili, citroner, appelsiner Marken: Løg, gulerødder, kartofler, græskar, ærter, radisser, jordbær

UDSTYR: Råvarer eller billeder til at gætte ud fra

LÆRING: Viden om hvor råvarerne kommer fra, træning af navne

UDSTYR: Fløde, salt, håndmixer eller fryseposer

LÆRING At smør kommer fra fløde, motorik, deltagelse i madlavning, som giver lyst til at smage

SIDE 24 | AKTIVITETER

AKTIVITETER | SIDE 25

UDFLUG TER Kan du finde det?

Tag børnene med i supermarkedet Det kan selvfølgelig være en praktisk udfordring at have børnene med ud at handle, men der er rigtig meget god læring i en tur i supermarkedet – eller til grønthandleren, slagteren eller fiskehandleren.

En tur i supermarkedet er en god anledning til at tale om alt det, man ser, og hvis I har tid og overskud til det, så prøv at sende børnene på små missioner. Lad dem finde en agurk, eller pege på gulerødderne, og lad dem vælge de æbler, I skal have – osv. Det gør det også sjovere, når I kommer hjem og skal pakke varerne ud, at børnene har været med til at finde dem.

Tegn din frokost Giv børnene mulighed for at tegne det, de har spist til frokost, det de godt kunne tænke sig i morgen eller deres livret. Det kan også være fantasimad. Som ramme for tegningen kan du tegne eller printe en tallerken med kniv og gaffel, som børnene skal fylde ud.

LÆRING: Fortrolighed med råvarer, glæde ved at hjælpe

SIDE 26 | AKTIVITETER

AKTIVITETER | SIDE 27

Børnenes eget supermarked I stedet for at lægge alle varerne i køleskabet med det samme, når I kommer hjem fra at handle, kan du lade børnene lege supermarked med nogle af tingene, f.eks. grøntsager og tørvarer, inden alt sættes på plads. Gem evt. nogle mælkekartoner, æggebakker, pakker fra morgenmadsprodukter og lign. til at bruge også.

Gårdbesøg Se dyr og afgrøder tæt på Hvis man spørger, er der rigtig mange landmænd eller grøntsagsavlere, der vil sige ja til, at du kan kigge forbi med børnene. Der findes også hjemmesider, hvor man kan arrangere gårdbesøg, men prøv at undersøge, hvad der ligger i nærheden af jer, og kig evt. bare forbi og spørg.

Måske med henblik på en tur sammen med andre dagplejere.

Det er både sjovt og lærerigt for børnene at komme til at se dyrene, gå ned mellem rækkerne i et drivhus, gå på opdagelse i en jordbærmark, eller komme ud på en mark med afgrøder eller i en stor køkkenhave. Hvis der kan smages undervejs, er det endnu bedre.

AT HIVE NOGET OP AF JORDEN

UDSTYR: Varer og gammel indpakning

LÆRING Kendskab til varer og det at købe ind

Særligt skønt er det, hvis børnene selv kan prøve at hive noget op af jorden, og det kommer med hjem i køkkenet og bliver til mad. Hvis du selv har en køkkenhave – se evt. side 28 – så giver denne del sig selv, men der findes også mange ”pluk selv”-steder rundt i landet, og der vil sikkert også være landmænd og naboer, som vil lade børnene se med fingrene.

SIDE 28 | AKTIVITETER

AKTIVITETER | SIDE 29

DYRKNING Køkkenhave i en spand

Højbede og plantekasser

Kartofler

På lidt eller meget plads

En køkkenhave er dejlig at have, men mindre kan i den grad gøre det. Grønne spiselige sager kan vokse i vindueskarmen, på dørtrinnet, i indkørslen og alle andre steder, hvor der kan stå en beholder med jord. Uanset om det er den store køkkenhave eller en lille karsepotte, så er det sjovt for børnene at følge med i væksten, fjerne ukrudt, vande, og til sidst, spise. Kartoflerne, som vi er særligt glade for i det danske køkken, dyrkes normalt på marker og i køkkenhaver. Men der er en nem måde, som er sjov sammen med børn, og ikke kræver hverken mark eller have:

Her er mulighederne mange, også hvis pladsen er kneben. Alt, hvad der kan kommes jord i kan faktisk bruges som plantekasse.

Du skal bruge: • En eller to plastikspande (specielle kartoffelspande kan købes i byggemarkedet, men du kan også bruge almindelige) • Tre kartofler (kan evt. forspires i et mørkt rum) • Jord (havejord eller kompost, eller spagnum, eller en blanding. Undgå nygødet jord)

Hvis du vil lave ”rigtige” højbede, som er i en fin arbejdshøjde til børn, så sørg ideelt set for, at der er 50 cm jord fra bund til top, så planternes rødder kan brede sig (dybden er vigtig, hvis I skal plante rodfrugter, men ikke for urter, salat, ærter, blomster og andre planter med frugt over jorden). Lav gerne kasserne forholdsvis smalle, så det er nemt at komme til alle planterne.

Undgå trykimprægneret træ. Kasserne kan laves med eller uden bund, men sørg altid for, at vandet kan løbe fra, så rødderne ikke drukner. Sørg for at fylde dine højbede med en god jord og gød et par gange i løbet af sommeren. På nettet findes der masser af detaljeret inspiration til, hvordan du rent praktisk bygger højbede.

I skal i gang mellem midt marts eller start april. Lav 4-5 huller i bunden af spanden på ca. 2 cm. Fyld spanden op med ca. 15 cm jord, og læg kartofler (1-3 stk.) på jorden, og dæk så til med mere jord, så kartoflerne er på ca. 10 cm dybde. Stil spanden uden for, vand regelmæssigt, og når den grønne plante viser sig, så kom lidt mere jord på. Man skal altid sørge for, at kartoflerne er helt dækket med jord, ellers bliver de grønne og kan ikke spises!

I kan høste kartofler 2-3 måneder efter plantning, lige når blomsterne på planten begynder at åbne sig. Lad ikke børnene spise af planten, den er giftig, og grønne kartofler skal også kasseres.

Kartofler i kikkasse Prøv at bruge to spande i stedet for én. Skær et stort rektangulært hul på begge sider af den ene spand, og sæt den inden i den anden. Lav så huller i bunden gennem begge spande. Plant kartoflerne som beskrevet ovenfor, og når spanden har stået et par uger, kan I forsigtigt fjerne den yderste og se på det fine rodnet, kartoflerne har dannet. Sæt den yderste spand på igen, når I har kigget. Når det er tid til at høste kartoflerne, så sæt spanden på et underlag, fjern den yderste spand, og lad børnene fiske kartofler ud med hænderne.

MEGET ANDET KAN BRUGES SOM ET ALTERNATIVT HØJBED Et gammelt badekar, en zinkbalje, en tønde eller en gammel sandkasse, men også krukker, mælkekasser og spande (som med kartoflerne), kan bruges efter præcis samme princip. Det giver jer en minikøkkenhave, som kun kræver et dørtrin. Husk blot de simple grundregler for højbede, og sørg især for, at vandet kan løbe fra. Jo mindre kassen/spanden/krukken er, jo oftere skal I som regel vande, så jorden ikke tørrer ud.

SIDE 30 | AKTIVITETER

AKTIVITETER | SIDE 31

Vindueskarmen Et mini-drivhus indenfor I vindueskarmen får væksterne masser af lys, og børnene kan følge med på tæt hold hver dag.

Du kan bruge små potter, mælkekartoner eller gamle gryder, blot du sørger for, at der er huller til vandet. Du kan dyrke masser af spiselige sager i vindueskarmen, f.eks. dild, kørvel, karse, koriander, eller salater, jordbær, tomater, chilier mm.

BASILIKUM En plante, der som regel vokser fint og hurtigt, smager dejligt, og er sjov for børnene at spise.

Direkte fra planten eller på maden, på pizzaen eller i pastasaucen. Her er en fremgangsmåde, der bør virke hver gang, og i øvrigt kan bruges til de fleste krydderurter.

Fyld en mellemstor potte med hul i bunden og undertallerken 2/3 op med pottemuld. Placer basilikumfrø med ca. 1 cm mellemrum på mulden, og dæk med 2-3 cm muld. Tryk mulden lidt fast i potten, og vand. Spænd et stykke husholdningsfilm ud over toppen af potten, og fastgør evt. med en elastik. Placer potten i et solvendt vindue (dog ikke et sydvendt vindue om sommeren), og lad filmen blive på potten, indtil der er kommet tydelige spirer op. Vand let dagligt og sørg for, at jorden ikke bliver tør, uden at drukne frøene. Når spirerne har fået de første topblade, kan du se, hvor mange planter, der kommer. Fjern nogle af dem ved at hive dem op med rod, så der kun er 4-5 planter tilbage per potte. Efter nogle uger kan i høste af bladene, og hvis I nøjes med at tage bladene, kan planten klare sig længe.

Avocado-træ Et indendørs haveprojekt for den tålmodige Hvis I spiser avocado, er det sjovt at vise børnene, at stenen kan bruges til noget. En avocadosten kan plantes og blive til et træ. Det kræver blot en mellemstor krukke, masser af tålmodighed – og nogle gange lidt held, da det ikke altid lykkes.

Sådan her får I den bedste chance for succes: Fyld en mellemstor potte med hul i bunden og undertallerken 2/3 op med pottemuld. Placer avocadostenen med ”enden” vendt opad. Kom nu jord over stenen, så den bliver dækket og har ca 2-3 cm jord over sig. Tryk jorden lidt sammen, men ikke for hårdt. Vand og placer potten et mørk sted (det behøver ikke være helt mørkt, men undgå direkte sollys). Vand ofte, da jorden ikke må tørre ud. Vær tålmodig, da der godt kan gå et stykke tid, inden den første spire viser sig. Når planten kommer frem, tåler den mere sol, men stil den ikke i en solvendt vindueskarm.

Hvis I passer og plejer avocadoplanten kan den blive til et helt lille træ. Plant den da gerne om til en større krukke, så rødderne får plads. I skal dog ikke regne med at kunne høste avocadoer.

Personlige karsepotter Det er hyggeligt for børnene at have sin helt egen potte, som de kan vande og følge. Sådan her kommer I i gang: Skær 5-6 cm af bunden af en mælkekarton. Denne lille karsepotte kan I evt. dekorere med farver, så hvert barn kan kende sin egen, f.eks. ved at male ansigter på de fire sider, så det ligner hår, når karsen vokser op.

Fyld mælkepotterne med vat til kanten, og vand forsigtigt, så vattet bliver fugtigt. Drys karsefrø ud over den våde vat; de må gerne ligge tæt. Stil potterne lyst, dog ikke i direkte sollys, og læg et stykke husholdningsfilm over, og prik en masse små huller i; på den måde laver du et lille drivhus. Efter få dage er karsen begyndt at spire. Tag filmen af, og vand derefter dagligt.

Efter 8-10 dage er karsen vokset så højt, at den kan klippes og spises.

Bønnespirer Mange har prøvet at dyrke karse, men bønnespirer er også nemme at have med at gøre, og vokser ligesom karse hurtigt.

Sådan gør I: I skal bruge ca 1 dl tørrede grønne bønner. Man kan bruge alle slags tørrede bønner eller kikærter, men grønne bønner giver meget velsmagene spirer. Læg bønnerne i blød i ½ l koldt vand i ca. 12 timer. Efter de 12 timer, så sigt vandet fra, og skyl bønnerne igennem med kold vand. Kom bønnerne i en beholder med god plads og et løstsiddende låg, og stil den i køleskabet. Vær opmærksom på, at der ikke ligger synligt vand i bunden af beholderen, da det kan få bønnerne til at rådne. Nu skal bønnerne skylles hver 12. time. På den måde, bliver de vandet, og kan spire videre, men uden at stå i vand. Efter hver skylning, så kom bønnerne tilbage i beholderen, igen med løstsiddende låg, i køleskabet og uden synligt vand i bunden. Efter 2-3 dage er bønnerne spiret tilpas meget og kan spises som snacks eller i salater. Prøv jer gerne frem med forskellige slags bønner, og find jeres favorit.

SIDE 32 | AKTIVITETER

AKTIVITETER | SIDE 33

VILD MAD Pluk ramsløg Tag ud og find ’nordens hvidløg’ Der er mange spiselige urter i den danske natur, som man frit kan plukke løs af. En af de mest velsmagende og nemme at finde er ramsløg. Ramsløg pibler op af jorden fra marts måned og kan plukkes ind i juni måned. De har brede grønne blade, som dufter kraftigt af hvidløg, og senere smukke, små hvide blomster. De vokser typisk i koncentrere områder i skov, park og haver, og man kan også plante dem hjem i sin egen have. Men de vokser vildt og voldsomt, hvis de får gode forhold. Derfor kan man også roligt høste mange af dem i naturen.

Når I plukker dem, så læg et fugtigt viskestykke i bunden af en kurv. Brug en lille skovl til at løsne helt ned under rødderne, og nøjes med at fjerne de største jordklumper, når I er ude, og rens ellers ramsløgene, når I kommer hjem.

FORVEKSLING Ramsløg kan faktisk forveksles med den meget giftige plante liljekonval. Men når du dufter til planten, er du ikke i tvivl på grund af ramsløgenes meget tydelige hvidløgsduft, som liljekonval ikke har. Det er en god idé at orientere sig en florabog inden, så du ikke er i tvivl om udseendet.

I KØKKENET Ramsløg smager kraftigt af hvidløg, og er gode sammen med grøntsager i ovnen, i kartoffelsalat, snittet i grønne salater, i dressinger, i gryderetter, eller blendet til urteolie. En af de lækreste måder at bruge dem på er at lave en ramsløgspesto: blend 20 ramsløgblade med et lille bundt bredbladet persille, 30 g frisk brød uden skorpe, 50 g hasselnødder, 2 dl olivenolie, salt og peber, og evt. lidt honning eller rørsukker.

SIDE 34 | VILDE RÅVARER

VILDE RÅVARER | SIDE 35

Sødskærm

April

Vilde råvarer – året rundt Hvis I har blod på tanden i forhold til vilde råvarer, er her en oversigt over en masse af de lækreste og mest tilgængelige vilde råvarer i den danske natur. Svampene har vi ikke taget med pga. de giftige forvekslingsmuligheder. Men i modsætning til svampene er de giftige forvekslingsmuligheder for nødder, urter, frugter og bær begrænsede, hvis man ved, hvad man kigger efter. Det er selvfølgelig en god ide at konsultere en florabog med gode billeder eller illustrationer – og vigtigst af alt: at lære børn, at intet må spises, før de har spurgt en voksen. God jagt!

Langs skovbryn og i

Sødskærm smager lidt af

vejkanter. Sødskærm er en

lakrids. Stilkene er gode at

50–100 cm høj, anisduf-

gnaske på – og bladene

tende skærmplante med

smager godt hakket og

hvide blomster. Sødskærm

kommet i f.eks. pande-

kan forveksles med den

kager.

giftige skarntyde, der ligner den ganske meget.

Skarntyde har dog røde pletter på stænglerne og så lugter den ilde og slet ikke af lakrids. Er du ikke 100% sikker i din sag, skal du ikke plukke planten!

Mælkebøtter

Februar–april

I græsplæner, under

Pluk de mest friske blade

hækken, på enge. En roset af grønne blade, der se-

Skovsyre

April

I skovbunden. Bladene

Smag på de syrlige blade

og put dem i salater, i tær-

ligner kløver, de små

i skoven, og brug dem

ter, supper og omeletter.

blomster er hvide med

som grønt drys på fisk og

violette årer.

pålæg.

På fugtige og skyggefulde

Lad en håndfuld trække i

nere får de velkendte gule blomster.

Skovmærke Martsvioler

Marts

Maj

I hegn og krat. Martsviolen

Martsviolernes violette

steder, især i løvskov.

æblemost i 24 timer, det

er en lav flerårig plante

blomster kan kandiseres

Skovmærke er 10–30 cm

giver en spændende, par-

med runde, hjertefor-

og er gode at drysse på is.

høj med glatte blade i

fumeret smag. Eller blend

mede blade. Blomsterne

Dyp de enkelte blomster

kranse og hvide blomster.

to håndfulde med 200

er dybt violette og ligner

i æggehvide og herefter i

g sukker og brug det på

små stedmoderblomster.

flormelis, og læg dem til

friske bær eller på toppen

Martsviol er den eneste

tørre.

af en kage. Skovmærke

viol, der dufter.

kan også bruges i f.eks. cremer, saftevand og is.

Brændenælder

Marts–april

Løgkarse

Maj

I haver, hegn og skove.

Pluk dem med handsker

I løvskov, parker, haver

Pluk de første nye blade,

Brændenælden behøver

på! Brug de første, spæde

og i hegn. Kan blive op til

som er lysegrønne, tynde

vist ingen nærmere intro-

skud. Skyl og blancher

en meter høj, med hvid

og hjerteformede. Skyl og

duktion.

dem og brug dem, hvor du

blomst og tre–seks cm

hak dem, og brug dem,

ville bruge spinat.

lange frøstande.

hvor smagen af løg og sennep gør sig godt, f.eks. på et blødkogt æg – eller i

Ramsløg

Marts–juni

en salat.

I skov, park og haver.

Brug de hvidløgssmagen-

Ramsløg er en grønbladet

de blade i pestoer, brød,

urt med en stærk duft og

urtesalt og omeletter. De

smag af hvidløg. Rams-

små knopper, der kommer

På bøgetræer. Bladene er

Pluk dem friske, og smag

løg kan forveksles med

frem ca. 1. juni, kan du

ægformede, og de første

de syrlige, lidt bitre blade

liljekonval, som er meget

sylte til ramsløgskapers.

Bøgeblade

Maj

lysegrønne, som er dem,

på stedet. Er gode sam-

giftig. Men lugter du til

der kan spises, er bløde og

men med mælkebøttebla-

den, er du ikke i tvivl.

med små fine hår.

de i en salat.

SIDE 36 | VILDE RÅVARER

Hyldeblomst

VILDE RÅVARER | SIDE 37

Juni/juli

Skovkanter og gamle ha-

Lav hyldeblomstsaft og

ver. Hyldetræet kan være lavt og busklignende eller

Juli

September

(Se også Hyldeblomst). De

Lav hyldebærsaft eller en

drik den eller frys saften

hvide blomsterklaser er nu

gammeldags varm hyldebær-

til pind-is. Prøv også at

blevet til klaser med næsten

suppe.

op til otte meter højt.

dyppe blomsterskærmene

sorte bær. Klip dem af – og

Hylden blomstrer med

i pandekagedej og steg

pas på tøjet, farven er ikke til

hvide skærmformede

dem på panden. Eller

at spøge med.

blomster, som er bedst at

bland de små blomster

bruge, når de er unge.

med enten sukker eller salt, og lad det trække et

Mynte

Hyldebær

Havtorn

September

Ved kystnær, åben, sandet

Lav en marmelade af de

par dage inden du bruger

eller kalkholdig bund. Busken

sarte bær (kog dem kort i lidt

det. Hyldeblomstsukkeret

har stærkt tornede kviste, og

vand, tilsæt sukker i samme

i is, kage eller creme og

frugterne er gul-orange og op

mængde som bærrene, og

saltet som drys på kylling

til en cm i diameter – og ofte

kog, til marmeladen er klar), og

eller fisk.

talrige. Klip små grene med

spis den på ristet brød eller til

bær af, kom dem i fryseren og

vaniljeis.

Der findes mindst seks

Lav en dejlig kold sommer-

slå bærrene af frosne med en

arter af vild mynte i Dan-

te med mynte og citron

grydeske.

mark, f.eks. vandmynten,

og nyd den friske duft og

der vokser langs vandløb

smag, eller bland en yog-

og søer. Gnid på bladene,

hurt-myntedressing.

Hasselnødder

September/ oktober

Skov, krat, hegn og gamle

Spis dem friske – det er en

haver. Haslen er et lille træ

helt anderledes oplevelse end

og du er ikke i tvivl om, at

på seks–otte meter. Barken

de gemte, tørrede nødder,

det er mynte.

er gråbrun og blank med små

børnene kender.

hvide pletter, og bladene er

Skovhindbær

Juli/august

Skov og krat med masser

Spis dem på stedet, eller

dobbeltsavtakkede og let

af lys. Du finder de flotte-

brug dem til pandekager

dunede på undersiden. Ryst

ste bær ved at kigge efter

eller syltetøj – hvis du kan

træet og saml nødderne op fra

dem nedefra.

vente.

jorden. Løse nødder er i reglen

Haver, skove, gader og

Spis dem fra træet – eller

stræder. Små gule eller

kog dem til marmelade

røde blommelignende

eller saft. Du behøver ikke

stenfrugter.

at fjerne stenene først, de

gode nødder.

Mirabeller

Juli/august

kommer op til overfladen, efterhånden som frugter-

Æbler, pærer, kirsebær, blommer

September/ oktober

Frugttræer kan stå de mest

Spises som de er eller tørres,

overraskende steder – og

koges til mos eller saft eller

tilgængelige for alle. Ellers har

bruges i liflige kager. Vilde

naboen måske et …

frugter er i reglen mere sure

ne bliver kogt møre.

end havefrugt, og f.eks. vilde æbler er ikke til at spise i rå form, men skal tilberedes.

Hyben

Brombær

August

August/ september

I hække og haver, især

Hyben kan laves til lækker

med sandet bund. Hyben

marmelade eller koges

er hybenrosens frugter.

til kompot sammen med

I skovbunden, under bøge-

Spis dem (uden skal) på

Pluk dem når de har god

æbler – det er dog lidt af

træer – bog er bøgens frugter

stedet, eller brug dem som

orange farve men endnu

et mas at befri de små

(se Bøgeblade). Små trekan-

nøddedrys på kager. De

er faste.

hyben for „kløpulver“, som

tede, mørkebrune frø, kaldet

ristede bognødder minder om

kernerne kaldes.

„bognødder“. De er lette at pil-

pinjekerner. Spis ikke for man-

le – men bliver endnu lettere,

ge – de indeholder lidt blåsyre

hvis de ristes lidt i ovnen ved

og kan give ondt i maven.

I skove, krat og langs

Spis dem på stedet – eller

levende hegn og diger. Der

lav brombærsaft eller

findes en stor mængde

syltetøj af dem.

arter af de sorte bær – som varierer i størrelse og smag.

Bog

Oktober

150° først.

SIDE 38 | OPSKRIFTER

OPSKRIFTER | SIDE 39

OP SKRIF TER B ag vær k Grød og mo s

OPSKRIFTER

Snack s Froko s t

SIDE 40 | OPSKRIFTER

OPSKRIFTER | SIDE 41

SURDEJ

BAGVÆRK

Her viser vi hvordan, du kan starte en surdej op fra bunden, som du kan bruge til brødet side 42 – og til alle mulige andre brød med surdej. Når du først har startet din surdej, kan du bruge den på ubestemt tid, hvis du sørger for at holde liv i den.

Du skal bruge:

Sådan gør du:

1 ½ dl vand

Mål vandet og de tre slags mel op hver for sig.

Kom de tre slags mel i en skål, og rør vandet i. Rør godt, til der ikke er nogen klumper.

Kom surdejen i en lille plastbeholder med låg, men lad låget ligge løst oven på beholderen. Lad nu surdejen stå på køkkenbordet i 4 dage, og pisk den hurtigt igennem en gang om dagen. Efter de 4 dage bør surdejen boble lidt i overfladen og være blevet lidt sur (smag på den).

Smager den ikke surt, skal den stå en dag eller to mere.

Når surdejen er færdig, så opbevar den i køleskabet i en bøtte.

Ca. 8 timer inden du skal bage, skal du tage din surdej ud af køleskabet og ’friske den op’. Det gør du ved først at smide halvdelen ud. Så tilsætter du vand og hvedemel i lige dele, indtil du har samme mængde surdej, som du startede med inden opfriskningen.

For at holde surdejen i live, hvis der går lang tid mellem, du bager med den, skal du ’friske den op’ ca. hver 14. dag, som beskrevet ovenfor.

Hvis din surdej efter et stykke tid er helt inaktiv, dvs. at den slet ikke begynder at boble en dags tid efter, du har frisket den op, så er den død, og der er ikke andet at gøre end at starte forfra.

½ dl hvedemel ½ dl fuldkornshvedemel ½ dl rugmel

Tip: Læg mærke til, at du også skal bruge rugmel, men kun, når du starter op. Det er fordi, der er flere mikroorganismer i rugmelet, og det hjælper med at sparke surdejen i gang.

>>

SIDE 42 | OPSKRIFTER

OPSKRIFTER | SIDE 43

ØLANDSHVEDEBRØD RØRT PÅ MASKINE (25% FULDKORN) 1 stort brød eller 2 små

Sådan gør du:

Ung surdej

Ung surdej ½ dl opbevaringssurdej (den surdej du har stående fra sidst du bagte, se side 41) 1 dl vand ½ dl hvedemel ½ dl ølandshvedemel (eller andet fuldkornshvedemel)

Brøddej 5 dl vand ½ dl ung surdej 5 g gær 450 g hvedemel 150 g ølandshvedemel 15 g salt

Frisk din opbevaringssurdej op ca. 8 timer, inden du skal lave brøddejen (se side 41). Pisk ingredienserne sammen i en lille skål med løstsiddende låg, og lad den stå på køkkenbordet ved stuetemperatur. Den del af den unge surdej, du ikke bruger i brøddejen denne gang, er nu din opbevaringssurdej til næste gang, du skal bage.

Brøddej

Rør koldt vand og surdej sammen i røreskålen. Drys gæren i, og rør den ud i væden.

Kom mel og salt i røreskålen.

Sæt røreskålen i maskinen sammen med maskinens dejkrog, og ælt dejen igennem på den laveste hastighed et minuts tid for lige at samle dejen, uden at melet flyver til alle sider.

Sæt farten på maskinen op, og ælt dejen godt igennem. Æltetiden vil variere, afhængigt af forholdet mellem mel og vand. Hold øje med, hvornår dejen slipper røreskålens sider helt og samler sig om dejkrogen. Når den gør det, stopper du maskinen med det samme. Så er dejen klar.

Hævning

Gnid indersiden af en skål eller en plastbeholder med olie. Kom den færdigæltede dej i skålen, og læg låg eller film over, så dejen ikke tørrer ud. Sæt et mærke eller en elastisk omkring skålen, der hvor dejen når til – så du kan se, hvor du startede.

Lad dejen stå en times tid på køkkenbordet. Stil den derefter i køleskabet, og lad den hæve i mindst 12 timer til ca. dobbelt størrelse.

Det kan være en god idé at tjekke dejen et par timer inden, du har tænkt dig at bage brødet. Hvis dejen ikke har hævet nok, kan du tage den ud af køleskabet og lade den hæve et par timer på køkkenbordet ved stuetemperatur, så gærcellerne lige ”vågner” og dejen hæver færdig.

Bagning

Det er vigtigt, at ovnen er brændende varm, når brødet skal bages.

30 minutter inden du former brødet, så sæt en bage-/pizzasten ind i midten af ovnen (hvis du ikke har en sten, kan du bruge en omvendt bageplade), og tænd ovnen på så høj varme som muligt.

Drys rigeligt med mel på køkkenbordet, og vend forsigtigt dejen ud af beholderen, den har hævet i, uden at slå luften ud af dejen. Brug en spartel til at folde dejen en enkelt gang ind over sig selv. Pas på, der ikke kommer mel imellem lagene.

Drys lidt mel på toppen af dejen.

Brug din spartel, og spænd forsigtigt dejen op ved at skubbe siderne af dejen ind under sig selv.

Løft forsigtigt dejen over på et stykke bagepapir ved hjælp af hånden og bagespartlen.

Skub forsigtigt bagepapiret med dejen ind på den varme bageplade eller bagesten i ovnen.

– det kan du gøre med en bagespade, bagsiden af en bageplade, et skærebræt eller et stykke pap – f.eks. låget fra en pizzaæske.

Bag brødet i ca. 5 minutter ved ovnens højeste varme (250-275°).

Sænk derefter temperaturen til ca. 230°. Vi siger cirka, fordi ovne er forskellige og bager forskelligt, og derfor kan den reelle temperatur være markant anderledes i din ovn – og dermed er der også forskel på, hvor længe brødet er om at blive bagt. Så der er tale om cirkatider og –temperaturer.

Bag brødet til kernetemperaturen er oppe på 99-100°, det tager ca.

40-45 minutter.

Brødet skal lyde hult, når du banker på det, og ikke føles for tungt.

Tip: Opbevar evt. brødet i en plastikpose for at blødgøre den hårde skorpe, hvis den er for kraftig for børnene. Det nedsætter dog holdbarheden lidt.

SIDE 44 | OPSKRIFTER

OPSKRIFTER | SIDE 45

HVEDEBRØD

DET NEMMESTE GODE BRØD, VI KENDER. PUNKTUM. Dette brød kræver nul æltning og laves helt uden køkkenmaskiner. Alt, du skal bruge, er en grydeske og en skål – men du skal starte brødet op dagen i forvejen.

2 brød eller 10 boller

Sådan gør du:

1 tsk. tørgær 6 dl lunkent vand 140 g groft mel 560 g almindeligt hvedemel 2 spsk. fint salt

Opløs gæren i vandet.

Bland det grove mel i med en grydeske.

Bland herefter det almindelige hvedemel i sammen med saltet, og rør grundigt i et minut.

Stil dejen på køkkenbordet med låg på indtil dagen efter (6-12 timer).

Dagen efter Tænd ovnen på 220°.

Drys køkkenbordet med groft mel, og skrab forsigtigt dejen ud på bordet uden at slå luften ud af dejen.

Fold forsigtigt dejen én gang ind over sig selv med en palet eller lignende, og drys overfladen med rigeligt groft mel.

Kom bagepapir på en bageplade.

Hak to brød eller nogle boller af dejen uden at trykke luften ud af dejen. Løft forsigtigt dejstykkerne over på bagepladen, som du har dækket med bagepapir.

Bag ved 220°, indtil brødet er gyldent og lyder hult, når du banker på bunden. Bagetiden er ca. 15 minutter for boller og 30 minutter for brød.

Tip: Opbevar evt. brødet i en plastikpose for at blødgøre den hårde skorpe, hvis den er for kraftig for børnene. Det nedsætter dog holdbarheden lidt.

SIDE 46 | OPSKRIFTER

OPSKRIFTER | SIDE 47

RUGBRØD I TRE VERSIONER

OBS! 10-24 timer inden du ælter rugbrødsdejen, skal du friske surdejen op.

(55-100% FULDKORN)

Rugbrødet fylder meget i dagligdagen. Derfor er der også ekstra gevinst ved at bage det selv. Og der er simpelthen intet, der slår et friskt, hjemmebagt rugbrød! Brødene her er lette at lave og passer til børn i alle andre.

Ung surdej 1 ½ dl (150 g) rug-opbevaringssurdej 3 dl lunkent vand 3 dl rugmel

Version 1 – klassisk rugbrød uden kerner 400 g ung surdej (se ovenfor) 8 dl lunkent vand 850 g rugmel 20 g salt 50 g maltsirup eller mørksirup

Version 2 – Sødt rugbrød med sirup 400 g ung surdej (se ovenfor) 6 dl lunken vand 250 g mørk sirup 700 g rugmel 200 g hvedemel 20 g salt

Version 3 – Klassisk rugbrød med kerner Kerner: (Sat i blød samtidig med at du frisker surdejen op) 340 g skårede eller knækkede rugkerner 170 g blandede frø og kerner (havregryn, græskar, solsikke, hørfrø, sesam) 5 dl koldt vand Dej: 400 g ung surdej (se ovenfor) 2 d lunkent vand De nu bløde kerner 50 g maltsirup eller mørk sirup 400 g rugmel 20 g salt NB: Fremgangsmåden på modsatte side passer til alle de tre versioner af ingredienser ovenfor.

RUG-SURDEJ Det nemmeste er at få en rug-surdej af en ven, der bager rugbrød, eller at købe en hos bageren eller i en

Sådan gør du: Ung surdej Frisk din rug-opbevaringssurdej op 10-24 timer, inden du skal lave rugbrødsdejen (se boks på modsatte side).

Pisk ingredienserne sammen i en lille skål med løstsiddende låg, og lad den stå på køkkenbordet ved stuetemperatur.

Den del af den unge surdej, du ikke bruger denne gang, er nu din opbevaringssurdej til næste gang, du skal bage.

Æltning Når du ælter en rugbrødsdej, handler det mest om at få blandet alle ingredienserne til en så homogen dej som muligt, fordi rugmelet ikke danner glutennetværk ligesom en hvededej.

Eftersom rugbrødsdej også skal være meget fugtig for at give et saftigt brød, er det bedst at bage rugbrød i en form.

Bland ung surdej, vand, salt og rugmel og evt. andre ingredienser til rugbrødsdejen i en skål.

Rør dejen sammen til en homogen, våd dej.

Smør rugbrødsformen godt med smør, og sørg for at komme helt ud i alle kanter og hjørner – så slipper rugbrødet let, når det er bagt færdigt, og du skal have det ud af formen. Olie virker ikke, det skal være smør.

Fyld formen to tredjedele op med dej, så der er plads til, at rugbrødet kan hæve. Glat overfladen med en våd gummispartel eller med dine håndflader, som du har gjort våde. Dæk formene med husholdningsfilm, så dejen ikke tørrer ud, når brødene hæver.

helsekost. Opbevar din rug-surdej i en beholder i køleskabet, og 10-24 timer, inden du skal bage, så bland 1 ½ dl surdej med 3 dl rugmel og 3 dl vand. Stil den på køkkenbordet, indtil du skal bage.

>>

SIDE 48 | OPSKRIFTER

OPSKRIFTER | SIDE 49

Hævning Rugbrødsdej skal hæve, så den fylder mellem en tredjedel og halvdelen mere i formen. Hævetiden kan variere fra 2 til 6 timer, afhængigt af, hvor aktiv surdejen er, hvor varmt der er i lokalet, hvor varm dejen er og dejens konsistens. Men du finder hurtigt ud af, hvor lang tid det tager hjemme hos dig!

Når rugbrødsdejen er ved at være hævet færdig, begynder dejens overflade at briste lidt, og der dannes små huller på størrelse med et knappenålshoved. Når der er kommet 5-6 huller, er dejen klar, og så gælder det om at få rugbrødet hurtigt ind i ovnen. Derfor er det vigtigt, at du ikke kun bruger uret men også øjnene til at afgøre, hvornår dejen er hævet nok. (Hvis brødet ikke er hævet nok op, inden det kommer ind i ovnen, vil det flække, og hvis det har hævet for meget, kan det kollapse i ovnen, så der dannes et hulrum under skorpen. Så lad være med at føle dig fristet til lige at lade rugbrødet hæve lidt længere for at få det ekstra stort og flot.)

Bagning Tænd din ovn på 230-240° i god tid, inden du vil bage brødet, så den kan nå at varme op. Brug gerne varmluftfunktionen, hvis din ovn har sådan en, så bliver den hurtigere varm. Sæt rugbrødet ind i den varme ovn, gerne stadig med varmluftfunktion, og bag brødet i 10 minutter.

Skru så ned for varmen til 180°, og bag brødet færdigt.

Det er svært at sætte en præcis tid på, hvor lang tid det tager at bage et rugbrød, men regn med en samlet bagetid på ca. 50-60 minutter.

Det allerbedste er at bruge et digitaltermometer til at finde ud af, om brødet er bagt færdigt. Tjek første gang efter 40 minutter ved at stikke termometeret ind præcis i centrum af brødet, og tag brødet ud, når temperaturen er kommet op på 97° – så er brødet bagt. Pas på ikke at bage rugbrødet for længe, for så får du en tør krumme.

Tip: Opbevar evt. i plastikpose for at blødgøre den hårde skorpe, hvis den er for kraftig for børnene. Det nedsætter dog holdbarheden lidt.

SIDE 50 | OPSKRIFTER

OPSKRIFTER | SIDE 51

PIZZADEJ

BOLLER/SNOBRØD

(20% FULDKORN)

Pizza er et sikket hit – og variationsmulighederne er uendelige. Her får du opskriften på en god og enkel pizzadej, som du kan kombinere med en god tomatsovs, ost og lige det fyld, du og børnene har lyst til.

Her er en nem og lækker bolledej, som også kan bruges til snobrød. Dejen kan sagtens æltes i hånden, bare husk, at den kræver ca. 10 minutters grundig æltning.

Du skal bruge:

Sådan gør du:

Du skal bruge:

Sådan gør du:

2 g gær (svarende til en lille ært) 130 g koldt vand 200 g hvedemel 50 g ølandshvedemel (eller andet fuld kornsmel) 6 g salt

Rør gær ud i vandet.

Tilsæt melet, og ælt dejen i 5 minutter i en røremaskine på langsom hastighed. Du kan også sagtens røre/ælte dejen i hånden, du skal bare sørge for at ælte længe og grundigt. Følg samme rækkefølge som på maskine.

Tilsæt salt, og ælt dejen i yderligere 2 minutter.

Kom lidt olie på et rent køkkenbord – eller en anden overflade, f.eks. et stort spækbræt, hvis du ikke vil have olie på bordet – og vend dejen ud på bordet.

Vend dejen rundt i olien, så der bliver dannet en hinde omkring dejen. Lad dejen hvile i 20 minutter, inden du deler dejen i 8 stykker.

Stram dejkuglerne op i små runde bolde, og læg dem på en bageplade drysset med hvedemel.

Dæk dejene til, og lad dem stå ved stuetemperatur i 2 timer, inden du sætter dejen i køleskabet (eller brug den med det samme).

Kom godt med mel på bordet, når du skal rulle dejen ud. Brug hænderne til at trække dejen tynd og rund, eller brug en kagerulle. Fjern evt. det oveskydende mel, inden du kommer fyldet på.

3 dl vand 30 g gær 1 æg 625 g hvedemel 10 g salt 40 g sukker 20 g blødt smør pensling: 1 æg

Kom vand og gær i din røreskål, og rør, indtil gæren er opløst.

Slå ægget ud i røreskålen, og rør det sammen med vandet.

Kom mel, salt og sukker i skålen, og rør dejen sammen, til den slipper skålen. Det tager ca. 5–6 minutter på laveste hastighed.

Tilsæt det bløde smør, og ælt dejen glat og blank på laveste hastighed. Det tager ca. 6–8 minutter.

Dæk dejen til med husholdningsfilm eller et viskestykke, og lad den hæve i 30 minutter.

Læg dejen ud på et rent bord, og del den op i 12 lige store stykker (eller 18 små stykker).

Drys lidt mel på hånden, og form den bløde dej til runde boller.

Fordel bollerne på 2 bageplader med bagepapir (eller brug dem til at bage snobrød).

Dæk bollerne over med lidt husholdningsfilm drysset med mel, så filmen ikke hænger fast, eller et viskestykke.

Lad bollerne hæve til dobbelt størrelse.

Pensl bollerne med æg, og bag dem ved 210° i 10–12 minutter.

Flyt bollerne over på en rist, og lad dem køle af.

Bagning af pizzaer: Varm ovnen godt op med en pizzasten eller en omvendt bageplade i ovnen.

Mens ovnen varmer, så kom sauce og fyld på pizzaerne.

Brug en bagespade, en flad bageplade eller et stykke pap til at flytte pizzaerne ind i ovnen på stenen/bagepladen, og bag pizzaerne ved 250°, til de er flot gyldne i kanterne og sprøde i bunden.

Tip: Dejkuglerne kan også fryses ned ubagt til en anden god gang.

Tag dejen ud af fryseren dagen inden, og læg dem i køleskabet.

Tag dejen ud af køleskabet 2 timer, inden du skal bage pizzaerne.

Tip 1: Brug 200 g fuldkornsmel og 425 g hvedemel, hvis du vil have lidt grovere boller og et højere indhold af fuldkorn.

Tip 2: Lav snobrød i ovnen ved at sno dej rundt om en kort pind. Bag ved 210° i 10-12 minutter, til de er flotte og gyldne. Lad gerne pindene ligge i vand i 12-24 timer inden, så undgår du, at de brænder.

Tip 3: Dejen kan fryses ned og bruges senere. Frys gerne i portionsstørrelser.

Tip 4: Smørret kan uden problemer undværes.

SIDE 52 | OPSKRIFTER

OPSKRIFTER | SIDE 53

GULERODSBRUD Dejlige madbrød, som fungerer perfekt som mellemmåltid eller på udflugter. Grøntsager i brød giver både smag og fugt til bagværket, og så gør det brødene sundere. I denne opskrift giver gulerødderne en dejlig sødme og smag, der fungerer rigtig godt sammen med solsikkekernerne.

PIROGGER MED OKSEFYLD Hvad kan man gøre med resterne fra aftensmaden eller frokosten? Pirogger er en god måde at bruge kødsovsen, kyllingen, eller noget helt tredje. Brug grunddejen med præcis det fyld, I har lyst til – og gerne sammen med masser af grøntsager. Pirogger er også rigtig gode at tage med på lejepladsen eller på skovturen som madpakke. Vi har en opskrift på fyld med her, men hvis du har overskydende kødsovs, kylling eller andet godt, så brug endelig det.

Du skal bruge:

Sådan gør du:

15 stk.

Sådan gør du:

2 ½ dl lunkent vand 30 g gær 450 hvedemel 40 g sukker 8 g havsalt 30 g blødt smør 1 æg 75 g solsikkekerner 2 gulerødder, skrællede og revne

Hæld vandet i en skål, og rør gæren ud heri.

Tilsæt hvedemel, sukker og salt, og ælt det godt sammen 1-2 minutter ved mellemhøj hastighed på maskine. Du kan også sagtens røre/ælte dejen i hånden, bare gør det i mindst 10 minutter, så dejen er jævn og sammenhængende. Følg samme rækkefølge som med maskine.

Tilsæt nu det bløde smør, og ælt i 5 -6 minutter, til du har en god smidig dej.

Lad nu dejen hæve i 30 minutter.

Kom dejen ud på et meldrysset bord, og lav en fordybning i midten af dejen. Slå æggene ud i fordybningen, og kom også solsikkekerner og revne gulerødder i fordybningen.

Fold nu dejen sammen til en stor bolle, og hak dejen sammen ved at bruge en kniv eller en dejskraber. Det vil se lidt rodet ud, men det er meningen.

Del dejen i 12 brud, og løft dem forsigtigt over på bageplader.

Lad brudene hæve i 30 minutter.

Bag ved 200° i cirka 15 minutter.

Du skal bruge:

Dejen

Tip: I kan bruge mange andre rodfrugter og kerner som fyld.

Prøv f.eks. rødbedebrud med græskarkerner.

Dej 75 g smør 2 ¼ dl mælk 40 g gær 1 tsk. salt 2 æg 5 dl hvedemel (gem lidt af melet til at drysse på bordet) 4 dl fuldkornshvedemel

Fyld 1 løg 1 stor gulerod 200 g hakket oksekød 1 dåse drænede kidneybønner (240 g) 1 lille dåse tomatkoncentrat salt og peber

Lun smør og mælk i en gryde.

Køl mælke-smørblandingen ned, til den er lunken, og opløs så gæren i blandingen.

Tilsæt salt og æg, og pisk sammen. Ælt det meste af melet i. Gem lidt mel til at ælte dejen med, når den har hævet første gang.

Stil dejen lunt i 30 minutter.

Fyldet Skræl og hak løget fint.

Skræl guleroden, og riv den groft på et rivejern.

Varm en pande op ti middelhøj varme, og kom lidt olie på.

Kom løgene på, og steg dem, til de er glasklare.

Kom kød på panden, og steg til kødet er brunt.

Tilsæt bønner, gulerod og tomatpure, og steg det godt igennem i 2-3 minutter.

Smag til med salt og peber.

Sådan laver du piroggerne: Del dejen i 15 stykker.

Rul en klump dej fladt ud som en lille pizza.

Læg lidt fyld på midten af dejen.

Fold over på midten og tryk kanten med en gaffel, så det ligner en musling.

Pensl med æg, og lad piroggerne hæve i 10 minutter.

Bag piroggerne ved 220° i 10-15 minutter.

SIDE 54 | OPSKRIFTER

OPSKRIFTER | SIDE 55

RUGBRØDSMUFFINS Rugbrød er en god kilde til fuldkorn, men det kan være svært at få fuldkorn ind i mellemmåltiderne. Det løser de her lækre, krydrede rugbrødsmuffins, som de fleste børn elsker.

Ca. 12 stk.

Sådan gør du:

Du skal bruge:

Opløs gæren i det lunkne vand.

Tilsæt honning, salt, kanel, kardemomme og olie.

Rør begge slags mel i dejen lidt ad gangen, og hold øje med, om der er behov for mere eller mindre mel. Dejen skal have en konsistens som havregrød.

Kom revet æble, valnødder og evt. rosiner og chokolade i dejen, og rør rundt.

Lad dejen hæve ved stuetemperatur i 30 minutter. Du kan også lade dejen hæve natten over i køleskab og derefter 20 minutter ved stuetemperatur.

Læg bagepapir i en muffinform eller for hullerne i formen med papirmuffinforme, og fyld dejen ca. halvvejs op i hvert hylster. Lad muffinsene hæve i yderligere 10 minutter.

Bag ved 200˚ i ca. 25 minutter.

De nybagte muffins kan ikke spises med det samme. Lad dem stå og køle af i mindst 1 time.

12 g gær 2 dl lunkent vand 50 g honning (eller sirup, hvis børn under et år skal spise med) ½ tsk. salt 1 tsk. stødt kanel ½ tsk. kardemomme ½ dl olivenolie ca. 150 g rugmel ca. 50 g hvedemel 1 æble med skræl, revet 40 g valnødder, hakkede

Tip 1: Fyldet kan varieres. I denne opskrift kan der tilføjes 25 g rosiner og 50 g chokolade, men der kan også bruges: Valnødder, hasselnødder, tranebær, dadler, abrikoser og meget andet.

Tip 2: Opbevar evt. brødet i en plastikpose for at blødgøre den hårde skorpe, hvis den er for kraftig for børnene. Det nedsætter dog holdbarheden lidt.

SIDE 56 | OPSKRIFTER

OPSKRIFTER | SIDE 57

BASIS-GRØD

GRØD OG MOS

Denne opskrift kan varieres i det uendelige. Hvilke korntyper, du bruger, er helt op til dig selv. De enkelte korntyper smager forskelligt, så prøv dig lidt frem, og find dine og børnenes favoritter.

Ca. 12 stk.

Sådan gør du:

Du skal bruge:

Sæt rugkerner, havrekerner og speltflager over i en gryde, og rist dem forsigtigt i 5–10 minutter, til de begynder at dufte nøddeagtigt og poppe. Det gøres for at få mere smag frem i kornet.

Kom vand på, så det lige dækker, bring gryden i kog, og lad den småsimre under låg i 40–45 minutter. Rør i grøden et par gange undervejs, så den bliver jævnt kogt og ikke sætter sig fast. Tilsæt lidt vand under kogningen, hvis grøden virker for tør.

Tag gryden af varmen, og vend forsigtigt smørret rundt i den. Smag evt. grøden til med lidt salt og honning.

Server den lune grød med nogle små skåle med frisk frugt, bær eller tørret frugt.

1 dl knækkede havrekerner (eller hvede, rug) ½ dl hele rugkerner (eller hvede, havre, hirse) ½ dl speltflager (eller byg, havre, rug, emmer) ca. ½ liter vand 1 spsk. smør evt. lidt salt evt. lidt sirup eller honning

Drys Ca. 1 dl skyr (alternativt yoghurt) 150 g frisk frugt i tern eller friske bær eller tørret frugt i små tern (f.eks. rosiner, figner eller abrikoser)

SIDE 58 | OPSKRIFTER

OPSKRIFTER | SIDE 59

ØLLEBRØD

BOGHVEDEGRØD

Øllebrød, som er en skøn måde at bruge sit rugbrød i stedet for at lade det gå til spilde, handler ikke mindst om det, man kan spise ovenpå – og hvad man kan krydre den med. Prøv at tilsætte andre krydderier som stødte fennikelfrø, allehånde, stjerneanis eller nelliker. På den måde kan børnene lære en masse forskellige krydderier at kende.

(GLUTENFRI)

En mild grød som denne er en god og tryg base til at introducere forskellige frugter og grøntsager, som man spiser som drys på grøden. Og så er den glutenfri, hvis du eller et af børnene skulle have glutenallergi.

Du skal bruge:

Sådan gør du:

Du skal bruge:

Sådan gør du:

175 g rugbrød 2½ dl vand ½ flaske hvidtøl (16 cl) 25 g sukker ½ spsk. stødt kanel (her kan du også tilsætte andre krydderier) ½ usprøjtet appelsin (skal og saft)

DAG 1

Grød

Skær eller bræk rugbrødet ud i små stykker, og læg stykkerne i en gryde.

Overhæld med vand og øl, og læg låg på.

Lad det stå og trække et døgn på køkkenbordet.

½ dl vand 8 dl sødmælk 80 g boghvedegryn 40 g kokosmel lidt salt

Kom lidt vand i gryden, og lad det koge.

Tilsæt mælken, og bring det forsigtigt i kog. Vandet gør, at mælken ikke brænder så let på.

Tilsæt boghvedegryn og kokos under omrøring, og få igen gryden i kog.

Lad grøden simrekoge i ca. ½ time – rør ofte i grøden undervejs.

Tilsæt til sidst lidt salt, og rør godt rundt, så grøden samtidig bliver jævn.

Skær æblerne i halve, fjern kernehusene, og skær dem i små tern – lad skrællen sidde på, da den er fyldt med smag og vitaminer.

Skær fignerne i små tern, og skræl og riv gulerødderne fint.

Kom æbler, figner og gulerødder i skåle.

Server grøden med skåle med æbler, figner og fintrevet gulerod ved siden af, så børnene selv kan komme det på. Grøden kan også serveres med en smørklat og lidt sirup.

DAG 2 Sæt gryden med brødet, vand og øl på blusset, og bring den i kog.

Lad øllebrøden koge sagte under grundig omrøring, til brødet er kogt næsten helt ud (det tager ca. 8–10 minutter).

Tilsæt så sukker, fintrevet appelsinskal og appelsinsaft, og lad øllebrøden koge i yderligere 5–6 minutter.

Server øllebrøden med f.eks. friske jordbær, æbler eller flødeskum.

Tip: Brug den overskydende øllebrød til at lave lækre, sprøde chips: Smør øllebrøden tyndt ud med en paletkniv på et stykke bagepapir. Drys med lidt flormelis, og bag i ovnen ved 180° i 15–20 minutter, til øllebrødschipsne er helt tørre og sprøde.

Tag øllebrødsflagerne af bagepapiret, mens de stadig er lune og bøjelige. Når de er kolde, bliver de nemlig helt sprøde og skrøbelige.

Drys 2 æbler 10 tørrede figner 2 gulerødder

TIP: Gem evt. overskydende grød til at komme i brøddej eller lave sprøde flager af som i øllebrødopskriften. En anden god måde at få glæde af en grødrest på er ved at lave klatkager: Vend lidt mel og lidt æg (og evt. lidt citronskal, sukker og vanilje) i dejen, og steg klatkagerne i smør på panden. Et sikkert hit!

SIDE 60 | OPSKRIFTER

OPSKRIFTER | SIDE 61

FRUGTGRØD MED VANILJESKYR Grøden her er god på alle tider af dagen, og du kan bruge den som grundopskrift til stort set al frugt og alle bær. Og så er den god at have i baghånden efter et æble- eller blommerov. Spis den som mellemmåltid eller dessert, eller som morgenmad med en god knasende mysli – evt. sammen med tykmælk som alternativ til vaniljeskyren.

Du skal bruge:

Sådan gør du:

Frugtgrød

Skær æbler og pærer i halve, fjern kernehusene, og skær dem i grove tern – lad dog skrællen sidde på, da den er fyldt med smag og vitaminer (hvis du bruger æbler eller pærer med kraftig skal, kan du evt. sigte grøden igennem en grov sigte efter kogning).

Flæk vaniljestangen på langs, og skrab de små sorte korn ud af den.

Kom æble- og pærestykker i en gryde med vand, rørsukker, samt vaniljestangen og –kornene.

Lad det koge under låg ved svag varme i ca. 8–10 minutter, indtil frugten er godt mør.

Smag på grøden, og tilsæt evt. lidt ekstra sukker.

Lad grøden køle af.

Flæk den anden halve vaniljestang på langs, og skrab de små sorte korn ud af den.

Rør skyren med kornene fra vaniljestangen og flormelis. (Et godt tip er at mase vaniljekornene ud i lidt af flormelissen med den flade side af en kniv, inden du rører den i yoghurten – på den måde får du skilt de lidt fedtede korn fra hinanden).

Lad cremen trække i 15 minutter, så smagen fra citronmelissen og vaniljen når at trække ud i skyren.

Server grøden kold eller stuetempereret med vaniljeskyren eller kold mælk ovenpå. Ristede havregryn er også godt som sprødt drys (se tip).

750 g æbler og pærer (alternativt blommer eller anden frugt) ½ vaniljestang (alternativt 1 tsk. vaniljesukker) 2 spsk. vand 2–4 spsk. rørsukker

Vaniljeskyr ½ vaniljestang (alternativt 1 tsk. vaniljesukker) 3 dl skyr naturel (du kan også bruge yoghurt, som er bedre til børn under et år) 1 spsk. flormelis

TIP: Rist havregryn – eller andre flager af korn – på en tør pande til de bliver gyldne og begynder at dufte. Så har du et dejligt sprødt drys til frugtgrøden. Hvis drysset skal være sødt, kan du komme lidt sukker på panden, så grynene bliver let karamelliserede.

SIDE 62 | OPSKRIFTER

OPSKRIFTER | SIDE 63

BRØDSTÆNGER Grøntsagsstænger er super børnevenlige og praktiske – og det er de her brødstænger også.

Og så kan de bruges som spiselige skeer til f.eks. grøntsagspureer.

SNACKS 25-30 stk

Sådan gør du:

Du skal bruge:

Kom vand og kærnemælk i en røreskål, og opløs gæren heri.

Kom det almindelige hvedemel, sirup og salt i, og kør røremaskinen, indtil der ikke er klumper.

Tilsæt fuldkornsmel og olie, og kør dejen ved mellemhastighed i 5 minutter, til den er glat og jævn.

Kom dejen på et meldrysset bord, og rul den ud til ca. ½ cm tykkelse.

Lad dejen hæve ca. 30 minutter på bordet. Det er vigtigt, der er nok mel under dejen.

Pensl dejen med olie, og skær den i strimer, der er ca. 20 cm lange og 1-2 cm bredde.

Læg strimlerne på en bageplade med bagepapir.

Bag i en forvarmet ovn ved 200° i 10-15 minutter, indtil brødstængerne er gyldne og sprøde.

Køl brødstængerne af på en rist. Det er først, når de er kolde, at de bliver helt sprøde.

250 g hvedemel 2 dl lunkent vand 1 dl kærnemælk 10 g gær 1 tsk. sirup 1 tsk. salt 2 spsk. olivenolie 200 g fuldkornshvedemel 2 spsk. olivenolie til pensling

Tip: Prøv at servere brødstængerne som en snack sammen med grøntsagsdip eller til en suppe. Du kan også variere dejen ved at komme grøntsager i. Prøv f.eks. med finthakket spinat eller fintrevet æble eller gulerod, men klem så meget væske ud af grøntsagerne som muligt, inden du ælter dem i dejen. Revet ost, eller lidt tørrede krydderrier kan også give stængerne lidt ekstra god smag (tilsæt samtidig med fuldkornsmelet).

SIDE 64 | OPSKRIFTER

OPSKRIFTER | SIDE 65

GRØNSAGSDIP Du kan nemt lave en række forskellige grøntsagsdips, som er skønne som smørrelse på brød, dyppelse til brød- og grøntsagsstænger, i sandwiches eller som fyld i supper. Fremgangsmåderne ligner hinanden, og der skal ikke meget til for at gøre dem velsmagende og flotte. Ærtedip

Sådan gør du:

Du skal bruge:

Tø ærterne op i lunt vand.

Bland alle de øvrige ingredienser i en skål, mens ærterne tør op.

Hæld vandet fra ærterne, og kom ærterne i skålen til de andre ingredienser.

Pisk kraftigt med et piskeris, så det til sidst bliver til en grov dip. Du kan også bruge en stavblender.

Smag til med salt, peber og evt. mere citronsaft.

150 g frosne ærter 100 g skyr naturel (eller yoghurt) 1 spsk. olivenolie 1 tsk. salt sort peber 1 spsk. friskpresset citronsaft og gerne lidt reven citronskal (usprøjtet)

HUMMUS Du skal bruge:

Sådan gør du:

200 g kogte kikærter (1 dåse) 1 dl vand fra kikærterne 1 spsk. tahin (fin sesampure) 1 spsk. skyr ½ fed hvidløg 1-2 spsk. olivenolie 2 spsk friskpresset citronsaft salt og peber

Blend kikærter, vand, tahin, hvidløg, olivenolie, skyr og citronsaft med en stavblender eller på en foodprocessor.

Smag til med salt og peber og evt lidt ekstra citronsaft.

SIDE 66 | OPSKRIFTER

OPSKRIFTER | SIDE 67

RODFRUGTSDIP Du skal bruge:

Sådan gør du:

250 g skrællede rodfrugter (f.eks. gulerødder, knoldselleri, rødbeder, jordskokker) ½ spsk. olivenolie ½ tsk. salt 100 g skyr (eller evt. yoghurt) 1 spsk. friskpresset citronsaft salt og peber

Skær de skrællede rodfrugter i grove tern.

Vend rodfrugterne i salt og olivenolie, og pak dem ind i stanniol.

Bag dem i ovnen ved 200° i ca ½ time, til de er helt møre, og lad dem køle af.

Blend rødfrugterne med skyr/yoghurt og citronsaft.

Smag til med salt og peber.

Tip: Når du bager rodfrugterne i stedet for at koge dem, beholder du alt saft, kraft og smag i dem. Du kan også tilsætte lidt mandler eller andre nødder, inden du blender dippen, på den måde får du tekstur og god smag fra nødderne.

KNÆKBRØD En let hurtig opskrift på knækbrød i en børnevenlig version uden kerner. God som et lille mellemmåltid eller til at stille den hurtige sult.

Du skal bruge:

Sådan gør du:

2 dl havregryn 2 dl hvedemel 1 tsk. salt 1 dl vand ½ dl rapsolie

Rør alle ingredienser sammen til en ensartet dej.

Rul dejen ud mellem 2 stykker bagepapir, i ca. 2-3 mm tykkelse.

Fjern det øverste ark bagepapir, og bag knækbrødet i ovnen ved 180° i 25-30 minutter.

Lad knækbrødet køle af, og bræk det i mindre stykker.

ÆGGEMUFFIN

SØDE HAVREKIKS

Æggemuffins er et rigtig godt mellemmåltid, der kan stille den hurtige sult. Denne opskrift er med spinat, gulerod og rød peberfrugt, men brug gerne andre grøntsager som fyld. Bacon, skinke og kylling kan også bruges, hvis man gerne vi have lidt kød i sine æggemuffins.

En gang imellem skal der være lidt fest og søde sager. Man kan selvfølgelig købe sine havrekiks i supermarkederne – men hvorfor ikke bage dem selv? De bliver meget bedre end købeversionen.

Ca. 15 stk.

Sådan gør du: Rør smør og sukker sammen i en skål.

Opløs potasken i mælken. Vær sikker på, der ikke er klumper tilbage.

Rør nu mælken i smørblandingen sammen med æg, salt havregryn og mel. Du må ikke røre for meget i dejen, da den kan blive for varm og svær at rulle ud.

Kom dejen i en skål, og sæt skålen i køleskabet i 20 minutter.

Kom lidt mel på et bord, og vend dejen ud på bordet, og tryk den lidt flad med hænderne.

Læg dejen mellem 2 stykker bagepapir, og rul den ud til en flad plade ca. ½ cm i højden.

Fjern det øverste lag bagepapir, og bag kiksen i en forvarmet ovn ved 180° i ca. 15 minutter, til den er gylden.

Når kiksene er kølet lidt af, kan de knækkes ud i flager – lige til at tage med i madpakken.

9 stk.

Sådan gør du:

Du skal bruge:

Du skal bruge:

Skær peberfrugten i små tern.

Skræl og riv gulerødderne.

Hak løg og hvidløg, og steg dem kort i lidt olie, til de er blanke.

Tilsæt spinat, gulerødder og peberfrugt til panden, og steg i 1-2 minutter. Drys med salt og peber.

Slå æggene ud i en skål, og rør dem grundigt sammen.

Tilsæt de stegte grøntsager, og vend godt rundt.

Smag til med salt og peber.

Smør 9 muffinsforme med olie.

Fordel ægge- grønsagsmassen i de 9 muffinsforme.

Bag i ovnen ved 200° i 10-12 minutter, til muffins’ne er gyldne på toppen

125 g blødt smør 100 g rørsukker ½ tsk. potaske ¼ dl kold mælk 1 æg ½ tsk. salt 125 g havregryn 180 g hvedemel

½ rød peberfrugt 2 gulerødder ½ løg 1 fed hvidløg 1 spsk. olie 100 g spinat. (Gerne fra frost, men pres vandet ud af spinaten inden) 4 æg

Tip 1: De holder sig 4-5 dage i køleskabet, men kan sagtens fryses ned.

Tip 2: Hvis du kan lide dem lune, kan de varmes 30 sekunder i mikroovnen.

TIP: Hvis i gerne vil have sukkerindholdet lidt ned, så kan sukkeret halveres.

SIDE 68 | OPSKRIFTER

OPSKRIFTER | SIDE 69

VINTERFRIKADELLER I OVNEN

FROKOST

Prøv at lade børnene være med, og røre i farsen og forme frikadellerne med hænderne.

Dette er en velprøvet, klassisk delle-opskrift, som har det twist, at frikadellerne bages i ovnen. Det gør det hele noget mindre omstændigt.

Du skal bruge:

Sådan gør du:

400 g hakket kalv og flæsk 4 spsk. hvedemel 2 æg 1 løg 2 gulerødder 100 g grønkål 1 dl vand 2 dl letmælk 5 kviste timian 1 spsk. salt friskkværnet peber

Rør hakket kalv og flæsk med salt og mel.

Tilsæt æg, og rør godt rundt med en stor ske til en jævn fars.

Pil og hak løget helt fint, og kom det i farsen.

Skræl og riv gulerødderne på et rivejern, og kom dem i farsen.

Pluk grønkålen fra stokken. Skyl kålen, hak den ekstra fint, og rør den i farsen.

Tilsæt vand og mælk lidt ad gangen, mens du rører grundigt. Det er vigtigt, at farsen bliver rørt godt sammen, så den kan binde væsken og derved holde på saftigheden, når den bliver stegt.

Pil timianbladene fra stilken, hak timianbladene, og kom dem i farsen.

Krydr med peber og evt. lidt ekstra salt.

Sæt farsen i køleskabet, og lad den trække i ½ time inden stegningen, så smagen af løg og timian trækker ud i farsen, og farsen samtidig ”sætter ” sig og bliver fast og god.

Varm ovnen op til 200°.

Form frikadeller af farsen med en ske i hånden, og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Bag ved 200° i 10 minutter, vend frikadellerne, og bag dem i yderligere 10 minutter.

Tip: Den hakkede kalv og flæsk kan let skiftes ud med hakket kylling eller fisk.

SIDE 70 | OPSKRIFTER

OPSKRIFTER | SIDE 71

GRÆSKARSUPPE MED KRYDRET PØLSE OG PERLEBYG En flot orange suppe, der her serveres med en krydret pølse og perlebyg som fyld. Prøv at servere suppen som „samlesæt“, så børnene kan smage de forskellige og lidt specielle ting hver for sig først. I denne opskrift er en masse ideer til tilbehør, men du kan selvfølgelig også servere suppen som den er, uden drys og korn, og blot med en skive brød til.

Du skal bruge:

Sådan gør du:

500 g græskar (hokkaido eller butternut squash) 100 g gulerødder 1 løg 1 æble 2 spsk. raps- eller olivenolie 1 kvist frisk timian (alternativt 1 tsk. tørret) salt 7½ dl vand ½ dl æbleeddike 100 g perlebyg (se tip) 40 g friskrevet parmesan (kan undlades) peber 100 g frisk chorizo-pølse (anden krydret pølse eller bacon kan også bruges)

Skræl og riv græskar, gulerødder, løg og æble.

Svits dem i en stor gryde i olivenolie med hakket timian og salt i 2–3 minutter, så de falder lidt sammen.

Hæld vand og eddike på, og kog suppen under låg i ca. 20 minutter.

Sæt imens kornene over i en gryde med vand, så det dækker, og kog dem i 20–25 minutter, til de er møre, men stadig har lidt bid. Hæld evt. overskydende vand fra kornene.

Kom suppen i en blender, og blend den i ca. 1 minut, til den er glat og jævn. Eller brug en stavblender, eller blot en kartoffelmoser eller et piskeris. Det giver et mere rustikt resultat, som også er lækkert.

Smag til med salt og peber.

Skær chorizoen ud i små tern (ca. 1x1 cm), og steg dem i et par minutter på en varm pande uden fedtstof, til de er sprøde.

Kom chorizoternene i en sigte eller på fedtsugende papir, så lidt af det overskydende fedt kan dryppe fra.

Varm suppen igennem, og server den med de kogte korn og sprøde tern af ristet chorizo. De kan kommes i suppen, når den hældes op i skålene eller serveres for sig, så børnene selv kan forsyne sig. Server også gerne med creme fraiche og hjemmebagt brød.

Evt. tilbehør: 1 dl creme fraiche hjemmebagt brød

TIP: Perlebyg er bløde og milde bygkerner, hvor den yderste grove skal er poleret af. Alternativt kan bruges hvedekerner eller perlespelt – eller brune ris.

KYLLINGELEVERPOSTEJ Almindelig leverpostej er nok det tætteste vi kommer på et nationalpålæg. Her er den dog med kylling, som giver en lidt mildere smag, og så kan alle også være med til at smage leverpostej. Nydes bedst lun på hjemmebagt rugbrød.

ca. 2 store aluforme

Sådan gør du:

Du skal bruge:

Skræl rodfrugter og æbler, og befri æblerne for kernehuse.

Skær rodfrugter og æbler ud i grove stykker, og kom dem i en gryde med letsaltet vand, og kog dem i ca. 15 minutter, til de er helt møre.

Hæld vandet fra, og blend rodfrugter og æble til en glat puré.

Afkøl puréen let.

Pil løg og hvidløg, og skær dem i grove stykker.

Smelt smørret.

Kom det smeltede smør i en foodprocessor sammen med æg, løg og hvidløg, krydderier, mel, smør, mælk og lever, og blend til en jævn masse.

Vend den afkølede æble-rodfrugtpuré i levermassen.

Krydr med salt og peber.

Hæld farsen i forme, og bag postejerne i vandbad i ovnen ved 170° i 40–45 minutter. Hvis postejen ikke har fået en mørk overflade, så skru op for ovnen de sidste 5 minutter.

100 g rodfrugter (f.eks. knoldselleri, persillerødder, pastinakker) 75 g æbler 1 løg 1 fed hvidløg 2 æg ½ tsk. stødt allehånde ½ tsk. stødt nellike 50 g smør 25 g hvedemel 1 ½ dl mælk 500 g hakket kyllingelever salt og peber

Tip 1: Server postejen lun eller kold med rugbrød og små skåle med agurkeskiver og syltede rødbeder, så børnene selv kan designe deres postejmadder. Postejen kan holde sig i 4–5 dage i køleskabet, når den er bagt. Eller 3-4 mdr. i fryseren.

Tip 2: Når du skal smage postejen til, kan du stege en lille smule på en pande.

SIDE 72 | OPSKRIFTER

OPSKRIFTER | SIDE 73

FISKEPAKKER Hvis du leder efter lækre og nemme måder at servere fisk på, så er det her en af de allerbedste. Det dufter skønt, når man åbner de færdige fiskepakker, og det er rigtig sjovt for børnene at være med til at fylde dem, inden de skal i ovnen.

Du skal bruge:

Sådan gør du:

400 g fiskefilet (f.eks. torsk, sej, laks) 150 g fintsnittet spidskål 12 blommetomater skåret i kvarte skal og saft fra 1 citron 1 løg skåret i halve ringe ½ dl persille ½ dl dild 4 stykker bagepapir 30 g smør

Skær fisken ud i portioner af 100 g.

Start med at drysse filetstykkerne med lidt salt og sukker.

Snit spidskålen fint, og skær tomater i kvarter og løgene i halve ringe.

Vend spidskål, tomater og løg sammen i en skål, og riv citronskal over, og pres også citronsaften ud over.

Tilsæt hakket persille og dild til grøntsagerne, vend rundt, og smag blandingen til med salt og peber.

Læg nu de 4 stykker bagepapir ud ved siden af hinanden, og fordel grøntsagerne på dem. Kom fisken oven på grønsagerne, og en klat smør oven på fisken. Bøj bagepapiret hen over fisken, og fold fra det ene hjørne mod det andet. Bind evt. med snor for at holde pakken lukket.

Bag ved 180° i ca. 15 minutter.

TIP 1: Brug gerne kogte kartofler i pakkerne, hvis der er rester fra dagen før.

TIP 2: Børns ynglingsfisk er oftest laksen, da den har lidt mere sødme og fedme end andre fisk.

HJEMMELAVET REMOULADE Du skal bruge:

Sådan gør du:

1 fennikel 2 gulerødder ½ blomkål 30 g rørsukker 2 spsk. æbleeddike 40 g syltet agurk 1¼ dl mayonnaise 1¼ dl drænet yoghurt 1 bundt kørvel salt og peber

Kør fennikel, gulerødder og blomkål groft på foodprocessoren eller hak i hånden.

Kom grøntsagerne i en lille gryde, drys med rørsukker, og hæld eddike på. Lad det simre i 5 minutter, og lad det så køle af.

Hak de syltede agurker groft, og vend dem i. Når det hele er kølet af, så vend mayonnaise, yoghurt og friskhakket kørvel i.

Smag remouladen til med salt og peber, og måske skal der også et drys sukker eller lidt mere eddike til.

TIP: Spis gerne remouladen til torskerogn eller som tilbehør til frikadeller eller fiskefrikadeller.

SIDE 74 | OPSKRIFTER

OPSKRIFTER | SIDE 75

HØNSESALAT Hvordan ser en høne egentlig ud uden fjer på? Det har du mulighed for at vise børnene, hvis i laver denne opskrift. Samtidig kan du vise udskæring af lår og vinger. På den måde får børnene en ide om, hvor maden kommer fra.

KRYDRET LAMMEKØD I FLADBRØD

Du skal bruge:

Sådan gør du:

Du skal bruge:

Sådan gør du:

1 kylling (1400-1600 g) 1 hvidløg 1 gulerod ½ løg 5 peberkorn 2 laurbærblade

Kom hønen i en gryde med rigeligt vand. Ordn hvidløg, gulerod og det halve løg, og kom dem i gryden sammen med peberkorn og laurbærblade.

Lad kyllingen småkoge i 1 time, og lad den derefter stå og køle af i vandet i 1-2 timer.

Ordn løg, asparges og svampe, og skær dem i mindre stykker.

Kom løg, asparges og svampe i en lille varm gryde sammen med olien. Steg under låg i 2-3 minutter, og lad det køle af.

Pluk kødet af kyllingen, og pluk kødet i mindre stykker. Gem kogelagen – den kan blive til en fremragende suppe.

Skyl og hak persillen.

Bland kylling, de afkølede grøntsager, persillen og hytteosten.

Smag til med salt og friskkværnet peber.

300 g hakket lammekød (oksekød kan også bruges) 2 tsk. spidskommen 1 lille løg 1 fed hvidløg lidt olie til stegning salt og peber

Hak løg og hvidløg fint.

Varm en pande op, og tilsæt olie, løg og spidskommen. Steg løgene blanke.

Tilsæt kødet, og brun det godt. Smag til med salt og peber.

Skyld grøntsagerne, og skær ud i mindre stykker.

Kom grøntsagerne i forskellige skåle.

Kom hummus og yoghurt i små skåle.

Varm fladbrødene i oven eller i mikroovnen.

½ løg ½ bundt grønne asparges 100 g svampe (f.eks. markchampignon, champion, kantareller, portobello) 1 spsk. olie 1 håndfyld frisk persille 250 g hytteost salt og peber

Lagen kan blive til en skøn suppe: Kog den op med stykker af porre, gulerod og selleri. Smag til med salt og peber. Kom evt. lidt kødboller og melboller i suppen. Server med brød til.

At samle sin egen frokost er altid sjovt. Stil gerne fyldet i små skåle på bordet, så de flotte farver fra grøntsagerne bliver vist frem.

2 avokadoer 1 dåse løse majs 2 tomater evt. lidt frisk koriander eller andre friske urter 1 dl yoghurt naturel 6-8 fuldkornsfladbrød eller pitabrød 2 dl humus (se opskrift under snacks)

TIP 1: Fyldet i fladbrødene kan varieres. Brug gerne de grøntsager, der er i sæson.

TIP 2: De andre former for grønsagsdip, der findes under afsnittet snacks, kan også bruges i disse fladbrød.

SIDE 76 | OPSKRIFTER

OPSKRIFTER | SIDE 77

STEGT MEDISTERPØLSE MED KARTOFFELSALAT

FULDKORNSTÆRTE MED BROCCOLI OG STEGTE LØG

Medisterpølsen er hovedpersonen her, men den klassiske kartoffelsalat med smag fra purløg, radisser og sennep er bestemt ikke at kimse af. Den her opskrift på kartoffelsalat giver både sprødhed og bid og en dejlig cremet dressing. Mums!

En lækker grøn ret med masser af fylde. Fyldet og toppingen kan varieres alt efter sæson og hvad I har lyst til. Husk at tærte også smager dejligt dagen efter som en kold frokost.

Du skal bruge:

Sådan gør du:

4 personer

Sådan gør du:

Ca. 400 g medisterpølse olie til stegning

Rens kartoflerne i koldt vand – de skal ikke skrælles.

Kog kartoflerne i rigeligt vand i ca. 15 minutter. Kom godt med salt i vandet, så det smager af havvand.

Hæld vandet fra kartoflerne og lad dem køle ned i ca. 30 minutter, inden du skærer dem i mindre stykker. Bred evt. kartoflerne ud på en plade eller et bord; så køler de hurtigere. De behøver ikke at være helt kolde, inden de blandes med dressingen.

Skyld og rens radisser og purløg.

Skær radisser i skiver på ca. 1 cm.

Hak purløget fint.

Bland mayonnaise med creme fraiche, eddike og sennep.

Smag dressingen til med sukker, salt og peber.

Bland alle ingredienser i en stor skål, gem lidt hakket purløg til pynt på toppen.

Vend forsigtigt rundt, så kartoflerne ikke går i stykker.

Du skal bruge:

Tænd ovnen på 160°.

Tærtedej

Tærtedej:

300 g hvedemel 100 g fuldkornsrugmel 1½ tsk. bagepulver 1½ dl olie 4 spsk. vand 1½-2 tsk. salt 2 dl yoghurt eller A-38

Bland de to slags mel og bagepulver i en skål. Rør rapsolie, vand, salt og yoghurt i melblandingen, og ælt det sammen.

Del dejen i to, og rul tærtedejen tyndt ud (ca. 2 mm), og læg dejen i to tærteforme, så den dækker både bund og sider. Prik dejen med en gaffel.

Sæt formene i ovnen ved 160° i ca. 15 minutter, til tærtedejen har sat sig. Tag den ud, og lad den køle af.

Fyld

Fyld:

4 løg 2 fed hvidløg 2 spsk. olie 1 broccoli 300 g spidskål 6 æg 4 dl letmælk salt og peber

Pil og snit løg og hvidløg, og steg dem i lidt olie ved lav varme, indtil de er glasklare og let brune.

Skær broccolibuketterne fra stokken, pluk dem i mindre stykker, og skyl dem.

Snit spidskålen i tynde strimler.

Vend så de stegte løg og hvidløg, broccolien og spidskålen sammen.

Pisk æg og mælk sammen, og krydr med salt og peber.

Læg grøntsagerne i de forbagte tærtebunde, og hæld æggemassen over.

Bag tærten ved 160° i 25 minutter.

Kartoffelsalat 500 g nye danske kartofler (eller hvad det er sæson til) ½ bundt radisser ½ bundt purløg ½ dl mayonnaise (gerne hjemmelavet – se boks her på siden) 1 dl creme fraiche 18% 1 spsk. æbleeddike 2 tsk. sød sennep sukker salt peber

Steg medisterpølsen på en pande ved middelsvag varme, til den er helt gennemstegt – ca. 10-15 minutter på hver side.

Topping (til 2 tærter) Det kan virke besværligt at lave sin egen mayonnaise, når den kan fås billigt på tube og glas. Men det er bare en anden smagsoplevelse, og en proces, man nemt kan blive glad for, når man har gjort det nogle gange.

2 æggeblommer 2 spsk. eddike 2-3 dl vindruekerneolie (eller anden neutral olie) 1 spsk. sennep 2 knivspids salt salt og peber

Pisk æggeblommer, salt, sennep og eddike med en elpisker eller i hånden, til det er tykt og hvidt.

Begynd herefter at tilsætte olien lige så langsomt, mens du pisker på fuldt tryk. Det er vigtigt, at det går langsomt med at tilsætte olien, men hurtigt med piskningen. Det forhindrer, at mayonnaisen skiller. Fortsæt, indtil du har en god, tyk mayonnaise. Jo mere olie, du pisker i, jo tykkere bliver den.

Du behøver ikke tilsætte al den olie, der står i opskriften; gå efter konsistensen.

Smag til med salt, peber og eddike.

1 romainesalat ½ bundt kørvel 2 skalotteløg 2 spsk. æblecidereddike 2 tsk. olie 8 spsk. hytteost 3 %

Topping: Skyl og tør salat og kørvel. Skær salaten i strimler.

Pil og hak skalotteløget fint, og vend det sammen med salat og kørvel.

Pisk eddike og olie sammen, krydr med salt og peber, og vend det sammen med salaten.

Vend hytteost i til sidst.

Smag på toppingen, måske skal den have lidt mere salt, peber eller eddike.

Spisetid: Tag den ene tærte fra, og gem den på køl til dagen efter.

Anret halvdelen af toppingen på den ene lune tærte, og servér.

SIDE 78 | RÅVARESÆSONER

RÅVARESÆSONER | SIDE 79

Råvaresæsoner Når vi her taler om sæson, så handler det om de ting, primært frugt og grøntsager, der er tilgængelige i Danmark eller i vores umiddelbare nærhed Vi har nogle fantastiske forhold til at gro grøntsager i Danmark og i nordens kølige klima. Hvis vi tænker lidt over sæsonerne, får vi en mere varieret kost, råvarer med større smag, og vi støtter vores lokale landbrug.

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

Æbler Pærer Kvæder Porrer Græskar Rodfrugter (selleri, jordskokker, persillerødder, selleri) Kål (hvidkål, rosenkål, rødkål, grønkål) Rødbeder

Hyldeblomster Asparges Agurk Nye kartofler Nye gulerødder Spidskål Krydderurter Majroer Salater Radisser

Bær (jordbær, blåbær, brombær, stikkelsbær, ribs, hindbær) Rabarber Blommer Kirsebær Æbler (sent) Pærer (sent)

Æbler Pærer Blommer Rodfrugt

Torsk Torskerogn Sild Blåmusling

Rødspætter Skrubbe Makrel Blåmusling Fjordrejer

Salater Tomater Ærter Bønner Fennikel Peberfrugter Kartofler Majs Kartofler Blomkål Broccoli Vilde svampe Skrubbe Makrel Multe

Porrer Græskar Rodfrugter (selleri, jordskokker, persillerødder, selleri) Kål (hvidkål, rosenkål, rødkål, grønkål) Løg Nødder Vilde svampe Torsk Sild Laks og ørred Lyssej Blåmuslinger