Manual til individuel rygeafvænning by Michael Milo Jørgensen

manual til

individuel rygeafvænning

MADS LIND OG KARIN JASPERS

Manual til individuel rygeafvænning Forfattere: Cand.scient.ph.d. Mads Lind, Kræftens Bekæmpelse Cand.psych.aut. Karin Jaspers, Kræftens Bekæmpelse

Arbejdsgruppe: Danmarks Apotekerforening (v. Helle Jacobsgaard) Netværk af forebyggende Sygehuse i Danmark (v. Lillian Møller) Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse (v. Karin Birtø) Forum for Amtslige Forebyggelseskonsulenter (v. Lars Oberländer, Nordjyllands Amt) Ringkøbing Amt (v. Jette Nikolaisen) Kræftens Bekæmpelse (v. Mads Lind og Niels Them Kjær) STOP-Linien, Folkesundhed København og Nationalt Center for Rygestop (v. Torsten Sonne) Nationalt Center for Rygestop (v. Astrid Blom og Poul Tværmose)

Faglige bidrag og korrektur: Cand.psych. Torsten Sonne Cand.mag. Annemarie Dencker Michael “Milo” Jørgensen Sekretær Jette Hallengren

Grafisk tilrettelæggelse og illustrationer: Michala C. Bendixen Tryk: PE offset, Varde 5. udgave 1. oplag, januar 2011 ISBN 978-87-7064-141-8

forord • indledning • litteratur

starten på rådgivningen

overvejelse

beslutning

forberedelse

handling

klienter, der ikke er stoppet på stopdagen

tilbagefald

risikosituationer og fristelser

tanker, der giver lov til at ryge

stress

vægt og kost

humørsvingninger

netværkets betydning

kroppen i forandring

psyken i forandring

helbred

klienter, der ønsker at afbryde rådgivningen

afslutning på rådgivningen

vidensbank

forord

1.1

5. udgave januar 2011

Offentlige tilbud om rygeafvænning omfatter hoved sagelig gruppekurser og individuel rådgivning. For gruppekurser om rygeafvænning har der siden 1995 været et fælles dansk koncept og en standard for, hvordan sådanne kurser bør afholdes. Det samme har ikke været tilfældet med individuel rådgivning. Derfor tog Nationalt Center for Rygestop (NCR) i juni 2002 initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle sikre udviklingen af et nationalt koncept for individuel rygeafvænning. NCR er et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Københavns Kommune/ Folkesundhed København, finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Kommissoriet for arbejdsgruppen har været at støtte udviklingen af et evidensbaseret nationalt koncept for individuel rygeafvænning med tilhørende manual.

Arbejdsgruppen har bestået af Lars Oberländer, Nord jyllands Amt, som repræsentant for Forum for Amts lige Forebyggelseskonsulenter; Jette Nikolaisen, Ringkøbing Amt; Lillian Møller, Netværk af fore byggende sygehuse i Danmark; Karin Birtø, Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse; Helle Jacobsgaard, Danmarks Apotekerforening; Mads Lind og Niels Them Kjær, Kræftens Bekæmpelse; Torsten Sonne fra STOPLinien, Folkesundhed København og NCR; og endelig Astrid Blom og Poul Tværmose, NCR.

NCR har fungeret som administrativt sekretariat for arbejdsgruppen og har som grundlag for manualen udarbejdet en dokumentationsrapport.

Den faglige udvikling af konceptet og manualen er blevet forestået af cand.scient., ph.d., gestaltterapeut Mads Lind og cand.psych.aut. Karin Jaspers fra Kræftens Bekæmpelse. Mads Lind har haft hoved ansvaret for at udvikle konceptet for en struktureret praksis i individuel rådgivning. Arbejdsgruppens øvrige medlemmer har løbende givet faglige input til udviklingsprocessen.

indledning

1.3

Konceptet

Målsætninger

Konceptet er blevet til ud fra tre udgangspunkter:

Fem målsætninger for konceptets indhold og mål har været styrende for manualens udformning:

1D okumentationsrapporten: Dokumentation angåen-

de individuel rådgivning om rygestop udarbejdet af NCR ud fra en systematisk litteraturgennemgang og erfaringsopsamling.

2 Den transteoretiske model for individuel adfærdsforandring af Prochaska, Norcross og DiClemente, samt principperne om klientcentreret og styret rådgivning fra den Motiverende Samtale, en metode udviklet af Miller og Rollnick.

3 En række hovedprincipper fra kognitiv adfærds terapi. Der arbejdes bl.a. med psykoedukation, dvs. undervisning af klienten i emner relateret til afhængighed med henblik på at give klienten indsigt i sin afhængighed og de fysiske og psykiske belastninger, den medfører. Desuden anvendes arbejdsark, som giver klienten mulighed for at registrere sine tanker og adfærdsmønstre, og efterfølgende eksperimentere med ny adfærd, som bryder afhængigheden. Diverse eksisterende indsatser mht. individuel rådgivning har været inspiration for de tidsmæssige rammer. For fatternes erfaringer og indsigt i målgruppens behov gennem praktisk erfaring med individuel rygeafvænning, undervisning, uddannelse og supervision af rygestoprådgivere og sundhedspersonale har yderligere dannet baggrund for udvælgelsen af indhold i denne manual.

1M anualen skal anvise konkrete retningslinier for

rådgivningens varighed, antallet af rådgivnings sessioner og indholdet af rådgivningen samt give rådgiveren konkrete redskaber og kompetencer til at kunne rådgive en bred vifte af klienter til rygestop.

2D en individuelle samtales særlige styrker i form af

rådgivning afpasset den enkelte klients parathed og behov bør ikke svækkes eller forsvinde som følge af en standardisering af rådgivningstilbuddet.

3R ygestop defineres som et totalt ophør. Der er ikke dokumentation for en helbredsmæssig gevinst ved nedsat forbrug.

4M ålgruppen er klienter, som ønsker at deltage i et

struktureret rådgivningsforløb med rygestop som formål. De fleste klienter vil formentlig være tæt på forberedelsesfasen. Men konceptet bør i praksis kunne imødekomme klienter i alle faser af rygestopprocessen – dvs. alle som er interesserede i, henvist til eller efterspørger rådgivning. Det konkrete mål med rådgivningen vil for den enkelte klient dermed være forskelligt alt efter klientens parat hed. Det overordnede pædagogiske mål er således, at alle klienter hjælpes videre i deres rygestop proces efter kontakt med en rådgiver. Rådgiv ningens form og indhold bør altså være sådan tilrettelagt, at klienter, som i henhold til den trans teoretiske model ikke er i forberedelsesfasen, også kan få gavn af rådgivningen.

5R ådgiveren skal så vidt muligt hjælpes med konkrete redskaber, der understøtter de grundlæggende principper for samtalen. Rådgiveren skal hjælpes til at finde den bedst mulige balance mellem den

klientcentrerede vinkel og den styrende og anvisende indstilling under hensynstagen til den praktiske ramme for rådgivningen (dvs. rammen for tid, rum og rygestoppet som målet for samtalen).

5. udgave januar 2011

Koncept, målsætninger og indhold

1.4

5. udgave januar 2011

Brugen af denne manual i individuel rådgivning forudsætter, at rådgiveren har kompetencer på niveau med en rygestoprådgiver uddannet efter konceptet for STOPs 3-dages grunduddannelse i individuel rygeafvænning.

Indhold FLEKSIBEL RÅDGIVNING Denne manual for struktureret individuel rådgivning adskiller sig grundlæggende fra STOPs struktur for grupperådgivning ved at indholdet i de enkelte mødegange ikke på forhånd er fastlagt, og at stopdagen kan lægges fleksibelt tilpasset den enkelte klient. Konceptet er modulopbygget og ikke et fast, lineært program. Denne struktur stiller krav til rådgiveren om at kunne tilpasse rådgivningens indhold efter den konkrete klient og løbende at kunne træffe beslutninger om indholdet i rådgivningen. Manualen er opbygget, så den tilbyder konkret hjælp til, at rådgiveren kan arbejde fleksibelt. Dels fordi manualen beskriver, hvordan rådgiver og klient kan lave en vurdering af, hvornår selve rygestoppet skal foregå, og hvordan opgaverne skal prioriteres. Dels fordi manualen er opdelt i selvstændige tematiske afsnit, som kan trækkes ind i rådgivningen efter behov, f.eks. om stress, tilbagefald, vægt og kost osv.

V U R D E R I N G A F PA R AT H E D Manualens forslag til planlægning af individuelle råd givningsforløb bygger på den transteoretiske model for rygestopprocessen, som er udviklet af Prochaska, Norcross og DiClemente. I denne teoretiske model skelnes der på et overordnet plan mellem før-over vejelse, overvejelse, forberedelse og handling, som generelle faser, rygere gennemgår på deres vej mod et rygestop. Vi har valgt at tage udgangspunkt i terminologien fra Prochaska, Norcross og DiClemente og bruge overvejelse, beslutning og forberedelse som ord, der kan beskrive klientens parathed, samt at bruge handling som et ord, der beskriver, om klienten i praksis er stoppet med at ryge.

Vores brug af ordene er altså ikke sammenfaldende med den teoretiske model, men er inspireret heraf. Vi anvender terminologien til at beskrive klientens aktuelle parathedsniveau, og om han eller hun rent faktisk har indledt sit rygestop. Vi skelner mellem: 1) Klienter, som endnu er i store overvejelser og rent faktisk ikke har besluttet sig. 2) Klienter, som har besluttet sig, men som er usikre i deres beslutning og evt. usikre på, om de kan gennemføre det. 3) Klienter, som er parate til at forberede sig, dvs. som er sikre på deres beslutning og fortrøstningsfulde over for at skulle gå i gang. 4) Klienter, som er gået i gang med handlingen, dvs. rygestoppet, men som i praksis kan være mere eller mindre parate til det. Disse fire klienttyper tilbydes rådgivningsforløb med forskellig placering af selve stopdagen, således at deres forskellige behov for tid til at opbygge parathed, motivation og forberedelse kan imødekommes.

1) K lienter i overvejelse – der ikke har besluttet sig: Det anbefales, at klienter, som i realiteten ikke har taget beslutningen om rygestoppet og derfor er i overvejelsesfasen, tilbydes en rådgivning ved det første møde samt evt. andet møde, der først og fremmest afklarer og muliggør beslutningen. I fald klienten beslutter sig for at stoppe, lægges selve stopdagen først efter det tredje møde.

2) K lienter i beslutning – der vil stoppe, men vakler: Disse klienter, som har taget beslutningen og nærmer sig forberedelsesfasen, men som stadig er lidt ambivalente og/eller usikre på deres formåen, tilbydes to møder inden rygestoppet (som anbefalet i STOPs model for rygeafvænning i grupper).

3) K lienter i forberedelse – der vil stoppe og er sikre: Her er tale om klienter, som er meget afklarede og har gode ressourcer. De tilbydes at stoppe efter første møde. Det betyder, at rådgiveren kan støtte klienten længere ind i handlingsfasen med de konkrete udfordringer for rygestoppet.

4) Klienter i handling – der er stoppet: Klienter, der er stoppet på egen hånd inden det første møde, har kastet sig ind i handlingsfasen, men kan psykologisk set være i alle faser af rygestoppet. Ind holdet må derfor tilpasses den konkrete klient. Der arbejdes dog altid med at opretholde rygestoppet.

Handling

S T A Forberedelse R T

Handling

Afslutning

S T A Beslutning Forberedelse R T

Handling

Afslutning

S T A Overvejelse Beslutning Forberedelse R T

Handling

Afslutning

FIGUR 1

2c 3. udgave 0506

Denne fleksibilitet i, hvordan rygestopdagen og mødegangene tilpasses den konkrete klients behov, kan illustreres af figur 1. Det skal dog understreges, at den indledende vurdering af parathed jo ikke kan bestemme klientens behov i det senere forløb. Man vil f.eks. kunne komme ud for klienter, som ved det første møde fremtræder som meget besluttede. Derfor går man måske direkte til forberedelsen og laver en plan med rygestop inden næste møde. Men så kan det vise sig, at selve stoppet og de besværligheder, der dukker op, giver anledning til stor ambivalens, således at rådgivningen kommer til at handle om fordele og ulemper i stedet for den forventede samtale om risikohåndtering. Dette er et eksempel på, at rådgivning altid bør tage højde for klientens aktuelle behov og ikke være stift indrettet efter en fast plan.

MODULOPBYGNING Manualens praktiske del er IKKE opdelt efter de enkelte mødegange! Hvert afsnit kan derimod betragtes som en vejledning til en særlig tematisk del af rådgivningen.

Afsnit til faste dele af rådgivningen To af afsnittene er uomgængelige, fordi de er vejledninger til selve starten og afslutningen på rådgiv ningen:

• •

starten på rådgivningen afslutningen på rådgivningen

Afsnit til rygestopprocessen Fire afsnit er grundlæggende, da de udgør vejledninger til at møde klienter i bestemte faser af rygestoppet. Afhængigt af vurderingen af parathed vil rådgivningen i løbet af det første møde og efter starten på rådgivningen fortsætte med udgangspunkt i disse afsnit. Det er afsnit om:

• • • •

overvejelse beslutning forberedelse handling

Afsnit om særlige temaer De tretten resterende afsnit omhandler særlige temaer i rådgivningen. De fleste af disse er rettet mod klienter i handlingsfasen, men har i forskellig udstræk ning også mere almen interesse for hele rådgivningsforløbet. Det er afsnit om:

• • • • • • • • • • • •

klienter, der ikke er stoppet på stopdagen tilbagefald risikosituationer og fristelser tanker, der giver lov til ryge stress vægt og kost humørsvingninger netværkets betydning kroppen i forandring psyken i forandring helbred klienter, der ønsker at afbryde rådgivningen

5. udgave januar 2011

Handling

ARBEJDSARK

Handling

S T A Handling R T

1.5

til starten på rådgivningen

Plan over rådgivningsforløbet

1.6

5. udgave januar 2011

Indholdet på det første møde

Hovedopgaverne

Vi anbefaler som minimum 40 minutter til det første møde mellem rådgiver og klient. Som nævnt består det første møde altid af det faste afsnit starten på rådgivningen, hvor rådgiveren etablerer kontakt med klienten og i løbet af 10 til 20 minutter sammen med klienten vurderer paratheden og hvordan det videre forløb skal planlægges. Afhængig af denne vurdering vil den sidste del af det første møde blive fulgt af et af de grundlæggende afsnit: overvejelse, beslutning, forberedelse eller handling. For de fleste klienter vil der være tale om, at man starter med beslutning eller forberedelse. Herefter forsætter man med det næste element i rådgivningen, som illustreret på figur 1.

Den korte liste af hovedopgaver for hvert afsnit tjener til at skabe overblik for rådgiveren og kan med tiden tjene som en kort huskeliste.

Indholdet på det sidste møde

Listen af spørgsmål forsøger at dække bredt og komme ind på mange typer af klientsituationer og er derfor omfattende. Rådgiveren kan og skal ikke komme ind på samtlige temaer, som er præsenteret. Ligeledes kan der være situationer, som ikke er beskrevet i inspirationen til samtalen, hvor rådgiveren må improvisere ud fra de generelle principper.

Indholdet vil være meget afhængigt af, hvor parat klienten var ved starten, og hvornår stopdagen er blevet lagt. Uanset temaer skal mødet dog afrundes, og derfor vil afsnittet om afslutningen på rådgivningen altid være aktuelt her.

Inspiration til samtalen Til hvert afsnit er der formuleret en række forslag til spørgsmål og formuleringer, som rådgiveren kan støtte sig til og lade sig inspirere af. Der er IKKE tale om en disposition, som slavisk skal følges eller mekanisk oplæses. Der er tale om et inspirationskatalog, som kan styrke rådgiverens forberedelse til samtalerne og bidrage til evaluering af de konkrete samtaler.

Valg af emner i rådgivningen Modulopbygningen giver rådgiveren en stor frihed til at kunne vælge, hvilke rådgivningselementer, der passer til den enkelte klient. Der kan selvfølgelig også opstå behov for at tale om temaer, som ikke er berørt i denne manual.

Hvis rådgiveren ønsker at bruge inspirationen mere aktivt, foreslås det, at rådgiveren som en forberedelse udvælger få centrale spørgsmål og skriver dem ned på et ark til hjælp for sig selv eller evt. fremhæver dem i manualen.

Ofte vil der i løbet af et enkelt rådgivningsmøde være behov for at beskæftige sig med flere temaer, og der vil være mulighed for at fordybe sig i hvert enkelt tema. Der skal med andre ord foretages en prioritering af, hvilke temaer rådgiver og klient skal tage op. Det betyder, at rådgiveren får en væsentlig opgave, som den der tager ansvar for, at der bliver foretaget en prioritering af, hvordan tiden bruges, og som den, der er aktiv i forhold til at holde styr på tiden.

Arbejdsark

INDHOLDET AF DE PRAKTISKE AFSNIT Alle de praktiske afsnit i manualen består af: •H ovedopgaver for den aktuelle del af rådgivningen præsenteres. Disse præsenteres i en kort punktform ledsaget af et forklarende forord. I • nspiration til samtalen, som udgør et idékatalog med en række forslag til spørgsmål og formuleringer. Disse kan fungere som en vejledende disposition. • A rbejdsark, som er fælles arbejdsredskaber for klient og rådgiver til støtte for samtalen.

Til de fleste praktiske afsnit hører forskellige typer af arbejdsark med informationer og/eller plads til at skrive på. Det er hjælperedskaber, som baserer sig på en enkel skriftlig form. Rådgiveren bør som forberedelse til en samtale have kopier parat af alle relevante arbejdsark. Det er den gennemgående idé, at arbejdsarkene skal anvendes som et fælles redskab i rådgivningssituationen. Arbejdsarkene skaber overblik og kan bruges til at udvælge og fastholde fokus. De kan hjælpe med informationer og ideer og til konkretisering af de opdagelser og eventuelle valg, som klienten og rådgiveren finder frem til undervejs. Nogle af arbejdsarkene kan gives som hjemmeop gave, hvor dette er anført. Det er ikke meningen, at man systematisk skal anvende alle arbejdsark. De skal alene anvendes, når rådgiveren vurderer, at de kan støtte klientens proces ved at fastholde indsigt, tanker, adfærd, beslutninger, m.m.

1.7

Der vil i mange tilfælde kunne være brug for at gå tilbage til tidligere anvendte arbejdsark, og der vil også i manualen blive henvist til arbejdsark fra andre afsnit. Vi har af ressourcehensyn valgt generelt ikke at have de samme arbejdsark liggende flere steder i manualen, men i stedet henvise til de relevante ark.

TIDSRAMMER FOR DEN INDIVIDUELLE RÅDGIVNING Tid og varighed Vi anbefaler 5 mødegange over 6 uger. De vejledende minimumsanbefalinger for den samlede rådgivningstid inkl. forberedelse er 2 1/2 time for trænede råd givere, hvoraf konfrontationstiden mindst udgør 2 timer. Vi foreslår, at de 120 minutters konfrontationstid fordeles på et første møde af 40 minutters varighed efterfulgt af 4 møder af 20 minutters varighed. Vi har fastlagt denne minimumsanbefaling ud fra dokumentationsrapportens konklusioner om betydningen af længden af den enkelte rådgivningssession, den samlede rådgivningstid og af antallet af rådgivningssessioner. Derudover har vi inddraget en pragmatisk afvejning af eksisterende erfaringer og modeller, som er i anvendelse i Danmark. Det er vigtigt at slå fast, at dokumentationsrapporten viser, at der ikke eksisterer entydige analyser eller costbenefitanalyser, som kan afklare, hvilke indsatser der er optimale. Rapporten giver en række indikationer på nogle tendenser men kan ikke siges at give grundlag for entydige konklusioner mht. varighed og antal. De meget håndfaste anbefalinger af den enkelte råd givnings varighed kan i praksis være en begrænsning. Rådgiveren vil ofte komme ud for, at der er mere pres på bestemte mødegange end andre. Derfor kan det være nødvendigt at udvide enkelte mødegange om muligt og til gengæld afkorte andre inden for rammen for den samlede rådgivningstid. Særligt den forberedende mødegang lige før rygestoppet er erfaringsmæssigt presset, hvis der går meget tid med rådgivning om farmakologiske hjælpemidler. I det øjeblik rådgiveren får den idé at ændre på tidsrammen, bør han lave en eksplicit aftale med klienten om denne

nye plan, således at begge parter har klare retnings linier. Det skal understreges, at det er vores vurdering, at tidsforbruget ikke kan være mindre end det angivne, hvis vejledningens principielle mål skal kunne opfyldes, og hvis den klientcentrerede dimension skal kunne fungere. I konfrontationstiden er ikke medregnet tid til udfyldning af registrerings- og evalueringsskemaer. Der vil i alle klientgrupper være en spredning, således at nogle klienter har et større behov og nogle måske et mindre. Endvidere kan der være klientgrupper med særlige problemstillinger, hvor der er et generelt behov for længere tid.

Forslag til en mere intensiv rådgivning Minimumsbetingelserne må i mange tilfælde forventes at give anledning til et meget stramt program med meget lidt tid til de enkelte rådgivningselementer. Vi anbefaler derfor at udvide denne tidsramme, hvis det er muligt, således at den samlede konfrontationstid bliver 3 timer i alt. Vi vil opfordre til at supplere med kontakt ud over de 5 mødegange, hvis dette er muligt. Dels en opfølgningskontakt med en rådgivningsmæssig dimension 3 måneder efter rygestoppet - personligt eller telefonisk. Dette har vist sig at øge succesraterne. Dels er der undersøgelser og erfaringer, der tyder på, at en kort telefonisk kontakt på førstedagen efter rygestoppet også kan mindske tilbagefaldsraterne. Det kan yderligere være en god idé at forlænge rådgivningsforløbet med et ekstra møde for de klienter, som vurderes at være i overvejelsesfasen og hvor selve stopdagen placeres mellem 3. og 4. mødegang. Disse klienter kan således rådgives et godt stykke ind i den første vanskelige del af handlingsfasen. Et forslag til en mere intensiv rådgivning er 1 x 45 min. og 4 x 30 min., og et 15 min. telefonmøde på førstedagen efter rygestoppet samt en kontakt efter 3 måneder.

Afstand mellem de enkelte mødegange I tråd med STOPs model for rygeafvænning i grupper anbefaler vi som udgangspunkt en uge mellem de første fire mødegange og to uger mellem den fjerde og sidste mødegang. Det anbefales ligeledes at lægge mødet efter selve stopdagen på anden eller tredjedagen efter stop dagen. Dog kan man med ressourcerige klienter, som stopper allerede før første møde eller mellem første og andet

5. udgave januar 2011

Da klienten ikke nødvendigvis har ressourcer til at skrive undervejs, anbefaler vi som hovedprincip, at rådgiveren fører pennen for klienten i løbet af samtalen. Rådgiveren bør sikre, at det, der skrives ned, har klientens anerkendelse. Efter behov kan klienten få arkene med hjem, eller de kan opbevares hos rådgiveren.

1.8

5. udgave januar 2011

møde, vælge at lægge to uger ind mellem tredje og fjerde møde samt to uger mellem fjerde og det femte afsluttende møde. På denne måde kan rådgiveren følge og støtte klienten længere ind i handlingsfasen.

REDSKABER TIL FYSIOLOGISK FEEDBACK Det anbefales at have redskaber til rådighed, som kan hjælpe klienten til en erkendelse af den fysiologiske effekt af rygestoppet, når dette er ønsket af klienten og konstruktivt i forhold til den tid, som er til rådighed. Den overordnede indstilling til anvendelsen af sådanne redskaber er, at det er en mulighed for klienten til at opdage noget om sig selv og ikke et redskab, hvormed rådgiveren skal evaluere, dømme, diagnosticere eller kontrollere klienten. Kuliltemåling er erfaringsmæssigt et godt redskab og kan med fordel bruges motivationsskabende. Andre mål kunne være kondital, kotinin-måling, lungefunktionsmålinger, EKG og blodtryk, men anvendelsen kræver at rådgiveren er i stand til at analysere resultaterne i forhold til den konkrete klient og selve rygningens betydning.

E VA L U E R I N G O G R E G I S T R E R I N G S SKEMAER I mange institutionelle sammenhænge vil der fore ligge et krav om anvendelsen af registreringsskemaer, og der kan være særlige procedurer for evaluering. Det mest oplagte eksempel er anvendelsen af skemaer til Rygestopbasen. Det anbefales så vidt muligt at adskille selve den praktiske udfyldning af disse skemaer fra den mere undersøgende dialog i rådgivningen, da forsøg på at integrere sådanne skemaer i en klientcentreret dialog sjældent fungerer godt. Hvis der i udfyldningen af disse skemaer er oplagte anledninger til en uddybende samtale, kan dette tages op bagefter, og rådgiveren kan f.eks. ved klientens opfordring sige, at det vil jeg meget gerne tale mere om, når vi lige har gjort skemaet færdigt. Rådgiveren kan også vælge at lægge skemaet til side og give sig tid til en åben dialog for bagefter at vende tilbage til færdiggørelsen af skemaet. I relation til opfølgende kontakter med henblik på eva luering af stoprater anbefales det at betragte selve kontakten som en intervention og tilrettelægge kontak-

ten, så man får det størst mulige udbytte af denne. Dvs., at man tidligt forbereder klienten på kontakten og understreger dette som et muligt delmål, og at man om muligt i selve kontaktsituationen giver klienten mulighed for en kort rådgivning.

Andre vigtige materialer En række vigtige publikationer fra Sundhedsstyrelsen skal også nævnes, da de naturligt kan inddrages i rådgivningen. Vi tager dog forbehold for, at Sundheds styrelsen kan ændre deres materialevalg, og at nogle af publikationerne kan udgå, ændre titel, eller der kan komme nye materialer. Du kan rekvirere materialerne fra Sundhedsstyrelsens materialebestilling i det antal eksemplarer, som du har behov for: Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse 2300 København S Materialebestilling tlf.: 70 26 26 36 www.sst.dk [forebyggelse] [faglige områder] [tobak] [materialer]

Rygestop-guide Rygestop-guiden er en selvhjælpsfolder for rygere, som er motiverede for hurtigt at igangsætte et rygestop. I publikationen finder du nogle af de samme øvelser og oplysninger, som også bliver brugt i individuel rådgivning. I manualen er det anført, hvornår du kan bruge Rygestop-guiden som alternativ.

Hold vægten efter dit rygestop Denne lille publikation fra Sundhedsstyrelsen er beregnet på at give hjælp til personer, der vil holde vægten i forbindelse med et rygestop. Den indeholder både informationer og gode råd og kan supplere materialet i mappen.

Stoplinien 80 31 31 31-visitkort Stoplinien har udviklet visitkort, som kan uddeles til klienter i individuel rådgivning. På kortene er der en henvisning til Stopliniens 80 31 31 31, som er en landsdækkende telefon bemandet med rygestopråd givere. På Stoplinien kan de rådgive om rygestop samt henvise til lokale rygestoptilbud

Hvordan taler man om vægtbekymring ved rygestop? – en guide til rygestopinstruktører Denne publikation er ikke beregnet til rygeren, men til rådgiveren, og den supplerer denne mappe og teoribogen. I publikationen finder du information, over

1.9

Andre publikationer fra Sundhedsstyrelsen På Sundhedsstyrelsens hjemmeside finder du en række andre publikationer om rygning og rygestop. Materialer fra Kræftens Bekæmpelse Ud over denne manual er det først og fremmest den tidligere nævnte teoribog “Rygeafvænning: Teori og praksis for professionelle og rådgivere” som er vigtig og relevant. Herudover har Kræftens Bekæmpelse udgivet en række rapporter og publikationer om rygning og rygestop, selvhjælpsfoldere til bl.a. rygestop for unge, internetbaseret hjælp til rygestop, forebyggelsesaktiviteter til mindre børn mv. Se Kræftens Bekæmpelses internetsider: www.cancer.dk/blivroegfri Siden er rettet til voksne danskere og indeholder hjælp til rygestop, information om helbredskonsekvenser ved rygning, tal og statistik om rygning samt information om passiv rygning og røgpolitik. På siden findes der desuden et link til et internetbaseret stopprogram. Her kan man få gratis hjælp til at blive røgfri og til at nedtrappe forbrug af nikotinprodukter. www.cancer.dk/rygestopraadgiver Siden indeholder en række informationer, som er målrettet sundhedspersonale, der arbejder med rygning eller ønsker at arbejde med rygning i fremtiden. Her finder du også de elektroniske udgaver af denne manual og manualen for "Rygeafvænning i grupper".

www.liv.dk Siden handler om unge og rygning og er målrettet både daglig-rygere, lejlighedsrygere og ikke-rygere. Der er baggrundsviden om rygnings konsekvenser, tal og statistik og test af de unges afhængighed. Desuden indeholder siden en række undervisningsmaterialer til emnet. www.xhale.dk Siden er målrettet unge, som ønsker at holde op med at ryge. De kan bl.a. få daglige e-mails og SMS’er med gode råd. Der er desuden udviklet et koncept til rygeafvænning af unge til rådgivere, som gerne vil hjælpe grupper af unge til at gennemføre et rygestop. www.sundskole.nu Siden er målrettet lærere og elever i grundskolen op til 10. klassetrin. Siden omhandler forskellige livsstilsemner som rygning, sol, kost og motion. Siden indeholder også inspiration til lærere og elever i forbindelse med projektopgaver og lignende. Andre udbydere af materialer til rygestop Regionalt har lokale myndigheder udgivet materialer til brug for de lokale professionelle samt selvhjælpsmaterialer til borgerne. Kontakt de lokale myndigheder og undersøg mulighederne. Lokale sygehuse har ofte lavet egne foldere mv. til brug for arbejdet med rygestop. Undersøg mulighederne, hvis du er ansat på et sygehus.

5. udgave januar 2011

vejelser og gode råd til rådgivning om vægttemaet i forbindelse med rygestop.

l i t t e r at u r

1.11

Cynthia S. & Alyssa N.Z. & Abigail J.S.: Characterizing concerns about post- cessation weight gain: results from a national survey of women smokers. Nicotine & Tobacco Research 2001; 3: 51-60.

*Barth, Børtveit og Prescott: Endringsfokusert Rådgivning, Gyldendal Norsk Forlag A/S, 2001.

*Dalum P. & Sonne T.: At tale om forandring. Tobaksskaderådet 2000.

Beck A.T.: Cognitive therapy of depression. John Wiley, 1980.

*Dalum P. & Sonne T.: Hvordan taler man om livsstil? Tobaksskaderådet 2000.

Bock B.C., Marcus B.H., King T.K., Borrelli B., Roberts M.R.: Exercise effects on withdrawal and mood among women attempting smoking cessation. Addict Behav 1999; 24(3):399-410.

Damkjær H., Kjær NT, Dencker A., Oberländer L., Nielsen C.F.: Efteruddannelse af rygestopinstruktører - med gravide som målgruppe. Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune; Kræftens Bekæmpelse; Sygesikring og Sundhedsfremme i Nordjyllands Amt, 2004.

Boyle P. & Gandini S. & Robertson C. et al.: Characteristics of smokers’ attitude towards stopping. Eur J Public Health 2000; 10 (3 Suppl): 5-14. Brown R.A., Kahler C.W., Niaura R., Abrams D.B., Sales S.D., Ramsey S.E. et al: Cognitive-behavioral treatment for depression in smoking cessation. J Consult Clin Psychol 2001; 69(3):471-480. Carr A.: Endelig ikke-ryger!: den lette vej til rygestop. Storm, 2003.

Damkjær H., Kjær N.T., Oberländer L., Dencker A., Nielsen C.F.: Efteruddannelse af rygestopinstruktører - med social ulighed i sundhed som omdrejningspunkt. Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune; Kræftens Bekæmpelse; Sygesikring og Sundhedsfremme i Nordjyllands Amt, 2005. *Damkjær H.: Psykologiske metoder til at tale med patienter om deres rygevaner. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Juli 1999

Center for Rygeafvænning. Beretning. København 2001. Christiansen I.: Rygestop og vægtforøgelse - et litteraturstudie. Sundhedsstyrelsen, 2004. *Christiansen I. & Damkjær H., Sonne T.: Rygning og rygestop. Inspiration til professionel samtale. Munksgaard 2002. Clinical practice guideline. Treating tobacco use and dependence. U.S. Departement of Health and Human Services. Public Health Service. June 2000. (Kan hentes på www.surgeongeneral.gov/tobacco). Croghan I.T. & Offord K.P. & Evans R.W. et al.: Costeffectiveness of treating nicotine dependence: the Mayo Clinic experience. Mayo Clin Proc 1997; 72(10): 917-24. Cromwell J. & Bartosch W.J. & Fiore M.C. et al.: Costeffectiveness of the clinical practice recommendations in the AHCPR guideline for smoking cessation. JAMA 1997; 278: 1759-66.

Databaser og søgesteder til informationssøgning. (Kan hentes på <http://www.sif-forebyg.dk/Infosog.htm>) Dokumentation angående individuel rådgivning. Upublice ret rapport. Nationalt Center For Rygestop. 2002. Dols M., Willems B., van den H.M., Bittoun R.: Smokers can learn to influence their urge to smoke. Addict Behav 2000; 25(1):103-108. Doran N., Spring B, McChargue D, Pergadia M, Richmond M: Impulsivity and smoking relapse. Nicotine Tob Res 2004; 6(4):641-647. Elsass P.: Sundhedspsykologi. Gyldendal. 1992 Fiore M.C. & Novotny T.S. & Pierce J.P. Methods used to quit smoking in the United States. Do cessation programs help? JAMA 1990; 263: 2760-65. Færch Nielsen C.: Rygevanesamtalen: En vejledning til sundhedsfagligt personale, 1. udgave. Aalborg: Syge sikring og Sundhedsfremme, Nordjyllands Amt, 2004.

5. udgave januar 2011

*Arborelius: Hvorfor gør de ikke som vi siger: Teori og praksis om at påvirke menneskers levevaner, Ringkøbing Amt Sundhedsfremmeafdelingen Østergade 41, P.O.Box 150, 6950 Ringkøbeing, Tlf. 96753000, 1995.

1.12 5. udgave januar 2011

Geurtz J.: Røgfri, 2. udgave. Gyldendal, 2004. Gilbert D.G., McClernon F.J., Rabinovich N.E., Plath L.C., Masson C.L., Anderson A.E. et al.: Mood disturbance fails to resolve across 31 days of cigarette abstinence in women. J Consult Clin Psychol 2002; 70(1):142-152. Haaga D.A., Thorndike FP, Friedman-Wheeler D.G., Pearlman M.Y., Wernicke R.A.: Cognitive coping skills and depression vulnerability among cigarette smokers. Addict Behav 2004; 29(6):1109-1122. Haas A.L., Munoz R.F., Humfleet G.L., Reus V.I., Hall S.M.: Influences of mood, depression history, and treatment modality on outcomes in smoking cessation. J Consult Clin Psychol 2004; 72(4):563-570. Hansen M.B., Juhl H.H., Kramhøft K.: Rygestopkurser på apoteker. Efterspørger rygerne kurser og kan praktiserende læger rekruttere kursusdeltagere? DSI Institut for sundhedsvæsen, 2004. Haustein K.O.: Tobacco or health?. Physiological and social damages caused by tobacco smoking. New York: Springer, 2003.

Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse. Systematisk indsats med forebyggelsessamtaler om tobak. Metoder og redskaber til brug for sundhedspersonale. København 2001. Lerman C., Berrettini W., Pinto A., Patterson F., CrystalMansour S., Wileyto E.P. et al: Changes in food reward following smoking cessation: A pharmacogenetic investigation. Psychopharmacology (Berl) 2004; 174(4):571577. Lancaster T. & Stead L.F.: Individual behavioural counselling for smoking cessation (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 2 & 3, 2002. Oxford: Update Software. *Lind M., Jaspers K, Kjær N.T.: Rygeafvænning: teori og praksis for professionelle rådgivere, 1. udgave. Kræftens Bekæmpelse, 2005. Lægemiddelkataloget. Terapeutiske grupper. Rygeophør. www.lmk.dk. Online service. 2005. *Mabeck, Kallerup & Maunsbach: Den motiverende samtale. Dansk Selskab for Almen Medicin. Tidsskrift for praktisk lægegerning, WWW.bibliotek.dsam.dk

Haustein K.-O.: Tobacco or Health?. Springer. 2003. Hold vægten efter dit rygestop: Brinck, N.; Bælum, L.; Siggaard, R. Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse. 2004. Hubble M.A. et. al.: The Heart & Soul of Change – What Works in Therapy. American Psychological Association Washington. DC 1999 Hvordan taler man om vægtbekymring ved rygestop – en guide til rygestopinstruktører: Bælum,L.; Siggaard,R.; Brinck,N. Sundhedsstyrelsens publikationer, 2004. Individuel Rygeafvænning. Danmarks Apotekerforening. Pharmakon. 2001 John U., Meyer C., Rumpf H.J., Hapke U: Self-efficacy to refrain from smoking predicted by major depression and nicotine dependence. Addict Behav 2004; 29(5):857-866. Juhl H.H.: Rygning og Folkesundhedsplanen. Nyfigen 2001; 12: 2. Kann A., Mundt K.: Samtaler om tobak – patientsynspunkter og faglige perspektiver. Systematisk indsats med forebyggelsessamtaler på Bispebjerg Hospital. Klinisk enhed for sygdomsforebyggelse. 2004.

McClernon F.J., Westman E.C., Rose J.E.: The effects of controlled deep breathing on smoking withdrawal symptoms in dependent smokers. Addict Behav 2004; 29(4):765-772. McGraw P: Aldrig mere vægtproblemer: De syv nøgler til et varigt vægttab. Borgen, 2004. McGovern P.G. & Lando H. & Roski J. et al.: A comparison of smoking cessation clinic participants with smokers in the general population. Tob Control 1994; 3: 329-33. McNeill A. & Raw M. & West R.: Smoking cessation. An evidence-based approach. Eur J. Public Health 2000; 10 (3 Suppl): 15-9. Metoder för rökavvänjning. SBU-rapport nr. 138. Stockholm: Statens beredning för utvärdering av medicinsk metodik, Folkhälsoinstitutet, 1998. *Miller W.R. & Rollnick S.: Motivational Interviewing, Preparing People to Change Addictive Behavior. The Guilford press. 1991. Milsted T.: Stress: sådan takles stress. Børsens Forlag, 1999. Mundt K.: Rygeophør på sygehus. Fakta, metoder og anbefalinger. Kbh.: Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, 2001.

1.13

Mørch M.M., Rosenberg N.K. (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005. Niaura R.S., Rohsenow D.J., Binkoff J.A., Monti P.M., Pedraza M., Abrams D.B.: Relevance of cue reactivity to understanding alcohol and smoking relapse. J Abnorm Psychol 1988; 97(2):133-152. Nicotine & Tobacco Research: Volume 5, Number 1/2003 *Nielsen A.S.: Få din patient til at ændre livsstil. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. juni 1998 *Nielsen B.N. & Nielsen A.S.: Motivationsskabende Terapi. Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Odense Universitetshospital. 1998 Park E.-W. & Schultz J.K. & Tudiver F. et al.: Enhancing partner support to improve smoking cessation (Cochrane Review) In: The Cochrane Library, Issue 3, 2002. Oxford: Update Software. Patten C.A., Vickers K.S., Martin J.E., Williams C.D.: Exercise interventions for smokers with a history of alcoholism: Exercise adherence rates and effect of depression on adherence. Addict Behav 2003; 28(4):657-667. Perkins K.A. et al.: Cognitive-Behavioral Therapy to Reduce Weight Concernes Improves Smoking Cessation Outcome in Weight-Concerned Women. Journal of Consulting and Clinical Psychology. 2001; 61 (4): 604-613. Prochaska J.O., Norcross J.C., DiClemente C.C.: Changing for good. The revolutionary program that explains the six stages of change and teaches you how to free yourself from bad habits. New York: Morrow, 1994. *Prochaska J.O. & Norcross J.C. & DiClemente C.C.: Changing for Good. Avon Books. 1995. *Prochaska J.O. & Redding C.A. & Evers K.E.: Diffusion of innovation. I: Glanz K, Lewis F.M., Rimer B.K., eds. Health behavior and health education. Theory, research, and practice. San Francisco: Jossey-Bass Publishers 1997, 60-84. Quitting. Guide to Tobacco Use Cessation Programs in Canada. Health Canada online. February 2002. (Kan hentes på www.hc-sc.gc.ca).

Rasmussen S.R.: Rygestop og forebyggelse af rygning – omkostninger og finansiering. Nyfigen 2001; 12: 3-7. Raw M. & McNeill A. & Watt J. & Raw D.: National smoking cessation services at risk. BMJ 2001; 323: 1140-1. Raw M. & McNeill A. & West R.: Smoking Cessation guidelines for Health Professionals. A guide to effective smoking cessation interventions for the health care system. Thorax 1998; 53: (Suppl 5, Part 1+2). Ringkøbing Amts guide for individual rygeafvænning. Upubliceret. 2002. *Rollnick, Mason & Butler: Health Behavior Change: A guide for Practitioners, Churchill Livingstone, 1999. Schneider J.M.: Key Differences Between Grief and Depression. www.seasoncenter.com/grf-depcomp Seligman M.E.P.: Lykkens psykologi. Ny psykologi sætter fokus på dine fortrin, 1. udgave. Kbh.: Aschehoug, 2004. Shiffman S., Hickcox M., Paty J.A., Gnys M., Richards T., Kassel J.D.: Individual differences in the context of smoking lapse episodes. Addict Behav 1997; 22(6):797811. Shiffman S., Waters A.J.: Negative affect and smoking lapses: a prospective analysis. J Consult Clin Psychol 2004; 72(2):192-201. Silagy C., Lancaster T., Stead L., Mant D., Fowler G.: Nicotine replacement therapy for smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev 2002;(3). Silagy C. & Lancaster T. & Stead L. et al.: Nicotine replacement therapy for smoking cessation (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 3, 2002. Oxford: Update Software Silagy C. & Stead L.F.: Physician advice for smoking cessation (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 2, 2002. Oxford: Update Software. Siedman D.F. & Covey L.S.: Helping the hard-core smoker. Lawrence Erlbaum Associates.1999. Snyder C.R. & McDermott D. Hope for the journey. SanFrancisco: HarperCollins 1997. Stapleton J.: Cost effectiveness of NHS smoking cessation services. Sept 2001. (Kan hentes på www.ash.org. uk/html/cessation/ashcost.html). Tonstad S.: Nikotinpreparater og andre preparater for røykeslutt. Tidsskr Nor Lægeforen 1999; 119(9):12891293.

5. udgave januar 2011

Mørch M.M., Rosenberg N.K., Elsass P: Kognitive behandlingsformer. kognitiv terapi, social færdighedstræning, psykoedukation og kognitiv optræning. Kbh.: Hans Reitzel, 2002.

1.14

5. udgave januar 2011

*Trembacz B. & B.K.: Den motiverende samtale i lægepraksis. Lægen. April 1999

Ressourcer fra Internet : www.ash.org.uk

Tsoh J.Y., Hall S.M.: Depression and smoking: From the Transtheoretical Model of change perspective. Addict Behav 2004; 29(4):801-805. *Tulinius C. & Reventlow S. & Beich A.: Den urokkelige ryger, Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Juni 1999.

www.astma-allergi.dk www.cancer.dk www.LIV.dk www.lungeforeningen.dk www.motivationalinterview.org

*Tulinius C. & Damkjær H. & Schiøler D.: Rygning – er der en vej ud af tågen?. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Maj 1999 Ussher M.H., West R., Taylor A.H., McEwen A.: Exercise interventions for smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev 2000;(3):CD002295. U.S. Department of Health and Human Services. Centers for Disease Control and Prevention. Strategies For Reducing Exposure to Environmental Tobacco Smoke, Increasing Tobacco-Use Cessation, and Reducing Initiation in Communities and Health-Care Systems. A Report on Recommendations of the Task Force on Community Preventive Services. Atlanta 2000. Vejledning i brug af produkter til rygeafvænning: Klinisk enhed for Sygdomsforebyggelse. Bispebjerg Hospital. Hovedstadens Sygehusfællesskab. 2002. Velasquez M.M.: Group treatment for substance abuse. a stages-of-change therapy manual. New York: Guilford Press, 2001. West R. & McNeill A. & Raw M.: Smoking cessation guidelines for health professionals: an update. Thorax 2000; 55: 987-99. West R. & Edwards M. & Hajek P.: A randomised controlled trial of a “buddy” systems to improve success at giving up smoking in general practice. Addiction 1998; 93 (7): 1007-11. Yalom I.D.: The Theory and Practice of Group Psycho therapy, Fourth edition. New York: Basic Books, 1995. Zachariae B.: Stresskompetence: øvelsesbog og -cd: redskaber til håndtering af stress, 1.udgave. Rosinante, 2004. *Zhu S.-H. & Tedeschi G.J. & Anderson C.M. & Pierce J.P.: Telephone Counseling for Smoking Cessation: What’s in a Call? J Couns & Dev 1996; 75 : 93-102. *) litteratur om den professionelle samtale.