"Blæren"
- bladet for københavnske håndboldtrænere
November 1995
Tema i dette - og de kommende numre af Blæren: "Den Danske Håndboldskole 1995"
Blæren Blæren er KHF's trænerblad. Blæren afspejler trænermiljøet i København og er samtidig uddannelsesudvalgets "tilbudsblad". Blæren udgives af KHFs uddannelsesudvalg. Ansvarshavende redaktør: Konsulent Michael Jørgensen Hillerødgade 162, 2400 NV. Tlf./fax 31 87 84 53. Indlæg til Blæren sendes til: Michael Jørgensen. Blæren udkommer: 15. marts. 15. august. 15. november. Deadline: 1 måned før udgivelse. Layout: Michael Jørgensen. Tryk: Blæren trykkes i Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby. Oplag: Ca. 600. Blæren er åbent for debat, læserindlæg, kommentarer, artikler m.m. (modtages helst på diskette, - men ingen betingelse). Blæren må kopieres uden tilladelse.
2
Af Redaktør og konsulent i K.H.F. Michael Jørgensen.
I sommeren 1995 afholdt Dansk Håndbold Forbund igen "Den Danske Håndboldskole". Ca. 100 trænere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Grønland og Tyskland deltog på skolen - dog med overvægt af danske trænere. Emnerne var mange - og af forskellig karakter: * håndboldspillets moral og etik v/ Allan Lund * teambuilding v/Preben Werther * rundt om elitehåndboldforeningen v/Jens Ole Sørensen * rundt om elitehåndbolddommeren v/KjeldLøvquist * faldteknik v/Bo Thomas * europa-cup deltagelse v/Bent Nyegaard * kropssprog v/Hother Bøndorff * undervisning v/landsholdsspillere v/Flormann, Lauritsen, Steen og Jensen. * løb, spring og kast v/Erik Barslev og Claus Tindbæk * VM set i bakspejlet v/Ulf Schefvert * "Den Danske Målmandsskole" v/Antoni parecki * håndboldspillets image v/Holger Rasmussen, Kirsten Frandsen, Flemming Vitus * ernæring v/Regitze Siggaard * doping v/Dorte Keld * idrætsskader v/Thomas Hahn * brug af video v/Ole Andersen * kvindelige trænere på topplan v/Birthe Hansson og Winnie Dahl * VM set i frontruden v/Ulrik Wilbek. Alle disse emner blev behandlet af yderst kvalificerede oplægsholdere - med en spændende håndboldskole til følge. Udover disse indlæg, havde deltagerne på håndboldskolen endvidere mulighed for at komme med konkrete forslag til "Fremtidens håndbold". I dette nummer bringer Blæren et indlæg af Thomas Hahn om idrætskader. I de kommende numre af Blæren bringes yderligere indlæg fra "Den Danske Håndboldskole 1995". God fornøjelse!
Næste nummer af Blæren Næste nummer af Blæren udkommer den 15. marts 1996. Deadline den 15. februar 1996.
Blæren
Idrætsskader Thomas Hahn, forsker i idrætsskader på Århus Universitets Hospital og læge for dame A-landsholdene i håndbold. Thomas Hahn har også en fjern fortid som håndbold-spiller, træner og leder i Verninge GUF på Fyn. Dette indlæg handler om idrætsskader, som Thomas Hahn har forsøgt at gøre så håndboldrelevant og praktisk orienteret som muligt. Indlægget er delt op i 2 blokke 1. Akutte skader 2. Overbelastningsskader og restitution
- Hvad er en idrætsskade ? Idrætsskader kan defineres på forskellig vis. I den her sammenhæng defineres en idrætsskade som en vævsskade forårsaget af fysisk belastning. - Idrætsskade definition: Vævsskade forårsaget af fysisk belastning. Idrætsskader kan også inddeles på forskellig måde f.eks. efter lokalisation i knæskader, fingerskader, albue-skader eller man kan inddele dem efter idrætsgrene Håndbold, Fodbold og Volleyballskader. Der er også nogle der inddeler dem alt efter hvor lang tid de har varet langtidsskader og korttids-skader. For praktisk formål skyld har det vist sig hensigtsmæssig at dele dem i akutte skader/ overbelastningsskader. Ved akutte skader forstås en vævsskade, der er sket under træning eller kamp. Det er sædvanlig vis let at afgøre, at her er der tale om en skade. Ved overbelastningsskader forstås en mere langsom fremadskridende vævs-skade, som man ikke nødvendigvis selv kan relaterer til en eller anden bestemt begivenhed under træning eller kamp, men blot stille og roligt bliver værre og værre således at man til sidst må stoppe eller ophøre med idræt. Denne inddeling er ikke helt entydigt men den er som sagt særdeles praktisk anvendelig. Akutte håndboldskader Hvad er de hyppigste akutte håndboldskader ? - Fingerskader, ankelskader og knæskader. Fingerskader er som regel meget banale og nemme at
have med at gøre, de opstår ofte i uopvarmet tilstand, man kan principielt opstå i løbet af hele kampen ofte hvor man får en bold direkte på fingeren og pådrager sig en forvridning af ledet. Selv om forløbet godt kan være langvarigt kan man ofte forholdsvis hurtigt genoptage spil med fingeren tapet ind, uden at det giver anledning til de store problemer. En speciel skade er dog den der er vist på lysbilledet. En overrivning af tommelfingerens indvendige ledbånd, som kan give anledning til varige mén med nedsat nøglegreb, såfremt det ikke opereres. - Ankelskader Ankelskader er ofte lidt mere alvorligt karakter end fingerskaderne, de kan ofte specielt i starten se meget alvorlige ud, men langt de fleste ankelforstuvninger er forholdsvis nemme at behandle og skal aldrig opereres akut. De opstår typisk i forbindelse med landing efter spring et hurtigt fod-skifte eller ved gang og løb på ujævnt underlag f.eks. hvis man som stregspiller kommer til at stå på en modstanders fod. Sidstnævnte giver ofte anledning til et længere varende genoptræningsforløb. Genoptrænings-forløbet er i den forbindelse særdeles vigtigt, hvilket vi desværre ikke når at komme ind på i dag, men jeg kan henvise til Renström Petersons bog: Idrætsskader/idrætstræning eller det nye hæfte fra Sundhedsstyrelsen og Vejle-projektet: "Ingen skade til" Hvad angår knæ, benytter vi os ofte af en lang række forskellige betegnelser såsom meniske og korsbånd uden at alle ved præcis hvad det er. Jeg har valgt at vise en lille lysbilledeserie om den allervigtigste anatomi og de vigtigste skader i knæ-ledet. Hvordan opstår de her skader? Nogle af de mest håndbold-relevante mekanismer er: - Hurtigt fodskifte, landing på strakte knæ, et skridt stop og overstrækning. Den vigtigste mekanisme til knæforvridning er i håndboldsammenhæng „det hurtige fodskifte“, hvor idræts-udøveren forsøger at narre modstanderen til vægtoverføring. Dette kræver meget hurtige og skarpe retnings skift, hvorunder man kan forvride sit knæ og pådrage sig korsbåndlæsion. En anden mekanisme er „landing på strakt knæ“, hvor kun en ganske lille rotation ved landing kan betyde 3
Blæren man pådrager sig en alvorlig forvridning. Det er således mest hopskytterne det går udover, hvorimod den forrige skade mest er gennembrud-spilleren. Den tredje hyppigste mekanisme er „et skridt stop“, og det er her ofte i forsvarssituationen, hvor modstanderen forsøger at finte én og man må stoppe meget brat op på første skridt og derved kommer til at forvride knæet. Den sidste type er overstrækningen som ikke er så almindelig for markspillerne, men som vi ser hos målvogtere, når de lander efter udfald til siderne. Denne mekanisme er ofte meget lumsk og det kan være vanskeligt for lægen at konstatere, hvor alvorlig skaden er. De her fire mekanismer for knæskader afspejler meget godt, hvorfor det er så vanskeligt at forhindre knæskader i at opstå. Idet disse mekanismer er så dybt forankret i selve dét at spille håndbold. Man kan således ikke forestille sig, at man vil forhindre målmanden i at gøre udfald eller markspillerne i at lave hopskud, hurtigt fodskifte eller forsvare sig. Man kan imidlertid godt indlære forskellige hensigtmæssige teknikker, specielt at undgå at lande på strakt knæ, men at huske at bøje i knæene, når man lander. Forfinter ser også ud til at være mere skånsomt for knæene end hurtigt fodskifte, men det er dog næppe realistisk at ændre spillet alt for radikalt. Der er dog eksempler på at man i skadeforebyggende øjemed har kunnet forbyde visse teknikker med godt resultat f.eks. forebyggelse af halsbrud i amerikansk fodbold. Et andet aspekt som har været diskuteret en del, er forholdet mellem sko og gulv, som selvfølgelig også har en betydning, når man skal lave et hurtigt fodskifte. Men igen er problemet, at hvis man laver tiltag for at mindske friktionen, således man ikke står så godt fast, så har håndboldspilleren også vanskelighed ved at lave sine fodskifte og gennembrud. Det hænger således igen skidt sammen med dét at spille håndbold. Det er for eks. velkendt at håndbold-spillere kommer harpiks på deres skosåler for at kunne stå ekstra godt fast. Det væsentligste element i forebyggelsen af knæskader, og hvor I har en stor betydning er, at forsøge at træne knæet op til de store belastninger man udsætter det for dvs. forebyggende træning. Hvilket iøvrigt også gælder andre skadetruede områder såsom skuldre. En bemærkelsesværdig ting ved de akutte knæskader er, at de sjældent sker i forbindelse med en ulovlighed eller voldsom takling. Dette medfører det forsikringsmæssige problem, at det ofte er et forsikringsmæssigt krav for at få anerkendt en idrætsskade, at skaden er sket ved en „udefra kommende påvirkning“ som fx. en tackling. 4
Når man har pådraget sig en akut skade: Hvad sker der? Hvad bestemmer forløbet? Og kan man gøre et eller andet for at forkorte dette? Forløbet af den akutte skade afhænger, dels af hvilken vævstype, der er skadet, dels af skadens omfang. - Vævstype, omfang. Forskelligt type væv har forskellig helingstid og optræningspotentiale. - Helings-tider. Vævstypens specifikke helingstid er stort set fast og kan kun ændres i ganske beskedent omfang. Derimod er der stor mulighed for at påvirke skadens omfang som kan mindskes ganske betragtelig ved en simpel akut skadebehandling.
Akut skadebehandling. - RICE-princippet. Den akutte skadebehandling glider nu langsomt over i egentlig genoptræning. Hovedprincipperne i denne genoptræning er stigende belastning styret af smerte niveau og hævelse. - Udspændings-øvelser, styrketræning, balance koordinationstræning samt konditions-træning. Hovedvægten lægges således på udspændings-øvelser, der fremmer helingen og smidig gør muskler og led. Desuden styrketræning mhp. genoptræning såvel skadet som aflastet væv til at kunne modstå fornyet belastning. Balance og koordinationstræning til styring af led og muskler samt genindlæring af automatiserede bevægelser og endelig konditionstræning mhp. genopnåelse af ens tidligere kondition. Man har ofte glæde af en fysioterapeut til at styre dette forløb og evt. supplere med passiv behandling i form af ultralyd og massage. Det er dog væsentligt at understrege at genoptræning hovedsageligt består i en aktiv træningsmæssig indsats af idrætsudøveren selv og ikke blot passiv behandling af fysioterapeuten. Overbelastnings-skader. Idræts-udøvere, ledere og behandlere har traditionel haft svært ved at forstå disse skader, hvilket ofte har bevirket, at de har fået lov til at udvikle sig til et meget alvorlig problem selvom man med simple midler på et tidligt tidspunkt har kunnet forhindre dem i at opstå. I den forbindelse har I som trænere og ledere et særligt stort ansvar.
Blæren Når man udsætter en håndboldspiller for en eller anden form for fysisk belastning f.eks. skudtræning, springtræning, finter eller blot almindelig styrketræning så medføre det et vist slid på det væv, der belastes. I modsætning til døde ting for eks. en bil eller stykke ståltråd som man bøjer eller strækker til det knækker så reagerer kroppen med reparation og forstærkning af det slidte væv. Disse reparative processer tager tid, en tid der er afhængig hvor stor belastning man har udsat kroppen for. - restitutions-tid. Det er den tid, man kalder for restitutionstiden dvs. den tid kroppen skal bruge til at blive frisk igen efter træning. Jo hårdere man træner jo længere restitutionstid. - stigende formkurve - faldende formkurve Hvis man ignorerer restitutions-tiden så kan man komme ind i en periode med dalende formkurve evt. endende i en overbelastningsskade. - Hvad bestemmer restitutionstiden? 1. vævstype 2. individuelle forhold 3. levevis 4. tidligere skader og operationer Som i kan se bestemmes restitutionstiden af flere forskellige forhold. Ved akutte skader afhang helingstiden af typen af det væv man havde belastet. Det samme gælder restitutionstiden. Når vi belaster kredsløb og muskler så er restitutionstiden meget kort, men når vi belaster knogler og muskelvæv så restitutionstiden meget lang. Dvs. at man er relativ hurtig kan træne kondition og muskulatur op, medens knogler og sener ikke kan følge med restitutionsmæssigt. Det vil altså sige, at man kan være i en tilstand, hvor
Trænes der i restitutionsperioden, nedbrydes formen mere, end den bygges op, og det kan ende med en skade.
man har stigende formkurve angår kredsløb og muskelmasse, men faldende formkurve, hvad angår sener og knogler evt. udviklende sig til en overbelastningsskade. Et andet aspekt er individuelle forhold. Det forholder sig således at restitutionstiden er meget forskellig fra person til person og er afhængig af idræts-udøverens aktuelle styrke og fysik. Eksempler: Den unge dygtige idrætsudøver som måske har gjort sig stærkt gældende på ynglingeholdet og som man nu ønsker at rykke op til seniorhåndbold. Denne idrætsudøver er i den uheldige situation, at han både træner sammen med seniorer og ynglinge og derudover bliver udsat for et langt større træningsmængde og intensitet end han har været vant til, hvilket medføre en stor risiko for overbelastningskader. Samtidige har disse idrætsudøvere ofte meget vanskelig ved at sige fra når det går forrygende godt og man måske aldrig tidligere har været udsat for idrætsskader. Der har I som trænere og ledere et meget stort ansvar for at styre denne træningsøgning således, at det ikke går galt og ender med en overbelastningsskade. Et andet lignende eks. er klubskiftet, hvor et ungt lovende talent fra en mindre klub skifter til en divisionsklub og pludselig bliver udsat for en betydelig større træningsmængde og intensitet, og hvor han nok skal vise at han kan følge med divisionsspillerne uden og kny. En sådan idrætsudøver skal også køres lidt forsigtigt frem. Et sidste eksempel, er et hold, der er vant til at træne på en bestemt måde, men får tilført en ny træner med nye træningsideer og nye træningsvaner måske endda udlænding med et fuldstændig andet syn på håndbold og træningsmetoder. Dette kan også ofte give anledning til udvikling af overbelastningsskader, hvilket klubbens ledere må være opmærksomme på. Et tredje element er levevis hvor en useriøs levevis
Træning under superkompentationsperioden medfører formfremgang.
5
Blæren med nedsat nattesøvn, stort alkoholforbrug og store rygevaner også er med til at forlænge restitutionstiden. Jeg har været udsat for spørgsmål om sex i den her forbindelse. Rent biologisk har det selvfølgelig en ugunstig effekt, hvis det betyder at man ikke får sin nattesøvn. Men det dominerende er nok mere psykologiske og adfærdsmæssige aspekter. Det er mest inden for andre idrætsgrene, man har fokuseret på det her område. Inden for boksning har bl.a. Muhammed Ali været fortaler for, at man skulle være seksuelt afholdende op til boksekampe. Ud fra den betragtning, at man kunne sublimere den seksuelle energi dvs. overføre den seksuelle energi til aggressivt adfærd således, at man bedre kunne slå sin modstander ud. Men jeg tror næppe at det har nogen betydning i håndboldmæssige sammenhæng. Et andet aspekt under levevis er kosten, hvor der er efterhånden er en tiltagende forståelse og dokumentation for at en sund og varieret kost har en stor betydning for såvel en idrætsmæssig toppræstation som for restitutionstiden. Der også en del specielle aspekter knyttet til turneringer og perioder med høj træningsintensitet. Jeg vil ikke komme nærmere ind på dette, idet ernæring har sit eget selvstændige afsnit her på kurset. Endelig er der forhold vedr. tidligere skader og operation. Det er ofte fremført at når man har pådraget sig en skade og dermed arvæv, så er dette område meget stærkt og man kan ikke blive udsat for skade igen. Det er tværtimod, det modsatte der er gældende. Hvis man een gang har været skadet, så pådrager man sig ofte flere skader i samme område. Eksempel: En tidligere korsbåndlæsion giver ofte anledning til vedvarende gener og instabilitets fornemmelse. Det kan være vanskeligt at træne et sådant område op og vi ved at restitutionstiden her er ganske betragtelig forlænget. Og der er meget ofte nedsat muskelmasse omkring et tidligere korsbånd skadet knæ. - Hvad sker der i kroppen når man ignorerer restitutionstiden og beskadiger væv? For at kunne forstå det må jeg introducere et meget vigtigt begreb der kaldes inflammation og som desværre ikke har et ordentlig dansk navn. Ofte bliver det oversat med betændelse, men det er væsentlig mere end det og den oversættelse giver ofte anledning til en del forvirring. Jeg plejer, at kalder inflammation for en irritationstilstand, der bedst kan beskrives, som det, der sker når man har kradset sig på hånden. Der sker nemlig følgende: 6
- Inflammation 1. Rødme 2. Varme 3. Smerte 4. Hævelse 5. Funktionsnedsættelse Dette begreb er som sagt gennemgående i alt hvad der drejer sig om skader og sygdom. Eksempel: En knæforvridning, hvorefter man ser knæet blive rødt, det føles varmt, det hæver op med væske inden i, det er smertende og ømt, og det giver anledning til en vis form til funktionsnedsættelse forstået på den måde, at man kan føle sig ustabil og ikke kan bøje og strække det ordentligt. Efter denne her korte gennemgang af inflammation skulle vi nu gerne klædt på til det vi populært kalder for den onde smerte cirkel der er væsentlig for forståelsen af overbelastningsskader. - Den onde smertecirkel Smerte er således et meget væsentligt mål for om man har styr på sin restitutionstid. Hvis man lytter meget opmærksom til smerten behøver man som oftest slet ikke at holde en pause med idræt, man kan blot omlægge enkelte led i sin træning og herefter evt. øge sin aktivitet igen. Nu er smerte imidlertid en lumsk sag. Der er f.eks. det problem, at når man er i gang med idræt så producerer man adrenalin og forskellige kampstoffer, der betyder at man ikke mærker smerte så godt. Der er desuden en række kulturelle, adfærdsmæssige og psykologiske aspekter knyttet til det at opfatte smerte. Amerikanske læger oplevede således under Vietnamkrigen, at de soldater der kom til skade under krigshandlingerne, ikke var så morfinkrævende som personer hjemme i USA med de samme læsioner. Det tilskrev man det forhold, at for disse soldater var krigen ovre, de var i live, krigshelvedet var forbi de skulle hjem nu til deres familie i USA. I modsætning til de f.x. trafikofre i USA, hvor usikkerheden omkring den læsion man har pådraget sig og angsten for at miste en legemsdel var betydelig mere fremtrædende. Andre aspekter er det, man kalder for forskudt smerter eller reference smerter, hvor en smerte kan forskyde sig i tid og sted, dvs. smerten kan evt. komme efter den skadevoldende aktivitet, eller forskyde sig og stråle ud fra det skadede område. Alt i alt har tre gyldne råd dog vist sig brugbare til at styre en idrætsmæssig belastning:
Blæren - De tre smerteråd.
stive.
1.
- Hvad han I gøre for at få styr over restriktionstid og undgå overbelastnings-skader ?. I gamle dage, hvor man trænede to gange om ugen med forholdsvis lav intensitet var der for de fleste god tid til at restituere sig. I dag er kravene skærpet ganske betydeligt, der trænes betydeligt mere og med langt større intensitet end i de glade tressere, hvor vi alle har set eksempler i TV fra VM 1967, hvor tempoet jo var noget helt andet. Denne øgede trænings mængde og intensitet stilles
2. 3.
Det må ikke give smerter at have fysiske aktivitet. Du skulle kunne sove godt om natten uden at vågne pga. smerte. Du må ikke have tiltagende morgenstivhed i kroppen.
Sidst nævnte hænger sammen med den måde kroppen reagerer på når den overbelastes, nemlig med en tendens til at sener og muskler trækker sig sammen og blive
7
Blæren langt større krav til jer som trænere end førhen. Nøgleordene er: -planlægning -individualisering
Planlægning. * Variér træningen og undgå ensidig belastning. * Øge træningshyppighed og intensitet gradvist. * Træn regelmæssigt. Individualisering * Individualisér træningen * Tilskynd idrætsudøveren til at lytte til kroppens svar på belastning * Vejled den enkelte idrætsudøver * Udarbejd periode - og lektionsplaner Belastningsstyring betyder ikke, at man nødvendigvis skal træne mindre ofte tvært imod. Et godt råd er at træne mere, forstået på den måde, at man træner hele året rundt med nogenlunde samme intensitet og når man ændre intensiteten gøre det over en længere periode. Således at man træner sig langsomt op og langsomt ned, men i det store hele undgår pauser. Risikoen ved pauser er, at man forholdsvis hurtigt den taber den træningstilstand man har opnået. Hvorefter det er vanskeligt at komme tilbage på samme niveau som før, uden man kommer til overforcere sin træning. Dette gælder specielt de lidt ældre idrætsudøvere. Eksempler på idrætsudøvere, der har forstået dette er Morten Olsen og Kim Vilfort. Når en idrætsudøver har brug for aflastning er det sjældent nødvendigt med total inaktivitet. Men mere det som kaldes aktiv hvile. Hvis man har overbelastet en skulder eller albue som kræver lidt ro, så er det ikke forbudt at være omklædt, være fysisk aktiv og bevare sin kondition evt. træne nogle tekniske detaljer som man kan gennemføre uden at overbelaste den skadede legemsdel. Jeg vil nu komme med nogle eksempler på overbelastnings-skader i håndbold: - Springerknæ - Kronisk overbelastning. Muskel ømhed, tiltagende morgenstart besvær, unormal træthed, høj hvile puls, dårlig søvn, nedsat appetit, rastløshed og irritabilitet, nedsat koncentrationsevne, øget infektionstendens, uregelmæssig eller udeblivende menstruationer, spiller dårligt, brænder ustandselig. I modsætning til de to foregående overbelastnings8
skader springerknæ og skudarmen, så er kronisk overbelastning eller overtræning et mere generaliseret problem hvor man ofte har ømhed og irritation i hele kroppen sammen en lang række af de symptomer som er beskrevet på lysbilledet. Det er selvfølgeligt lumsk med den her samling af uspecifikke symptomer og man må da også være opmærksom på andre årsager end overtræning. Er symptomerne af længerevarende karakter bør man henvise til egen læge. - Træningsdagbog Det kan undertiden være vanskeligt at få et overblik over den enkelte idrætsudøver samlede fysiske, psykiske og sociale belastning samt hvornår den stiger og falder. I den forbindelse kan jeg anbefale enten fast eller i perioder at indføre en træningsdagbog, hvor idrætsudøveren skrive træningsmængde og intensitet ned eventuelt suppleret med arbejdsbelastning og andet relevant. - Hvad med medicin? Smertestillende medicin og injektioner er generelt set ikke hensigtsmæssig til behandling af overbelastningsskader. Som just gennemgået er smerte et vigtigt led i at styre sin belastning, der kan derfor ikke nytte blot at fjerne denne. Idet man så mister styring af om skaden bliver forværret om man kan øge sin aktivitet eller skal sænke
Blæren yderligere. Oftest er effekten som at tisse i bukserne, det varmer godt i starten, men bliver hurtigt koldt. Der er dog enkelte undtagelser. Gigtmidlerne, som dels har en akut smertestillende effekt, dels en inflammationsdæmpende effekt dvs. mindsker irritationstilstande, kan i visse tilfælde benyttes med fordel. Men da oftest i forbindelse med, at man aftaler en pause med idræt eller har mulighed for en meget tæt overvågning af idrætsudøveren. Injektioner med binyrebarkhormon kan også i nogle tilfælde komme på tale. Oftest i forbindelse med en forstørret slimsæk eller en væskende seneskede, som man er sikker på at kunne ramme og evt udtømme, hvorefter en injektion kan mindske forløbet.
Send indlæg til "Blæren" Artikler, træningsprogrammer, ideer, debat m.m. Har du noget på hjerte som kan interessere københavnske håndboldtrænere - så kom frit frem!!
- Den pivede idrætsudøver Vi kender alle den „pivede idrætsudøver“, der skal have et skub for at træne igennem og komme ud og afsøge de grænser, hvoraf man bliver en god håndboldspiller. Der er og skal være plads til „svinetræning“, hvor det kan gøre „ondt“. Men det er useriøst totalt at ignorere kroppens advarselssignaler, således at man til sidst må holde en længerevarende pause. Det er derimod seriøst, regelmæssigt at gøre sig tanker over om man er i gang med en adfærd, der kan true ens deltagelse (eller position om man vil) på kortere eller længere sigt. Inden man „giver den pivede idrætsudøver pisken“, må man som træner gøre sig nogle tanker om hvad der kunne ligge bag både fysisk, psykisk og socialt. Specielt er det et faresignal, hvis en tidligere velfungerende spiller pludseligt optræder på en unormal måde. Jeg vil slutte nu med at repetere, nogle vigtige punkter vi har været igennem: * Rice-princippet * De tre smerteråd * Individualiseret træning
HUSK K.H.F.- konference, lørdag den 6. januar 1996 i Valbyhallen Konferencen henvender sig til alle trænere, ledere og andre der interesserer sig for københavnsk håndbold. Konferencen, der er gratis, afvikles sideløbende med hovedstadsturneringen for dame- og herreynglingehold - så der bliver også tid til at se lidt godt håndbold. Sæt X i kalenderen den 6. januar 1995. Invitation til klubberne fremsendes i starten af november 1995. 9
Blæren
10
Blæren
Uddannelsesudvalgets aktivitetsudbud 1995/96 "Temaarrangement" Lørdag den 18. november 1995
"Lederkursus - modul 1" Onsdag den 22. november 1995
Arrangementer i foråret 1995 Børnetrænerkursus 2 & trænerkursus 2 13. og 20. januar 1996 Lederkursus modul 3 Februar 1996 Temaarrangement Marts 1996 Børnetrænerkursus 1 & Trænerkursus 1 & 3 20. og 21. april 1996 (Desuden kan der arrangeres kurser og temaarrangementer efter behov)
Hvis du har en ide til et kursus, temaarrangement eller lign. så henvend dig til KHFs uddannelsesudvalg. 11
Nyttige telefonnumre Uddannelsesudvalget: Hans Erik Wolf (formand) ........................................................................... Winnie Dahl ................................................................................................ Michael Jørgensen ....................................................................................... Kim Hagenbo .............................................................................................. Robert Sten Skov .........................................................................................
42 17 42 73 31 22 39 03 31 87 84 53 45 88 90 02 45 76 45 23
KHFs kontor: På kontoret: Villy Bærtelsen og Lonnie Reumert. Adresse: Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby. Kontortidma/ti/on kl. 11-15, To. 11-16, fr. 10-13. ............. 43 26 20 84 Udenfor kontortid automatisk båndoptager på ............. 43 26 20 84 Telefax ....................................................................................... 43 26 20 85 Postgirokonto 6 43 09 96 Bank BIKUBEN, Silkegade 8, 1113 København K.
Konsulent i KHF: Michael Jørgensen, Hillerødgade 162, 2400 NV. ............. 31 87 84 53 Fax 31 87 84 53