BACALAO

BACALAO_ by e n , b 책 d e n e

1

&

h av e t

30 ECTS Speciale i Landskabsarkitektur Forårssemester 2013 Malan í Jákupsstovu QRZ294 Institut for Geovidensskab og Naturforvaltning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Københavns Universitet Vejleder Peter Lundsgaard Hansen

2

“Langt ude i det kviksølvlysende verdenshav ligger et ensomt lille blyfarvet land.

Dette lille bitte klippeland forholder sig til det store hav som et sandkorn til gulvet i en balsal. Men set under forstørrelsesglas er dette sandkorn alligevel en hel verden med bjerge og dale, sunde og fjorde og huse med små mennesker.”

“De fortabte spillemænd” af William Heinesen.

3

4

FORORD_

Denne 30 ECTS point specialeopgave udgør afslutningen på kandidatstudiet inde for Landskabsarkitektur ved Institut for Geovidensskab og Naturforvaltning, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Projektet er et forslag til udvikling af en ny bydel på Bacalao - den gamle industrihavn, i Torshavn, Færøerne.

Tak til Peter Lundsgaard Hansen for vejledning og diskussion om emnet.

Tak til Frida Bengtsson for kreative diskutioner og indblik, og til Sissal Djurhuus Poulsen for genemlæsning af projektet.

Desuden tak til venner og kollegaer for råd, opbakning og diskutioner under forløbet.

Københavns Universitet, 19. april 2013

Malan í Jákupsstovu Magnussen, qrz294

5

RESUMÉ_

Den eksisterende industrihavn i Torshavn, blant lokale kaldet Bacalao, er et område i venteposition.

Den tidligere højt koncentrede industri er gennem de seneste år faldet markant og omfatter i dag kun skibsværftet, trawlfabrikken, olielagret samt is- og salt salget. Olielagret er der dog planer om at f lytte ud af byen.

Området står derfor over for en postindustriel udfordring. Hvad skal der ske på stedet? Skal det stadig have en primær funktion som industrihavn eller skal nye funktioner f lettes ind i de eksisterende og stadig funktionsdygtige industrier?

Det er nogle af disse spørgsmål denne opgave førsøger at komme med et svar på.

Projektets varighed vil spænde over de næste 15-20 år, hvor en ny bydel skal etableres på stedet.

Den funktionsdygtige industri på stedet skal bevares, og de gamle fiskefabriksbygninger som står som ikoner for området, transformeres og får nye funktioner - teater i fabriksbygningerne og ungdoms- og kollegieboliger i kontorbygningen. Blandede funktioner er generelt et emne der er gennemgående for projektet, og for det nye områdes udformning. For at sikre, at der ikke skabes områder der står tomme i dagtimerne, skal der i stueetagerne være plads til café, butikker og mindre erhvervsdrivende. Dette er med til at sikre levende facader og liv i gaderne både om dagen og om aftenen.

De eksisterende bådhuse der ligger langs den lille naturhavn, vurderes som et stærk karaktertræk for området, og dette forstærkes ved at bruge de liniære rækker af bådhuse som et designelement i udformning af forslaget. Bådhusene er med til at danne rammer for hvordan den øvrige bebyggelse skal placeres, og er også de første strukturer der etableres på stedet. Bådhusene der ligger ned til vandet opføres med henblik på traditionelt brug, mens de øvrige åbner op for nye brugsmuligheder, som caféer, gallerier eller små værksteder.

Bygningsstrukturen drager inspiration fra den omkringliggende by og der bygges tæt og lavt. 80% af bygningerne har grønne tage, både som en reference til tradionel byggeskik, men også med henblik på tilbageholdelse af regnvand.

Imellem husene dannes små uformelle rum, nogle belagt med grus, andre med græs. Disse indbyder til ophold og leg for områdets beboere, samtidig som de virker som små passager på kryds og tværs af området.

Tre store pladser anlægges med hver deres karakter og funktion. Scenepladsen er den store plads uden for det nye teater, og her er der mulighed for arrangementer af varierende slags.

Universitetspladsen danner rammerne om rummet imellem de nye campusbygninger. Midt i det nye campusområde ligger Vónin - den eksistrende trawlfabrik, som en kontrast til det højakademiske miljø, og på pladsen mødes forskere, universistetsstuderende og fabriksarbejdere på caféen til frokost eller en fyraftensøl.

Havnepladsen fungerer som en stor åben f lade med plads og mulighed for havneaktiviteter af forskellig art - rensning af dagens fangt, fiskemarked eller små reparationer af både.Ved grindedrab er det desuden her hvalerne håndteres efter drabet har foregået på Sandágerð - stranden syd for Bacalao.

Den nye bydel skal med sin høje variation - både skala og funktionsmæssigt, fremstå som en ny bydel i Torshavn, der accentuerer byens eksisterende opbygning, og opfylder nogle af de mangler byen står over for i dag. Den nye bydel respekterer den historiske bygningsstruktur og drager referencer herfra, men udvikler sig med sin samtid og lever op til kravet om nutidig byudvikling og nutidens beboere og deres behov.

6

ABSTRAC T_

The existing industrial harbour in Torshavn, also known as “Bacalao”, is an area on hold. The previous highly concentrated industry has decreased significantly in recent years. From that industrial era, only the shipyard, trawlfactory, oilstorage and the ice- and salt shop remained. But also the oilstorage is to be moved to a vacant area outside of the city, according to plans of the Municipality.

All these events are signs of a slow transformation into a post-industrial site. What will happen on the area? Can the primary function as an industrial harbour be obtained? Can new features be merged into the existing and ongoing industries? The project will try, to find answers to these questions.

The estimated timespan of the project is between 15-20 years, and tries to establish a new part of Torshavn on the site of Bacalao.

Most of the built structure, like the old fish factory and the running industry, will be preserved. New usage will be introduced wherever possible. For example, the old fish factory, will be transformed into a theater, the office building can house youth- and student residences. In general, one of the main strategies is, to mix functions wherever possible and reasonable.

In order to reduce vacancy during daytime, ground levels of appartment blocks will have space for cafe´s, shops or small businesses. This helps to ensure lively facades and activity in the streets, both during day and night.

The existing boathouses, aligned with the small natural harbour, are a strong characteristic feature of the area. This phenomena can be enhanced by using the linear rows of boathouses as a tool for designing the area. The boathouses help to provide a framework for the placement of buildings, and are also the first one introduced on the site. Located on the waterfront, they will be built for traditional use, while others open possibilities for new uses, like cafes, galleries or small workshops.

The new urban structure is inspired by the existing, surrounding city and is therefore also built dense and low. Another characteristic feature are green roofs, which will cover 80% of the buildings.

It is a reference to the traditional buildingstyle, and also helps retain rainwater.

Small informal spaces are formed between the houses. Some will be covered with gravel, others with grass. These function as a backyard for the residents of the area and serve at the same time as small passages across the area.

Three large squares are located in different areas on the site, each with a distinctive character and function. The “Stage Square” is the large square outside the new theater, and can host a variety of events.

The “University Square” is framed by the new campus buildings. In the midst of the new campus area stands Vónin - the existing trawl factory, as contrast to the highly academic environment. A cafe on the square invites researchers, students and factory workers, to meet for coffee, lunch or a afterwork-beer.

The “Harbour Square” is an open area, big enough for harbour activities of various kinds - cleaning the catch of the day, fish market or small repairs of boats. When a whale killing takes place, the whales will be handled here, after they were killed on Sandágerð - the beach south of Bacalao.

The new area will be diverse – both, in scale and function. It will integrate as a new area in Torshavn, highlighting the existing structure and add some of the elements the city is missing today.

The new district respects the historic structure and draws references from there. Nevertheless, it will evolve with the time and meet the requirements of contemporary and future urban developments, for the residents and their needs.

7

8

INDHOLDSFORTEGNELSE_

Baggrund for opgave

s. 11 Introduktion s. 12

Torshavn, Probmlemer & udfordringer s. 14

Program s. 17

Problemstilling s. 18

Formål & vision s. 20 Indhold s. 20 Idébank s. 21 Metoder s. 22

Registrering s. 25

Historiske billeder s. 26 Historisk udvikling s. 28 Byens vækst s. 30 Torshavns landskab s. 32 Torshavn midtby s. 34 Kendetegn s. 35

Torshavns opbygning s. 36 Midtbyens kvarterer s. 40 Færøerne s. 42 Geologi s. 43 Klimaforhold s. 44 Panorama s. 45

Opgave område s. 47

Placering s. 48 Bacalao - Historie s. 49

- Situationen i dag s. 49 - Fremtiden s. 49 Billedregistrering s. 50

Inspiration s. 55

Neyst s. 56 Atmosfære s. 57

Forslag s. 59 Process s. 60 Conceptudvikling

- Udvidelse af kajkant s. 62 - Kvarterindeling s. 63 - Bygningsstruktur s. 64

- Bevarede bygninger s. 65 Situationsplan s. 66 Udviklingsstrategi s. 68 Kvarterindhold s. 70 Funktioner s. 72

Havnekantens funktioner s. 74 Bevægelse/Infrastruktur s. 75 Nye materialer s. 76 Atmosfære s. 77

Udsnitsplanler, visualisering & snit s. 78

Beplantning

- Beplantningsconcept s. 112

- Beplantning på Færøerne s. 113 - Plantevalg s. 116

Perspektivering s. 115 Kilder

9

s.117

10

BAGGRUND FOR OPGAVE_ 11

HOYDALUR

STÓRIGARÐUR//TIDLIGERE BYMUR

VAGLIÐ VÁGSBOTNUR ÁARVEGURIN SKÁLATRØÐ TINGANES//ÙTI Á REYNI

TRÓNDARGØTA

BACALAO SANDÁGERÐ

HAVNADALUR

12

INTRODUK TION_

De seneste år ses f lere og f lere industrihavne ændre karakter, og over hele verden er industriområder under forandring. De eksisterende havne koncentreres, gamle fabrikker lukker ned, industrien effektiviseres og f lytter ud af de tidligere havneområder. Dettte efterlader eksisterende industrielle områder mere eller mindre forladt, og ofte i tæt afstand til historiske byområder.

Nye funktioner og urbane former for disse forladte industrigrunde er blevet udviklet gennem de sidste mange år, men der er stadig en livlig debat om, hvad disse områder skal bruges til og hvordan de skal formes og udvikles - især i økonomisk ustabile tider.

Den gamle industrihavn i Tórshavn - mellem lokale kaldet Bacalao, er en af disse industrigrunde.

Her har i mange år været en livlig industri med skibsværft, fiskefabrik, trawl fabrik, olielager og is og salt salg, osv. De seneste år er industrien dog faldet støt. Fiskefabrikken havde svært ved at konkurrere med den billige arbejdskraft fra Kina og er lukket ned. Skibsværftet f lytter mere og mere af arbejdet til værftet nordpå i landet for at koncentrere og effektivisere arbejdet.

Bacalao som siden dens etablering har været domineret af industri af forskellig karakter, står pludselig i en situation hvor noget skal ske, og snakken går -både i kommunale sammenhænge, men også imellem private intiativtagere - om at udvikle byen på og omkring Bacalao.

Bacalao er placeret centralt i Tórshavn, under 500 m fra Vaglið som er Torshavns centrum kulturel og politisk, og byen er over tid vokset rundt om Bacalao. Derfor udgør dette område en fantastisk mulighed for videreudvikling af Torshavn, og for at skabe et diverst område hvor boliger, undervisningsmuligheder, kultur og blandet erhverv trives side om side.

Selve midtbyen har gennem de sidste år mistet en stor del af den livlige atmosfære, som gågaden og områderne nede ved havnen var kendt for. Et eksempel er Áarvegurin, der tidligere var en af de mest levende og vigtige hovedveje, fyldt med butikker og liv, samtidig som, den nu overdækkede, Havnará løb langs med gaden. Áarvegurin - der fører fra Vaglið** til Kongabrúnna*** - fremstår i dag stille og halvtom.

I sommeren 2012 var en større temadag med en arbejdsgruppe bestående af Gunnar Hoydal (tidl.

Byarkitekt ved Torshavns Kommune), Òsbjørn Jacobsen (Partner Henning Larsen Architects), Mette Skjold (Tegnestue chef SLA) og Hans Mortensen (iværksætter) holdt i Tórshavn. Her diskuterede de ændringerne der er sket i Tórshavn gennem de sidste 20 år, hvorfor de er sket, og kom til sidst med et bud på, hvordan fremtidens Tórshavn kan se ud. De havde udvalgt 8 områder i byen, som de mener - med et løft - kan bidrage til en bedre sammenhængende, grønnere og mere brugervenlig by hvor menneskerne og deres behov kommer i centrum, frem for en midtby der i høj grad domineres af trafik og parkering.

En af deres konklusioner er vigtigheden at tage afsæt i den historiske by inden for den gamle bymur (Stórigarður - en lav stenmur der adskilte græsningsf laderne fra byen) når ændringer laves i byen, samtidig med at man undersøger, hvilke muligheder der er for vækst og udvikling.* * ** ***

kilde: Havnin innan fyri Stóragarð. www.havnin.com Rådhuspladen, hvor også Lautinget ligger.

Den gamle havn i Torshavn.

13

POSTINDUSTRIALISERING_

Sulzer Areal i Winterthur, CH (Vetsch Partner) er et ekspemel p책 et postindustrielt omr책de, der har gennemg책et en transformation og i dag huser boliger, kultur og erhverv.

Billder fra Landezine.com

14

TORSHAVN _ PROBLEMER & UDFORDRINGER

En af de største udfordringer Torshavn - og Færøerne generelt, står overfor, er det faldende folketal efter mange år med vækst.

Men hvad er årsagerne til det faldende befolkningstal?

Den største og mest synlige årsag til den store fraf lytning inden for generationerne i alderen 20-30 år. er de begrænsede uddannelsesmuligheder på øerne. Dette, samt lysten til at drage ud i verden, gør at størstedelen af unge f lytter fra Færøerne - primært til Danmark, efter endt gymnasietid for at videreuddanne sig.

Dette fører til, at store dele af disse generationer er stort set ikke-eksisterende. En stor udfordring samfundet står overfor, er derfor hvordan man skal sikre at dem der rejser ud for at uddanne sig kommer tilbage og derved bidrager til samfundet på senere stadier. Disse unge mennesker, har som regel i sinde at vende hjem igen efter endt uddannelse, men realititen er at f lere og f lere vælger ikke at komme tilbage. Dette gælder især kvinderne, hvilket også giver store udfordringer i fremtiden, da kvinderne er i stort undertal på Færøerne.* I dag er det moderlandsfølelsen og hjemlængslen der får de f leste til at f lytte tilbage når ærinderne i udlandet er opnået. Dog sætter unge mennesker i dag, i højere grad f lere og f lere krav til hvilke kriterier det samfund de skal leve i skal opfylde.

FÆRØERNE Det er derfor ikke længere nok kun at “lokke” udf lyttere hjem igen med nationalsang 2007og 2012 hjemlængsel. Der må lægges vægt på at Torshavn og Færøerne skal fungere som et moderne INDBYGGERE 48.500 48.200 samfund der opfylder de kriterier den nye generation stiller.

Derfor er der f lere problemer der helst skal - omend de kan være BØRN 675 625 svære at løse - må bearbejdes, samtidig som holdbareFØDTE visioner for fremtiden stilles. *Kilde: Exit Føroyar, Reistrup & á Rógvi, Sprotin. 2012 Hagstova Føroya (Færøernes statistik)

FRAFLYTTERE

1658

1450

TILFLYTTERE

1475

1025

ARBEJDSLØSE

1172

3649

2007

2012

FÆRØERNE

2007

2012

TORSHAVN

INDBYGGERE

48.500

48.200

INDBYGGERE

17.800

18.200

FØDTE BØRN

675

625

FØDTE BØRN

242

220

FRAFLYTTERE

1658

1450

FRAFLYTTERE

748

605

TILFLYTTERE

1475

1025

TILFLYTTERE

570

600

ARBEJDSLØSE

1172

3649

ARBEJDSLØSE

240

800

STATISTIK_ kilde: Hagstova Føroya www.hagstova.fo

TORSHAVN

2012 Ovenstående skema viser2007 en vækst i indbyggertallet i Torshavn, men hvad der er tankevækkende er det samlede tal fraf lyttere fra Færøerne, det faldende antal fødte børn, samt den høje stigning af INDBYGGERE I 2012 var forskellen 17.800på fraf18.200 arbejdsløse. lyttere og tilf lyttere 425, som i en befolkning på knapt 50.000 udgør omkring 1%. Fortsætter denne udvikling, kan dette få store følger for det Færøske samfund.

FØDTE BØRN 242 220 FRAFLYTTERE

748

605

TILFLYTTERE

570

600

ARBEJDSLØSE

240

800

15

16

PROGRAM_ 17

PROBLEMSTILLING_

A B

BEGRÆNSEDE UDDANNELSES MULIGHEDER MANGEL PÅ BILLIGE BOLIGER

STÆRKERE UNIVER PROFIL

FRAFLYTNING VOKSENDE ANTAL ÆLDRE/FALDENDE ANTAL UNGE

UDFORDRINGER ARBEJDSLØSHED

FALDENDE INDBYGGERTAL

FALDENDE FØDSELSRATE

INTET ØKONOMISK NETVÆRK FOR NYUDDANNEDE

DÅLIGE VILKÅR FOR KULTUR

HVORDAN KAN DENNE MODEL ÆNDRES? Dette er spørgsmål der er svært at svare på, men nogle elementære ting der kan ændre den nuvererende udvikling kan være at se på, hvad der skal til for at gøre det profitabelt for de unge enten at blive eller at komme tilbage: - For at modvirke, at hele den unge generation (20-30 årige) er i udlandet for at få uddannelse er det vigtigt at styrke om det universitetet der er på Færøerne i dag. Gøre profilen stærkere, samt tilbyde f lere uddannelser - evt kandidatgrader så folk der har taget en bachelor i udlandet kan rejse hjem igen og afslutte uddannelsen i hjemlandet.

- Skabe bedre vilkår for nyuddannede akademikere uden job. I dag eksisterer private fagforenings a-kasser ikke. Der er arbejdsløshedsforsikring som drives af landet, og her udbetales ikke penge til nyuddannede der endnu ikke har haft fast arbejde, da pengene inddrages over skatten.

- Den almindelige boligform på Færøerne er parcelhuse. Der er et mindre antal ejerlejligheder, men almene lejeboliger eller andelsboliger er ikke eksisterende. Dette gør det svært for unge familier at etablere sig, da det kræver at de enten køber eller bygger hus. Ved at bygge alternative boligformer, som tilgode ser forskellige behov og baggrunde, øges mulighederne for bl.a. nyuddannede at f lytte hjem, uden at det har store økonomiske omkostninger.

- Forbedre det kulturelle liv og tilbud i byen. Byens kvalitet og indbyggernes brug af byen skal forbedres.

Ovennævnte punkter kan alle ikke løses med landskabsarkitektur alene, men landskabsarkitektur og byplanlægning har mulighed for at spille en stor rolle, da de kan være med til at skabe de rammer omkring de nye tiltag der skal skabes i takt med at byen udvikles og strategier for fremtiden bliver lagt.

18

STIGENDE BEFOLKNING

MUL

STIGENDE FØDSELSRATE

GENE

NYUDDANN KVALIFIKAT

ALTERNATIVE BOLIGFORMER

DDANNELSES PÅ BILLIGE BOLIGER

STÆRKERE UNIVERSITETS PROFIL

FRAFLYTNING

DAGPENGE MODEL TIL NYUDDANNEDE

DRE/FALDENDE ANTAL UNGE

INGER ARBEJDSLØSHED

KONOMISK NETVÆRK UDDANNEDE

R KULTUR

STIGENDE BEFOLKNING

MULIGHEDER

MULIGHED FOR AT TILTRÆKKE INTERNATIONALE STUDERENDE

FLERE VÆLGER AT STUDERE PÅ FÆRØERNE

STIGENDE FØDSELSRATE

TILFLYTNING GENERATIONSFORHOLDENE FORBEDRES ARBEJDSPLADSER SKABES NYUDDANNDE MED VARIEREDE KVALIFIKATIONER VENDER HJEM

Opgavens problemstilling kan derfor deles op i to. Der er det generelle problem Torshavn står over for som by - faldende indbyggertal, stor fraf lytning, mangel på boliger, skoler osv, samt det problem som selve sitet - Bacalao, står over for: faldende industri, tomme bygninger samt fiskeindustrien der er f lyttet ud af byen.

Disse to problemer ligger som baggrund for denne opgave.

Formålet med denne opgave er at lave et forslag til hvordan Bacalao kan se ud i fremtiden, samt at finde frem til hvordan udformningen af dette nye byudviklingsområde kan være med til at give nogle svar på hvordan Torshavns udfordringer kan gribes an.

19

FORMÅL & VISION_

Formålet med denne opgave er at skabe en ny bydel som skal være med til at få nyt liv i Torshavn.

Området skal have en høj variation i brug og funktion, og skal indeholde en blandning af boliger, institutioner (skoler, børnehaver, universitet), erhverv, kulturelle institutioner i form af musikhus, nationalteater og museum, samtidig som der skal være plads til mindre erhvervsdrivende, og små kreative værksteder og gallerier. Ønsket er at skabe en f leksibel og imødekommende bystruktur med god forbindelse til den omkringliggende by, som er med til at skabe liv og nye muligheder til Torshavns bymidte der de sidste år har lidt under mangel på liv og aktivitet.

Den eksisterende tørdock fremstår i dag som en barriere for tilgængeligheden til Bacalao fra midtbyen. Denne skal bearbejdes for at få en sammenhæng mellem den nye bydel og den øvrige by, og skal tilføje et spændende, dynamisk og multifunktionelt område i byen.

Med denne nye bydel ønskes der at skabe et diverst erhvervsliv, samtidig som den eksisterende funktionsdygtige industri bevares.

I den nye bydel skal der bygges tæt og skabes varierende, intime og opholdsindbydende byrum.

INDHOLD_ _Boliger _Insitutioner (fra 0 - 23 år) _Undervisning _Kontorer _Kultur(musikhus, national teater, kunstmuseum, kreative værksteder, gallerier) National Teateret har i årtier haft behov for en ny, større og forbedred scene. Det nationale kunstmuseum mangler plads, samtidig som der er et stort behov for kreative værksteder og en kunstskole i Torshavn. _Butikker, restauranter _Forskning, universitet.

Universitet ønsker at vokse - både i form af antal studerende men også med nye uddannelser. De mangler dog plads, og er i øjeblikket placeret i forskellige midlertidige løsninger rundt om i byen. _Havcenter (akvarium), bådskure.

På Færøerne er man aldrig mere en 5 km fra havet, og havet og dets indhold har alle tider været af stor betydning. Derfor er et musem/besøgscenter der både fortæller historien om havets betydning, fiskeindustrien men som også virker som akvarium hvor de fisk, skaldyr og planter der bor i havet omkring Færøerne kan ses. _Eksisterende industri(skibsværft, trawlfabrik, issalg)

20

IDÉBANK_

unge virksomheder designere lejeboliger

ERHVERV

trawlfabrik

”egningarskúrar” - fiskeskure ungdomsboliger skibsværft kontorer iværksættere andelsboliger ældreboliger ejerboliger pop-up events natliv restauranter bibliotek koncerter andre butikker kulturhus gallerier modebutikker teater/national scene kunstmuseer caféer kreative værksteder havmuseum gymnasium kunsthøjskole folkeskole forskning fritidsklubber universitet erhvervsuddannelser mellem lange uddannelser daginstitutioner grønne områder kollegier

BOLIGER

INDUSTRI

DETAILBRANCE

KULTUR

UDDANNELSE INSTITUTION

roklub

REKREATION

lystbådehavn fritidsklubber

21

bådhuse

bådklub

METODER_

Bacalao er et sted med historie og traditioner. Nogle af de strukturer der var med til at danne disse er med tiden forsvundet, mens andre - så som skibsværftet og fiskefabrikkens bygninger, stadig er med til at præge områdets karakter.

Ved at kigge på stedets historie og kvaliteter, samtidig som eksisterende strukturer analyseres og vurderes er det muligt at finde planlægnings værktøj, til at definere det fremtidige udtryk der skal præge området.

Den franske arkitekt og planlægger Alexandre Chemetoff´s strategi går ud på at spendere mindre for at opnå mere. Han opfordrer til at man stopper op og ser på hvilke kvaliteter der allerede findes på området, og hvordan disse samen med stedets historie kan være med til at udforme den fremtidige brug og udformning af stedet.* Disse metoder vurderes økonomisk holdbare, især i den økonomiske krises eftertid, samtidig som en mere nensom metode er vigtig med et sted så sårbart over for forandringer økonomisk,men også demografisk - som Færøerne er. *kilde: Malene Hauxner, Supernatur, 2010

”Sustainable development must take into account the question of available project money and future level maintainance.”

”We shall be more appreciative of our recent past.

We shall find beauty and value in what already is”

*Kilde: Alexander Chemetoff, Visits,2009 Desuden drages inspiration fra Gehl og hans teorier om at bygge i øjenhøjde, samtidig som der skal skabes levende facader der indbyder til at folk stopper op og færdes langsommere igennem byen, og derved skaber liv imellem husene.

Torshavn er i international sammenhæng en lille by. Der er ingen højhuse og byen består hovedsaglig af enkeltfamilie huse. Husene er lave og er bygget relativt tæt. Især i de ældre kvarterer. Dog er byen forholdsvis skarpt opdelt når det kommer til boligområder og handelskvarterer. For igen at skabe liv i midtbyen skal der stræbes efter at blande funktionerne mere, for at få en varieret by, hvor der er liv og trivsel gennem alle døgnets timer.

Hvor Chemetoff´s tilgang til projektudvikling er at besøge stedet, udforske det gennem gåture og siden forbinde det til andre oplevelser, laver Gehl kvalitets analyser over stederne.

Han kigger på hvad der er på stedet, hvad der fungerer godt og hvad der fungerer mindre godt, for derefter at fokusere på kvaliteterne og forstærke og fremhæve disse - et eksempel er danskernes cykelkultur, som bliver forstærket ved forbedrede vilkår til cyklister som opfordrer f lere til at cykle, og derved giver København status som en af verdens bedste cykelbyer.

Både Chemetoff´s og Gehl´s metoder og tilgange passer godt til Bacalao og Torshavn generelt.

Ved at se på og vurdere Bacalao og byens kvaliteter og styrker, er ønsket at skabe en ny bydel i Torshavn, som tager afsæt i det eksisterende og inspireres af byens historie og traditioner, samtidig med, at der tilføjes moderne strategier og boligformer.

22

EKSISTERENDE BYGNINGER_ Potentiale for nyfortolkning af sm책 rum imellem husene.

23

24

REGISTRERING_ 25

HISTORISKE BILLEDER_

Udsigt fra Húsareyn over Nólsoyarfjørð. Fra Stanleyekspeditionen, 1789.

Kongabrúgvin start 1940´erne. Dengang også bådhuse langs med vandet i - hvad der på det tidspunkt var - midtbyen.

26

Tinghúsvegur i 1930´erne. En af de første kommunale udstykninger hvor husene blev placeret på små regulære byggegrunde.

Billede fra højen over Skálatrø. Billedet er taget med udsigt imod området der senere blev Bacalao.

På billedet ses Öströms fabrik og Müllers Pakhus. Billede fra 1924.

27

HISTORISK UDVIKLING_

Torshavn 1710. Kort tegnet af Rasmus Juel, Havløjtant. Kortet er tegnet året inden pokerne ramte byen. Halvdelen af byens indbyggere mistede livet som følge af epidimien. I 1709 var indbyggertallet omkring 330.

Torshavn 1895. Byen har på dette tidspunkt omkring 1600 indbyggere.

28

Torshavn 1926. Byen har fået sin første mole og en ankomst havn er under konstruktion. Indbyggertallet er på knapt 3000.

Torshavn 1958. Vestara Bryggja - området hvor Bacalao ligger, er kommet til og Torshavns Havn er vokset betydeligt. i 1950 var indbyggertallet 5600.

29

BYENS VÆKST_

1900_

1938_

Efter århundredeskiftet begynder byen langsomt at vokse, men den er stadig koncentret omkring Tinganes, Kongabrúgvin og Skálatrøð.

Byen er forholdsvis kompakt og der er stadig ingen biler kommet til landet, så derfor er infrastrukturen lavet til fodgængere.

Byen har fået sin første mole og bådhavn. Der er kommet bebyggelse ved Niels Finsens Gøta, og desuden er bebyggelse begyndt at tage form ved Hoyvíksvegin.

De gamle områder ved Tinganes fremstår stadig som centrum i byen med Kirke, Lauting, Landstyre og Kommuneskole, men byen er vokset forholdsvis meget i nordvestlig retning.

Indbyggertallet vokser fra 1656 i 1901 til 2896 i 1925.

Den gamle bydel på Tinganes hvor de ældste huse stammer fra 1600 tallet, har ingen klar struktur. Husene er bygget, hvor der var plads og tilpasser sig landskabet, hvilket resulterer i et varieret og tætbebygget udtryk.

I 1880´erne blev der første gang arrangeret udstykkninger til privathuse omkring Tinghúsvegin og Tróndargøtu. Disse huse blev bygget på forholdsvis små grunde og myndighederne havde bestemt byggegrænse, størrelse på husene og hvor tæt på grænsen der måtte bygges. Dette resulterer i et meget anderledes område end man var vant til i den tid. Disse områder fremstår stadig som oprindelig planlagt og har været med til at danne skole for hvordan man arrangerede kommunal udstykning i fremtiden.

30

1974_

2006_

Byen er blevet mere spredt.

Der er kommet nye områder til, og byen bliver mere og mere tilpasset biltrafikken med de større og bredere veje. Bebyggelser oppe på Ternuryggi og í Hoyvík begynder at tage form.

De små nye bebyggelser der kom til i 70´erne er blevet indlemmet i byen der er vokset sammen med forstaderne Hoyvík og Argir.

Ringvejen, der gør trafik fra øst til vest nemmere, er etableret og f lere rundkørsler er bygget for at minimere køerne i myldretiden.

Containerhavnen på Østrehavn er fuldt udbygget og indrammer havneområdet, samtidig som den giver en ekstra beskyttelse mod vind og bølger fra Nólsoyarfjørð.

31

TORSHAVNS LANDSKAB_ Torshavn - i folkemunde ´Havn´, er hovedstad og den største by på Færøerne med knapt 20.000 indbyggere. Tórshavn ligger geografisk i centrum af arkipelaget ved den sydlige østkyst af Streymoy i læ af øen Nólsoy. Foruden den naturlige grænse, som udgøres af Atlanterhavet, er Torshavn også begrænset af fjeldene Húsareyn (374 m) mod nord og vest samt Kirkjubøreyn (350 m) mod syd.

I 1801 bestod befolkningen af 554 indbyggere og i 1856 blev monopolet ophævet og frihandel indført på Færøerne. Dette åbnede op for samhandel med udlandet og medførte stor økonomisk fremgang, som Torshavn stod i spidsen for. Befolkningen voksede betydeligt og i 1866 blev byrådet i Torshavn grundlagt og byen har siden da været Færøernes hovedstad.*1 1974 blev Hvítanes en del af Torshavn Kommune, Hoyvík fulgte 1978, Argir 1997, Kollafjørður 2001 og I 2005 blev bygderne Nólsoy, Hestur, Kirkjubøur og Velbastadur indlemmet i Torshavn kommune.*2 Denne store folkevækst over en kort periode kombineret med en i dag stagnerende vækst gør at Torshavn - og Færøerne generelt, står over for udfordringerne med et voksende antal ældre borgere og faldende antal nyfødte børn. *1 Kilde: Torshavn Byatlas, Torshavns Kommune, 2007 *2 Kilde: Hagstova Føroya (Færøernes Statistik)

KIRK JUBØREYN

HAVNADALUR_

ARGIR_ SANDÁGERÐ VESTARI RINGVEGUR_

VESTARAVÁG_ BACALAO_ TINGANES_

GUNDADALUR_ Á HÁLSI _ ERHVERVSOMRÅDE EYSTARI RINGVEGUR_ HOYDALAR

NÓLSOYARFJØRÐUR_

32

Øen Nólsoy, der ligger umiddelbart overfor Torshavn, adskilt af Nólsoyarfjørð, danner en ekstra beskyttelse af den naturlige havn. Det siges, at Torshavns udvikling til den havneby, den er i dag, ville have været utænkelig uden Nólsoy. Byen er placeret på Færøernes eneste store f lade område og det er kun byens vestlige bosættelser, der ligger på bakken Húsareyn, som er cirka 200 m.o.h..

Byen er sammenvokset med de to tidligere forstæder Argir og Hoyvík.* På billedet ses landskabet rundt om Torshavn fra nordøst. De mørke områder viser kultiveret land og de to store dale - Havndal og Hoydal. Den gamle bydel og Tinganes ligger centralt placeret ved havnen, og store dele af byen vender sig stadig imod den gamle bydel og havneområderne, *Kilde: Føroya Søga, Hans Jacob Debes, 1995

HÚSAREYN_

HOY VÍK

HOY VÍKSHAGIN

Á K JALLA

HVÍTANES

33

TORSHAVN MIDTBY_

7 9

5

4 3 1 2

6

8

Torshavn midtby, tidlig morgen i sol. Midt i gennem billedet løber Havnará, som før var åben og snoede sig fra gennem byen, tværs over Vaglið (Rådhuspladsen) og ned i Eystaravág.

Den østlige del af byen har et tydeligt kuperet terræn, mens landskabet på den vestlige side stiger mere jævnt op imod kirkjubøreyn (350 m).

1.

TINGANES/ÚTI Á REYNI_

Den gamle historiske bydel der adskiller de to naturhavnen - Eystara- og Vestaravág.

2.

SKANSIN _

Det gamle fæstningsanlæg bygget i 1580 som beskyttelse imod fjendlige fartøje

- primært tyrkiske pirater, men også franskmænd angreb og plyndrede byen (1677).* 3. VAGLIÐ_

Torshavns midtpunkt, politiskt og kulturelt. Her har både lautinget og byrådet sit

sæde, og det er her færinger i titusindtal samles til nationalfesten Òlavsøka (Olaj) sidst i juli.

4. KONGAMINNIÐ_

Udsigtpunkt hvor der i 1882 blev rejst et mindesmærke for Kong Christian d. IX´s besøg til øerne i 1872* 5. KOMMUNUSKÚLIN_

Den store gule og meget ikoniske, bygningen der siden 50´erne har

huset Færørnes største børneskole beliggende i centrum af byen. Står nu til nedrivning pga

skimmelsvamp, og en løsning til at huse de mellem 500 og 600 elever skal findes i den nærmeste fremtid.

6. VESTURKIRKJAN_

Den store kirke beliggende ved på en høj der overskuer den centrale del af byen. Kirken blev bygget

i start 80´erne og ligger som et vartegn i byen.

7. VIÐARLUNDIN_

Færøernes største skovlignende park. Består hovedsagligt af Pinus contorta - som er en af de mest

hårdføre træer på Færøerne, og Populus trichocarpa.

8. LANDSJÚKRAHÚSIÐ_

Færøernes største hospital.

9. SMS_

Det store indkøbscenter, hvor den største koncentration af butikker findes. Centeret har f lere gange

været udskældt for at dræne midtbyen for liv.

*kilder: Torshavns Byatlas, Torshavns Kommune, 2007

34

KENDETEGN_

a

b

c

d

e

f

a_tæthed b_naboskab c_kont ra ster d_t raditioner e_br ygg jubakki, gamle købstad shu se f_vandets til stedeværel se

35

TORSHAVNS OPBYGNING_

LUFTHAVNEN/ KLAKSVÍK

RINGVEJEN RINGVEJEN

BACALAO

RINGVEJEN

GOMLU RÆTT/KIRKJUBØ

250m

INFRASTRUKTUR_ Tórshavn er en by hvor bilen spiller en vigtig rolle. Folk er vant til at kunne komme helt til døren med bilen alle steder de skal hen. Derfor en trafikken gennem midtbyen i myldretiden meget intens, og i forsøg på at af laste denne trafik har man etableret en ringvej der fører fra Hoyvík til Argir uden at skulle igennem byen. Bacalao er ikke direkte tilsluttet ringvejen, dog er der nogle forskellige muligheder, og Bacalao er godt forbundet både til midtbyen og med hurtig adgang til ringvejen.

Den kollektive traffik - buslinierne - kører ikke ind på sitet, men er i umiddelbar nærhed, lige uden for områdegrænses. Gåtid til hoved buscentralen Steinatún er under 5 min.

36

BACALAO

250m

BEPLANTNING_ Der er ingen naturlig forekomst af træer i den færøske natur, men ikke desto mindre er Tórshavn en meget grøn by. Der er 20.000 indbyggere og 40.000 træer i byen, og hvert år bliver der plantet hundredvis af nye træer.

De f leste indbyggere har private haver tilknyttet husene, og der er generelt set 1-2 træer i gennemsnit i hver have. Desuden beplanter kommunens grønne afdeling mange åbne områder samtidig som der er f lere skovparke i byen. Bl.a Viðarlundin som ligger midt i byen.

Der er dog ikke tradition for systematisk beplantning, men man får indtryk af at der mere bliver plantet ”hvor der er plads”. Dette giver et afslappet og varieret udtryk. I området omkring Vaglið og úti á Reyni er der mange gamle træer - primert Eg og Ahorn.

37

TORSHAVNS OPBYGNING_

BACALAO

250m

ÅBNE AREALER_ Der findes f lere store åbne areal i Torshavn, som står hen uplanlagte. Disse områder er enten naturfredet eller er private grunde - primært brugt til græsning af husdyr (får, heste og fjærkræ). Disse åbne arealer giver en karakter til byen, og sikrer grønne områder uden fastlagte funktioner.

38

BACALAO

250m

ÅER_ 4 store åer løber igennem Torshavn - Havnará, Sandá, Hoydalsá og Rættará. Desuden er der er stort antal mindre åløb der knytter sig til de store åer, og ved kraftig regn er disse åer meget synlige i bybilledet.

Det regner meget på Færøerne (årligt nedbør ca 1600 mm ), og vandet er meget tilstedeværende, hvorend i byen man befinder sig.

39

MIDTBYENS KVARTERER_

7 9

65 2 3 4

10 1

8

BACALAO

250m

Den indre bys opbygning (inden for Stóragarð) er i de f leste områder meget urægelmessige. De meste af indre by er planlagt før og omkring 1950´erne og gader og kvarterer er placeret efter landskabets karakterer. Gadenettet er irregulært og husene ligger forholdsvis tæt. Bebyggelsesstrukturen er hovedsaglig små enkelt familie huse i 1-2 etager med en lille privat have, med nogle rækkehuse placeret i klynger.

Som et centralt punkt ligger bydelen Á Reyni ude på Tinganes - hvor også Landstyret findes. Her ligger de ældste bebyggelser i Torshavn.

Selv om Torshavns midtby er lille og forholdvis koncentreret, så består den af mange forskellige små områder, der kan indeles i forskellige zoner, hver med deres indivuduelle særpræg og atmosfære.

40

1_ TINGANES/ÚTI Á REYNI Den gamle bydel, hvor de gamle tingbygninger findes. Desuden er der en tæt koncentration af små enkeltfamilehuse, hvor de ældste er fra 1600 tallet.Husene ligger spredt uden nogen særlig form for system og tilpasser sig landskabet.

De f leste af husene er sortmalede, med hvide vinduer og græsklædte tage (f lagtak).

2_ VAGLIÐ Byens centrale plads. Den gamle kommuneskole er i dag byrådshuset. Det er her lautinget ligger, og græsplænen ved Vaglið er samlingspunkt for kulturelle/nationale begivenheder så som Olaj-fest (nationaldagene), f lagdagen, demonstrationer o.l.

Bygningerne er en blanding af ældre huse (den gamle boghandel, Heinesenshus o.a.) samt nyere bebyggelse (biblioteket, butiksbygninger og frikirke).

3_VÁGSBOTNUR Den gamle havn, hvor den tidligere kgl. enehandel var, samt senere andre handelshuse.

Bebyggelsen ud efter Bryggjubakka er gamle købstadshuse - denne type bebyggelse ses ikke andre steder i byen, og inspirationen er muligvis hentet fra Bergen. For enden af bryggen ligger små bådskure i træ.

4_SKÁLATRØÐ Området er i dag domineret af den store p-plads, men der er f lere ældre huse i god stand der omkranser området.

De gamle pakhuse, en gammel smedje der i dag bliver brugt til galleri, og den store lystbådhavn drager brugere med andre ærinder end parkering til området.

5_TÓRSGØTA En af de gamle gader hvor nogle af de første kommunale udstykkninger fandt sted. Er præget af en meget regelsmæssig struktur.

I dag fremstår gaden som kultur/eventgade med spillested, restaurant, natklub, teater og ungdomshus. Derudover arrangeres der om sommeren koncerter og lignende på den store p-plads hvorved gaden lukkes af.

6_TRÓNDAGØTA Smal, meget regelmæssig gadestruktur, hvorfra husene i 2-3 etager ligger på række med små haver rundt om.

Gaden adskiller sig fra omkringliggende gader ved at være bilfri.

7_TINGHÚSVEGUR Blandet bebyggelse og funktioner.

Gaden er delt op i to pga Bøkjarabrekka som er en af de mest traffikerede veje i Torshavn.

Den nedere del består af forskellige funktioner som Lautingshuset, biograf og blandet service og erhverv, mens den øvre del af gaden er boligbebyggelse. Primært mindre to til tre etagers huse med have rundt om. Tinghúsvegur var en del af de første kommunale udstykkninger, og de f leste grunde er derfor nogenlunde samme størrelse og forholder sig ens i forhold til afgrænsning til vejen og husets placering på grunden.

8_BACALAO Det første store industrielle område i komunen. En stor del af den aktivitet der før kendetegnede området er f lyttet ud, og området står derfor i en venteposition omkring hvad der skal ske i fremtiden.Området er ca 45.000 m2 og er et meget blandet område - både funktions og skalamæssigt.

9_SVERRIS/DR. JACOBSENSGØTA Handelsgade med høj koncentration af butikker. Er meget trafikkeret, men der foreligger planer om at bedre forhold for fodgængere efter sharedspace principperne.

10_KONGABRÚGVIN/ÁARVEGURIN Torshavns tidligere knudepunkt. Áarvegurin var indtil for kort tiden siden den mest livlige og besøgte gade i byen, men da f lere af butikkerne er blevet lukket, samtidig som Vágsbotnur tiltrækker f lere og f lere besøgende fremstår dette område tomt og har ikke den samme tiltrækning som før. I dag er det primært det gamle hotel Hafnia der giver området karakter.

41

FÆRØERNE_

Færøer ne består af 18 øer, hvorad 16 er beboede. Den største ø er St rey moy, hvor også hoved staden Torshav n ligger.

Befolk ning er hoved sagelig ef terkommere af nordi ske ned sæt tere (v ikinger) og gæli ske tilf ly t tere. pr. 1 mai 2006 var befolk ningstallet 48.296 fordelt på 25.109 mænd og 23.187 k v inder.

42

a

b

c

d

e

f

a_småt b_historie c_lille i en stor verden d_dramatisk e_gammelt møder nyt. tinganes i front, bacalao i baggrunden. f_hjemlighed

GEOLOGI_

Færøer nes geolog i og der med den s dannel seshi storie, star ter med mange store v ulkanudbr ud gennem f lere millioner år, 55 millioner år siden, hvor selve plateauet blev opbygget.

Af den af kølede lava opstod den t y pi ske færøske ba salt, der er gennemt r ukket i f lere lag af t y nde t uf lag, der optod af de ef terfølgende t ykke ba saltlag. Øer ne er opbygget af ba salti ske lava st rømme vek slende med t y ndere lag v ulkan sk a ske, t uf, skiferler og ba salti sk sand sten.

Færøer ne udgør en del af det Nordatlanti ske ba saltområde.

43

a

b

c

d

e

f

a_søjlebasalt, Froðba b_bølger c_tåge d_jordlag e_høje tinde f_åbent og lukket

KLIMAFORHOLD_

Set i forhold til den nordlige beliggenhed er Færøernes klima mildt med kølige somre (gnsn. for juli: 11 °C) og meget milde vintre (gnsn. for januar: 3 °C). Den årlige nedbør er i gennemsnit over dobbelt så stor som Danmarks (ca. 1600 mm) og fordelt jævnt gennem året, dog med lidt mere nedbør om vinteren. Vejret præges af hyppige skift, men er ofte blæsende, fugtigt og tåget.

Nedbøren falder som frontregn i forbindelse med polarfrontens talrige cykloner, der oftest passerer Færøerne fra vestlige retninger. At temperaturforskellen mellem sommer og vinter er lille, skyldes øernes oceaniske beliggenhed, som bremser både af kølingen om vinteren og opvarmningen om sommeren. Også Golfstrømmen bidrager til vintrenes mildhed.

I Martin Vahls klimasystem ligger Færøerne i det tempererede nåleskovsbælte, men der er ingen egentlig skov på øerne. Derimod har græs glimrende vækstbetingelser, og de store fåref lokke dermed fortrinlig græsning.* Selv om øerne er små, kan vejret variere meget fra sted til sted, og især Torshavn er bland færinge kendt som et ”tågehul”. I perioder ligger tågen i f lere dage, og er så tyk at det ikke er muligt at se over til naboen. *Kilde: Den Store Danske - Gyldendals Encyclopædi

44

a

b

c

d

a_torshavn i sne. udsigt imod bacalao b_solnedgang c_mørke skyer over torshavn d_tåge

PANORAMA_

Muligheden forudsigt til havet og horizont linien er noget der er højt værdsat og måske nogen gange taget for givet.

Dette kan skyldes at hvorend i landet man befinder sig er man aldrig længere en 5 km fra havet. Alle byer og bygder er placeret ved kysten, og bebyggelses strukturen relaterer sig til havet. Sådan er det også i Torshavn, og fra de f leste områder i byen ligger Nólsoy som et panoramabillede på den anden side af fjorden, og som en kontrast til den pulserende by.

45

b

c

d

e

f

g

h

i

a

a,b,c_torshavn, vágsbotnur & skálatrø d,e,f_nólsoy. udsigt fra torshavns havnefront. g,h,i_torshavn, farver & sammensætning

46

OPGAVE OMRÅDE_ 47

PLACERING_

STÓRIGARÐUR/TIDLIGERE BYMUR STEINATÚN VAGLIÐ DEN GL. KIRKEGÅRD

VÁGSBOTNUR

SKÁLATRØÐ

ÙTI Á REYNI TINGANES

SKANSIN

BACALAO HOSPITAL

SANDÁGERÐ

ARGIR

48

Opgaveområdet - Bacalao, ligger centralt placeret i byen. Med midtbyen og det centrale havneområde på den nordlige side og Argir og stranden Sandagerð på den sydlige side.

Der er under 500 m - eller 5 minutters gang - til Vaglið som er det centrale midtpunkt i byen. På grund af den store mole på den anden side af havnen er området godt beskyttet mod vind og højt vand fra Nólsoy fjord.

BACALAO_ HISTORIE_ Bacalao - hvis officielle navn er Vestera Bryggja (Vestre Brygge) har fået sit kaldenavn Bacalao efter den virksomhed der oprindelig blev anlagt på stedet af rederen og grosséren Poul Hansen 1954, med det formål at tørre og salte fisk til klipfisk, som siden blev solgt til især Spanien og Italien, deraf de sydligt klingende navn P/F Bacalao. I sommeren 1948 var P/F Føroya Fiskasøla, (’Færøernes Fiskesalg’), blevet stiftet med det formål at markedsføre færøske fiskeprodukter.

Gennem tiden voksede industrien på området sig til også at omfatte skibsværft, salg af is og salt, trawl produktion, samt en vigtig havn i forbindelse med af lastning af trawlere og fiskekuttere.

Produktionen af klipfisk på stedet ophørte i 1995, da virksomheden afvikledes, og dens funktioner blev overtaget af det nyoprettede aktieselskab P/F Faroe Seafood med daværende Føroya Banki og Erhvervsudviklingsfonden som hovedaktionærer. I 2005 fusionerede Faroe Seafood med det andet færøske selskab P/F United Seafood.

Samvirket havde monopol på salt- og klippfiskeksport med regeringens godkendelse frem til 1. juni 1953.

Føroya Fiskasøla spillede en vigtig rolle i genrejsningen af Sjóvinnubankin i 1950erne, og samvirket ejede en tredjedel av aktierne i banken. Føroya Fiskasøla stod i centrum av den færøske fiskeindustri, og var lenge øgruppens største virksomhed. Samvirket fik store økonomiske problemer under finanskrisen i 1990erne, og blev afviklet i 1995. Funktionene ble overtaget af nyopprettede Faroe Seafood.*

SITUATIONEN I DAG _ Da Faroe Seafoods fiskefabrik lukkede i foråret 2010, skete der en stor ændring på Bacalao. Området der i f lere årtier havde været præget af høj intensitet og mange varierende arbejdspladser, havde pludselig mistet omkring halvdelen af den arbejdskraft der havde sin daglige gang på stedet.

Bacalao mistede sin status som fiskerihavn og der stod nu nogle store og meget ikoniske bygninger tomme.

Torshavns Kommune tog hurtigt den beslutning at købe bygningerne, med henblik på at leje dem ud til potentiel fiskefabriksdrift.

Men efter 3 år, står bygningerne stadig delvis tomme. Nogle nye midlertidige funktioner er rykket ind, men ingen endelige beslutninger er taget. Dog er diskutionen omkring og forslagene til hvad området kan indeholde mange og af varierende kvalitet.

FREMTIDEN_ Ved det nyligt overståede kommunalvalg, var valgløfterne for mange af politikerne at skabe mere liv i Torshavns midtby. De havde lyttet til arkitekternes udsagn om at byen stille var ved at uddø og at noget må gøres. ”Mere kultur! Mere varieret forretningliv! Flere boliger i byen! Ny skole i midtbyen!” var blandt valgløfterne, og det tyder på vilje til fornyelse og udvikling, men når disse nye tiltag skal afvikles skal det være med omhu, og grundige undersøgelser til hvad der regulært er mangel på skal laves, samt som vurdering omkring hvordan de nye tiltag vil påvirke byen og i hvilken retning man ønsker udviklingen skal ske.

49

BILLEDREGISTRERING_

KARAK TERISTIKA_ Sitet på ca 65 k m2 stor t, består af f lere blandede f unk tioner, og varierer meget både i f unk tion og i skala.

Skibsværf tet der blev etableret i 1930´er ne er den æld ste v irk somhed på stedet. Af andre f unk tioner f indes der t rawlfabrik, oliesalg, i sog salt salg, samt blandede mindre f unk tioner, som malerbutik og salg af ud st y r til lystbåde.

50

a

b

c

d

e

f

g

h

i

a_skibe i dock b_v indue, skibsværf tet c_t ræfacade, bådhu s d_ud sig t e_bådhu se f_skalaforskælle g_hi storie - Bacalaos gamle f i skefabrik h_kiosk non-stop, Færøer nes eneste døg nåbne kiosk. i_nærhed. Ud sig t til den gamle by

ÀLAKER_ De ek si sterende bådhu se ved nat urhav nen Álaker, ligger som perler på en snor og alle med samme f unk tion og størrel ser. Her er de holdt i en s far ver og udt r yk, men i andre områder ses der høj variation både i størrel ser, men også hvad far ver og materialer angår.

51

BILLEDREGISTRERING_

RUMLIG IDENTITED_ Især den gamle f i skefabrik og skibsværf tets dock er hvad der skaber stedets identitet.

Di sse er også sy nlige f ra den anden side af hav neområdet og er f rem står som ikoner for området.

HIERAKI_ Der er en t ydelig hieraki på området, hvor f i skefabrikken og skibsværf tet er de byg ninger der i dag danner rammer ne for områdets opbyg ning. I den sydlige ende af området står t rawlfabrikken s byg ning, og skaber der ved en modvæg t til den mere koncent rerede del af Bacalao.

BAGGRUND_ Området har fået sit kaldenav n af den klipf i sk fabrik P/f Bacalao der blev etableret på området ef ter 2. Verden sk rig.

Dog er områdets hi storie ældre, da Skibsværf tet daterer helt tilbage til 1930´er ne.

52

a

b

c

d

e

f

a_a sfalt b_sammen sæt ning c_saltsilo d,e,f_indgange

BILLEDREGISTRERING_

FORBINDELSE_ Selv om området ligger meget cent ralt placeret i byen, er det forhold sv i s af skåret f ra resten af midtbyen, og føles ikke som en forlængel se af Torshav n s cent rale område.

VARIATION_ Bebyggel sen på området er meget sammen sat. Der er store fabrikbyg ninger, oliesiloer i forskellige størrel ser,kontorbyg ninger, minde arbejd ssk ure, samt bådhu se i t ræ placeret langs den lille bug t Álaker.

POTIEN TA LE_ Områdets beliggenhed, skala og f unk tion ssammen sæt ning er af høj potientiale for f remtidig udv ikling af området.

53

a

b

c

d

e

f

a_hav nef ront b_skalaforskelle c_gennemgang d_adgang, i bagg r unden Vónin - t rawlfabrik e_barriere f_nærhed

54

INSPIRATION_ 55

NEYST_

Udtale: [næst] Bet ydning: bådhu s Små hu se - som regel af t ræ placeret langs vandkanten, hvor bådene opbevares over v interen.

56

ATMOSFÆRE_

a

b

c

d

e

f

g

h

i

57

a_klipf i sk = bacalao b_patinering c_forbindel ser, ma ster plan Reyk jav ík Hav n d_organi seret tilfældighed e_smut veje f_nat urlig t møder menneskeskabt. álvaro siza, hav nebad i por to, por t ugal g_blandede materialer h_overlapning, Eduardo Chillida i_k r yd sningsfelter

58

FORSLAG_ 59

PR OCES_

60

61

CONCEPT UDVIKLING_

PA S S AG E B A R R IER E

F O R SL AG T I L U D V I D E L S E A F H AV N E F R O N T_

E KSISTER END E HAV NEF R O NT_

UDVIDE LS E A F K A JK A NT_ I dag foregår det meste af Tórshavns nybyggeri i forstaden Hoyvík. De nye boligområder ligger oppe i det område der kaldes Hoyvíkhagi Suður (Den sydlige Hoyviks hede), og bebyggelserne er som regel typehuse på 150-200 m2 store byggegrunde.

Da byen mangler alternative boligformer, samt boliger i byen, foreslåes der at laves en opfyldning på ca 30 km2 omkring det eksisterende område. Denne udvidelse fremhæver den eksistrende naturhavn, giver plads til en nye lystbådehavn samtidig som den overgang mellem naturlig kystline og menneskeskabt havnefront forstærkes. Udvidelsen kan ske i faser, som udviklingen af den nye bydel på Bacalao skrider frem.

Den nyetablerede mole ud for den nye lystbådhavn, har som primær funktion, at beskytte lystbådhavnen for den tunge skibstrafik der finder sted i havnen.

Udvidelsen har også en praktisk funktion for stedet, da docken i dag ligger som en barriere og forhindrer gennemgang fra Skálatrøð til Bacalao langs vandkanten.

Ved at f lytte docken længere ud i vandet, åbnes området op - da vandkanten også f lyttes - og derved skabes der en ny og lettere passage mellem Skálatrø og Bacalao.

62

CONCEPT UDVIKLING_

1:10.000

K VA R T ER IND DELING For at finde frem til og fremhæve de rum der dannes imellem de eksisterende bygninger drages linier igennem området, der forholder sig til eksisterende bygninger og kanter. For at få nogle mere regulære rum at træde frem, minimeres antallet af linier og derved dannes 7 kvarterer i varierende størrelse og med hver sit potentiale.

63

CONCEPT UDVIKLING_

ÚTI Á REYNI OG TINGANES FRA CA 1500-1700

Ú T I Á R E YNI/ T INGA NES

TRÓNDARGØTA OMRÅDET OMKRING 1950

NUTIDIGT PARCELHUSKVARTER

T R Ó N DA R G ØTA OMRÅDET

NUTIDIG PA R C E L H U S E K VA R T E R

BACALAO NYE BYGNINGER

B AC A L AO NYE BYG N I N G E R_

BYGNINGS S T R U K T U R ER_ Inspirationen til strukturen og placeringen af de nye bygninger på Bacalao tager afsæt i de eksisterende bygningsstrukturer, der er at se i nærområdet rundt om opgaveområdet.

Selv om Torshavn er en lille by, er der stor variation i de forskellige kvarterers bebyggelsesstrukturer. Fra det gamle og irregulere Tinganes, hvor en masse spændende og diverse rum skabes imellem de små og urægelmæssige huse, til Torshavns første egentlige udstykning hvor huse i samme størrelser er placeret langs Tróndargøta og de nutidige parcelhuskvarter hvor det ofte handler mere om kvantitet end kvalitet. Dog giver disse strukturer - når man zoomer ud og ser på både opbygningen af byen, placeringerne af husene, men også de rum der dannes imellem bygningerne - i samspil et meget spændende udtryk.

Der lægges vægt på at bruge disse strukturer, modellere dem på plads, smelte dem sammen og derved skabe et unikt udtryk for Bacalao, der adskiller sig fra den omkringliggende by, men med tydelige referenecer til tradionelle byggeskikke.

De nye bebyggelser skal opfylde nogle fastsatte kriterier. De skal bygges tæt og lavt - i byens ånd, men også med henblik på at skabe et så godt mikroklima på stedet som muligt. Maximum højde i boligområder er 3 etager mens de nye universitets bygninger har en max høje på 5 etager.

Med inspiration fra de tradionelle græsklædte tage, skal et minimum 80% af alle de nye bygninger have grønne tage. Både som en reference til de tradionelle færøske huse, men også som et klimatiltag. Problemer med af ledning af regnvand er ikke et problem i færøsk sammenhæng, men der skal bestræbes på at gøre brug af så meget overf ladevand som muligt. Enten ved optag på tagene, eller i vandbassiner og grønne områder på gadeplan.

Der skal desuden skabes levende facader og som udgangspunkt skal der i alle stueetager være funktioner i form af butikker, restauranter, kontorer og andre erhverv, eller institutioner og værksteder.

64

CONCEPT UDVIKLING_

EKSIS T ER END E BYGNINGER_

B E VA R E D E BYG N I N G E R_

FUNK T IO NS DYGT IG INDU S T R I_

NY T P L A N F O R SL AG_ 1:10.000

BE VA R ED E BYGNINGER_ Bacalaos eksisterende bygninger er meget blandede. Både hvad angår størrelser, udseende og materialer men også funktioner.

De store bygninger fra den gamle fiskefabrik, står som et kendetegne for området, sammen med skibsværftet.

Disse bygninger bevares, og skibsværftet fortsætter sin drift som den er i dag.

Da fiskefabrikkens bygninger i dag står tomme, nyfortolkes de til nye funktioner. Den store produktionshal giver plads til en ny scene til Nationalteatret, mens kontorbygningen omdannes til kollegie og ungdomsboliger, med café eller restaurant i stueetagen.

Af andre iøjenfaldende bygningsværker står de to store oliesiloer samt Vónin - trawlfabrikken, frem.

Imellem disse bygninger står f lere små skure og mindre oliesiloer. Disse bygninger er ikke blevet vurderet bevaringsværdige, og da der i byrådet igennem f lere år har været tale om at f lytte opbevaringen af olie til Sund - Industrihavn uden for byen i ubeboet området, fjernes siloerne. Dog beholdes de to store siloer med henblik på en transformation.

Den funktionsdygtige industri bevares, og Effos (Færøsk olie importør) kontorvirksomheder samles i en ny bygning.

65

Ö S T RÖ M S FA B R I K

S I D D E T R A PPE UNIVE RS ITE T

M ÜLLE RS PA K H U S

UNI V E R S I T E T

SI D D E TR APPE

S K Æ VE PA K H U S B O LI G O M R Å D E

N ATURHIS TORIS K MUS EUM

DOCK

B O LI G O M R Å D E

L A NDS B I B L I OTE KE T

S T I F O RLØ B

N AT I O N AL TEATER S I D D E T R A PPE

E KS I S T E R EN D E TR A P P E

T E K N I S K S KO LE

U NI V E R S I T E T NAV I G ATØ R S KO L E N

S C E N E PL A D SEN

S K I B S VÆ RF T L AG E R

HAV F ORS KSN I NG S I NS TI TU T /UN IV ERS ITE T

GR Æ S

PA R K E R I N GHUS S K I B S VÆRF T S T I F O R LØ B

H AVCEN TER B O L I G O M R Å DE

CAFÉ

UN D ERV I SN I N GSHAV ´ALGEH AV ER`

ÁL AKER E K S I S T E R E ND E BÅ D H US E

B E TON DÆ K B O LI GO M R Å D E

L A N D S H O S PI TA LE T 66

TO RS H AVNS RO K LU B

SI DDE TR APPE GYMN A SIE

H Æ V E T T R Æ DÆ K

SIDDE TR APPE LYS TBÅ DH AV N

S I D D E T R A PPE

HÆ V E T TR ÆDÆ K C AF É U NGD O MS & KOLLE GIE B OL IGER

H AV NE P L A DS E N

G RUS GR ÆS BAGGÅ RDEN

STENKANT S T I FO R LØ B

U DS I GT

PARKE RING HUS FARV E T ASFALT

G R Æ S TAG FO R S KNI NG

FO R S K N I N GS H AVN

VANDS PE JL

VN

U NI V E R S I T E T TR AWL FAB R I K

U NI V E R S I TE TS P L A DS E N

FO LK E SKOL E STIFORLØB

U NI V E R S I TE T

UNIVE R S I T E T C A FÉ

SID D E TR APPE

S TI FO R LØ B

ST E N K A N T

U DS I G T

67

PLANFORSLAG 1:2000

UDVIKLINGSSTATEGI_

ETAPE 1_ For at fremhæve og forstærke det liv og den atmosfære der er på stedet i dag, bygges bådhusene som det første.

Kajkanten udvides imellem de to eksisterende moler, og derved er grundlaget lagt for påbegyndelse af den nye lystbådhavn.

ETAPE 2_ Da nationalteatret allerede er f lyttet ind i de gamle fiskefabriksbygninger, etableres den nye sceneplads. Den store siddetrappe indrammer pladsen og løser problemet med niveauforskellen. Den nye bebyggelse ved den sydlige ende af pladsen er med til at afgrænse det store åbne rum og de første boliger er hermed etableret.

På sydspidsen står det nye campusområde, og sammen med den eksistrende trawlfabrik skabes et dynamisk miljø med nærhed til vandet.

68

ETAPE 3_ Boligområet ved Álaker bygges samtidig med at centrale del af området bebygges. Ude på den nye mole etableres faciliteter til marine aktiviterer, den nye havneplads anlægges, og arbejdet på det nye kunstmusem påbegyndes.

ETAPE 4_ Området står nu færdigbygget og der er kommet liv og grønne området mellem bygningerne. Der er etableret omkring 200 boliger boliger, og området fremstår varieret med tilbud der henvender sig til alle byens borgere.

69

KVARTERER_

KVARTER 1_ Kendetegnes ved de gamle Bacalao bygninger og Skibsværftet som danner rammerne for stedet.

Imellem disse store bygninger dannes den nye centrale plads.

De bygninger for enden af pladsen afgrænser området og forbedrer opholdsmuligheder på pladsen.

KVARTER 2_ Defineres af de gamle BACALAO bygninger den nye lystbådehavn, og den nye bygning til gynmasiale uddannelser tegnet af BIG. Den ny anlagte havneplads, fastholder muligheden for behandling og uddeling af grind når grindedrab har været i byen. I dagligdagen står Havnepladsen som en åben plads med mulighed for variede funktioner som feks. fiskemarked og reparation af småbåde.

De ny anlagte bådhuse huser forskellige funktioner - både tradionelle og nye (café, gallerier, værksteder o.l.)

Den nye bådebro i træ, men den store siddetrappe giver adgang til bådene samt skaber mulighed for ophold ved vandet.

KVARTER 5_ Den nye folkeskole med fokus på havets liv ligger i dette kvarter.

Gode muligheder for marinelle aktiviterer og de eksisterende oliesiloer omdannes til havcenter/akvarium.

KVARTER 6_ Naturhavnen med de tradionelle bådhuse giver karakter, og denne forstærkes ved at forlænge rækken af bådhuse.

Da området ligger lavere end resten af stedet, er der her god og nem afgang til vandet.

Bag rækken af bådhuse etableres nybyggerier. Disse placeres tæt og der bygges ikke højere end 4 etager. Primært boliger, med små åbne fællesarealer imellem husene.

70

KVARTER 4_ Det nye campusområde, med plads både til undervisning og forskning.

Et område med høj intensitet og høj diversitet Der er åbne rum langs med bygningerne med god adgang til havnefronten.

Alle åbne rum er offentlige og der bebygges i max 4 etager.

KVARTER 3_ Tæt bebygget i 2 til 4 etager.

Semi private grønne gårdrum i varierende størrelser og med blandede funktioner.

Boliger i øverste etager. Butikker og kreative brancher i stuen.

Der skal være levende facader for at skabe et område hvor der er liv hele dagen.

SAMLET BEBYGGELSE_ Den nye bebyggelse har en grundf lade på ca 21.000 m2. Af disse er ca 6-7000 m2 afsat til boliger, og 8.000 m2 til uddannelsessektoren (gymnasie, handelsskole, universitet og folkeskole). De resterende 6-7.000 m2 består af blandet erhverv, kultur og service.

Nationalteateret og det nye Havcenter f lytter ind i allerede eksisterende bygninger.

For at skabe boligmuligheder til en bred variation af behov, varierer lejlihgedsstørelser imellem 80-200, med mindre byhuse hvor grundf laden er 100-150 m2 og består af 2-3 etager. Der bebygges i boligområder i 3-4 etager, og med en gennemsnitsbolig på 100-150 m2 ligger antal af nye boliger på omkring 200.

Ventelisten i Torshavns Kommune til køb af byggegrund eller rækkehus er på ca 300.*

KVARTER 7_ Den nye passage til midtbyen og Skálatrøð åbner op og skaber et naturligt link mellem sitet og den øvrige by, og Bacalao bliver en del af midtbyen.

Området præges af docken der befinder sig delvis inden for kvartets grænser, samt de gamle pakhuse der ligger langs med den nye passage.

*Kilde: Torshavns Kommune, Byplanafdeling.

1:10.000

71

FUNK TIONER_

1:10.000

BÅDHUSE_ Med af sæt i de ek si sterende bådhu se på stedet, bygges nye bådhu se i samme karak ter. De bådhu se der etableres ved hav nef ronten, bygges med henblik på t radionelt br ug, men s de øv rige g iver mulighed for nye f unk tioner - café, gallerier og små butikker.

BOLIG_ Bag bådhu sene ved nat urhav nen etableres et område med 80-90% boliger. Her bygges der tæt og i max 3 etager. Der er både mindre lejligheder til de små familer samt rækkehu se til de større.

Imellem hu sene dannes fællesarealer til br ug af området beboere.

I det nye k var ter i midten blandes f unk tioner ne mere, og her er der primær t lejligheder af varierende størrel ser. Imellem hu sene dannes åbne r um med g rønne fælter der inv iterer der ophold. Der skal skabes en stemning af en ufor mel semi privat baggård.

72

BLANDEDE FUNK TIONER_ For at sørge for a der er liv igennem dagen på hele området skal f unk tioner ne blandes.

Derfor placeres butikker, caféer og mindre erhver vsdrivende i st ueetager ne, og boliger i de øverste etager. Det te skal sik re at der ikke er områder der står tomme når områdets beboere er på arbejde.

1:10.000

KULTUR/ REKREATION_ Nationalteat rets nye scene kommer til at v irke som et k ult urelt cent r um på Bacalao. Her skal der også være mulighed for andre events - koncer ter, dramaværk steder o.l. at f inde sted.

De store oliesiloer omdannes til et ny t havcenter(ak varium).

I forlængel se af det nye campu sområde skabes et ny t ”k un stcampu s”, hvor nationalk un st mu seet får en ny byg ning til deres contemporere afdeling, samt mulighed for at etablere en k un stskole i samarbejde med universitetet.

Desuden etableres der

ERHVERV/ SERVICE_ Funk tion sdyg tig indu st ri bevares, dog samles Ef fo´s kontor v irk somhed i én ny byg ningen, f rem for i f lere mindre enheder som i dag.

I området omk ring Vónin er plad s til ny t erhver v samtidig som der i den nye bebyggel se syd for sceneplad sen opfører nye kontobyg ninger.

73

UDDANNELSE/ FORSKNING_ På områdets syd spid s anlægges det nye campu sområde. Her er der plad s både til under v i sning og forsk ning, og desuden får det Færøske Hav forsk nings In stit ut t (Havstovan) en ny byg ningen, med egen forsk ningshav n til in stit ut tets forsk ningsskibe.

I den nordlige ende bygges den nye byg ning - teg net af BIG, som er en sammeslut ning af Færøer nes Gy mna sium og Handel skolen.

I området ved skibsværf tet anlægges en ny tek ni sk skole, men henblik på v iden sudvekling i forbindel se med under v i sningen af smede, elet rikkere o.l.

HAVNEKANTENS FUNK TIONER_

PROMENADE_

OPHOLD_

ADGANG_ OPHOLD_

ADGANG_ OPHOLD_ OPHOLD_

OPHOLD_

ADGANG_

PROMENADE_ ADGANG_ OPHOLD_ ADGANG_

OPHOLD_ ADGANG_ PROMENADE_ OPHOLD_

ADGANG_

ADGANG_

50m

Hav nenkanten er på hele st ræk ning tilgængelig for den besøgende, og som man bevæger sig langs promenaden skif ter f unk tioner og udt r yk.

I den nordlige del er kanten præget af f unk tionalitet, da det er her docken, den nye lystbådhav n samt marineklubber ne bef inder sig. Her skal adgangen og tilgængeligheden til vandet være nem og uforst y rret.

Længere mod nord man bevæger sig, br ydes kanten mere og mere op. Kanten får en ireg ulær for m, og kanten går f ra jæv n betonkant til en mere organi sk kant af store sten. Her br ydes kanten op på v i sse områder, og siddet rapper og udkigs punk ter etableres.

I området omk ring Álaker bevares den oprindelige kant. Det te er med til at fa stholde Álakers nat urlige ut r yk og forstærker den skalaforskel der er på området.

74

INFRASTRUK TUR_

PASSAGE_

SHARED SPACE_ PASSAGE_

yg SHARED SPACE_ Br a r s ta Ve

gj

a

SHARED SPACE_ PASSAGE_

50m

Inf ra st r uk t uren på Bacalao er bygget op af et overordnet net værk af veje,samt et sti system hvor forgængere og cykli ster kan færdes uforst y rret f ra bilt raf ik.

Ved de store plad ser opbygges inf ra st r uk t uren ef ter shared space principper, hvor bilt raf ik er tillad s, men skal ske på forgængere og cykli sters præmi sser.

Bilt raf ikken er som udgangspunk t en sret tet, med undtagel se af hovedvejen Vestara Br ygg ja.

75

NYE MATERIALER_

a

b

c

d

e

f

g

h

i

a_far vet a sfalt b_færøsk ba salt c_beton, álvaro siza, hav nebad, por to d_g ræs tage e_st r uk t ur f_mját t sjóg ra s, ar meria maritima g_festspielhau s, bregenz. VOGT h_t ræer i g r u s. colomba, koln. VOGT. billede ©chri stian vog t i_t rædæk langs vandet,sund s promenaden, malmø, jeppe aagaard andersen

76

ATMOSFÆRE_

a

b

c

d

e

f

g

h

i

a_tæt bebygget med høj variation. slu seholmen, københav n. b_ny for tolk ning af ek si sterende byg ningsst r uk t urer. gamle f i skesk ure, Reyk jav ík Hav n. c_blandede materialer. d_udvændig t ran sfor mation. gammel oliesilo i hel sinki. lighting desig n collective (LDC) e_indvendig t ran sfor mation. gammel oliesilo i oel sinki. lighting desig n collective (LDC) f_europahafen, bremen. VOGT billede ©chri stian vog t g_hævet t rædæk. let ten areal, zürich h_ophold og gennemgang. cent re pompidou for plad s, pari s. i_ophold langs vandet. gl. st rand, københav n

77

ÁLAKER_

På den vestlige side af den lille bugt, Álaker, består bebyggelserne af 85-90 % boliger, primært større lejligheder og små byhuse.

Imellem husene etablers fællesarealer, græsf lader til ophold og leg, og grusf lader til grillfester o.l.

Et betondæk med børstet overf lade, støbes direkte ned på den eksisterende klippe og giver en kontrast mellem det naturlige og det præcise udtryk. Disse vertikale promenader fører ned til vandkanten og giver nemmere adgang til vandet På den anden side af den lille bugt anlægges en ny folkeskole og fritidsklub. Her er fokus på havet og havets liv som et centralt emne, og den nemme adgang til vandet understøtter dette.

De eksisterende oliesiloer som er blevet tømt for olie, omdannes til et nyt havcenter. Her kan de besøgende se fiske, skaldyr, planter osv der findes i havet rundt om Færøerne. Det nye havcenter har en dobbelt funktion, idet det både fungerer som akvarium, men også som uddannelses- og informations center om det færøske havliv.

78

79

PLAN UDSNIT 1:1000

80

AA´

SNIT AA´ 1/2 1:250

81

82

AA´

83

SNIT AA´ 2/2 1:250

84

85

PROMENADEN _

Defineres af de meget præcist anlagte bådhuse og den centrale trappe som både fungerer som opholdsplads og mødested ved vandet, samt som lystbådemarina.

For enden af promenaden ligger den nye Miðnámsdepil, som er den nye sammenslutning af de gymnasiale uddannelser under et tag.

Projektet er baseret på en konkurrence vundet af BIG,og er planlagt til at ligge i udkanten af byen på et stort åben område langs ringvejen.

I perspektiv af kommunalvalget i nov. 2012, hvor meget fokus var sat på den ”døde midtby” og hvordan man kan skabe liv i byen igen, foreslåes der at f lytte projektet til centrum, og derved på naturlig vis skabe liv, pga en høj concentration af unge mennesker som derved vil få sin daglige gang i området.

Den nye havneplads, står som et område der er klart til spontane hændelser. Her er der plads til at reparere en bådskrue der er gået i stykker, at plukke, rense og sælge mallemukkerne efter en veloverstået jagt har fundet sted, eller når en grind har lagt benene* på Sandágerð, er det her de bliver ført hen for partering og uddeling af kødet. * Færøsk talemåde for at en f lok grinehvaler er dræbt.

86

87

PLAN UDSNIT 1:1000

88

BB´

89

SNIT BB´ 1:250

90

91

BAGGÅRDEN_

I baggården er der bygget tæt, og bygningere har max 4 etager.

Her er funktionerne varieret, med butikker, caféer og mindre erhvervsdrivende i 60% af stueetagerne. Der lægges vægt på at skabe et dynamisk område hvor der er liv i dagtimerne, med mulighed for udeservering på solrige dage og hvor der samtidig er plads til leg og fri udfoldelse.

Der skal være en atmosfære af et semi privat gårdrum, som området beboere kan bruges som deres opholdsted, men som samtidig inviterer til ophold for udefrakommende og som en grøn passage fra Álaker til Promenaden.

Der er placeret fritstående stole i området, men inspiration fra bl.a. Jardin du Luxembourg og Prags Boulevard, men der er også mulighed for området beboere at opstille borde&bænke sæt.

Beplatningen består af træer plantede i irregullære grupper - både enkelt og f lerstammende.

Sorterne består hovedsaglig af Pinus contorta og Alnus rubra blandet med en sekundær beplantning i form af Populus trichocarpa - der får et f lot efterårsløv - og Sambucis nigra som giver steminng, duft og mulighed for at områdets beboere at plukke blomsterne til eget brug.

92

93

PLAN UDSNIT 1:1000

94

CC´

95

SNIT CC´ 1:250

96

97

UNIVERSITETSPLADSEN_

Den eksisterende trawlfabrik - Vónin, ligger som kontrast til det højakademiske, og fabriksarbejderne og de universitetsstuderende mødes til en øl eller en kop kaffe på pladsen mellem bygningerne.

Her findes også det Færøske havforsknings institut, og der etableres en mindre havn til deres forsknings og ekspeditions skibe.

Området på den anden side af universitetsbygningerne fungerer som en promenade. Langs havnekanten er der mulighed for varieret ophold. Stenkanten som både fungerer som en visuel grænse og som bølgebryder, opbrydes på visse punkter og siddetrapper eller plateauer lægges ind. Oplevelserne og opholdsmulighederne skifter i når man bevæger sig langs kanten.

På universitetspladsen og i gårrummet bag Vónin består belysningen af lysmaste med 2-3 spots, som forholder sig til beplantningsgrupperne og indgange. Langs stenkanten er lysspots fældet ned i belægningen og fremhæver om aftenen det stiforløb der løbes langs havnepromenaden.

I gårdrummet bag Vónin anlægges to vandspejle. Her stod før 2 oliesiloer. Disse fjernes, men aftrykkene bevares i form af de nye vandspejle, som både fungerer som et æstetisk element i gårrummet, men som også opsamler regnvand der i rør under belægningen, langsomt ledes ud til plantehullerne.

98

99

PLAN UDSNIT 1:1000

100

DD´

101

SNIT DD´ 1:250

102

103

SCENENPLADSEN_

De gamle fiskefabriksbygninger får nyt liv da Nationalteateret f lytter ind, og den nye plads foran skal både fungere som en central plads der kan stå alene, men som samtidig skal kunne huse eventer af forskellig art og størrelser.

Mange mennesker fra forskellige baggrund - Skibsværftets ansatte, de studerende fra ungdomsboligernem og dem med ærinder på teatret, vil have sin daglige gang på og omkring pladsen.

Pladsen belægges med basaltf liser af færøsk oprindelse og produktion. Et felt i form af en circel placeres på pladsen og plantes tæt med træer der står i græs og lyng. Dette giver en kontrast til den store åbne f lade, samtidig som det fungerer som et rumdannede element.

Da pladsen ligger lavere end vejen der kører langs skibsværftet, etabeleres der en siddetrappe for at udjævne den nuværende terrænforskel, samtidig som det giver uformelle opholdsmuligheder.

Imellem skibsværftets bygninger og den nye teknsiske skole kobles den eksisterende trappe på den nye passage, der fører til scene pladsen og videre ud i området. Denne passage sikrer nem færdsel imellem det gamle universitetsområde og det nye campus, samtidig som det gør det nemt at komme videre til Skálatrø og Vaglið.

Her er kontrasterne store - både hvad materialer og funktioner foregår. Et stiforløb belagt med Færøske brudf liser binder de små bådhuse sammen og ligger som et ekstra lag oven på den kostede betonf lade.

På bagsiden af skibsværftet, er værftets lager, hvor der opbevares stål, træ og andre materialer til reparationer af skibe i dock.

104

105

PLAN UDSNIT 1:1000

106

EE´

107

SNIT EE´ 1:250

108

109

110

111

BEPLANTNING_

BEPLANTNINGSCONCEPT_ Den nye beplantning beplantes efter to principper: lineare rækker der følger de rætninger på stedet, der læner sig op af bådhusenes struktur, og de af udseende tilfældigt plantede grupper i gårdrum og pladser.

I græsområder og imellem de store sten som udgør den irregulere havnekant, plantes blomster og græsser som tydeligt ses i det færøske landskab - i byen, ved vandet og i fjeldene.

Eksempler på disse sorter kan være:

_Knebøjet Rævehale (Aleopecurus geniculatus)

_Bjerg Kvan (Angelica archangelica)

_Grå klokkelyng (Erica cinerea)

_Færøsk løvefod(Alchemilla faeroensis)

_Smalbladet kæruld (Eriphorum angustifolium)

_Eng-Kabbeleje (Caltha palustris)

_Stor Frytle (Luzula sylvatica)

_Plettet Gøgeurt ( Dactycolorchis maculata)

_Rosenrod (Sedum rosea)

_Almindelig Røllike (Achillea millefolium)

_Engelsk Græs (Armeria maritima)

Plantegrupperinger på over 3 træer belyses - enten med spot i jorden eller ved spot placeret på lysmast.

Træsorterne er primært Pinus contorta og Alnus rubra, men i gårdummene er mulighed for tilføjelser af sorbus mougeotti, populus trichocarpa og sambucus nigra - som alle trives særdeles godt på Færøerne.

112

BEPLANTNING_

TORSHAVNS BEPLANTNING_ Færøerne har ingen naturlig forekomst af træer - den primære årsag til dette menes at være de mange får der græsser i fjeldene året rundt.

Dog plantes der meget i byerne, og den lave og langsomme vækst taget i betragtning, er er væktsforholdene gode, hvis man vælger sorter og planter med omhu.

I Torshavn ligger to store plantager - Viðarlundin og Skógrøktin (Torshavns aboret og planteskole). Her er der en høj koncentration af gamle træer, og stor variation i i sorter. Pinus contorta og populus trichocarpa er de mest gennemgående, da disse er de mest hårdføre og stabilt voksende sorter på øerne.

Af andre sorter der trives godt kan nævnes Alnus rubra, Nothofagus antarctica, Acer pseudoplatanus, Betula Pubescens og Sambucus nigra. Også f lere salix sorter, samt nåletræer(abies, picea) trives udmærket.

113

a

b

c

d

e

f

g

h

i

a_var. nålet ræer b_kanten af v iðarlundin c_skóg røk tin d_t ræer i mos+g ræs e_variation f_skovstemning, v iðarlundin g_skovsti f_pinu s contor ta i_variation, skóg røk tin

BEPLANTNING_

BASTA

CONTORTA og bredtvoksende stedstegrønt nåletræ, med lange nåle. dentlig det mest robuste og hårdføre træ på Færøerne. Trives i så længe den ikke er for våd. elig herkomst: Alaska kógrøkt Landsins)

VALGTE TRÆER_ Pinus contorta: stort- og bredtvoksende nåletræ, med lange nåle.

Formodentlig det mest robuste og hårdføre træ på Færøerne.

Trives al jord, så længe den ikke er for våd.

Oprindelig herkomst Alaska.* Alnus rubra: Hurtigtvoksende, mellemstort løv træ.

Der er endnu ingen gamle træer af denne sort at finde på Færøerne, men alt tyder på at sorten trives godt. Fungerer godt som solitærtræ eller i læhegn.

Naturlig herkomst: Nordvest Nordamerika* *kilder: Skógrøkt Landsins

114

a

b

c

d

a_alnu s r ubra, stammer b_pinu s contor ta, stammer c_alnu s r ubra, udt r yk d_pinu s contor ta udt r yk

PERSPEK TIVERING_ 115

PERSPEK TIVERING_

Dette projekt griber efter min overbevisning fat i to problemstillinger.

Den første og mere håndgribelige, er det faktum at et område tømmes for aktivteter, og byen pludselig står over for et stort område, central placeret i byem, uden nogen hovedfunktion. Dette falder sammen med problematikken med Torshavns bymidtes manglende liv - butikkerne bliver færre og derved også antallet af besøgende, samtidig som der fra kommunal side er et ønske om f lere boliger og mere blandede funktioner i midtbyen.

En ny bydel på Bacalao kan være med til at løse nogle af disse udfordringer. Velvidende at projektet og idéen er optimitisk og kræver en del politisk velvilje, skal det nye område være f leksibelt. Udviklingen af området skal tåle at nogle tiltag bliver forsinkede, og at små ændringer kommer til undervejs.Et projekt af denne størrelse er et stor investering og satsning for en by på knapt 20.000 indbyggere, og derfor kriterierne om f lexibilitet - hvor der også er plads til midlertidige tiltag og etapebis udbygning - meget vigtige.

Desuden kradser opgaven overf laden på en problematik der er større end dette speciale kan rumme.

Torshavn og Færøerne generelt, står over for en massiv udfordring i form at den store fraf lytningen, og hvis udviklingen skal vendes inden det får meget store følger skal noget gøres nu.

Nogle af de problemer fraf lyttere nævner som kriterier for hvorfor de ikke f lytter hjem igen, er af de kan leve mere behageligt i feks Danmark. Mangel på alternative boligformer, uddannelsesmuligheder og det faktum at private a-kasser er ikke eksisterende et hovedargumenterne. Men også faktum som mangel på kulturelle tilbud og højspecialiserede jobmuligheder bliver nævnt.

Ekspempler på nordiske byer og regioner der har stået over for samme problemstilling er Akureyri í Islands og Trondhjem i Norge. Her har man bevidst gået ind og har valgt at styrke universitet og at promovere byerne som uddannelses og forskningsbyer for at tiltrække studerende ikke bare fra det lokale opland, men også fra udlandet.

Denne tilgang har vist sig at være effektiv, og selvom der er andre forhold der gør sig gældende for Færøerne, er dette metoder der kan trækkes inspiration fra.

Fraf lytning - eller ”shrinken cities”, er ikke det centrale emne for denne opgave, men har igennem processen ligget som et ekstra lag og begrundelse for hvordan forslaget er bygget op, og hovedidéen bag opgaven, var ikke kun at komme med et forslag til hvordan de tomme arealer på Bacalao kan udnyttes i fremtiden, men også at have med i overvejelserne, hvordan udnyttelsen af disse tomme arealer kan påvirke de sociale udfordringer det Færøske samfund står over for i dag - og som med højsandsynlighed vil vokse sig endnu større i de kommende år.

116

KILDER_ 117

L IT T ER AT U R_ Alexandre Chemetoff, Visits, 2009 Litf lora, Dorete Bloch, Fróðskaparsetur Føroya, 1980 Landscape Architecture in Urban Design, Ed Wall & Tim Waterman, 2010 Miches Desvigne, Intermediate Natures 2009 Miniatur & Panorama II, Günter Vogt, 2012 Distance & Engagement, Alice Foxley, Vogt Landscape Architects, 2010 Dieter Kienast, Birkhauser, 2004 Malene Hauxner, Supernatur, 2011 Føroya Søga, Hans Jacob Debes, Nám, 1995 Torshavns Byatlas, Torshavns Kommune, 2007 Exit Føroyar, Reistruf & á Rógvi, Sprotin, 2012 Havnar Søga, Jens Paulli A. Nolsøe, Kári Jespersen, Torshavns Kommuen, 2009 Jan Gehl, Livet mellem Husene, 1971 P ER S O NER_ Tóri í Hoyvík Òsbjørn Jacobsen Mikael Viderø Petur Sigurd Rasmussen Hjalti í Jákupsstovu Gunvør Balle W W W_ wikipedia.com hagstova.fo (Færøernes statistik) f lickr.com torshavn.fo havnin.com B ILLED ER_ Historiske billeder og kort er fra Torshavns Byatlas.

Andre billeder er hvis ikke andet er angivet, mine egne eller fra f lickr.com B ILAG_ Processlogbog/Uddrag fra skitsebog Alnus rubra faktablad

118

119