PROCES 01
Mikkel Kjærgård Christiansen
Kunstakademiets Arkitektskole
Afgang juni 2011
Afd. 7 v/ Thomas Ryborg Jørgensen
1:1000 Som nævnt i programmet ligger området sig som en lomme langs de to sydlige søer. Skalaen er her en anden i den omkringliggende by. Der er det volumener placeret i terrænet bag den kant som løber langs den ene sø. I arbejdet med 1:1000-modellen ønskede jeg at kortlægge overgangene fra bagsiden/Vodroffsvej – igennem området og op på kanten.
2
3
4
1:1000 SYD I det sydlige område er der to typer af overgange. Den ene type er til stede to steder. Det drejer sig om offentlige parkrum der starter som smalle passager og åbner sig op i tragtlignende figurer jo tættere man kommer på kanten. Det betyder, pga. kanten, at de to parkrum ligger vestvendt og udgøres af skrånende flader. De to rum bruges flittigt af områdets beboere, måske netop pga. den lommekarakter de har. Solen står her om eftermiddagen og de ligger i læ. Samtidig gør lommeparkerne eller opholdene selve bevægelsen langs søen til en mere differentieret oplevelse. Langs den sydlige af de to søer er der både ophold ud i vandet og ind mod ”land”. Mod nord, i den sydlige halvdel, ligger der to forløb der ret præcist går fra et lukket rum til et åbent. Her er overgangen fra det ene rum til det andet meget markant.
5
6
1:1000 NORD Det nordlige område har nogle lignende forløb. Det drejer sig om Martinsvej og Suomisvej. Men på Filippavej er overgangen udefineret. For enden af Filippavej flyder rummet ud uden klar overgang. Der er heller ingen ophold som det sydlige områdes to parklignende ophold. Samtidig er selve forløbet langs kanten ikke nær så differentieret som i den sydlige halvdel. Her ligger altså potentialer i begge retninger. En mulighed for at artikulere forløbet fra Filippavej til kanten – og skabe en variation langs kanten.
7
1:500 RUMLIGE FORLØB Ovenstående øvelse fik mig til at zoome ind på det nordlige område. Jeg har bygget en model af de rumlige forløb. Den består af facader, men også af hække, hegn og murer – alt sammen rumdannende elementer. Det har gjort for at betragte de rumlige overgange fra Vodroffsvej til kanten, samt forløbet langs med kanten. Her fik jeg øje på en potentiel grund. ”Hullet” mellem Filippavej nr. 5 og nr. 8 – altså for enden af Filippavej. Her er mulighed for at lade sig inspirere af ovenstående kontekstlæsning og tænke både overgangen fra haptisk til optisk, opholdene langs kanten og en fortætning ind.
8
9
10
Forløb 1 Vodroffsvej 11
12
Forløb 2 Martinsvej 13
14
Forløb 3 Suomisvej 15
Forløb 4 Filippavej
1:400 FILIPPAVEJ Betragter man planen af de nærmeste huse kan man se en velfungerende tæthed mellem Filippavej 8 og Danasvej 2, Gentages denne tæthed på grunden – og kombineres den med de eksisterende plane facadelinier giver det et footprint på ca. 170 kvm. Da de nærmeste nabohuse er i tre plan og har en højde på ca. 12 meter – giver det et passende volumen til programmet på ca. 400 kvm. Projektet kan altså både med sit volumen og sit program indlejre sig i dette mellemrum. Samtidig er der mulighed for, på trods af det forholdsvis lille program, at løfte et offentligt sted. Overgangen kan forstærkes både rummeligt og tilgængeligt. Derfor har jeg valgt at tage denne passage ind som en del af projektet. Samtidig vil jeg lade mig inspirere af opholdene langs den sydlige del af området og indtænke en form for ophold. Det bliver altså en Øjenklinik på Filippavej nr. 7.
18
Filippavej 5 Ophold
Have/uderum
Volumen
Offentlig sti fra Filippavej
Filippavej 8
Danasvej 2
19
20
Filippavej 5
21
22
Filippavej 8
23