ØJENKLINIK VED SØERNE Mikkel Kjærgård Christiansen
Kunstakademiets Arkitektskole
Afgang juni 2011
Afd. 7 v/ Thomas Ryborg Jørgensen
AFSÆT I efteråret 2008 var jeg til et tilgængelighedsseminar på tegnestuen, som satte nogle tanker igang. Det var ikke selve oplægget der rykkede ved noget i mig, men diskussionen bagefter provokerede mig til at tænke over tingene. Foredragsholderen, jeg husker ikke længere hans navn, omtalte begreber eller tiltag som ‘tilgængelighed for alle’, hvilket som udganspunkt er gennemsympatisk. I hans øjne burde der ikke findes rum, som ikke er tilgængelige for alle. Jeg begyndte at spørge indtil denne ‘tilgængelighed for alle’ og har siden været forundret over min egen lidt hårde tone den dag. Vi snakkede om selve den rumlige oplevelse, om lys og arkitektoniske kvaliteter. Jeg spurgte hvordan disse oplevelser skulle kunne gøres tilgængelige? Han svarede at hvis ikke det var tilgængeligt, forståeligt og opnåeligt for alle, hørte det ingen steder hjemme... Her stillede jeg det spørgsmål, som jeg senere har fortrudt og som har gjort at jeg husker dagen ganske klart. Han blev vred. Rigtig vred. Bør man også afskaffe biografer fordi der findes folk som ikke kan se?
“Kompromiset søger en løsning ved at indskrænke de ideale fordringer. Skaberen af arkitektur søger derimod en løsning, der fremhæver de ideale fordringer, også der hvor de er modstridende - eller netop dér.” (Nis Nissen, s. 34)
3
INDHOLD INTENTION SANSER OG SKALA SANSER OG RUM PARAMETRE HAPTISK OPTISK STEDET BRUGERE RUMPROGRAM OPSUMMERING OG AFLEVERING TIDSPLAN STUDIEFORLØB KILDER
4
Der er stor efterspørgsel på øjenlæger. Der bliver flere og flere ældre, samtidig ønsker flere at få lavet en laseroperation (over 4000 i 2010) for at slippe af med briller eller linser. 20% af befolkningen er nærsynede. (Politikens netavis). Blindes helbredssituation er i.flg. SFI dårligere end den almene befolknings, hvilket skyldes en kombination af synshandicap, lav uddannelsesgrad og dårlige muligheder for motion. Nye teknologier kan allerede og vil i fremtiden kunne tilbyde seriøse hjælpemidler til blinde. ‘...blindes barrierer for inddragelse i samfundet skal løses på en helt anden måde. Der må en helhedsorienteret indsats til over for børn, unge og voksne, der får et synshandicap, så alle aspekter af livssituationen tænkes ind. Jeg opfordrer til, at socialministeren som regeringens koordinerende minister på handicapområdet straks nedsætter et udvalg, der hurtigst muligt kan udarbejde en handlingsplan, som skal sikre, at nuværende og kommende generationer af blinde ikke skal se en endnu mørkere fremtid i øjnene.’ (Thorkild Olesen, formand for Dansk Blindesamfund.)
INTENTION Ideen er at tegne en øjenklinik. Og hvorfor så det? I en øjenklinik er fokus på synet, men også på fraværet af synet. På øjenklinikkerne rundt om i landet udrettes der i øjeblikket små mirakler. Nye teknologier som laser, forbedret øjenkirurgi og bionik gør en kæmpe forskel for folk, som er ramt af nedsat syn eller en øjenlidelse. Tanken er at arbejde med de sanselige oplevelser før, under og efter en øjenoperation. Hvordan opleves rum/arkitektur uden synet? Hvordan kan disse oplevelser tænkes ind i måden huset udformes på? Hvordan kan fraværet (eller det delvise fravær) af vores vigtigste sans tænkes som en fordring - for både rum og detalje? I den forbindelse vil jeg bringe flere overvejelser i spil, som jeg kommer omkring her i programmet. Blandt dem er begrebsparret haptisk/optisk, der netop omhandler denne forskel: den nærsanselige oplevelse overfor den fjernsanselige. Øjenklinikken skal ligge et sted i byen hvor netop denne spænding er tilstede i bymæssig skala - ved Søerne i København.
5
SANSER OG SKALA Sanselige oplevelser mærkes på kroppen. De er bundet til særlige sanseorganer, synet til øjet, hørelsen til øret osv. Men det er vigtigt at forstå at selve sansningen er en kommunikation mellem det enkelte sanseorgan og hjernen. Sansningen er altså kommunikation - eller mere præcist perception. Det er information der går ind igennem sanseorganet og omsættes til det vi oplever som f.eks. lyd, lys eller taktilitet. Sanseorganerne er gjort af kød og blod og er fysisk forbundet til kroppen. Det har de til fælles. Men de enkelte sanseorganers evne til at percipere er forskellig. Der er, naturligvis, forskel på hvad de enkelte sanser opfanger. Men der er også forskel på afstanden mellem kroppen og det sansede. Der er forskel på de rum de enkelte sanseperceptioner udspænder. Der er forskel på de enkelte sansers skala. fjernsanselig
SYNSSANSEN ØJNENE Synet er vores vigtigste sans. Når det virker som det skal, dominerer det vores oplevelse af verden. Optil 70% af vores perception går gennem synet. Synet er den eneste optiske sans - det vil sige den eneste lysafhængige sans. Der er altså en nær sammenhæng mellem lys og syn. Samtidig er synet den mest fjernsanselige. Sammen med hørelsen (og tildels følesansen) er det gennem synet normaltseende forstår rummeligheder. HØRESANSEN ØRERNE Lyd er i luft - lyd er i vand - lyd er i metal og lyd er i træ. Lyd er svingninger, vibrationer eller bølger, som vores høreorganer opfatter, hvis de ligger mellem bestemte hastigheder. Ligesom med lugtesansen er forholdet mellem lydens styrke og afstanden til lydkilden væsentlig for at vi kan høre en lyd. Denne faktor bruger vi også til at fornemme et rums størrelse - i langt højere grad end med lugtesansen, som er mere linæer. Høresansen er en udpræget rummelig sans. la ska
LUGTESANSEN NÆSEN En lugt opstår, når flygtige molekyler i luften indåndes og derved rammer lugtreceptorer i vores næser. Vores perception afhænger af hvor “kraftigt” noget lugter og afstanden til det som lugter. Der er altså, ligesom med høresansen, en form for afsender/modtager figur. FØLESANSEN KROPPENS OVERFLADE Følesansen er forbundet til overfladen, men også til dybere liggende lag. Det kender vi blandt ved smerte, hvor det ikke nødvendigvis gør ondt i overfladen. Ligesom med tungen skal kroppen berøres eller røre ved objektet for at det kan sanses. Derfor er følesansens rummelige udstrækning lig kroppens udstrækning (kroppens rum).
(DEN SJETTE SANS?) 6
nærsanselig
SMAGSSANSEN TUNGEN Tungen er smagssansens organ. For at vi kan smage skal tungen røre objektet. Den har en udstrækning i størrelsesordenen 5 - 10 cm ud fra kroppen - alternativt skal objektet ind i munden. Smagssansen er altså den mest nærsanselige af de fem sanser.
“Objektperception er simpelthen vores opfattelse af ydre objekter. Den kan deles op i to. Bottom-up processer er de informationer vi får fra sanserne og som kommer fra objekterne selv. Top-down processer er de erfaringer, behov, forventninger og den viden, vi møder objekterne med. Vi bruger især top-down processer når noget står uklart (eksempelvis grundet tåge) og vi er nødt til at bruge vores viden til at slutte os til sammenhænge.” ( fra wikipedia)
Sanser til rumopfattelse
7
8
SANSER OG RUM Når vi oplever rum er det primært føle-, høre- og synssansen vi bruger. De tre sanser virker sammmen og sammenstykker den rumlige oplevelse af verden. Hjernen samler stumperne og fylder ud hvor der ikke er information. Vores oplevelse af rum er altså en sanselig komposition. Hos en normaltseende er det, som sagt, synet der dominerer. Der er en klar overvægt af information der kommer gennem øjet. Når man derfor har nedsat synsevne, er svagtseende eller blind er sansekompositionen altså anderledes. Rumopfattelse skal stykkes sammen af en anden form for information end hos normaltseende. I øjenklinikken vil brugerne have forskellige sansekompositioner. Det er netop disse forskelligheder, disse forskydninger, jeg ønsker at arbejde med og imødekomme. Ambitionen må være at sende rumlige informationer afsted, som kan opfanges af de forskudte sansekompositioner, og på den måde kompensere for det nedsatte syn. Der er altså ikke tale om et rumligt eller arkitektonisk kompromis, men snarere et potentiale - en mulighed for at betone og skærpe ikke kun den sanselige oplevelse, men selve rumopfattelsen. Det er klart at alle menneskers sansekompositioner teoretisk set er forskellige og at der er forskel på at lide af grå stær og blot være nærsynet, men de har begge forskydningens retning til fælles. Det er nemlig en forskydning hvor synet, vores vigtigste sans, er svækket. Efter operationen, af den ene eller anden slags, vil vægtningen være forskudt. Synet vil langsomt tage over og blive dominerende. En svagtseende ønsker “forståelige” rum og rumforløb. Det stiller krav til planen. Samtidig er det vigtigt at hver rum betones, gives en stemthed eller en identitet. Akustikken spiller ligeledes en vigtig rolle. Jeg forestiller mig at hente inspiration hos Le Corbusier ved at tænke denne del af huset som et “ført” forløb - en arkitektonisk promenade. Efter operationen, når synet fungerer, er mere labyrintiske figurer og planløsninger mulige. Her vil referencerne være nogle andre. Planen i Mies van der Rohes Barcelona Pavillon er et eksempel på en rumforløb uden klare grænser og bevægelseslinier. Overgangene er en essentiel problemstilling. Der er en overgang tilstede i selve programmet: før og efter operationen. En tilsvarende overgang findes i konteksten. Men der er også overgange i den mindre skala; overgange mellem gulv og væg, som ifølge Dansk Blindesamfund bør betones, og selvfølgelig overgangene mellem de forskellige rumligheder. Som tidligere nævnt er det en hjælp for de svagtseende hvis hvert rum har en særlig stemthed. Af samme grund bliver overgangene mellem de forskellige rum vigtige. Tærsklerne skal betones og formidles for at opleves. Her opstår en krydsfigur. Det førte forløb, som den arkitekoniske promenade og tilgængelighedsprincipperne antyder rammer principielt vinkelret på disse overgange. Det giver anledning til et forløb der kan beskrives som: invitation - overgang - identitet - invitation overgang - identitet... osv.
9
PARAMETRE Man kan ikke høre uden lyd, føle noget uden for rækkevidde eller se uden lys. Særlige parametre er knyttet til særlige sanser. Af samme grund bør sammensætningen og vægtningen af de enkelte parametre, kompositionen, afspejle den førnævnte perception. Derfor vil jeg arbejde med en forskydning i kompositionen af følgende elementer før, under og efter operationen. synssans
lys
høresans
akustik
følesans
taktilitet før
under
efter
Ligesom sansernes virker sammen, virker også de tre parametre sammen. Især overfladerne og deres taktilitet (stof ) har stor indvirkning på hvordan akustikken og lyset opfører sig i rummet. Det vil altså altid være et samspil. Stikord til hver af de tre parametre: lyd, akustik, auditivt, bølger, absorption, diffusion, refleksion, transmission... stof, taktilitet, haptik, overflade, tekstur, blødt, hårdt... lys, optisk, bølger, absorption, diffusion, refleksion, transmission, diffust, blændende, mørke...
“90% af alle blinde kan skelne mellem lys og skygge.” (Dansk Blindesamfund)
10
De rumlige overvejelser kombineret med parametrene vil være udgangspunktet for de første skitser af de indre rumligheder. Det gælder også overgangene og de krydsende figurer. Dansk Blindesamfund har lavet fem foldere der tilsammen har projektnavnet “Tilgængelighed i detaljen”. De beskriver hvordan man fordelagtigt kan imødekomme tilgængelighed i de byggede omgivelser. De beskriver ledelinier, kontraster mellem gulv og væg, lysforhold og meget mere altsammen ting der, i mine øjne, kan imødekommes af de tre parametres møde med rum og form. Kan kontrasterne artikuleres af skift i materialer? Af lysforholdene? Kan ledelinier betragtes som ornamentik og detaljer(?) - hvor slagskygger danner skarpe sorte konturer der kan ses og formerne kan mærkes med hånden, foden eller stokken?
11
12
Besk책ret billede af egen betonskulptur.
HAPTISK OPTISK Begrebsparret haptisk/optisk er “opfundet” af kunsthistorikeren Aloïs Riegl. Det er dog ikke hensigten med dette afsnit at komme med en større udredning af hvordan Riegl eller nogen anden betragter parret, men snarere tillade mig at gøre som Deleuze antyder : “Imidlertid må vi foreløbig se bort fra de kriterier Riegl (...) har foreslået, for i stedet at løbe en lille risiko og bruge begreberne frit.” (Deleuze, s. 641) Det haptiske står i kontrast til det optiske, som det kortrækkende til det langtrækkende. Der er altså en klar forbindelse til det jeg tidligere beskrev som sansernes skala. Det haptiske er det nærsanselige og det optiske det fjernsanselige. Det haptiske er knyttet til kroppen og det optiske til synet. Men der hvor der for alvor sker noget er i blandingerne. Et haptisk billede. I den rene forståelse burde det ikke findes, men øjet har haptiske kvaliteter pga. erfaringen. Vi ved hvordan noget føles når vi ser det. Ligger jeg min hånd her på bordets kant kan jeg mærke temperaturen, den lidt slidte (nu afrundede) kant og materialets overflade - men kun i håndens udstrækning. Det haptiske billede er altså et beskåret billede. Med synet kan jeg kigge rundt langs hele bordet og med den erfaring, jeg lige har gjort, konkludere at følelsen af at røre et andet sted på bordets kant må være nogenlunde den samme. Blikket kan overskue og se konturer, men de haptiske sanser tillægger en stor mængde information. De er forudsætninger for hinanden og ikke modsætninger. Beskæringen står overfor overblikket. Delen overfor helheden. Derfor er det vigtig, i dette hus, at de mennesker som har et begrænset eller beskåret syn kan navigere. Overblikket skal kunne læses udfra beskæringen. Helheden skal kunne forstås udfra delen.
“I confront the city with my body; my legs measure the length of the arcade and the width of the square; my gaze unconsciously projects my body onto the facade of the cathedral, where it roams over the mouldings and contours, sensing the size of recesses and projections; my body weight meets the mass of the cathedral door, and my hand grasps the door pull as I enter the dark void behind. I experience myself in the city and the city exists through my embodied experience. The city and the body supplement and define each other. I dwell in the city and the city dwells in me.” (Juhani Pallasmaa, The Eye of the Skin)
13
STEDET Den udvalgte kontekst er kanten langs den vestlige side af Skt. Jørgens Sø på Frederiksberg. Et sted som er centralt og lokalt på en gang, men først og fremmest er et sted med en række overgange, som jeg vil beskrive i det følgende. Fra Vodroffsvej mod Skt. Jørgens Sø opløses byen. Skalaen bliver mindre og mindre for tilsidst at gå i opløsning på kanten af et af de største rum i byen - Søerne. På den anden side står Kay Fiskers Vestersøhus i al sin magt som et pragtbyggeri i en skala svarende til en hel søs længde. Skalaen opløses altså dels i en lige bevægelse fra vest mod øst, men også i en spiralformet bevægelse fra indre by over dæmningen, ned af Vodroffsvej, herefter ned af villavejene - for tilstidst at møde det store kig udover Søerne mod Nørrebro og Østerbro. (Se diagram på næste side) Pga. volden langs med den vestlige søbred, kaldet Svineryggen, er disse villaveje et særligt interessant sted i denne sammenhæng. Vejenes rum lukker sig om een og danner et haptisk rum der står i kontrast til det store optiske rum man oplever på kanten. Overgangen er en stærk oplevelse. Når det er bedst er det i form af en smal sti på 2 meter (som på Suomisvej og Martins Vej - se næste opslag) med høje hække der omfavner een lige indtil blikket slippes fri og man får det store kig. Det er netop denne overgang - denne kant - hvor husets program og problematik kan finde fæste og dermed knytte sted og program sammen. På kanten mellem to urbane rum, et haptisk og et optisk. Et omfavnende og et vidtrækkende. Et lukket og et åbent. Funktionsmæssigt er det en meget blandet kontekst. Her er både erhverv, institutioner og boliger. Vejene er private, men kanten er offentlig og bruges hver eneste dag af tusindvis af københavnere. Det er altså også en overgang mellem en privat vej og en offentlig rekreativ rute. Mellem by og “natur”. Den bygningsmæssige kontekst er ligeledes meget sammensat. Her er villaer fra starten af nittenhundredetallet, tilbygninger fra hvert eneste årti siden, elementbyggeri fra firserne og glasoverdækninger af nyere dato. I løbet af de få hundrede meter fra Vodroffsvej til kanten af Skt. Jørgens sø sker der ligeledes en overgang i den demografiske sammensætning. Lejerbo har en hel del socialt boligbyggeri, som møder de herskabelige gamle Frederiksberg villaer. Denne komplekse sammensætning vil selvfølgelig slå igennem i typen af brugere. Der vil være velhavende borgere der skal have lavet laseroperationer som møder førtidspensionister med grå stær.
Optisk rum, kigget mod nord-nordøst fra Svineryggen udfor Filippavej. 14
Lokal inspiration: Kay Fiskers Vodroffsvej 2
600 m.
Forum, Metro
Vesterport, S-tog
Markering af strÌkningen, Svineryggen Skalanedtrapningen Kiggene mod nord-nordøst 15
Overgangen mellem Suomisvej og Svineryggen.
Martinsvej 16
Snitskitse af det lukkede rum - overgangen -... og kanten (det 책bne rum).
Ombygning, stål og røde tegl.
Tilbygning, hvidpudset facade og sort træværk. 17
BRUGERE Brugerne af huset udgøres af patienterne og de ansatte plus eventuelle pårørende. Patienterne kommer af mange forskellige årsager. Nogle for at få en laseroperation så de kan slippe for hjælpemidler som briller og linser, andre kæmper med grå stær, nogle med synsforstyrrende hængende øjenlåg og endelig vil nogle patienter være stærkt synshandicappede eller blinde og komme for at få en bionisk operation. De forskellige lidelser kræver forskellige behandlinger. Jeg har sat mig grundigt ind i hvordan en øjenklinik fungerer, hvordan hvilke lidelser behandles osv. Her i programmet har jeg besluttet at koge den information ned til nedenstående skitse. Den dækker over langt de fleste besøg på en øjenklinik af denne type. De væsentligste forskelle operationerne imellem er den tid hvert punkt tager. Nogle operationer varer naturligvis længere end andre, nogle kræver en times ro inden man kan forlade klinikken med fornyet syn andre en nats indlæggelse. De ansatte er: kliniksekretær/lægesekretær, operationssygeplejersker, øjenlæger, værtinder, klinikassistenter, optometrist samt skeleterapeut og/eller andre specialister. før konsultation (diagnosticering) forundersøgelse og forberedelse information
(operationsdagen) modtagelse af værtinde sygeplejerske giver beroligende pille samt pupiludvidende dråber operation hvilerum/opvågningsrum
kontrol (grå stær 1 dag efter, laser henholdsvis 2 uger og 3 måneder) efter
18
Med laser kan nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl opereres. Laser fungerer ved at lave et mikrokirurgisk indgreb på hornhinden. Både grå og grøn stær opereres effektivt med et kirurgisk indgreb. Nethindeløsning kræver hurtig indgreb ellers kan det medføre blindhed. Maculadegeneration medfører sløret blik, pletter, tunnelsyn og eller andre degenrationer der begrænser/beskærer synet. Keratokonus er en forandring af hornhinden, den bliver stiv og medfører sløret syn. I dag er det muligt at give blinde en del af synet tilbage med en såkaldt bionisk operation. Bionik er når biologi møder teknik. En lille stykke teknik indopereres og virker sammen med et ‘brille-kamera’.
RUMPROGRAM Ankomst/Forberedelse (uderum?): Mødet med huset er vigtigt. Det skal være en sanselig og forståelig ankomst, men også en ankomst der beroliger og forbereder - mange er nervøse og anspændte inden en operation, derfor er den første tærsklen vigtig. Semioffentligt?
ankomst
Reception/Ventesal/Klargøring: 50 m2 Når man kommer ind i huset, som patient, mødes man af en sygeplejerske eller en lægesekretær der sørger for noget beroligende og øjendråber. Det skal være et dæmpet rum både hvad lys og lyd angår. Beroligende, men ikke intimiderende.
reception ventesal klargøring
lager
2 x todelt konsultationsrum: 100 m2 i alt Disse rum skal kunne mørklægges fuldstændig under undersøgelserne - til andre tider skal der være et rigt, naturligt og godt arbejdslys for lægerne. Hygiejne spiller en væsentlig rolle.
2 x todelt konsultationsrum
Special konsultation: 20 m2 Et rum til besøgende specialister.
specialkonsultation personale operationsstue
hvilesal
udgang
Operationsrum: 50 m2 Operationsrummet er et hårdt rum. Desinficering skal være muligt. Det samme gælder mørklægning. Hvilerum/opvågningssal: 100 m2 i alt Et sted evt. opdelt i flere rum, hvor optil 10 patienter kan ligge/være et par timer eller en nat efter operationen. Et højt rum med masser af lys (der dog ikke må blænde). Oplevelser for synet. Optiske. Forbindelse til uderum(?) så patienter kan mærke vinden i øjnene efter at have smidt brillerne. Udgang: Udgangen er formet anderledes end indgangen. Her forberedes patienten på den nye situation med det forbedrede syn. Visuelle/optiske oplevelser.
Personale faciliteter: 50 m2 Kontor. Bad og toilet. Frokoststue og køkken. Lyst - direkte sollys. Akustik til tale. Lager (til medicin og hjælpemidler): 30 m2 Mørkt. Stabil temperatur. I alt ca. 400 kvm. + uderum
19
OPSUMMERING Det er min ambition at tegne en øjenklinik på ca. 400 kvm på den vestlige side af Skt. Jørgens Sø i København. Fokus vil være på overgangen haptisk - optisk, på sanserne og deres rolle for arkitekturen, men også på at tegne en velfungerende øjenklinik.
AFLEVERING Med de tre små skitser nedenfor har jeg forsøgt at gøre mig nogle tanker omkring hvordan dette projekt i sin endelige form skal repræsenteres. Jeg forbeholder mig ret til at ændre nedenstående undervejs - da nogle tegninger og modeller, afhængig af den endelig udformning, formentlig vil overlappe hinanden - og at nye behov naturligvis vil opstå. Der er især tre forhold der gør sig gældende. 1. Overgangene mellem rummene ønsker jeg at behandle i skalaer mellem 1:10 og 1:1. 2. Huset, som helhed og dets indre organisering, i skalaerne 1:100 og 1:50 3. Husets forhold til konteksten og de byrum der omgiver det peger på en bearbejdning og repræsentation i et større skalaspænd. Det skyldes den store forskel på det nære (haptiske) rum og det store åbne (optiske) rum - skalaer fra 1:5000 til 1:100. Generelt vil repræsentationen være udgjort af modeller, tegninger og rumlige illustrationer.
1. Overgang mellem rum
20
2. Overgang i husets organisering
3. Forholdet til to forskellige byrum
TIDSPLAN AFDELINGENS TIDSPLAN
EGEN TIDSPLAN
15. februar Godkendelse af program Arbejde med alle tre niveauer af opgaven i model og tegning Fortsat kontekstanalyse + modelbygning Diagrammer: skala, haptisk/optisk 1 2 3 Rumdiagram udfra parametre > rumlige skitser, funktion, bevægelse og overgange > fastlæggelse af placering
3. marts 1. gennemgang Disponering af opgavens struktur ophænges med indholdssiden.
Udvikling af hovedidé > bearbejdning af denne i tegning og model Møde med Søren Holmgren (blind OL-deltager)
31. marts 2. gennemgang Hovedidéen skal kunne aflæses i alle niveauer af opgaven. “Fastfrysning” af ophængningsplan.
Ophængningsovervejelser Detaljer Materialitet 1:1 Konstruktion (møde m. ingeniør) Akustik (møde m. akustiker)
14. april 3. gennemgang Prøve på optegning. (Prøvetryk) Fastlæggelse af indholdssiden. Repræsentationsovervejelser Optegning Ophængning
12. maj Grafisk råd og vejledning Endelig rentegning Modelbygning
24. maj Opgaven afleveres i udstillingen Forberedelse af præsentation
1.-15. juni Afgangsbedømmelse.
21
Skitse fra eget projekt, Institut for Musikvidenskab, hvor jeg arbejdede med oplukkelige stål- og egetræselementer der både regulerede lyset og akustikken i salen. Vejledning af akustiker Bo Mortensen.
STUDIEFORLØB Jeg har forsøgt at trække tråde tilbage gennem mit studieforløb, lavet en skitse, for at give et overblik over hvilke tidligere studier og opgaver jeg eventuelt vil trække på i dette forløb. Det giver en fornemmelse af hvilke tematikker jeg har arbejdet med gennem de seneste seks år og hvordan de har lagret sig som erfaring - også i forhold til de ting, jeg har omtalt her i programmet.
1. semester / afd. 7 v. Martin Kock En overgang Et udkigstårn Et sted i landskabet 2. semester / afd. 7 v. Martin Kock Workshophus ved Limfjorden 3. semester / afd. 7 v. Martin Kock Pendlerboliger på Bryghusgrunden 4. semester / afd. 7 v. Martin Kock Kunsthal på Landgreven
rum
5. semester / afd. 7 v. Thomas Ryborg Jørgensen Orangeri på Israels Plads
lys
generel erfaring
6. semester / afd. 7. v. Thomas Ryborg Jørgensen Bachelor: Ungdomshus på Jagtvej 69 7. semester Praktik Entasis Nordhavnkonkurrencen (2. præmie) Fortætningsopgaver i Helsingør 8. semester / afd. 7. v. Johnny Svendborg og Peter Sørensen Innovationscenter Sustainable Living 9. semester / afd. 7. v. Thomas Ryborg Jørgensen Institut for Musikvidenskab Brydninger og relationer
akustik
byrum
kontekst
10. semester / Kunstakademiets Billedhuggerskole v. Katya Sander Betonskulpturer m.m. 1:1, materialer og taktilitet (se s. 12)
11. semester / afd. 7 v. Thomas Ryborg Jørgsensen Ansat som ekstern underviser v. Kunstakademiets Billedhuggerskole Bosætning: 3 steder 1 program Arbejde: Kim Utzon Arkitekter, Entasis, Polyform, Sleth, COBE
(samme skala som dette program)
afgang
KILDER Bøger: Bek, Lise og Henrik Oxvig (red.): RUManalyser, Arkitekturtidsskrift B, 2000 Dalgaard, Kleinert og Stuhr (red.), Øje for øje. En antologi om synet, Det Kgl. Danske Kunstakademi, 1994 Deleuze, Gilles og Felix Guattari: Tusind Plateauer, Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, 2005 Nielsen, Lars (red.) m.fl.: Tilgængelighed i detaljen, Dansk Blindesamfund, 2004 (pdf.-version fra www.dkblind.dk) Nissen, Nis: Arkitektur - en menneskeret. Forventninger til arkitekturen, Gyldendal, 1973 Pallasmaa, Juhani: The Eyes of the Skin. Architecure and the Senses, Academy Press, 2. udg., 2005 Artikler: Ingen angivet forfatter, “Stadig svært at være blind i Danmark.” Dansk Blindesamfund, 2010 Jensen, Mette Buck: “Nyt mikroimplantat får blinde til at kunne se klokken.”, Ingeniøren, Nov. 2010 Sample, Ian and Rachel Williams: “ ‘Bionic’ eye gives blind people some sight.”, The Guardian, Okt. 2008 Lausen, Bjørn, Ph.d.: “Aspects of the Genesis of Linear Perspective. Pedagogical and theoretical comments on how sighted people and one blind girl perceive and draw a cube.”, RUC, 2007 Wulff, Carsten: “Integration af blinde taber terræn.” Det nationale forskningscenter for velfærd SFI, 2010 Internet: Dansk Blindesamfund, www.dkblind.dk Frederiksberg Kommune, www.frederiksberg.dk Ingeniøren, ing.dk Lewism - A Tectonic Notebook, www.lewism.org Politiken, www.politiken.dk The Guardian, www.guardian.co.uk Wikipedia, www.wikipedia.org
Div. øjenklinikkers hjemmesider + emailkorrespondance