Militærkøretøjs Klubben Medlemsblad nr. 1 - 2012 by Militærkøretøjsklubben

milklub-nyt MILITÆRKØRETØJS KLUBBENS MEDLEMSBLAD Nr. 1 - 2012

Redaktøren har ordet

Lidt mere om Murphys lov

Kim Hansen

Bjarne Madsen

Så lykkedes det igen at få et nummer på gaden. Denne gang mere alsidigt og varieret end nogen sinde før. Jeg har modtaget så meget stof fra medlemmerne, at jeg har valgt at gå over til et større sideformat. Nu er der bedre plads til at gengive de mange billeder i en fornuftig størrelse.

Efter at have læst redaktørens fine indlæg i sidste blad, hvilket var lidt af et dejavú, vil jeg gerne tilføje en metode eller to til emnet vedrørende knækkede pinbolte eller andet som er knækket. Mekanisk bearbejdning medfører altid en risiko for at knække andet og mere svært bearbejdet materiale i blokken – eksempelvis tungstenbor eller udtrækkere – dem med det frække navn.

Ja, faktisk har jeg modtaget så mange artikler, at jeg lader noget af mit eget blive i skrivebordsskuffen til næste nummer. Men – vedbliv endelig med at sende materiale. Fotos af dit køretøj eller en spændende bunker, en god historie fra et arrangement, din farfars oplevelser under besættelsen eller… ja, hvad som helst, som andre kan få glæde af at læse. Og forsidebilledet, ja det er såmænd (igen) et af redaktørens egne køretøjer. Den blege soldat, der holder vagt, hedder James. James er æresmedlem og tager med rundt til træf og opvisninger. Han er US Airborne og har efterhånden fået tiltusket sig en del effekter, hvoraf det meste dog er ”made in China”. Men ikke desto mindre vækker han altid opsigt og tiltrækker publikum. Han er nok det mest fotograferede medlem af klubben og den, der har uddelt flest foldere.

(Hvad er det mon for et frækt navn, som den gode Madsen hentyder til? red. ) Personligt forsøger jeg, hvis muligt (tilgængelighed mv.) at svejse en stor møtrik i enden af pinbolten – det kræver lidt øvelse, da den ofte sidder lidt inde i hullet og måske fem til ti nye møtrikker som gerne må være 2mm større end pinbolten. Desuden må man også ruste sig lidt med tålmodighed og vente på at det hele køler af før man drejer…og knækker møtrikken af. På den igen – personligt har denne metode fået alt ud og man skal ikke være bange for at svejse på eksempelvis topstykket, da svejsningen ikke binder ret godt på dette.

Rigtig god fornøjelse med læsningen af dette nummer og et kammeratligt ønske om et rigtigt godt grønt nytår til alle medlemmer og familier. Kim

Hvis man når til møtrik 10 vil jeg dog anbefale at der slås en kørnerprik i kanten af pinbolt/gevind og der bores et 1,5 - 2mm hul til bund. Rustløser og igen lidt tålmod og så er den også ude. Denne metode efterlader normalt også originalhullet med noget brugbart gevind. Når vi er ved det – to ting: En luftnøgle er rigtig god til at løsne bolte og møtrikker. I modsætning til hvad de fleste tror, så knækker den langt færre bolte end folk med for store muskler gør – den slår dem løse uden at vride. En luftmejsel er også god til at tage et rat af, men det kan vi tage en anden gang….. Det er en rigtig god ting at montere nye pinbolte og især møtrikker hver gang der arbejdes med manifold (udstødning) det redder gevind og de er til at få en nøgle på næste gang. Desuden fås der mange og gode produkter som forhindrer møtrikker i at sætte sig fast…bortset fra Loctite Selv ikke bundløst mudder og regn afholder James fra at udføre de givne ordrer til punkt og prikke

Åbent hus – Sindal Flyveplads Jan S. Schjøler Også lidt nyt fra det nordjyske, vi har været til Åbent Hus på Sindal Flyveplads En rigtig fin dag. Vi stillede med 4 køretøjer og en Piper, og der kom også rigtig mange andre køretøjer fra forskellige klubber - veteranmotorcykler/lastbiler/biler.

Køb af ”Katten i sækken” Hans-Jørgen Christensen

renoveret, skal du forvente at skulle smide halvdelen ud p.g.a. rust”. Efter en forgæves kontakt med et medlem i vores søsterafd. I Jylland, om hjemtransport af en M151 fra Peterslahr, besluttede jeg selv at hente bilen, sammen med min sønderjyske ven Palle, der taler det tyske sprog lige så godt som det danske. Vi har tidligere importeret en personbil som vi var nede og hente i Preussen, så det praktiske havde vi nogenlunde styr på. Man ved dog aldrig, hvordan virkeligheden ser ud, når man kommer frem til sælgeren.

Ligesom mange før mig, har jeg også haft en gammel drøm om at anskaffe mig en M151, ja, drømmen er lige så gammel, som fra tiden i flere PINF kompagnier ved Gardehusar Regimentet i Næstved, helt tilbage fra omkring 1970. Jeg tror at alle, der har kørt i en sådan ”jeep”, de kan ikke slippe denne fornemmelse af, at være et med sit køretøj, hvad enten det var kørsel på landevej med vindspejlet lagt ned og vinden i ansigtet, eller det var udfordringen, at køre på markveje eller i øvelses terræn med tilkoblet reduktionsgear og eller med firehjultræk, og hvor ingen forhindringer kunne standse ”os”.

Inden vi kørte mod syd fredag den 26. AUG kl. 04.15, kørende i en Kia Sorento, som Palle havde lånt med en Burg trailer, som jeg havde lånt, på slæb samt med div. hjælpemidler, 5 stropper (alle skal benyttes ved fastgørelse af bil på ladet – var jeg blevet advaret om af en erfaren – ellers kan det give anledning problemer med det tyske politi) samt klodser og presenning, havde Palle en telefonisk aftale med indehaveren af Morlock-Motors. Vi var meget velkomne, og der var også åbent på stedet om lørdagen.

Mange år er gået siden, men drømmen har levet videre og er med mellemrum blevet næret ved film, samt hvis man en enkelte gange, så et civilt ”heldigt asen” køre på landevejen med sin M151. Det er blevet pensions tid for mig og nu må drømmen må realiseres. Efter indmeldelse i Militærkøretøjsklubben kom der mere skub i sagerne med at finde en egnet M151A1, og flere hjælpsomme personer i klubben kom med forslag om, hvor jeg kunne søge, samt at de muligvis kendte ”nogen”, der måske vidste, hvor der stod et brugbart eksemplar. Spørgsmålet blev også stillet, hvor meget jeg ville ofre på købet og efterfølgende renovering.

Det skal lige nævnes, at Palle ved sin samtale med indehaveren, der i øvrigt var græker, var blevet bekendt med, at prisen for en M151 var 4.000,- Euro. Jeg skal lige fortælle, at det var en A2 som jeg ville købe, men det havde jeg bestemt mig for at gøre, inden vi kørte til Peterslahr. Den vigtigste årsag hertil, er det forbedrede hjulophæng, der er på denne model i forhold til A1.

Der kom ikke umiddelbart noget brugbart ud af disse forespørgsler, men formanden i ”Gøngerne”, Jesper Havn, som i øvrigt selv var (er?) ved at renovere et eksemplar, henviste mig til at se nærmere på hjemmesiden fra www.morlock-motors.de.

Vi ankom til Morlock-Motors om eftermiddagen ved 15-tiden. Det er en større indhegnet plads, med en del bygninger og en stor oplagring af forskellige køretøjer og materiel, fortrinsvis fra militæret art. På stedet hersker der nogen orden, idet tingene er stablet og der er adgangsveje rundt i området, men det må betegnes som en ”ophuggerplads” og med det roderi og uorden, der typisk kan være sådanne steder. Meget af det oplagrede havde tydeligvis været på stedet i nogen, hvilket fremgik af rust og begroning.

Flot hjemmeside, hvor der bl.a. blev vist billeder fra 2007, angiveligt optaget i ørkenen i Saudi Arabien, hvor der stod M151´ere i lange rækker og tilsyneladende så langt øjet rakte. Teksten ved billederne fortalte, at der ikke var rust i bilerne, fordi ”de aldrig havde været nærmere havet end 700 km”. Da prisen umiddelbart lød overkommelig, 3.000,Euro, var det absolut en mulighed, for at blive ejer af en sådan bil, og så måtter jeg evt. se stort på, at bilen ikke havde haft sin fortid i den danske armé. På billederne fra ørkenen kunne det ses, at der både var A1 og A2 modeller. De næste måneder (sommer-efterår 2011) søgte jeg fortsat efter et eksemplar i DK, men 2 ting afgjorde, at jeg ville forsøge mig 750 km nede i Preussen, nemlig prisen og at bilerne der, efter hvad der jo blev oplyst, ikke var plaget af rust. Jeg har ”støttet” mig til Henning, der bor på Stevns, og som har totalrenoveret en del jeeps i sin tid. Hans råd var at prøve i Peterslahr 100 km syd for Bonn, og som han sagde, at ”hvis du finder én i DK der ikke er

Vi henvendte os i ”administrationsbygningens” kontor, hvor vi traf indehaveren Michael Manousakis, ca. 45 år, hans bror og deres gammel-mor. Sidstnævnte sad i en sofa og råbte forskrækket op, idet der i kontoret fløj en stor Skovhveps rundt. Michael forsøgte at slå dyret

ihjel, men det fik bare gammel-mor til at råbe mere op og påberåbe en overtrædelse af en ”konvention” så det endte med, at vinduet blev åbnet og det store dyr fløj ud i friheden.

tilbudte M151´ere var så dårlige, både m.h.t. rust i tærede karosserier, til det tekniske samt manglende dele, at vi ville køre hjem uden køb. Selvom det var langt at køre, de 1500 km, var jeg ikke til sinds at købe, blot for at have ”noget ubrugeligt skrammel” med hjem.

Michael, der talte udmærket engelsk, forklarede hvor M151´erne stod, og at vi bare skulle udfinde os én af dem, så ville den blive læsset på traileren. Jeg fremførte, at jeg gik ud fra, at der var tale om en komplet bil med roof, reservehjul m.m. Han kiggede uforstående på mig og spurgte hvor meget jeg troede der var tilbage af roof m.m. , når bilerne havde stået i ørkenen i flere år. Bilerne var i den stand, som de stod på pladsen.

Dette meddelte jeg indehaveren, at der ikke var nogen af de tilbudte M151, som jeg ville betale 4.000.- Euro for, og at vi ville køre hjem uden køb. Palle ”skubbede godt på” og kaldte udbuddet for skrot. Indehaveren påpegede, at vi jo blot kunne betale 10.000,- Euro, så kunne vi købe en fuldstændig renoveret M151, som han havde holdende. Det kunne der selvfølgelig ikke blive tale om. Grækeren spurgte nu om vi havde set alle de opstablede biler, hvilket vi mente, og også at jeg havde kravlet rundt i 4. bils højde, medens jeg forsøgte at vurdere bilerne. Jeg kunne nu også forstå på grækeren, at han måske var til at forhandle med, hvis jeg kunne finde én, der kunne bruges. Han forklarede i øvrigt, at han havde modtaget bilerne i 2008 i 4-6 containere, de var blevet registreret af de tyske myndigheder, og havde siden stået på pladsen i vind og vejr. I begyndelsen havde hans medarbejdere, der bestod af en ukrainer, 2 polakker og en tysker, renoveret mange af bilerne, og de blev solgt ligeså hurtigt som de kunne lave dem i stand. Siden var efterspørgslen gået næsten i stå. Krisen kradsede også her eller også var markedet mættet.

Vi bestemte, at medens Palle vendte vogntoget på pladsen, ville jeg se nærmere på en række, der stod længst væk, og hvor jeg ved min første besigtigelse havde bemærket et eksemplar, der skulle ses lidt nærmere på. Jeg fandt bilen igen i ” 3. bils højde”, og kunne konstatere, at den ikke så værst ud i karrosseriet – i hvert fald sammenlignet med de øvrige. Der manglede reservehjul, forruderamme m.m., men det kunne vel løses.

Palle og jeg gik videre ind på pladsen ad ”hovedvejen” og på begge sider var der stablet M151ére i flere lag, mange stod 3 og 4 biler oven på hinanden. Det var lidt af et chok for os, at se den stand eller mangel på samme som bilerne var i. Der var ingen uden at de var beskadiget kraftigt, næsten alle havde ødelagt rat/ratstamme p.g.a. trykket fra bilerne, der stod ovenpå, alvorlige skader fra truck – af/pålæsning til og fra containere, manglede hjul, ophæng, forruderamme osv. osv. Der var tydeligvis sket afmontering på bilerne af brugbare dele – nærmere forklaring herom senere. Bilerne havde tydeligvis stået der i flere år, og var kraftig begroet med mos og andre planter.

Inden turen til Peterslahr havde min guru på Stevns og en anden god mekaniker som jeg kender, vejledt mig om, hvad jeg skulle passe på når jeg vurderede køb af en bil dernede. Alle disse gode intentioner om vurdering ved at lytte til en startet motor, efter mislyde, vurdering om skævheder i karrosseriet m.m., blev gjort helt til skamme i ” 3. bils højde”, hvor en sådan vurdering slet ikke var mulig. Jeg prøvede selvfølgelig at tørne motoren, medens den stod oven på 2 andre biler og den så da også lige ud, når jeg flugtede for- og bagskærme, der var olie på motor og lugtede af benzin

Efter at have undersøgt bilerne nærmere i en ½ time, der afslørede, at rusten nu for alvor havde fat, idet mange var gennemtærede, meddelte jeg Palle, at der ikke var nogen M151 dér, som jeg ville betale 4.000,Euro for. Min holdning til hvad jeg havde set var, at de

fra tanken, oliebad ved indsugningsfiltret, men ellers var det så som så med kontrollen af det tekniske. Jeg bestemte mig dog for, at tale med grækeren igen.

Så var der motoren som Henning foreslog, skulle startes før end bilen blev skilt ad. Det skete tirsdag den 1. november om eftermiddagen, hvor Henning mødte op. Han havde i forvejen fortrøstningsfuldt, efter at have set nærmere på tændrør m.m., vurderet at ” den skal nok starte”. Der blev koblet batterier til, blæst forstøvet benzin direkte ind i indsugningen/karburatoren, ligesom der blev hældt nogle liter olie på motoren, blev tørnet og starteren aktiveret.

Jeg tilbød ham 2.000,- Euro for bilen – i stedet for de 4.000,- , der var hans oprindelige krav, og til slut blev vi enige om 3.000,- Euro. Vi blev videre enige om, at vi ville finde et overnatningssted og næste morgen komme og få læsset bilen. Der var åbent på pladsen fra kl. 09.00, men grækeren ville først kunne være der kl. 11.00. Vi skulle bare få én af hans medarbejdere til at læsse bilen med truck, og derefter afregne med hans bror, der ville komme før kl. 11.00.

Så skete miraklet – som var det hele værd – motoren gik i gang. Det var dog ikke muligt at få den til at køre med langsomme omdrejninger p.g.a. ir i karburatoren, men den kørte.

Vi fandt en kro, spiste solidt både aften og morgen, som man nu gør i Preussen, og næste morgen kl. 09.00 holdt vi klar med traileren på pladsen. Vi talte med grækerens medarbejdere, og en polak tilbød at læsse intern nr. 2289, den M151 som jeg havde udfundet, og med formaninger om ikke at lave yderligere skader, fik han løftet bilen ned fra ”3. bils højde” med en truck og placeret den på traileren. Palle surrede bilen fast og samtidig hermed henvendte den unge ukrainer sig og tilbød forskelligt tilbehør, som manglede på bilen. Det var tydeligt, at disse del skulle læsses op i ladet og helst skjules inden indehaveren eller hans bror kom tilstede. Herunder skiftede nogle Euro ejermand, som tak for delene.

Siden er der ikke sket så meget, jeg havde en ankel, der skulle havde en ny reservedel, så nu går der nogle måneder, men nu ved jeg, at M151´eren står i garagen og venter på mig, så om nogle år skal vi forhåbentlig ud at køre sammen. Jeg har her fortalt om mine oplevelser i forbindelse med, at hente en M151 hos Morlock-Motors i Peterslahr, som også skal være en advarsel til andre som overvejer en tur dertil. ”Udvalget” på stedet er godt nok stort, måske 60 eksemplarer eller flere, men bilerne er meget dårlige, og muligheden for at undersøge dem nærmere er begrænsede, så man skal tænke sig godt om inden en tur dertil, og ikke havde de forhåbninger, som jeg havde, da jeg så billederne fra den Saudi Arabiske ørken.

Jeg havde bemærket, at aluminiums skiltet, der sidder fastskruet på instrumentbrættet, manglede, og det fandtes ikke i det røde sand i bunden af bilen. Indehaverens bror, der var kommet tilstede, fik at vide, at et sådan skilt var nødvendig ved en kommende registrering. Der var dog ikke nogen tvivl om, at de havde styr på bilens stel nr., samt intern registrering, idet det var skrevet med speed-marker på karrosseriet. Ved afregningen for bilen havde broderen på kontoret fundet et aluminiumsskilt, godt nok ikke med det rigtige stel nr. men dette måtte jeg tage til takke med. Kvittering for købet og de tyske toldpapirer med udvekslet med 3.000,- Euro og med gode ønsker for hjemturen drog vi ved middagstid mod nord med ”vraget”. Vi havde en problemfri hjemtur og var tilbage på bopælen lørdag aften kl. 22.20. Den næste dag fyldte jeg en 15 liter spand med rødt sand fra gulvet på bilen, som jeg øste op med en murske og efterfølgende blid omgang med højtryksrenseren fik hele fliseområdet til at blive rødt af Saudi Arabisk sand. Herefter blev den kørt i dok. Jeg ville ikke foretage mig yderligere, før end jeg havde fået Henning fra Stevns til at vurdere, hvad jeg havde ”slæbt hjem”.

Efterlysning Danish Design Museum i Randers søger alle typer af gamle danske militærnummerplader. Hvis du har nogle du vil af med så send en mail på preben@danishdesignmuseum.dk eller ring 60658811

Henning vurderede, at bilens karosseri var rimeligt, og at jeg nok ikke ville kunne finde et eksemplar i den stand i DK. Det lød jo godt i mine ører, idet jeg mange gange efter købet var i tvivl, om jeg havde købt ”katten i sækken”. Én ting var jeg sikker på, jeg havde fundet det bedste eksemplar i Peterslahr m.h.t. karrosseriet.

Venlig hilsen Preben Buchhave Danish Design Museum

på

bæstet. Jeg havde set nogle fotos som Kim havde sendt på mail; ud fra dem var der ikke noget at bemærke; men - billeder! Jeg må nok sige at jeg blev noget overrasket, jeepén fremstod fuldstændig som de billeder Kim havde sendt, ikke en rustplet – lidt ridser måske, det var vel en jeep, så OK til det. Kim kørte en tur med mig som observatør, alt var tilsyneladende i orde, men, men; da vi stoppede hjemme på adressen i Vejen kunne jeg konstatere at motoren kun gik på 3 cylindre. Det kunne Kim ikke forstå og jeg gjorde det helt klart, at jeg ikke ville købe den i denne forfatning (jeg ærgrede mig, for den øvrige jeep var i orden – skide motor). Kim var fuldstændig knust kunne jeg se ”det havde den aldrig før gjort” bedyrede han - hvad gør vi nu, hostede Kim. Der var tid til en kaffe med tilbehør (altså blød brød) og fintænke situationen igennem. Kaffen og blødt brød gav Kim fornyet kraft, handlen måtte ikke gå i stå – var kørt helt fra Hørsholm i jeepen til ingen verdens nytte, nej.” Jeg kører den sgu til Ribe”, der er en, som er specialist i jeep sagde Kim. Enden blev at Kim kørte jeepén til Ribe – stillede den og kom tilbage til Vejen på rekord tid (ved hans kones hjælp). Vi aftalte, at Kim fik motoren repareret hos mekanikeren - og betalte den evt.udgift, mod at vi handlede her og nu. Jeg skulle så selv kontakte mekanikeren i Ribe for afhentning af Willyen. Se, sådan bliver man ejer af en jeep.

HOTCHKISS M 201 En jeep med sin egen historie Johnny. Buchwald - Gendarmerne Jeg købte jeepen i september 2006 af Kim Lykkegård Hørsholm på Sjælland. Det var en af mine bekendte, der gjorde mig opmærksom på en salgsannonce angående en jeep der var til salg på Sjælland til rimelige penge, vist nok en Willys – lige noget for mig. Jeg havde de sidste 20 år renoveret gamle motorcykler og var ærligtalt kørt træt af motorcykler, - der skulle ske noget andet. Jeg kontaktede Kim og jo, han havde 2 hvoraf den ene var til salg. Meget opmuntrede fortalte Kim om jeepén, en Hotchkiss Willys fra 0101 1964, faktisk en af de sidste (produktionen stopper i 1966) med få kilometer på uret, under 10.000 tusinde havde den kørt i alt – den havde mest tilbragt sin tid i depot ved Armée de Terre i Frankrig; men var blevet løbende opgraderet i henhold til Natos bestemmelser er bl.a. udstyret med 24v og vekselstrømsgenerator. Det løb mig kold ned af ryggen, - skulle jeg være så heldig at finde et så velbevaret eksemplar af en Willys jeep. Kim havde den stående på sit landsted i midt Frankrig; men den kom hjem med det første lovede han. På det tidspunkt var det kun navnet Willy der ringede i mine ører, det med Hotchkiss fik jeg aldrig rigtigt med – det måtte være noget Franskmændene kaldte den!

Det var en hotter! Jeg havde af Kim fået telefonnumret til mekanikeren i Ribe, og skulle så selv høre, hvad problemet var og hvornår jeg kunne hente den hos ham. Der var Niels Henning (som jeg ikke kendte – dengang) selv som tog telefonen, jeg sagde mit navn og at jeg var den nye ejer efter Kim, - et øjebliks ro i røret hvorefter Niels Henning med rolig stemme fortæller mig ”det var kun et defekt tændrør; men.. nu betaler han (Kim) vel regningen”. Mandag kunne jeg så hente jeepen hos Niels Henning i lustrup. Jeg snakker for første gang med Niels Henning” in person” da jeg skal afhente min nyerhvervede jeep og spørger forsigtig Niels, hvad han mener om Willyen? (omgivelserne i lustrup fortæller mig, at jeg står overfor en expert på området). Jo, sagde Niels – det var et flot originalt eksemplar, han havde sjældent set en der var mere komplet – og med de rigtige dæk, nemlig kléber V 10. Den var ikke så ringe slutter Niels; men det er jo en Hotter. Da jeg kører fra Niels med kurs mod Vejen summer willyen bare ud af vejen, helt perfekt og jeg har med dens moderate hastighed (50 km/t) tid til at fundere over Nielses sidste bemærkning, - hvad mente han (Niels) med en hotter? Hvad med Willy!

Fra Armée de terre til civil registrering i Lainville en vexin i Frankrig 2004

Der gik måneder og Kim ringede aldrig, jeg tænkte at han havde fortrudt – jeg ringer til ham ; men Kim havde ikke fortrudt, havde været på besøg ved landstedet i Frankrig og havde hjembragt jeepén til Danmark. Jeg blev enig med Kim om at han leverede den personlig på min adresse, så vi kunne få en ordentlig snak – og besigtige jeepen.

Min Hotchkiss M 201 24v er bygget på Hotchkiss Stains fabrikken der er beliggende i nord Frankrig i 0101 1964 og i 1591 stk. Har formentlig tjent ved en mindre enhed, som depot/ indsats køretøj. Jeepen har aldrig været renoveret eller fået udskiftet dele, hverken militært/civil og er derfor rimeligt originalt.

Kim kom, jeg tror det var en lørdag ved middagstid med jeepén, konen medbragte deres privatbil, de skulle videre nordpå til noget familie om eftermiddagen, efter vi havde handlet; men først skulle vi prøve og se

Det er ikke i Frankrig mulighed for som i Danmark, at få yderligere oplysninger om militærkøretøjers færden, - hverken ved hjælp af militær reg. Nummer eller stelnummer på køretøjet. Enhver kontakt til Franske myndigheder, forbliver tavse! Der findes på nettet en adresse www.hotchkissm201.com hvor jeg har allieret mig med en ekspert som hedder Martin, han har været mig en stor hjælp i forbindelse med identifikation af min jeep. Martin har et register over Hotchkiss jeep som er med civile ejere, hvor også min er registreret.

hær gået egne veje, med hensyn til udformningen af beholderen og beslag.

Den meget sjældne decontaminations beholder. Efter 3 års søgen i Frankrig fandt jeg den endelig. Dens sjældenhed afspejlede sig vel nok også i købsprisen, - den var voldsomt dyr; men kunne jo ikke mangle på jeepen!! I Danmark, har jeg været så heldig at lære Niels Henning i Lustrup at kende. Det har resulteret i, at jeg blev inviteret til åbent hus 2011 ved Niels og hans kone med kaffe og kage, en dejlig solrig forårsdag og med mulighed for lige at finde en manglende stump eller en reservedel, - og jeg fandt det og købte det – tak til Niels og kone, et super arrangement.

Min M 201 jeep ved åben hede 2011 (kilde: milklub.dk)

Gendarmerne. Den 2 søndag i April 2011 var jeg og den ene af mine tvillingedøtre ( Christina) med til veteranbil træf på Jels volsted, en herlig solskinsdag – alt var grønt og frodig og humøret var højt, - vi var kørt hjemmefra i god tid, jeepen skulle ikke presses unødig ( vi har ca. 12 kilometer til Jels).Da vi ankommer, selvfølgelig i god tid, jeg tror klokken var 12,30 var det eneste vi stødte på, to fra politi hjemmeværnet som skulle sikre at kun biler som fortjente det, blev vist ind på den grønne plæne. Da vi passerede dem, blev der gjort stramt honnør – jeg tror min datter voksede flere centimeter; men faldt hurtigt ned igen. Da vi skuede ud over pladsen var der kun to deltagere foruden os, pladsen var rigeligt stor, hvis der ikke kom flere (først senere fandt vi ud af at åbningen var 14,00). Heldigvis, havde vi medbragt proviant som blev nydt i de skønne omgivelser og det varede da heller ikke længe, inden plænen var fyldt med de flotteste veteranbiler. Christina og jeg gik en runde og kikkede på disse skinnende pragteksemplarer og så nævner hun kort og tørt ”vi er nok de eneste med en militær bil” Vi gik tilbage mod jeepen, klar til at køre hjem igen – det var ikke rigtigt noget for os. På vejen tilbage og trods larmen sagde jeg til Christina ” tys, jeg kan høre en jeep ude på vejen” Fire stk. øjne er rettet mod indkørslen til pladsen og ganske rigtigt, - ind vælter en Willys MB. Den kører ret hen mod os på pladsen – pyh, nu er vi da to.

At finde udstyr. Da jeg købte jeepen, var den total rippet for udstyr, det skulle jeg nu til at søge efter, den skulle da ligne noget med krig! Det første man gør er at finde oplysninger om mulig udstyr på en Fransk jeep, - var det det samme som på Engelske eller Amerikanske jeeps? Det kunne jo være smart – det kunne man da finde og købe til en rimelig penge; men ak, Fransk militær læner sig kun lige op af øvrige Nato ekvipering – de har deres eget!! På nettet igen, Det var ikke så ligetil, man må jo bruge det rette søge ord, før siderne med min interesse dukkede op – med min erfaring med pcér, gik der dage og timer; men.. endelig lykkedes det mig: www.m201.com . Siden er på Engelsk/Fransk og bestyres af Andy Carter. og omhandler alt hvad hjertet begærer, ang. Delahaye – Hotchkiss. Militært udstyr/farvekoder/mærker etc. Nu kunne jeg visualiserer mit manglende udstyr, det burde lette min eftersøgning, - jo da; men at finde det var en anden sag! EBAY Fr. Var stedet hvor eftersøgningen gik i gang. Besværet af manglende sprog kendskab (Fransk) har jeg været nødsaget til at hutle mig igennem med gebrokken Fransk (tegnsprog på nettet er ikke mulig) og har haft opløftende momenter, hvis der endelig var en der kunne blot lidt Engelsk. Efter flere års søgen, specielt efter det originale, er det efterhånden lykkedes mig at have en næsten komplet M201 jeep. Radioen måtte jeg gå på kompromis med, - den Franske Armée de Terre bruger en radio meget lig den Amerikanske, nemlig AN GRC 5 24v samt flere andre typer; men alle med Fransk tekst på betjeningsdelen, den fandt jeg aldrig i Frankrig så….jeg måtte nøjes med en tysk SEM 25 . Den sidste meget, meget svære del at finde, var decontaminations beholderen. Igen var den Franske

Det er så her, jeg lærte Henrik. Klitskov. Jensen og Gendarmerne at kende. Henrik havde medbragt brochure over klubben som vi fik, samt tilsagn om gratis medlemskab resten af 2011. Et tilbud som jeg sagde ja tak til.

1). Overtrædelse af ONE.COMs forretningsbetingelser. 2). Misbrug af vores webhotel-abonnement. 3). Sikkerhedsmæssige årsager.

Henrik har været brav med at sende mail til mig ang. forskellige arrangementer; men har kun deltaget i åben hede 2011. En våd og blæsende men ikke uinteressant oplevelse. Problemet for mig er, at min Hotchkiss er i en ren Fransk Armée de Terre look (den er født sådan) derfor føler jeg det lidt malplaceret, at skulle deltage i nationale flagdage osv. Det er vel forbeholdt Engelsk/Amerikansk udstyrede jeep?

Tim: Shell script uploaded by hacker. Tim: Customer must: Tim: - Delete: Tim: administrator/javascript.php Tim: - Install antivirus program Tim: - Change FTP password

Men interessen for min grønne jeep den har jeg og skulle nogle mene, at den kun kan kalde Willy hvis den har deltaget i ww2, hvad min ikke har, så tillad mig at sige ” sludder og vrøvl”. __________________________________

Altså vi havde haft besøg af en hacker på vores side………hvem kunne dog have interesse i det ??? Jesper Havn havde på nuværende tidspunkt brugt en del tid på at løse problemet og få vores hjemmeside op og stå igen. Midt i dette arbejde fandt han også ud af hvem der havde hacket siden………det var en gruppe fra Indonesien som kalder sig Hacker Newbie Community (www.hacker-newbie.org).

Hacker angreb på milklub.dk Henrik K. Jensen

Igen lagde Jesper et stort stykke arbejde i at redde vores hjemmeside, som han fortjener en stor tak for !!! Men det kan ikke rigtig fjerne en tanke der bliver ved med at rumle i baghovedet………….’Det er sgu egentlig mponerende at vi har så mange besøg på vores hjemmeside, at en hacker gruppe fra Indonesien vil plante en paypal funktion til dem selv på vores hjemmeside – så er vi ved at have en interessant side…….’.

Onsdag den 16. november 2011 blev en meget travlt dag, efter kl. 13.53 !!!! På dette tidspunkt fik vi en melding fra ONE.COM som hoster vores hjemmeside, at de havde suspenderet siden og lukket den helt ned. Første tanke gik på om vi havde overset en faktura, så lukningen skyldes en manglende betaling – men nej der var ingen hængepartier. I første omgang fik vi kun oplysninger om at det kunne skyldes:

Vores hjemmeside som den normalt tager sig ud på nettet

Artillerimuseet Varde Kulturuge 2011 Henrik Klitskov Jensen Mandag den 05. september var vi inviteret ud til Artillerimuseet i Varde, i forbindelse med afholdelsen af Varde Kulturuge. Selve udstillingen på Varde Artillerimuseum var lidt speciel denne aften, eftersom der var gratis adgang til hele museet, der var gratis smagsprøver samt udlevering af forskellige feltrationer foruden et spændende foredrag af Anker Steen Sørensen. Ankers foredrag handlede om flyvevåbnets indsats i Libyen, derudover må man sige at Anker har en meget spændende CV som f.eks. jægerpilot, chef for Sirius Patruljen samt chef for flyvestation Vandel. Han holder mange forskellige foredrag, og kan kontaktes via hans hjemmeside www.ankersteen.dk

Niels Overgaard i gang med sit foredrag omkring køretøjerne samt deres historie.

Vores udstilling af nogle forskellige militærhistoriske køretøjer, var ligeledes meget speciel, da samtlige besøgende kom ud til køretøjerne på en gang, og der derude blev holdt et lille foredrag omkring disse køretøjer. Niels Overgaard demonstrerede ved dette foredrag, at han ligger inde med en utrolig stor viden, ikke bare omkring køretøjerne, men også hele den historiske aspekt omkring køretøjerne – der var i hvert fald en stor del af de besøgende der lærte en masse nyt og spændene. Det var rigtig flot gået af Niels Overgaard !

Selvom det blev afholdt en hverdagsaften, blev det en utrolig hyggelig aften – krydret med feltrationer og mega regnbyger på hjemturen, hvad kan man ønske sig mere ? Se filmen fra Varde Artillerimuseum på milklub.dk under menuen WebTV !

Opstillingen foran Artillerimuseet i Varde.

DAR Åbent Hus 2011 Henrik Klitskov Jensen For anden gang i 2011 blev vi inviteret ud på Varde Kaserne. I marts var det på grund af forældredagen på kaserne, og denne gang var det på grund af Åbent Hus hos DAR. På sædvanligvis blev vi forplejet til den store guldmedalje, som kasernen selvfølgelig skal have mange tak for. Lokalafdeling Gendarmerne stillede med 1 Dodge WC51, 2 stk. Willys Jeep MB samt 1 stk. Nimbus motorcykel. Derudover stillede lokalafdeling Midtjylland med 1 stk. Magirus 178 samt 1 stk. Chef Karos.

Hovedvagten til Varde Kaserne.

Magirus 178 i sit rette miljø hos artilleriet i Varde ! ________________________________________________________________________________________________ Hvorup Træf 2011 Henrik Klitskov Jensen

er blevet anvendt fra lokalt side i Nordjylland, til bare at planlægge dette træf.

Hvorup Træffet i 2011 blev en anderledes oplevelse for Militærkøretøjs Klubbens medlemmer samt vores forskellige samarbejdspartnere i det nordjyske. For første gang i Militærkøretøjs Klubbens historie, blev vi nød til at aflyse et træf, endda et traditionsrigt træf, hvis man tænker tilbage på tiden hvor den hed Aaalborg Træf.

Når alt kommer til alt er det bare ikke godt nok med så dårlig en opbakning til så stort et aktivitet i Militærkøretøjs Klubben. Ønsker vores medlemmer forsat muligheden med et Hvorup Træf i fremtiden, tjaaa… så er der kun en ting at gøre – nemlig at medlemmerne bakker op omkring aktiviteterne i Militærkøretøjs Klubben.

Da der blev gjort status få dage før træffet, var der tilmeldt 3 medlemmer fra Nordjylland samt 1 medlem fra Gendarmerne……………..hermed var det en let beslutning at aflyse træffet.

Det samme gjorde sig også gældende ved JDR SHOW 2011 – den største og mest spændende træf i Danmark, her var der 1 tilmeldte sammenlagt fra samtlige lokalafdelinger i Militærkøretøjs Klubben……

Det mest pinlige i den sammenhæng, var alt den spildte arbejde uden for Militærkøretøjs Klubben, her tænker jeg på Hvorup Kaserne samt Garnisonsmuseet i Aalborg. Hertil skal man også tænke på alt den tid der

Lad os stramme ballerne således vi også i fremtiden har et Hvorup Træf i Nordjylland og måske kan stille med et helt ’kompagni’ til JDR Show 2013 !!!

Åben Hede 2011 John Degn Jessen Igen i år havde Militærkøretøjsklubben glæden ved at deltage i Åben Hede. Det var med stor glæde at hele seancen indledtes med et show med de mange gamle køretøjer, fra alle de deltagende veteran foreninger og klubber. Og vejret kort, som alle ved så regnede det fælt hele sommeren og ved Åben Hede ingen undtagelse, det vil vores tapre formand kunne berette om, rygtet vil vide at hans overnatning i telt derude, næsten berettigede ham til et notat i søfartsbogen, "sejlads på luftmadras". Gendarmerne vil med sikkerhed være at finde derude på heden næste år, og hvis vi følger udviklingen bliver det endnu større i 2012. Hvert år har vi øget aktiviteten, med antallet af køretøjer og deltagere, denne udvikling bør vi støtte op om. Jeg vil gerne opfordre alle i klubben til at gøre alt hvad de kan for at deltage næste år, og jeg vil (omend i et øjebliks kådhed) love at indtage rollen som chef for forplejningen såfremt vi kan mønstre et ordentligt opbud af overnattende gæster. De medlemmer, der var med derude på første år, må jo nok indrømme, at det var overordentligt hyggeligt.

Men nogen må holde hånden over os, for netop som showet skulle løbe af stablen, lettede regnen og solen bagede lystigt på den grønne maling.

Vi havde store forventninger, desværre måtte vi grundet det blæsende vejr indkassere en aflysning : Et Piper Cup fly skulle være kronen på værket men desværre måtte den planlagte overflyvning måtte aflyses. Men men men, alt det andet fejlede bestemt intet - tvært imod. Forsvaret diskede som vanligt op med en masse ammunition til de pensionerede kampvogne og artilleri som feks. Centurion, Leopard 1, Leopard 2A5 kampvogne, selvkørende haubits 155mm M 109. Showet tog for alvor kegler. De udstillede køretøjer spændte fra det sidste nye til det noget af det ældste rullende materiel, og det er tydeligt at alle besøgende kigger det hele an med stor interesse. Mange kigger på de køretøjer som vi faktisk i disse år bruger aktivt i krigen mod terror, og det anskueligøres kraftigt at der er en kæmpe forskel fra de tidligere tiders køretøjer til de top moderne.

Sidste nyt fra bestyrelsen Henrik K. Jensen - Formand

Motorhistorisk Samråd Veteranpanserforening GHR Veteran Panser & Køretøjsforening www.motorhistorisk.dk www.jdrveteranpanser.dk www.ghrvpk.dk

Her er en kort gennemgang af de punkter bestyrelsen har arbejdet med på det seneste.

Medlemskort genindføres, således Militærkøretøjs Klubbens medlemmer er opdateret omkring kontingent betaling samt medlemsnummer. Medlemsnummeret bliver fremover mere og mere relevant, da det kun er den som typisk er adgangsgivende til forskellige medlemsrabatter og lignende.

Det blev ligeledes besluttet at den næstkommende Generalforsamling, skal afholdes på Rindsholm Kro samt tilhørende mindelund. www.rindsholm-kro.dk Dato tilgår på et senere tidspunkt

Der er indkommet forslag om at vores nye forum skulle gøres mere brugervenlig. Det blev vedtaget at forummet skal strømlignes, således man som gæst hurtigere kan få et overblik.

Vores nuværende hjemmeside (www.milklub.dk) skal ændres således at alle lokalafdelinger får deres egen afdeling på siden. Alle lokalafdelinger skal udpege en ansvarlig person, som skal virke som webmaster for deres lokale del. Dette kræver ingen forudsætninger omkring opbygning af hjemmesider, bare man som minimum skal samle lidt tekst sammen med lokale nyheder samt billeder, så er der andre der kan ligge det på hjemmesiden.

I løbet af kalenderåret 2011, er Militærkøretøjs Klubben vokset med en nærmest eksplosiv fart, takket være ordningen med gratis medlemskab i det kalender år man melder sig ind. Om denne ordning egentlig har været en succes, vides ikke endnu – da succesen opmåles i hvor mange gratis medlemmer der betaler kontingent for 2012. Dog har hele bestyrelsen nogle meget positive forventninger på dette område.

Militærkøretøjs Klubben er i skrivende stund blevet optaget som medlem i følgende foreninger og klubber:

Vedrørende vores medlemskab af JDRVP, så bliver det primært lokalafdeling Midtjylland der kommer til at stå for den primære kontakt. Det samme gør sig gældende for medlemskabet af GHRVPK, men her er det primært lokalafdeling Gøngerne der kommer til at stå for den primære kontakt. Militærkøretøjs Klubben vil ved samme lejlighed byde JDRVP og GHRPK hjertelig velkommen som medlemmer hos Militærkøretøjs Klubben Vi vil også fremover arbejde på at knytte bånd til andre foreninger og klubber, som har en ligesindet interesse for militærhistoriske køretøjer / fly samt bunkeranlæg.

Willys Jeep CJ3B –årg. 1956 Lars Kjærgaard - Gendarmerne

samlet, lavet komplet ny ledningsnet på hele bilen selv, lidt må man vel godt prale (ha ha). Der blev ligeledes monteret ny brændstofpumpe tændrør, tændkabler, platiner, kondensator, rotor, rotorhus, imens dynamo blev magnetiseret igen og testet hos Niels Henning Sørensen Lustrup. Det blev til mange nye stumper og dele, som løb op omkring 20.000,- dkr. – som blev indkøbt hos Niels Henning i Lustrup – derfor kan jeg varmt anbefale Niels Henning, da man ikke ligefrem kan sige at han tager overpriser.

Jeg fik Jeepen sidst i april 2010, som den ser ud på billedet - og for dem der ikke lige ved det, er det en Willys Jeep cj3b årg. 1956. Arbejdet på den stod på helt hen til d. 01. september. Og på denne tid fik jeg lavet rust, spartlet, malet og samlet Jeepen mekanisk med nye bremser, bremserør, kardankryds, nyt udstødning, rat, forskærme, motorhjelm, + div. smådele. Jeepen var jo afmeldt i 2001 så diverse gummi dele og slanger på motoren var ikke for gode.......

Så er stegen landet ! Nå ! men nok om dette. Resultatet af det hele, var jo at Jeepen blev synet D 11-06-2011 - det var en fed fornemmelse at give en 55 år gammel jeep nyt liv igen, og ikke mindst at få den færdig til sommerferien. Jeg havde jo lovet drengene (Daniel og Anders) og min søde tålmodige kone (Mette), at vi skulle holde sommerferie i den.

’Babyen’ er klar til nyt makeup og lille ansigtsløftning. Så havde jeg nær glemt hvad jeg havde lovet min kone af gøremål, inden jeg købte Jeepen - ved jeg ikke om der er andre der problemer med at huske den slags ting ??? - og det var lige at renovere køkken, stue, gang, i form af alt tapet skulle af væggene, nyt trægulv, nye døre i hele huset indvendigt samt nye kontakter muret i væggene - så der var lige stilstand i Jeep projektet i ca. 6 mdr.

Hele familien på strandtur i det danske sommervejr. Det endte med at drengene og jeg lånte min mor og fars båd fra Ribe, og i uge 27 sejlede vi til Fanø. Samtidig kom min kone sejlene majestætisk i Jeepen til Fanø med færgen, kørte fra færgelejet i Nordby til lystbådehavnen og parkerede Jeepen imellem klubhuset og lystbådehavnen. Det kan godt være der var nogle oppe i Fanø sejlklubhus der tænkte, hvad det var for en steg der kom kørende i sådan en Jeep der……. 5 min efter landede drengene og jeg i havnen i gamle ’Ane’ af Ribe og der var genforening igen i den lille familie. De efterfølgende 5 dage kørte vi alle sammen Fanø tynd i Jeepen – en fed sommerferie, der kan få en ferie sydpå til at pakke sammen.

Uhhmmmm, når alt er malet ser det hele bare så nyt ud….. Men i påsken 2011 slæbte jeg Jeepen hjem i min egen garage, fra min fars værksted, og der begyndte jeg så at uddanne mig som autodidakt, "autoelektriker" i 6 volt. Det skal lige siges at jeg selv har svejst, spartlet, malet,

Fortsat fra forrige side

Well Done. ______________________________________________________________________________________________ forskelligt i landets politikredse. I København får man tilsyneladende lov til lidt af hvert – også uden at det har noget med studenterkørsel at gøre, hvorimod man på Sydsjælland er meget tilbageholdende med tilladelser til personbefordring på åbent lad.

Omkring studenterkørsel med Handelsskoleelever Kim Hansen Vi er en del medlemmer, der benytter vores køretøjer til studenterkørsel. Jeg har tidligere truet med at skrive en lang artikel med tips og tricks omkring dette, men det gemmer jeg til et kommende nummer – der mangler ikke ligefrem indlæg i dette her blad 

Så mit råd til medlemmerne. Tøv en kende med at skrive kontrakt med HG’ere indtil Rigspolitiet har behandlet sagen. Viser det sig at være ulovligt, kan det blive en bekostelig affære, hvis der sker en ulykke. Jeg skal gerne melde ud på Forum, når der er nyt i sagen. Ellers kontakt mig gerne.

Men – jeg får ofte forespørgsler fra handelsskoleelever på HG linjen. Dvs. Handelsskolens Grunduddannelse, der faktisk ikke er en gymnasial uddannelse og ikke har nogen lang tradition for studenterkørsel som sådan. Da ingen jo vil gøre noget ulovligt, rettede jeg henvendelse til den lokale sherif her i Næstved. Svaret kom hurtigt, tommelen ned, ingen kørsel med HG’er. Jeg måtte meddele klassen, at det i hvert fald ikke var mig, som de kunne køre med. Siden har jeg rettet henvendelse til Rigspolitiet. Ikke for at klage over afgørelsen som sådan, men mere for at få klarhed over de gældende regler, som fortolkes vidt

Roskilde Airshow 2011– en våd omgang Kim Hansen

Men med en god kop kaffe og godt selskab med dertil hørende gode røverhistorier er tiden nu ikke så lang. Vi fik også lidt adspredelse ved at betragte en anden forenings to køretøjer i det mudrede terræn et par hundrede meter væk, hvoraf den ene hurtigt satte sig grundigt fast i pløret efter at have kørt frem uden at sondere. Efter lang tids roden med gearene kom den dog fri igen efterladende sig nogle dybe spor i plænen, som arrangørerne så kunne reparere i dagene efter. Begge vogne forsvandt så igen, og vi så ikke mere til dem. Mærkelig nok ville de ikke have plads ved siden af os, hvor der ellers var masser af plads.

I august var der Roskilde Airshow, som afholdes hvert andet år. Et show, som ikke kan anbefales nok, da der traditionelt er masser af spændende fly som Dakota, Spitfire, Messerschmidt osv. Vi var et par stykker, der syntes at det kunne være spændende at udstille der og tilbringe weekenden med at kigge på opvisningerne og fornemme historiens vingesus. Jeg fik krejlet pladslejen ned til en fornuftig pris, og vi fik lovning på plads til et par GMC’er og vores telt og det løse. Bestyrelsen lemmede de fornødne midler og så var sagen klar. Vi inviterede også Mogens fra vores venskabsklub GHRVPK med, så der også kunne reklameres lidt for denne forening og give vores udstilling lidt mere bredde. I ugen op til arrangementet checkede jeg DMI gentagne gange hver dag. Hmmm, det så bestemt ikke lovende ud. Men beslutningen var truffet og der findes jo som bekendt ikke dårligt vejr men kun forkert påklædning. Og fredag aften styrede jeg GMC’en mod Roskilde og kom ind på området til den anviste plads. Solen skinnede og vinden var svag – måske havde meteorologerne ikke helt styr på det, når det kom til stykket. Vores plads var ideel. Helt oppe ved startbanen ved siden af VIP tribunen – fås ikke bedre.

Ret så trøstesløst – minder mest om en rismark.

Således opløftet drog jeg hjem og glædede mig til weekenden. Næste morgen måtte jeg sande, at meteorologerne sådan set har meget godt greb om tingene, for det havde styrtregnet hele natten og der var ikke udsigt til opklaring den dag. Da vi kom frem til vores plads, måtte vi erkende, at der var blevet bundløst. Jeg havde desværre valgt den GMC, hvor der ikke var træk på begge bagaksler, så det var tvivlsomt, om jeg overhovedet kunne komme derfra igen.

Midt på formiddagen sendte arrangørerne et fly på vingerne, der omgående forsvandt i det lavt hængende skydække og lyden alene gør det altså ikke til et airshow. Meget deprimerende, og showet blev da også aflyst for resten af lørdagen. Søndagen bød på opklaring og med fornyet optimisme drog vi mod Roskilde. Solen skinnede faktisk og vi rykkede vores lejr lidt tættere på de befæstede områder. I et anfald af forudseenhed havde jeg medbragt et sæt snekæder, som jeg satte på forhjulene. Herefter var der ingen problemer med at komme fri af sumpen og ud på fast grund.

Vores lejr blev omdøbt til ”Camp Swampy” Men – The show must go on, så vi satte os alle til at vente på ladet af Prebens GMC, som meget passende lige havde fået sprit nyt kanvas. Som nogen måske ved, at nyt kanvas ikke vandtæt – det skal lige blive vådt et par gange – og det blev det så den dag!.

Snekæder på forhjulene – off we go!

Solen dukkede op og det samme gjorde publikum faktisk også. Vi fik i al hast at vores udstilling op. James, som man kan læse om andet steds i bladet, fik vi til at dele brochurer ud og agere blikfang, hvilket han viste sig meget velegnet til.

Vores plancher blev ivrigt studeret

James delte mange hundrede brochurer ud. I baggrunden Mogens fra GHRVPK, som også havde travlt med at fortælle om denne forenings virke. Som sædvanlig fik vi mange gode historier fra publikum. Rigtig mange kan huske GMC’erne fra deres tid i forsvaret. Alle husker dem som større end de ser ud i dag og alle har prøvet at bjærge dem ud af håbløse situationer. Og alle har en klar erindring om, at GMC’erne var alle andre lastvogne langt overlegne. Vi giver dem stiltiende ret i det hele.

En hvid og en rød stjerne i køn forening.

Tante Ju var også på besøg fra Tyskland

Stars and Stripes vajer over GMC’en Søndagen blev en bragende succes – ikke meget regn – flotte opvisninger og et meget interesseret publikum. Vi drog trætte men tilfredse hjem med en god oplevelse i rygsækken og en klar forventning om mange nye medlemmer. Og de følgende dage? – ja, de gik med at vaske køretøjerne og rense alt udstyr for mudder, mudder og atter mudder.

og DC3’ manglede da heller ikke

Et ukendt men fantastisk museum i Rom Kim Hansen

de udleverede ”hundetegn” under besøget. Men derudover er der gratis entre!

Lykke, min bedre halvdel, og jeg tager gerne på storbyferie mindst en gang om året. I efterårsferien var vi i Rom, hvilket jo i sig selv er en helt fantastisk by, som alle, der kan sin Asterix, vil vide. Vi så da også alt, hvad man skal se i Rom og nød det gode vejr og de gode restauranter.

Således begav Lykke og jeg os meget tidligt lørdag morgen med bybusser til udkanten af Rom. Lyder indviklet, men det er det ikke. Den kollektive trafik i Rom er yderst velfungerende og kan få enhver københavnsk overborgmester til at blegne af misundelse. Betalingsring, zoner og den slags findes ikke. Man køber en billet til 1€ (7,5 kr) og så kan man køre med tog og bus i 3 timer lige så meget man gider. Så enkelt kan det gøres!. Det romerske svar på HT havde en god hjemmeside, hvor man kunne planlægge ruten minutiøst. Og kort efter åbningstid befandt vi os da også ved vagten, der godt nok ikke kunne engelsk, men til sidst forstod vores ærinde. Det var helt klart ikke hverdagskost, at der kom gæster på dette museum, og han var heller ikke glad ved at slippe os ind. Men ringede dog til sin foresatte, der så tog imod os og viste os, hvor vi måtte færdes og hvor vi ikke måtte færdes. Og det var et sandt slaraffenland for militærkøretøjsentusiaster. I nogle af bygningerne var der få plancher på italiensk, men ellers stod køretøjerne i rå mængder som på et mobiliseringsdepot. Mit kamera blev rødglødende og jeg kan fylde mange medlemsblade med fotos, men det skal jeg undlade. Kig forbi min Facebook profil, hvis du vil se flere fotos. Her kommer et lille udpluk:

Colosseum Som altid havde jeg forberedt mig ved at trevle internettet igennem for at finde interessante militærmuseer, endda måske ligefrem køretøjsmuseer. I dette tilfælde resultatløst. Det kunne ikke passe! – alle Italiens mange sejrrige tilbagetog måtte da have givet sig resultat i form af nogle museer, der kunne fortælle historien til de kommende generationer. Okay, Facebook er svaret. Lavede et opslag i et af de mange udenlandske militærkøretøjs nørd fora, som jeg er medlem af, hvor jeg efterlyste seværdigheder i og omkring Rom. Og selvfølgelig var der gevinst.

”So ein Ding muss Ich auch haben” - Kettenrad, som tyskerne glemte at tage med hjem

En italiensk lidelsesfælle anbefalede mig ”Museo storico della Motorizzazione Militare” i udkanten af Rom. Fandt nogle anmeldelser fra Holland af dette museum, men museets officielle hjemmeside virkede ikke. Fandt dog ud af, at der var åbent hver lørdag 9-12 og det var det. I øvrigt militært område, så man skal legimitere sig, deponere pas eller kørekort og gå med

Ja, har ikke så meget med køretøjer at gøre, men illustrerer meget godt italienernes mentalitet. Uden god mad og ordentligt service går man ikke i krig!

Mit blik faldt på en DUKW placeret bag bygningerne. Der måtte man ikke gå ned, hvilket jeg selvfølgelig ikke kunne lade være med, så vi fik straks følge af vores private vagt. Han lod os kigge det vi ville, så gik tiden da med det.

Er der mon nogen, der kan identificere denne ?

Den ville godt nok pynte hjemme i indkørslen

”Il Tempo Gigante” (?)

Vist nok sådan en Hemmingway kørte

Der må gættes Bemærk lige de hjul!. Faste gummiringe til vej og støbte bar grips, der kan vippes ind over gummiringen. Så kommer man frem alle vegne.

Den virker mere bekendt

Faktisk er der, i modsætning til, hvad mange hævder, kun et bakgear i italienske militærkøretøjer.

Utallige køretøjer under tag og endnu flere udendørs

Man kunne ønske, at dette museum med dets imponerende samling af køretøjer kunne nå ud til et større publikum. Der er ellers mange med interesse for militærkøretøjer i Italien og de har mange interessante køretøjer i klubberne dernede. Så måske kommer det en dag. Men besøg selv dette fantastiske museum, hvis din vej en dag falder forbi Rom.

Masnedø Fort – et oplagt sted for weekendtræf Kim Hansen

De følgende billeder har jeg lånt fra Gøngernes formand, Jesper Havn’s Facebook profil.

Vi sjællændere med omkringliggende øer er jo ikke så begunstigede med fortifikation som jyderne, der bare skal tage et spadestik – så dukker der en uåbnet tysk bunker frem. Vi har selvfølgelig forterne, såvel landfaste som søbatterierne, omkring København, som i sig selv er ganske interessante. Men de har jo aldrig rigtigt set aktion og vidner kun om en fejlslagen forsvarspolitik, ført af den provisoriske Estrup regering i slutningen af det 19. århundrede. Den 9. april bød som bekendt heller ikke på nogen heroisk indsats fra disse installationer. Men mellem Sjælland og Falster ligger en lille ø, Masnedø, der i 1912-14 blev befæstet med et mindre fort. Som de fleste andre befæstninger havde fortet udspillet sin egen strategiske rolle endnu før det var færdigt. Men på et punkt har netop dette fort sat sit fingeraftryk i militærhistorien. Det var genstand for det første strategiske faldskærmsangreb i verdenshistorien.

Men mon ikke vi i Militærkøretøjsklubben kan bidrage til, at fortet igen kan danne rammer om en fantastisk begivenhed? Hvis der kan skabes opbakning vil jeg gerne være med til at realisere en gammel drøm om, at arrangere et weekendtræf på fortet. Jeg har kontakt til forfatteren til www.masnedoefort.dk, Torben Nørgaard, der har lovet at arrangere rundvisning i de dybe gange og fortælle alt om fortets historie.

9. april kl. 4.30 1940 angreb tyske faldskærmsjagere, ca. 80 mand, fortet med henblik på at sikre sig Storestrømsbroen. Nu havde man jo fra politisk side omhyggeligt sørget for, at der ikke skulle være militære hindringer for den tyske besættelsesmagt, og Masnedøfortet var da heller ingen undtagelse herfor. Derfor bestod bemandingen af en civil fortmester og to værnepligtige til at varetage det mest nødvendige vedligeholdelse. Der blev da heller ikke løsnet et skud i den anledning, om end en tysk faldskærmjager mistede livet i de nærliggende højspændingsmaster. Tyskerne havde nu efterfølgende heller ikke den store interesse for fortet og skytset blev demonteret og flyttet til Jylland, hvor det var mere aktuelt. En af kanonerne kan i dag beses på Bangsbo Fort.

De fysiske rammer kan vel dårligt blive bedre.

Jeg forestiller mig noget i retning af, at vi Mødes lørdag formiddag og indretter vores lejr. Derefter før omtalte rundvisning og foredrag.

Efter krigen har fortet henslæbt en kummerlig tilværelse som minedepot indtil nedlæggelsen i 1973. I dag ejes fortet af Vordingborg Kommune og det er heldigvis fredet.

Via de lokale medier annoncerer vi vores tilstedeværelse og håber på, at der kommer et bredt publikum og ser vores køretøjer og hører om vores klubs aktiviteter.

DANILOG – forældredag/ åbent hus Vordingborg Kaserne Kim Hansen

Om aftenen laver vi fælles spisning omkring grillen og herfra er yderligere planlægning unødvendigt. Men mon ikke soldaterhistorier og måske duel på fjernstyrede mini kampvogne kunne blive temaer?

Ja, traditionen tro var der igen i efteråret åbent hus og forældredag på Vordingborg Kaserne. Vi deltog sammen med GHRVPK’erne og havde som altid en hyggelig dag. Som noget ret usædvanligt for dette år, skinnede solen og det holdt tørt hele dagen.

Søndagen starter med fælles morgenmad, hvorefter vi demonterer lejren og drager hver til sit – forhåbentlig med en minderig oplevelse i rygsækken.

Men kun gennem planlægning skiller vi drømme fra virkelighed, så vi skal være et par stykker til at stå for det praktiske. Så kom ud af starthullerne og meld dig som medarrangør. Du vil næppe blive takket men til gengæld er det ulønnet 

Flere billeder på www.ghrvpk.dk, hvor man i øvrigt også kan melde sig ind i foreningen.

Konkurrence Henrik Klitskov Jensen har sendt os disse to flotte billeder. Der skulle angiveligt vĂŚre 10 fejl pĂĽ det nederste billede. Henrik skrev nu ikke noget om, hvad man kan vinde, ved at finde de 10 fejl, men der er uden tvivl udsigt til en eller anden form for gevinst.

Foto: Kim Hansen – Omaha Beach _________________________________________________________________________________________

MILITÆRKØRETØJSKLUBBEN Vi er en landsdækkende klub som primært interesserer os for historiske militærkøretøjer samt historiske bunker og fæstningsanlæg. Militærkøretøjs Klubben er opdelt i forskellige selvstyrende lokalafdelinger, hvor der arbejdes lokalt med en bred vifte af forskellige aktiviteter. Flere af disse lokalafdelinger har deres egne hjemmesider, hvor du kan læse mere omkring dette. Den største fornøjelse ved at være medlem af Militærkøretøjs Klubben, er at komme ud og lufte disse historiske køretøjer – om de så er fra Anden Verdenskrig, Vietnam krigen eller bare fra perioden omkring den kolde krig, det er af mindre betydning. Hvis man kigger hen over samtlige medlemskøretøjer i Militærkøretøjs Klubben, vil man opleve alt fra personvogne til lastvogne – lige fra årgang 1940 til omkring årgang 1985. Har du spørgsmål omkring historiske militærkøretøjer, eller er du førstegangs køber af et militært køretøj, eller har du bare spørgsmål til Militærkøretøjs Klubben generelt – så kontakt os endelig, vi vil meget gerne hjælpe dig. Medlemskab koster DKK. 200,- om året. Resten af kalenderåret, er det muligt at blive prøvemedlem af Militærkøretøjs Klubben helt gratis -! Der er meget mere information på www.milklub.dk Kontaktpersoner: Formand: Henrik Klitskov Jensen jensen@milklub.dk Redaktør: Kim Hansen klubblad@milklub.dk