anne-marie da H l et kig ind i fremtidens Boligforening

v ores samfund er i konstant forandring, og det påvirker især vores måde at organisere os på - blandt andet i vores boligforeninger.

Fremtidsforsker i Futuria Anne-Marie Dahl er oplægsholder på Hovedscenen, hvor hun med over 20 års erfaring giver kvalificerede bud på, hvilken fremtid vi kigger ind i.

Katrine Sofia Degnegaard

katrine sofia d egnegaard skribent Min boligforening man har før hørt, at “ingen kan spå om fremtiden”. Men med de rette metoder og et trænet øje, der kan spotte de store tendenser i samfundet, er det muligt at blive klogere på, hvilke udfordringer vi kan møde i fremtiden.

Anne-Marie Dahl har en uddannelse i både psykologi og statskundskab som den eneste fremtidsforsker i landet. Det gør hende særligt god til at se, hvordan samfundsudviklingen påvirker både mennesker og organisationer. Vi har talt med AnneMarie Dahl om, hvordan fremtidens beboere vil bo, leve og arbejde, og med sit oplæg på Hovedscenen til Boligforeningernes Dag vil hun fortælle mere om, hvilken betydning det har for boligforeningerne.

Fra uvished til kvalificeret diskussion

For at kunne forske i fremtiden må man være skarp på, hvad der rør anne-marie dahl er oplægsholder på hovedscenen sig i samfundet. Anne-Marie Dahl læser derfor alt, hvad de store sociologer, psykologer, økonomer, politologer siger, for som hun selv med et glimt i øjet forklarer: “Jeg er jo ikke vaks nok til at kunne det hele selv, så jeg holder øje med, hvad der sker, og så har jeg en fremtidsforskningsmetode, jeg har arbejdet med i 20 år”. Med denne metode holder hun øje med både de store, men også de små linjer i samfundet og kombinerer disse i forskellige scenarier, der giver forskellige bud på fremtiden. “Man kan sagtens gå i gang med at læse megatrends, men det er hen ad vejen, man bliver bedre til at kombinere det og se, hvad det er for nogle mønstre, der er værd at holde øje med, og som er værd at bringe op til diskussion, for det er i virkeligheden det, det handler om,” fortæller Anne-Marie Dahl, da det er med udgangspunkt i disse mønstre i tendenserne, at vi kan have en kvalificeret diskussion om fremtiden, hvor vi sammen kan finde konkrete løsninger.

Anne-Marie Dahl mener, at et indblik i fremtidens tendenser gør det muligt at finde løsninger på kommende udfordringer.

Hvordan skal vi bo i fremtiden? Når man laver renoveringer v og bygger nyt i sin boligforening, er det klogt at tænke i de langsigtede løsninger. “Vores bygninger skal stå i rigtig mange år, så i stedet for bare at begynde at lægge mursten på mursten, kan det måske være en meget god idé at tænke over, hvordan fremtidens beboere vil bo, leve og arbejde,” fortæller Anne-Marie Dahl. Under coronapandemien begyndte mange af os pludseligt at arbejde på en anden måde, hvilket satte fart på udviklingen af vores arbejdsbegreb, der i forvejen var i opbrud. Vores arbejdsliv blev mere flydende, og meget af det hænger stadig ved. Hvis vi ser ind i en fremtid, hvor vores arbejdsliv smelter mere sammen med resten af vores tilværelse, hvilken betydning har det så for vores bolig? Det kan være, at vi får brug for et ekstra værelse i lejlighederne til hjemmekontor, eller at vi får brug for beboerhuse, hvor vi kan gå ned og arbejde hjemmefra, men stadig sidde sammen med andre mennesker. “Det synes jeg, er en af de ting, der kan skabe noget andet liv, noget mere spontanitet og en anden form for fællesskab i boligområdet,” fortæller AnneMarie Dahl.

Det er nogle af de overvejelser, der er vigtige at gøre sig, når vi skal skabe boliger for fremtiden, for som Anne-Marie Dahl siger:

“Før vi sætter spaden i jorden, er det smart at tænke på, om vi skal bygge, som vi gjorde sidste år, eller om vi skal tænke nogle nye tanker ind.”

Fremtidens beboerdemokrati kristine virén er konferencier på torvescenen v iden C entret b olius for M idler til alle danskere og har der M ed også stor fokus på at hjælpe og guide beboere i lejligheder til en bedre livskvalitet.

Mange af de tendenser, der rækker ind i fremtiden, påvirker os allerede nu. En af de tendenser der ses er, at der en del steder er en manglende tilslutning til det traditionelle beboerdemokrati, hvilket kan lede til fortvivlelse hos bestyrelsen. Det er især hos den yngre generation, at vi ser denne tendens, og hvordan kan det så være? Det har Anne-Marie Dahl et bud på: “Der er nogle tendenser i vores kultur, der ændrer sig nu. Vi lever mere individuelt - folk er ikke så stabile længere. De skifter job, bliver skilt, har flydende arbejdstider, så derfor passer de måske ikke ind i den organisatoriske samfundsmodel, vi har skabt, der kræver en form for regelmæssighed og faste møder.” Men selvom man er individualist, kan man stadig ville fællesskabet og det sociale i en boligforening. Disse indsigter kan give inputs til at tænke nye forståelser af fællesskaber og derigennem nye måder at organisere vores boligforeninger på. “Hvis nu beboerne bliver mere individuelle, kunne vi så lave nogle nye digitale systemer, hvor vi inddrager beboerne mere på den måde? Eller kunne det være sådan, at man kunne være delvist med i bestyrelsen, hvor vi har flere medlemmer, der skiftes til at tage stafetten?” spørger Anne-Marie Dahl. Man kan altså ved at se på de store tendenser i samfundet og prøve at forstå dem, gøre sig nye tanker som disse og derigennem finde konkrete løsninger på fremtidens udfordringer.