ISSUES #4 - Forventningspresset by Ungdomsskolen Høje-Taastrup Kommune

IS SU ES.

IS SU ES.

18 unge piger fra 3 forskellige 9.klasser i Høje-Taastrup har lavet det her ungemagasin sammen på nogle torsdage gennem en våd december i året 2023. Her fortæller de ærligt om udfordringer de, som unge piger, oplever tæt på, nu og her. Det handler især om at skulle leve op til en masse forventninger – fra familie, skole, sociale medier, hinanden og en selv. De oplever et konstant pres af forventninger, og det har konsekvenser for selvværdet og handlerummet. De unge skriver og tegner lige fra hjertet, og de gør på forskellig måde op med forventningspresset. De ønsker og forventer mere frirum til at være sig selv, uden al den fokus på krop, perfekthed, pænhed og succes. Issues 4 rummer også, som i tidligere numre, kritik af skolen. Denne gang handler det om for mange lærerskift og de lange skoledage.

ISSUES er et kreativt forløb for unge, hvor de laver deres eget magasin, med udgangspunkt i egne oplevelser. ISSUES 4 er lavet af 18 niendeklasseselever fra Borgerskolen i Høje-Taastrup- Forløbet har været et valgfag udbudt at Høje-Taastrup Ungdomsskole. Med bidrag af: Sofia Ibañez Frederiksen, Miranda Viola Grundemar, Maya Molzen, Maja Christoffersen, Diana, Kaya, Roksana Nmachukwu Obika, Simone Marie Marklund, Nanna Thorup, Frederikke Katrine, Julie Poulsen, Hannah, Signe Mørck, Isabelle, Saman Rahil og en enkel bidrager anonymt. Idé og proces: Peter Bjerg Design: Morten Adam Agergaard Forsideillustration af Simone Marie Marklund Bagsideillustration af Maya Molzen Du kan finde ISSUES 1-4 online på issuu.com/minungdomsskole © Høje-Taastrup Ungdomsskole, 2023

4 DU ER GOD NOK (MERE END FIRE ORD) BEAUTY STANDARDS EN GOD DATTER FORÆLDRE, TA’ ANSVARET SELV! KONSEKVENSER EN ORDENTLIG PIGE SMUKKE JEG (ELLER)? SOM GØDNING TIL ET KIRSEBÆRTRÆ VI ER ALLE BLOMSTER KENDER DU FØLELSEN? TID TIL FORANDRING BREV TIL SKOLELEDELSEN

Collage af Diana Ismaeli & Kaya.S. Brock 4

ISSUES

Collage af Diana Ismaeli & Kaya.S. Brock #4

“Jeg er ikke god nok” “Jeg er en total fiasko” “Jeg dummer mig altid” “Jeg er ikke noget værd” “Jeg er ikke så smuk som andre” “Hvis jeg laver fejl, er jeg ikke god nok” “Hvis andre er vrede på mig, har jeg gjort noget forkert” “Andre er ligeglade med mig eller tænker dårligt om mig” ”Det jeg siger lyder dumt.”

ISSUES

Du er go, nok (mere end fire ord). IS SU ES

Af Diana Ismaeli & Kaya.S. Brock

Rigtig mange mennesker kæmper med det tema, man kunne kalde retten til at være, den man er. Det påvirker selvværdet og ens selvsikkerhed i verden, hvis man tvivler på, om man er god nok og okay som den man er. Hvis man grundlæggende er i tvivl, om man er værd at elske, så kommer det til at styre, hvordan man er som person og hvordan man er sammen med andre mennesker. Det bliver sværere at stå ved sig selv og sige til og fra. Lavt selvværd kommer blandt andet af frygten for ikke at leve op til de standarder, som sociale medier og samfundet omkring os sætter for os. Det opstår, når man er bange for ikke at opfylde både andres og ens egne forventninger og frygter, hvad andre tænker eller siger om én. Det sker tit, at ens indre stemmer tager over. Stemmen kan være grundlagt af en overkritisk forælder, der altid ville have du er dygtigere, smartere og hurtigere. Eller det kan være fra dårlige karakterer, fra at blive til grin, hvis du siger noget forkert, eller fra det med de sociale medier, med dets overflod af gennemført urealistiske kropsidealer. Det

kan også være fordi du føler dig alene, eller når du har svært ved at få venner. Presset resulterer ofte i negative tanker som: “Jeg er ikke god nok.” “Jeg er en total fiasko.” “Jeg dummer mig altid.” “Jeg er ikke noget værd.” “Jeg er ikke så smuk som andre.” “Hvis jeg laver fejl, er jeg ikke god nok.” “Hvis andre er vrede på mig, har jeg gjort noget forkert.” “Andre er ligeglade med mig eller tænker dårligt om mig.” ”Det jeg siger lyder dumt.” Det er vigtigt at føle, at man er god nok, præcis som man er. For udsagnet ”Jeg er god nok” afspejler meget mere end blot fire små ord. Det påvirker hvordan din dag kommer til at gå, når ordene ”jeg er god nok” fylder mere i ens liv. Det kan hjælpe, hvis man kan prøve at fokusere på de positive tanker. Men de negative tanker trænger sig alligevel altid på. Men du behøver ikke kritisere dig selv, for alt det du ikke er eller ikke kan. Anerkend i stedet dig selv for alt det du er, og alt det du kan. Du behøver slet ikke at være som alle andre for at være god nok. Det er helt okay at være dig selv.

”How to get a smaller waist” 33.1M visninger 3,7M likes.

Sociale medier sætter for høje beauty standards Sociale medier stiller krav, store krav til hvordan du skal se ud, din tøjstil og den måde du skal opføre dig på. Det rammer os teenagere hårdt, når vi hver dag får at vide på sociale medier (som vi bruger meget tid på), at vi ikke er gode nok. Vi har måske ikke lige den lille talje, eller en flot lille næse. Men vi får at vide, og tror, at det skal vi have før vi kan blive elsket eller accepteret. Vi bruger tid foran spejlet, sammenligner os selv med de ”perfekte” piger på sociale medier, og så begynder vi langsomt at hade vores kroppe, fordi vi bliver ved at sammenligne os selv med de høje beauty standards. Sandheden er, at de er urealistiske, du kan ikke få en lille talje på 2 uger, eller blive højere hvis du lavet et bestemt work out. Men vi tror på det, fordi vi er desperate, for at være perfekt, men ingen er perfekte. Jeg ved jeg ikke er perfekt og at man ikke kan være perfekt, men jeg vil være perfekt. Jeg ville vågne op med lige tænder, en pæn krop, langt sundt hår, lille næse, lange negle, ren hud uden bumser, jeg kan blive ved, men det kommer aldrig til at ske. Men hvad er perfekthed? Hvordan er man perfekt? Kan man være perfekt? Svaret er nej.

ISSUES

Beauty Standards IS SU ES

Tekst og illustration af Nanna Thorup

Lyt til din krop. Lyt til din krop, du skal ikke sulte din krop fordi du vil være tyndere, det hjælper ikke. Lyt til din krop, spis hvad du har lyst til, du skal ikke føle dig dum bagefter, men stolt fordi du har lyttet til din krop. Elsk din krop, respekter din krop, lyt til din krop. Lad ikke grimme og onde kommentere ødelægge din selvtillid, for du er mere end du tror. Du er foreviget sammen med din krop, og du skal lære at respektere den og elske den. Det kommer til at tage tid, at bygge kropsselvtillid op, vær toldmodig. Du er nok.

Body shaming. Folk har kaldt mig tyk og luder. ”Du tyk” skrev personen til mig. Jeg ved jeg ikke er tyk, men det ramte. Jeg græd den dag, personen sagde undskyld, men blev ved bare fordi personen syntes det var sjovt eller troede det kunne starte en samtale op, ”Du en fucking luder”, sagde personen lavt, men højt nok til jeg hørte det. Jeg sagde ikke noget. Jeg har bare en anderledes tøjstil og jeg tør vise min krop frem og være ligeglad med hvad folk siger og synes om min tøjstil og min krop. Ja min tøjstil viser min krop frem, det kan jeg godt lide, ikke fordi jeg ville have opmærksomhed, men fordi det er min tøjstil og det er mig. Folk skal respektere alles tøjstil og krop, for det er ikke sjovt at blive kaldt grimme ord, som 100% ikke passer.

ISSUES

En god datter IS SU ES

Tekst og illustration af Roksana Nmachukwu Obika

Mine forældres forventninger og trang sætter rammerne for at være en god datter og storesøster meget højt. Jeg føler jeg skal opfylde for mange krav for overhovedet at komme en smule op på deres meter. Hvad end jeg gør, føler jeg ikke at jeg kan leve op til det de forventer af mig.

Storesøsterrollen For mange pligter ”Gå væk, lad din storesøster ta’ sig af det!” Ikke meget tid til mig selv Fremtiden Hvilken uddannelse jeg ska ta’ Hvad jeg kan/skal blive til Karakterer Jeg SKAL have høje karakterer De bliver skuffede, selv hvis jeg får et 7-tal Udseende Hvilket tøj jeg må og ik’ må gå i Hvor meget makeup jeg ska og må ha på Hvordan jeg ska opføre mig, side stå og gå Min mors egen krop og forhold med den Penge Hvad jeg må og ikke må bruge dem på

Fjernbetjeningen…! ”Uhh min dejlige seng...” Jeg har lige sat mig ned efter at have hjulpet min far med at klippe hækken. ”NMACHUKWU!! NMACHUKWU!!”; kan jeg høre nedefra fra stuen. Min far kalder på min igen. Urgh så ska jeg op igen. Jeg går ned af trapperne, ned i stuen. ”Nmachukwu, hand me the remote” Aj seriøst, er han seriøs lige nu?! Den er jo lige foran ham. Okay, bare tag det roligt og giv ham den. ”Here you go.”

Presset Som den ældste af tre, føler jeg meget pres til at leve op til mine forældres standarter. ”Lad vær med at tage så meget makeup på!” ”Dit tøj er for afslørende!” ”Du ska’ da ik’ spilde dine penge på det der!” ”Tag en STX, lad vær med alt det pjat!” ”Ik’ vær overdramatisk!” ”Tag dig lige af det her for mig...!” ”… Ka’ du ik lig ta dig af dine søskende for mig?” Hvornår kan jeg få lov til at være mig selv? Mine forældres forventninger og trang sætter rammerne for at være en god datter og storesøster meget højt. Jeg føler jeg skal opfylde for mange krav for overhovedet at komme en smule op på deres meter. Hvad end jeg gør, føler jeg ikke at jeg kan leve op til det de forventer af mig.

Okay, nu kan jeg endelig slappe af. Eller det troede jeg, men så kan jeg høre min fars råb igen. ”NMACHUKWU! NMACHUKWU!!” Omg, hvad nu! Jeg går ned i stuen igen. ”Nmachukwu, make breakfast for your siblings” Urgh omg, hvorfor kan han ikke bare selv gøre det?! Okay, bare tag det roligt, efter jeg laver morgenmaden, kan jeg endelig slappe af så jeg skal bare få det gjort hurtigt!! Sådan så er morgenmaden færdig, jeg er på vej op til mit værelse igen. Jeg er halvvejs oppe af trappen da jeg hører det igen ”NMACHUKWU!!! NMACHUKWU!!” Jeg svarer ikke, men bliver ved med at gå op ad trapperne. ”NMACHUKWU!! NMACHUKWU!! NMACHUKWU!!!!” Jeg tror snart jeg bliver sindssyg. Jeg går ned igen. ”Nmachukwu, make breakfast for me too.” Hvad? Hvad snakker han om…? Han er en voksen mand, hvorfor kan han ikke lave morgenmad til sig selv? ”Why can’t you do it yourself..?” pørger jeg. Shit, det skulle jeg ikke have gjort. Nu bliver han sur... ”WHAT DO YOU MEAN ’WHY CAN’T I DO IT MYSELF’?! DON’T ASK ME STUPID QUESTIONS AND JUST DO WHAT I TELL YOU TO!!”

ISSUES

Forældre, tag ansvar for jer selv! IS SU ES

Tekst og illustration af Roksana Nmachukwu Obika

Opråb

”No! You will become doctor or lawyer! There will be none of that nonsense in my house!!”, siger min far. ”Du kan bedre end det der!,” siger min mor.

Mine forældre har så mange forventninger til mig, men hvad med mine forventninger til dem? Siden jeg var lille, har jeg altid taget mig af mine søskende og huset. Og for at være ærlig, er det ikke nødvendigvis mine forældres skyld. For nogle er deres normale måde at leve på, men for mig er det bare ikke rigtigt. Er der ikke noget galt, siden mine forældre hele tiden er på arbejde? Jeg ved mine forældre har meget travlt. De er på arbejde hele dagen, og har bare ikke tid til at være en forælder. Dog føler jeg der er ting som forældre burde tage sig af, og ikke deres børn. Selvfølgelig skal børn have pligter og være ansvarlige for ting, men jeg synes at er en grænse. Hvorfor skal jeg tage deres opgaver som forældre, bare fordi jeg er den førstefødte. Selv hvis det ikke var mig, hvorfor er det så den ældste der skal tage ansvar for deres pligter? Dog er det ikke kun det med at tage mig af mine søskende og huset og sådan noget. Siden jeg allerede er så ansvarsfuld, vil det ikke give mig lidt plads til at være mig selv og tage nogle af mine egne beslutninger? Jeg må ikke have det tøj på, jeg må ikke have så meget makeup på, jeg skal sidde som en ordentlig pige, stå ret, dit og dat og alt muligt.

… Okay så lader jeg bare vær med det.

Hvorfor har de sat sådan en standard for mig?

Fremtiden Fra da jeg var lille har jeg altid elsket kosmetik, hår og skønhed, og siden jeg nu går i 9. er det tid til at bestemme uddannelsesveje. Jeg har altid gerne ville være frisør og jeg er god til det! Jeg farver min mors hår og klipper det. Styler og klipper min lillesøsters afro og klipper min lillebrors hår. Jeg fletter folks hår i skolen og får meget fornøjelse af det. Jeg snakkede med mine forældre om det, og de synes med det samme, at det ikke var en god ide.

Illustration af Simone Maria Marklund 14

ISSUES

Konsekvenser IS SU ES

Tekst og illustration af Simone Marie Marklund

Dårligt selvværd Urgh! Mit værelse er et rod! Mit hoved er et rod! Hele mit værelse er dækket af tøj. Tøj til højre og venstre. På sengen, på reolen, på gulvet. Overalt! Jeg prøver at finde det perfekte outfit til i dag. Hvorfor lige i dag, spørger du? Det ved jeg heller ikke selv. Det er en helt normal onsdag, jeg skal bare i skole. Skal ikke præsentere en stor fremlæggelse, skal ikke op på nogen stor scene og vise noget. Skal bare i skole… Så hvorfor stresser jeg så meget over det? Jeg ved det ikke. Hvad nu hvis drengene i klassen, griner over den sweater jeg vælger at tage på? Hvad hvis pigerne synes at den t-shirt, jeg tager på, er grim eller ”last season”? Hvad nu hvis jeg ser tyk ud i den her top? Hvad nu

hvis, man kan se mine deler når jeg sætter mig ned, når jeg har den her top på? Jeg er lige ved at græde. Kan mærke mit ansigt blive varmt og tårne presser på. Jeg kigger mig i spejlet. Er helt rød i hovedet nu. Der røg første tåre. Min makeup er ødelagt nu. Skal ud af døren om 15 minutter. Jeg overvejer at sige til min mor, at jeg har det dårligt og vil blive hjemme, men det gjorde jeg også i går, det går ikke også i dag. Jeg falder ned på gulvet og begynder bare at stortude. Føler mig så uduelig. Min mor kommer løbende ind ”Hvad sker der?” spørger hun bekymrende. ”Jeg har det skidt,” ender jeg med at sige til hende - eller lyve til hende. Jeg ender med at blive hjemme. Igen i dag. Jeg er en fiasko.

Ingen selvtillid Det er en varm sommerdag. En dag i sommerferien. Vi kan ikke komme ud og rejse det her år, fordi der er Covid-19. Vi vælger at tage på stranden i stedet for. Det lyder som en dejlig ide. Ligge og mærke solen, varme min krop. Ej det lyder dejligt! Vi er ankommet. Vi hentede min kæreste på vejen derhen. Jeg elsker ham, og vi har været sammen i rigtig lang tid. Vi skulle skynde os ud af døren, hvis vi gerne ville være på stranden, når solen stod højst, så jeg havde ikke tid til at skifte derhjemme. Der var ingen toiletter. Hvor skulle jeg dog skifte. Jeg spurgte min mor hvad jeg skulle gøre. ”Jeg holder et håndklæde op foran dig, så kan du skifte bag ved det” ”ej mor…” sagde jeg tøvende ”hvad hvis der er nogen der ser noget?” Der var INGEN der måtte se mig krop. Jeg fik dog skiftet, selvom jeg ikke var tryg ved det. Nu står jeg kun i min bikini. Jeg begynder at føle mig helt nøgen. Som om jeg slet

ikke har noget som helst på. Der er virkelig mange mennesker. Virkelig mange piger. Smukke piger. Jeg ser slet ikke sådan ud. De har flotte formet kroppe. Jeg har bare ingenting. Jeg ligner slet ikke dem. Overhovedet. Jeg ligger ved siden af min kæreste. Vi ligger og soler os, men jeg kan ikke lade vær med at kigge op, kigge på alle de andre smukke piger. ”Min kæreste ville helt sikkert gerne have, at jeg så sådan ud,” tænker jeg. Jeg kigger ned på ham. Han ligger med lukkede øjne og er helt afslappet. ”Han ligger sikkert og drømmer om andre piger, med flottere kroppe” tænker jeg igen. Jeg ligner ikke dem. Jeg er helt tynd og har ingen former. Jeg har ikke lyst til at være på stranden mere Jeg vil hjem. Jeg vender mig om på maven og begraver mit hoved dybt ned i håndklædet, en tårer triller ned af min kind. Jeg tager håndklædet rundt om min krop og ligger mig ned igen. Jeg vil ikke være her mere. Få mig væk.

ISSUES

Mentale lidelser Mentale lidelser er nok den største konsekvens af dem alle. Jeg ved hvad jeg taler om. Jeg er en 15 årig pige og jeg lider af nogen mentale problemer. Det startede med, at jeg havde slem socialt angst. Jeg var tit ikke i skole, fordi ideen om at bevæge mig uden for en dør gjorde, at jeg fik panikangst. Hjertebanken, koldsved, rystende hænder og besværet vejrtrækning. Jeg turde heller ikke at gå ud og handle, hvis jeg ikke havde makeup eller et helt frisk flot outfit på. Hvis jeg skulle med ud og handle og ikke kunne nå at ”gøre mig klar” ville jeg få min mor til at køre til en helt ny by, fordi jeg var bange for at møde nogen jeg kendte. Jeg udviklede en spiseforstyrrelse efter et stykke tid. En stor del af grunden for det var, at der er virkelige høje skønhedsstandarter på de sociale medier. Jeg var en buttet pige og tabte mig rigtig meget, fordi jeg sultede mig selv. Jeg udviklede anoreksi. Anoreksien kom ikke alene. Depression, angst, selvskade og stres, fuldt med. At udvikle den, er det værste der er sket i mit liv - og jeg har været igennem en del. På mine sociale medier, så jeg piger der ikke spiste meget, var meget tynde og levede af at fortælle piger, hvad en flot ideel krop var. Jeg skabte et forkert og urealistisk kropsbillede og prøvede at opnå det. Mentale lidelser er ikke nogen spøg. Det er at føle, at man tænker alt det rigtige og rationelle, og så få at vide er det helt forkerte og skal dreje sine tanker 180 grader. Det er ligesom at have den tankegang, at Hitler var et godt menneske og tog gode beslutninger. Det er svært at gøre, når man er overbevist om, at man er den der har ret. Det er et helvede. Jeg ville ønske jeg kunne gå tilbage i tiden og aldrig udvikle den her spiseforstyrrelse. Lyt aldrig til dem på nettet. Lige meget hvor rigtigt det lyder og hvor meget de prøver at overbevise en om at det de siger, er det rigtige. De kender dig ikke. De kender ikke din baggrund. Så lyt aldrig til hvad de tror, der er det bedste for dig.

Løsningen Selvom jeg har de mentale lidelser, så har jeg det bedre end jeg havde for f.eks. et år siden. Jeg er i behandling nu, jeg er ambulant på et hospital og får professionel hjælp nu. Jeg kom i behandling ved at omgås de rigtige mennesker for mig. Min kæreste sagde at jeg skulle bede om hjælp, og igennem hele min behandling har han og min mor været min største støtte og hjælp. Det er rigtig vigtigt at omgås de rigtige mennesker. ”De rigtige mennesker” betyder folk der hjælper dig, ikke dømmer dig, støtter dig og alt i alt er ”sunde for dig.” Mennesker du kan stole på og som kun vil dig det bedste. Smid al det ud af dit liv, der ikke er godt for dig. Hvis du har en veninde, en ven eller en kæreste, som kun trækker dig ned, giver dig et dårligt selvværd eller du bliver usikker på dig selv, ved at være sammen med dem, så træk dig fra dem, tag en pause eller prøv at sige det til dem, hvis du ikke vil miste dem. Det er vigtigt at elske dig selv, før du rigtig kan elske en anden. Hvis jeg kunne give et råd til læseren, så er det, ”ræk ud efter hjælp, inden det er for sent”. Selvom du måske nu ikke synes at det er vigtigt af få hjælp og måske synes det er plat eller latterligt, så er det det ikke. Alle dine følelser er vigtige og betydningsfulde for dit mentale helbred. Stop det før det løber løbsk. Snak med en du har tillid til. Det kunne være, din mor, far, din ven, en søster, en bror, en lærer. En du ved vil tage dine tanker og følelser seriøst. Stop det før det er for sent!

Illustration af Simone Maria Marklund 18

ISSUES

Illustration af Simone Maria Marklund #4

En ordentlig pige IS SU ES

Tekst af Sofia Ibáñez Frederiksen og Miranda Viola Grundemar

Du kigger på mig og kalder mig en yndig pige Hvad gør mig yndig? Med en bamse i hånden og spænder i håret Hver dag vokser såret Garderoben er fyldt med polkaprikker og lyserøde sweatere En verden fyldt af kjoler og strømpebukser Jeg drukner i formaliteter Far kalder mig en god pige og mor smiler stolt Det er en god følelse indtil det hele virker forvoldt Mit ”image” bliver et skjold Mit hoved banker med indsigter og tanker Men man må ikke ytre sig og fornærme de andre Så jeg kaster mit anker og sætter havn i samfundets skavanker En dag i maj Jeg så mig selv i dig En pige med muligheder og planer for livet Hvordan tør’ du at stå på egen hånd Jeg er spærret inde et sted langt væk fra bevidstheden Rundt om mig går tiden videre, men kun jeg står stille i mit eget sind af rod og kaos Dybt inden i har jeg tabt mig selv Hvor er du, min eneste ven? En tåre triller og følelserne ligger dybt begravet i mine minder Jeg ser ikke længere mig, men blot en idé om et sandt jeg

ISSUES

Smukke jeg (eller)? IS SU ES

Tekst af Sofia Ibáñez Frederiksen og Miranda Viola Grundemar Illustration af Miranda Viola Grundemar

Fjenden står overfor mig En kold blodrød dråbe minder mig om dig Jeg taler til mig selv som var du i mig Men du er ikke andet end gemt og svundet helt ind For du har efterladt mig med intet andet end knogle og ben overtrukket med skind Jeg burde være glad og tryg i mig selv Men hvor er mine tanker dog forsvundet hen? En delle tager opmærksomheden i et splitsekund Men rammes den, skal jeg huske mig på At jeg ikke er andet end usund Et skel mellem det virkelige og det uvirkelige virker borte I spejlet ser jeg en pige Som ikke kender til andet end det forvrængede En pige drænet af selvskabte ideer og ungdomsmiljøets uundgåelige standarter De hiver og drejer og vender og strækker hendes hjerne til en bunke af makulerede forestillinger om sin egen krop Hvis hun bliver ved, holder den snart op Skæve linjer og umistelige ridser 3 streger på armene 5 slag i tarmene ”Sug maven ind, smil når du er ved at besvime, læg burgeren fra dig og stik to fingre i halsen” Hvad er det dog, der forstyrrer dansen?

Illustration af Miranda Viola Grundemar 22

ISSUES

Som gødning til et kirsebærtræ IS SU ES

Tekst af Sofia Ibáñez Frederiksen og Miranda Viola Grundemar

Du råber og skriger mod alle de piger Dine spidfulde ord rammer til jord Kommentarerne efterlader spor Store mudrede spor med småsten der sætter sig i skoene og en ildelugtende stank Alligevel formår du ikke at skubbe mig tilbage Jeg bliver standset, men det er blot et vindstød på min vej Selvom jeg hvert år går en vinter depression i møde, og min sårbarhed viser sig for dig, ved jeg at det fine forår venter på den anden side Dér sætter jeg igen knopper og forgrener mig Mine rødder vokser sig større og stærkere, for hver gang du prøver at hakke mig ned Som spætter, der skaber bo i et træ uden tilladelse, lærer jeg at leve i harmoni med dig og dine grimme ord Det betyder ikke, at jeg nogensinde lader dig beskadige mine smukke krogede grene Min stamme kommer aldrig til at være perfekt i dine øjne Men hvad der er vigtigt er, at jeg selv kan beundre mine skævheder Som gødning til et kirsebærtræ skaber dine bemærkninger et blødt lag som jeg og resten af blomsterne omkring mig kan vokse af

ISSUES

Illustration af Miranda Viola Grundemar #4

Illustration af Maya Molzen

ISSUES

Forventninger IS SU ES

Tekst af Maya Molzen og Maja Christoffersen Illustration af Maya Molzen

Har du nogensinde prøver at stå i en situation, hvor nogle forventer for meget af dig? Om det er i skolen, derhjemme eller i sociale situationer, så har mange af os prøvet det. Unge oplever ofte et stort pres og forventninger, og det er det vi gerne vil sætte fokus på – hvilke forventninger unge bliver presset af i dag og hvordan det påvirker os . For os er det vigtigt at sætte fokus på, hvordan unge har det og hvordan vi oplever presset fra de forventninger og krav de der bliver stillet til os.

Er det kun mig? Er det kun mig, der har oplevet at andre tit har en forventning til, hvordan jeg skal klæde mig. Jeg har en gang oplevet at blive føjtet og råbt af i offentligheden over mit udseende. Man kan ofte komme til at forvente for meget af sig selv. Vi unge stiller for høje krav til os selv på mange måder. Både i skolen, hvor vi forventer at få perfekte karakterer, og til vores udseende, der skal være perfekt.. Vi sammenligner konstant os selv med det perfekte på sociale medier. Derfor forventer vi, at vores liv også skal se sådan ud. Derhjemme føler vi tit, at forældre og familie forventer for meget. Når man mødes med familie, spørger de tit hvordan det går i skolen. Og kommentarer som ”spis lidt mere, du er tynd”, eller ”husk at der også skal være mad til de andre” gør en meget usikker. Selvom det ikke er ment med dårlige intentioner, er de kommentar noget af det de skaber usikkerheder i unge. I skolen er der ofte mange forventninger både fra lærere og andre elever. Lærerne forventer, at man skal være på hele tiden i skolen og skal række hånden op i hver time. De forventer, at man skal være frisk selvom man er stået op tidligt og er gået sent i seng for at nå at lave lektier. Vi føler ofte også, at der er et pres fra andre elever, der vil vide hvilken karakter man har fået, selvom man ikke har lyst til at fortælle det.

ISSUES

Vi er alle blomster IS SU ES

Tekst af Maya Molzen og Maja Christoffersen Illustrationer af Maya Molzen, Maja Christoffersen og Sofia Ibáñez Frederiksen

Vi er alle blomster! Alle blomster bliver skabt af naturen, alle synes blomster er smukke. Vores budskab er at fortælle alle mennesker, at ligesom blomster, er vi også skabt af naturen. Vi behøver ikke at ændre os selv, for at føle os smukke, da vi, ligesom blomsterne, har en naturlig skønhed. Vi er alle unikke og smukke på vores egen måde, præcis ligesom blomsterne i naturen. Så husk, at næste gang du sætter for høje forventninger til dig selv og dit udseende, eller føler at andre har en forventning til hvordan at du skal se ud, er du ligesom en blomst, skabt af naturen og alle blomster er smukke.

Har du store forventninger til dig selv?

Interview nr. 1 Føler du tit, at andre har forventninger til dig?

- Ja, det synes jeg. Jeg har store forventninger til mig selv, fx i skolen og hvordan jeg skal præstere, og hvilken karakter jeg gerne vil have. Det kan tage hårdt på en, hvis man ikke får den karakter, man forventede. Selvom man burde være ligeglad, for bare man får et højt nok snit til at komme ind på gymnasiet, er det jo fint.

- Ikke altid, men nogle gange. Føler du, at lærerne i skolen har for høje forventninger? - Ja, de har i hvert fald urealistiske forventninger nogle gange. De forventer, at man skal række hånden op til hvert spørgsmål. Det er urealistisk, fordi man ikke altid kan række hånden op. nogle gange vil man hellere vente, til man kan give et godt svar. Så ja, lærere har urealistiske forventninger, og det kan man også sige er for høje forventninger. Kan du fortælle lidt om dine egne oplevelser? - Ja, i skolen forventer lærerne, at man skal præstere. Det kan godt påvirke en, hvis man fx i forvejen har haft en dårlig dag, og ens lærer så forventer, at man får en god karakter.

Føler du, at andre har forventninger til, hvordan du skal se ud? - Ja, tøjmæssigt føler jeg godt, at der kan være nogle forventninger til, hvilket tøj man skal have på. Man skal have det på, der er trendy, men jeg er ligeglad, om der er nogen, der kommenterer på, hvad jeg har på. Jeg har det på, jeg kan lide. Er forventninger kun en negativ ting? - Hvis forventninger kommer udefra, synes jeg, det er mere negativt, fordi det er ofte folk, der siger, hvordan man skal gøre eller hvordan man skal se ud. Men forventninger kan også være en god ting. Det kan få dig til at yde dit bedste og presse dig selv ud i situationer. Jeg synes ikke at andre skal have forventninger til en, man skal have forventninger til sig selv.

ISSUES

Kender du følelsen? IS SU ES

Interviews af Maya Molzen og Maja Christoffersen Illustration af Maya Molzen

Interview nr. 2 Føler du tit, at andre har forventninger til dig? - Ja, nogle gange har folk visse forventninger til en, men det kommer lidt an på, hvilken situation man er i. Føler du tit, at lærerne i skolen har for høje forventninger til dig? - Nogle gange har en bestemt lærer for høje forventninger til, hvordan jeg skal lave tingene, men har ikke de samme forventninger til andre elever. Det giver ingen mening. Kan du fortælle om dine oplevelser med forventninger? - Samfundet har nogle forventninger til unge, fx hvordan man skal opføre sig og hvilken uddannelse man skal tage. Der er en forventning til, at man med det samme ved, hvilken uddannelse man skal tage. Der er nogle krav som bliver stillet til dig som ung der godt kan tage hårdt på en, hvis man ikke ved, hvad man vil. Selvfølgelig skal der være forventninger, men tit stiller folk for høje krav.

Føler du, at andre har forventninger til, hvordan du skal se ud? - Ofte ser man efter, hvad andre har på, og man kan komme til at tænke på, hvad andre vil synes, hvis man går med noget andet. Men man skal være ligeglad og tænke ”min stil er min stil.” For mig er det vigtigt, at jeg har det tøj på, jeg føler mig godt tilpas i, selvom man nogle gange føler, at man burde leve op til, hvad andre har på. Jeg tror ikke, at jeg vil have det godt, hvis jeg gik med det, alle andre gjorde. Er forventninger kun en negativ ting? - Forventninger skaber en form for pres, der kan være svært at leve op til. Fx nogle af de forventninger, der bliver stillet i skolen. Men man skal huske at skelne mellem ambitioner og forventninger. Man kan godt have forventninger til sig selv, men det er godt at have nogle ambitioner og nogle mål, man gerne vil opnå.

Tid til forandring IS SU ES

Anonym

Jeg har lavet et spørgeskema om mødetiderne på vores skole, fordi jeg synes, at vi møder for tidligt og får for sent fri. Jeg ville gerne vide, om andre unge deler den holdning. Så jeg har lavet det her spørgeskema og bedt alle der er med til at lave ISSUES nr. 4 svare på det. Vi kommer jo fra tre forskellige klasser, så tænker jeg kan få lidt go info om, hvad mine jævnaldrende på min skole mener om det med mødetider. Jeg blev overrasket over resultatet! Nærmest alle er enige med mig. De synes også, at mødetiderne er for tidlige, og at det ville være bedre, hvis vi også kunne få tidligere fri. Nu vil jeg gerne bruge resultat til, at vi elever bliver hørt om emnet. Dog tror jeg ikke, at jeg selv kan gøre noget ved det. Men det kan elevrådet på skolen måske? Så kunne de prøve at finde en løsning, der passer bedre til os elever, der går på skolen.

ISSUES

Illustration af Julie Poulsen 34

ISSUES

Brev til ledelsen IS SU ES

Tekst af Frederikke Katrine, Julie Poulsen, Hannah og Signe Mørck Illustration af Julie Poulsen

Nu sætter vi foden i gulvet! Vi er fire piger fra 9 årgang på Borgerskolen, der skriver dette brev fuld af frustrationer. Igennem hele vores skolegang på Borgerskolen har vi oplevet alt for mange lærerskifte og det synes vi ikke er i orden, derfor vælger vi at fortælle om vores oplevelser og hvilke følelser, der egentligt sættes i gang i os. Vi har i alt haft 25 forskellige lærere og først i 8. klasse oplever vi at blive set og hørt af en lærer. Det har vi aldrig rigtig prøvet før. Alle mennesker har brug for en at tale med og en man kan stole på, især unge, der går i folkeskole. Derfor er det vigtigt at have en lærer man ved man kan komme til, åbne op overfor og stole på, både med problemer man tumler med derhjemmefra, eller hvis der noget der går på i skolen, socialt eller fagligt. Oveni de mange lærerskifte har vi også oplevet hele skoleår med vikarer, der ikke er uddannet fx i matematik i 5 eller 6 klasse. Der der mistede vi et helt år med god undervisning og troen på os selv fagligt . Vi føler os overset fordi vi ikke har fået den læring og anerkendelse som andre klasser har fået, og det har resulteret i at vi ikke føler os klar til eksamen, som er om et halvt år. Problemet er, at der ikke har været stabilitet eller lærere der har kommunikeret klart med hinanden eller med os. Nu er vi usikre på vores fremtid og hvilket konsekvenser det kan give senere i livet på vores rejse. Vi føler os trådt på, svigtede, fortabt og givet op på. Skolen får et dårligt ry af alle de lærerskift. Måske vores resultater ved afgangseksamen bliver så , at det vil måske vil få nogle politikere til at vågne op og skride til handling, fx ved at gøre mere for, at skolen er et sted, hvor lærere faktisk vil blive, måske de vil arbejde for, at der kan tiltrækkes nye lærere. Det vil ikke nå at gavne os, men det vil gavne dem der kommer efter os. Vi er bare dem, der er tabt og som selv må bøvle med konsekvenserne, f.eks. følelser af at være dumme, og have manglende tro på os selv, fordi vi oplever os fagligt svage. Vi må så selv finde en måde at indhente det faglige på, så vi kan komme videre i ungdomslivet og videre til ungdomsuddannelser og senere uddannelser

IS SU ES.

ISSUES # 4 Lavet af 18 piger fra Borgerskolens 9.klasser i samarbejde med Høje-Taastrup Ungdomsskole