Demo skonning digi vers by Martin Olesen

Jens Vellev

Hans Hansen Skonning – en jysk bogtrykker og papirmager i 1600-tallet

Læs mere på AarhusWiki.dk Skåne, Mariager, Ålborg, Århus I 1617 dukkede den 38-årige forfatter Hans Hansen Skonning efter en noget omtumlet tilværelse op i Århus. Her kom han i de næste 34 år – til sin død i 1651 – til at udøve en forbløffende aktivitet ikke blot som skribent, men også som klokker, bogtrykker og papirmager. En lang række arkivalier sætter os i stand til ganske nøje at følge hans mangesidige virke i den lille østjyske købstad. De mere end 100 bevarede bøger fra trykkeriet, ofte forsynet med dekorative røskenrammer om teksten, vidner sammen med arkene fra papirmøllen med det flot svungne kronede C4 som vandmærke om en produktiv og utraditionel iværksætter.

Fødselsåret 1579 kan udledes af en erklæring, som den åbenbart stridslystne, men også finurlige Skonning udfærdigede 15. oktober 1641 i anledning af en længere række beskyldninger mod ham af sko-

lemester Jacob Knudsen.1 Et stykke fremme i det ordfyldte og ofte ironisk udformede forsvarsskrift svarer han i et langt indskud på en passage i anklagen, hvor skolemesteren har antydet, at Skonning skulle ”haffue taget mig sellff om Nessen”. Dette lidt sære udsagn må jo klart tilbagevises: ”Jeg icke weed nogen anden haffuer taget mig om den, mungendi ergo (dvs. for at pudse/ snyde den), at ieg io selff, den haffuer ryctet vdj 62 samfelde Aar, och formoder den hederlig Mand, lader hinder der bliffue besiddende vmolestereit, effter guds wilge.” Og næsehistorien forsætter lidt endnu. Her kan vi nøjes med at konstatere, at Skonning ifølge sit eget udsagn i 1641 var 62 år.

Skonnings fødested fremgår af en indførsel i Århus bys borgerskabsprotokol. Den store indbundne bog i såkaldt brækket folio har indførsler fra tidsrummet 1470-1673.2 Under 19. januar 1643 anføres det: ”Hanns Hansen Schonning fød i Rydtzgaard wed ydstad i schaane giorde siin borger Eedt stillet Kemner till freds pro eo Augustinus Miller och Tomas Olluffssen”. Navnet Skaaning – eller Skonning, som han oftest staver det – har han vel tillagt sig efter bortrejsen fra Skåne. Det kan undre, at han først så mange år efter sin ankomst til Århus får officielt borgerskab – og det uden at erhvervet anføres. Det sidste ses nu ofte i protokolindførslerne – og anledningen til optagelsen kan vel forklares ved, at byen 1

Noter

Forkortelser KB = Kancelliets Brevbøger. SRD = Scriptores Rerum Danicarum

Første del af forsvarsskriftet er udgivet in extenso, sidste del i referat i Hübertz 1845 s. 83-94. Her anføres det s. 93, at manuskriptet opbevares i ”Kongens Bibl. Gk. Saml.; Autograph”. Efter nogen søgen, lykkedes det i Håndskriftsamlingens håndskrevne kartotek at få oplyst, at det var arkiveret i Gammel kgl.. Samling under nr. GKS 3091, 4o. Men efter bestilling af kopi blev det oplyst, at manuskriptet var afleveret til Rigsarkivet i 1888. Her lykkedes det efter en del forgæves søgen at finde det arkiveret under ”Håndsskriftsamlingen 860. V Danmarks indre historie. Q Kirkehistorie”. Det viste sig nu, at manuskriptet var indbundet i et fint marmoreret omslag. Teksten fol.1a-11a – skrevet med en tydelig håndskift – er grafisk opbygget på en meget mere overskuelig måde end det fremgår af gengivelsen hos Hübertz. – Det benyttede papir er, som det fremgår af redegørelsen nedenfor, sikkert produceret i en papirmølle i Frankrig, muligvis Normandiet. 2

Protokollen opbevares på Nørrejyllands Landsarkiv i Viborg under ”D2-303. Borgerskabsprotokol 1470-1673”.

gennem kæmneren gerne ville indkassere de afgifter, der var forbundet med det opnåede borgerskab.3 Om hans forældre og barndommen i det dengang danske Skåne er vi uvidende, men som hans senere forfatterskab viser, må han have fået en grundig boglig uddannelse. Det kommer til udtryk allerede i hans første kendte udgivelse, det opbyggelige skrift Flosculi patrum qvorundum. Blomster aff atskillige Gudfryctige affgangne Lærefædris Bøger sammensancket” med derefter endnu flere forklarende linier på titelbladet. Bogen blev trykt 1611 i København af Henrich Waldkirch. Forordet er dateret 20. februar 1611 i Mariager, og på titelbladet anføres, at forfatteren er ”Hans Hanssøn Skaaning. Indvoner udi Mariager”. Bogen er tilegnet ”Erlig og Velbyrdig Mand Oluff Rosenspar til Skarolt, Danmarckis Rigis Raad, og Kongelig Mayestats Befalningsmand paa Dragsholm, Met sin kiere Frue, Velb. Fru Elisabeth Gyldenstiern Hendricksdatter, Mine gunstige Promotoribus oc Fordrere, Naade Euindelig aff Gud”.4 Oluf Rosensparre til Skarhult i Skåne (1559-1624) var 1 5 9 2 - 1602 lensmand i Landskrona, og det er vel rimeligt at antage, at kontakten med Skonning er indledt i denne periode. 1602 overtog Rosensparre Mariager Kloster len, og den nu veluddannede Skonning er vel rejst med til Jylland, hvor han har været i tjeneste hos sin velynder. Sådan kan man tolke bogens tilegnelse. Som vanligt skiftede lensmændene regelmæssigt embedssted, og fra 1610 til sin død 1624 finder vi Rosensparre på Dragsholm på Sjælland.5 Skonning er ikke fulgt med, men har nu fundet anledning til at søge andre udfordringer, og han rejste den kor3

Om borgerskabsprotokoller: Se opslaget i Hvidtfeldt (red.) 1952-56 s. 169-170.

Bogen trykt i oktav findes i to eksemplarer på KB: 5,-181, 8o samt Hielmstierne 940, 8o. – Om Rosensparre: Tandrup 1982.

Jexlev 1978 s. I 582, III 304 og II 22.

Fig. 1. Hans Hansen Skonnings første bog Flosculi patrum qvorundum blev skrevet i Mariager og trykt 1611 i København. I forordet takkes ægteparret Oluf Rosensparre og Elisabeth Gyldenstierne. På siden over for er i træsnit vist deres våbenskjolde, hans med sparren og tre roser, hendes med den syvoddede stjerne. Foto: Det kgl. Bibliotek.

Fig. 3. Det tykke bind Jyske Registre med de indførte kopier af åbne breve fra 1634 til 1640 fremvises på Rigsarkivet af arkivfuldmægtig Tove Glensdal. Foto: JV 16.1.2007.

te vej nordpå til den driftige by Ålborg, hvor han fortsatte forfattervirksomheden. I 1614 udgav han opbyggelsesbogen Memento mori. Det er: Kom i hue, du skalt døe”, som igen fortsætter med en længere opremsning af bogens indhold. Bogtrykkeren var nu Jochim Foed (i slutkolofonen latiniseret til Joachimo Pedano) i Rostock. Denne gang vendte tilegnelsen sig ikke til adelige velgørere, men til byens bedre borgerskab: ”Erlige, Viise oc Velfornumbstige Mend, udi den Lofflige oc Naffnkundige Kiøbstad Aalborg” og her nævnes så ved navn de to borgmestre og de 10 rådmænd og byfogeden, samt deres hustruer, og alle får denne karakteristik med på vejen: ”Mine gunstige gode Venner”. Han benævner sig nu ”Hans Hansen Skonning Indvonner udi Aalborg”.6 Og i tiden fremover bliver denne stavemåde af hans skånske herkomst den mest benyttede i bøgerne, når der ses bort fra forkortelser som ”Skon.”, ”S.” eller den latiniserede version i en bog trykt 1638 ”apud Johannem Johannidem Scanum”. Han har åbenbart også optrådt som forlægger, som det kan ses i Memento Mori-bogen. I slutkolofonen anføres, at bogen er udgivet på ”hans egen Bekostning og fuld endit den 15 Octob.” I andre tilfælde optræder han også som boghandler.7 Den litterære aktivitet i Ålborg kommer til udtryk gennem endnu en udgivelse fra 1614: Peder Låles ordsprog. Bogen synes ikke at være bevaret, men dens eksistens kendes gennem dateringen af forordet ”Datum Aalborg den 1. May. 1614. H.H.S.” i et optryk fra 1626.8 Forfatterskabet i Ålborg fortsætter 1616 med Anser Martiniana. Det er: Sanct Mortens Gaasz. Også denne udgivelse er blot kendt gennem optryk fra 1626.9 Trykstedet for førsteudgaven er ikke angivet, men er vel, som det havde været tilfældet med Memento-udgaven, Rostock. Og nu 6

Bogen trykt i oktav findes på Det kgl. Bibliotek: 5,-300, 8o samt på Statsbiblioteket i Århus i Boghistorisk Samling.

Det fremgår blandt andet af kolofonen i flere af bøgerne trykt i Århus: Larsen 1997 s. 57 (nr. 11) og s. 60 (nr. 27).

Denne udgave kendes kun i et enkelt eksemplar. Se Kjær & Petersen (udg.) 1979 s. 747. Udgiveren af Peder Låle-udgaven anser fejlagtigt, at udgaven er trykt af Skonning i Århus.

Bogen er indgået i Det kgl. Bibliotek 1970 efter køb på auktion fra en privatsamling i Oslo. Den var indbundet i et samlebind sammen Peder Låle-udgaven fra 1626– se note 8.

måtte myndighederne reagere. Ved at lade bogen trykke i udlandet har Skonning overtrådt den forordning, som kongen 23. januar 1617 i Skanderborg havde udstedt med forbud om, at ”danske bøger (der) paa fremmede och udi trycken ubenenfte steder gandse ucorrect opleggies” ikke må ”udi vore riger och lande indføris”. At sagen blev taget alvorligt fremgår af de missiver (se nedenfor), som 18. februar udsendes til alle landets lensmænd, landsdommere og biskopper med bud om i byerne og lenene at forkynde den kort forinden udsendte forordning.10 Skonning havde jo fået trykt sine bøger før udstedelsen af forordningen, men lensmanden i Ålborg, Manderup Parsberg11 (kendt som den der 1567 i en duel netop i Rostock havde hugget lidt af Tycho Brahes næse), har vel for en sikkerheds skyld ladet ham tiltale. Det måtte anses for noget uretfærdigt, og allerede 9. april 1617 blev der fra Kronborg, hvor kongen da opholdt sig, sendt et missive med besked om, at sagen skulle ordnes i mindelighed. Skonning skulle dog forlade Ålborg, hvor han ikke længere måtte bo, og ”nedsætte sig et andet sted i riget”.12

Skonning er nu fortsat til sit tredje jyske opholdssted, hvor han igen kom i forbindelse med byens bedre borgerskab. Han er åbenbart allerede ved ankomsten blevet ansat som klokker ved Domkirken. Det fremgår af det ovenfor citerede forsvarsskrift fra 1641, hvor han anfører, at han har nydt indtægten i ”henimod 25 år”.13 Samtidig eller nogle få år efter bliver han notar ved kirken. I en ansøgning til kongen af 8. august 1638 om blandt andet at få tildelt et ledigt præbende, opkaldt efter byen Sindig (se nedenfor), anfører han som et relevant punkt, at ”ieg haffuer næsten vdj 22 samfulde Aar 10

Secher (udg.) 1891-94 s. 491: Den fulde tekst; KB (1616-20) 1919 s. 123, 139 og 140; Kjær & Petersen (udg.) 1979 s. 747.

Tandrup 1982 s. 161-163.

KB (1616-1620) 1919 s. 164.

Hübertz 1845 s. 92, jf. s. 84.

tient domkircken och Aarhus Capittel for notario”.14 I forsvarsskriftet fra 1641 anføres, at han har ”værit i det hæderlig Capittel som Notarius juratus, vel en 18 Aar”.15 Hvis den sidste oplysning er den rigtige, må tidspunktet for ansættelsen sættes til 1623. I hvert fald har han nu, som i Ålborg, fået kontakt med indflydelsesrige kredse i byen. Især skal forholdet til biskoppen komme til at blive afgørende.

Brevet er gengivet ordret i Nyrop 1878 s. 22-23 (nr. 29), og med normaliseret retskrivning i Elkjær 1988 s. 14-15. På Nyrops tid lå brevet i Geheimearkivet: ”Aflev. Fra Dsk. Kanc. Skab 15, Nr. 61 Litr B”. i dag opbevares det i Rigsarkivet, Danske Kancelli, B. 160. Indlæg til registre og tegnelser.

Hübertz 1845 s. 88.

Nyt kapitel Indtægterne fra de to små kirkelige embeder har ikke været nok for den driftige mand, som vel nu både har fået kone og barn.16 Han har åbenbart sendt en ansøgning direkte til kongen om af få tilladelse til at oprette en skrive- og regneskole i byen. Den 7. januar 1623 blev der fra kongen, der da befandt sig i Skanderborg, afsendt et missive til lensmand, bisp, borgmestre og råd i Århus, at de skulle indsende en erklæring til kancelliet med oplysning om rimeligheden i at efterkomme ansøgningen fra Hans Hansen (Skonning er åbenbart ikke benyttet i skrivelsen).17 Netop skrivning og regning var forhold, som han havde forudsætninger for at undervise i, men hans interesse har muligvis ikke været så stor. Og vi hører ikke mere til sagen. Derimod fortsætter han sin litterære virksomhed, da han i 1626 lader genoptrykke to af sine udgivelser fra Ålborg-tiden – Peder Låles ordsprog (1614) og Anser Martiniana (1616).18 Det er sikkert ikke sket i udlandet, bortvisningen fra Ålborg taget i betragtning, men vel i København – hos trykkeren Jørgen Hantsch, der virkede i hovedstaden 1615-29.19 I Århus havde der ikke eksisteret et fast trykkeri, siden den lærde Poul Ræff 1531-33 havde trykt tre bøger med typografisk materiale, som efter hans død blev overtaget af en Roskilde-bogtrykker.20

Datteren omtaler han i det ofte citerede forsvarsskrift fra 1641: Hübertz 1845 s. 92.

KB (1621-1623) 1922 s. 520.

Se note 8 og 9.

Dette er foreslået af Elkjær 1988 s. 10-11.

Herom bl.a. i Larsen 1997 s. 55.

Trykkeriet Skonnings interesse for bogudgivelser er fortsat usvækket, og han beslutter sig for at oprette eget trykkeri. I dag kan dette forekomme som et ret overkommelig foretagende, men det var det ikke i Christian 4.s tid. – Som det er fremgået, skulle der kongelige tilladelser til mange offentlige aktiviteter, og herunder hørte også bogtrykkeri. Korrespondancen foregik naturligvis gennem kongens kancelli, hvortil ansøgninger sendtes, og efter en behandling sendtes svar i form af såkaldte ”åbne breve”. De indledes normalt med vendingen ”Gjøre alle vitterligt”, som efterfølges af et referat af ansøgningens forskellige punkter, hvorefter betingelserne for tilladelsen anføres. Normalt er de originale svarbreve bortkommet, men i kancelliet førtes der protokoller med mere eller mindre fuldkomne afskrifter. Der indledes ofte med en forkortelse – G.A.V. – af indledningsformularen. Afskrifterne indførtes i parallelle rækker landsdel for landsdel. De ”åbne breve” blev ført i, hvad der kaldtes Registre. De mere private (svar) breve i form af såkaldte ”missiver” til for eksempel de adelige lensmænd, blev indført i de tilsvarende Tegnelser, hvor der indledes med ”Vor Gunst tilforn”.21 I det åbne brev til Skonning, som kongen underskrev i København 25. juni 1632, har der været anført, at den kommende bogtrykker har ansøgt om, at han ”ville holde udj forne Aarhuus itt alminde21

Det meget omfattende materiale, der dækker perioden 1551-1660 er udgivet 1885-2006 i en statelig række under titlen Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre Forhold. Se C.F. Brickas Forord s. I-XI i udgivelsens indledningsbind 1551-1555 fra 1885.

ligt Thryckeri huor udj grædsche, latinsche, dancshe ocg thydsche Thungemaall kunde prendtis”. Tilladelsen gives nu på betingelse af, at han ikke må udgive værkerne før de ”af de høylærde Proffesoribus paa Universitetet udj i Vores Kiøbsted Kiøbenhaffn vorder revideret”.22 Det er åbenbart ikke fremgået af tilladelsen, at der her var tale om en ganske særlig sag set under en trykkerihistorisk synsvinkel. Århus-trykkeriet kom i en kort årrække til at fungere som det eneste i landet uden for København.23 Der kunne nu indkøbes trykpresse og typografisk materiel. Det er vel sket i Tyskland eller måske Nederlandene, hvor flere skriftstøberier kunne levere tidens nyeste typesæt. Han har sikkert også fået ansat passende uddannet medhjælp, som kunne håndtere sætning af de indkomne manuskripter. I 1633 kan de første bøger se dagens lys, to skuespil af Viborgpræsten Hieronymus Justesen Ranch (1539-1607): Samsons Fængsel og Karrig Nidding. Der er her satset på populære og letsælgelige værker. Ikke alle bøger og mindre tryksager fra trykkeriet er bevaret i kendte eksemplarer, og nogle få yderligere titler vil vel dukke op i arkiverne. Til sin død fik Skonning udgivet ca. 80 værker. Trykkeriet videreførtes af ”Hans Hanszøns Skonnings Effterleffuerske”, som det anføres i en bog fra 1651.24 Trykningen af den 480 sider store bog kan dog have været 22

KB (1630-1632) 1932 s. 833-34. Hele teksten i Brevbogen, som i dette tilfælde synes at være afskrevet in extenso, er gengivet i Elkjær 1988 s. 11 (i foto) og s. 12 i ordret afskrift efter protokollen Jyske Registre nr. 8 fol. 373b.

Se Dal 1982 s. 30.

Larsen 1997 s. 71 (bog nr. 80).

næsten færdig ved mandens død i april måned.25 Det ser nemlig ud til, at enken med enkelte undtagelser ikke har kastet sig ud i større opgaver, men mest har udgivet mindre tryksager som bryllupsdigte, nytårsvers og mindedigte. Det lykkedes dog at holde liv i virksomheden i fem år – til 1655.26 Derefter udkom der ikke bøger trykt i Århus før 1794, da Niels Lund efter flere års tilløb kunne udsende sit første værk.27 Skonnings faglige ambitioner som bogtrykker var åbenbart store, og allerede i 1633 ansøger han om tilladelse til at ”lade Kirkegradualen udgå på ny”. Det drejede sig om landets officielle melodisalmebog af Niels Jespersen, som første gang blev trykt 1573. Værket skulle forsynes med noder. I kancelliet var man noget betænkelig, og det anføres i svarskrivelsen dateret i Skanderborg 22. december 1633, at Skonning skal gøre sit yderste, for at den kan blive trykt korrekt. Men samtidig opnår han for bedre at få sine bekostninger dækket 10 års eneret på udgivelsen. Hvis nogen overtræder forbuddet, skal Skonning og kongen overtage bøgerne, halvdelen til hver.28 Staten skal også tilgodeses! Sådanne tidsbegrænsede privilegier optræder ofte i de kongelige breve. Der udgik mange skrivelser fra kancelliet hver dag, og i den aktuelle sag har man åbenbart glemt at anføre, at Skonnings trykprivilegium også skulle gælde hans andre udgivelser, så den 3. januar 25

I Domkirkens regnskab anføres 16. april 1651:”Alle Klockerne ringet for Hans Hanssen Klocher”. Det kan gælde hans begravelse eller markeringen af hans død. I gengivelsen i Hübertz 1845 s. 189 ses intet om udgift til ringningen, hvilket ellers ofte anføres.

Titlerne anføres i Larsen 1997 s. 71-75 (nr. 80-109).

Sejr 1937; Dal 1982 s. 79; Larsen 1997 s. 75.

KB (1633-34) 1936 s. 379-380

1634 udsendes endnu et åbent brev, hvor disse sikres på samme vilkår, som det anførtes i decemberbrevet.29 – Skonnings initiativ har åbenbart vakt interesse i København, hvor universitets lærere skulle kontrollere bogtrykkernes udgivelser. At man ikke tog let på sagen fremgår af den lange række sager, som er bevaret i ”Acta Consistorii”. Under den 20. november 1633 anføres det, at ”Bispen af Aars skal have Opsyn med Trykkeriet der sammesteds efter Hs. Majestæts Befaling, og kan hannem en Kopi af Kgl. Maj.s Brev under Notarii Haand tilskikkes”.30 Nu kan Skonning gå i gang med planlægningen af det store sangværk. Der skulle købes et ganske omfattende og varieret satsmateriel, herunder koralog mensuralnoder, og vi kan gå ud fra, at han selv er rejst til udlandet for at købe ind. I et svar til domkapitlet 15. december 1641 på en klage over embedsforsømmelse anføres, at han i forbindelse med oprettelsen af trykkeriet havde anset det for nødvendigt at gøre rejser til både ind- og udland, især da han også havde fået privilegium til at trykke gradualen.31 Det omfattende værk på 480 sider udkom efter flere års forberedelse i 1637 ”Prentet i Aarhus, Ord fra Ord, oc Linie paa Linie, lige effter den forige Gradual”, som var udkommet i København i 1606.

Papir og mølle 29

KB (1633-34) 1936 s.391.

Rørdam 1887-89 s. 207.

Hübertz 1845 s. 93, hvor sagen gengives i referat. – Svarskrivelsen skulle ifølge Hübertz findes i bispearkivet. Det opbevares i dag i Landsarkivet i Viborg.

Det har for Skonning været svært at skaffe papir til sine udgivelser. Dette var ikke nyt for bogtrykkerne, som siden den første danske bog var trykt i Odense 1482 var henvist til import fra det sydligere udland – indtil nogle få papirmøller blev oprettet i slutningen af 1500-tallet. Disse fik dog alle en kort levetid, deriblandt Tycho Brahes berømte papirmølle på Hven. Her blev der endda blot produceret til ejerens eget forbrug – og anlægget blev lukket i forbindelse med hans afrejse fra øen i 1597.32 Dermed ophørte for en tid denne for landet så vigtige industri. For Christian 4. var dette en uholdbar situation, men først med et initiativ fra Skonning kunne der nu i landet på ny produceres papir. Igen får vi kendskab til sagen via uddrag af svarskrivelserne i Kancelliets Brevbøger. Den 21. august 1635 udsteder kongen fra København et åbent brev til ”Os Elskl. Hans Hansøn Skoning Vdi Vor Kiøbsd Aarhus med hans consorter, at di der omkring paa en beleilig sted Vdi Aarhuess Stiffte paa Vor oc Cronens, Byens eller Capittel grund en Papirs Mølle maatte oprette”. Papir blev dengang lavet af udslidte klude, ofte kaldet lumper eller plunder, og for at sikre produktionen var det ønskeligt at opnå kongelig stadfæstelse på eneret på indsamling. Dette kender vi til fra for eksempel Tycho Brahes aktivitet med papirproduktion i 1590’erne. Nu får det århusianske konsortium eneret i 10 år på at drive møllen, og i samme tidsrum skal alle sælge deres lumper til ”Pa32

Vellev 2006.

pirs Companiet”, som til gengæld også er forpligtet til at købe, når de får tilbudt. Og så skal møllebyggeriet straks påbegyndes. Her træder kongens interesse for projektet tydeligt frem. Prisen for klude nævnes ikke, men i tilladelsen anføres, at indkøbet, som vel ofte foregik på landet, kunne betales ikke blot med penge, men også med nåle, spejle, bælter, synåle og knive. I brevet anføres det til slut, at lensmanden skal føre tilsyn med byggeriet. 33 Det åbne brev til Skonning suppleres naturligvis med et tilsvarende til lensmanden. Den 19. eller måske den 29. august 1635 udgår der et missive til Laurits Lindenov på Århusgård, hvoraf det fremgår, at han påser, at placeringen ikke kommer til at forårsage afbræk i andre landgildemøller.34 Vandkraften var jo en væsentlig energikilde, og ved landets åer kunne der ofte være mulighed for anlæggelse af flere mølleanlæg med vidt forskellige formål. Anlægget kom, som det senere er påvist, til at ligge ved Skambækken i skovene nogle hundrede meter syd for bygrænsen. Møllebyggeriet har naturligvis taget tid, og det ser ikke ud til, at Skonning fik indledt produktionen i 1635, men 2. marts 1636 får han kongelig bevilling til at trykke en bog for Holger Rosenkrans (15741642) på herregården Rosenholm lidt nord for Århus. Det drejer sig om det noget omstridte Fürsten Spiegel, som den lærde godsejer nu ville lade mang33

KB (1635-36) 1940 s. 208. Hele referatet er trykt i Nyrop 1878 s. 17-18 (= nr. 22).

KB (1635-36) 1940 s. 194. Referatet er trykt i Hübertz 1845 s. 70 med dateringen 29. august 1635, hvilket kan skyldes hans tolkning af en rimeligere rækkefølge af brevudstedelserne.

foldiggøre. Det er dog åbenbart Skonning, der skal sikre udgivelsen, og for bedre at få udgifterne dækket måtte bogen ikke eftertykkes i 10 år.35 Den udkom samme år på tysk med anførsel af den kongelige 10-årsbevilling. Og i dette sjældne tilfælde får vi oplysning om oplagets størrelse. Holger havde så travlt med sine litterære gøremål, at han havde overladt den omfattende økonomiske styring af ejendommen til sin hustru Sophie Brahe (1578-1646), og i hendes berømte regnskabsbog, der dækker årene 1627-40, optræder den 6. april 1636 en post: ”Hanns Schaaning i Aars for 600 tycke bøger att trycke 27 rdl. 1 ort 12 sk. - Suennen til dricke pennge 2 rdl”. Mon svenden, der modtager den ganske store betaling i drikkepenge, har arbejdet som trykker? – Samme dag indføres i regnskabet flere ganske dyre poster – der samlet udgør mere end tre gange beløbet til bogtrykkeren – på indbinding af bøger fra flere forskellige leverandører både i København og Århus. 6 leveres i fløjl, 24 i pergament.36 Her har Skonning ikke været økonomisk involveret. – Bogen blev ikke trykt på papir, der var produceret i Århus-møllen. Det har åbenbart vist sig, at indsamlingen af klude ikke blev så succesfuld som håbet, og den 8. november 1636 må kongen udstede et åbent brev til bønderne i Århus Stift for at få rettet op på forholdene. Heraf fremgår det, at der ”her udj Riiget shall findis stor brøst paa papiir och dett aff den Aarsag, att her icke findis Møller, som samme Verch kunde 35

KB (1635-36) 1940 s. 439-440.

Paulsen (udg.) 1955 s. 144.

driffue, da haffue Wj Naadigst beuilgett, att udj Voris Lehn Aarhuus en papiers Mølle maa oprettis, i lige maade Vore, Cronens och Geistlige bønder udj Aarhuus Stift huer aff Dennemb schall leffuere till forbemelte mølle en fier eller sex marck plunder.” Nu skal bønderne i Århusområdet altså levere råmaterialet, så produktionen kan forøges. Og som noget nyt anføres, at der på papiret nu må sættes et tegn, som i brevbogen angives som Christian 4.s kronede monogram. 37 Man kunne forestille sig, at mølleanlægget kunne levere tilstrækkeligt papir til bogproduktionen, men det var langt fra tilfældet. Skonning måtte også i årene fremover supplere med indkøbt papir. Det fremgår tydeligt gennem studier af trykkeriets udgivelser. Om møllens fortsatte drift bliver vi orienteret gennem referaterne i Kancelliets Brevbøger. I begyndelsen af 1638 opholdt kongen sig i Haderslev, og her svarer han på flere skrivelser, der er fremkommet vedrørende møllen. Den 7. februar 1638 sendes et missive til lensmanden på Silkeborg Slot, Christen Holck, at han skal modtage betaling af superintendent (biskop) over Århus Stift, Morten Madsen, med sine participanter for de to egetræer, som de har fået til stampetrug og mølleaksel.38 Der må vel her være tale om en udvidelse eller reparation af møllemaskineriet.

Samme dag – 7.februar – udgår der missive til

KB (1635-36) 1940 s. 728. Hele referatet er trykt i Nyrop 1878 s. 19 (= nr. 24). Referatet er indført i Jyske Tegnelser bd. 9 fol. 228a-228b.

KB (1637-39) 1944 s. 293-294. Hele referatet er trykt i Nyrop 1878 s. 21-22. Uddraget i Hübertz 1845 s. 71 er fejlagtigt dateret 7. februar 1636.

lensmanden Erik Grubbe på Århusgård, hvoraf det fremgår, at Niels Friis (død 1651) til Skumstrup, det senere Vilhelmsborg, har fratrukket vandet fra sin rette rende til ”Stort afbræk på både Papirmøllen, Kobbermøllen, Krudtmølle og kongens Stampemølle”.39 Skonnings Papirmølle har nu fået følgeskab af andre småindustrier. Den 8. februar 1638 sender konge et missive til Erik Grubbe og minder ham om, at han tidligere har fået befaling til, at bønder i hans len skulle levere for 4 eller 6 mark lærredslumper, men da der hidtil kun er leveret i ringe mængde, skal han påse, at forholdene afklares, og han skal udpege en bestemt mand i hvert sogn og hver by, som årlig skal indsamle mod betaling.40

Det sidste svarbrev vedrørende papirmøllen, der

udgik fra kongen under Haderslevopholdet, må betragtes som et skøde på anlægget. Der har åbenbart fra de ansvarlige i Århus været fremsendt en række breve – eller måske flere forespørgsler i samme skrivelse – som kongen besvarer i separate missiver og åbne breve. Den 11. februar 1638 udsendes et åbent brev,41 hvoraf det fremgår, at ”Doctor Matzen, M. Paasche Jensen och Hanss Hanssen Skoning, Canonici udj Vor Kiøbsted Aarhuus Aff os Vnderdanigst haffuer Verit begierindis, At de och deris Arffuinger maa bruge och niude den Papiirsmølle, som Wj Naadigst till forne haffuer bevilget dennem At opsette”. 39

KB (1637-39) 1944 s. 293.

KB (1637-39) 1944 s. 297.

KB (1637-39) 1944 s. 304. Hele referatet er trykt i Nyrop 1878 s. 22 (= nr. 28).

Derpå svarer kongen i brevet, at han ”bevuilger och tillader Forn. Trende Kannicher forn. Papiirsmølle att niude bruge och beholde for Euindelig Eiendomb”. Der knytter sig dog en betingelse til overdragelsen: de skal først tilbyde papiret til København til billig pris, hvis kongen ønsker det, ellers må det forhandles i riget, men ikke til nogen fremmed. Vi får her oplyst identiteten af Skonnings ”consorter”. Det drejer sig om biskop Morten Madsen og sognepræst ved domkirken Paaske Jensen. Alle karakteriseres som kannikker, hvilket nu ikke var tilfældet for Skonning, som blot beklædte de to mindre kirkelige embeder som notar og klokker, og aflønningerne her fik han ikke via et præbende. Men han har med sin kirkelige tilknytning måske følt sig som hørende til eliten.

Det lidt besværlige liv i Århus De tre ejere har nu kunnet se fremtiden trygt i møde. Salget af det producerede papir var sikret. Men for Skonning var situationen lidt anderledes. Hans private økonomi har ikke været den bedste. Og han tager i august 1638 turen ned til Kolding, for personligt at overrække en anmodning til kongens kansler Chr. Thomesen Sehested – en direkte henvendelse til kongen var på den tid utænkelig. Brevet opbevares – i en noget slidt tilstand – stadig i kancelliets arkiv på Rigsarkivet.42 Det indledes med en over42

DK, B. 160. Indlæg til registre og tegnelser. Hele brevet er gengivet i Nyrop 1878 s. 22-23 (= nr. 29). Jf. note 14. Side 2 i brevet er vist i foto i Sejr 1937 s. 20.

skrift på fire linjer (nogle bogstaver mangler i dag), der viser, at sagen primært drejede sig om møllen: ”Papirs Møllen wid Aa(rs An-)langende. Paa det vnderdan(igste) andragis”, og derefter anmodes i tre punkter om, at han omkring møllen kunne få bevilget græsgang til 2-3 køer, en lille have til kål, rødder og andre madurter, samt et lille stykke af den skov, som 1627-28 var ophugget mod møllen, så han kunne så sig en tønde korn eller tre til sine køer. Han ville så naturligvis betale landgilde. Men når han nu var i gang med en ansøgning, der knyttede sig til møllen, så kunne lejligheden passende benyttes til at fremføre nogle mere private ønsker. Og her udtrykker han sig i bredere vendinger. Hans residens i Århus, som er kirkens ejendom, er forfalden, og den burde istandsættes eller sælges. Derefter anføres, at han, som ovenfor omtalt, i 22 år har tjent kapitlet som notar, men en del af hans ringe formue er benyttet til trykkeriet og møllen, så nu ansøger han om det præbende ved domkirken, der var ledigt efter Anders Bertelsen. Sidste del af skrivelsen udgør en lang anmodning om, at ”H. Cantszler wilde were mig en god promotor herudi” og der sluttes med ”Kolding den 8. Augustj 1638. Paa det vnderdanigsten offereret aff Hansz Hanssön Skonning mupra”. Afslutningen er en vanlig forkortelse for det latinske manu propria, (skrevet) med egen hånd. I dag fremtræder ansøgningen foldet som brev med et udkast til svar på en af de blanke sider. Først den 19. januar 1639 synes der at være svaret fra kancelliet, ikke direkte

til Skonning men i form af et missive til lensmanden Erik Grubbe, som skal indsende en erklæring, om hvorvidt der kan bevilges den ønskede græsgang med videre.43 Vi ved ikke, om Skonning fik anlagt sit lille private landbrug (se dog nedenfor). Præbendet gik, som det ofte var tilfældet, til en kongelig embedsmand. 44 Det har – med henvisning til 1638-brevet – været anført, at Skonning nu var eneejer af møllen, men ret beset anføres det blot, at han for sig selv ønsker et erhverve noget jord nær møllen. Mon ikke det fælles ejerskab er opretholdt? Skonning var åbenbart en noget gesjæftig herre, og han har også haft et noget stridbart sind. Arbejdet med bogtrykkeriet og papirproduktion samt hans skribentvirksomhed har vel taget størsteparten af hans tid, og det er muligvis gået ud over hans indsats som notar og klokker. Han er åbenbart af rektor Jacob Knudsen, kannik ved domkirken, blevet anklaget for embedsforsømmelse i flere tilfælde, men også for at have rod i regnskaberne. I et langt og omstændeligt forsvarsskrift fra 15. oktober 1641 svarer han detaljeret på 7 anklagepunkter. Herunder benytter han lejligheden til at redegøre ikke blot for sine dispositioner, men han kommer også i flere tilfælde til at afgive væsentlige oplysninger om sit liv. Ovenfor er flere gange henvist til skriftet. Hertil kan suppleres om klokkerembedet, at det i 1641 ”med 43

KB (1637-39) 1944 s. 622.

Anders Bertelsen var 4.2.1617 blevet forlenet med præbendet. Skonning fik det ikke. Det gik mellem 21.10 og 21.11. 1640 til Dr. Peder Saxe: KB (1640-41) 1950 s. 304.

det øvrige blev ham frataget med Magt”.45 Men anklagerne slutter ikke her. Den 23. oktober havde lektor Søren Andersen i kapitlets navn ved to dannemænd også fremsendt en række beskyldninger, som Skonning svarer på i kapitlet 15. december 1641. Den omfattende sag er muligvis også nået kongen. I hvert fald sender kancelliet 7. maj 1642 missive til kapitlet, hvoraf det fremgår, at Skonning har sendt en ”supplikation” til kongen. Kapitlet skal, vel nu som den anklagede, snarest redegøre for sin rolle.46 Skonnings forhold til sine arbejdsgivere, kapitel og biskop, er i 1641 åbenbart kørt helt af sporet. Og nu kom endnu en sag ind i billedet, som langt overskyggede, hvad der hidtil havde udspillet sig af trakasserier i den lille købstad. Det drejer sig om den berømte sag, hvor bispens kone anklages for at have ombragt et barn, som hun havde undfanget med sin svigersøn.47 Den åbenbart kønne bispedatter Elline var i 1641 blevet trolovet med sognepræsten ved Vor Frue Kirke, Christen Buntz. Året efter blev han, vel som en forfremmelse, forflyttet til domkirken, og i juli 1643 kunne der fejres bryllup under stor offentlig opmærksomhed. Men i august måned blev der på domkirkegården fundet liget af et nyfødt barn indsvøbt i en damaskes-serviet med vævede bibelmotiver. Rygtet gik, at bispinden havde været gravid. Flere havde set hendes lidt for kærlige forhold til 45

Hübertz 1845 s. 92.

KB (1642-43) 1957 s. 122.

Sagen er gennem årene ofte blevet behandlet. Her skal blot henvises til Wingender 1981.

svigersønnen, og så rullede lavinen – med lensmanden Erik Grubbe som en aktiv part: han havde under sin kones sygdomsperiode vist påfaldende stor interesse for den unge bispedatter. Anklager blev fulgt af fængsling, forhør, dom og endelig genoptaget sag, som blev ført for højeste retsinstans, Herredagen i København. Her blev parret 1649 frikendt. Bispen var død allerede i oktober 1643. Kort tid efter blev Jylland besat af den svenske general Torstensson, og den celebre retssag gik i stå. Først flere måneder efter den berømte fredsslutning i Brømsebro 13. august 1645 kunne den fortsætte. Der blev ført vidner i den efterhånden gamle sag, og her har Skonning ikke holdt sig tilbage. Han havde fra domkirketårnets glamhul været vidne til de intime møder, som fandt sted i bispegården, der lå placeret lige syd for kirken. Som klokker havde han jo haft adgang til tårnet, men efter afskedigelsen i 1641 fra dette embede har han ikke haft officiel anledning til at stige til vejrs for at nyde udsigten. Tårnet brændte 14. maj 1642, se nedenfor, og han har vel nysgerrigt besigtiget skaderne, og i den forbindelse kan han uforvarende have gjort sine iagttagelser af forholdene i bispegården. Skonning opgav dog ikke uden sværdslag sin afskedigelse som klokker i 1641. Han klager til kongen over, at han for nogen tid siden er afsat, men nu hindres han af lektor Søren Andersen og rektor Jacob Knudsen i at arbejde, selv om de andre i ka-

pitlet ikke er ham imod. Den 18. juni 1646 sendes et missive til lensmanden og bispen, som skal indkalde parterne, så sagen kan blive belyst. Hvis Skonning klarer frisag, skal han genindsættes i sin stilling.48 Sagen var jo noget kompliceret, da der var ansat en ny klokker, Ove Ottesen, og han kommer til at fortsætte til sin død i 1649. Det hindrer dog ikke Skonning i stadig at kalde sig ”Klocker til Aarhus Domkircke”, som det ses i et mindedigt over lensmanden Erik Grubbes hustru, han udgav 1647.49 I 1649 får han endelig sit gamle embede tilbage. Men klog af skade får Stiftsøvrigheden ham til 15. december at underskrive en erklæring, hvor han anerkender at fratræde igen, hvis han ikke fuldt ud overholder sine forpligtelser, som ikke blot drejer sig om klokkeringning. Nu opregnes en hel liste af arbejdsopgaver. Han skal hver søndag under prædikenen gå med tavlen og straks lægge kollekten i blokken, kirken skal lukkes om sommeren klokken syv og om vinteren ved mørkets frembrud – og en del mere. 50 Efter afskedigelsen som klokker og notar i 1641 er Skonning fraflyttet sin klokkerresidens, og han har nu på fuld tid måttet ernære sig som papirmager og bogtrykker – til dels af egne værker. Den 24. maj 1642 slog lynet ned i domkirkens tårn. Det høje spir brændte ned, og allerede et par måneder efter kunne Skonning, som jo var velkendt med tårnets 48

KB (1646) 1987 s. 226-227.

Larsen 1997 s. 66 nr. Ar 56. – Digtet på 8 blade findes i fotokopi på Lokalhistorisk Samlonmg i Århus.

Uddrag af erklæringen er gengivet i Hübertz 1845 s. 138-139.

indretning, udsende en trykt beretning på 16 sider i tidens svulmende sprog. Der sluttes med ”Skreffvit i Aarhuss udi min ny Pathmo, den 26. Julij 1642”.51 Han er vel nu flyttet fra sin ydmyge embedsbolig, som han i 1638 klagede over, og nu bor han på et sted, som han åbenbart med slet skjult tilfredshed sidestiller med stedet i Johannes Åbenbaring 1,9: ”Jeg, Johannes, jeres broder, som er fælles med jer om trængselen, og kongedømmet og udholdenheden i Jesus, jeg var på den ø, som hedder Patmos, for Guds ords og Jesu vidnesbyrds skyld”. Skonning har vel nu i større grad haft behov for at markere sig som borger i byen, og som det er omtalt ovenfor, afgiver han 19. januar 1643 borgered.52 I protokollen opgives ikke nogen stillingsbetegnelse, men mon ikke trykkerivirksomheden har været udslagsgivende. Forholdet til de kirkelige myndigheder efter 1641 er altså ikke det bedste, og han er fortsat bitter over sin afskedigelse. Hans forhold til byens civile styre kommer nu åbenbart i focus. I 1647, udsendte han et omfangsrigt værk: Taxste-Bog, omtalt nærmere nedenfor. Bogen blev, som det var tilfældet med en af udgivelserne fra Ålborgtiden, tilegnet ”Erlige wise, Velacte oc Fornæmme Mænd, Borgemester oc Raad vdi Aarhus nemlig (her opregnes med navns nævnelse de to borgmestre og de seks rådmænd) med sampt deris K. Hustruer ?ndstendis 51

Den lille bog er 1927 ved Aarhuus Stiftsbogtrykkeie genuudgivet i faksimiletryk med forord af V. Grundtvig.

Se note 2.

Lycke, timelig oc ævig velferd baade til Liff oc Siel Amen”. Og ikke nok med det. I det lange og citatfyldte forord kommer han hen mod slutningen igen ind på sin afskedigelse: ”Oc endog, jeg formedelst Mackten, mere end med Retten, bleff Casserit for nogle Aar siden, aff Residentibus som oc residerede her hos Domkircken, fra min ringe bestilling oc mit arme Alderdoms Brød fratagit, uden nogen Dom eller nogen Beviszlig Aarsage”. Udgivervirksomheden fortsatte efter afskedigelsen 1641 med nogenlunde ensartet tempo, hvilket fremgår af de ganske mange bevarede titler.53 En fast indtægtskilde er de ofte omfangsrige ligprædikener over adelige, men også lejlighedsdigte spiller en vis rolle. Hans kontaktflade til velstående grupper i samfundet var ganske stor. Dertil kommer hans eget forfatterskab, som er påfaldende mangesidigt.54 Der er gennem årene skrevet en del om både hans forfatterskab og trykkerivirksomheden. Her skal blot henvises til den fine sammenfatning Bogtrykkeren Hans Hansen Skonning, som Kjeld Elkjær (under medvirken af Leif Dehnits) udgav med en oversigtlig publikationsliste i 1988, samt Grethe Larsens beskrivelser i katalogform af hele trykkeriets produktion, der udkom 1997 i bind 3 af værket Danske Provinstryk 1482-1830. Her optræder bøger og småtryk nummereret kronologisk fra 8 til 109. De standardiserede beskrivelser af hver enkelt publikation indledes med angivelse af forfatternavn efterfulgt af titelbladenes 53

Se Larsen 1997 s. 55-75.

En kort biografi med opremsning af hans litterære produktion kan findes i Ehrencron-Müller 1929 s. 367-370.

ofte meget lange tekst. Og derefter følger en række væsentlige boghistoriske oplysninger som impressum, sidetal, typografisk beskrivelse, forfatterens/ udgiverens/oversætterens stillingsbetegnelse, andre udgaver. Der sluttes af med bibliografiske henvisninger og lokalisering. Det fremgår her, at alle titler allerede var opført i Bibliohteca Danica, der udkom i fem bind 1877-1931. Beskrivelserne bygger på selvsyn af de enkelte tryk, som de optræder i Det kgl. Bibliotek i København eller i sjældnere tilfælde i Karen Brahes Bibliotek i Odense. Eksemplarer i andre biblioteker, som Statsbiblioteket i Århus, anføres ikke. Angivelserne af opstillingssignaturerne gør det let at fremskaffe de enkelte titler fra Det kgl. Biblioteks hylder. Mange af udgivelserne er i dag ganske sjældne. For at få et indblik i titelbladenes tidstypiske opsætning vises her en række af værkerne, som opbevares på Statsbiblioteket i Århus.

Møllerne ved Skambækken – Århus industris vugge Det kan undre, at den bogligt lærde Skonning turde kaste sig over det for ham helt uvante projekt at få opført en papirmølle, men han har allerede via arbejdet i sit trykkeri opnået en del tekniske færdigheder, som nu kunne komme ham til gode. Trykpresserne, som han vel i 1632 har købt færdige i Tyskland, skulle opstilles og løbende vedligeholdes. Tre år senere,

1635, måtte han med papirmøllen indrette sig med et fra grunden nybygget produktionsanlæg.

Men han var ikke den første, som fik ideen til

at lave papir i området. Den 16. maj 1585 havde Manderup Parsberg på Århusgård fået brev fra kongen, at en papirmager Casper Preskel har ønsket at anlægge en papirmølle i lenet.55 Sagen har åbenbart kongens interesse. Hans egen mølle ved Hvidøre nord for København var nedlagt i 1583,56 og landet måtte igen importere al papir fra udlandet. Vi hører dog ikke mere til den ellers ukendte Preskel, og der går 50 år, indtil Skonning får sin kongelige tilladelse. Men først skulle et passende sted med vandkraft findes. Af missivet fra 19. august 1635 fremgår det, at placeringen af møllen dengang ikke var besluttet, men der var flere muligheder: På jord ejet af kronen (d.v.s. staten), byen eller kapitlet.57 Skonning har naturligvis ønsket en placering nær Århus, og valget faldt på den nuværende Varnabæk eller Skambæk i Holme Sogn kort syd for den lille katedralby. Her ejede kronen egnede skovarealer, som vel for en dels vedkommende var overtaget fra kirken efter reformationen i 1536. Vandkraften i bækken har vel også i middelalderen i flere tilfælde været udnyttet til mølledrift. Derom beretter de skriftlige kilder dog ikke meget. I den såkaldte Århusbog, et omfangsrigt manuskript med afskrifter af Århus domkapitels 55

KB (1584-88), 1906 s. 262; hele udtoget er trykt i Samlinger til jydsk Historie og Topografi bd. 8, 1880-81 s. 145.

Vellev 2006 s. 330-331.

KB (1635-36) 1940 s. 194.

mange middelalderlige breve får vi dog kendskab til et enkelt mølleanlæg. I bisp Ulriks statutter for kannikesamlaget fra 23. august 1427 med tilhørende meget summariske jordebog gives der oplysninger om, hvad kapitlet ejede. Her omtales under det tredje præbende en molendinum Skandbek (Skandbæk Mølle), som giver 14 øre (XIIII oris).58– Møllen har vel også været i funktion i reformationsåret 1536, og den har som kapitelgods sikkert også i årene efter været en vigtig indtægtskilde for det i juridisk forstand fortsat eksisterende kapitel. Om ejerforhold og eventuelt salg giver de bevarede skriftlige kilder dog ingen sikre oplysninger. Den 10. marts 1573 fik lensmanden på Århusgård, Bjørn Andersen, af kongen besked om, at Skambecks Mølle skal nedbrydes, da folkene der nedhugger krattet og ødelægger ørredfiskeriet.59 Mon ikke det er møllen fra 1427, som stadig er i funktion? Om ordren effektueres får vi ikke besked. I 1592 gives der tilladelse til, at Anders Possin fra Århus Mølle måtte bygge en ny mølle i Thors Skov nær Havreballegård (det senere Marselisborg).60 Omkring 1600 ejes en Schambech mølle af kronen. Den nævnes i ”Jordeboug paa aarhwsgaardt” for 159958 Århusbogen er et pergamenthåndskrift, som fra Kristian Rantzau kom til Universitetsbiblioteket i København, hvor det er indført under ”Ex donatiorum variorum 53 fol. Det indeholder afskrifter af en lang række adkomstbreve og andre dokumenter, som er uvurderlige til belysning af domkirkens middelalderlige historie. En oversigt over manuskriptets indhold kan ses i Repertorium bd. 4, 1906-1912 s. 45-46. Statutterne fra 23. august 1427 med opregning af 10 præbender i det helt omorganiserede domkapitel er trykt 1786 i Scriptores Rerum Danicarum bd. 6 s. 468-470. Til hvert af præbenderne er deres tillagte gods opregnet meget summarisk med også korte angivelser af landgildeydelser. Det tredje præbende har navn efter Lime Kirke. Som indtægt anføres i manuskriptet blandt andet ”molendinum Skandbek pro XIIII oris”. I den trykte udgave fra 1786 s. 459 er dog navnet på møllen ”Skandbek” ved en fejl udeladt. Ved korrekturlæsning i nyeste tid er dette samt en række mindre fejllæsninger med blyant blevet indført i eksemplaret af Scriptores på ”Institut for Navneforskning” på Københavns Universitet. For denne henvisning takkes lektor Peder Gammeltoft. Udeladelsen af navnet kan muligvis have været medvirkende til, at møllen ikke har været inddraget i den ældre forskning. Møllen synes ikke at være opført i Domkapitlets senere jordebøger, som grundigt er undersøgt af Poul Rasmussen. Jf. Rasmussen 1972 og Rasmussen 1975 med omfattende registre. – Erik Ulsig behandler i sin ”Århusundersøgelser – under det Det nordiske Ødegårdsprojekt” fra 2004 kort (s. 51 ff.) jordebogsoplysningerne, men fokus på underøgelserne udgjorde her Hasle Herred. 59

KB (1571-75) 1898 s. 236.

KB (1588-92) 1908 s. 815.

1600.61 Mon ikke det drejer sig om Possins mølle, som sønnen Mikkel overtog i fæste 1602 sammen med Århusmøllen. Den omtales i fæstebrevet som ”den anden lille mølle”.62 Den har sikkert fungeret som melmølle, indtil møllen inde i Århus 1636 fik privilegium på at male korn for de nærmestboende.63 I 1638 omtales i forbindelse med sagen mod Niels Friis en kongens stampemølle som en af de nu fire møller ved bækken.64 Det er vel melmøllen, der har skiftet funktion. Sikre kan vi ikke være. Det er i dag ikke altid muligt klart at sætte de ofte kortfattet overleverede ejer-, fæste- og forleningsoplysninger om de fire bækmøller i relation til bestemt anlæg. Den 7. maj 1556 overdroges en del af kronens gods syd for Århus i Thors Skov indtil ”Skidenpytbækken” og ”Skambech Mølle” til Gunde Rosenkrantz. Da var papirmøllen ophørt med at fungere.65

Skambækken egnede sig åbenbart til mølledrift, og i 1600-tallet oprettes der, som det ovenfor flere gange kort er blevet nævnt, en række industrimøller ved det lille vandløb, som har sit udspring i mosearealerne ved Lyseng. Herfra løber vandet ca. to km mod nordøst og ender i havet tæt ved det nuværende Varna. På det første stykke af forløbet har faldet ikke været tilstrækkeligt til mølledrift og de omgivende arealer var for flade, men ca. en km fra kysten æn61

Kousgård Sørensen 1987 s. 102.

KB (1596-1602) 1913 s. 762.

Jensen 1957 s. 45 med note 4 med henvisning til yderligere litteratur.

Se note 39.

Kronens Skøder xxxx

dres situationen markant, da vandes her ledes ned i en smal slugt med stejle sider. Gennem en opstemning ville der let kunne etableres en passende stor mølledam. Navnet på vandløbet har oprindelig lydt Skandbeck (sikkert med betydningen vanære eller forvirring i forleddet, og ikke kort som det ofte siges). Sådan optræder det som ovenfor nævnt 23. august 1427 i den såkaldte Århusbog.66 1573 er det blevet til Skambeck,67 i Markbogen 1683 til Schanbeche,68 og i dag hedder vandløbet Skambækken eller Varnabækken. Men Skonning var jo blot en blandt flere, der havde fået øjnene op for stedets muligheder. Som det sås af kongebrevet 7. februar 1638 til Erik Grubbe, lå der tre år efter den opnåede tilladelse til byggeri af papirmøllen fire møller ved bækken.69 Den længst inde i landet var Skonnings mølle. Derefter kom en krudtmølle anlagt med kongelig bevilling af 18. maj 1637 til to Århus-borgere.70 Her ligger i dag ved den stadig eksisterende mølledam restauranten Thors Mølle. Lidt længere nede ad strømmen lå en kobbermølle, hvis grundlæggelsestid vi ikke kender, men den kom med skiftende lejere til at fungere i ganske mange år. I 1688 hed lejeren Abraham Kobbersmed.71 I dag ses på stedet rester af volde og render fra anlægget, som i 1837 efter en lang stilstandsperiode blev forsynet med en kradsuldsmølle 66

Kousgård Sørensen 1987 s. 102.

Se note 59.

Kousgård Sørensen 1987 s. 102.

Se note 39.

KB (1637-39) 1944 s. 129.

Jensen 1959 s. 36 med note 111 med henvisning til yderligere litteratur.

med navnet Nymølle.72 Den sidste af 1638-møllerne var Possins melmølle, der efter 1636 var omdannet til en stampemølle, som vel dengang som senere i århundredet og helt til 1820’erne blev benyttet af byens feldberedere i forbindelse med garverivirksomhed.73 I 1829 ændres funktionen til klædestampning, og med annonce i Aarhuus Stiftstidende 30. december 1829 fastslås det nye navn Varna efter en bulgarsk fæstning ved Sortehavet.74 I dag er navnet knyttet til arkitekt E.C. Achens flotte pavillon fra 1909, som ligger lidt nord for bækkens udløb. – Alle de fire nævnte møllesteder kom i midten af 1800-tallet til at fungere som kradsuldsmøller under den driftige Århusfabrikant Marcus Bech (1787-1863).75 Men tiden var efterhånden løbet fra denne form for energiudnyttelse. Anlæggene forfaldt og blev nedrevet. I dag vidner tre opstemmede mølledamme og mere eller mindre tydelige arkæologiske spor i terrænet om, at her lå Århus’ industris vugge. Indledningen kan med nogen ret henføres til anlæggelsen af papirmøllen i 1635. Det fremgår ikke, om Skonning udnyttede et ældre anlæg på stedet, og om indretningen af bygninger med stampeværk med tilhørende øseanordninger, presser og tørrerum fortæller de skriftlige kilder næsten intet.76 Blot oplyses det 7. februar 1638, at møllekonsortiet skal betale for de to egetræer til 72

Jensen 1959 s. 36 med note 118.

Jensen & Jensen 1974 s. 58-59.

Jensen & Jensen 1974 s. 59 med note 42.

Jensen 1959 s. 41-49.

Om indretning af papirmøller omkring 1600 se Vellev 2000 og Vellev 2006.

mølleaksel og stampetrug, som var erhvervet i skovene ved Silkeborg. Udsteder af regningen var lensmanden på Silkeborg Slot.77 Det har åbenbart ikke været muligt at finde egnede store træer nær Århus. Et tilsvarende træproblem kender vi til i relation til anlæggelsen af Tycho Brahes papirmølle på Hven. Den 19. marts 1590 skrev Christian 4. til Kirstine Lindenov, som efter sin mands død 1586 bestyrede Herrisvads Kloster Len i Skåne, at hun til Tychos ”Stampe-Thrug udi hans Papirsmølle” skulle ”foruise paa the Steder i Skouffuen, som hand samme Eeg, ther thil duelig er, kand bekomme”.78 Stedet for udvælgelsen var nok ikke tilfældig. Kirstine Lindenovs mand, Sten Bille, som også var Tycho Brahes morbror, havde ca. 20 år forinden netop nær Herrisvad anlagt landets første papirmølle.79

Skrivepapiret Det papir, som blev produceret i den nyopførte mølle i skoven syd for Århus, skulle vel primært bruges i Skonnings eget trykkeri. Men i forbindelse med at konsortiet 11. februar 1638 får skøde på stedet, anføres det, at både kongen og andre skal have mulighed for at købe det til rimelig pris.80 Papiret er åbenbart allerede tidligt blev spredt over hele landet, og nu er vi så heldige, at vi kan efterspore det i både 77

BK (1637-39) 1944 s. 293.

Nyrop 1878 s. 10.

Vellev 2006 s. 330.

Se note 41.

trykte bøger og i håndskrevne akter opbevaret i biblioteker og arkiver. Som det var vanligt, forsynede Skonning sit papir med et vandmærke, og som det fremgår af kongens åbne brev af 8. november 1636, fik han tilladelse til at bruge Christian 4.s kronede monogram.81 Interessen for historisk papir havde i slutningen af 1800-tallet resulteret i, at Gehejmearkivet i København på den nordiske industriudstilling 1888 i København fremviste ”235 Prøver paa Skrivepapirsorter, brugte af den danske Administration fra det 15. til det 19. Aarhundrede, deraf 155 fra danske og norske Fabrikker”, som det anføres i den lille trykte fortegnelse.82 Det udstillede papir opbevares stadig på Rigsarkivet (som Gehejmearkivet skiftede navn til i 1889) sorteret efter papirmøller med udgangspunkt i fortegnelsen udarbejdet af den senere rigsarkivar V.A. Secher (1851-1918). For at studiet af de enkelte møllers produktion kunne fremmes, udgav kaptajn T. Lassen i 1922 en lille bog i tværformat med tegninger af vandmærkerne i den historiske samling på Rigsarkivet.83 Teksten udgjorde blot den fra 1888-fortegnelsen kendte oversigtlige fortegnelse. Herved var et vigtigt og grundlæggende arbejde gjort, og i årerne fremover blev Lassens værk benyttet i utallige papirhistoriske studier, både i Danmark og i udlandet. Der indledes med møllen i Århus, hvor der som en introduktion anføres årene 81

Se note 37

Rottensten & Waaben 1987 bd. 2 s. 16.

Lassen 1922. Tegningerne fremtræder med en klar streg, der på en noget forenklet, og dermed også lidt misvisende, måde gengiver mærkernes form. Kædeafstand og netlinieantal vises ikke, som det senere bliver normen i katalogværker med vandmærketegninger. Se bl.a. Rottensten & Waaben 1987 bd. 1 s. 28-32 .

for privilegiet (1635) og tilladelsen til at benytte det kronede C4 i papiret (1636). Der vises fire tegninger med vedføjet angivelse over de år, da papirerne var i anvendelse: C4 (1641-42) og C4 suppleret med et jægerhorn (1648). Derefter kommer to næsten ens tegnede mærker med et kronet hjerte, hvori et F3 (1648 og 1650-52). Møllen fungerede jo nogle få år efter Christian 4.s død i 1648. Sammenkoblingen mellem det fundne papir med det kronede C4 og Skonnings mølle optræder allerede i den klassiske publikation fra 1878 af industrihistorikeren C. Nyrop: Strandmøllen. Aktstykker til Oplysning om den danske Papirproduktion med Strandmøllen som Midtpunkt. Her gengives mærket i tegning, og det anføres, at det er fundet i Gehejmearkivet i arkivalier fra 1640’erne fra de dengang danske Skånelande.84 En tiltrængt justering af danske vandmærkeforekomster blev gennemført i forbindelse med, at den imponerende hollandske skriftrække Monumenta Chartæ Papyraceæ Historiam Illustrantia i 1978 var kommet til Norge og Danmark.85 I rækkens bind 14 skrev Det kgl. Biblioteks ledende konservator Ove K. Nordstrand (1929-2001) om det danske papir, og i den forbindelse justeredes Århus-listerne med tilhørende tegninger fra Lassens 1922-værk. Mærkerne med F3 blev nu flyttet til den skånske mølle Stackerup, hvilket også blev tilfældet med C4-mærkerne 84

Nyrop 1878 s. XIV-XV.

Den imponerende publikationsrække blev indledt i 1950. Det sidste bind, bd. 15, udkom i 1994.

med det tilknyttede jagthorn. Derimod fremdroges flere eksempler på det kronede C4, der stadig blev tilskrevet Skonnings mølle. De er alle fra østdanske arkivalier.86 – Skonnings bøger konsulteredes stadig ikke. Først med de fornyede vandmærkeundersøgelser, som siden 1977 blev gennemført af konservator Birthe Rottensten (Konservatorskolen i København, 1942-1985) og arkivar på Rigsarkivet Ebba Waaben (og lærer i papirhistorie på Konservatorskolen, 1921-1992), blev nye detaljerede undersøgelser indledt. Med udgangspunkt i omfattende gennemgange af arkivalier i Rigsarkivet blev nu registreret og tegnet en lang række for en stor dels vedkommende helt nye mærker. 1986-87 kunne de offentliggøre resultaterne i to vægtige bind: Danske Vandmærker & Papirmøller 1570-1695. Og nu blev det ikke uventet afsløret, at de mærker med det kronede C4, som hidtil var tilskrevet Århus-møllen, alle måtte henføres til møllen i Stackerup i Skåne. Den havde 1637 fået bevilling fra Christian 4. og som Skonning fået tildelt et ”tegn”. I kancelliets kopibog er pladsen til tegnet ikke udfyldt, men fund i en lang række østdanske arkivalier viser, at det må være identisk med den type af det kronede C4, som hidtil havde været tilskrevet Skonning.87 – Samtidig lykkedes det i en række arkivalier med østjysk proveniens at finde et kronet C4, der kunne passe på en produktionstid, 86

Fiskaa & Nordstrand 1978 s. 309-311 med vandmærker nr. 30-31 og 34-37.

Rottensten & Waaben 1987 bd. 2 s. 115.

der svarede til Skonnings.88 – Men stadig blev Skonnings egne bøger, bortset fra et enkelt tilfælde, ikke konsulteret. Det ”nyfundne” mærke optræder på skrivepapir i blandt andet lensregnskaber, kæmnerregnskaber og breve. Og nu viste det sig, at Skonning har benyttet to udgaver af det kronede C4: en stor, ca. 7 cm høj, med et flot komponeret C4, og en lidt mindre, ca. 5 cm høj, med en ofte lidt sjusket linieføring. Kronen i dette mærke afsluttes med en lille krølle. I Rottensten og Waabens katalogværk er udtegnet 28 varianter (nr. 53-80). En del fremtræder ganske slidte, hvilket vanskeliggør studiet af for eksempel eksistensen af formpar. Det har nemlig vist sig, at papirmagerne normalt til en produktion har fået fremstillet to ens forme, hvorved tempoet ved øsningen kan øges. Som eksempler på vandmærker i det (skrive)papir, som blev fremstillet, skal her gengives nogle fotografier, der bedre end ofte lidt forenklede aftegninger viser ikke blot papirets struktur, men også den måde mærket er formet og syet på netbunden. Ved at undersøge/fotografere papir benyttet i breve og protokoller opnås (ofte) den fordel, at vandmærket kan iagttages i sin fulde udstrækning, da det ikke er delt af bøgernes fals eller beskåret ved indbindingen. Det store C4-mærke er til nu blot registreret i ganske få tilfælde på (skrive)papir. Den 1. marts 1639 sendte biskop Madsen brev til kongens kansler. 88

Rottensten & Waaben 1987 bd. 2 s. 106-113 med tilhørende illustrationer.

Midt på den ene side af det til forsendelse foldede og forseglede ark ses det flot formede C4. Papiret måler ca. 32×38 cm svarende til øserammens størrelse. Den lille udgave af C4-mærket er dukket op i langt flere tilfælde, og det ser ud til, at det fortrinsvis sker i 1640’erne. I de omfattende protokoller, som byadministrationen i Århus og lensmændene i Østjylland førte i den omtalte periode, optræder ofte papir med den lille vandmærkeversion forsynet med krøllen over kronen. Det ses for eksempel i den omfattende jordebog fra Århusgård 1648-49 ført som bilag til årets lensregnskab89 samt i Århus bys kæmnerregnskab 1646-47 og 1647-48.90 Papiret måler ca. 32,5 × 39,5 cm. Mon den ovenfor omtalte tilegnelse af Taxte-Bogen fra 1647 til borgmestre og råd skal ses i sammenhæng med, at hans papir nu dukker op i byens arkiver?

Brug af indført papir Man kunne nu forestille sig, at Skonning i sine breve har benyttet eget papir, men i de to tilfælde, som det til nu er lykkedes at identificere i arkiverne, har det vist sig, at han har brugt papir af anden herkomst. Papiret til ansøgningen, som han skrev i Kolding 8. august 1638, er forsynet med et flot mærke i form af en tretårnet bygning flankeret med bogstaverne H og B. Denne papirtype synes han ikke at have benyttet 89

Rigsarkivet …

Erhversarkivet i Århus: Århus Købstad, R II: Kæmnerarkivet. 1634-1885.

i sit trykkeri. Papiret er produceret i en til nu ikke identificeret papirmølle, som Gerhard Piccard i sin temabog Die Turmwasserzeichen fra 1970 placerer i Nordtyskland. Et identisk vandmærke gengiver han i tegning efter et brev dateret netop 1638 i Dorpat/ Tartu i Estland.91 Mon Skonning har købt sit tysk producerede papir under opholdet i Kolding? I det lange forsvarsskrift fra 15. oktober 1641 forestiller vandmærket en bredbuget krukke under en fantasifuld geometrisk figur, som krones af et liggende månesegl. Dette mærke i forskellige noget afvigende udformninger genfindes i papir brugt i en del af Skonnings bøger, blandt andet to som blev trykt i 1639 (bl.a. opbevaret på Statsbiblioteket i Århus og Lokalhistorisk Samling i Århus): en ligprædiken af Hans Michelsøn over Barbara Frisz samt i hans egen Mirabilia Naturalia Eller Natur Wunder. Dette papir har Skonning skaffet fra en udenlandsk mølle, men ikke fra det nærtliggende Tyskland. Studier i gængse oversigtsværker peger på, at det aktuelle papir stammer fra Frankrig, nærmere bestemt Normandiet eller Bretagne.92 Herfra kendes møller, der i begyndelsen af 1600-tallet benyttede utallige versioner af krukkemærket, mange kronet af halvmånen. På bugen er anbragt forskellige bogstavkombinationer. Produktionen har været ganske omfattende, og da papiret blev solgt billigt, har eksporten været stor. På de ne91

Piccard 1970 s. 14 og 65 samt mærke nr. 319.

Krukken (fransk Pot) optræder allerede før 1600 i mange versioner i fransk papir. Se C.M. Bricquet klassiske værk Les Filigranes fra 1907 med nye udgaver 1923 og 1968. Krukkemærkerne i tegning med tilhørende beskrivelser i Bricguet 1923 bd. 4 s. 624 ff. Alle mærkerne her er fra tiden før 1600. – I Heawood 1950 er en lang række krukkemærker fra tiden efter 1600 vist. Side 143-145 er opregnet numrene 3536-3694, mange med måneseglet. Dateringerne angives til 1596-ca.1665-80. En stor del af pottemærkerne er registreret i bøger trykt i London. En henføring til papirmøller i Normandiet og Bretagne kan ses i Lindberg 1998 s. A195 nr. 664-672, jf. s. 13 (fig. 1) og s. 45-46.

derlandske handelsskibe er det bragt til England, og vi finder det også i Finland.93 I Århus var Skonning ikke den eneste, der benyttede det franske ”krukkepapir”. Det fandt også anvendelse i byens lokale administration. I ”Aarhus Byes Regnskab 2.1.16402.1.1641” ses en version med bogstaverne BO (eller PO) på bugen.94 Kommende vandmærkeundersøgelser vil sikkert vise, at ikke blot Skonning, men også andre danske bogtrykkere i stor udstrækning benyttede det populære franske papir. Der foreligger her et tema, som til nu stort set ikke har været behandlet af de danske papirhistorikere.

Papiret i Skonnings bøger Som det ovenfor er nævnt flere gange, har papiret i de bøger, Skonning og hans enke fik trykt, hidtil ikke været genstand for nærmere undersøgelser. Et sådant projekt blev indledt i 1996 ved lektor på Konservatorskolen i København, Ingelise Nielsen, og undertegnede. Hidtil er mærkerne i alle de ca. 100 bevarede bogtitler blevet undersøgt, og mærkerne er tegnet af Ingelise Nielsen, og nu viser det sig, at langt fra alle bøger er trykt på papir fra hans egen mølle. Undersøgelserne er endnu ikke afsluttet. Især vil arbejdet med at identificere de udenlandske mærketyper kræve ganske omfattende studier. Også sammenlignende undersøgelser af flere eksemplarer 93

Lindberg 1998 s. 46-49 med mærke 657-677. Mærkerne med halvmåne, 664-667, er i Finland fundet i papir brugt 1620’erne og 30’erne.

Erhvervsarkivet i Århus: Århus Købstad, R II: Kæmnerarkivet. 1634-1885.

af samme bog vil kunne bidrage til at få indblik i trykkeriets arbejdsgang. Det har nemlig vist sig, at manglen på papir ofte har resulteret i, at flere typer har måttet tages i anvendelse i samme udgivelse. Det er således tilfældet med den bog fra 1639 Mirabilia Naturalia, nævnt ovenfor, hvor det franske papir var anvendt. Men her har Skonning til dele af bogen også benyttet sit eget papir forsynet med det store C4. Der har endnu ikke været lavet tekniske undersøgelser af de udgaver af papiret, der blev anvendt dels til breve og protokoller, dels til hans trykte bøger. Men ved en umiddelbar visuel iagttagelse tyder intet på, at for eksempel limning eller presning har været udført forskelligt. Som et eksempel på, hvor Skonning benyttede sit eget papir i hele værket, skal her anføres forfatterens eget ovenfor omtalte 256 sider store opslagsværk med den typisk lange titel Taxste-Bog. eller Wisse vdregning paa alle Species, som Rug , Biug, Hauffre, Smør, Honning, Faar, Lam, Giesz, Høns, og andet mere som findis i Kongens oc Adelens Jordebøger til Landgilde indførd osv. fra 1647. De mange lister med ofte komplicerede omregninger af de utallige typer ydelser, som de optræder i tidens jordebøger, har været en for samtiden meget nyttig håndbog. Da bogen er trykt i kvart format oblongata, det vil sige i tværformat, er mærket, det store C4, ikke fordelt på to blade adskilt af bogfalsen, men øverst eller nederst på bladene. At en bog er trykt i kvartformat

vil sige, at trykarket blive falset, så der trykkes fire bogsider på hver arkside.

I de tilfælde, hvor bøgerne er trykt i normalt

kvartformat, finder vi altid mærket fordelt over to blade adskilt af falsen. Herved vanskeliggøres naturligvis iagttagelsesmulighederne. Som eksempel herpå skal vises en ligprædiken fra 1647 over Margrete Juel, hvor det lille C4 er anvendt.

Møllerne i skoven i tiden efter Skonning Skonnings papirmølle i skoven ved Skambækken kom kun til at fungere i en kort årrække. Ja den er vel ophørt kort efter hans død i 1651. Og en umiddelbar fortsættelse med anden funktion synes ikke at have været tilfældet. Den sørgelige situation fremgår af de korte notitser om lokaliteten, som vi finder i de forskellige landsdækkende såkaldte matrikler, der med skattemæssige formål blev udarbejdet i årene efter enevældens indførelse 1660.95 Allerede ved udarbejdelsen af den første såkaldte Kommissionsmatrikel i 1661/1662,96 som byggede på indsendte jordebøger med videre, ser det ud til, at mølleantallet i sognet er faldet fra i hvert fald de fire ved Skambækken i 1638 til tre: to stampemøller og en vandmølle. Ejerforholdet angives ikke. Landgilden angives for 95

Knudsen 1919 s. 1-42.

Knudsen 1919 s. 6.

vandmøllen til 2 Mark, mens stampemøllerne betaler henholdsvis 2 og 3 Mark.97 I den såkaldte Amtstuematrikel fra 1664 hedder det, at papirmøllen ”er øde og bruges af ingen”.98 Beregningerne af skattegrundlaget var i 1660-matriklerne klart uretfærdige, og der indledtes en omfattende berejsning af landet 1681-83, hvor de enkelte dyrkningsenheder blev målt og arealbestemt. Tegnede kort blev ikke produceret. De omfattende protokolrækker ført med forskellige formål (og derfor har forskellige navne) – i alt 1850 – er stadig bevaret og danner grundlaget for den store Christian V’s matrikel i 1688.99 Om vor mølle står i Markbogen (opmålingsprotokollen), at pladsen ”var bevokset med torner og buske”.100 I Modelbogen (med hartkornsansættelsen) står, at den var ”for lang tid siden afbrændt” og stedet var ikke ”tjenlig til at lade nogen mølle påsætte”.101 I indberetninger fra 1761 om møller i Århus Stift omtales i oversigtsform anlæggende i Torskoven, som er navnet på de kystnære arealer syd for Skambækken. I opremsningen nævnes i noget uklare vendinger fem eksisterende og også nedlagte møller.102 Mon ikke indberetteren har fået medregnet en for meget? Papirmøllen nævnes ikke, og generelt synes tilstanden for møllerne 1761 ikke at have været den bedste. På stedet, hvor Skonnings mølle havde ligget, blev der 1780 opført en ny stampemølle til 97

Afskrifter på kartotekskort af det omfattende protokolmateriale på Rigsarkivet opbevares på Københavns Universitet, Saxo Instituttet. En kopi i exelformsoversigt er venligst stillet nærværende forfatter til rådighed af Peder Dam.

Rigsarkivet, 1664-matriklen, Havreballegaards Amt, protokol no. 1822 A fol. 5b. Her citeret efter Jensen 1959 s. 22.

Knudsen 1919 s. 17-27.

100 Rigsarkivet, 1688-matriklen, Markbog 963 fol. 287b. Her citeret efter Jensen 1959 s. 22. 101 Rigsarkivet, 1688-matriklen, Modelbog 1758fol. 13b. Her citeret efter Jensen 1959 s. 22. 102 Jensen 1957 s. 48.

klæde. Den ansvarlige var Christian Nielsen. Han var født på en anden stampemølle lidt længere nede ad bækken af stampemester Niels Christensen og havde vel allerede fra barnsben haft et godt kendskab til erhvervet. Han døde dog allerede i 1788, og kort tid efter giftede enken sig med en Poul Madsen fra Viby, som i 1792 kunne underskrive fæstebrev på møllen på ”Papirtoften”. Navnet var altså ikke glemt. Møllen kom fra den tid til at hedde Pouls Mølle. I 1831 blev hele anlægget ombygget, og kom i tiden derefter til at fungere i den driftige Århus-fabrikant Marcus Bechs omfattende kradsuldsproduktion, som også kom til at inddrage de tre andre møllesteder ved Skambækken.103 Efterhånden blev 1688-matriklen utidssvarende som beskatningsgrundlag, hvilket især blev tydeligt efter landboreformerne i slutningen af 1700-tallet med de omfattende udflytninger af landsbyernes gårde. Det blev nu besluttet, at der denne gang skulle benyttes kortmateriale i forbindelse med arealberegningen. I tiden 1806-22 blev der på landsplan gennemført et detaljeret opmålingsarbejde, som kom til at danne grundlaget for den store nye matrikel, der dog først trådte i kraft 1844.104 I 1816 var man kommet til Århusområdet. I mange tilfælde kunne man benytte de foreliggende udskiftningskort, der var udarbejdet i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Og det skete også med arealerne om103 Jensen 1959 s. 22-26. 104 Knudsen 1919 s. 33-41. Om forløbet af opmålingsarbejdet 1906-1922 har Marie Louise Brandt 1988 udarbejdet en utrykt redegørelse. Findes også i et engelsk resume på 55 sider fra samme år.

kring Skambækken. Den dannede på en lang strækning grænse mellem ejerlavet Skåde i Holme Sogn og Marselisborg Hovedgårds jorder i Viby Sogn. På de to nye kort, begge med datering 1816, ses, at der i det første tilfælde er inddraget opmålinger fra 1783 og 1797, i det sidste 1806 og 1807.105 Ved sammenstykning af arealerne omkring Skambækken, som de fremtræder på de to kort, får vi et fint indblik i, hvordan de dengang fire fungerende mølleanlæg var placeret i landskabet med deres opstemmede mølledamme, bygningskomplekser og adgangsveje. Til Pouls Mølle kom man nord fra gennem skoven, og ikke som i dag ad vejen langs bækken. Mon ikke vejen gennem skoven også blev brugt, da møllen fungerede som papirmølle? Der forekommer ingen matrikulære afgrænsninger, der kan knyttes til den ansøgning, som Skonning udarbejdede 8. august 1638 om at få stillet et grundstykke ved møllen til rådighed til have og græsgang.106 Men det ser ud til, at anmodningen alligevel havde båret frugt. For på 1816-kortet over Skåde Bys jorder ses sydvest for byen en parcel, som har været kaldt Skaanings Lykke, og tæt ved en enslydende påtegning af et areal, som ifølge en sikkert samtidig tilskrevet forklaring var udlagt fra Holme (naboejerlavet) til Skåde.107 Mon ikke vi her står overfor det sted, som Skonning fik overladt til sit lille landbrug? – Eller skal navnet knyttes til efterkommere af den berømte papirmager? – Navnet Skaaning optræder nemlig flere gange 105 Begge kortene opbevares på Kort- og Matrikelstyrelsen. Digitale kopier er udarbejdet til brug for det antikvartiske arbejde på Moesgård Museum. 106 Jf. note 42. 107 Den lille by Skåde fra 1816 er i dag helt borte, og området indgår som en del af Århus bys sydlige forstæder.

i kirkebøgerne på personer, der i 1700-tallet levede i byer tæt på. I Holme finder vi 1763 en Jens Nielsen Skaaning, i 1757 en Niels Skaaning, og i Mårslet døde Maren Skaaning 1729 i en alder af 85 år.108

Tiden løb efterhånden fra vandkraft som energikilde, og i 1877 flyttede kradsuldsfabrikationen i de fire møller ved Skambækken ind til Århus, hvor der blev opstillet de mere moderne dampmaskiner.109 Nedbrydningen af bygningerne lod ikke vente på sig, og allerede ca. et år efter omtales stedet som pladsen, ”hvorpå Pouls vandmølle forhen var beliggende”.110 I 1881 nævnes, at stedet anvendtes som planteskole.111 Terrænet er åbenbart blevet udjævnet, og nu breder skoven sig, så blot mølledammen vidner om stedets mærkværdige historie. De mange industriprægede aktiviteter, der gennem århundreder udfoldede sig i skovene syd for Århus, nåede blot i deres sidste funktionstid at blive genstand for billedlig dokumentation. Men de fire dekorative mølleanlæg med tilhørende opstemmede damme har åbenbart i stor udstrækning tiltrukket både malere og fotografer.112 Den flittige maler og fotograf Andreas Fritz (1828-1906), som boede på Louisehøj nær Marselisborg, nåede at lave flere fotografiske optagelser af Pouls Mølle, inden den blev 108 Oplyst af lektor Jens Andresen, som i sit omfattende arbejde med områdets ældre topografi også har inddraget personnavne i den endnu ikke afsluttede undersøgelse. 109 Jensen 1959 s. 49. 110 Jensen 1959 s. 26 med henvisning til jordebog i Århus bys arkiv. 111 Jensen 1959 s. 26 med henvisning til jordebog i Århus bys arkiv. 112 I ”Købstadmuseet Den Gamle By” i Århus opbevares 5 små oliemalerier på pap, som forestiller skovmøllerne syd for Århus. De er muligvis malet af en H.P. Jensen i midten af 1800-tallet. Inv.nr. 144 A-E.

nedbrudt.113 Bygningerne har sikkert været placeret på samme sted, som Skonning benyttede til sit anlæg i 1635. Ja nogle af fundamenterne har vel været genanvendt.

Udgravning 1997 og 1998 For at få indblik i bevaringsforholdene på stedet, hvor Skonning have oprettet sin mølle, foretog nærværende forfatter 1997 og -98 mindre arkæologiske undersøgelser i området ved den stadig bevarede mølledam.114 Ingen spor i terrænet afslørede, hvor de nedbrudte bygninger havde ligget. Malerier og fotos, der viste det seneste mølleanlæg i tiden før nedbrydningen 1877/1878, kunne til en vis grad danne vejledning. Formålet med de to undersøgelser var blandt andet at afklare, om det ville være muligt at afdække bygningsrester, der kunne danne udgangspunkt for på stedet at rekonstruere Skonnings papirmølle. Men bevaringssituationen i relation til de senere på stedet opførte bygningsanlæg indgik naturligvis også i overvejelserne. Som tidlige industrianlæg havde de naturligvis også stor kulturhistorisk interesse. Undersøgelserne blev gennemført ved hjælp af søgegrøfter lavet med maskine. Det første år blev der 15.-26. september gravet på den nuværende par113 Fotografierne kan i dag findes på Det kgl. Bibliotek og Lokalhistorisk Samling i Århus. Mange findes naturligvis også i privat eje. Nærværende forfatter har forberedt en biografi om Fritz med gengivelser af udvalgte fotografiske optagelser. 114 Ansvarlig institution for undersøgelserne er Moesgård Museum, hvor de er journaliseret under nr. FHM 3971.

keringsplads lige bag mølledammen. Arealet bestod af op til fire meter dybe opfyldningslag. Nær bunden blev der fundet en flaske med cirkelmærker, som fortæller, at den må være støbt på Aarhus Glasværk i tiden 1904-27. På Andreas Fritz’ fotografi fra ca. 1865 anes til højre det stigbord, hvor vand fra mølledammen har kunnet ledes ud i det altså ganske dybe bagløb øst for møllehuset. Opfyldningen er altså først sket et stykke hen i 1900-årene. I fylden fandtes tre stykker af møllesten bestående af den sikkert fra Norge importerede karakteristiske bjergart med små røde granater. Mon vi her står over for rester efter melmøllen, der lå ved bækken i 1427? I tiden 28. september til 12. oktober 1998 blev undersøgelserne flyttet længere vestpå. Flere lange grøfter blev gravet i området for at lokalisere spor efter bebyggelse. I en grøft tæt ved mølledammen, hvor vandet nu gennem en rørledning ledes under den asfalterede vej, dukkede der dybt nede en brolægning frem kantet på den ene side af fundamentsten. Mølleanlægget var nu lokaliseret. De fortsatte udgravninger har på grund af andre opgaver måttet udskydes, men de er ikke glemt.

Stedet bærer i dag navnet Poul Mølle. Hvis Skonnings papirmølle engang bliver rekonstrueret, og en produktion af håndgjort papir kan genoptages, vil Århus få et lille arbejdende industrianlæg, som igen

vil bringe den mærkværdige igangsætters navn på alles læber.115 Som det var tilfældet, da lægen Holger Jacobæus (1650-1701) i sin berømte rejsedagbog 1671-1692 i en liste over ”adskilligt som en hver by er berømt af” også kunne inddrage Århus.116 Her fremhæver han ”Domkirken, havets brusen, Hans Klokker”.

115 Planerne om en rekonstruktion blev allerede fremlagt i forbindelse med de arkæologiske undersøgelser. Omtalt i Århus Stiftstidende 5.10.1997. 116 , Maar (udg.) 1910 s. * En forkortet version af artiklen med titlen Hans Hansen Skonning: Forfatter, klokker, bogtrykker og papirmager er uden noter udgivet i Det skjulte Århus (red. P. Pedersen m.fl.), Aarhus Universitet 2008.

Litteratur Bibliotheca Danica 1-5, København 1877-1931 – Fotografisk optryk med supplement: København 1963. Brandt, Marie Louise: Signaturer i ældreøkonomiske kort II: 1844-matriklen, utrykt manuskript, Kort- og Matrikelstyrelsen 1988. Bricquet, C.M.: Les Filigranes. Dictionaire historicgue des marques du papier des leurs apparition vers 1282 jusqu’en 1600. 4 bind, Leipzig 1907, optryk Leipzig 1923 og let udvidet udgave Amsterdam 1968. Dal, Erik: Dansk Provinstryk gennem 500 år. En boghistorisk skitse i elleve streger, København 1982. Danmarks Riges Breve 2. rk. 8. bd. 1318-1322, København 1953. Diplomatarium Danicum 2. rk. 8. bd. 1318-1322, København 1953. Ehrencron-Müller, E.: Forfatterlexicon omfattende Danmark, Norge og Island indtil 1814, bind VII, Rh-Sta, København 1929. Elkjær, Kjeld under medvirken af Leif Dehnits: Bogtrykkeren Hans Hansen Skonning, Århus

1988. – Også udkommet med samme paginering (34 sider) i Århus Stifts Årbøger 73. bd., 1988. Fiskaa, H.M. & O.K. Nordstrand: Paper and Watermarks in Norway anbd Denmark, Amsterdam 1978. Heawood, Edward: Watermarks. Mainly of the 17th and 18th Centuries. Hilversum 1950, optryk Hilversum 1957. Hvidtfeldt, Johan (red.): Håndbog for danske lokalhistorikere, København 1952-1956. Hübertz, J.R.: Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus, bd. 2, København 1845. Jensen, Bernhard & Peder Jensen: Marselisborg-skovene, Århis 1974. Jensen, Peder: De gamle møller i Århus stift, Aarbøger udgivne af historisk Samfund for Aarhus Stift bd. 50, 1957, s. 35-52. Jensen, Peder: Marselisborg skovmøller. Blade af nogle vandmøller historie, Århus Stifts Årbøger, bd. 51/52, 1959, s. 18-59. Jexlev, Thelma: Lensregnskaberne – en oversigt, København 1978. Lindberg, Nils J.: Paper comes to the North. Sources and Trade Routes of Paper in the Baltic Sea Region 1350-1700, Marburg/Lahn 1998.

Kancelliets Brevbøger 1551-1555, København 1885. Kancelliets Brevbøger 1571-1575, København 1898. Kancelliets Brevbøger 1584-1588, København 1906. Kancelliets Brevbøger 1616-1620, København 1919. Kancelliets Brevbøger 1621-1623, København 1922. Kancelliets Brevbøger 1630-1632, København 1932. Kancelliets Brevbøger 1633-1634, København 1936. Kancelliets Brevbøger 1635-1636, København 1940. Kancelliets Brevbøger 1637-1639, København 1944. Kancelliets Brevbøger 1640-1641, København 1950. Kancelliets Brevbøger 1642-1643, København 1957. Kancelliets Brevbøger 1646, København 1987.

Kjær, Iver & Erik Petersen (udg.): Peder Låles Ordsprog, København 1979. Knudsen, Gunnar: De danske Matrikler og deres Benyttelse ved Historiske Undersøgelser, Fortid og Nutid 2, 1919, s. 1-42, Kousgård Sørensen, John: Danske sø- og ånavne. VI. S, København 1987. Kraglund, Jørgen: Den hvide kunst, Skalk 1981:3, s. 18-26. Larsen, Grethe: Danske Provinstryk 1482-1830. III. Midtjylland, København 1997. Lassen, T.: Danske og norske historiske Vandmærker, Odense 1922. Maar, Vilhelm (udg.): Holger Jacobæus’ Rejsebog. (1671-1692), København 1910. Nyrop, C.: Strandmøllen. Aktstykker til Oplysning om den danske Papirproduktion med Strandmølle som Midtpunkt, København 1878. Paulsen, Henning (udg.): Sophie Brahes Regnskabsbog 1627-40, Århus 1955. Piccard, Gerhard: Die Turmwasserzeichen. Findbuch III der Wasserzeichenkartei Piccard im Hauptstaatsarchiv Stuttgart, Stuttgart 1970. Rasmussen, Poul: Århus Domkapitels Jordebøger I.

Jordbøgerne 1600-1663. København 1972. –: Århus Domkapitels Jordebøger I og III. Kapitlets Jordegods 1536- 1600. De middelalderlige Jordebøger. København 1975. Repertorium Diplomaticum Regni Danici Mediævalis. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med udtog af de hidtil utrykte 4. bd., København 1906-1912. Rottensten, Birte & Ebba Waaben: Danske Vandmærker & Papirmøller 1570-1695 1-2, København 1987. – Bind 1 udkom første gang 1986. Rørdam, Holger Fr.: Aktstykker til Universitetets Historie i Tidsrummet 1621-60, Danske Magazin 5. rk. 1. bd., 1887-89, fordelt over flere hefter. Sachsen, Hans: Eygentliche Beschreibung Aller Stände Auff Erden … Frankfurt Am Mayn 1568 . ½ Scriptores Rerum Danicarum Medii Ævi bd. 6, København 1786. Secher, V.A. (udg.): Corpus Constitutionum Daniæ. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 15581660. 1. Bind 1558-75, København 1887-88. Sejr, Emanuel: Aarhuus Stiftsbogtrykkerie. Et Bidrag til dansk Provinsbogtryks Historie, Aarhus 1937.

Skonning, Hans Hanssøn: Beretning om Aarhus Domkirkes Brand 1642, Faksimiletryk Aarhus 1927. Tandrup, Leo: Parsberg, Manderup, Dansk Biografisk Leksikon 11, København 1982, s. 161-163. Tandrup, Leo: Rosensparre, Oluf, Dansk Biografisk Leksikon 12, København 1982, s. 374-376. Ulsig, Erik: Århusundersøgelsen – under Det nordiske Ødegårdsprojekt, Århus 2004. Vellev, Jens: Tycho Brahes papirmølle på Hven – og om N.A. Møller Nicolaisens udgravning 193334, Grafiana. Årbog for Danmarks Grafiske Museum. Danmarks Pressemuseum 2000, s. 27-27 Vellev, Jens: Den tidligste papirproduktion i Danmark, Danmark og renæssancen 1500-1650 (C. Bach-Nielsen, J. Møhlenfeldt-Jensen, J. Vellev & P. Zeeberg red.), København 2006, s. 330-339. Wingender, Troels Balslev: Kattens rettergang, Skalk 1981: 6, s. 19-25.

Figurtekster Fig. 1. Hans Hansen Skonnings første bog Flosculi patrum qvorundum blev skrevet i Mariager og trykt 1611 i København. I forordet takkes ægteparret Oluf Rosensparre og Elisabeth Gyldenstierne. På siden over for er i træsnit vist deres våbenskjolde, hans med sparren og tre roser, hendes med den syvoddede stjerne. Foto: Det kgl. Bibliotek.

Fig. 2. Skonnings forfatterskab og udgivervirksomhed i Ålborgtiden omfatter to værker fra 1614 og et fra 1616. Blot et fra 1614, Memento mori, er bevaret. Det er trykt i Rostock ”aff Jockim Foed” eller som det på latin anføres i slutkolofonen ”Joachimo Pedano Typograqpho Academiæ”. Her angives, at Skonning har bekostet udgivelsen og afsluttet skriveriet eller opsætningen af bogen 15. oktober 1614. Mon han selv har været til stede i det tyske Rostock for at overvære sætningen af den danske tekst? Siden er forsynet med en vignet med en skægget ældre herre, der rækker ud mod to personer. Den til højre, sikkert en mand, er påklædt, den til venstre, en kvinde, har blot lændeklæde. Foran ligger et strængeinstrument på jorden. I skriftrammen får vi forklaringen: ”ARBEIT BRINGT GVT – WOLLVST ARMVTH (arbejde bringer velstand, vellyst armod). Initialerne IP henviser vel til bogtrykkeren. Foto:

Fig. 3. Det tykke bind Jyske Registre med de indførte kopier af åbne breve fra 1634 til 1640 fremvises på Rigsarkivet af arkivfuldmægtig Tove Glensdal. Foto: JV 16.1.2007.

Fig. 4. Bindet med Jyske Tegnelser med kopier af missiverne fra 1634 til 1638. Foto: JV 16.1.2007.

Fig. 5. Missive til lensmand Laurits Lindenov på Århusgård fra august 1635 er indført uden datoangivelse i Jyske Tegnelser. Der indledes som vanligt med en kort forklarende overskrift: ”Laurutz Lindenov fik brev en Papirs Mølle anlangende”. Foto: JV 16.1.2007.

Fig. 6. I det åbne brev fra 8. november 1636 vedrørende papirproduktionen i den nye mølle. Der sluttes med ”Desforuden haffue Wj Naadigst beuilgett, at dette hos satte tegen C¤ Maa settis paa paapirett …. Foto: JV 16.1.2007.

Fig. 7. Erik Grubbe, som 1636 havde afløst Laurits Lindenov som lensmand på Århusgård, fik 7. februar 1638 missive, der orienterede om, at Niels Friis til

Skumstrup havde forstyrret vandtilførslen til papirmøllen, kobbermøllen, krudtmølle og kongens stampemølle. Indførslen i protokollen Jyske Tegnelser 1634-1636 indledes med ”Erik Grubbe fik Brev Niels Friis anrørende”. Niels Friis, som residerede på hovedgården Skumstrup, det nuværende Vilhelmsborg, havde i gennem en kort årrække opkøbt næsten alle gårde i Skåde. Foto: JV 16.1.2007.

Fig. 8. Skonnings håndskrift kender vi blot fra nogle få bevarede breve og en dedikation i en af hans egne udgivelser. I ansøgningsbrevet skrevet i Kolding 8. august 1638 indledes underskriften med et flot svunget H i Hanss. Skriften er tidens normale gotiske skriveskrift. I et eksemplar af sin Taxte-bog fra 1647 på Lokalhistorisk Samling i Århus er dedikation til kapellanen ved domkirken anført på latin: Johannes Johannis Scanus, og følgelig, som tiden krævede det, skrevet med latinske bogstaver.

Fig. 9. Sidste side i Skonnings lille bog om branden i domkirkens spir. Der sluttes med ”Skreffvit i Aarhus udi min ny Pathmo, den 26. Julij 1642”. Året før var han blevet fyret som klokker, og han har vel med en vis fornærmethed sammenlignet sin situation med, hvad hans navnebroder siger i Johannes Åbenbaring: ”Jeg, Johannes, jeres broder, er fælles med jer om trængslen …”. Som ofte i sine bøger er teksten

indrammet af en noget bastant røskenramme. Foto: Det kgl. Bibliotek.

Fig. 10. De 20 eksemplarer af Skonnings bøger, som opbevares i Århus, er her oplagt til samlet fotografering. 11 tilhører Statsbiblioteket, 9 Lokalhistorisk Samling. Foto: XXXX

Fig. 11. Et bogtrykkeri, som det kunne have set ud på Skonnings tid. I 1568 udkom der i Frankfurt am Main en lille bog med træsnit af den kendte kunstner Jost Amman, der viste tidens forskellige håndværk. De tilhørende 8-linjede vers var skrevet af den ikke mindre kendte forfatter Hans Sachs. Om bogtrykkeren skrev han i oversættelse ved Hans Blosen og Per Bærentzen: ”Jeg er dygtig med pressen, når jeg påfører den stærke sværte. Så snart min medhjælper trækker i stangen, så er et ark papir trykt. Derigennem kommer megen lærdom frem, som man let kan erhverve. Tidligere skrev man bøgerne. I Mainz blev denne kunst dyrket først.” Foto: Det kgl. Bibliotek.

Fig. 12. Papirproduktionen, som den er vist af Jost Amman i 1568. Den tilhørende tekst af Hans Sachs lyder i oversættelse ved Hans Blosen og Per Bærent-

zen: ”Jeg bruger klude i min mølle, hvor meget vand driver hjulet for mig, så det søndermaler de ituskårne for mig. Stoffet opblødes i vand. Deraf laver jeg ark og lægger dem på filt. Ved presning driver jeg vandet ud af det. Så hænger jeg det op og lader det tørre. Snehvidt og glat, sådan vil man gerne have det.” Foto: Det kgl. Bibliotek.

Fig. 13. Området syd for Århus, som det kunne opmåles i slutningen af 1800-tallet med nøjagtig angivelse af højdeforholdene. Fra Lyseng midt i billedet løber Skambækken mod nordøst. Kort efter den gule vej, som kommer fra Århus, løber den ind i skoven, hvor den danner skel mellem Hestehaven mod nord og Thorskoven mod syd. På tiden for opmålingen fungerede alle fire møller med deres opstemmede mølledamme. Den tætte afstand mellem højdekurverne viser, hvor stejle skrænterne lags bækken var. Foto: XXXX

Fig. 14. Biskop Morten Madsen var medejer af papirmøllen. Den 1. marts 1639 benyttede han i en skrivelse til kancelliet et helt ark på ca. 32x38 cm, som på vanlig vis blev foldet til brev og forseglet. Trods en noget omtumlet tilværelse i kancelliets forskellige skabe har det dog overlevet med nogle få huller og misfarvning af papiret. Vandmærket med det store kronede C4, her set spejlvendt, er placeret

midt på den ene halvdel af arket. Skonning benyttede ikke, som det ellers ofte er tilfældet et mindre kontramærke på den anden del af papiret. Foto: JV 16.1.2007.

Fig. 15. Det karakteristisk udformede kongemonogram i 1639-brevet ses ofte anbragt på bygninger med tilknytning til Christian 4. De lyse lodrette og vandrette streger i papiret er ”aftryk” efter sibundens tynde kobbertråde. De lodrette kaldes kædetråde, de tætsiddende vandrette nettråde. Monogrammet, også formet af en kobbertråd, er fæstnet på det forud fabrikerede metalnet. På passende steder er mærket fæstnet til bundens netlinier med knuder, som i papiret kan anes som lyse prikker. Foto: JV 16.1.2007.

Fig. 16. Det lille C4-mærke er ikke så elegant formet som den store udgave. Kronen er nu forsynet med en lille topkrølle. I jordebogen 1648-49, der er ført som bilag til lensregnskabet for Århusgård, finder vi mærket flere gange. Foto: JV 16.1.2007

Fig. 17. Det lille C4-mærke (topkrøllen er dog ikke kommet med) som det fremtræder i Århus bys kæmneregnskab 1646-47. Det oprindelige ark, som blev øst i møllen, har målt ca. 32,5x39,5 cm. Før ind-

binding er arket halveret, og ved den efterfølgende foldning er vandmærket blevet fordelt over to blade adskilt af det lille heftes syning. Foto: JV 7.6.1996.

Fig. 18. Vandmærket i det brev, som Skonning skrev i Kolding 1638, forestiller en flot komponeret tårnbygning flankeret af bogstaverne H og B. Foto: JV 16.1.2007.

Fig. 19. Tårnvandmærket er tegnet af Gerhard Piccard efter et brev, der blev skrevet i Estland i 1638. Bogstaverne HB er nok initialer, der skal sættes i forbindelse med den nordtyske papirmager. Efter: Piccard 1970.

Fig. 20. I en del af de bøger, Skonning trykte, anvendte han papir forsynet med det meget udbredte krukkevandmærke kronet af en halvmåne. I ligprædikenen over Barbara Friis, trykt i kvartformat 1639, er vandmærket som vanligt placeret fordelt over to blade adskilt af bogfalsen. Her er vist det karakteristiske topornament med halvmånen. Foto: JV 29.12.2006 af bogen på Lokalhistorisk Samling i Århus.

Fig. 21. Krukkevandmærke med halvmånen i det

franske papir, som det fremtræder i Århus bys regnskab 1640-41. På bugen ses – spejlvendt – bogstaverne PO. Mon Skonning har stået for videresalget af det indførte papir? Foto: 8.3.2007.

Fig. 22. Lektor Ingelise Nielsen med en del af Skonnings bøger på Det kgl. Bibliotek i København. Foto: JV 30.4.1996.

Fig. 23. Tegning af det franske krukkemærke i Hans Michelszøn: En Christelig Ligpredicken, som Skonning trykte i 1639. Tegning Ingelise Nielsen 2007 efter et eksemplar på Det kgl. Bibliotek.

Fig. 24. Side 156 i Skonnings Taxste-Bog fra 1647. Det ses her, at en tønde Læsøsalt dengang i beskatningsøjemed kunne omregnes til 1½ tønde hartkorn. I 1652 ophørte saltproduktionen på Læsø. Bogen er som i mange af Skonnings bøger forsynet med en røskenramme. Foto:

Fig. 25-26. Skonnings Taxste-Bog fra 1647 er som noget usædvanligt trykt i tværformat, og derfor vil vandmærket være placeret øverst eller nederst på siderne. Ved beskæring af bogblokken i forbindelse med indbinding vi dele af mærket derfor ofte være

fjernet. Det er dog ikke sket i større grad ved eksemplaret af bogen på Lokalhistorisk Samling i Århus. Foto: JV. 29.12.2006.

Fig. 27. Områderne omkring Skambækkens nedre løb 1816. Det viste kort er sammenstykket af to ældre opmålinger fra henholdsvis 1783/1797 og 1807/1808. Det ses blandt andet af de forskellige udformninger af signaturen anvendt på arealerne nord og syd for bækken. I 1816 fungerede alle fire møller med hver deres mølledam. Den østligste, Povls Mølle, som er placeret på tomten, hvor Skonnins Mølle lå, har ikke fået sin mølledam farvet blå. De originale kortblade opbevares på Kort- og Matrikelstyrelsen. Sammenstykningen er foretaget med udgangspunkt i digitale kopier af kortene, som opbevares på Moesgård Museum.

Fig. 28. De fire møller ved Skambækken opsamlede vandet i små damme, ved at der tværs over den smalle dal blev bygget dæmninger. Herved kunne vandkraften udnyttes flere gange. Af modellen med 5-meters højdekurver, udarbejdet af Jørgen Kraglund 1981, fremgår det klart, at blot den nedre del af bækforløbet egnede sig til møllebyggeri. Kun her kunne der opnås en passende faldhøjde af det tilstrømmende vand til at drive de store vandhjul. Foto: Jørgen Kraglund 1981.

Fig. 29. Povls Mølle fotograferet omkring 1865 af den produktive maler og fotograf Andreas Fritz. Møllehuset ligger på karakteristisk vis placeret dybt bag dæmningen. Fotografens store glaspladesamling blev gennem årene overtaget af flere forskellige fotografmestre. Her er benyttet en version på Lokalhistorisk Samling i Århus, som er stemplet ”K. Ketelsen; Aarhus”.½

Fig. 30. Den arkæologiske udgravning i 1997 påviste dybe opfyldningslag øst for det sted, hvor møllehuset har ligget. Her har bagløbet til møllen været placeret. Foto: JV

Fig. 31. Tre stykker af møllesten med karakteristiske små hårde røde granater, der gjorde den norske stenart egnet til maling af korn. Foto:

Fig. 32. I forbindelse med de arkæologiske undersøgelser i 1998 blev der dybt i en søgegrøft tæt ved mølledammen fundet rester af brolægning og fundamenter. Foto: JV10.10.1998.