Fablab Innovation EAL

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS

DRAFT!

001

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 001

INDEX: side

indhold

003

FabLab Innovation

004

Forord

005

Sådan læses publikationen

006

Om Erhvervsakademiet Lillebælt

009

Menneskene og maskinerne

011

Innovationsforløb

012

Virksomhed opstod ud af innovationsworkshop

016

“FabLab gør innovation mere håndgribelig”

018

De brugte også FabLab

021

Semesterforløb

023

Næste generation velfærdsteknologi kom ud af starthullerne

026

“FabLab løfter projekterne”

028

De brugte også FabLab

031

Praktik

032

Skuffeprojektet blev til kommercielt produkt

036

Udvikling af morgendagens robotløsninger

040

De brugte også FabLab

043

Akademiopgaver

044

Dronedrøm fik luft under vingerne

048

De brugte også FabLab

051

Iværksætterforløb

052

Fra garageprojekt til Amazon.com

056

FabLab bragte fodboldiværksætter tættere på målet

060

De brugte også FabLab

063

Insights – hvad har vi lært?

070

Anbefalinger

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 003

OM FABLAB INNOVATION MÅLET FOR PROJEKTET FABLAB INNOVATION ER ETABLERINGEN OG UDVIKLINGEN AF ET INNOVATIVT MILJØ FOR SAMARBEJDET MELLEM VIRKSOMHEDER OG UDDANNELSESINSTITUTIONER. ET MILJØ, DER ER MÅLRETTET PRODUKTUDVIKLINGEN FRA IDÉ TIL FYSISK PROTOTYPE, OG HVOR BRUGERINDDRAGELSE – HVAD ENTEN DER ER TALE OM STUDERENDE, VIRKSOMHEDER, UNDERVISERE ELLER IVÆRKSÆTTERE - ER EN CENTRAL DEL AF PROCESSEN. Ved starten af projektet var Erhvervsakademiet Lillebælts FabLab – støttet af Industriens Fond - det kun andet af sin art i Danmark. Der har derfor været et stort first-mover potentiale i forhold til at belyse metoder og cases, der dels kan være med til at styrke rammevilkår for vækst og udvikling af produktionsvirksomheder i Danmark, dels styrke og udvikle praksisnært uddannelsesmiljøer på de danske erhvervsakademier.

FORMÅL At skabe muligheder for at virksomheder, særligt små og mellemstore, kan producere prototyper i direkte dialog med brugere og blive skarpere på såvel produktudvikling som produktion i en stadig mere automatiseret industri.

At udvikle et videregående praksisrettet studiemiljø, hvor metoder og viden om produktudvikling og innovation anvendes i et direkte samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.

At styrke virksomheders konkurrenceevne via videnformidling og samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.

HVAD ER ET FABLAB? FabLab er et koncept, der udspringer fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) i Boston, USA. Det er en sammentrækning af ordene fabrication og laboratorium.

Formålet med et FabLab er at gøre idéer fysiske og skabe prototyper, blandt andet ved at benytte industrielle maskiner som 3D-printere, laserskærere og CN-maskiner.

I en bredere forstand er FabLab således en platform for læring og innovation - et sted at lege, at skabe, at lære, at vejlede og at opfinde.

I januar 2015 var der registreret 432 FabLabs globalt: 240 i Europa, 88 i USA og 104 i resten af verden. Herfra er de 7 af dem fra Danmark. Ved projektets begyndelse eksisterede der kun ét andet dansk Fablab ud over Fablab Innovation.

For at kunne kalde sig et FabLab skal fire krav være opfyldt: n Offentlig adgang i et større eller mindre omfang. n At følge FabLabs retningslinjer n Hovedparten af maskinparken tager udgangspunkt i MIT’s liste over udstyr. n Obligatorisk deltagelse i det globale FabLabnetværk.

FORORD

-BUSINESS AS USUALER IKKE LÆNGERE EN FARBAR VEJ. Kriseårene, den globale konkurrence og den eksponentielle teknologiske udvikling har vist os, at vi ikke kan blive ved med at gøre tingene, som vi plejer.

Der er behov for at tænke anderledes. Innovation er en af nøglerne, hvis Danmarks konkurrenceevne skal styrkes yderligere.

Den innovation skal i høj grad komme fra de studerende. Det er dem, der skal være katalysatorer for nye metoder, nye teknologier og nye processer, som kan skabe værdi for virksomhederne. Uanset om der er tale om koblingsenheder til fadølsanlæg, intelligente puder til forebyggelse af siddesår eller en hospitalsrengøringsrobot. Det er den slags studerende, Erhvervsakademiet Lillebælt gerne vil fostre.

Det er derfor, Erhvervsakademi Lillebælt og Industriens Fond for tre år siden etablerede Region Syddanmarks første FabLab. For at få et prototypelaboratorium, hvor studerende og virksomheder kan mødes. Hvor teori og praksis kan flette fingre. Og hvor nye ideer og nye forretningsmodeller kan opstå ved at lette overgangen fra idé til produkt.

I de forgangne tre år har over 1.500 studerende samt mere end 100 virksomheder og iværksæt-

tere brugt FabLabs 3D-printere, CNC-fræser, laserskærer og alt det øvrige udstyr – denne publikation er et destillat af de erfaringer, vi har gjort os indtil nu.

Det destillat forsøger vi afslutningsvist af konkretisere ud i nogle konkrete anbefalinger til, hvordan FabLab-konceptets potentiale kan foldes endnu mere ud. Det vil Erhvervsakademi Lillebælt blandt andet gøre ved at etablere en række laboratorier under det samme tag for at få fuldt udbytte af synergien mellem forskellige teknologier, processer og fagligheder.

Vi håber, andre erhvervsakademier med nærværende publikation vil blive inspireret til, hvordan de kan etablere kreative innovationsmiljøer, der kan styrke den danske konkurrenceevne.

Bare husk på, at denne publikation er et øjebliksbillede. De teknologier, der er fremtiden i dag, kan være allemandseje i morgen – og fortid i overmorgen. Vores samfund er i konstant bevægelse – det skal vi som uddannelsesinstitution og erhvervsliv også være.

God læselyst, Torben Lindegaard Hansen, Innovationschef, Erhvervsakademiet Lillebælt

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 005

INNOVATIONSFORLØB Intense idegenereringsforløb – 12-, 30-, og 48-timers forløb – hvor grupper af studerende arbejder med ideer og prototyper for virksomheder.

SEMESTERFORLØB

SÅDAN LÆSES PUBLIKATIONEN DETTE ER IKKE EN RAPPORT I TRADITIONEL FORSTAND. VI HAR BEVIDST FORSØGT AT SKÆRE NED PÅ ANTALLET AF GRAFER OG I STEDET LADE DEM, DER HAR BRUGT FABLAB, KOMME TIL ORDE. DERFOR UDGØR SYV CASEHISTORIER, FORDELT PÅ FEM KATEGORIER, RYGRADEN I PUBLIKATIONEN.

Et forløb af kortere eller længere varighed, hvor en gruppe studerende arbejder med en virksomheds udfordringer igennem de læringsmål der foreligger det pågældende semester.

PRAKTIK I et praktikforløb indgår den studerende som en del af en virksomheds medarbejderstab i en periode på 3-7 måneder afhængigt af den enkelte uddannelse.

AKADEMIOPGAVER Hovedopgaveprojekt er en teoretisk fabulering baseret på praktikforløbet og ligger som en forlængelse af denne.

IVÆRKSÆTTERFORLØB Forløb, hvor iværksættere udvikler produkter gennem iterativ prototypeproduktion. Forløbene er typisk blot faciliteret af FabLabs teknikere og proceskonsulenter.

Efter at FabLabs brugere er kommet til orde, forsøger vi at opsummere de erfaringer – vi kalder dem Insights – som vi har gjort os ud fra interviews med de pågældende brugere, det vil sige studerende, virksomheder og undervisere.

Disse Insights ligger så igen til grund for et afsluttende kapitel, hvor vi opsummerer projekt FabLab Innovations væsentligste konklusioner og kommer med vores anbefalinger til, hvordan EAL og andre erhvervsakademier kan gribe lignende projekter an i fremtiden.

Erhvervsakademiet Lillebælt er Region Syddanmarks største erhvervsakademi og udbyder 30 videregående uddannelser der retter sig mod beskæftigelse i erhvervslivet. Vi tilbyder uddannelser både på fuldtid og på deltid, og alle uddannelser er funderet på et solidt videngrundlag og på et tæt samspil med virksomheder undervejs i uddannelsesforløbet.

Vi er en erhvervsrettet og praksisbaseret uddannelsesinstitution, som samarbejder med virksomheder lokalt, nationalt og internationalt.

Erhvervsakademi Lillebælt har 3.200 studerende, 300 medarbejdere og samarbejder med mere 3000 virksomheder.

ODENSE

Produktion, teknologi og logistik Automationsteknolog Autoteknolog Produktionsteknolog Pba. i Produktudvikling og teknisk integration Byggeri og energi Byggekoordinator El-installatør Energiteknolog VVS-installatør Bygningskonstruktør Byggetekniker Events, oplevelser og turisme Serviceøkonom Pba. i International Hospitality Sport Management Management Finans og økonomi Financial Controller Finansøkonom Pba. i Finans

Salg, marketing og forretningsudvikling Handelsøkonom Markedsføringsøkonom Pba. i Innovation og entrepreneurship Pba. i International handel og markedsføring Multimedie og IT Datamatiker IT-teknolog Multimediedesigner Pba. i E-konceptudvikling Pba. i Softwareudvikling Pba. i Webudvikling Laboratorie, jordbrug og proces Jordbrugsteknolog Laborant Procesteknolog Pba. i Jordbrugsvirksomhed Pba. i Laboratorie, fødevare og procesteknologi

VEJLE Produktion, teknologi og logistik Logistikøkonom Byggeri og energi El-installatør Energiteknolog Events, oplevelser og turisme Serviceøkonom Salg, marketing og forretningsudvikling Handelsøkonom Pba. i Innovation og entrepreneurship Multimedie og IT Datamatiker Pba. i Softwareudvikling Pba. i Webudvikling Laboratorie, jordbrug og proces Procesteknolog

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 007

”I forbindelse med en 30 timers innovationsworkshop med Lærerstandens Brandforsikring lod vi de studerende inkludere prototyper, udviklet i samarbejde med FabLab, i deres præsentation for virksomheden.

Det var en succes! Virksomheden var begejstret over at se deres ideer materialiseret i noget, de kunne tage med hjem til de medarbejdere, der ikke var med. Prototyperne gjorde ord overflødige og materialiserede virksomhedens tanker i produkter, som der kunne arbejdes videre med.”

(Henrik Brændstrup, Projektleder EAL)

LASERSKÆRER Laserskæring er en metode til at skære og gravere i pladeemner, i vilkårlig facon. Med anvendelse af laserlys brændes der igennem eller graveres der i overfladen. Vores laser er på 40 watt og kan skære i træ og plast samt gravere i de fleste materialer.

Epilog Helix 40W Arbejdsområde: 600Å~450 mm Materiale: Alle blandede materialer såsom træ, plast, akryl, gummi.

3D-PRINTER 3D-print er en teknologi til at lave hurtige mekaniske prototyper, hvor et tredimensionelt objekt opbygges lag for lag. 3D-print kan udføres i forskellige materialer, men oftest er der tale om plastik. I industrien bliver metal endda anvendt.

Dimension Elite Arbejdsområde: 200(b)x200(l)x280(h) mm Materiale: Plast (ABS) Ultimaker 2 Arbejdsområde: 230(b)x225(l)x205(h) mm Materiale: Plast (PLS/ABS)

CNC-FRÆSEMASKINE En fræsemaskine der bruger et roterende skærende værktøj til at fjerne materiale fra en klods. Den kan skære i de fleste gængse materialer, er utrolig præcis og giver flotte resultater. Vores fræsere er såkaldte computerstyrede CNC-fræsere.

ShopBot PRSAIpha Arbejdsområde: 1520(b)x2440(l)x152(h) mm Materiale: Træ, plast, skum.

Roland MDX-540 Arbejdsområde: 500(b)x400(l)x155(h) mm Roterende akse: 175(D)x270(l) mm Materiale: Træ, plast, skum.

3D-SKANNER 3D-skanning er en teknologi, der kanv analysere et virkeligt objekt og derved “digitalisere” det. Vores 3D-skanner er håndholdt og anvender stereooptik samt laser for at kunne genkende overflader.

ZScanner 700 Arbejdsområde: Alt efter opsætning.

Materiale: Alle

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 009

MENNESKENE og MASKINERNE - FABLAB INNOVATIONS MUSKLER OG HJERNER -

MEDARBEJDERNE Det kræver noget helt specielt at arbejde i FabLab Innovation. En FabLab-medarbejder er ideelt set en hybrid af en socialt impulsiv pirat, en kalkulerende vidende rummand og en magisk troldmand.

Ens for dem alle er, at de ikke er bange for at opsøge nye områder.

Det kræver, at man kan forholde sig til alle de forskellige typer og personligheder, der træder ind af døren. Det kræver, at man brænder for at hjælpe hver og en af dem, og at hver enkelt bruger føler, at FabLab har hjulpet vedkommende, vedkommendes projekt eller vedkommendes virksomhed videre til det næste niveau.

Dertil skal man formå at matche den rigtige idé med den rigtige maskine og formå at formidle og perspektivere avancerede teknologier på en relevant måde.

Mads Nyggard: MASKINMANDEN Arbejdsområder: Laboratoriemedarbejder, opsætning og vedligeholdelse af maskiner, faglig sparringspartner, og værkstedsansvarlig.

Hybridmateriale: Teknisk designer, showdesigner, maker, teknologinørd, gamer og brilleabe.

Flemming Bech Thøisen: DESIGNMANDEN Arbejdsområde: Daglig leder, laboratorievært, designtænker, innovations - facilitator og produktionsgeneralist.

Hybridmateriale: Industriel designer, metodenørd, maker, far og født som borger nummer 10.000 i Nørre Rangstrup Kommune i Sønderjylland.

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 011

INNOVATIONSFORLØB Korte, intense konceptforløb á 12-, 30- eller 48-timers varighed, hvor grupper af studerende tvær- eller monofagligt arbejder med idé-, forretnings- og produktudvikling for virksomheder.

FORMÅL At tilbyde virksomhederne et sæt friske øjne på deres udfordringer. At træne de studerende i at kunne præstere i pressede situationer.

At træne de studerende i at trives i innovative processer. At fungere som indledende øvelse forud for et potentielt længerevarende samarbejde.

AKTIVITETER n Innovationsfacilitering n Designtænkning n Konceptudvikling n Mock up fremstilling n Fysisk visualisering n Præsentations vejledning

OUTPUT n Innovationscamp n Konceptkatalog n Mock-ups n Præsentationsmateriale

OUTCOME Virksomheden: Får en masse hænder, hoveder og øjne på samme projekt på kort tid og dermed et inspirationsgrundlag, som virksomheden kan arbejde videre med på egen hånd eller sammen med skolen. Desuden får virksomheden et indblik i den potentielle talentmasse forud for en praktikperiode.

Undervisere: Får innovation ind i undervisningen på en koncentreret måde og kan bedre holde sig ajour med behovene og problemstillingerne ude i erhvervslivet.

Studerende: Får testet deres evner til at kunne præstere i et intenst innovationsforløb og bringe deres viden i spil og lærer samtidig at indgå i et team. De får skabt kontakter i en specifik virksomhed og får afdækket, om virksomheden og arbejdsområdet kan være et praktikmatch.

ROLLER Virksomheden: Stiller med en ”projektvært”, som er virksomhedens kontakt- og ressourceperson.

Projektværten definerer opgaven og vurderer prototypens værdi for virksomheden.

Underviser: Står for at lave en realistisk forventningsafstemning mellem virksomhed og uddannelse. Underviseren rekrutterer de studerende og er derfor garanten for, at de studerende er kvalificerede til opgaven.

Studerende: De studerende sætter professionel og menneskelig viden i spil inden for de definerede rammer. Det forventes, at de studerende tilpasser sig det intense forløb og yder på højeste niveau.

VIRKSOMHED OPSTOD UD AF INNOVATIONSWORKSHOP Samarbejdet med EAL og en gruppe studerende har været med til at skabe iværksættervirksomheden Danish Display Solutions, der udvikler displayløsninger til det offentlige rum. I dag har en af de studerende startet egen virksomhed og er ansat som konsulent i virksomheden.

Virksomheden: Danish Display Solutions (DDS) udvikler displayløsninger til det offentlige rum i form af infostandere, LED-displays mm. Blandt andet er reklamedisplays designet af DDS ved at blive sat op langs med Odenses indfaldsveje.

Projektet: Udvikling og kommercialisering af forskellige former for infostandere og LED-displays.

Outcome: Ny iværksættervirksomhed - konkretisering af ideer - flere praktikforløb mellem virksomhed og EAL-studerende studerende blev inspireret til egen virksomhed.

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 013

INPUT: LØSNINGER DER BINDER BYER SAMMEN Forestil dig et byrum, hvor intelligente infostandere binder byen sammen.

Viser reklamer for gågadens butikker, informerer om åbningstider og lokale vejrudsigter og livestreamer video fra andre områder af byen. Det hele styret fra centralt hold via wifi.

Det er dén vision, den odenseanske virksomhed DDS prøver at sælge med sine egenudviklede produkter inden for infostandere og LED-displays teknologier, der skal udnytte, at stort set alt, hvad der omgiver os i hverdagen, bliver koblet på nettet. ”Det er mulighederne for at lave dynamisk reklame – du skal ikke ud og flytte skærme, det hele styres fra centralt hold. Og det er interaktiviteten, informationsdelingen og ikke mindst innovationen i det, som gør de her displayløsninger spændende,” siger Henrik Rasmussen, stifter og ejer af DDS.

OUTPUT: FRA ABSTRAKT IDÉ TIL FYSISK PRODUKT Henrik Rasmussen og EAL afholdt i 2012 en 30 timers INNO12+ workshop, der udmøntede sig i nogle så spændende og konkrete ideer, at Henrik Rasmussen besluttede sig for at forsøge at realisere dem i regi af

en nystartet virksomhed, DDS. Det videre udviklingsarbejdet blev i første omgang lagt i hænderne på to praktikanter fra EAL, som undervejs brugte FabLab til at fremstille mekaniske prototyper af de forskellige koncepter.

En af praktikanterne, softwareingeniør Paul Ruscior, tog på daværende tidspunkt en professionsbachelor i Product Development and Technology Integration på EAL. Han husker den hurtige, umiddelbare prototypefremstilling i FabLab som værende en vigtig del af det at komme fra en abstrakt idé til et konkret, fysisk produkt. ”Det var en god hjælp at få visualiseret, hvad vi havde i tankerne. Som softwareprogrammør kan man have mange ideer og forskellige designs, men det er først, når du får en fysisk skærmramme i hånden, at du kan vise omverdenen, hvad du egentlig havde tænkt dig.”

OUTCOME: PROTOTYPER OG STUDENTERSAMARBEJDE HAR RYKKET VIRKSOMHEDEN I dag er Henrik Rasmussen flyttet ud i nye lokaler i et erhvervskvarter i Odense SØ og har fire ansatte. Semestersamarbejdet med en af de studerende, Paul Ruscior, er i mellemtiden blevet vekslet til et mere permanent et af slagsen. Paul Ruscior har startet egen virksomhed i

Rumænien og er derigennem ansat som konsulent i DDS. Ifølge Henrik Rasmussen var de prototyper, der blev lavet i FabLab med til at konkretisere de forskellige designs. Ud fra prototyperne formåede den ene af praktikanterne således at lave færdige tegninger, som ville gøre det muligt at producere de pågældende designs i dag.

Var det prototyperne, der kickstartede designprocesserne, var det til gengæld samarbejdet med de studerende, der virkelig har rykket DDS til den virksomhed, den er i dag, fortæller Henrik Rasmussen. Også selvom det ikke er alle ideer, der siden er blevet til noget. ”De unge mennesker kommer med noget ny viden. Jeg tænker ikke i de baner, de gør. De kommer med nogle ideer, hvor man tænker: hold da op, hvorfor har jeg ikke selv tænkt på det noget før.”

Som eksempel fortæller Henrik Rasmussen, at han oprindeligt havde forestillet sig en traditionel firkantet skærm. Men da de studerende kom ind over, opstod pludselig ideen om en ottekantet skærm. Den slags inputs var der mange af. ”Det er jo ikke alle ideer, der bliver til noget, men det er nok sådan nogle ideer, der skal til, hvis man vil skille sig ud på markedet,” siger han.

Intelligente infoskærme og LED-displays kan binde byrum og mennesker sammen, mener Henrik Rasmussen, direktør i Danish Display Solutions. Det handler om at være kreativ og udnytte de muligheder, en stadig mere digital verden tilbyder (fotos: DDS)

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 015

LÆRINGSPUNKTER: BEDRE ELEKTRONIKUDVIKLING

Når han ser tilbage, kunne Henrik Rasmussen godt have ønsket sig nogle bedre rammer for at lave decideret elektronikudvikling i FabLab. ”Hvis man som os udvikler elektronik, mangler der lidt på den front” siger Henrik Rasmussen, der pointerer, at det i lige så høj grad er faglighed og viden, som det er decideret udstyr, han efterspørger.

Spørger man Paul Ruscior, lyder svaret, at det kunne være hensigtsmæssigt med mere undervisning i at bruge maskinerne, herunder den 3D-software, der er nødvendig for at få et brugbart emne ud af maskinerne. ”Der var undervisning, og de ansatte dernede var rigtig flinke til at hjælpe. Men der kunne godt være endnu flere instruktionsforløb. Jeg tror, at hvis de studerende lærte at bruge maskinerne endnu bedre, ville der blive lavet flere prototyper. På det punkt er der noget potentiale.”

Henrik Rasmussen betragter FabLab som oplagt fødselshjælp til de helt små virksomheder og iværksættere, der har brug for produktionsudstyr til at føre deres ideer ud i livet. ”Jeg tror, der er mange iværksættere, som lige skal have det sidste skub. Det kunne et sted som FabLab godt give dem” slutter Henrik Rasmussen.

Han håber derfor, at EAL bliver mere opsøgende i forhold til at få promoveret mulighederne i FabLab til netop iværksættere og mindre virksomheder.

FABLAB GØR INNOVATION MERE HÅNDGRIBELIG

Det er lettere at betone vigtigheden af prototyper i udviklingsforløb, når de studerende selv kan gå over og fremstille dem efterfølgende, mener underviser Stig Kidde.

Stig Kidde, der underviser i blandt andet Produktudvikling og Innovation på linjen for Produktudvikling og Teknisk Integration, har gennem de foregående tre år nydt godt af, at FabLab bogstavelig talt har ligget lidt længere nede ad gangen i EAL’s bygning på Odense Havn. ”De studerende kan umiddelbart efter undervisningen gå over i FabLab og lave nogle prototyper.

Man kan hurtigt få bekræftet nogle ting, både

funktionelt og designmæssigt, og det tror jeg, de studerende har meget glæde af,” vurderer Stig Kidde, som tilføjer, at det for ham som underviser desuden er blevet mere legitimt at betone vigtigheden af at bruge prototyper. ”Det giver bedre muligheder for at understøtte mine pointer, når jeg siger, de skal bruge prototyper i deres innovation og udviklingsforløb. Det gør det mere håndgribeligt.”

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 017

SJOVERE KONTAKT MED VIRKSOMHEDERNE Samtidig mener Stig Kidde, at FabLab er med til at bygge bro mellem studerende og virksomhed, mellem teori og praksis. ”Jeg tror, det giver en sjovere kontakt med virksomhederne. Som studerende har man lettere ved at sælge ens ideer. Det giver vores studerende mere mod på det hele, tror jeg. De kan få noget fysisk mellem hænderne og få testet deres ideer af,” siger Stig Kidde.

Som eksempel fremhæver han, hvorledes de studerende under en 30 timer lang INNO12-workshop med virksomheden Danish Display Solutions (DDS) netop havde mulighed for at gå hen i FabLab og forvandle deres koncepter til fysiske prototyper.

Det blev indledningen til et længerevarende samarbejde, hvor DDS brugte EAL-praktikanter til at videreudvikle forskellige koncepter inden for displayløsninger og senere endte med at ansætte en af de færdiguddannede studerende som konsulent.

Et andet eksempel var et forløb med virksomheden OJP om bedre varmegenvinding i drivhuse. Også her brugte de studerende FabLabs udstyr til at lave prototyper af deres designs og teste forskellige materialer.

LÆRINGSPUNKTER Ifølge Stig Kidde, som underviser tværfagligt på tværs af flere forskellige uddannelsesretninger, ville det give udviklingsmulighederne et løft, hvis de eksisterende faciliteter i FabLab blev udvidet med noget it- og elektronikudstyr, så man bedre end i dag kunne koble noget elektronik på de mekaniske prototyper. ”Det er ret let at producere mekaniske emner på FabLabs maskiner, men der er ikke noget interaktion. Der mangler elektronik- eller it-delen i det, så de studerende eksempelvis kunne programmere emnet,” siger Stig Kidde.

EAL råder i dag over et elektroniklaboratorium i skolens lokaler på Ejlskovsgade, og Stig Kidde regner med, at mekanik og elektronik i langt højere grad vil smelte sammen og danne nye synergier, når EAL fra 2016 samler alle sine faciliteter på den gamle Wittenborg-grund bag Odense Banegård.

Og så håber han, at der fremover kan blive skabt mere synlighed omkring mulighederne i FabLab ude i det lokale erhvervsliv. Både hos iværksættere og de mindre produktionsvirksomheder. ”FabLab kunne godt have et større netværk ude hos virksomhederne. De har endnu ikke rigtigt fået skabt det netværk ude i industrien, hvor vores studerende færdes.”

Lærestandens brandforsikring

MOM´s

SKADE FOREBYGGELSE OG FYSISK BRANDING

PRODUKTOPTIMERING AF FEDTFATTIGT FASTFOOD MASKINE

I løbet af 30 timers INNO12+, arbejdede ca. 65 studerende intensivt med skadeforebyggelse for Lærestandens Brandforsikring. De studerende kom fra erhvervsakademiets uddannelser indenfor markedsføring, finans, multimedie og bygningskonstruktion. Udfordringen var at udvikle innovative idéer til at begrænse eller helt undgå visse typer skader. Under forløbet blev der lave mock ups og visualiseringens modeller, hvilke havde en stor værdi i forhold til at formidle idéerne til de medarbejde der skulle overtage koncepterne.

Under et 12 timers INNO12, arbejdede 20 Produktionsteknologer med at re-designe fastfood maskinen fra MOM´s. Maskinen blev splittet af i atomer, for at få friske øjne på sagen. Derefter blev den bygget op igen og testet med optimerede 3D printede dele.

Ikke egnet til produktion, men perfekt til at teste koncepter.

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 019

Scanamenities

Gartneriet trekanten

FREMTIDENS SÆBEDISPENSER TIL HOTELBRANCHEN

AUTOMATISERING AF SORTERING AF PLANTESPIRE

I 12 timer innoverede 20 studerende på næste generations sæbedispenser i Scanaminities´ produkt portefølje. Baseret på de frembragte koncepter og mock ups arbejdede en mindre gruppe på 4 Pba. studerende i Produktudvikling og teknisk integration videre med at skabe en funktionsmodel i løbet af det resterende semester. Når et innovationsforløb bliver fulgt op af et semester- eller praktikforløb, har man muligheden for at få gennemarbejdet og testet de skabte koncepter.

I løbet af en tidsperiode på 12 timer undersøgte, visualiserede og producerede de studerende løsninger til at automatisere processen med at sortere plantespire. En proces der lige nu foregår i hånden.

På de 12 timer nåede den ene gruppe af Produktionsteknolog studerende at lave en funktionsmodel som var klar til test. Så der var ikke langt fra tanke til handling.

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 021

SEMESTERFORLØB Et forløb af kortere eller længere varighed, hvor en gruppe studerende arbejder med en virksomheds udfordringer igennem de læringsmål der foreligger det pågældende semester.

FORMÅL At skabe længerevarende samarbejdsrelationer med virksomheder At styrke den studerendes evne til at implementere teoretisk viden i praksis.

At sikre en forankring af ny viden i virksomhederne.

AKTIVITETER n Introduktion af nye teknologier n Innovationsfacilitering n Brugerdrevet design n Designtænkning n Konceptudvikling n Teknisk vejledning n Mock-up fremstilling n Fysisk visualisering n Prototypeudvikling n Præsentationsvejledning

OUTPUT n Konceptkatalog n Mock-ups n Prototyper n Præsentationsmateriale

OUTCOME Virksomheden: Hele semesterhold eller mindre grupper af studerende arbejder med virksomhedens udfordringer i et helt eller dele af et semester. Derved kommer der en masse hænder, hoveder og øjne på samme projekt over en længere periode. Virksomheden får desuden muligheden for at få et indblik i den potentielle talentmasse forud for en praktikperiode.

Undervisere: Får en aktualitet og en rød tråd i undervisningen. Og holder sig ajour med erhvervslivets behov og problemstillinger.

Studerende: Bliver bekræftet i, at den teori, de bliver undervist i, har en relevans i praksis og kan implementeres direkte i en virksomhed. Får skabt kontakter i en specifik virksomhed og får afdækket, om virksomheden og arbejdsområdet kan være et praktikmatch.

ROLLER Virksomheden: Stiller med en ”projektvært”, som er virksomhedens kontakt- og ressourceperson. Projektværten definerer opgaven og vurderer prototypens værdi for virksomheden.

Underviser: Ansvarlig for at få afstemt forventninger mellem virksomhed og uddannelse. Tilrettelægger endvidere forløbet, så det opfylder uddannelsens påkrævede læringsmål.

Studerende: Skal kunne sætte sig ind i virksomhedens problemstilling, være driver i den videnkobling, der sker imellem virksomhed og skole og forsøge at løse virksomhedens udfordringer via såvel metodiske som fysiske værktøjer.

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 023

NÆSTE GENERATION VELFÆRDSTEKNOLOGI KOM UD AF STARTHULLERNE Velfærdsteknologivirksomheden Pro Comfort har brugt FabLab og en gruppe studerende til at modne en af de skuffeideer, som har potentialet til at blive en game changer på markedet og rykke en virksomhed markant. En af de deltagende it-studerende blev undervejs opmærksom på potentialet i at bruge fysiske prototyper.

Virksomheden: Pro Comfort fra Harndrup på Fyn har specialiseret sig i specialløsninger til handikappede og ældre.

Det kan være bade- og toiletstole, senge eller andre former for standard velfærdsteknologi, som Pro Comfort tilpasser til den enkelte brugers behov. Derudover udvikler og sælger Pro Comfort kørestole og trykaflastende puder til forebyggelse af siddesår.

Projektet: Udvikling af næste generation trykaflastende pude til forebyggelse af siddesår.

Outcome: Semesterprojekt mellem studerende og virksomhed - udvikling af intelligent pudekoncept - øget opmærksomhed på prototypers potentiale.

INPUT: ET SAMFUNDSPROBLEM TIL 750 MILLIONER KRONER Siddesår koster det danske samfund i omegnen af 750 millioner kroner om året og er en smertefuld lidelse for mange hospitalspatienter, ældre og handikappede.

En af måderne at forebygge siddesår på er via såkaldte trykaflastende puder. Her har Pro Comfort udviklet sine egne unikke løsninger, EasyAir og EasyWave – trykaflastende puder med 8-16 luftkamre, som hver især kan indstilles med et bestemt forhåndsdefineret tryk eller vekseltryk afhængig af modellen.

Trykket indstilles på forhånd, men daglig leder af Pro Comfort, Hans-Georg Olsen, har længe haft et ønske om at udvikle en mere intelligent trykaflastende pude. ”Der er så mange problemstillinger med siddesår. Kan vi løse bare 80 procent af de problemstillinger med vores intelligente pude, er vi kommet meget længere end alle andre,” som Hans-Georg Olsen udtrykker det.

OUTPUT: STUDERENDE VIDEREUDVIKLEDE DESIGNET VIA PROTOTYPER Pro Comfort er en lille virksomhed, der dækker hele Danmark, så Hans-Georg Olsen erkender gerne, at det kniber med tiden til at kommercialisere en idé som den intelligente trykaflastningspude.

Blandt andet derfor indledte han et semesterprojektsamarbejde med en gruppe EAL-studerende, som fik til opgave at videreudvikle og optimere på designet, der omfatter såvel traditionel mekanisk bearbejdning som programmering af software og elektronik.

Ifølge en af de studerende, der har arbejdet på projektet, Martin Jørgensen, brugte projektgruppen FabLabs 3D-printer til at printe forskellige prototyper, der var med til at gøre dem klogere på kamrenes og luftkanalernes udformning.

”Rent udviklingsmæssigt kunne vi godt have løst opgaven uden de fysiske prototyper, men fra et læringsmæssigt synspunkt gjorde det det meget mere interessant at sidde og røre ved et fysisk emne frem for at sidde og rotere et 3D-emne på en computerskærm.”

OUTCOME: VIGTIG STARTHJÆLP TIL UDVIKLINGSPROJEKT Ifølge Hans-Georg Olsen er test- og idéafprøvningsfaserne overstået. Nu handler det om at få den intelligente pude gjort klar til markedet og det kræver yderligere investeringer. ”Vi har brugt FabLab til at få prøvet nogle ting af og få udviklet nogle ting, vi ellers ikke lige selv har ressourcer til.

Det er helt sikkert en hjælp i et udviklingsprojekt som det her,” siger Hans-Georg Olsen, der endvidere fremhæver, at såvel studerende som EAL-ansatte derudover kom med innovative inputs til materialevalg, blandt andet ventiler og folie. ”Vores samarbejde med Erhvervsakademiet Lillebælt og de studerende har været med til at få os skridtet videre og hen til dét stadie, hvor tingene er testet af, og man ikke kan komme videre, uden at der skal postes nogle penge i det.

Det er nok der, vi er nu,” slutter Hans-Georg Olsen.

For Martin Jørgensen, der kalder sig selv it-mand og ikke har været vant til at sidde med fysiske produkter i hånden, har de hurtige prototyper været et spændende redskab, som sikkert kunne bruges af mange virksomheder. ”Jeg er primært it-mand og er ikke vant til at kunne sidde med et fysisk produkt i hånden. Så for mig fungerede de her prototyper rigtig godt.”

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 025

LÆRINGSPUNKTER: MERE SYNLIGHED Spørger man Hans-Georg Olsen, hvad der kunne forbedres ved FabLab som koncept, går svaret primært på synlighed. ”De er måske ikke så gode til at gøre opmærksom på, at enhver virksomhed kan komme ned i Fablab og få lavet det og det.

Det er guld værd, at man kan få postet nogle udviklingstimer i de projekter, man ikke lige selv får gjort noget ved i dagligdagen.”

Især iværksættere og mindre virksomheder uden det store produktionsapparat er oplagte brugere af FabLab, mener han.

FABLAB LØFTER PROJEKTERNE Muligheden for at få et fysisk produkt mellem hænderne fremmer de studerendes innovationsevner og praktiske sans, mener underviser Carsten John Jacobsen.

MINDRE VANETÆKNING OG MERE INNOVATIVE UDVIKLINGSPROJEKTER. Det er den primære gevinst ved FabLab, mener Carsten John Jacobsen, der underviser EAL’s produktionsteknologer i statik og styrkelære samt 3D-modellering.

Han har ikke decideret brugt FabLab i den daglige undervisning. Værdien ved et koncept som FabLab ligger snarere i den merværdi, det bibringer de studerendes forskellige semester- og virksomhedsprojekter, mener han. ”Det løfter projekterne forstået på den måde, at vi har fået nogle aspekter ind i forløbene, vi ikke har haft tidligere. Der er kommet lidt mere fokus på udviklingsdelen og mindre på selve konstruktionen. Vi har traditionelt været meget konstruktions- og beregningsglade, men udstyret i FabLab giver mulighed for at arbejde med nogle andre emner end lige pumper og stempler. Det har FabLab nok været med til at åbne lidt op for.”

LEGEPLADSER OG FADØLSANLÆG Som eksempel fremhæver han et projekt med legeredskabsproducenten Kompan, hvor et helt hold produktionsteknologer på deres tredje semester samarbejdede med Kompan om at udvikle nye legeaktiviteter.

Her blev FabLab brugt til konceptudvikling. ”Der kom FabLab til sin ret,” erindrer Carsten John Jacobsen, der som et andet eksempel fremhæver en akademiopgave med fadølsanlægsproducenten Micro Matic om udvikling af en ny koblingsenhed mellem fadølsanker og hane.

Her brugte den studerende FabLabs 3D-printer til at lave prototyper af de støbeforme, der skulle bruges til støbningen af enheden.

LÆRER INDUSTRIENS MASKINER AT KENDE Netop muligheden for hurtigt at gå fra CAD-tegning til en fysisk model er ifølge Carsten John Jacobsen en af de andre gevinster ved FabLab. ”Én ting er at sidde og udvikle et emne på computeren via 3D-tegninger, men på et eller andet tidspunkt skal man have det i hænderne. Det er den største fordel ved et sted som FabLab: De studerende kan hurtigt lave en fysisk, brugbar model og teste deres koncept af.”

Desuden mener Carsten John Jacobsen, at den daglige omgang med laserskæreren, 3D-printeren og de øvrige maskiner i FabLab er med til at højne de studerendes praktiske sans. ”De studerende lærer maskinerne at kende. Det er meget relevant for os og en stor sidegevinst. De lærer, hvordan man går fra en computermodel til en fysisk model. Hele den der arbejdsgang er rigtig vigtig.”

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 027

LÆRINGSPUNKTER Skulle rammerne omkring FabLab forbedres, ville det set fra Carsten John Jacobsens bord være oplagt med noget testudstyr. Det ville give mulighed for efterfølgende at strække og vride de emner, som alligevel er produceret på FabLabs udstyr. ”Der mangler testudstyr. Det er for mig en helt naturlig del af FabLabs set-up. Én ting er at få et fysisk produkt i hænderne, noget andet er at vi stadig sidder og regner på dets egenskaber efterfølgende. Der kunne noget testudstyr virkelig gøre det muligt at teste forskellige materialer og designs.”

RICE

OPJ

LASERSKÅRET JULEBRUGSKUNST

NYE FEATURES TIL DET KLASSISKE DRIVHUS

På baggrund af typografi udviklede 20 E-concept studerende koncepter på laserskåret brugskunst, der relaterede sig til den søde juletid. Designsne skulle kunne produceres ved laserskæring eller udstansning. Laserskæren aggerede fabrik i arbejdet at producere prototyper i træ, papir og akryl.

Brutalt ærligt blotlade den udfordringerne, når man går fra digital fil til fysisk materiale i form af tolerancer og varmepåvirkning.

4 Pba. studerende i Produktudvikling og teknisk integration arbejde et helt semester på, at komme med deres bud på fremtidens drivhus. Der blev udviklet varmesensorer og selvregulerende vandingssystemer. Der blev også testet underjordiske anlæg til varmeopbevaring. Så mange timers undersøgende udviklingsarbejde blev løftet af de studerende.

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 029

KOMPAN

LEGO

TÅRN BASEREDE LEGEAKTIVITETER

AUTOMATISK HÅNDTERING AF PLASTELEMENTER FØR BEMALING

I løbet af et helt semester udviklede grupper af Produktionsteknolog studerende nye legeaktiviteter til opkravling, nedkravling og overgange imellem to legetårne. Et forløb der passede ind i semestrets læringsmål, og derved skabte en rød tråd igennem undervisningen og en praksisnær udfordring at arbejde med. De studerende arbejde blev præsenteret igennem skalamodeller og mock ups. En præsentationsform der var genkendelig for firmaet.

Igennem en masse mock ups og tests undersøgte 4 Pba. studerende i Produktudvikling og teknisk integration, muligheden for at automatisere håndteringen af små plastelementer. I dette tilfælde var det små LEGO hjelme der skulle placeres på en bestemt måde før de kunne bemales. Man kan tænke sig til mange ting, men den eneste måde man kan finde ud af om det virker er ved at bygge det.

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 031

PRAKTIK I et praktikforløb indgår den studerende som en del af en virksomheds medarbejderstab i en periode på 3-7 måneder.

FORMÅL At give virksomheden muligheden for at teste potentielle nye medarbejde under eget tag.

At en studerende indgår i driften i virksomheden og arbejder med foruddefinerede udfordringer.

At teste den studerendes evne til at implementere teoretisk viden i praksis.

At sikre praksisnære uddannelser, der kan understøtte virksomhedernes produkter og ydelser.

AKTIVITETER n Introduktion af nye teknologier n Designtænkning n Konceptudvikling n Teknisk vejledning n Mock-up fremstilling n Fysisk visualisering n Prototypeudvikling

OUTPUT n Mock-ups n Prototyper n Præsentationsmateriale

OUTCOME Virksomheden: Får i en afgrænset periode tilføjet en ressource i form af en studerende til at løfte forskellige udfordringer. Får adgang til den nyeste teoretiske viden og ´state of art´ laboratorier. Får set en potentiel ny medarbejder an.

Undervisere: Får holdt sig ajour med behovene og problemstillingerne ude i erhvervslivet.

Studerende: Får prøvet sig selv af i en virksomhed og får anskueliggjort forskellen imellem studieliv og arbejdsliv.

Bliver bekræftet i, at den teori, de bliver undervist i, har en relevans i praksis og kan implementeres ude i virkeligheden.

ROLLER Virksomheden: Stiller med en ”projektvært”, som er virksomhedens kontakt- og ressourceperson. Projektværten definerer opgaven og vurderer prototypens værdi for virksomheden. En praktikant er en ressource, som imidlertid også kræver en vis opmærksomhed undervejs i praktikopholdet. På samme måde som en nyansat medarbejder skal føres ind i de nødvendige arbejdsrutiner og i fællesskabet på arbejdspladsen, bør dette også som minimum være ambitionen på praktikantens vegne.

Undervisere: Står for undervisning og/eller vejledning i forhold til den studieordning, som den studerende er tilknyttet.

Varetager desuden formalia og praktikkontrakt.

Studerende: Faciliterer kontakten med virksomheden og definerer, i samarbejde med denne, arbejdsopgaverne i perioden.

SKUFFEPROJEKTET BLEV TIL KOMMERCIELT PRODUKT 3D-prints i FabLab og en dygtig studerende blev smedevirksomheds genvej til at forvandle et skuffeprojekt til et produktionsklart produkt. Kettek nye badebro er samtidig en del af Ketteks rejse fra underleverandør til egenproduktion.

Virksomheden: Smedevirksomheden Kettek er beliggende i Faaborg på Sydfyn og blev stiftet i 1998. I dag er der syv medarbejdere. Kettek blandt de eneste i Danmark, som producerer hæve-sænkeborde til skydebaner.

Projektet: Samarbejde med EAL og Fablab om udvikling af en ny type modulært opbygget badebro, AquaFlexDeck, der kan tages ned og bygges om af to personer.

Outcome: Praktikforløb og afgangsprojekt mellem studerende og virksomhed - markedsklart brokoncept - studerende blev fastansat i virksomheden adgang til ny viden.

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 033

INPUT: DRØMMEN OM EN EGENPRODUKTION

OUTCOME:

Hvordan kunne Kettek, en smedevirksomhed i Faaborg, vende bøtten på hovedet og blive egenproducerende frem for primært at være underleverandør?

Det var det store spørgsmål, som Ketteks ejer, Kim E. Tolderlund, tumlede med tilbage i 2012.

Kettek står i dag med et færdigudviklet produkt kaldet Aquaflexdeck, som er klar til at ordreproduktion, hvis der kommer finansiering til det.

Ifølge såvel Kim E. Tolderlund som Per Falk Madsen – i dag fastansat i virksomheden – var samarbejdet med FabLab afgørende for, at den løse idé om en badebro blev hevet op af skuffen og forvandlet til et konkret, produktionsmodnet produkt.

”Den grundlæggende idé var at vende butikken om til at være mere egenproducerende og egensælgende, ramme vores egen slutkunder direkte og vækste på det frem for kun at lave underleverancer,” husker Kim E. Tolderlund.

Dén idé endte med at blive taget under behandling på en innovationsworkshop arrangeret af blandt andre Udvikling Fyn og EAL. Takket være inputs fra de studerende blev Kim E. Tolderlund lun på at udvikle og kommercialisere et gammelt skuffeprojekt, en ny type modulært opbygget badebro i aluminium og kompositter.

OUTPUT: UNDGIK KOMPLICEREDE 1:1 MODELLER Til at realisere projektet tilknyttede Kim E. Tolderlund en produktionsteknologstuderende fra EAL, Per Falk Madsen, som endte med at lave afgangsprojekt om broen.

Undervejs i udviklingsfasen benyttede Kettek Fablabs maskiner – herunder 3D-printeren – til at 3D-printe forskellige profiler.

Disse 3D-printede profiler betød blandt andet, at Kettek ikke behøvede at bruge ressourcer på de sædvanlige 1:1 modeller.

NY VIDEN OG HURTIGERE VEJ TIL MARKEDET

ISÆR 3D-PRINTENE GJORDE UDVIKLINGSTIDEN SÅVEL KORTERE SOM BILLIGE. ”For sådan en lille virksomhed her havde det ikke kunnet lade sig gøre uden eksterne ressourcer. Jeg tror, et koncept som FabLab kan spare mange mindre virksomheder for rigtigt mange penge, der ellers ville skulle bruges på prototyper,” siger Per Falk Madsen.

VIGTIGST AF ALT VAR DEN VIDEN, SOM KETTEK BLEV TILFØRT, MENER KIM E. TOLDERLUND. ”Først og fremmest må vi sige, at de studerende og nyuddannede ikke er smittet af traditioner, så de har lettere adgang til ideer end os andre. Samtidig kunne vi hive noget erfaring ud af EAL’s medarbejdere, som vi ikke selv har, for eksempel muligheder inden for finansiering.”

AquaFlexDeck er Ketteks bud på en badebro eller rettere fleksibel vandterrasse, som kan sættes op i løbet af en weekend og pilles ned igen lige så hurtigt.

Materialerne er aluminium og kompositter, som sikrer lang levetid. Takket være et modulært design kan broen designes helt efter brugerens ønske, for eksempel som badebro, fiskeplads, hyggeplatform eller anløbsbro for kajak og kano. Læs mere på www.aquaflexdeck.com

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 035

LÆRINGSPUNKTER: SKARPERE OPDELING Ifølge Kim E. Tolderlund og Per Falk Madsen er der et misforhold mellem den frie adgang til Fablab for studerende og iværksættere og det faktum, at det samtidig er et sted, hvor kommercielle virksomheder udvikler produkter, de gerne skal tjene penge på i fremtiden. Det øger risikoen for at få ens design kopieret.

De foreslår, at enten underskrive Fablab-brugerne en form for fortrolighedsklausul, eller alternativt laves der en skarpere opdeling mellem studerende og virksomheder. ”Hvis det er et vidensamfund, vi er på vej imod, så er det dér, pengene ligger. Så vil man jo som virksomhed ikke dele den viden med andre,” som Kim E. Tolderlund udtrykker det.

UDVIKLING AF MORGENDAGENS ROBOTLØSNINGER Via FabLab har robotvirksomheden Blue Ocean Robotics mulighed for at fremstille mock-ups, der fremmer dialogen med kunder og partnere.

Samtidig nyder virksomheden godt af samarbejdet med de studerende.

Virksomheden: Blue Ocean Robotics er en iværksættervirksomhed i Odense, som beskæftiger sig med kommercialisering af robotudviklingsprojekter og salg af innovative robotter.

Virksomheden har som mission at bringe nye robotteknologier og produkter til markedet ved at bygge bro mellem forskning, udvikling og markedets efterspørgsel.

Projektet: Samarbejde med EAL om udvikling af mock-ups i Fablab til to robotudviklingsprojekter – dels en glasmonteringsrobot, dels en hospitalsrengøringsrobot.

Outcome: Mock-ups af robotdesigns, som fremmer udviklingsarbejdet - praktikforløb med studerende - adgang til udviklingsfaciliteter, som virksomheden ellers ikke har adgang til.

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 037

Når Blue Ocean Robotics skal udvikle en ny robotløsning, er det vigtigt med en såkaldt mock-up af designet, en simpel prototype, som kan bruges til eksempelvis brugerstudier. Men ofte er der ikke afsat penge i projektet til mock-ups, så derfor har Blue Ocean Robotics ved flere lejligheder brugt FabLabs maskiner til at fremstille mock-ups – her af en glasmonteringsrobot (fotos: Blue Ocean Robotics).

INPUT: MOCK-UPS AF MORGENDAGENS ROBOTLØSNINGER Blue Ocean Robotics udvikler i samarbejde med virksomheder og andre aktører morgendagens robotløsninger inden for områder som velfærdsteknologi, undervisning og industriel produktion.

En af ydelserne er Robot-Business-Design, hvor Blue Ocean Robotics i samarbejde med en virksomhed udvikler og integrerer automationsteknologier, der løser en specifik udfordring eller opfylder et bestemt behov i den pågældende virksomheds produktion og samtidig har et stort markedspotentiale. De to parter indgår ved starten et samarbejde om efterfølgende at kommercialisere løsningen. Ét af stadierne i den proces består i en konkret visualisering ved hjælp af såkaldte mock-ups – simple, ufunktionelle prototyper – som danner basis for en tættere dialog med virksomheden om det videre udviklingsforløb.

OUTPUT: FABLAB SOM EKSTERN UDVIKLINGSAFDELING Da Blue Ocean Robotics ikke selv råder over deciderede produktionsfaciliteter, har virksomheden i to Robot-Business-Design-forløb brugt Fablab til at lave mock-ups.

Det har dels drejet sig om en glasmonteringsrobot, dels en hospitalsrengøringsrobot. På sidstnævnte projekt er desuden tilknyttet en studerende fra EAL i praktik.

Gustavo Urruth Kemmerich, Interaction Designer hos Blue Ocean Robotics, var manden, der tegnede og fremstillede mock-uppen af glasmonteringsrobotten. I den forbindelse

brugte han blandt andet værkstedets 3D-printer og CNCmaskine samt de manuelle værktøjer.

En af fordelene ved FabLab er ifølge Gustavo Urruth Kemmerich netop det faktum, at man har meget forskelligt udstyr samlet ét sted. ”FabLab var meget tilgængeligt og rummede det udstyr, vi havde brug for. Samtidig var personalet meget hjælpsomt.

Jeg tror ikke, vi kunne have lavet den her mock-up uden deres hjælp. Vi kunne have lavet den i hånden, men det ville have taget meget længere tid, og mock-uppen ville sandsynligvis ikke være i samme kvalitet.”

OUTCOME: NY VIDEN FRA DE STUDERENDE OG BEDRE DIALOG MED KUNDEN Ifølge Gustavo Urruth Kemmerich var mock-uppen af glasmonteringsrobotten rigtig vigtig for det endelige robotdesign, idet den blev brugt til forskellige brugerstudier.

Erfaringerne herfra blev efterfølgende brugt som inputs til den endelige, funktionelle prototype, som bliver testet i foråret 2015.

Ifølge Rune Larsen, partner og direktør i Blue Ocean Robotics, er det på det helt generelle plan fint at have Fablab at trække på som en slags ekstern udviklingsafdeling. Dels fordi Blue Ocean Robotics ikke råder over egne produktionsfaciliteter, dels fordi der som regel ikke er afsat store pengebeløb til fremstilling af mock-ups.

Men netop mock-ups kan bruges til gå i meget konkret dialog med kunder og partnere omkring den videre udvikling af konceptet, siger Rune Larsen. Han understreger dog, at den primære gevinst ved at bruge et sted som FabLab er samarbejdet med de studerende.

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 039

LÆRINGSPUNKTER: FLERE MATERIALER FABLABS FACILITETER OPFYLDTE BLUE OCEAN ROBOTICS’ BEHOV I FORBINDELSE MED DE TO NÆVNTE MOCK-UPS, MEN IFØLGE RUNE LARSEN KUNNE MAN GODT OPTIMERE FACILITETERNE I FABLAB YDERLIGERE. ”Det resultat, vi får ud af en mock-up udvikling i FabLab er vores basis for at gå i meget konkret interaktion med vore kunder og partnere omkring den konkrete videre udvikling af konceptet. Jo bedre mock-uppen ligner en virkelig robot, jo nemmere er det for os at arbejde videre og tiltrække opmærksomhed og nye potentielle kunder. Det vil sige, jo bedre finish vi kan komme ud med, jo bedre resultat.

Ligeledes er det godt at kunne arbejde i flere materialer. Specielt vil det være godt, hvis nogle dele kan laves i metal af styrkehensyn,” siger Rune Larsen.

Coworking

LB consulting

CNC OG LASER SKABT KONTORMILJØ

VERTIKALE VINDMØLLER TIL HUSSTANDSBRUG

Formålet var, for den studerende fra E-concept, at undersøge mulighederne for at indrettet et prisbilligt kontormiljø baseret på CNC- og laserskåret træ. Først udfærdiges skala modeller på laserskæren, hvorefter udgifterne udregnes derpå. De endelige prototyper produceres derefter på CNC fræsemaskinen. Ved mindre møbler som lamper, blev prototyperne produceret direkte på laseren.

Brugerspecifikke produkter med et minimum af ændringer og uden varelager.

Udvikling af en vertikal vindmølle til det private urbane marked, baseret på en alternativ måde at overføre energi fra vinge til spole. Den studerende fra Pba. i Produktudvikling og teknisk integration producerede et testmodul af den vertikal mølle, så effektiviteten bag teorien kan eftervises. Tanke er godt, test er bedre.

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 041

Johannesen Architects

WallMo

DIGITALPRODUCEREDE ARKITEKTURMODELLER

VINDUESPANEL ROBOT

Afsøgning af mulighederne for at bruge 3D printer og laserskærer til at lave arkitekturmodeller. Hvad gør teknologien ved arbejdsgangene, og kan de tilføje en ekstra værdi? Derefter teste resultatet i en reel konkurrence. Outputtet, skabt af en Bygningskonstruktør studerende, blev en 1:200 3D printet skalamodel placeret på sort MDF, med plantegning og omgivelser graveret ned i pladen. Præcision fremmer forståelsen.

Udvikling af en robot til at hjælpe én til to montører med at installere store vindueselementer.

Fokus var på operatør til robot interface, og de kontakt og styringsflader der er. Den Produktionsteknolog studerendes tætte dialog med slutbrugerne generere måske mange iterationer, men sikre et relevant og gennemtestet slutprodukt.

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 043

AKADEMIOPGAVER Et hovedopgaveprojekt er en teoretisk fabulering baseret på praktikforløbet og ligger som en forlængelse af dette.

FORMÅL At den studerende via en skriftlig opgave viser evnen til at indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og data og derigennem vurdere forskellige løsningsalternativer på virksomhedens problemstillinger.

AKTIVITETER n Teknisk vejledning n Mock-up fremstilling n Prototypeudvikling

OUTPUT n Akademirapport n Mock-ups n Prototyper n Præsentationsmateriale

OUTCOME Virksomheden: Får en teoretisk validering af de udfordringer, som den studerende og virksomheden har arbejdet på i praktikperioden.

Undervisere: Holder sig ajour med erhvervslivets behov og problemstillinger. Underviseren får derudover bekræftet, om den studerende kan kombinere teoretiske, metodiske og faglige elementer til konkret, professionel viden.

Studerende: Får prøvet sig selv af i en virksomhed og får anskueliggjort forskellen mellem studieliv og arbejdsliv. Bliver desuden bekræftet i, at den teori, de bliver undervist i, har en relevans i praksis og kan implementeres ude i virkeligheden.

ROLLER Virksomheden: Stiller med en ”projektvært”, som er virksomhedens kontakt- og ressourceperson. Projektværten definerer opgaven og vurderer prototypens værdi for virksomheden.

Undervisere: Undervisning og/eller vejledning i forhold til den studieordning, som den studerende er tilknyttet.

Studerende: Skal i sin opgave reflektere teoretisk over sin praktikperiode og relatere den til pensum og undervisning i uddannelsen.

DRONEDRØM FIK LUFT UNDER VINGERNE FabLab hjalp fire studerende med iværksætterdrømme til at komme ud over rampen med deres droneidé.

I dag har de startet egen virksomhed og udvikler droneteknologi til landbruget.

Virksomheden: Farsight arbejder på at udvikle droneteknologi til landbruget og er startet af fire tidligere EAL-studerende: Knud Simonsen, Martynas Ubartas, Thomas Bagge og Rone Scholz-Nielsen. Farsight blev i vinteren 2015 tildelt midler fra Iværksætterpilotordningen, hvilket har gjort det muligt for tre af stifterne at arbejde fuld tid i lokaler i Forskerparken i Odense.

Projektet: Farsight arbejder på et dronekoncept til landbruget, hvor kombinationen af et kamera monteret på en drone og avanceret billedbehandlingssoftware kan levere såkaldte sundhedsbilleder af marker, som kan hjælpe landmanden til at få mere udbytte ud af sin jord og samtidig reducere pesticidforbruget.

Outcome: Studerende startede egen virksomhed - inspiration til udvikling af nyt dronekoncept - studerende gik i praktik i egen virksomhed.

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 045

INPUT: NYT DRONEKONCEPT TIL LANDBRUGET Kan droner være genvejen til, at landmanden kan reducere pesticidforbruget og samtidig hive et større udbytte ud af hans mark?

Det mener fire tidligere EAL-professionsbachelorer, der er sprunget ud som iværksættere i virksomheden Farsight, hvor de arbejder på at trække landbruget yderligere ind i den digitale tidsalder.

Konceptet går ud på at lade droner udstyret med to kameraer overflyve en mark og tage infrarøde billeder af jorden, som efterfølgende behandles i avanceret billedbehandlingssoftware. Jo sundere afgrøderne er, jo mere vil de reflektere det infrarøde lys.

Resultatet er et sundhedsbillede af marken, som landmanden kan bruge til at tjekke op på sine afgrøders sundhedstilstand og derigennem optimere pesticid- herbicid- og gødningsforbruget.

Farsight har arbejdet på landbrugsdronekonceptet i knap et år og håber med tiden at udvikle en færdig pakkeløsning, hvor kunden kan købe såvel drone som kamera og billedbehandlingssoftware direkte hos Farsight.

Droneindustrien kan ifølge en engelsk rapport fra foråret 2015 potentielt genere så meget som 150.000 jobs i Europa i 2015. En anden engelsk analyse fra Oxford Research viser, at der alene i Danmark kan blive skabt 12.000-15.000 dronejobs frem mod 2050.

OUTPUT: PROTOTYPER OG RESERVEDELE Allerede under de fire iværksætteres studietid opstod ideen om at udvikle et dronekoncept.

De brugte derfor faciliteterne i FabLab til at forvandle deres mange løse ideer til simple,

fysiske prototyper. Laserskæreren blev brugt til blandt andet at fremstille prototyper af dronens ben i træ og af et multiklikmodul, der gør det muligt at klikke stort set alle typer kamera fast på undersiden af dronen.

Farsight fremstiller selv sine droner via komponenter købt hos leverandører over hele verden.

Men reservedele er dyre at anskaffe i prototypefasen, så her brugte de fire gutter i stedet FabLabs maskiner til at fremstille reservedele af sort akryl og tre millimeter tynde MDF-plader – ikke de mest holdbare af slagsen, men til gengæld i rigelige mængder. ”Vi havde ikke meget tid at gøre godt med, fordi vi brugte konceptet i vores semesterprojekt, så det var helt fantastisk, at vi havde adgang til det her materiale til vores reservedele,” siger Knud Simonsen.

OUTCOME: FABLAB HJALP FARSIGHT UD OVER RAMPEN FABLAB HAR FØRST OG FREMMEST HJULPET DE FIRE STUDIEKAMMERATER TIL AT KOMME UD OVER RAMPEN OG VÆK FRA IDÉSTADIET. ”Prototyperne var bestemt en vigtig fase for os.

Det er en kæmpe fordel at kunne gå fra et virtuelt koncept på en computerskærm til et fysisk produkt, du holder i hånden på meget kort tid,” siger en af iværksætterne i Farsight, Thomas Bagge, som tilføjer, at muligheden for at lave mange forskellige prototyper også ansporerede dem til konstant at optimere designet.

Farsight har nu fået så betragtelig en økonomisk støtte fra Iværksætterpilotordningen, at tre af de nu tidligere studerende har fået mulighed for at arbejde fuldtid i virksomheden i hele 2015.

LÆRINGSPUNKTER: BEDRE ELEKTRONIKUDVIKLING Hvis Farsight som elektronikudviklere skulle have haft fuldt udbytte af FabLab, kunne det have været optimalt med bedre muligheder for at lave decideret elektronikudvikling.

Den form for udvikling ville eksempelvis kræve en CNC-fræser med mindre borediameter, så der kunne bores små huller i printplader. Ideelt set også et komponentlager, så man ikke var afhængig af at skulle købe modstande, transistorer osv. andre steder. ”For en iværksætter er det en kæmpe udgift at skulle investere i en CNC-maskine. Men hvis faciliteterne fandtes i FabLab, ville det være muligt at lave noget elektronikudvikling og fremstille funktionelle prototyper af en sådan kvalitet, at de efterfølgende ville kunne blive sat i produktion,” siger Knud Simonsen.

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 047

Farsight samler selv deres droner ud fra komponenter købt over hele verden. Konceptet er at lade en drone med to infrarøde kameraer overflyve en mark. Jo sundere afgrøderne er, jo mere vil de reflektere det infrarøde lys. På sigt håber Farsigt tilsvarende at kunne skelne ukrudt fra afgrøder, så landmanden kan præcisionssprøjte med pesticider.

Haarslev Industries

3L Teknik

OPTIMERING AF SEPARATIONSANLÆG

INNOVATION AF PRODUKTIONSMETODER FOR BLISTERPAKKER

Opgaven som den Produktionsteknolog studerende påtog sig, var at re-designe og videreudvikle på et eksisterende spildevands separationsanlæg. Ved så store maskiner må man fokusere på en enkelt del af gangen, og bruge skala modeller til at formidle ændringer.

Udvikling af ny produktionsmåde til fabrikation af små blisterpakker. Teorien bag skuffeprojektet lød på en kombination af pust og sug. En 3D printet prototype af værktøjer skulle teste teorien. Eksperimentet udført af en Produktionsteknolog studerende lykkes ikke, men skabe, ud over en afklaring, også et fundament for fremtidige undersøgelser.

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 049

Alutoys

Micro Matic

BALANCEKØRETØJ TIL SKOLEGÅRDSMILJØ

BRUGERVENLIG FADØLSKOBLING

Den Produktionsteknolog studerende skulle være med til at udvikling af et udendørs balancekøretøj, der minder om en Segway i sit udseende. Køretøjet, der skal udfordre børns motorik, blev tegnet i et super præcist 3D tegneprogram. Der vil altid være andre tolerance forskelle på den virtuelle model og de dele der bliver 3D printet.

Opgaven som den Produktionsteknolog studerende påtog sig, var at udvikle en ny og brugervenlig koblingsenhed imellem fadølsanker og hane. De første versioner blev 3D printet i plast for at sikre sig målene holdt, hvorefter en reel prototype blev produceret i stål. Derved bliver 3D printene et sikkerhedsnet, fra billig til dyr prototype.

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 051

IVÆRKSÆTTERFORLØB Forløb, hvor iværksættere udvikler produkter gennem sparing og iterativ prototypeproduktion. Iværksættere defineres ved studerende eller borgere, der ønsker at udforske potentialet i at skabe et kommercielt produkt eller ydelse. Forløbene er typisk blot faciliteret af FabLabs teknikere og proceskonsulenter.

FORMÅL At understøtte transformationen fra studerende/borger til entreprenør.

At skabe et åbent og divergent miljø i laboratorierne med en høj innovationshastighed.

At screene for potentielle udfordringer til semester- og praktikforløb.

At skabe længerevarende relationer med iværksættere for at sikre en høj aktualitet og nytteværdi i uddannelserne.

At skabe koblinger mellem nystartede iværksættere og etablerede virksomheder.

At agere træningsrum for talentfulde studerende, der ønsker at prøve at være proceskonsulenter.

AKTIVITETER n Introduktion af nye teknologier n Designtænkning n Konceptudvikling n Teknisk vejledning n Mock-up fremstilling n Fysisk visualisering n Prototypeudvikling

OUTPUT n Konceptkatalog n Mock-ups n Prototyper n Præsentationsmateriale

OUTCOME Iværksætter: Får testet om vedkommendes idéer er realistiske og relevante. Kan derudover få faglig sparing med personalet, adgang til digital fremstillingsmuligheder og adgang til ressourcer i form af studerende og uddannelser.

Laboratorierne: Får mulighed for at teste de enkelte maskiners potentiale og begrænsninger.

ROLLER Iværksættere: Er driver på egne projekter.

Iværksætterprojekterne må ikke være til gene for uddannelsesprojekterne. Alle udgifter betales af iværksætteren selv.

Laboratorierne: Skal understøtte og vejlede iværksætterne, så projekterne udvikler sig.

Sætter udover egne faciliteter også laboratoriernes virksomheds- og konsulentnetværk i spil.

FRA GARAGEPROJEKT TIL AMAZON.COM

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 053

Vejen til Amazon.com blev betydeligt kortere for iværksætter Henrik Andersen, som har brugt FabLabs udstyr og personale til at udvikle prototyper af en serie dansk designet brugskunst fremstillet i bæredygtig beton. Undervejs har han fået ny inspiration til at optimere sin støbeproces og justere sine designs.

Virksomheden: LikeConcrete er en iværksættervirksomhed, som udvikler, producerer og sælger dansk designet brugskunst fremstillet af bæredygtig beton. De foreløbigt seks produkter i serien er fremstillet af fire danske designere. http://www.likeconcrete.com/ Projektet: Brug af Fablab til udvikling af først produktprototyper, senere prototyper af støbeforme Outcome: Kortere vej til markedet - inspiration til støbeprocessen - bedre designs.

INPUTS: VIL EROBRE VERDEN MED BÆREDYGTIG BETON Dansk designet brugskunst fremstillet i bæredygtig beton, hvis rester kan bruges til pottemuld.

Sådan lød den forretningsidé, som blev udklækket i Henrik Andersens hoved i 2011. Han så nemlig et stort marked i især USA for højkvalitets vaser, lamper og frugtskåle fremstillet af beton og i dansk design.

Hvad der startede som et garageprojekt derhjemme, er i dag på nippet til at blive virkelighed: Vareprøver på de foreløbig seks forskellige produkter er sendt til supermarkedskæder i USA, Henrik Andersen er i dialog med Museum of Modern Art i New York om at få et af sine produkter udstillet, og en kombination af crowdfunding via Kickstarter og støttemidler fra EU skal sikre den nødvendige kapital for at søsætte en egentlig produktion.

Produkterne kan efter planen købes fra sidst på foråret 2015, blandt andet på Amazon.com. Og FabLab har været en essentiel brik i realiseringen af hans idé.

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 055

OUTPUT: PROTOTYPER PÅ PRODUKTER OG STØBEFORME Henrik Andersen har benyttet den åbne adgang til FabLab til at få 3D-printet prototyper af hvert enkelt produkt, som han har kunnet bruge som vareprøver. De hurtige prototyper har samtidig givet ham mulighed for at teste forskellige designs af og rette dem til, uden at det kostede en formue.

Ligeledes har han fået fremstillet prototyper af de støbeforme, der skal anvendes, når produkterne skal i produktion.

OUTCOME: INNOVATIVE INDSPARK OG KORTERE VEJ TIL MARKEDET Udfordringen for Henrik Andersen har været at udvikle såvel produkter som fremstillingsproces så hurtigt og billigt som muligt og samtidig få nogle tekniske indspark til selve processen.

Han mener, at han via FabLab har fået mulighed for at teste mange forskellige designs og lave de nødvendige tilretninger under en ellers meget stram tidsplan. Og at han den vej igennem har fået markedsmodnet sine produkter hurtigere.

Som iværksætter uden den helt tunge tekniske indsigt – han har en baggrund som projektleder i byggebranchen og chef i IT-branchen - har det desuden været en stor hjælp for Henrik Andersen, at han har kunnet trække på FabLab-personalets viden.

Eksempelvis fik han undervejs inspiration til udformningen af de støbeforme, der skal anvendes til senere massefremstilling.

HVAD KUNNE FORBEDRES? Ifølge Henrik Andersen er FabLab det bedste tilbud i Region Syddanmark til iværksættere som ham. Derfor så han også gerne, at EAL lavede endnu mere målrettet markedsføring over for iværksættermiljøet. Der er et kæmpe uforløst potentiale, mener han.

Konkret så Henrik Andersen gerne, at FabLab eksempelvis indledte et samarbejde med Væksthus Syddanmark, så teknisk og forretningsmæssig rådgivning blev koblet bedre op på hinanden. Han forestiller sig en form for åbent hus, hvor iværksættere på samme tid kan få teknisk og juridisk-økonomisk vejledning.

Et mere strategisk sats på iværksættere ville ifølge Henrik Andersen desuden give bedre muligheder for at måle på samfundsværdien ved FabLab, idet man efterfølgende ville kunne få noget empiri på, om FabLabs tilbud til iværksættere konkret udmønter sig i arbejdspladser.

FABLAB BRAGTE FODBOLDIVÆRKSÆTTER TÆTTERE PÅ MÅLET

Via et samarbejde med FabLab høstede iværksætter Anders både faglige inputs til visualiseringen af sit forretningskoncept og kom i kontakt med to EAL-studerende, som kunne hjælpe ham med videreudviklingen af konceptet – digital træningsteknologi til idrætten.

Virksomheden: Kin-cone er en iværksættervirksomhed startet af Anders Hjort, der har en kandidatgrad i Digitalt Design og er spillende assistenttræner for fodboldholdet FC Svendborg i 2. division. Forretningskonceptet er digitale kegler, der kan bruges til træningsøvelser i såvel breddesom eliteidræt.

Projektet: Udvikling og kommercialisering af digitale kegler og tilhørende controller.

Outcome: Faglig sparring - bredere netværk - kontakt til studerende med de rette kompetencer.

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 057

Digital teknologi i forskellige afskygninger vælter ind over især professionel fodbold i disse år. Fysiologiske data og kampstatistikker er blevet hvermandseje, og målteknologier kan blive det næste. I stedet for endnu mere empiri forsøger iværksætter Anders Hjort med sit Kin-cone koncept at gå i den modsatte grøft og højne kvaliteten af såvel træning som fodboldspillere via simple, digitale teknologier, mens træningen rent faktisk står på (fotos: Kin-cone).

INPUT: DIGITALT VÆRKTØJ TIL IDRÆTTEN Mere eftertænksomme og proaktive fodboldspillere. Det er formålet med iværksætter Anders Hjorts Kin-cone koncept, der giver træningsbanens velkendte orange markeringskegle et ordentligt skud merværdi.

Som gammel fodboldspiller på næsthøjeste plan og nuværende spillende træner for 2. divisionsholdet FC Svendborg har han udviklet et digitalt træningskoncept bestående af seks par lysende kegler, som styres af træneren via en simpel, håndholdt controller.

I stedet for trænerens kommandoråb skal spillerne orientere sig efter keglernes lys, hvilket ifølge Anders Hjort udmønter sig i idrætsudøvere, særligt fodboldspillere, med bedre orienteringsevne og overblik, fordi de konstant skal orientere sig på banen og ikke bare lytte efter trænerens dessiner. ”Så det er et digitalt værktøj til både bredden og eliten,” sammenfatter Anders Hjort sit koncept, som han bevidst har holdt så simpelt og brugervenligt som muligt.

OUTPUT: HJÆLP TIL DEN SVÆRE FORMIDLING Som ikke-tekniker har Anders Hjort fået hjælp til både at få lavet en CAD-tegning til 3D-printeren og efterfølgende få printet en mekanisk mock-up af keglekonceptet.

Det betyder, at han nu har et fysisk produkt at vise frem, når han er ude og fortælle om Kin-cone i klubber, på skoler og hos potentielle samarbejdspartnere. ”Det var super god sparring og samtidig vigtigt at få udviklet en mock-up, jeg har kunnet vise frem. Det betyder meget at kunne komme anstigende med foreløbigt design af den fysiske kegle. Ellers går der let noget tid, før folk forstår ideen, da konceptet er en træningsinnovation,” forklarer han.

OUTCOME: FAGLIG SPARRING OG BREDERE NETVÆRK Faglig sparring og et bredere netværk er de to primære gevinster, som Anders Hjort tager med sig fra samarbejdet med FabLab og EAL. Via FabLab er han således kommet i kontakt med såvel undervisere som studerende, der på den ene eller den anden måde har kunnet hjælpe ham videre med konceptet. ”Der opstår nogle synergier ved, at FabLab har fingeren på pulsen i forhold til de studerendes kompetencer og kan matche dem med virksomhedens behov. De studerende har mulighed for at vise, hvad de kan og kan hjælpe virksomheder som mig med hurtigere at få et produkt modnet og ud på markedet,” siger Anders Hjort.

Han er nu så langt med sit keglekoncept, at han satser på at have en funktionel prototype klar inden udgangen af året. Han søger pt. den fornødne startkapital til at bringe konceptet helt i mål og klar til markedsintroduktion.

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 059

LÆRINGSPUNKTER: FABLAB SKAL VÆRE MERE OPSØGENDE At Anders Hjort overhovedet hørte om FabLab, skete lidt tilfældigt via en kammerat.

Derfor vil han også anbefale FabLab at være mere aktivt opsøgende i iværksættermiljøet, for eksempel ved at deltage i regionens forskellige iværksætterevents. ”Hvis iværksættere hørte om FabLab til de her events, ville de nok i højere grad blive opmærksom på mulighederne i det. Så synlighed ved events kunne være vigtigt fremadrettet,” opfordrer Anders Hjort.

Derudover så han gerne, at der blev indført en form for bookingsystem, så man som ekstern kunne booke en medarbejder eller en maskine i et bestemt tidsrum og dermed få noget mere koncentreret sparring.

Endelig medgiver han, at muligheden for at lave noget elektronikudvikling i FabLab kunne have forkortet hans udviklingstid betragteligt. ”FabLab kunne med fordel ansætte en it- eller elektronikkyndig, der kan sparre med iværksætterne om de her teknologier. For elektronik og it er i mange tilfælde blevet så billigt og nemt at bruge, at det spiller en stor rolle i mange projekter. Lige på det punkt mangler FabLab noget viden.”

Anti Splash

Legaard Design

SKVULPE ELIMINERING

MAGNETISKE FILTBORDSKÅNERE

Hvordan undgår man ”skvulpe” ulykker ved op hældning af kemi fra store dunke, og derved undgå skader ved håndtering af ætsende væsker?

Udfordringen var at komme fra overdimensioneret funktionsmodel, til en komprimeret og billigere slutmodel. Det tager mange iterationer fra første opfindermodel og frem til et masseproducerbart produkt.

Udvikling af en magnetisk bordskåner. Afsøgning af mulighederne for at laserskære i filt. Afdækning af sandwichstrukturen hos filtbordskåner med indlagte magneter.

Produktion af prototype til kickstarterprojekt.

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 061

Capsual by Jeppe Heine

Woodnwonder

LEDNINGSOPRULNING TIL HØRETELEFONER

100% UNIK KONFERENCEBORD

Oprulning af ledning og opbevaring af In Ear høretelefoner. To versioner blev undersøgt. Den high-end CNC fræset version i ædeltræ, til den mere kræsende forbruger. Den 3D printede plast version, der er designet til at blive masseproduceret ved at sprøjtestøbe den. Bare fordi man kan 3D printe en prototype, er det ikke sikker den kan producers i større styktal med konventionelle produktionsformer.

Hvordan nedfælder man unikke store naturligt runde sten, ned i store bordplader af Douglas træ?

Man samler stenene og 3D scanner dem. Så CNC fræser man den virtuelle sten ned i bordpladen.

Det efterladte hul passer så 100% til den givende sten og ingen andre. Så har man muligheden for at samle en sten op og håndtere den, næste gang man sidder i et langt møde. Teknologierne er med til at gøre det unikke producerbart.

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 063

LÆNGEREVARENDE FORLØB GIVER STØRRE EFFEKT END ENKELTSTÅENDE YDELSER For nogle virksomheder kan en enkelt ydelse i form af en innovationsworkshop være nok til at komme videre i et udviklingsforløb. Men oftest kræver det en flerleddet indsats, hvis virksomheden virkelig vil rykke sig. Det er samarbejdet med Danish Display Solutions nok det bedste eksempel på. ”Hvis det ikke havde været for innovationsworkshoppen, samarbejdet med de studerende og faciliteterne i FabLab, havde vi ikke siddet her med fire ansatte i dag.” (Henrik Rasmussen, direktør i Danish Display Solutions) Innovationsforløb er gode til at skabe et konceptuelt grundlag, men hvis de ikke bliver fulgt op, forbliver de oftest bare gode idéer i skuffen. Derfor skal uddannelsesinstitutio nerne ikke bare være det enkeltstående indspark udefra, men skal være med hele vejen.

Og her kan et koncept som FabLab være afgørende, idet det netop bygger bro mellem de luftige ideer og de jordnære prototyper. ”Det blev så godt et samarbejde med DDS, fordi vi dels havde nogle studerende med de helt rette kompetencer, dels havde en virksomhedsejer, som gik ind til projektet med et åbent sind og ikke var bleg for at lægge udviklingen i hænderne på de studerende.”

(Stig Kidde, underviser på EAL)

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 065

ADGANG TIL AVANCEREDE TEKNOLOGIER INSPIRERER TIL NYTÆNKNING “Der er intet der kan gemmes i blyantstregerne. Maskinernes præcision gør, at vi skal være skarpe, og det er okay. Den store færdighedsgrad betyder, at der åbner sig nogle nye muligheder for, hvordan vi kan visualisere vores idéer.”

(Gert Johannesen - Johannesen Architects Aps) Èn ting er hele tiden at høre om, at fremtiden allerede er her. En anden ting er at se og forstå den. At indse at man kan gøre ting på nye måder og måske endda bedre, hurtigere og billigere end tidligere.

Skal vi tilskynde virksomheder og studerende til at tage imod nye teknologier, skal de have mulighed for selv at udforske dem og danne sig en idé om teknologiernes potentiale. ”Når man sidder i skolen og arbejder meget med teoretiske ting, er det rart at have et sted som Fablab, hvor man kan få teorien konverteret til en eller anden fysisk form. Det er jo guld værd i forhold til de studerende, der måske ikke har set så meget af virkeligheden.”

(Per Falk Madsen, EAL-studerende og i dag ansat hos Kettek) ”Man føler lidt, at man er ved at være i det 21. århundrede når man hive en 3D-tegning ud af computeren og forvandle den til et fysisk produkt, man kan sidde med i hænderne.”

(Martin Jørgensen, EAL-studerende)

DEVELOPMENT

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 067

STUDERENDE BIBRINGER NY VIDEN Der ligger et stort potentiale i øget samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og private virksomheder.

Uanset om der er tale om iværksættervirksomheder som LikeConcrete og Kin-cone eller mere modne virksomheder som Blue Ocean Robotics, kan uddannelsesinstitutionerne via faciliteter som FabLab fungere som virksomhedernes eksterne innovations- eller udviklingsafdeling.

For at det kan lykkes, skal der skabes et flow, hvor virksomhedens udviklingstempo synkroniseres med uddannelsernes undervisningsforløb. Sker det, genereres der en udveksling af viden, som kan skabe værdi hos begge parter. ”Vi er nødt til at tillægge Per og Erhvervsakademiet Lillebælt, at vi er nået hertil. Vi har hverken evnerne, ressourcerne eller midlerne til at få et projekt af den her art realiseret så langt.”

(Kim E. Tolderlund, Kettek) ”Vi har lært meget af de unge mennesker. De har jo noget viden, som vi andre ikke har. Det må vi bare erkende.”

(Henrik Rasmussen, direktør i Danish Display Solutions) ”Gevinsten for os er samarbejdet med de studerende, som laver alt muligt andet end lige mock-uppen. Og så det faktum, at vi får lavet de her mock-ups. I de her typer projekter er der typisk ikke mange penge at gøre godt med, heller ikke i form af fondsmidler, så FabLab er alternativet til ikke at få det gjort.”

(Rune Larsen, partner og direktør, Blue Ocean Robotics) ”Jeg synes, samarbejdet med de studerende er rigtigt givende.

De går til den, og de lever sig hurtigt ind i projektet. Der er nogle gode ideer ind imellem, og dem, der ikke kan kommercialiseres, skal jeg nok skyde i sænk. Det er jo min opgave.”

(Hans-Georg Olsen, daglig leder, Pro Comfort)

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 069

ALSIDIGHED SKABER “FAST FORWARD”-UDVIKLING. FabLab Innovations åbne miljø skaber en imødekommende atmosfære, der indbyder til samskabende innovation - hvor ressourcer, fagligheder, kompetencer og netværk deles.

Laboratoriet skaber således forudsætningerne for det “tilfældige” møde, hvor virksomheder, studerende og iværksættere snakker om hinandens udfordringer og måske kommer på anderledes løsninger. ”Først og fremmest må vi sige, at de studerende og nyuddannede ikke er smittet af traditioner, så de har lettere adgang til ideer end os andre. Samtidig kunne vi hive noget erfaring ud af akademiets medarbejdere, som vi ikke selv har, eksempelvis inden for finansiering.” (Kim E. Tolderlund, Kettek) ”Den dialog, jeg har haft med FabLab og personalet har haft en afsmittende effekt på mit netværk. Man får for eksempel mulighed for at komme i kontakt med nogle studerende, som har gode kompetencer inden for de felter, man søger.” (Anders Hjort, stifter af Kin-Cone)

ANBEFALINGER

MASKINERNE ER INTET VÆRD UDEN MENNESKENE

FabLab er på sin vis bare et rum med en masse maskiner. De har tilsammen kostet over én million kroner, men de rummer ingen værdi i sig selv. De rummer derimod et kæmpe potentiale i forhold til at skabe innovative løsninger, give brugeren muligheden for at tage kontrol over udviklingsprocessen og realisere den skabertrang, som rigtigt mange mennesker går rundt med. Takket være de maskiner, der findes i FabLab, har det aldrig været lettere at komme fra idé til produkt.

Men skal potentialet forløses, skal der tilføres metoder, mening og mindset. Baseret på de foregående tre års erfaringer følger her Erhvervsakademiet Lillebælts anbefalinger til, hvordan vi og andre erhvervsakademier bedst muligt forløser FabLabs potentiale.

De studerende er kommende medarbejdere, som skal være de avancerede teknologiers ambassadører ude i virksomhederne. Både på teoretisk og praktisk niveau. Dette kræver, at de har adgang til de nyeste prototype og visualiseringsredskaber. Derigennem kan de studerende, og de virksomheder de samarbejder med, få muligheden for at udfordre såvel deres eget som maskinernes potentiale.

Bemanding af laboratorierne er derfor vigtigt for at få formidlet og iscenesat teknologierne. Selvom maskinerne bliver mere og mere brugervenlige, er et miljø uden medarbejdere med viden blot et rum med maskiner. Maskinerne kan inspirere og producere, men de kan ikke i sig selv drive og facilitere processen fra idé til produkt. Desuden fungerer medarbejderne som projekt- og talentspejdere, der kan parre virksomhederne med de rigtige studerende.

HOP UD I DET Uanset om man er virksomhed eller uddannelsesinstitution, er den uddannelsesdrevne virksomhedsudvikling en gevinst for begge parter.

Virksomheden får tilføjet ressourcer og viden på såvel teoretisk som praktisk niveau. Det er med til at sikre, at virksomheden kan komme hele vejen fra idé til prototype. Tilsvarende får uddannelserne tilføjet en praktisk forankring, måske endda en rød tråd, til deres undervisningsforløb. Endelig bliver de studerende skarpere på, hvordan den viden, de tilegner sig under studiet, kan implementeres i deres fremtidige arbejdsliv.

AFSTEM FORVENTNINGER Forventningsafstemning fra starten er det vigtigste værktøj til at sikre synkronisering mellem virksomhedens udviklingstempi og erhvervsakademiets ditto.

Kunsten ligger i at sammensætte de enkelte forløb, så de er dynamiske nok til at rumme ryk i forskellige tempi. De skal kunne tilgodese de forskellige vilkår og tempi, som henholdsvis virksomheder og uddannelsesinstitutioner arbejder ud fra: Virksomhederne, der ønsker afkast her og nu kontra uddannelserne, der ønsker at skabe undervisning af høj kvalitet

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 071

DEL DIN VIDEN I en tid, hvor slutbrugeren får mere og mere magt, og hvor brugerinvolvering bør være et integreret element i udviklingsprocessen, kan man ligeså godt begynde at lufte sine idéer på på konceptniveau. Det er dér, hvor ændringer koster mindst. Alternativet er, at man bruger tid på noget, der ikke har nogen relevans, når det når markedet.

Et åbent innovationsmiljø er derfor en forudsætning for, at alle får noget ud af FabLab. Det handler om at tale åbent om projekter og udfordringer, men det kræver tillid. Det er det, der skal til for at hive projekterne op af skuffen. ”Med et koncept som Fablab skal man selv yde en indsats og gribe de bolde, der kommer, med et åbent sind. Men viser man villighed til at lægge noget arbejde i det, får man det tilsvarende igen fra FabLabs og medarbejdernes side.” (Anders Hjort, stifter af Kin-cone)

FLERE LABORATORIER GIVER MERE SYNERGI FabLab har sine styrker inden for digital fremstilling af prototyper. Der kan laves rigtig meget mekanik, men laboratoriet har også nogle begrænsninger. Især hvad angår elektronik, medier og kemi.

I forlængelse af FabLab Innovation vil EAL arbejde videre med at overføre projektets erfaringer og mindset til erhvervsakademiets øvrige laboratorier, der blandt $ omfatter elektronik- medie- og kemilaboratorium.

Derved skabes der mere synergi mellem de forskellige laboratorier, hvilket forhåbentligt skaber grobund for

endnu mere innovative og komplekse løsninger på virksomhedernes udfordringer.

Samtidig er det også vigtigt at forny og udvikle maskinparken i laboratorierne, så brugerne har mulighed for at arbejde med så varierede og avancerede materialer som muligt. ”Faciliteterne opfyldte vores behov i forbindelse med fremstillingen af de to nævnte mock-ups, men man kunne godt optimere faciliteterne i FabLab yderligere. For eksempel kunne det i andre situationer være en fordel, hvis værkstedet også rådede over en som malerkabine og svejseapparater.”

(Rune Larsen, medstifter og direktør i Blue Ocean Robotics)

KOM UD TIL IVÆRKSÆTTERNE FabLab rummer et kæmpe potentiale i forhold til at hjælpe iværksættere med at komme ud over rampen med deres ideer. Derfor er det vigtigt at være synlig i iværksættermiljøet og komme ud og fortælle om de muligheder, der ligger i FabLab. Flere af de interviewede iværksættere påpeger, at EAL kunne komme ud til langt flere iværksættere, hvis man etablerede et samarbejde med eksempelvis væksthuse og andre lokale aktører. ”FabLab hjalp os til at komme videre med vores ideer. Både i forhold til reservedele, men også i forhold til at udvikle et proof-of-concept rimelig hurtigt. Så FabLab har forkortet vores udviklingstid.” (Knud Simonsen, medstifter af Farsight) ”Der findes ikke noget bedre tilbud end Fablab i Region Syddanmark for iværksættere som mig.”

(Henrik Andersen, grundlægger af LikeConcrete)

FABLAB INNOVATION / HER MØDES TEORI OG PRAKSIS 073