1 minute read
Hemmeligheden er altid kærlighed
Anne Mie Skak Johanson mødte en bemærkelsesværdig nonne i Nürnberg.
I udstillingshallerne på Deutsche Evanglishe Kirchentage i Nürnberg var der et hav af kirker og kirkelige organisationer man kunne gå på opdagelse hos. Ved en stand stødte jeg på en gruppe, der arbejdede blandt de fattigste i Chile, Bolivia og Peru. De kaldte sig ikke et missionsselskab men en fond, og det havde noget med deres missionsforståelse at gøre.
Søster Karoline Mayer var som katolsk nonne blevet udsendt til Chile. Her arbejdede og boede hun sammen med den fattigste del af lokalbefolkningen.
Efterhånden blev det klart for hende, at kirkens tænkning om mission ikke svarede til de behov hun så. Hun fortæller, at hun boede hus om hus med befolkningen i et slumområde og derfor så, hørte og mærkede de behov som befolkningen havde.
Empowerment
Hun indså, at hvis livsvilkårene for denne del af befolkningen skulle ændres, krævede det ansvarliggørrel- se, uddannelse og samfundsudvikling. Forandringen og projekterne skulle ikke bare være ejet af de lokale, men også være født i den lokale sammenhæng. Der var først og fremmest brug for empowerment.
Udgangspunktet i al mission må altid være at lytte, at se og at mærke, fortæller Søster Karoline.
Mødet med hendes næste i Chile ændrede hendes syn på mission og kirkens virke. Hun forlod sin orden og startede fonden, som i dag understøtter arbejdet i Chile, men nu også i Bolivia og Peru.
Fortrolighed skal fortjenes
For at den lokale forankring kunne lykkes, måtte Søster Karoline opnå fortrolighed med dem hun arbejdede sammen med.
Hun fortæller, at fortrolighed og gensidighed kun opbygges, når der insisteres på følgeskab. For hende betød det at bo og leve sammen med hendes chilenske venner. Men også, at hun turde påtale ting i den lokale kirke, som hun fandt besynderlige og nogle gange forkerte, og at hun til gengæld måtte tåle og invitere til samme tiltale når hun fejlede.
Jeg spurgte Søster Karoli-
De 38. Protestantiske
Kirkedage fandt sted 7.-11. juni i Nürnberg i sydtyske Bayern. Der var 2000 arrangementer. Teologer og organisationer fra hele verden var til stede.
Toppolitikere som præsident Frank-Walter Steinmeier og kansler Olaf Scholz var blandt talerne, og ved åbningsmødet deltog 130.000 mennesker. Mottoet var "Nu er tiden inde" fra Markus 1,15.
ne hvilke tanke hun gjorde sig om fremtidens globale mission. Hun vurderer, at mission i fremtiden også kommer til at handle om uddannelse, om rettigheder, om myndiggørrelse og så om at engagere civile institutioner i missionsarbejdet. Hendes fond samarbejder med tyske uddannelsesinstitutioner i de uddannelsesprogrammer de er engageret i.
- Der er fortsat mange udfordringer i fremtidens mission, sluttede Søster Karoline, og idet hun tog min hånd, tilføjede hun, men hemmeligheden i mission er altid kærlighed. Uanset, hvordan det udvikler sig, må vi ikke glemme kærligheden. Det er kærligheden til det andet menneske, der skal motivere og definere vores missionsarbejde – altid. �