MAGAZINET
Mission Afrika Guds kærlighed i ord og handling 3 . 2024
Tema: Frihed
Freden er kostbar
Den er alle steder og kan mangle alle steder: I ægteskabet, i familien, på arbejdspladsen og i det indre - freden. Vi vil gerne have fred. Men verden - også din og min ”lille” verden - er ikke altid lige fredfyldt. ”Der er hår i suppen”, som en sagde forleden.
Problemer er til for at løses, og måske lever vi for meget med en forestilling, hvor vi hele tiden tænker på en ideel situation, som aldrig opstår. Så lever vi ikke her og nu, men venter hele tiden – mere eller mindre passivt - på noget bedre.
JØRN BLOHM KNUDSEN blohm@missionafrika.dk
Vi er i verden, men ikke af verden. Samtidig er vi sat til at præge verden.
KOLOFON
Mission Afrika, Folkekirkelig Mission i Afrika, er et dansk missionsselskab, stiftet i 1911.
Motto: “Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.” 1 Thess. 5,24
Udgiver: Mission Afrika Viaduktvej 5A, 8260 Viby J. Tlf.: 8672 5050
Mail: info@missionafrika.dk www.missionafrika.dk
Der er meget ondt, mange konflikter og mange, der lider. Der er nok at kaste sig ud i som kristen for at forsøge at gøre verden et bedre sted at være. Det kan være for vores medmennesker, for naturen eller for os selv.
Hører vi kaldet fra Gud?
”Elsk din næste som dig selv.”
Det lyder jo flot, men sker det i praksis; i vores mange valg, i brug af vores tid og midler?
Eller kaldet til at forvalte skaberværket. Hører vi det?
For mig at se er kirken og de kristne en mægtig kraft i verden, som påvirker og trækker verden i den rigtige retning.
Der er også kræfter, der trækker i den anden retning, men det får os ikke til at give op. Vi fortsætter. Vi forsøger. Ja, vi fejler en gang imellem, men så må vi op og forsøge igen. Kirken er ikke kaldet til at ligge på sofaen eller være mere optaget af sig selv eller egne aktiviteter, men til at formidle Guds kærlighed til verden omkring os. Vi skal ud; ikke bare til lande og folk langt væk, men også til vores eget folk, til vores naboer, kollegaer, venner og familie, der endnu ikke har hørt frihedens budskab. For at det kan ske, må der
være fred. Det er svært at formidle kærlighed, når der er vrede eller ufred mellem to parter; det være sig to stammer i Afrika eller dig og din nabo.
Jesus er fredsfyrsten – på korset sonede han din og min synd, så du og jeg kan få fred med Gud. Den fred og kærlighed skal vi dele med verden. Så forandres mennesker, og så forandres verden. I bladet kan du læse mere om, hvad kirken og kristne gør rundt i Vest- og Nordafrika og Mellemøsten. Lad dig inspirere – måske skal du også skabe fred der, hvor du er. █
Giv en gave MobilePay: 560 201
Giro: +01 640 7293
Bank: Reg. nr. 5061 konto 1060018
Ledelsen Formand: Anne Mie Skak Johanson
Generalsekretær: Jørn Blohm Knudsen
Bladet/MAgazinet
Abonnement: Spørgsmål vedr. abonnement og kommentarer til bladet rettes til tlf. 8672 5050
Redaktør: Jørn Blohm Knudsen, tlf. 8672 6056
Artikler og layout: Jørn Blohm Knudsen, Sara Tambjerg Morthorst og Orla Fredensborg Møller
Tryk: Johansen Grafisk, Holstebro Oplag: 4900 ISSN 1399-1159
Forsidefoto: Lovsang og glæde ved det store kirkestævne i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria.
Foto: Johannes Lohnes
En uge i fredens tegn
I marts 2024 havde kristne og muslimske ledere fra 23 afrikanske lande sat hinanden stævne i kystbyen Mombasa i Kenya med henblik på at lære af hinandens erfaringer i forhold til fredelig sameksistens mellem kristendom og islam.
Det gør noget at lære hinanden at kende
Det er altid nemmere at hade én, man ikke har mødt, men har du delt et måltid med ham eller hende, er det straks sværere. Man erfarer, at den anden også bare er et menneske.
Igennem ugen var der forskellige tiltag, som bidrog til, at kristne og muslimske ledere kom tættere på hinanden.
Tanzania og Ghana er foregangslande
Selv om begge lande har
store muslimske befolkninger, er der meget få konflikter, og hvis der opstår, bliver de som oftest hurtigt løst, så situationen ikke eskalerer. Kan andre landes og religiøse ledere lære noget, som de kan bruge i deres eget land?
Desværre er der også mange lande, hvor det brænder på
Nigeria, Cameroun, Kenya, Mali, Togo og mange flere lande er eksempler, hvor konfliktniveauet er højt. Ofte er det historiske årsager. Måske er der tale om en gammel konflikt, der går helt tilbage til kolonitiden. Mange ledere anerkendte dette problem, men sagde også at vi må lægge det bag os og tage ansvar for nutiden og ikke give fortiden al skylden.
Jørn Blohm Knudsen til konferencen i Mombasa med Latyr Diouf, kirkepræsident for den Lutherske Kirke i Senegal (ELS)
Mombasa, Kenya, er et smukt sted, der indbyder til strand og ferie. Konferencedeltagerne udnyttede pauserne til at netværke på stranden.
Missionsbefalingen
stod meget tydelig for de kirkelige ledere. ”Vi er kaldet til at nå alle med evangeliet, uanset tro” sagde én, ”men vi kan ikke nå mennesker, hvis vi selv ser dem som fjender. Derfor må kirken arbejde for fred – for kun i fredstid kan man dele evangeliet med sine naboer.”
Arbejdet forsætter
Det var PROCMURA (program for kristne muslimske relationer), der havde arrangeret konferencen. Der var ved afslutning af konferencen bred enighed blandt deltagerne om at rejse hver til sit og fort-
sætte arbejdet i de respektive lande. Mange lande har en eller flere komiteer, der arbejder aktivt på at hjælpe både kristne og muslimer til fredelig sameksistens. Der er lang vej, men der er også mange gode kræfter, der arbejder på sagen.
Mission Afrika går med I øjeblikket har vi en ansøgning liggende hos udenrigsministeriet om et projekt både i Nigeria og i Mali, som netop skal fremme fred mellem kristne og muslimer. Vær gerne med til at bede om, at ansøgningen bliver godkendt. █
JØRN BLOHM KNUDSEN Generalsekretær
PROCMURA
NAIROB I - KENYA
Uden fred - ingen udvikling
Historien om kristen-muslimsk dialog i Afrika
Thore Eklund arbejder i Mission Afrikas internationale team og er en erfaren missionær, international konsulent og projektleder. Han fortæller her om udviklingen i kristen-muslimske relationer gennem de seneste 70 år.
I1950’erne voksede der en erkendelse blandt missionsselskaberne i forhold til, at det ikke var nok med evangelisationsindsatser i muslimskdominerede områder.
Fordomme og misforståelser mellem hinanden gjorde det meget svært at få den gode intention med de gode nyheder igennem. Der var
brug for dialog og et konkret arbejde for at skabe grobund for fredelig sameksistens.
”Det begyndte som et arbejde med religionsdialog, fælles projekter og samtalefora. Nu har arbejdet udviklet sig til et fokus på det der hedder Trosog religionsfrihed – eller FoRB (Freedom of Religion or Belief),” fortæller Thore Eklund.
”Men arbejdet går langt
tilbage,” understreger han. I 1959 blev en paraplyorganisation for kirkelig kontakt med de muslimske samfund i Afrika dannet. Det hed Islam in Africa Project (IAP) og skiftede senere navn til Project for Christian Muslim Relations in Africa (PROCMURA), som Mission Afrika stadig støtter og samarbejder med. Et af PROCMURAs grund sætninger er, at ”uden fred kan et samfund ikke skabe udvikling – og ønsket om udvikling forener os på tværs af religiøse og kulturelle skel.”
Ekstremisme gjorde arbejdet ekstra relevant ”Missionen har haft forskellige vægtlægninger på arbejdet gennem årene", fortsætter Thore Eklund. ”Sidst i 80’erne havde vi et missionærpar udsendt til PROCMURAs kontor i Kenya. Med dannelsen af KIVIK (Kristent Informationsog Videnscenter om Islam
En vigtig del af arbejdet med at styrke modstandsdygtigheden mod ekstremistiske ideologier, er at tilbyde unge jobmuligheder og mikrolån til iværksætteri, så de bliver økonomisk selvforsørgende.
og Kristendom) i 2001 blev erfaringsdelingen mellem
Afrika og Danmark styrket på dialogområdet. Efter en årrække med et mindre engagement kom der nyt liv i indsatsen med ansættelsen af Arngeir Langås, der i 2011 kom med en masse erfaring fra dialogarbejde mellem kristne og muslimer”
I 2012 afholdt
PROCMURA en stor panafrikansk konference i Etiopien. I den anledning deltog kirkepræsident
Robert Goyek fra Cameroun sammen med en vigtig imam fra Douala.
”I årene 2011-2013 opstod der religiøs ekstremistiske konflikter i Nigeria, Cameroun og Mali, så konferencen og det øgede fokus på fred og forsoning var veltimet. Der er også politisk og religiøs uro i Centralafrika, så Mission Afrika er meget tæt på religiøst betingede konflikter i de fleste af vores partnerlande,” siger Thore Eklund.
Kirken i Cameroun bliver en central aktør ”Kirken i Cameroun viste sig særlig åben og interesseret i det, som PROCMURA kunne tilbyde af viden og erfaring. Da Goyek blev leder af kirke-
rådet i Cameroun i 2013, var han katalysator for den første konference for de fransktalende lande. Det var en historisk begivenhed – som i øvrigt var finansieret gennem CKU (dengang kaldet DMRU),” fortæller Thore Eklund.
Efter et par store overnationale konferencer var det vigtigt at få viden og praksis ud i regionerne og de små samfund, hvor der i høj grad var brug for viden om, hvordan man faciliterer dialog og fredelig sameksistens.
Goyeks ledelse og engagement var en vigtig faktor i at få stablet lokale konferencer og samlinger på benene. Han
mobiliserede også støtte fra lokale myndigheder. Uden de lokale lederes opbakning helt ned på landsbyhøvdinge niveau, kommer der ikke holdbare resultater af anstrengelserne.
Flertallet af muslimer er uenige med Boko Haram ”Arbejdet skabte broer mellem kristne og muslimer,” fortsætter Thore Eklund.
”For flertallet af muslimer er ikke teologisk enige med ekstremistiske grupper som Boko Haram. Den almindelige muslim kan ikke genkende sig selv i den radikaliserede linje.”
Dette blev en nøgle til en forståelse af behovet for samarbejde mellem religionerne imod ekstremisme.
PROMORA-projektet blev søsat i 2017, støttet af CKU, som førte til etableringen fredskomiteer og fællesind-
satser for anti-radikalisering i Mora-området i det allernordligste Cameroun.
En vigtig del af denne indsats har været at hjælpe unge mennesker i området til at starte små virksomheder, så de kan generere deres egen indkomst. Fattigdom og håbløbshed havde gjort det let for Boko Haram at friste unge mænd med et større pengebeløb og en lille kinesisk motorcykel, hvis de ville slutte sig til den jihadistiske gruppe.
Arbejdet med at etablere freds- og forsoningskomiteer i Mora-området har båret frugt, og nu spreder komiteerne selv budskabet videre, og der er efterhånden snart en komite i hver af regionens 16 delområder. Et bolværk er ved at blive skabt – ikke af kristne mod muslimer, men i fællesskab med hinanden mod ekstremisme og destruktive kræfter. █
”Det største problem er, at de blander tro og politik sammen!”
Det er Dr. John Hassan fra Nigeria, der kommer med udtalelsen på PROCMURAs konference.
”Mange religiøse ledere bruger religionen til at fremme egne mål eller karriere.
Vi ser det desværre både hos kristne og muslimer. Dermed er konflikten ikke altid islam mod kristendommen, men snarere en kamp om magt; både på lokalt og nationalt plan.”
Det kan være svært at skelne mellem, hvad der er religiøs konflikt, og hvad der er mere ”jordnære” ting. Det svinger fra konflikt til konflikt, fra område til område og fra land til land.
For Dr. John Hassan er det vigtigt, at kirkerne og de kristne genovervejer, hvad der er vigtigst for dem:
”Vi er Kristi legeme og skal vidne for alle. Måske er samfundet rundt om os gået i stykker og har brug for Guds kraft? Gud har skabt alle og givet os bud om at elske alle
på trods af tro, religion, hudfarve mv.”
”Vi skal forstå det gode ved at søge freden. Først og fremmest glæde og mere udvikling af vores lande. Livet er godt, når alle holder fred med hinanden. Afrika kan ikke vokse, når vi bekriger hinanden. Nigeria kan ikke blomstre, hvis der ikke er fred.”
Han har skrevet en bog om emnet og taler varmt for, at
kirkerne og moskeer skal se, hvad deres oprindelige opgave er og ikke blande tingene sammen.
”Alt for mange kirker og moskeer lader politiske ledere få deres prædikestol. Det er ikke sundt. Kirken og moskeen er for troen. Politik hører ikke hjemme dér.”
For ham er vejen til mere fredelig sameksistens meget klar: Kirkerne og de kristne,
HUSK BEDEPLANEN PÅ BAGSIDEN
De to bagerste sider af dette blad er vores bedeplan. Tag den med og bed med. 1000 tak!
Livet er godt, når alle holder fred med hinanden. Afrika kan ikke vokse, når vi bekriger hinanden.
Dr. John Hassan
moskeerne og muslimerne skal alle afholde sig fra at bruge det religiøse rum til at agitere for politiske dagsordener. Hvis de ville holde op med dette, ville konfliktniveauet falde drastisk. █
Modtag MAgazinet i din e-mail indbakke. Scan koden og tilmeld dig.
Pierre Moulna, missionær i Mali, var også til stede i Mombasa sammen med imam Issa Traoré fra Bamako.
Workshops og samtaler gav en bedre forståelse for hinanden og for de fælles tiltag, der blev drøftet.
ORLA FREDENSBORG MØLLER Formidler & Mediegrafiker
Tros- og Religionsfrihed – og hvordan Mali kom med
Tros- og religionsfriheden er under et stærkt pres mange steder i Afrika. Specielt i Nord Cameroun, Nigeria og Mali. Konflikter med drab, bortførelser, nedbrænding af landsbyer og omfattende vold og ødelæggelser, har stået på i 12 år, og konflikterne er langt fra løst.
Gennem de seneste år har vi oplevet, hvordan konflikt, vold og overgreb i religioners navn skaber polarisering mellem kristne og muslimer. Derfor er der brug for en målrettet indsats af lokale kirker og religiøse ledere – og derfor er Mission Afrika med i arbejdet med projektet ”Freedom of Religion or Belief” (FoRB) – på
dansk: Tros- og religionsfrihed (ToRF).
Ideen var at forene både sekulære og religiøse organisationer i at fremme retten til at have og udøve en tro, til frit at kunne skifte tro og endda friheden til ikke at tro. Denne menneskeret er beskrevet i FNs Menneskerettighedserklæring artikel 18.
I 2019 påbegyndte CKU (Center for Kirkeligt Udviklingsarbejde) arbejdet med at skabe et læringsnetværk og en undervisningsplatform for at gøre arbejdet med
ToRF mere håndgribeligt.
PROCMURA (Program for kristen-muslimske relationer i Afrika) har nu også udbredt læringsredskaberne i deres netværk.
Missionær og imam tog viden med til Mali
Pierre Moulna, der er leder af missionsarbejdet i Mali, har deltaget på et sådant læringsforløb sammen med en indflydelsesrig imam fra Bamako.
En del af kurset består i at udarbejde en strategi for det videre arbejde i ens eget land og område, så Pierre Moulna og imamen tog deres nye viden med hjem til Mali. Det blev begyndelsen på en proces, der har ført til, at Islamisk råd i Mali har taget initiativ til en FoRB komitee.
Rådet inviterede det maliske kirkeråd og katolikkerne i Mali til at sidde med i et tværreligiøst netværk, som skal arbejde med at promovere forståelse og dialog mellem religionerne.
Thore Eklund har været med til flere af disse komitemøder. Her er Mission Afrika, i samarbejde med organisationen Dooni Dooni, i fællesskab med ledende imamer i gang med at initiere FoRB-aktiviteter i Mali. I første omgang er indsatsen blevet rettet mod to kommuner i Bamako og omegn. Formålet er at bevidstgø-
re befolkningen om behovet for forbedrede interreligiøse relationer.
Thore Eklund fortæller: ”Når lokalbefolkningen hører om ideen, har deres reaktion ofte været: "Det har vi ikke nogen problemer med her." Men når samtalen går i gang, vokser erkendelsen af, at især de kristne og kvinderne har det svært. Også repræsentanter for de traditionelle religioner søger at få mere anerkendelse gennem projektet."
Små konflikter løses, før de vokser sig større Arbejdet med fredelig sameksistens, dialog og konfliktmægling er godt i gang.
Erfaring viser nemlig, at desto hurtigere man kan få opklaret små konflikter og misforståelser, desto mere forhindrer man, at uenighederne udvikler sig til tunge uløselige konflikter.
”Der vokser en bevidsthed frem i forhold til, at religionerne har brug for at stå sammen frem for at bekæmpe hinanden,” siger Thore Eklund.
”Et konkret og vigtigt resultat er enigheden om at begrænse indflydelsen fra imamer fra Nordmali. Dem med en radikaliseret dagsorden får ganske enkelt ikke lov til at komme ind i moskeerne med deres forkyndelse!" slutter Thore Eklund. █
Pierre Moulna står uden for MFLM's hovedkvarter i Bamako. I baggrunden ses en af byens mange moskeer.
Stedet man tager hen, når det er for
farligt at leve hjemme med sin nye tro
Tørke og folkevandringer har forstærket gamle konflikter mellem kristne og muslimer i Cameroun. Morten Bonde fra Mission Afrikas bestyrelse har mødt to mænd, der har konverteret fra den ene til den anden religion – og har betalt dyrt for det.
Yaouba Ousmanou og Saley Bouba har kun boet få måneder på det konvertitcenter, som den lutherske kirke i Cameroun driver ved byen Ngong i det nordlige Cameroun. Centret, der består af en klynge simple huse på et næsten bart stykke land, kan huse seks familier og er en sikker enklave for tidligere muslimer, der har valgt at konvertere til kristendommen.
De to unge mænd er centrets nyeste beboere. De er begge fra fulani-stammen; en traditionelt nomadisk be-
folkningsgruppe, der lever på tværs af flere lande i Centralog Vestafrika. Fulanierne har en stærk muslimsk identitet. De fleste steder lever fulanierne og andre muslimske befolkningsgrupper fredeligt side om side med kristne, men forholdet mellem muslimer og kristne er blevet dårligere de senere år. Der har flere steder været spændinger og konflikter, der ikke mindst skyldes klimaforandringer og tørke. Det har udløst folkevandringer fra nord ned mod Cameroun.
Er du nu helt sikker på, at du vil være kristen?
Yaouba Ousmanou og Saley Bouba er fra to forskellige områder i det nordlige Cameroun, men de følte sig begge tvunget til at forlade deres familier og lokalsamfund og flytte ind på konvertitcentret, efter de besluttede at konvertere fra islam til kristendommen.
I islam er det nemlig forbudt at konvertere til en anden religion.
30-årige Saley Bouba fortæller, at det var en præst, som han mødte på sin hjemegn, der opfordrede ham til at rejse til konvertitcentret.
Jeg ved, at folk fra lokalsamfundet er ude efter mig, men jeg føler mig tryg her på konvertitcentret.
Præsten mødte han en dag, han havde været ude med sit kvæg. Efter flere samtaler mellem de to, besluttede Saley Bouba at blive kristen. Det har bestemt ikke været uden omkostninger for ham og hans familie, fortæller han.
”Da de ældste i lokalsamfundet hørte, at jeg var blevet
Saley Bouba
Ezaï Zra i den spraglede dragt er administrator i EFLC-kirken. Han sidder her sammen med flere af beboerne på konvertitcenteret i Ngong, Nordcameroun. Fra venstre: Saidu Bouba, Saley Bouba og
Yaouba Ousmanou m.fl.
kristen, kaldte de folk sam men for at få mere at vide om, hvad der var sket. Inden mødet i landsbyen var der en af mine onkler, som spurgte mig, om jeg nu også var helt sikker på, at jeg var blevet kristen. Han rådede mig til at benægte det for at redde mit liv. Så jeg benægtede. I dag fortryder jeg, men da jeg var i landsbyen, var det nødvendigt, hvis jeg ville redde mit liv,” siger han, mens han sidder tilbagelænet på en lav veranda foran et af konvertitcentrets huse med en arabisksproget bibel foran sig.
Måtte forlade kone og børn
Efterfølgende valgte Saley Bouba alligevel at stå frem som kristen. Det medførte, at han måtte forlade sin familie, der udover ham selv består af konen og seks børn under 10 år. Børnene tager Saley Boubas mor sig af i øjeblikket. Konen har han ikke længere kontakt med.
”I begyndelsen savnede jeg min familie meget, men det er blevet lettere at undvære dem,” fortæller han.
Saley Bouba tilføjer dog, at han indimellem har mulighed for at vende tilbage og besøge børnene hos sin mor, der bor
ste fra lokalsamfundet, der er konverteret. Jeg ved, at folk fra lokalsamfundet er ude efter mig. Jeg føler mig tryg her på konvertitcentret, men jeg tør ikke bevæge mig frit rundt udenfor. Jeg kan ikke engang gå på markedet her i Ngong, fordi jeg ved, at mine slægtninge kender folk her i byen, som vil give besked, hvis de ser mig her,” fortæller han.
Min bror tager sig af vores køer
29-årige Yaouba Ousmanou besluttede sig for at blive kristen i slutningen af 2023.
Ligesom Saley Bouba måtte han forlade sin familie efter sin beslutning. I første omgang valgte han at leve blandt kristne fulanier i en mindre by tæt på grænsen til Nigeria. I januar i år besluttede han sig for at flytte til konvertitcentret.
Yaouba Ousmanou er stadig muslimsk gift, men han har endnu ingen børn. Hans kone bor stadig på hans hjemegn.
”Hun ved ikke, hvor jeg er.
Jeg forsvandt bare hjemmefra. Jeg sagde, jeg skulle på
markedet, og så hørte hun aldrig fra mig igen. Der er ingen derhjemme, der ved jeg er her. Min bror tager sig af køerne, som vi ejer i fællesskab. Ham har jeg heller ingen kontakt med,” fortæller han.
Håber, at kirken fortsat kan hjælpe
Jeg har ikke haft kontakt med min kone, siden jeg forlod vores hjem.
Yaouba Ousmanou
ler ikke mistet håbet, selvom skepsissen fylder i hans tanker for fremtiden:
”Jeg håber, det en dag bliver muligt for mig at vende tilbage, men jeg er skeptisk over for, om min kone vil blive kristen og leve med mig.”
Yaouba Ousmanou tør heller ikke vende tilbage til det muslimske lokalsamfund, han forlod.
De to mænd er ikke særlig optimistiske, når det gælder udsigten til at vende tilbage til deres familier og landsbyer og leve der som kristne.
Saley Bouba håber i stedet, at kirken, som driver konvertitcentret, kan hjælpe ham med at skabe et nyt liv et sted, hvor folk fra hans landsby ikke kan finde ham.
”Men min største drøm er stadig en dag at vende hjem og passe min families køer, men jeg tror, det bliver svært,” siger han.
Yaouba Ousmanou har hel-
Kirken i Cameroun er opmærksom på den svære situation, de nye troende står i. I første omgang er det vigtigt, at konvertitterne får beskyttelse og et fællesskab med ligesindede. På centeret får de læse/skrive-undervisning samt andre færdigheder, der kan hjælpe dem til at bygge et nyt liv op. █
STØT ARBEJDET MED TROS- OG RELIGIONSFRIHED
Libanon er et land på randen af sammenbrud, splittelse og krig. "Fortælleværksteder" arrangeret af SAT-7 har skabt grobund for forståelse og en ny fortælling.
Vi lærer at forstå hinanden, når
vi giver plads til hinandens historier
Den gigantiske eksplosion på havnen i Beirut i 2021 skabte store ødelæggelser i den libanesiske hovedstad, men afslørede også et samfund lammet af en flygtningekrise, en forsyningskrise, politisk ustabilitet, fordomme og had.
SAT-7’s medarbejdere var til stede med humanitær hjælp efter eksplosionen, og de er til stede i flygtningelejrene med undervisning og praktisk hjælp, men satellit-tv-kanalen havde også lyst til at bidrage med en mere langsigtet hjælp. Der var alvorligt brug for mere gensidighed og forståelse på
tværs af skellene i samfundet. Derfor fik SAT-7 ideen til Fortælleklubber/StoryTelling Clubs.
”Projektet samler unge fra forskellige religioner og trossamfund og lader dem møde hinanden på neutral grund og lytte til hinandes livshistorier og perspektiver,” siger Juliana Sfeir, der er programchef for SAT-7 i Libanon.
Hun tilføjer: ”Initiativet bygger på viden om, at fortællinger spiller en afgørende rolle i fragmenterede samfund. Udsendelserne, som vi har lavet baseret på projektet, hedder ”Lebanon: Our Story” (LOS).
Her viser vi, at fortællinger og forståelse er en kraft til at skabe en positiv samfundsforvandling.”
Usynlige barrierer blev brudt ned Marie-Belle Milan, en 19-årig deltager i projektet, fortæller: "Vi var 20 teenagere, der var blevet spurgt, om vi ville være interesserede i at deltage i et to-dages historiefortællende klubarrangement. Da vi mødte ind, kendte kun få af os hinanden. På mange måder lignede vi hinanden, men der var usynlige barrierer mellem os.
Disse to unge mænd fra henholdsvils Syrien og Libanon kom op at slås første gang, de mødte hinanden. Gennem samtaler og historiefortælling er de nu blevet gode venner.
Juliana Sfeir er leder af tv-skoleprojektet SAT-7 ACADEMY og producer for projektet "Lebanon, Our Story"
”Jeg vidste ikke engang, hvordan man opbygger relationer, eller hvordan man får venner,” fortæller en af de unge kvinder, der var med i projektet.
Ikke bare nogle vægge, men gamle mure bygget lige siden den dag, vi blev født. Mure bygget af racisme og stereotyper. Så kommer krigene. Så kommer hadet og bitterheden – og de dømmende øjne. Atmosfæren er negativt ladet. Vi husker oplevelser, vi har gennemgået eller historier fortalt af forældre og andre ældste.
Så begyndte møderne. Vi hilste på hinanden og begyndte at dele vores historier. Den ene aktivitet efter den anden slog disse gennemsigtige mure ned. Mursten for mursten. Vi kunne pludselig se mere af hinandens unikhed. Broer blev bygget, og et tillidsbånd begyndte at vokse. Det var, som om en forunderlig nøgle åbnede vores hjerter. Vi begyndte alle at bære hinandens følsomme vidnesbyrd. Både det smukke og det uhyrlige. Vi mødtes som fremmede, men rejste hjem som familie. Det er det, vi kalder enhed og kærlighed.
Det er sådan, vi ønsker vores samfund."
En ny historie om Libanon skabes
Målet med projektet har været at skabe og dele en ny historie for Libanon, der tilbyder håb i en meget skrøbelig social tilstand. Deltagerne bygger først bro til hinanden gennem dialog, derefter styrker de deres forbindelse til hinanden gennem aktiviteter. Det fører til, at de kan være med til at bygge et mere inkluderende og ansvarligt samfund i fællesskab. Lebanon: Our Story søger at udnytte kraften i historiefortælling for at skrive en ny, fælles historie for Libanon; en historie baseret på åbenhed, gennemsigtighed og ansvarlighed.
En af deltagerne, Souad el Ali opsummerer: ”At være forskellig behøver ikke føre til konflikter. Selv hvis vi er forskellige, behøver vi ikke være imod hinanden.”
Erfaringerne
udbredes
Historierne om unge libanesere er blevet udgivet sammen som en unik samling, Lebanon: Our Story-bogen, som er kulminationen på deres deltagelse i Storytelling Clubs. Bogen er en opsamling af de unge deltageres fælles fortællinger om håb for fremtidige generationer i Libanon.
Ud fra fem af historierne er der blevet produceret fem dokumentarfilm, der sendes på SAT-7 ARABIC.
Siden har SAT-7 gennemført medietræningskurser for at hjælpe journalister, tv- og mediefolk til at bruge deres fag og indflydelse til at være aktører for positiv social forandring.
Fortælleklubbens resultater inspirerede også til skabelsen af et dramastykke, der demonstrer vigtigheden af inklusion
frem for eksklusion af dem, der er anderledes. Dramaserien begyndte at blive vist på SAT-7 i februar 2024.
”SAT-7 vil blive ved med at opmuntre mennesker fra forskellige trosretninger til at bygge broer ved hjælp af fortællinger,” siger Juliana Sfeir. ”Projektet LOS har netop demonstreret den kraft, der ligger i samtalens vigtige redskab. █
ORLA FREDENSBORG MØLLER Formidler & Mediegrafiker
Strategier til der fremmer
FRIHED
Ideerne om tros- og religionsfrihed, tolerance, retfærdighed og lige muligheder for alle lyder jo som sød musik i ørerne – men hvordan bliver idealerne til virkelighed? Det har organisationerne bag læringsplatformen FoRB-Learning arbejdet konkret med. Her er deres konkrete ideer til handling, vidensdeling og indflydelse.
På hjemmesiden forb-learning.org beskrives fire hovedindsatser eller taktikker med i alt 15 konkrete handlinger, der kan iværksættes for at fremme tros- og religionsfrihed. Her vil vi kun beskrive de fire overordnede områder. Hvilke taktikker er mest relevante for dig og din organisation eller dit samfund at bruge til at fremme religions- eller trosfrihed?
Nødtaktikker
Nødtaktikker handler om at tackle menneskerettighedskrænkelser, der er ved at ske for bestemte mennesker, på bestemte steder. Nødtaktik bruges til at forhindre overhængende misbrug, til at stoppe misbrug, der er i gang og redde de berørte og til at ringe efter hjælp eller advare folk om fare.
Nødsituationer er ikke altid store - at blive udsat for hadefuld tale på bussen til arbejde er en nødsituation for den berørte person. Når det er muligt, skal vi aktivt søge at gribe ind, når chikane, hadefuld tale og hadforbrydelser finder sted.
Forandringstaktikker
Vi bruger forandringstaktikker til at påvirke beslutningstagere. En beslutningstager er en person, der har beføjelser til at ændre regler, politikker og måder at arbejde på. Beslutningstagere kan findes i regeringen (herunder traditionelle ledere), i offentlige institutioner som skoler, hospitaler eller retssystemet og i trossamfund og virksomheder.
Forandringstaktik lægger pres på beslutningstagere for at løse menneskerettighedsproblemer, som de har indflydelse
på. Disse taktikker understreger styrken af offentlighedens bekymring over problemer og foreslår løsninger.
Opbygningstaktikker
Opbygningstaktik handler om langsigtet arbejde for at opbygge en 'kultur' af menneskerettigheder. Det betyder, at vi skal arbejde hen imod et samfund, hvor alle ved, hvilke menneskerettigheder vi alle har, og hvor respekten for menneskerettighederne er normal og rigtig.
At skabe denne form for "kultur" er en langsigtet proces, der involverer opbygning af bevidsthed, engagement, færdigheder og netværk. Opbygningstaktik skaber forudsætninger for forandring i form af bevidste, engagerede, handlekraftige borgere og institutioner.
Helende taktikker
Konsekvenserne af krænkelser af menneskerettighederne varer langt længere end de umiddelbare lidelser, som selve krænkelsen forårsager. Liv og samfund kan blive knust af traumer, af økonomiske vanskeligheder som følge af krænkelser og af et sammenbrud af tillid. Helende taktik handler om, hvad vi gør for at hjælpe enkeltpersoner og samfund med at finde helbredelse, retfærdighed og forsoning efter krænkelser er sket.
Disse taktikker indebærer at yde praktisk støtte, såsom sikker ind kvartering eller rådgivning; dokumentere overtrædelser for at sikre, at de ikke kan skjules og for at sikre beviser til juridiske processer bestræbelser på at hjælpe ofrene med at opnå retfærdighed og erstatning. █
Unikt samarbejde mellem kristne ungdomsorganisationer
Sommeren er sæson for mange events; herunder foreningsdage på efterskoler og højskoler. Vi er travlt optagede af at være rundt i landet og fortælle om Mission Afrikas arbejde og mulighederne for at være volontør eller på andre måder engagere sig i Mission Afrika Youth.
Flere kristne ungdomsorganisationer, herunder Mission Afrika Youth, har et ønske om at arbejde sammen og skabe opmærksomhed på unges muligheder for at blive en del af global mission. Dette sker under paraplyen UNG:Mission.
Unge stod i kø for at være med Mission Afrika Youth samarbejdede med Israelsmissionens Unge og Nordlys om at skabe opmærksomhed på Å-festival, som er en musikfestival i Sdr. Felding. Her samles mere end 3000 deltagere fra hele det kirkelige landskab.
I stedet for at lave et traditionelt ydremissions foredrag stod de unge for eventet "Silent Disco Night".
Sara Tambjerg Morthorst forklarer: "Det er et musik- og danserum, hvor deltagerne har hver deres høretelefoner på, hvor de kan høre musikken og danse til. Derfor navnet "silent" - for der kommer ikke lyd ud af store højtalere. Vi havde en kristen DJ til at lave et mix, hvor han kørte kristne tekster ind over musik og rytme fra pophits. Der var
lang kø til eventet, og det skabte god opmærksomhed og synlighed af vores organisationer."
Hvad er UNG:Mission?
UNG.Mission, der står for UngdomsNetværk for Global Mission, er et netværk under Dansk Missionsråd (som Mission Afrika også er en del af). Netværket har flere mål:
Erfaringsudveksling og inspiration: UNG.Mission skaber rum for, at medlemmerne kan udveksle erfaringer og inspirere hinanden.
Oplysning om global mission: Netværket arbejder på at synliggøre mulighederne for unge kristne til at involvere sig i global mission.
Bevidsthed i kirkelige organisationer: Der skabes opmærksomhed på vigtigheden af at engagere kristne unge i global mission.
Nutidig forståelse af mission: Fokus på at udvikle en nutidig forståelse af mission blandt kristne unge med særligt fokus på det globale perspektiv.
Netværket samler omkring 15 organisationer, og vores ungdomssekretær, Sara, er blevet en del af styregruppen, der planlægger netværksmøder og events.
Det næste møde i UNG:Mission får fokus på vækkelse blandt muslimer i Danmark, Mellemøsten og Afrika. Her vil foreningen arbejde på, hvordan unge kan inspireres til at engagere sig i mission til muslimer, og hvordan man kan bede for dem.
"Vi håber, at samarbejdet og de relationer, der bliver skabt
mellem ungdomsorganisationerne, vil styrke det fælles mål om at engagere unge aktivt i global mission," siger Sara Tambjerg Morthorst. █
SARA TAMBJERG MORTHORST Ungdomssekretær
Rikke og Sara med udstillingsstand på Børjop Højskole
INDTRYK FRA DANMARK ]
HELE DANMARK ER RIKKES ARBEJDSPLADS
Rikke Dirchsen Nielsen er informationssekretær og rejser landet tyndt for at fortælle om Mission Afrikas arbejde med global mission. Her fortæller hun om et par oplevelser fra den seneste tids møder:
Noget af det bedste ved at være informationssekretær er at møde så mange forskellige mennesker, når jeg i mit arbejde besøger foreninger, skoler, genbrugsbutikker, kirker og kristne samfund. Jeg er taknemmelig for den interesse og åbenhed jeg møder, når jeg præsenterer Mission Afrikas arbejde.
I begyndelsen af juni var jeg på besøg i et IM-samfund i Sønderjylland. De var velsignet med et husorkester, som denne aften bestod af to personer: en harmonikaspiller og én, de kaldte ”savføren”, som spillede på musiksav. Aage, som ”savføren” hed, fortalte, at de i mangel på en pianist tilbage i 1992 havde startet en lille trio, som bestod af en harmonika, en kornet og en musiksav. Det var inspirerende at opleve sangglæden og klangen af uvante instrumenter!
Joel Dam (SAT-7 medarbejder) og jeg besøgte også fornylig Sydvestjyllands Efterskole. Joel holdte først et spændende oplæg for alle skolens elever om SAT-7, og derefter underviste vi i fællesskab på skolens Ræk-Ud-linje. Temaet var tros- og religionsfrihed med fokus på Mellemøsten og Nordafrika. Her blev eleverne præsenteret for forskellige mennesker, der enten har mødt Jesus eller er blevet opmuntret i deres tro gennem tv-kanalen SAT-7. Mødet med SAT-7 og mennesker, som ikke har frihed til at dyrke deres tro, førte til en rigtig god snak om tros- og religionsfrihed både i udlandet og i Danmark – og hvordan det ser ud i vores egne liv, når Gud møder os. Jeg glæder mig til at møde jer derude i landet!
Brudekjole af genbrugsmaterialer syet af en af Mission Afrikas frivillige!
HAR DU BESØGT DIN LOKALE MISSION AFRIKA GENBRUG FOR NYLIG?
Find den nærmeste butik her:
MISSION AFRIKA-DAG
Mission Afrika-dag for projektgrupper bliver d. 23. november kl. 9.3015.00 i Christianskirken, Aarhus N.
Arrangementet er for projektgruppernes medlemmer og for alle, som gerne vil høre om projektgruppernes arbejde – og måske er nysgerrig på at komme med i en gruppe.
Detaljeret program og information om tilmelding kommer senere.
BOOK ET FOREDRAG MED MISSION AFRIKA
Ring eller skriv til Mission Afrika og book et foredrag med Rikke Dirchsen Nielsen eller Jørn Blomh Knudsen. missionafrika.dk
JULI 2024
MAN. 1. JULI
PROCMURA: Bed om processen med at finde en ny leder og bed om gode ledere i organisationens regioner.
LØR. 6. JULI
Bed for fredskomiteer i Cameroun, der står sammen og løser konflikter. Bed om forsoning og varig fred i Warba i Nordcameroun.
TORS. 11. JULI
Tak for Mission Afrika Genbrug butikkerne i hele landet. Bed om at de frivillige må trives og lykkes i deres opgaver.
TIRS. 16. JULI
Bed for de mange internt fordrevne i og omkring Malis hovedstad Bamako. Bed om at kirkens udviklingsarbejdet må være til hjælp.
SØN. 21. JULI
Tak for fredskomiteerne i Mora-regionen i Nordcameroun. Tak, at landsbyledere kan samles og tale sammen om fred og udvikling.
LØR. 27. JULI
Bed for familierne Souleymanou og Djong Nowa, der er i gang med at hjælpe den lutherske kirke i Senegal. Bed om vellykkede initiativer.
TIRS. 2. JULI
Tak Gud for Simon Astrup og hans familie, som har været udsendt til Cypern for SAT-7. Bed om at de må lande godt hjemme igen.
SØN. 7. JULI
Bed for sommerens stævner. Bed for SommerOase, hvor Mission Afrika Genbrug igen har et butikstelt.
Forbøn for Mission Afrikas arbejde og partnere
ONS 3. JULI
Tak Gud for Hannah Nissen Aalbæks tid som volontør hos SAT-7. Må hun tage kærlighed til missionen med i sin dagligdag herhjemme.
MAN. 8. JULI
Bed for Hjallerup bibelcamping, hvor MAY’s campingvogn, Shop-påhjul, bliver anledning til dialog med unge om global mission.
FRE. 12. JULI
Bed for præster og gudstjenester i Nigeria, Cameroun, Mali, Centralafrika og Senegal –må evangeliets budskab stå stærkt.
ONS. 17. JULI
Bed for evangelisterne og bibelskolen i
Kontagora-området i Nordvestnigeria. Bed for Hezron og Christy og de andre modige præster.
MAN. 22. JULI
Bed for Mission Afrikas udsendte medarbejder, Joel Dam, som arbejder med kommunikationsopgaver hos SAT-7.
LØR. 13. JULI
Genbrug: Bed om et godt salg i butikkerne. Tak for alle de mennesker, der leverer deres genbrugstøj og andre effekter til butikkerne.
TORS. 18. JULI
Bed for 1 million internt fordrevne i det nordlige Cameroun, som står over for akut fødevarekrise.
TORS. 4. JULI
Nigeria: Bed for dem, der arbejder med traume-heling i områder, hvor bortførelser, røverier og overfald skaber frygt og usikkerhed.
TIRS. 9. JULI
Bed for god tilslutning til Mission Afrika Youths ungdomsrejse til Cypern.
FRE. 5. JULI
Bed om at Mission Afrikas medarbejderne får en god ferie og vender tilbage til arbejde med fornyet energi. Bed om inspiration til arbejdet.
ONS. 10. JULI
Nigeria/Kontagora: Bed om at kirkens aktiviteter for at skabe stabilitet og en ny hverdag for de mange, der er drevet på flugt, lykkes.
SØN. 14. JULI
Tak for god modtagelse af vores mødeholdere, når de er rundt i landet. Tak fordi de møder åbne og modtagelige hjerter.
FRE. 19. JULI
Bed for beskyttelse og fred i den Centralafrikanske Republik; bed om at Gud må standse kaos og anarki, der hvor oprørsgrupper færdes.
MAN. 15. JULI
Bed for Mission Afrikas bestyrelse. Bed om visdom og indsigt til at udstikke den bedste retning for arbejdet.
LØR. 20. JULI
Nigeria: Bed for Adamawa staten, hvor kirkens hovedkontor er. Bed for fredelig sameksistens mellem stammer og religioner.
TIRS. 23. JULI
Nigeria: Bed for ofrene og de nødlidende efter konflikt, ekstremisme og overfald i det nordlige og centrale Nigeria.
ONS. 24. JULI
Tak for samarbejde med PROCMURA og bed for opstart af flere Tros- og Religionsfrihedsprojekter, hvor der er hårdt brug for dem.
TORS. 25. JULI
FRE. 26. JULI
SØN. 28. JULI
Bed for Joseph Ngoe, kirkepræsident i den Evangelisk Lutherske kirke i Centralafrika: om styrke og visdom til at lede kirken ud af krise.
MAN. 29. JULI
Bed for Latyr Diouf, kirkepræsident i ELS, Senegals Lutherske Kirke. Må kirken formå at række ud til mange flere landsbyer.
TIRS. 30. JULI
Bed for Pierre Moulna, leder af MFLM (Luthersk Brødremission i Mali).
Giv ham overblik, når han skal lede kirker og udviklingsprojekter.
Bed for de to nye missionærer på vej fra Cameroun til Mali. Cameroun: Bed for konvertitterne i N’gong og deres sikkerhed.
ONS. 31. JULI
Nigeria: Bed for fulani-konvertitterne på Baba Linus centeret.
AUGUST 2024
TORS. 1. AUGUST
Bed for Anne-Line Dufri, der er leder af Mission Afrika Genbrug. Bed om visdom til at disponere, lede og motivere, så arbejdet kan vokse.
TIRS. 6. AUGUST
Bed for LCCN's hovedkontor i Numan. Tak for dygtige og dedikerede medarbejdere, som varetager projektstyring og kirkeledelse.
SØN. 11. AUGUST
Bed for Anne Mie Skak Johansen, der er formand for Mission Afrika. Tak for hendes dedikation til arbejdet gennem mange år.
FRE. 16. AUGUST
Bed for Rikke Dirchsen Nielsen, informationssektretær i Mission Afrika, som rejser rundt i hele landet for at fortælle om missionen.
ONS. 21. AUGUST
Bed for de volontører, der skal sendes ud til Cameroun og SAT-7 til efteråret.
FRE. 2. AUGUST
SAT-7: Bed for dem, som for første gang i dag hører om det kristne budskab.
Forbøn for Mission Afrikas arbejde og partnere
LØR. 3. AUGUST
SAT-7 PARS: Bed om at de persisktalende seere må tage budskabet om Tros- og Religionsfrihed samt kvinders rettigheder til sig.
ONS. 7. AUGUST
Bed for ærkebiskop
Musa Panti Filibus, Kristi Lutherske Kirke i Nigeria. Bed om visdom og klarhed midt i konflikter og ekstremisme.
MAN. 12. AUGUST
Bed for det volontørkursus som afvikles i Viby den 15. og 16. august.
TORS. 8. AUGUST
Bed for kirkepræsident
Alvius Debsia Daba, den Lutherske Brødrekirke i Cameroun. Bed for kirkens store evangelisationsarbejde.
TIRS. 13. AUGUST
Bed for det internationale team: Thore, Hanna, Kristine og Joseph. Bed om beskyttelse på deres rejser og visdom til god projektledelse.
LØR. 17. AUGUST
Bed for ungdomssekretær Sara Tambjerg Morthorst, og de møder hun holder for at opmuntre unge til at engagere sig i mission.
TORS. 22. AUGUST
Mali: Bed for de lokale kirker; at de fortsat må nå ud til lokalsamfund med kærlighed og fred.
SØN. 18. AUGUST
Bed for generalsekretær Jørn Blohm Knudsen. Bed om inspiration og ledelse, når missionens fremtidige retning skal udmøntes.
FRE. 23. AUGUST
Centralafrika: Bed for at kirken og dens ledere, både organisatorisk og åndeligt må styrkes. Må vores samarbejde igen blomstre.
SØN. 4. AUGUST
Tak for de mange, der støtter op om Mission Afrikas arbejde. Tak for en fornyet interesse for mission i folkekirken og kristne forsamlinger.
FRE. 9. AUGUST
Bed for arbejdet på hovedkontoret i Garoua, Cameroun. Især for Ezaï Zra, administrationsleder, der er god til at dele ud af sin viden.
ONS. 14. AUGUST
Bed om at SAT-7 fortsat må sprede budskab om håb og fred i Mellemøsten og Nordafrika.
MAN. 5. AUGUST
Bed for økonomichef, Stig Lilleøre, og bogholder, Susanne Berentsen, og deres arbejde med Mission Afrikas økonomi.
LØR. 10. AUGUST
Tak for Euroshop-butikkerne i Mali og Cameroun. Tak, at de genererer indtægter og skaber gode kontakter til lokalsamfundet.
TORS. 15. AUGUST
Tak for de konferencer og ungdomslejre, som PROCMURA organiserer. Bed om god dialog og gensidig forståelse mellem mennesker.
MAN. 19. AUGUST
Cameroun: Bed for de mange præster og evangelister, som arbejder med storby-mission.
Bed for menighedernes trivsel og vækst.
LØR. 24. AUGUST
Bed om fred og sikkerhed i Nigeria, Mali og Cameroun.
TIRS. 20. AUGUST
Mali: Bed for de mennesker som Brødrekirken i Mali (MFLM) når ud til. Bed for missionærerne når de modigt fortæller mennesker om Jesus.
SØN. 25. AUGUST
Centralafrika: Bed for beskyttelse mod overfald og angreb mod kirkemedlemmer og ansatte.
MAN. 26. AUGUST
Tak for Mission Afrikas projektgrupper og de mange initiativer, grupperne har. Tak for den velsignelse det er at have mange frivillige.
TIRS. 27. AUGUST
Tak for de unge, der er engageret i mission og tak for Mission Afrika Youth og for samarbejdet med andre ungdomsforeninger.
ONS. 28. AUGUST
Bed for processen med at finde en ny kommunikationsmedarbejder, så Mission Afrikas arbejde bliver formidlet bredt ud.
TORS. 29. AUGUST
Tak for Louise Lund Kristensen, der ringer rundt til mange menigheder, skoler og foreninger for at booke møder om mission.
FRE. 30. AUGUST
Bed for Års- og repræsentantskabsmødet i Aarhus i september. At de sidste ting må lægge sig til rette, og mange må melde sig til.