WEEKEND
Hvid dansk spids ennygammel race e ks 2 9 Foreløbig er af d en emplarer gam le hunderace hvid dansk spids god kendt til k omme i a t Dansk Kennel Klubs x-register.
5 1992 -Lørdag december 3.sektion 19. Stiftstidende Fyens
zz ;s
For fire å r siden bragte Dansk Kennel Klubs blad 'Hunden' maleri af er Jens Juel. Det forestiller i familien Ryberg parken Gåsesteg er ved deres herre fynske yndet en ne s ortpigmenteret. er illedet harde Påbaf gård. julespise for Idealhøjden tæver er følgeskab lys s pids e n i også 38-46 centimeter, 48-50 på hund. Hvilken det race, Tyskland, for hanner. Halen krøller diskuteret blev var, hvorfra det over men op stærkt. ryggen, at Mange mente, dette ikke d en at gør noget, tale dervar o m samen billede sommetider når hænger, det Men kunne det ojed. kommer, og hunden uopmærksom. er Jens Juel har ikke være. hvor man Pelsen kraftig, er men b illede er malet sit omkring åbenbart ikke hos som en samojed hundrede år for, samoje serverer til tætliggende k roppen. rosenkål fundet. den b lev Jensen, Margit Hessela til. de Det endte med, at d en l ykkelige er ger, ejer kyndige kynologisk ene afhanhunden Chico. Han des atRyberg-famiom, niårgammel ixer er liens hund nok dansk og v ar registeret. afden g amle udgave euro Men han lidt e r nu s å pæiske bondespids. Og Jen atypisk, Margit siger dergang kom i sagerne. for han sen, e r meget flere der Weiss, Jytte stille En rolig. rigtig og har et s tort gjort gange familiehund. Normalt er foratfin arbejde lidt Vi livlig. racen mere de/genskabe gamle fandt ham v ed t ilfælde. Chico. Foto: Steen et niårgamle med sinherlige Heiberg. Nielsen danske hunderacer Margit som Viboede Als dengang på broholmer dansk og kendte der havde en, og svensk gårdhund, begynd standardgensen, at derhar for sådan hund. Da d en f ik udarbejdet være samojed, en en Ulbjerg, en lede efter hvide teat hvad den a ltså ikke fik Chico v i for kan Hundene stan udarbejdet er. hvalpe, racens e n. er racen. danske spidser. Den har små Vi har faktisk anden dard. også tidligere hvide endnu ikke få på stam n avn vores en Weiss skrev Jytte en kendt u lve været hvoraf danske hundrede hunde, deerhvor såkaldte idet som spids. Spidshunde bog. xartikel i'Hunden' for to eller har h aft de i ndtil 45 spids bare Den vi grønlandssådanne nu er er e n mig. hvoraf detfrem register. årsiden, Vihåber daatfå dejlig Deraf har til spids. den hunde hund, indtil de kan f remvisning. står, på p asser gik, at formentlig racen altså ikke kun racen femten godkendt de den sin f amilie, komme idetrigtige endeligt stam e r o gså og forsvundet i1930'rne, var inden foretparår. for børn. Pel Der kan d e lig godkendes. Nogle net glad bogs-kartotek. meget dIsær ernok at nogle men v ar LISBET ikke vi ikke holde, før komme, at nemlig på men e r sen e r svær grænsen, ger i tilbage. Jylland. Og HOLT En d el af d isse ikke selv den hvid. Den anerkendt En f amiliehund om rare. e r racen er som såkom derfartisagerne. En h vid dansk hunde skal så ifælde børstes, spids selvstændig. er især meget unge. kan b åde kridhvid h ar b edt Det kan vi han tiden. d en i kke være at ejerne m øgbe er om, 29 og godkendt e r rosafarvet dem blive de kommer han b are for vi når h unde vi h ar m å skidt. mørbrad a nd: endnu, 29 i gen, som e n Foreløbig og s e som er stegt Gode råd hvordan o m man clumber eller ud. har i nd u nder hen vokset i bruse blevet af D ansk f or få spaniel hunde, 2 tur simpelt Mange godkendt Andebryst (4 er en andebrystfile pers.): la and Snude langtidssteger Leif Lehmann købt deres g ås, hund kiksefarvet. Kennel Jør- øvrigt 300 2 5 Klub, salt. ter a og ca. ogøj- ren. ogderer siger g. g margarine, Sovs: 2dl h ønsebouillon, 2dl peber. rødkål u ndgår, ver sovs og og fløde. 1 spsk. ribsgelé. evt. jævning. brænder atrisengrøden på. den. ridses skindsi Andebrysterne på med salt krydres peber og og til har vendt Næppe man i på pande, steges en ryggen margarinen før mælk først ris 15 med skindsiden gryden, m inutter og s niger sig o p kanten ud derefter nedad, så pladen går på over lige længe ca. på og og detfhelt brænder det nederste den a nden side. galt, Stegetiden afhænger ast ibunden. Det skam i kke så hvor af. lag ønsker er man gennemstegt lave den 'alle kødet. Det skal hvile ligetil at 5 før r isengrød, minutter, folk' ha'. skal det skæres skiver skrå snart P anden nu i på Men det kan l ade uden af m ed bouillon at fløde, koges sig g øre. ikke kan b live og jævn engang den b rænder det af For til m ed fremgår salt på, evt.. es sovsen og sådanne smages sprogli om enige 'Brød, grød brugerstyrelsens peber. og pjece og så vi formuleringer, er ge andet hvor detanbefales Mørbrad a nd at godt', 2 ( 4 som stegt pers.): ude det da helt dybe på helst al svinemørbrad. bruge 2æbler. tykbundet gryde, 10 V4 s vesker. en S.-ogtil vand. mener lidt vand den. tsk. uminium. t sk '/« atkoge sukker. 50 i peber, og g grin' inden mælken hældes Det modvir 2 2dl mel. 1 i. spsk margarine. Min kommentar s uppe. er: kerpåbrændmg Det bedst dl kulør. f løde. at evt. er ube d en Ja. s proglige skummet sødeller letmælk Sener hinder bruge fra m ørbra Det blomstrende fjernes underti og fag Hold fagsprog hjælpsomhed er mælk brænder der dene. s nit halvt påvarmen lægges et nemmere Et den ti igen r ystende. inden dore! p ar er sprog u omgænge skal ikke for stærk, de d em. sætter bankes let m ed være nem og det hørte Se. kan i og jeg j o være mer senere snakmeget ligt sort -men af blød ilidt hånd Æblebåde svesker man risengrynene knyttet i alt bilradioen f ra og hjem godt vej på s ammen mælken det drysses forkorter med nogle timer, krydderier lægges på for b e udta ekspert' og arbejde fællessprog. en er som som sproget den den kogetiden. a nden m ørbrad, e ne lægges kendt til middel le a t at et samme om emne. Hvordan and detnu. de med bomuldstråd man er steger snøres over. allerede forstås uden for deres 'føler forstå hinanden. vis og man en De har 'Anden' brunes g arvede (gås. flæskesteg)? lægges fra d e i Men i lande, margarine, ligusterhæk. afsondring duhusket Har er egen -toudskifte at mange sprog au deres der metoder, bouillon fløde naturligvis ovnfad. et men s murt er der ind f or unionen...' ikke bare de feks i kke bør Det s å Sproget og Og d eltagende går er en er ting. lageret? d et kan såmange, tilsættes, snart fadet at ved v ære sættes Hvad de hvis hvorfra iovnen d et, lande brokkasse, og naturligvis særlig praktisk, jeg er man h ar vakket være -Nej, personer jeg Vi har 175 Kødet iV« svært atvælge. valgt langtidsgrader time. Sved afsondrer? kan besked salte h ente hen iklædt bindklceder tages tilfældigt Den på op. det. kørt udpå giver en som grøn og var til: ved 160 tråden det skæres stegning grader skiver. fjernes, kastede ada fvore eller der til tårer det Svend landsk det, i (løse) O.V., og e t ifølge resøm er o g orm. Sovsen til farves af værre? skruer endnu Hvis de lissom hed artikel daktionsbude, i i jævnes, smages ingen borg. o g Det om man en ikke med se, og var på Andeevt. fra d en ville eller anden måde dem af ok avis! bruge stammer endelig på en ærværdige en samme p .t. dummyen... afaDanmark kan Det så beskrive, komme for til dukkede s å de gåsesteg lige ledning fsondre Og at a t provins. er Sort snak for uvedkom passe Kartofler and 1 1-3 Andesteg ): ( 21 (4 kg). i pers at upraktisk rimeligt emnet. omkring årligt tilbagevendende uartigt mende. helt og umiddel men 1tsk. t sk tsk. '/« V» salt. peber, tilsvarende brui nogen rodkål hvis med hårdt grad, et Sprog jeg arbejde, spørgsmål julen om bart sagt er og forståeligt op. me og svesker. sukker. 100 250 æbler. Skal vi t il o gså Uge fremmedord, f orhåbentlig isole bliver ud d ette: bl interne g vort fagsprog godt g aldrig er man for a . h er i og ger ningsfyldt os Den rensede and for de uøvede g nides indvendigt brunekar hjælp Men d et d e fra lært. 'Er ( udskilt) andre .Men kun det lønner d et de nordi ret tage prin er avisen. p å huset. sig. med salt med toflerne rødkålen fyldes med. med peber ikke det så det Den EF-lande, måtte vel julehi ske og og cipielt største mest og samme, fryde bruger Det man s prog, at og e ksempler er på. æblebåde svesker kan lsen fra T ørsleffs d røje (man mindste når fulde idet hedde af På madekspert Ingrid for ordet hedder politikere slynger og om belønning godt juP t ysk k an idag fagsprog v ære den m ed eller svinemørbrad Thorsen: V« kg ed uldne formulerin sondrethed! en forstået! det b ekendt blive Weihsigm at er som blot til i kke sprog afgrænset inden kødfars, der ianden Brunede kartofler lægges /« der ikke har (4 nachten kg pers.): engelsk på ger. n ogen eller lokale regionale og Så med den fast små gnides kartofler. 3 frugten). forbindelse sammen tilogdermed sukker. 30 spsk. altså med Christmas, et eller områder Politikersprog Risengrød geografiske med tsk. 1-2 salt, udvendig lægges FraE.H., ibor Stiftstidende har Odense, s å d en indhold.' forståelig vi gmargarine. mening Og kristeligt det o s mere nærmer enkelte opstå fag. men med den Kartoflerne s murte opad på afkø fået læn koges, hvor pilles dagligdag? Emnet har et store ryggen højtid, tidligere f uldt folde gernes u d væ og i man. et sig og les. ovnrist i Sukkeret bradepanden sættes Hver uden brev, over d et hedder b ehandlet her panden læser ved varmes på -jeg i j eg og som ret s enere som et g enta flor in uge af gere ( sprog)blomster tændes der indstilles 160 til d et bobler hver skal vende til. på året brev ovnen, eneste Tiden lysebrunt tilbage og omrøring, Berlingske S hakespea yuletide, virk enkelt i den ger: som f or uge en vand hældes 11 k aramel, grader. talt! kogende rundt, Hun kalder det tilsættes, si i som de. 'kan skriver lad bogstavelig f orundre for meget margannen re m ig somhed. og og Efter 45 'Åbent kartoflerne får bradepanden. m inutter hældes h envendelser Panden brev til P o ca. kort j eg gende: hvor o rdet om og i nøje at e ks sig Lad blot nævne, er ry o ver, mange mig som vendes ialt af anden, detirriterende 'klan stegetiden til k artoflerne litikere til, Journalister stes er måder den og gyldne er oprindelig e nkelt y ndede julefællesgero g trække og et empel 2-2'/i Så time 1 blandt for time det kg). hele. Jo (knap glaserede mindre politikere. a nklager manak. Det sprog' risala kendes f.eks. at j eg over som middagsdessert i pr. og Stiftstiden frem. udtryk hældes fedt afsmeltet af vand Her des det danske blanke mande man kan et eksempler forringe i glatte rører, er og mere t'et gotisk: s taves på des <fruma)./iuJeis, ju p ar og etb-system (jo, e r til bliver de. fra tid: bradepanden d en (bruges s ovs), ovnen s eneste kan sprog.' lemåned. b åde be restauranternes elektronisk julean korrekt: og til anden 2 50 Rødkål Den Brevet 9.12. grader, S., varmes 1 ringede rødkål. 2 Her Ris (4 lang midvinterfesten kg rummer en og pers.): noncer. op blev i er en tegne tekstbehandling) ny: og brunes åben. med ventilen efter 'mid- række 25 Odense, laMandé. æbler. V4-1 dl lige 'gode' tiden der eksempler Accenten e ddike, a t id iUSA, omkring, g sin margarine. om designet Der a nd. be 250 Gåsesteg sukker. 2tsk det dl som dagspressen' salt, r ibssaft. sidste 1 på sjusket sjasket steges 12. spurgte, over når b ekendt bogstav kring og g hvor og lyset januar, man som t il ad h. det ikke 600 Kålen når alt snittes fint. blandes det gås med sprogbrug, var franske ved v ende om men giver regnes rette g person, det danske a t pr. og anvender ikke er tilbage. or detersagt. ved nok forHik 1time stårvist d et æble må (H. stegetiden kg i Det revet altså er med også lægges sving.' det pr. gryde D erfor blev en er oprindelig og 'lager', æ. ved 1 60 Der frem. at langtidsstegning eddike Tugthus), grader. atpolitikersproget Ja. salt. man ikke! Dansk ikke sens blot nordisk, si Koges hvortil m on margarine, ca. og 'transporte man og for kunne ikke ke har sine forsvarere. (for)klare 1 I nødvendigt til m ed at også er r egel sukker har h er den d et som time. blevet Sprognævn h ar et rer' også artikler, e r smages som væ og skellen Modersmål-Selskabets efterbrune, ribssaft. år Kålen afslutning kan på for låneord bl.a sin f insk tid godt k oges af a ndre og anvendt eller m o igod i argument ret og og Det 'Med den Jensen s kal uden 1 992, ned. bog Når drejer Og beslutning'. den s kal fryses jo Men det s ovsen, dernisering skal 'smides grønlandsk. bruges, i og forenkling grunde er og pa britiske det klassisk skriver folkebrun: befries omsvøb', udspil af den Skyen være sig ved o rd o m helt anden tilsættes historie. varmes lidt VAK-lakaldt r etskrivningen og pirkurven', n i gennem og af'iforbin det tingssekretær for med til Kristian sies fedt, eller fedt løsning for d ette! Måske kan Den j ævnes meljæv den e n smør b lank som kalder a t vak store og ordbog b etyder gøre geret og Hvidt således danske kulør den iforbindel til tilsættes, Til slut problem' ning, rettelse ihåb altså væk! man atmajonæsekriusikker, en oprindelsen s mages at Og simpelthen sige, o m. men Maastricht med delse 5-10 ikke med alt i kke f or kritikken koges minutter, godt af ført v il fortsat t ale har se (endnu) f or forgæves og jeg er igennem lægge orm gen hug-, eeller rhverken en mange vægt if. hvor til Skiller væk. traktaten, den h ar i m ed man mindste i det m elsmagen de de er rne Folketinget: sig der fyldte sovsen, forklaringer, søgt spolorm, på valnøddekugmen regnåbenbart d en Radioavisen f or f ed skal skummes 'Hvem TIL taler folk B ORDS var ler, ikke er henviser til såmænd igen. navneforkortel opmærksom i fag på. bragte gjort h julets o g opskrift på sym der hvorvidt den med når de af hvorpå sidste uenige f remmed f or samtidig der af h usets at v armes foto om, De, bolværdi. årets stavningen har. vil h ave på arbej evt. er op, sen en sprog, uge. gang. eller b eskulle stå d er afslut lidt koldt de?' ord vand h ar at i. f lere piskes d e sættere! varianter. Men erfaret, selv for det istedet at fast førhen om en Enbeslutning ning: en vel? er Såvivakker hed har komv il i ndføre Nej, vi d rikke siger Jeg så 'kø der a t masse frembragt man t ror, jul. en vælling og et p åbud, magtbeføjelse, Men Andebryst edb-afdefornem skal ved d er ber' uvilkårligt. i kke ikke uden og pakter, 2% ret videre dl. nemlig vores en jeg 2V» n ær og højst ny, men læseren, tilføjer en men karer eftertanke til f or cl kollekt, må i Brevkassens r ødvin i. mørbrad'ancr år, ling mere hjemme j ul men d er Og m an nu forklaring y dermere er ingen har Skal kun afslutning ingen nok uden f å én både blive Ris et til istilen: åla at t ilføje, man stykker lave at v ære eneste at grund forrige a t øre end halv politi søndag at p ar mere o r om. e n det fremtid, defi til kan er kere d et udafdetrasler nmed årkirke noget j ulemiddagen, det ikke h ar af Femme'. journalister Eller god med med andre øl være som en jul portion Det rækker k okosfyldet. så og noget nitivt. idé blot taler 'inden eller a t bøs døre', andebryst ord: servere V or den Mor tjeneren laver at rigeligt. f orklaring som gøre Hvis herhjemme sen. skulle den! man også tiløllet. men lige ervist gerne
Julemad problemer Ml
det Skulle være Ris ålaFemme? IGEN ORD GODT
uden BORDS TIL