AsylomrĂĽdet ved Langeland Kommune
Asylområdet ved Langeland Kommune Indledning: Langeland Kommune overtog pr. 1. februar 2011 driften af asylcenter Holmegaard. På daværende tidspunkt havde centeret en kapacitet på 220 pladser på center Holmegaard og ganske få annekspladser (dvs. huse eller lejligheder, der ligger udenfor centre). Langeland Kommune er operatør efter kontrakt med Udlændinge Styrelsen. Kontrakten er et årig og forhandles hvert år. Dette oplæg om asylområdet ved Langeland Kommune indeholder en oplistning af de opgaver / ydelser, som Langeland Kommune skal levere og bliver betalt for. Udlændinge Styrelsen har gentagne gange bedt Langeland Kommune udvide kapaciteten. Det betyder, at vi har udvidet med pavilloner på center Holmegaard, mindre centre i Lindelse og Humble og en række annekser. Hvis vi ser bort fra de midlertidige indkvarteringer ved Skudehavnen og i Lohals og et par enkelte annekser i Rudkøbing, så er indkvarteringen af asylansøgere på Sydlangeland. Det er den klare vurdering, at der ikke skal indkvarteres flere asylansøgere på Sydlangeland. Oplægget giver en status på antallet af asylansøgere på Langeland, og de geografiske placeringer kan ses på vedlagte kort. Ligeledes er der oplysninger om økonomien i forbindelse med driften af asylområdet. Der er en opgørelse af kriminalitet forårsaget af asylansøgere. Oplægget afsluttes med forslag til fremtidige indkvarteringsmuligheder, så kommunalbestyrelsen kan drøfte antallet af asylansøgere ved Langeland Kommune og den geografiske placering. Herved kan det nødvendige planarbejde foretages, og Udlændinge Styrelsen kan orienteres om kommunalbestyrelsen indstilling.
Antal årspersoner
Aldersgruppe Alle (0 år og derover) heraf 0-17 år heraf 3-5 år heraf 6-16 år heraf 17 år og derover
Kapacitet pr. 1. januar Forventet antal 2013 helårspersoner 2012 531 378 85 57 11 6 60 42 451 313
Antallet af 17 årige indgår i 2 grupper
+ 68 midlertidige pladser i Lohalsparken indtil 30.04.13 = 23 årspersoner + 56 midlertidige pladser på Skudehavnene indtil 15.04.13 = 16 årspersoner
1
Udbetaling fra Udlændingestyrelsen til Langeland kommune iflg. kontrakt Forventet Regnskab 2012 Underhold/ydelser Ejendomsdrift Vedligeholdelse af ejendomme m. m Planlægning m.m. Særlige social- og sundhedsydelser (Rammestyrede) I alt
Budget 2013
22,8 6,8 2,6 0,3
27,9 9,8 1,2 0,3 0,5
32,5
39,7
Asylcenter Holmegård afholder udgifter til
Indkvartering og socialt netværk Sundhedsbetjening Sundhedsordninger Børneundervisning og fritidstilbud Legestue Voksenundervisning og aktivering Danskundervisning efter meddelelse af asyl . Udgifterne beløber sig til ca. 22,8 mio. kr.
Nogle af ovenstående ydelser køber Asylcenteret hos Langeland Kommune - Undervisning af skolebørn, børnehave, SFO, PPR-ydelser og børnetandpleje. Asylcenteret har købt ydelser af Langeland kommune svarende til ca. 3.0 mio. kr. i 2012.
Husleje vedr. private boliger (anneksboliger) Husleje vedr. kommunale boliger El, vand, varme og renovation Vedligeholdelse af bygninger Udgifter beløber sig til ca. 7,6 mio. kr.
Personale Ved udgangen af 2012 var ansat 49 personer.
Overhead Langeland Kommune tager 3,05 % i overhead for driften af asylområdet. Svarende til 1,0 mio. kr. i år 2012 og 1,2 mio. kr. i år 2013. Overhead skal dække alle centrale omkostninger forbundet med den kommunale drift af asylområdet. 2
Udbetaling fra Udlændingestyrelsen dels til Langeland Kommune og dels andre leverandører
Husleje Tryggelev skole (Lgl. Kommune) Husleje Lindelse (Tidl. Værkstedsgård – Lgl. Kommune) Husleje Holmegård Husleje det gl. rådhus i Humble Husleje Skudehavnen Husleje Lohalsparken Husleje andre mindre private lejemål Betaling til lokale håndværkere i forbindelse med oprettelse af yderligere indkvarteringssteder.
Udbetaling af pocketmoney fra Udlændingestyrelsen til asylansøgere Der udbetales i gennemsnit 1.250 hver 14.-dag til den enkelte asylansøger, svarende til ca. 12.3 mio. i 2012. En del af dette beløb omsættes i butikker på Langeland. I 2013 forventes at der i alt udbetales ca. 17 mio. kr. i lommepenge
Kriminalitet I perioden 01.01.12 – 09.12.12 er følgende registreret hos politiet
16 hændelser om uro og uorden (trusler, hærværk, destruktiv adfærd, o. lign.) 6 sager om vold mod personalet 1 sag om vold mellem beboere 5 sager om hærværk
Af ovennævnte er den ene hændelse om uro og uorden fra Lindelse. Butikstyveri registreres ikke under Holmegaard men på den enkelte asylansøger, så det er reelt kun, når der er en forespørgsel om en afhøring, at Holmegaard får kendskab til disse sager. Holmegaard er vidende om ca. 5 sager i omtalte periode. Holmegaard anmelder alle hændelser vedr. ”rudeknusning” (som der har været en del af). Proceduren er, at gerningsmanden får en mulighed for at betale ruden og ”angre” – og orienterer politiet, som så senere kan tage denne hændelse op, hvis det skulle gentage sig – eller der senere bliver behov for at flytte den pågældende til Sandholms ”problemafdeling”. Hændelser, som ofte ikke rapporteres, er trusler – Personalet har mange kulturer omkring sig, og derfor oplever personalet også mange former for trusler, der siges i afmagt. Det kan være trusler om selvmord, trusler om hævn og hærværk samt trusler på livet. Direkte personlige trusler på livet anmeldes altid til politiet.
3
Praksis er, at en asylansøger som har begået kriminalitet – enten mod stedet eller personalet, ikke kan være på Holmegård, og at de flyttes ved hjælp fra Udlændinge Styrelsen til et andet center. Desværre er det også således, at det kan opfattes som en ”belønning” at blive flyttet. Derfor kan straffen over for de andre asylansøgere virke som en belønning. Der bruges en del resurser på at fortælle asylansøgerene, at det rent faktisk ”ikke gavner deres sag” at lave kriminalitet. Holmegård oplever på nuværende tidspunkt mindre uro og ufred sammenlignet med sidste år. Det er opnået med venlighed, konsekvens, hjælpsomhed, forståelse, oplysning, gensidig respekt samt ikke mindst sprog – sprog og kultur har enorm betydning for konfliktløsning.
Fremtidige muligheder på Langeland: Jævnfør ovenstående beskrivelse, så er driften af asylområdet et stort aktiv for Langeland Kommune. Det giver både direkte og indirekte øget økonomisk omsætning på Langeland. Derfor er det helt naturligt at kikke på, hvilke muligheder der kunne være for udvidelse af kapaciteten. Lokalbefolkningen på Sydlangeland har taget godt i mod asylansøgerne. Ved etablering af de to mindre centre i Lindelse og Humble har der været afholdt orienteringsmøder, hvor der har været en positiv indstilling fra borgerne. Det er dog vurderingen, at der ikke skal foretages yderlig udvidelse af kapaciteten på Sydlangeland. Den nye aftale, som regeringen har lavet på asylområdet, indeholder et mål om at flere asylansøgere skal bo uden for centre, og at de i højere grad skal i ekstern praktik. Det passer rigtig godt til de muligheder, som Langeland Kommune har. Hvor der kan etableres mindre centre og annekser i de små bysamfund. For driften er det af stor vigtighed, at der kan etableres mindre centre, hvortil der er tilknyttet personale, og at der i nærområdet kan etableres annekser. Det giver en god variation i boformerne for asylansøgerne, så deres forskellige behov kan imødekommes. Det giver en god spredning på asylansøgerne, så konflikter undgås. Det spreder de økonomiske incitamenter til flere aktører. Det bidrager med lidt handel og deltagelse i foreningslivet i lokalområdet. Administrationen vurderer, at de relevante muligheder er i Rudkøbing, Tullebølle og Lohals / Snøde. Til vurdering af relevante indkvarteringssteder indgår følgende fokuspunkter: -
mulighed for se sig selv i et bysamfund, mulighed for lidt indkøb, gerne muligheder for eksterne praktiker, transport til og fra undervisning, passende og varierede boformer – bygninger og indretning: lokaler, køkkener, badeværelser, fællesrum, fornuftigt antal asylansøgere i forhold til personaleressourcer i nærområdet: Ikke for store centre, men heller ikke for små.
Rudkøbing: En mulighed kunne være et mindre center med ca. 60 pladser og annekser i Rudkøbing. Det kunne være i eksisterende bygninger eller i opstillede pavilloner.
4
Tullebølle: En mulighed kunne være et mindre center i Tullebølle gl. Skole, der kunne ombygges til lejligheder, ligesom der kunne være anneksboliger i byen. I alt ca. 80 pladser. Lohals / Snøde: En mulighed kunne være, at den midlertidige indkvartering i Lohals parken gøres permanent (68 pladser). En mulighed kunne være at etablere annekspladser i Rudkøbing, Tullebølle og Lohals / Snøde svarende til ca. 52 pladser. Hvis ovenstående godkendes, så vil kapaciteten kunne udvides med i alt 260 pladser på Midt- og Nordlangeland. Kapaciteten på Sydlangeland er 540 pladser, hvilket giver en kapacitet på i alt 800 pladser til asylansøgere på Langeland. En yderlig kapacitet på 260 pladser vil betyde et øget budget med ca. 19.4 mio. kr. + 8.3 mio. kr. i pocketmoney + indtægter ved udlejning. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at Udlændinge Styrelsen ikke har givet tilsagn om udnyttelse af en kapacitetsudvidelse på Langeland. Det vil dog være hensigtsmæssigt at bringe plangrundlaget i orden efter en politisk beslutning, så det vil kunne lade sige gøre inden for en rimelig tidshorisont.
Andre bemærkninger: Udlændinge Styrelsen har forespurgt til, om Langeland Kommune vil være operatør på drift af centre i Svendborg, Fåborg og Ærø. Langeland Kommune har svaret positivt tilbage på alle tre muligheder, da vi har en stærk interesse i at være operatøren / den største operatør på Sydfyn. Svendborg Kommune arbejder på selv at være operatør. Der er endnu ikke en afklaring omkring Fåborg eller Ærø.
5