Beskæftigelsesplan 2017

Jobcenter Faaborg-Midtfyn Bygmestervej 23 A 5750 Ringe Tlf.: 7253 0700

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 Jobcenter Faaborg-Midtfyn

Redigeret 14. november 2016 kl. 09.00

1.0 Indledning ____________________________________________________________________________________________________________1 2.0 Værdipolitiske prioriteringer ________________________________________________________________________________________2 3.0 Hovedmotorvejen____________________________________________________________________________________________________4 3.1 Ministermål for 2017 ____________________________________________________________________________________________________4

3.1.1 Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft _____________________5 3.1.2 Flere unge skal have en uddannelse _________________________________________________________________5 3.1.3 Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet __________________________________________________________________________5 3.1.4 Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende _____________________________6 3.2 Udfordringer i Faaborg-Midtfyn Kommune ______________________________________________________________________6

3.2.1 Virksomhedssamarbejdet ____________________________________________________________________________6 3.2.2 Unge under 30 år______________________________________________________________________________________7 3.2.3 Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet ____________________________________________________________8 3.2.4 Flygtninge og indvandrere ___________________________________________________________________________9 3.3 Prioriterede indsatser i 2017____________________________________________________________________________________________9

3.3.1 Kontanthjælpsmodtagere - varigheden er for lang _______________________________________________10 3.3.2 Sikre effekt af ressourceforløb og jobafklaringsforløb ___________________________________________11 3.3.3 Øge uddannelsesgraden for de unge _______________________________________________________________12 3.3.4 Intensiveret virksomhedssamarbejde _____________________________________________________________13 3.3.5 Integration ___________________________________________________________________________________________14 4.0 Mål og indikatorer__________________________________________________________________________________________________16 4.1 Kontanthjælpsmodtagere - varigheden er for lang ____________________________________________________________17 4.2 Sikre effekt af ressourceforløb og jobafklaringsforløb________________________________________________________18 4.3 Øge uddannelsesgraden hos Unge ________________________________________________________________________________19 4.4 Intensiveret virksomhedssamarbejde ___________________________________________________________________________20 4.5 Integration____________________________________________________________________________________________________________21

5.0 Den politiske proces og videre opfølgning___________________________________________________________________22

1.0 Indledning Landets kommuner udarbejder hvert år beskæftigelsesplaner, der beskriver beskæftigelsesmæssige udfordringer og målsætninger for det kommende år.

En del af baggrunden for beskæftigelsesplanen er de udmeldte mål fra beskæftigelsesministeren.

Ministermålene for 2017 læner sig op af målene for de seneste år, dog med den væsentlige ændring, at integrationsområdet er blevet fremhævet som et selvstændigt mål.

Faaborg Midtfyn Kommunes beskæftigelsesplan for 2017 fokuserer på kommunens overordnede beskæftigelsespolitiske værdier, prioriteringer og mål. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget har formuleret politiske principper for tilgangen til borgerne, samarbejdet med virksomhederne og prioriteringen af de indsatser, der skal udgøre hovedmotorvejen for de store målgrupper i Jobcenteret. Men indsatserne er ikke konkret beskrevet i beskæftigelsesplanen, da det er vigtigt at sikre administrationen et råderum til løbende at vælge de indsatser, der giver den bedste effekt.

Overordnet vil indsatserne i 2017 fokusere på den rette indsats på rette tidspunkt til den enkelte borger, dvs. en konkret indsats som skal bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Valget af indsats skal læne sig op ad viden om, hvad der virker og der skal være et tydeligt formål med konkrete tilbud, samt mulighed for at give særlige indsatser til særlige behov.

For at opnå det fulde udbytte af aktive tilbud er det essentielt, at borgerne oplever en kontinuerlig målrettet indsats. Indsatser skal sættes i værk så hurtigt som muligt, og borgerne skal aktivt medvirke i, at indsatsen gennemføres og bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesplanen tager således afsæt i aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet i FaaborgMidtfyn Kommune, men da arbejdsmarkedet ikke er kommuneafgrænset, og de overordnede beskæftigelsespolitiske udfordringer i de fynske kommuner læner sig tæt op ad hinanden, har de fynske kommuner i RAR-Fyn sammen udarbejdet et fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplanen (bilag 1).

Dato/underskrift:

Side 1

2.0 Værdipolitiske prioriteringer Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune har drøftet 5 overordnede værdipolitiske principper for beskæftigelsesindsatsen, herunder mødet med borgerne og virksomhederne. Principperne handler om overordnede værdier og prioriteringer, der sætter retning på indsatsen, men som giver rum for en proaktiv og løbende tilpasning af indsatsen i den daglige ledelse.

Side 2

• • •

• • • • •

Vi investerer i uddannelse Uddannelse er et vigtigt tandhjul i at skabe vækst og velfærd i samfundet Vi tror på, at uddannelse giver mere varig forankring på arbejdsmarkedet Uddannelse skal være de unges førstevalg Kommunen motiverer og vejleder de unge til uddannelse og opkvalificerer arbejdsstyrken til at matche virksomhedernes behov for arbejdskraft

•

Vi samarbejder med virksomhederne for at hjælpe flere ind på arbejdsmarkedet Vi bidrager til virksomhedernes vækst ved at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft Vi forventningsafstemmer og skaber den gode fortælling om samarbejdet, så flere virksomheder ønsker at samarbejde og tage et socialt ansvar

• •

• • • •

• • •

Side 3

Vi koordinerer internt, så virksomhederne oplever kommunen som en effektiv samarbejdspartner Vi styrker relationerne til virksomhederne og tilpasser vores organisation efter virksomhedernes behov Vi samarbejder på tværs og sikrer handlekraft og korte beslutningsveje

Vi har fokus på ressourcer og tror på medansvar Alle har ressourcer, der kan udvikles Det gode liv indebærer, at man som borger tager ansvar for sin egen livssituation og gør en indsats Kommunen er en samarbejdspartner, der sørger for, at ingen bliver overladt til sig selv, hvis man har brug for hjælp

Vi tænker helhedsorienteret Vi samarbejder på tværs om borgere med komplekse problemstillinger og hjælper borgeren med at navigere gennem systemet Vi udvikler nye tilbud og samler trådene i én plan

3.0 Hovedmotorvejen Beskæftigelsesplanens hovedmotorvej skitserer de hovedområder, det er vigtigst, at Jobcenter Faaborg-Midtfyn lykkes med i 2017. Områderne er udvalgt på baggrund af lokale udfordringer, ministermål og centrale beskæftigelsespolitiske reformer.

En midtvejsstatus i juni 2016 viste, at der i Faaborg-Midtfyn Kommune er behov for et øget fokus på nedbringelse af varighed. Det er i 2016 ikke lykkedes at nedbringe varigheden så meget som forventet. Dette vil derfor stadig være et fokuspunkt i 2017.

Siden indførslen af ressource- og jobafklaringsforløb er der for begge grupper sket en kontinuerlig stigning i målgruppen. For begge målgrupper gælder det, at der ofte er tale om komplekse sager med langvarige forløb bag sig. Midtvejsstatus i juni 2016 viste, at aktiveringsgraden er faldet, hvilket hænger sammen med et øget antal borgere i målgruppen. Sagsbehandlere og medarbejdere i den aktive indsats har svært ved at sikre aktive og virksomhedsrettede tilbud i samme omfang som målgruppen øges i antal. Især er det problematisk, at andelen af virksomhedspraktikker er faldet, da en virksomhedsrettet indsats har positive effekter for borgere på kanten af arbejdsmarkedet, jf. anbefalingerne fra Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats. Generelt har borgerne i ressource- og jobafklaringsforløb brug for en mere aktiv og virksom aktiveringsindsats, hvor mentor og virksomhedsrettede tilbud bør opprioriteres.

På integrationsområdet er der i 2016 sket en positiv udvikling mod en mere aktiv og virksomhedsrettet aktivering. Ligesom ved ressource- og jobafklaringsforløb betyder et øget antal borgere inden for integrationsområdet et stort pres på behovet for at kunne tilbyde en aktiv og virksomhedsrettet indsats. Med den nye lovgivning pr. 1. juli 2016 blev den virksomhedsvendte indsats fremrykket, og det har siden været nødvendigt med en mere strategisk tilgang til virksomhedssamarbejdet for at kunne etablere partnerskabsaftaler på området og dermed skaffe de nødvendige praktikpladser.

3.1 Ministermål for 2017 Beskæftigelsesministeren har som de foregående år udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål til inspiration for kommunernes beskæftigelsesindsats. Herunder følger de udmeldte ministermål for 2017:

Side 4

3.1.1 Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne skal i højere grad understøtte en effektiv rekruttering af den nødvendige arbejdskraft. Jobcentrene skal samtidig have fokus på en målrettet opkvalificering, så ledige, herunder langtidsledige, kan få de kompetencer, der er efterspurgt af virksomhederne.

Begge dele bidrager til at forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov.

Et styrket samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne kan samtidig understøtte indsatsen for, at flere kommer i virksomhedsrettede tilbud, herunder nyankomne flygtninge og familiesammenførte og andre borgere i udkanten af arbejdsmarkedet.

3.1.2 Flere unge skal have en uddannelse Der skal fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Uddannelse kan i den henseende også opnås via læring gennem et arbejde.

For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssig behov, herunder unge med funktionsnedsættelse, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse.

Indsatsen skal bygge bro mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner og understøtte, at flere unge får de afgørende forudsætninger for at fastholde en varig tilknytning til arbejdsmarkedet – nu og i fremtiden.

3.1.3 Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet Det er afgørende, at kommunerne understøtter langvarige kontanthjælpsmodtagere med aktiv hjælp til at komme i job og blive selvforsørgende, fx gennem målrettet jobformidling og virksomhedsrettede forløb.

Side 5

Med indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, har regeringen indført en mærkbar økonomisk gevinst ved at skifte kontanthjælpen ud med en arbejdsindkomst i den lave ende af lønskalaen.

Det er samtidig vigtigt, at kommunerne sikrer målrettet hjælp og støtte til mennesker med komplekse udfordringer eller markant nedsat arbejdsevne, så de ved hjælp af en helhedsorienteret og tværfaglig indsats kan genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet.

3.1.4 Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte, som forventes at øge Danmarks befolkning med ca. 100.000 personer frem mod 2020.

Samtidig ved vi, at en vellykket integration af flygtninge og familiesammenførte først og fremmest går igennem arbejdsmarkedet.

Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne forsørge sig selv.

Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets indgået en trepartsaftale om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU), som udgør en trædesten til det almindelige arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de høje krav, der stilles på det danske arbejdsmarked.

3.2 Udfordringer i Faaborg-Midtfyn Kommune Relateret til ministermålene er der en række lokale udfordringer, der vil være med til at sætte retningen for de prioriterede indsatsområder i 2017.

3.2.1 Virksomhedssamarbejdet Jobcenteret har et godt samarbejde med virksomhederne i kommunen. I DI’s undersøgelse af det lokale erhvervsklima i 2016 placerede Faaborg-Midtfyn Kommune sig på en 36. plads hvad angår

Side 6

kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft og en 26. plads hvad angår jobcenterets service over for virksomhederne. På begge områder er der sket en kraftig fremgang siden 2015, hvor Faaborg-Midtfyn lå hhv. nr. 52 og nr. 60 på de samme parametre.

Samarbejdsgraden mellem Jobcenteret og de lokale virksomheder var i perioden 3. kvartal 2015 til og med 2. kvartal 2016 på 24,2 %, hvilket er en anelse under gennemsnittet i Region Syddanmark på 25,2 %, men over landsniveauet på 19,9%.

En undersøgelse af virksomhedernes samarbejde med Jobcenteret i 2013 viste, at 1/3 af de adspurgte virksomheder gerne vil have et gensidigt forpligtende samarbejde med Jobcenteret. I løbet af 2016 er der således oprettet virksomhedscentre i flere virksomheder, hvor virksomheden stiller et antal pladser til rådighed for afklaring og praktik til borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet.

Der er fortsat potentiale for at øge samarbejdet med virksomhederne gennem en mere strategisk og målrettet indsats, hvor kræfterne lægges i kontakten med de virksomheder, der gerne vil have et gensidigt forpligtende samarbejde.

Strategiske partnerskaber med virksomhederne udgør fundamentet for at lykkes med beskæftigelsesindsatsen i 2017 og bringe de borgere, der i dag er langt fra arbejdsmarkedet tættere på et job.

3.2.2 Unge under 30 år På ungeområdet havde 40% af de 20-24 årige i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2016 grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Det samme gjorde sig gældende for 23% af de 25-29 årige. Der vil dermed være en stor gruppe, der ikke vil have en kompetencegivende uddannelse, når de fylder 30 år.

Kontanthjælpsreformen fra 2013 lægger vægt på, at uddannelse er den primære vej for alle unge under 30 år. Men mange af de unge i Faaborg-Midtfyn Kommune har behov for en særlig indsats for at kunne gennemføre en ordinær uddannelse, fx en ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse. En relativ stor gruppe unge har sociale problemer, misbrugsproblemer, angst, ADHD mm., som gør, at de ud over selve uddannelsen kan have svært ved at håndtere lang eller besværlig transport eller en flytning fra de vante rammer.

For de aktivitetsparate unge, hvor vejen til uddannelse er lidt længere, viser erfaringer fra eksempelvis Uddannelsesbroen, at brobyggende og studieforberedende forløb, der foregår i et alment studiemiljø, kombineret med en målrettet mentorindsats, kan være en god vej.

Side 7

Internt i kommunen udbyder Faaborg-Midtfyn Produktionsskole et 1-årigt afklarende forløb samt den Kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU). KUU er et 2-årigt forløb for unge, der gerne vil have en ungdomsuddannelse, men som ikke er parate til at gå i gang med gymnasiet eller en erhvervsuddannelse.

En anden mulighed for unge, der ikke er klar til anden ungdomsuddannelse er den erhvervskompetencegivende Erhvervsgrunduddannelse – EGU, der bl.a. er adgangsgivende i forhold til den egentlige erhvervsuddannelse EUD. Ifølge EGU-loven skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse for unge under 30 år, der bor i kommunen, ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse, og som ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse. I Faaborg-Midtfyn Kommune varetages opgaven af Faaborg-Midtfyn Produktionsskole.

I perioden 3. kvartal 2015 til og med 2. kvartal 2016 var der 130 fuldtidspersoner, der var uddannelsesparate og 181 fuldtidspersoner, der var aktivitetsparate. For de uddannelsesparate, der vurderes at kunne påbegynde en uddannelsen indenfor 1 år, er det en særlig udfordring, at kommunen har få uddannelsesinstitutioner. De unge har mulighed for at tage en gymnasial uddannelse på et af kommunens 2 gymnasier eller en EGU, men for at få en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, må de unge søge uden for kommunens grænser.

3.2.3 Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Gruppen af kontanthjælpsmodtagere består både af relativ unge borgere og borgere over 30 år, fordi borgere, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, modtager kontanthjælp.

Borgere, der har en ledighed over 52 uger, kaldes langtidsledige. Mange af de over 30-årige er ufaglærte, lige som mange er udfordrede af komplekse og tværfaglige problemstillinger. De langtidsledige kontanthjælpsmodtagere har altså sammenlignelige træk med gruppen af unge, hvilket tyder på, at vi ikke i tilstrækkelig grad lykkes med at vende udviklingen for de unge. Frem for tidligt i livet at satse på uddannelse, der fører til stabilitet i job og tilknytning til arbejdsmarkedet, er der fortsat for mange ledige, der mangler erhvervskompetencegivende uddannelse og som ikke opnår en forbedring af de sociale og sundhedsmæssige forhold, der er barrierer for en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Erhvervsstrukturen i Faaborg-Midtfyn Kommune er præget af mindre erhvervsvirksomheder, der kan have vanskeligt ved at rumme disse borgere og dermed udnytte de kompetencer en stor del af de ledige har. Der er behov for særlige samarbejdsaftaler med virksomhederne for at motivere til

Side 8

at rumme borgere med disse problemstillinger. Oprettelse af virksomhedscentre med særligt uddannede mentorer forventes at kunne imødegå en del af denne problematik.

3.2.4 Flygtninge og indvandrere På flygtningeområdet blev der 31. august 2016 udmeldt nye kommunekvoter for modtagelse af flygtninge i 2016 og 2017. Faaborg-Midtfyn Kommune kan dermed forvente at modtage 133 flygtninge i 2016 og 99 i 2017. Heri er ikke medregnet familiesammenførte. Det reelle antal nye integrationsborgere må derfor forventes at være 2-3 gange højere.

Fra 1. oktober 2016 skal integrationsborgere vurderes job- eller aktivitetsparate. I Faaborg-Midtfyn Kommune forventer vi, at langt størstedelen af integrationsborgerne vurderes jobparate. Der stilles store krav til jobparate borgere om at bruge Jobnet, være jobsøgende mm. Jobparate skal indenfor 4 uger tilbydes praktik, så det store antal jobparate stiller samtidig krav til kommunens indsatser og evne til at skaffe relevante jobpraktikker.

Sideløbende er der i 2016 indført en ny Integrationsgrunduddannelse – IGU. Ordningen er stadig meget ny og Jobcenteret skal finde sine ben i, hvordan det bedst understøtter arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne, ift. de opgaver, de har fået.

3.3 Prioriterede indsatser i 2017 Ud fra ovennævnte lokale og generelle udfordringer og målsætninger har Faaborg-Midtfyn Kommune valgt at fokusere på 5 motorvejsspor, der angiver retningen for jobcenterets prioriteringer i 2017. De 5 spor lægger sig i nogen grad op ad ministermålene for 2017, og fokuserer på varigheden af kontanthjælpsforløb, effekten af ressource- og jobafklaringsforløb, unges uddannelsesgrad, virksomhedssamarbejdet og integration.

Som en overligger på de 5 motorvejsspor ligger den generelle overbevisning, at et fokus på evidensbaserede tilbud og individuelt opbyggede forløb ud fra den enkelte borger og sagsbehandlerens faglighed er nøglen til gode resultater. Dette betyder, at de indsatser, der figurerer som nøgleindsatser for hvert motorvejsspor skal ses som overordnede, vejledende prioriteringer, men ikke som eneste tilgængelige indsatser for målgruppen. Sammen med borgerne skal jobcenteret have fokus på altid at benytte netop den indsats, der vurderes at give det bedste resultat i forhold til borgerens udviklingsmuligheder. Borgerne skal aktivt medvirke i den indsats, der giver det bedste resultat på sigt.

Side 9

Indsatser skal iværksættes ud fra en investeringstankegang, hvor langsigtede, varige resultater

Dette er i tråd med tankegangen hos Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats: ”De styrende principper for den fremtidige indsats, er: • En ny virksomhedsrettet indsats • En styrket tværfaglig indsats • Målrettet uddannelse Principperne forudsætter, at kommunerne i højere grad planlægger og prioriterer indsatsen ud fra en længere tidshorisont. Det er nødvendigt med mere fokus på investering i den enkelte borger og den indsats, som kan bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelse – også når afkastet først opnås på længere sigt.”

prioriteres over kortsigtede, men midlertidige resultater.

Ud fra de fire ministermål og det vedtagne budget for 2017 vil motorvejssporene i den beskæftigelsesrettede indsats i 2017 være følgende:

3.3.1 Kontanthjælpsmodtagere - varigheden er for lang Der er behov for at prioritere den tidlige og aktive indsats for de grupper, der er i risiko for at blive langtidsledige. Det gælder især kontanthjælpsgruppen, hvor den tværfaglige og virksomhedsrettede indsats skal styrkes, bl.a. gennem øget samtalefrekvens, rådighedsvurderinger og brug af mentor. Sideløbende vil jobcenteret forventeligt stå over for en større opgave med at formidle småjobs, som følge af indførsel af 225-timers reglen i 2016.

For at sikre, at varigheden på kontanthjælp sænkes, er der behov for at sætte tidligere ind med en aktiv og virksom indsats, jf. Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats: ”Kontanthjælp og sygedagpenge er ofte starten på en længere vej gennem systemet som offentligt forsørget, og en tidlig og effektiv virksomhedsrettet indsats for disse grupper kan potentielt mindske tilgangen til de øvrige ydelser på lang sigt. ” I april 2016 deltog 25% af de aktivitetsparate borgere i en virksomhedsrettet indsats. Dette er ca. 7 procentpoint flere end på landsgennemsnit, men ca. 10 procentpoint færre end de 10 kommuner, der er bedst til at benytte en virksomhedsvendt indsats for målgruppen. Der er dermed stadig potentiale for at styrke den virksomhedsvendte indsats i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Side 10

I budgetaftalen for 2017 er det besluttet at sætte turbo på den aktive og virksomhedsrettede indsats. Målet er at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere med i alt 40 helårspersoner fra 2018-2020.

3.3.2 Sikre effekt af ressourceforløb og jobafklaringsforløb På ressourceforløb og jobafklaring er der sket en stigning i målgruppen. For begge målgrupper gælder det, at der ofte er tale om komplekse sager med langvarige forløb bag sig. Vi skal sikre afgang fra ressourceforløb, så det ikke bliver en varig ydelse. Indsatsen skal have effekt så flere reelt bliver afklaret og glider over i job, fleksjob eller førtidspension. En mere virksomhedsrettet indsats og øget brug af mentor forventes at give bedre effekt.

I budgetaftalen for 2017 er det besluttet at sætte turbo på den aktive og virksomhedsrettede indsats. Målet er at nedbringe antallet af borgere på ressourceforløb og jobafklaring med i alt 33 helårspersoner fra 2018-2020.

Borgere i jobafklaringsforløb skal have en mere aktiv og virksomhedsrettet indsats. En tidlig og tværfaglig indsats i sygedagpengesager kan antageligvis reducere antallet af borgere, der glider over i jobafklaringsforløb.

I budgetaftalen for 2017 er det således besluttet at gennemføre en tværfaglig indsats på sygedagpengeområdet, herunder at etablere et ”hurtigt i gang-team”, der afklarer nysygemeldte borgeres umiddelbare behov og muligheden for en hurtig indsats. Der skal desuden udvikles nye tilbud, der kan understøtte de sygemeldte i at komme hurtigt tilbage på arbejdspladsen eller blive raskmeldt.

Målet er, at indsatsen, når den er fuldt indfaset i 2018, vil betyde en reduktion på 2500 sygedagpengeuger. Det svarer til 50 helårspersoner.

Faaborg-Midtfyn Kommune er blandt de kommuner i landet, der tilkender flest ressourceforløb, set ud fra indbyggertal. Dette går godt i hånd med det værdipolitiske princip ”Medansvar og fokus på ressourcer” og troen på, at alle har ressourcer, der kan udvikles. Samtidig skærper det vigtigheden af at have en bredt indsatskatalog og fokus på en hurtig indsats for at sikre fremdrift og progression i alle ressource- og jobafklaringsforløb.

Jf. ”Status på reformer og indsats – RAR Fyn” fra juni 2016 er det centralt, at indsatsen intensiveres, så man ikke risikerer, at forløb forlænges unødigt af ventetid og perioder uden aktivitet. Der er evidens for, at nedbragt ventetid og parallelle indsatser leder til afgang fra ressourceforløb. Endelig øges vigtigheden af at kunne skabe jobs, der kan tilgodese borgernes skånekrav.

Side 11

Et vigtigt skridt på vejen til selvforsørgelse for borgere i ressource- og jobafklaringsforløb er den virksomhedsvendte indsats. Erfaringer viser, at netop virksomhedsrettede indsatser er det, der virker bedst ift. at udsatte borgere opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, jf STAR’s publikation Guide til gode ressourceforløb. Samtidig skal der være fokus på støtte til de allersvageste borgere i virksomhedsrettede forløb, fx gennem mentorstøtte eller mere håndholdte forløb som fx IPS – Individual Placement and Support.

Som en del af implementeringen af budgetaftalen for 2017 vil der være fokus på at sikre en mere fleksibel og virksomhedsrettet tilbudsvifte, hvor viden om effekter vil være afgørende for valget af tilbud til borgerne. Den eksisterende tilbudsvifte er ved at blive kortlagt og beskrevet som grundlag for en fremadrettet prioritering. Faaborg-Midtfyn Kommunes egen udførerenhed indgår i dette arbejde og udførerenhedens opgavesæt vil forventeligt blive tilpasset i 2017.

For både ressourceforløb og jobafklaringsforløb er der ofte tale om borgere med komplekse problemstillinger ud over ledighed. Mange borgere er i kontakt med flere fagområder i kommunen på samme tid, og det kan være svært at overskue samtlige indsatser. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget, Socialudvalget og Børne- og uddannelsesudvalget har vedtaget et tværgående aftalemål for 2016-2017 omhandlende borgere, der har brug for en tværgående og helhedsorienteret indsats. Målet er, at indsatsen i de mest komplekse borgerforløb samles i én plan ultimo 2017.

3.3.3 Øge uddannelsesgraden for de unge Ud fra et værdipolitisk princip om, at uddannelse giver en mere varig forankring på arbejdsmarkedet, skal vi hæve uddannelsesniveauet. Det gælder alle, men især de unge, der endnu ikke har etableret sig med en (lavt-)lønindkomst og faste udgifter. Vi skal styrke indsatsen for at motivere og vejlede de unge helt ned i grundskolens overbygningsklasser, hvor der skal være en professionel vejledning af de unge ift. uddannelser og brancher med gode jobmuligheder. Det er vigtigt at sikre, at alle unge modtager målrettet vejledning ud fra netop deres livssituation og muligheder, så fx de lidt ældre vejledes om voksenlærlingeordninger mv.

I budgetaftalen for 2017 er det besluttet, at Faaborg-Midtfyn Kommune selv skal varetage ungdommens uddannelsesvejledning fra 1. august 2017. Der forestår dermed en vigtig opgave i samarbejde med Opvækst og Læring om at tilrettelægge ungdommens uddannelsesvejledning på en hensigtsmæssig måde, så vejledningen effektivt understøtter kommunens beskæftigelsespolitik.

Samtidig er det vigtigt at have fokus på det strategiske samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, så unge gennem ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og efteruddannelser mm. sikres kompetencer og kvalifikationer, der efterspørges på arbejdsmarkedet også på længere sigt.

Side 12

For de mere sårbare unge skal der være fokus på at gøre de unge uddannelsesparate og støtte dem i at blive optaget på og gennemføre en uddannelse. Indsatsen forud herfor kan bl.a. bestå af mentorstøtte, afklarende virksomhedspraktik og brobygningsforløb på uddannelsesinstitutioner.

Mange unge har sociale og sundhedsmæssige barrierer, fx angst, ADHD og misbrug. Disse unge har behov for tværfagligt sammensatte uddannelsesforberedende forløb, der samler indsatserne for den unge på tværs af sektorer.

3.3.4 Intensiveret virksomhedssamarbejde Det økonomiske opsving er så småt på vej, og der er flere brancher, der begynder at mangle arbejdskraft. Jobcenteret skal understøtte virksomhedernes fortsatte vækst ved at være en attraktiv samarbejdspartner i forhold til effektiv rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, opkvalificere medarbejdere bl.a. gennem voksenlærlingeforløb samt ved at hjælpe ledige til at opnå kompetencer, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet.

I budgetaftalen for 2017 er det besluttet at iværksætte særlige brancheindsatser som en effektiv og målrettet indslusning af ledige borgere til brancher med gode beskæftigelsesmuligheder. Det er typisk inden for brancher med mange jobåbninger, lave krav til erfaring og uddannelse og brancher hvor arbejdskraften også kan være ikke-danske, fx flygtninge.

Branchepakkerne er opbygget over en fælles struktur med et holdbaseret introforløb, ”snusepraktik” samt et samlet trænings- og opkvalificeringsforløb på en eller flere virksomheder.

Undervisning i dansk og matematik, AMU-kurser, sprogkurser indgår ud fra en individuel vurdering.

En investering i branchepakker vil betyde øgede udgifter til ordinære uddannelsesforløb samt korterevarende opkvalificeringskurser. Målet er, at særlige brancheindsatser kan reducere antallet af ledige på forsørgelsesydelse med 0.2 mio. kr. i 2017 stigende til 1.5 mio. i 2020.

En virksomhedsundersøgelse i september 2016 har kortlagt, hvilke virksomheder, der ønsker et tæt og forpligtende samarbejde med Jobcenteret. Resultatet af virksomhedsundersøgelsen vil blive brugt til at intensivere samarbejdet med de virksomheder, der ønsker bistand til rekruttering af arbejdskraft og som ønsker at samarbejde med Jobcenteret om at opkvalificere ledige.

Jobcenteret ønsker at være en attraktiv samarbejdspartner for virksomhederne, når de rekrutterer nye medarbejdere. Jobcenteret arbejder derfor med at udvikle særlige rekrutteringspakker, som virksomhederne kan vælge mellem, når de har behov for rekrutteringsbistand.

Side 13

Faaborg-Midtfyn Kommune har desuden tiltrådt det fælles fynske samarbejde om Rekrutteringsservice Fyn, hvor virksomhederne garanteres ”den bedste fynbo til jobbet”. Når virksomhederne kontakter Rekrutteringsservice Fyn vil det ansvarlige jobcenter fremover udsøge ledige kandidater på hele Fyn for at sikre, at virksomhederne får den bedst kvalificerede medarbejder.

Et tæt og godt samarbejde med virksomhederne er fundamentet for beskæftigelsesindsatsen i 2017. Det vil i 2017 være en prioritet at indgå strategiske partnerskabsaftaler med de virksomheder, der ønsker at samarbejde og tage et socialt ansvar for at hjælpe flere borgere tættere på arbejdsmarkedet.

Jobcenteret skal skabe dybe relationer med virksomhederne og sikre, at konsulenterne er engagerede i de virksomheder, de er i kontakt med og har et specifikt kendskab til den enkelte virksomheds forhold. Samtidig er der behov for et bredt spænd af virksomheder for at tilgodese et tilstrækkeligt antal afklarings- og praktikpladser og den nødvendige bredde i arbejdsopgaver, udviklingsmuligheder og skånehensyn. For at imødekomme begge hensyn arbejder Jobcenteret fremadrettet med at opbygge en struktur med særlige kundeansvarlige, så de virksomheder, der ønsker det, får én kontaktperson i Jobcenteret.

I budgetaftalen for 2016 blev det besluttet at iværksætte et projekt vedrørende socialøkonomiske virksomheder. Projektet, der løber i 2016-2018 skal afklare, om etablering af socialøkonomiske virksomheder kan understøtte beskæftigelsesindsatsen for de borgere, der er længst fra arbejdsmarkedet ved at øge antallet af praktik- og afklaringspladser samt varige ansættelser i mindre fleksjob.

Reglerne for socialøkonomiske virksomheder er ændret i 2016, så der er et stort behov for at tydeliggøre de nye muligheder over for virksomhederne i kommunen. Målet er, at der ultimo 2018 er etableret 15 pladser i socialøkonomiske virksomheder i Faaborg-Midtfyn Kommune.

3.3.5 Integration Der er generelt sket en positiv udvikling mod en mere aktiv og virksomhedsrettet aktivering på integrationsområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med ny lovgivning pr. 1. juli 2016, hvor den virksomhedsvendte indsats blev fremrykket, skal der fremover arbejdes mere strategisk med virksomhedssamarbejdet for at kunne skaffe de nødvendige praktikpladser. Mange virksomheder er interesserede i at samarbejde og bidrage til, at integrationsborgernes kompetencer bliver bragt i spil, men samarbejdet skal sættes i system, så det bliver let for virksomhederne at bidrage.

For at få flygtninge hurtigt i gang på arbejdsmarkedet er der behov for en hurtig realkompetencevurdering, nye løsninger inden for danskundervisning i kombination med

Side 14

virksomhedsrettede tilbud, målrettede branchepakker, tværfaglig og rehabiliterende indsats samt mentorstøtte for de mest komplekse borgere og endelig en professionel rådighedsvurdering, der afspejler intentionerne i lovgivningen.

I juli 2016 præsenterede regeringen den nye IGU – Integrationsgrunduddannelsen. I september 2016 var der endnu ikke igangsat nogle IGU-forløb i Faaborg-Midtfyn Kommune. Samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal understøttes, og Jobcenteret skal i 2017 aktivt facilitere et samarbejde, så IGU’en bliver en reel mulighed for flere integrationsborgere.

I takt med at opgaven med at integrere flygtninge er vokset, er der i 2016 oprettet en tværgående task force på integrationsområdet. I task forcen samarbejder hele den administrative organisation om at opnå en mere koordineret forståelse af, hvilke indsatser der skal til, for at vi sammen kan lykkes med integrationsindsatsen. Task forcen fungerer som et systematisk forum, hvor konkrete sager og udfordringer kan drøftes og der kan findes helhedsløsninger. Desuden nedsættes der arbejdsgrupper, der udarbejder løsningsforslag på problemstillinger i den tværgående integrationsindsats – også i forhold til civilsamfundet og frivillige.

Integrationsområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune har i 2017 et særligt fokus på samarbejdet med civilsamfundet. Fra 2016 og 3 år frem deltager Faaborg-Midtfyn Kommune sammen med 3 andre kommuner i en større undersøgelse af samspillet mellem frivillige og den kommunale sektor, udført af forskere ved SDU. Målet er at udvikle og udbrede de mest virksomme modeller for samarbejdet mellem kommune og frivillige på integrationsområdet.

Side 15

4.0 Mål og indikatorer I dette afsnit opstilles mål og indikatorer for de fem motorvejsspor, der udgør hovedmotorvejen for de store målgrupper i Jobcenteret.

Målsætningerne for 2017 afspejler overordnet de mål, der er sat i budgettet for 2017-2020.

Endvidere er målsætningerne formuleret ud fra en ambition om, at Faaborg-Midtfyn Kommune skal lykkes med beskæftigelsesindsatsen svarende til et gennemsnit i top 3 i klyngen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering benchmarker løbende kommunerne fordelt i klynger efter sammenlignelige træk. Ved at sigte efter toppen af klyngen vil målsætningerne være ambitiøse, men realistiske.

Side 16

4.1 Kontanthjælpsmodtagere - varigheden er for lang

Indsatser  Hyppigere samtalefrekvens  Hurtigt introforløb, i gang straks  CV målrettet brancher med mangel på arbejdskraft  Øget jobkonsulentindsats til håndholdt praktikformidling  Øget brug af virksomhedscentre  Styrkelse af mentorindsatsen  Målrettede tværfaglige paralleltilbud

Mål  

Kontanthjælpsmodtagere oplever, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse Alle kontanthjælpsmodtagere er kontinuerligt i en aktivitet rettet mod beskæftigelse

Indikatorer  Antallet af kontanthjælpsmodtagere med en varighed over 52 uger nedbringes fra 267 fuldtidspersoner i budget 2017 til 262 i 2018, 255 i 2019 og 246 i 2020 (jf.

Turboprojektet).  Den gennemsnitlige aktiveringsgrad for jobparate kontanthjælpsmodtagere øges fra 37,4 % (3kv15-2kv16) til (gn.snit af top 3 i klyngen) opgjort som et gennemsnit over året (rullende)  Andel af aktiveringstilbud, der er virksomhedsrettede (jobparate kontanthjælpsmodtagere) øges fra 95 % (3kv15-2kv16) til (gn. Snit af top 3 i klyngen) opgjort som et gennemsnit over året (rullende)  Den gennemsnitlige aktiveringsgrad for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere øges fra 32,2 % (3kv15-2kv16) til (gn.snit af top 3 i klyngen) opgjort som et gennemsnit over året (rullende)  Andel af aktiveringstilbud, der er virksomhedsrettede (aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere) øges fra 23 % (3kv15-2kv16) til (gn.snit af top 3 i klyngen) opgjort som et gennemsnit over året (rullende)

Side 17

4.2 Sikre effekt af ressourceforløb og jobafklaringsforløb

Indsatser  Parallelle indsatser f.eks. virksomhedsrettede forløb og mestringsforløb  Håndholdte og tværfaglige forløb fx IPS – Individual Placement and Support  Øget brug af sundhedsfaglige tilbud – hurtigt i gang-team for nysygemeldte  Øge det tværfaglige samarbejde i og uden for FMK  Intensivere koordinerende sagsbehandleres kontakt med borgere, der ikke er i aktivitet jf. LAB  ”Det gode match”

Mål   

Alle borgere i ressourceforløb er kontinuerligt i aktivitet Målet for borgere i ressource-/jobafklaringsforløb er at blive afklaret, så ressource/jobafklaringsforløb opleves som en midlertidig ydelse Praktik hjælper borgeren tættere på arbejdsmarkedet, fx i form af fleksjob

Indikatorer  Antallet af fuldtidspersoner i ressourceforløb nedbringes jf. Turboprojektet fra 405 fuldtidspersoner i budget 2017 til 399 i 2018, 387 i 2019 og 369 i 2020  Antallet af fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb nedbringes jf. Turboprojektet fra 256 fuldtidspersoner i budget 2017 til 246 i 2018, 231 i 2019 og 216 i 2020  Varighed o Den gennemsnitlige varighed for ressourceforløb nedbringes fra 41,9 uger (3kv15-2kv16) til (gn.snit af top 3 i klyngen) opgjort som et gennemsnit over året (rullende) o Den gennemsnitlige varighed for jobafklaringsforløb nedbringes fra 31,0 uger (3kv15-2kv16) til (gn.snit af top 3 i klyngen) opgjort som et gennemsnit over året (rullende)  Aktiveringsgrad o På ressourceforløb øges fra 20,5 % (3kv15-2kv16) til (gn.snit af top 3 i klyngen) opgjort som et gennemsnit over året (rullende). o På jobafklaringsforløb øges fra 11,5 % (3kv15-2kv16) til (gn.snit af top 3 i klyngen) opgjort som et gennemsnit over året (rullende)  Andel af aktivering, der er virksomhedsrettet o På ressourceforløb øges fra 14,9 % (3kv15-2kv16) til (gn.snit af top 3 i klyngen) opgjort som et gennemsnit over året (rullende) o På jobafklaringsforløb øges fra 66,7 % (3kv15-2kv16) til (gn.snit af top 3 i klyngen) opgjort som et gennemsnit over året (rullende)

Side 18

4.3 Øge uddannelsesgraden hos Unge

Indsatser  Koordineret samspil og klare roller i samarbejdet med uddannelsesinstitutioner, virksomheder og ungdommens uddannelsesvejledning, der hjemtages 1/8 2017  Tilbud til aktivitetsparate unge i et alment uddannelsesmiljø, fx Uddannelsesbroen  Tilbud til unge med mere komplekse problemstillinger, bl.a. misbrug, koordineres med Ungeindsatsen  Brug af mentorer internt og på skoler



Brug af nytteindsats og straksaktivering

  

Alle unge er kontinuerligt i en aktivitet rettet mod uddannelse De unge ser uddannelseshjælp som en midlertidig ydelse Unge i Faaborg-Midtfyn Kommune støttes i at opnå en arbejdsmarkedsrelevant uddannelse

Mål

Indikatorer  Varighed Den gennemsnitlige varighed for uddannelseshjælpsmodtagere nedbringes fra 28,2 uger (3kv15-2kv16) til (gn.snit af top 3 i klyngen) opgjort som et gennemsnit over året (rullende)  Øge aktiveringsgrad Aktiveringsgraden for uddannelseshjælpsmodtagere øges fra 31,5 % (3kv152kv16) til (gn.snit af top 3 i klyngen) opgjort som et gennemsnit over året (rullende)  Øge andelen af unge i uddannelsesrettede tilbud Andel uddannelseshjælpsmodtagere, der deltager i uddannelsesrettede tilbud øges fra 29,2 % (3kv15-2kv16) til (gn.snit af top 3 i klyngen) opgjort som et gennemsnit over året (rullende)  Øge andelen af virksomhedsrettet aktivering Andel virksomhedsrettet aktivering for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere øges fra 10,0% (3kv15-2kv16) til (gn.snit af top 3 i klyngen) opgjort som et gennemsnit over året (rullende)  Øge andel uddannelseshjælpsmodtagere, der modtager mentorstøtte Andel uddannelseshjælpsmodtagere, der modtager mentorstøtte øges fra 33,3 % (3kv15-2kv16) til (gn.snit af top 3 i klyngen) opgjort som et gennemsnit over året (rullende)

Side 19

4.4 Intensiveret virksomhedssamarbejde

Indsatser  Målrettet kontaktstrategi ud fra virksomhedsundersøgelse  Servicepakker til rekruttering  Monitorere virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft (bla. for at kunne forudsige uddannelsesbehov)  Koncept for partnerskabsaftaler  Koncept for virksomhedscentre  Kommunikationsstrategi for de gode historier  Strategi for arbejdsfastholdelse (sygemeldte)

Mål   

Virksomhederne oplever Jobcenter Faaborg-Midtfyn som en effektiv og professionel rekrutteringspartner Virksomhederne arbejder tæt sammen med Jobcenter Faaborg-Midtfyn omkring det rummelige arbejdsmarked Virksomhederne ser Jobcenter FMK som en naturlig samarbejdspartner omkring arbejdsfastholdelse af sygemeldte

Indikatorer  Samarbejdsgraden øges fra 24,1 % (3kv15-2kv16) til (gn.snit af top 3 i klyngen) opgjort som et gennemsnit over året (rullende). Samarbejdsgraden er et udtryk for jobcentrenes kontakt til virksomhederne vedrørende: løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, mentor og nyttejob  Ultimo 2017 er der indgået 100 partnerskabsaftaler med virksomheder  Samarbejde vedr. fastholdelse af sygemeldte Andelen af delvise raskmeldinger øges fra 11,7 % (3kv15-2kv16) til (gn.snit af top 3 i klyngen) opgjort som et gennemsnit over året (rullende)

Side 20

4.5 Integration

Indsatser  Partnerskabsaftaler som fundament for virksomhedsvendte indsatser, herunder sprogpraktikker, kompetenceafklarende praktikker og kompetenceopbyggende praktikker  Brug af virksomhedsmentor i form af virksomhedernes egne ansatte  Mere fleksibel tilrettelæggelse af danskuddannelsen i samspil med de virksomhedsvendte tilbud  Fokus på hurtig kompetenceafklaring, herunder realkompetencevurdering  Fokus på den tværfaglige og rehabiliterende indsats  Koordineret og tæt samspil med de frivillige, dvs. klare roller

Mål     

Borgeren er hurtigst muligt selvforsørgende i job eller uddannelse og oplever dermed integrationsydelse som en midlertidig ydelse Alle borgere er kontinuerligt i aktivitet Alle jobparate integrationsborgere deltager i virksomhedsvendte tilbud Virksomhederne arbejder tæt sammen med jobcenter Faaborg-Midtfyn om integrationsborgerne Hele Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder sammen med virksomheder og frivillige på at opnå en helhedsorienteret integration

Indikatorer  Aktiveringsgrad Øges fra 44,5 % (3kv15-2kv16) til (gn.snit af top 3 i klyngen) opgjort som et gennemsnit over året (rullende)  Andel af aktivering, der er virksomhedsrettet Øges fra 15,0% (4kv15-3kv16) til (gn.snit af top 3 i klyngen) opgjort som et gennemsnit over året (rullende)

Side 21

5.0 Den politiske proces og videre opfølgning Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget har spillet en central rolle i udarbejdelsen af Beskæftigelsesplan 2017. Gennem løbende temadrøftelser har udvalget formuleret overordnede politiske principper for tilgangen til borgere og virksomheder, samt sat en politisk retning på indsatserne for de store målgrupper. For at kvalificere principper og indsatser yderligere har Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget afholdt dialogmøder med deltagelse af det lokale erhvervsliv, Erhvervsrådet, Ungdommens Uddannelsesvejledning, LO, Handicaprådet og FaaborgMidtfyn Produktionsskole. Input fra disse møder er blevet indarbejdet i Beskæftigelsesplanen.

For at sikre et kontinuerligt politisk fokus på at opnå de formulerede mål, vil Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget blive præsenteret for en overordnet midtvejsstatus i juni 2017, samt en afsluttende status ultimo 2017.

Side 22