Åbent brev til Beredskab Fyn

Page 1

De frivillige ved Beredskab Fyn har for et år siden henvendt sig til Beredskabskommissionen med et åbent brev, hvor vi beskrev de udfordringer vi havde på det tidspunkt, og har bedt om en aktiv dialog og hjælp til at løse dem. Vi kaldte situationen af det frivillige beredskab på Fyn katastrofalt. I dag er situationen desværre endnu værre. Formål med dette åbne brev er at informere om situationen og forklare vores konklusion. 1. Mandskab Et år siden mente vi, at situationen flere steder på Fyn var uholdbar på grund af manglende mandskab. Dette betød, at flere steder på Fyn var det frivillige beredskab så kraftigt underbemandet, at de frivillige ikke var i stand til at udføre de opgaver, som de er forpligtet til - eksempelvis sikre ambulanceveje og infrastruktur i tilfælde af forhøjet vandtilstand, indkvartere og forpleje nødstedte samt eget eller tilkald mandskab osv. Vi har gjort opmærksom på dette problem i håbet om, at Beredskab Fyns ledelse vil sætte gang i et hvervnings projekt. Hvervning af frivillige foretages af Beredskabsforbundet, en frivillig organisation, som bevilger midler, udarbejder hvervningskampagner og stiller medarbejdere til rådighed i løbet af processen. Dermed afholder Beredskabsforbundet stort set alle udgifter for hvervning. Desværre har Beredskab Fyn fået afslag på sin forespørgsel - Beredskabsforbundet har, nok ikke urimeligt, en forventning om, at der er udarbejdet en strategi for de frivillige, at de nye bliver modtaget i et godt miljø med en klar uddannelsesplan, udstyrspakke samt listen over de forventede opgaver. Siden ingen af disse forventninger blev opfyldt, mener vi, at Beredskabsforbundet er i sin fulde ret til at afvise anmodning om hvervning. Da forhandlingerne mellem Beredskab Fyn og Beredskabsforbundet er startet i begyndelsen af 2018, står vi frivillige uforstående over for, at topledelsen ved Beredskab Fyn i løbet af denne lange periode ikke har prioriteret opgaven højt nok, velvidende om det kritisk underbemandet frivillige beredskab. De frivillige, der var tilbage, har mistet tro på, at topledelsen af Beredskab Fyn nogensinde ønskede at have et velfungerende frivillig beredskab. Situationen har været alvorlig længe og den sidste periode har været præget af mange opsigelser selv fra yderst engagerede og kompetente mennesker, der har arbejdet frivilligt i beredskabet i mange år. Det gør selvfølgelig, at det i forvejen underbemandede frivillige beredskab er nu på randen af at falde fuldstændig fra hinanden. 2. Uddannelse Vi har et år siden konstateret, at de frivillige mangler en del af deres uddannelse. Udfordringer på dette område er heller ikke løst på en måde, som vi kan betragte som tilfredsstillende: En del af de frivillige mangler bl.a. uddannelser og kurser, som er påkrævet fra Beredskabsstyrelsen. Et godt eksempel på disse kurser er førstehjælp og Håndtering af tilskadekomne: Med virkning fra den 1. januar 2018 er det et krav fra Beredskabsstyrelsens side, at alle frivillige i de kommunale beredskaber skal som minimum gennemføre disse to forløb.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.