Brugsformand

Page 1

Når særinteresser overskygger helikopterperspektivet. Tanker omkring en nedrivningsansøgning. Rudkøbing Brugsforening, som driver SuperBrugsen Rudkøbing jf. franchiseaftale med COOP, erhvervede først på året ejendommene Østergade 46 og 48. Som udgangspunkt for at sikre, at vi havde indflydelse på hvad ejendommene/arealet, evt. kunne bruges til. Vi må erkende, at vores parkeringsforhold set i forhold til vores kolleger og konkurrenter er mindre attraktive. Vi så derfor en mulighed for, at etablere nogle ekstra pladser i butikkens nærhed. Vi har en vis erfaring i forhold til, hvad der er vigtigt for kunder, i vores branche. For at imødekomme de modstandere af projektet som ikke ønsker P-pladser på området, har Brugsen for længe siden meddelt udvalget for Teknik- og Miljø, at vi var villige til at gå på kompromis i forhold til dette, blot at der blev åbnet så de eksisterende P-pladser på Engdraget blev synlige. Set i lyset af, at en omlægning af forholdene på vores arealer mod Borgerhuset og det areal vi har på Ahlefeldtsgade 14, skulle indgå i projekt ”Det nye Bystræde”, ville vi få behov for alternative pladser. En åbning på området mod Engdraget vil endvidere give mulighed for, at man endelig vil kunne etablere forhold for bløde trafikanter der tilsikrer, at man kan gå uhindret med en indkøbsvogn, uden at skulle gå på kørebanen. Flytningen af apoteket har medført en øget trafikal belastning til området. Dette forhold vil også blive tilgodeset ved en åbning. Denne handel bragte, skulle det vise sig, sindene i kog, i Rudkøbing og omegn. Ikke mindst Museumsforeningen og Bevaringsforeningen kom på barrikaderne. Disse foreninger vil jeg gerne vende tilbage til senere. Et af perspektiverne i vores mission var blandt andet at målrette vores annoncering mod Tåsinge og Svendborg. Denne annoncering kunne, foruden kunder til vores egen forretning, måske også skaffe kunder til byens øvrige handlende. Vi er ikke så naive at tro, at kunderne ville lægge al deres handel i Rudkøbing, men kunne vi få nogle til at komme bare en gang om måneden med baggrund i, at vi havde gratis parkering tæt på bymidten, ville det være til gavn for alle. I forlængelse af, det af FFA arrangerede, debatmøde, havde uddeleren og jeg, en dialog med formanden for Museumsforeningen, Peter Dragsbo, hvor vi gav vores undren til kende i forhold til, hvordan man vægtede bevaringsværdierne i Rudkøbing. Man ønsker ikke at der skabes præcedens i forhold til dispensationer, blev vi belært om.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.