Det Konservative Folkepartis budgettale ved 1. behandlingen af Odense Kommunes budget for 2017
Politisk ordfører Kristian Guldfeldt Onsdag den 21. september 2016
Side 1 af 21
Borgerne i Odense har i år fået en fantastisk ny mulighed ….. Ofte hører man, at det kan være vanskeligt at se forskel på socialister og borgerlige i Odense – Det er det ikke længere. Odense står foran en skillevej, hvor borgerne har fået en klar mulighed for at se, hvad der er for enden af de to veje: Den borgerlige og den socialistiske! For enden af den socialistiske vej, ligger en skattestigning på 147 millioner kroner. En skattestigning der vil sætte Odense negativt på landkortet. En skattestigning der viser, at de røde partier har givet op. Og ikke længere mener, at de kan løse Odenses udfordringer. For enden af den borgerlige vej, ligger der en erkendelse af, at politikerne skal trække i arbejdstøjet og med hårdt arbejde få skovlen under Odenses store udfordringer. Fokus på at få mennesker i job, fokus på administrationen og fokus på en stærk og involverende ledelse af kommunenes forvaltninger. Og så vil vi borgerlige sætte lup på effekten af de tiltag, vi sætter i søen.
Side 2 af 21
147 mio. kroner. Det er prisen, som Odenses borgere skal betale, hvis man vælger den vej det røde flertal vil gå. Men det røde flertal vælger den vej, der er nem for dem selv, og hvor regningen blot tørres af på borgerne. Normalt plejer vi i den konservative byrådsgruppe at se frem til årets budgetforhandlinger med glæde og forventning. Det er et afgørende led i den demokratiske proces, at byrådets partier gennemgår kommunens budget og kommer med nye idéer og forslag til, hvordan vi kan gøre tingene bedre – og samtidig sørge for at indtægter og udgifter balancerer. Og når forhandlingerne, som vanen tror, går i gang dagen efter vi har holdt vores budgettaler, så mødes samtlige af byrådet partier, og der kommer et fælles budgetforlig ud af de gode bestræbelser.
Side 3 af 21
Sidste år var budgetoplægget faktisk så godt, at det ikke tog byrådets partier meget mere end fire timer, førend alle var enige om budgetforliget. Men i år er den demokratiske proces reelt afskaffet. Den Konservative byrådsgruppe er vel nærmest allerede smidt ud af forhandlingerne. Konservative har ellers været med i stort set alle, hvis ikke samtlige aftaler om kommunens budget siden det første byråd i byen i 1868… dengang under partinavnet Højre, bevares, men alligevel. Det er faktisk ret mange år, at vi har båret ansvaret for byens økonomi. Og derfor er det også ærgerligt, at byens borgmester nu hellere vil have blokpolitik end det samarbejde, Odense har haft så langvarig tradition for. Byens første folkevalgte borgmester J.L. Christensen var konservativ. Det var alle byens borgmestre frem til 1937 i øvrigt også. Den sidste af disse, den dygtige borgmester H. Chr. Petersen – også kaldet Spare-Petersen – sluttede endda sin sidste periode af med at reducere skatten for byens borgere med 6,25% point. Og tænk sig, Socialdemokraterne i byrådet stemte for.
Side 4 af 21
Herefter gik der så 68 lange år, hvor Socialdemokratiet regerede. I den tid blev skatten sat op. Men heldigvis for odenseanerne kom der efter valget i 2005 igen en konservativ borgmester, så skatten kunne få et hak ned igen – og endnu engang med Socialdemokraternes stemmer. Socialdemokraterne skulle bruge lidt tilløb siden 2010, hvor Anker Boye igen blev borgmester, men nu er Socialdemokraterne åbenbart for alvor tilbage - og nu kan man ikke holde fingrene fra borgernes penge længere. Det virker som om, at man har opgivet at tage lederskab for byen. At man har opgivet at finde løsninger på byen udfordringer. Og at man nu ikke ser andre udveje end at tørre det manglende lederskab af på borgerne i Odense.
Side 5 af 21
Kære socialdemokrater. Vi har været politisk uenige. Vi har kæmpet om magten i byen. Men vi har altid stået last og brast om at tage ansvar for byens udvikling - sammen. Derfor skal der lyde en klar opfordring fra os til jer: Stop blokpolitikken. Nok var der frostgrader tilbage i januar, da i ensidigt meddelte, at I droppede samarbejdet. Men vi ønsker ikke en fastfrossen blokpolitik. Det er bare ikke os, der har nøglen til en løsning. Kære Socialdemokrater, det er jer, der har nøglen. Det er jer, som kan tø den fastfrosne blokpolitik op, som i besluttede på en frostdag i januar. Og vi håber virkelig at I gør det. For det handler ikke kun om mere end 100 års samarbejde her i byrådssalen. Det handler i lige så høj grad om de signaler, som det sender til byen, til erhvervslivet, kommunens ansatte og odenseanerne.
Side 6 af 21
En fastfrossen blokpolitik er nemlig lig med usikkerhed om den udvikling, som vi sammen har stået for. Hvorfor sende det signal? Og oven i købet sende det signal med 147 mio. kr. i ekstra skatter. For når alt kommer til alt, så er 147 millioner kroner rigtig mange penge for byens borgere. Særligt i Odense er det rigtig mange penge for borgerne. Årsagen til det, er Odenses lave beskatningsgrundlag. Ordet beskatningsgrundlag lyder teknisk og teoretisk, men der ligger en helt konkret virkelighed bagved. Det er ikke bare teknik og teori. Lavt beskatningsgrundlag betyder helt konkret at borgerne i Odense tjener færre penge end borgerne i andre byer. Der er rigtig mange studerende, der er rigtig mange pensionister, der er rigtig mange på overførselsindkomst og der er rigtig mange, som har et lavtlønsjob. Derfor er det ikke kun teori og teknik, når en skattestigning på 147 mio. kr. rammer odenseanerne.
Side 7 af 21
Så kære socialdemokrater. Skulle vi ikke finde samarbejdet frem igen. Så kunne vi i fællesskab kigge indad og fremad. Finde fælles løsninger. Se på hvordan vi tjener flere penge til fællesskabet og hvordan vi bruger de penge, vi allerede har mere fornuftigt? I den konservative byrådsgruppe er vi klar. Både til forhandlinger og fælles løsninger. Og om nødvendigt, så flytter vi gerne ind på rådhuset, indtil vi har fundet en løsning, som ikke går ud over pensionisterne, de studerende, folk på overførsel, lavtlønsgrupperne og alle andre odenseanere. Når vi konservative ser på vores by, så ser vi en by i gang med en fantastisk transformation. Thrigesgade, letbane og meget mere blev netop sat i gang, da vi Konservative senest sad for bordenden – men vi ser også en by med massive udfordringer. Vi ser en by, der har Danmarks 3. højeste ledighed. En by, der har store problemer med at skaffe jobs til vores ledige.
Side 8 af 21
Men hvad ser borgmesteren egentlig? Det er svært at blive klog på. Den 26. august kunne vi læse i avisen, at: ”Anker Boye er bekymret over arbejdsløsheden i byen” og at Anker faktisk gik så langt som til at sige: ”Det her er vores allerstørste problem.” Men blot fem dage senere - den 31. august – gik Anker Boye forrest i at fjerne 6,6 mio. kr. fra beskæftigelseforvaltningen, som Odense kommune ellers havde modtaget til at gennemføre beskæftigelsesreformen. Penge der lige præcis skulle gå til at skaffe flere i arbejde. Og altså dermed løse det Anker selv kaldte ”vores allerstørste problem” i avisen blot fem dage før.
Side 9 af 21
Vi er ikke bare forvirrede, vi undrer os over, hvordan borgmesteren kan få udsagn og handlinger til at hænge sammen – og vi tænker odenseanerne deler den undren. Den undren bliver ikke mindre, når vi så læser, hvad borgmesteren vil bruge de nye skattekroner til. Eller rettelig – ikke vil bruge dem til. De ledige og socialt udsatte bliver nemlig endnu engang taberne. Vi synes faktisk, at det er meget beskæmmende at opleve, at borgmesteren med begejstring fortæller, hvor mange penge, der nu skal gå til Børne- og Ungeforvaltningen og til Ældre- og Handicapforvaltningen – og samtidig fuldstændigt forbigå, at i selvsamme budgetforslag fra det røde flertal vil man spare mere end 45 mio. kroner årligt på ledige og socialt udsatte. Hvorfor er velfærd kun til børnefamilier og pensionister? Er det fordi det er en bedre – og større – vælgergruppe? Hvorimod ledige og socialt udsatte, de har ikke overskud til at protestere, så dem kan man bare ignorere.
Side 10 af 21
Men der er altså mere end 5.500 odenseanere der mangler et arbejde. Og det giver os altså den omtalte 3. plads på listen over danske kommuner med størst ledighed. Og så er de 5.500, hvis eneste problem er at de er uden arbejde, desværre kun en mindre del af de mange odenseanere, der ikke er i arbejde. Det er altså en gigantisk økonomisk udfordring, kommunen står overfor. Vi skal have dem i job. Ifølge tal fra borgmesteren selv, så betyder hver eneste ledig, vi flytter over i job, 110.000 kroner mere i kommunekassen. Omvendt, så blev vi for kort tid siden præsenteret for regningen for byrådets manglende indsats for at skaffe jobs i sidste valgperiode. Helt præcist lød regningen fra staten for året 2013 – det sidste år Peter Rahbæk Juel var rådmand for området - på hele 100 millioner kroner. Samtidig viser beregninger, at refusionsreformen kommer til at give en ekstraregning til kommunen på op imod 200 mio. kr. om året, hvis ikke vi lykkes med at få flere i arbejde.
Side 11 af 21
Det er altså ikke svært at regne ud, at hele den varslede skattestigning kan gå direkte tilbage til staten allerede om få år, blot fordi vi undlader at gøre noget for at få flere i arbejde. Tværtimod lægger I socialdemokrater op til, at vi skal spare mere end 10 % af Beskæftigelses- og Socialforvaltningen væk med det budgetforslag, I sammen med jeres flertal har sendt til byrådets behandling i dag. Tillad mig lige at genopfriske sammenhængen mellem udgifterne til overførselser og de penge, vi har til rådighed på velfærdsområderne, som vi fik dem illustreret på det seneste kvartalsmøde for byrådet. Jeg har taget et billede med fra økonomichefens powerpoint, som gjorde vældig stort indtryk på mig – det var en lille pac-man, der spiste pengene. Pac-man’en illustrerer vores udgifter til ledige, der vokser og dermed spiser råderummet på velfærdsområderne.
Side 12 af 21
At det var en pac-man siger måske noget om, at der ikke er ansat mange studentermedhjælpere i økonomiforvaltningen – i givet fald havde man nok benyttet en ondskabsfuld pokémon. Men billedet er til at forstå, ja det er faktisk umisforståeligt. Og uanset om man ser truslen billedligt som en pac-man, en pokemon eller noget helt tredje, så skal truslen tages alvorligt. Det var den, der spiste de føromtalte 100 mio. kroner. Og vi kan risikere, at den spiser meget større beløb i de kommende år. Det overrasker ikke vi konservative; vi har på utallige byrådsmøder – år efter år i budgettalerne i byrådet tigget og bedt om, at hele byrådet tager det alvorligt. Sidste år talte jeg, som I husker, meget om DUT-princippet og hvordan det ramte vores beskæftigelsesindsats. Byrådet besluttede sidste år at finde de manglende 10 mio. i 2016 og lave DUT-princippet om. Men da vi så fik de nye principper tilbage til byrådet i august, ønskede det røde flertal ikke at lade handling følge ord. Nu skulle Beskæftigelses- og Socialforvaltningen selv finde pengene, som staten jo ellers havde sendt direkte til Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Og de manglende penge er en del af udfordringen, vi kigger ind i.
Side 13 af 21
En anden, og for socialdemokraterne, lige så trist historie handler om et frikommuneforsøg, der gik galt. Frihed til at lave færre samtaler med nogle ledige for at kunne prioritere ressourcerne betød færre samtaler til alle. Da vi ved, at samtaler er et af de fire beskæftigelsestiltag, der virker, så er det helt åbenlyst en af forklaringerne på Odenses elendige placering i ledighedsstatistikken. Den daværende rådmand Peter Rahbæk Juel skar altså ned for indsatsen, samtidig med han sendte de mange sparede penge op til sin partifælle på rådhuset Anker Boye. Derfor er pengene heller ikke tilstede i forvaltningen nu, hvor frikommuneforsøget udløber – og regningen lyder på 12 mio. kr. i 2017 stigende til 16 mio. kr. i 2018 og fremefter. Og byrådet har heller ikke endnu løst de udfordringer, CFU blev født med – 8 mio. i budget til domsanbringelser, som fra starten har været noget større. Der kommer også stadig flere flygtninge, end der er budget til – og de ekstra penge, kommunen har fået til opgaven af staten kan åbenbart ikke længere bruges på opgaven, men ender i borgmesterens kasse.
Side 14 af 21
Tal der sammen med årets udfordringer summerer op til samlet 45 mio. kr. om året, som Beskæftigelses- og Socialforvaltningen skal spare, hvis man gennemfører det budgetforslag, Socialdemokraterne, Radikale og Enhedslisten har sendt fra Økonomiudvalget til byrådet. Uden overhovedet med et eneste ord at forholde sig til udfordringerne i den forvaltning, der skal håndtere den udfordring, at Odense har alt for mange ledige. En udfordring der til gengæld er velbeskrevet og veldokumenteret, og tak for det – for så behøver man ikke kun tage vores ord for det. Prioriteringen fra de røde partier her i salen i dag er en skattestigning på 147 mio. kroner, hvoraf kun 127 mio. kroner faktisk går i kommunekassen, kombineret med besparelser på de ledige og de socialt udsatte - det er helt hen i vejret. At opkræve flere penge fra økonomisk trængte borgere og hovedløst fylde dem i kortsigtede velfærdsløft er den helt forkerte medicin, hvis vi ønsker at løse Odense udfordringer.
Side 15 af 21
Og vi ser store udfordringer. Vi er ikke uenige i, at skoleområdet trænger til et løft. Tværtimod! Vi ønsker mere kvalitet i undervisningen, så skolerne i Odense løftes til et højere niveau og skoleeleverne ligger bedre placeret på årskarakterer. Eller sagt med andre ord, at eleverne i Odense bliver dygtigere. Både i top og bund. Derfor har vi jo også gang på gang efterlyst et klart svar på, hvordan man egentlig forvalter midlerne på skoleområdet. Men vi får aldrig noget svar. Vi får kun en klagesang over, at man mangler penge. Men om det nu er flere penge til lærere eller om man bare ikke har styr på vikarbudgettet – det kan vi ikke få at vide. Der er heller ikke noget svar på, om pengene nu reelt går til faglighed på skolerne, eller om der reelt bare er tale om mere administration i forvaltningen. Helt ærligt, så er vi bange for, at der mest er tale om det sidste. Det bekymrer os, at vi har meget svært ved at få klare svar fra rådmanden og det bekymrer os, at vi kan se en tendens til, at administrationen af området fylder mere og mere. Det er ikke den rigtige vej at gå. Vi vil have flere penge til skolerne – ikke til mere administration.
Side 16 af 21
Kig til Beskæftigelses og Socialforvaltningen og bliv inspireret – de har over de seneste to år sparet hele 36 mio. kr. på administration, og dermed flyttet penge fra kolde hjerner til varme hænder for nu at sige det populært. Det er også en både smartere og klogere tilgang end den uopfindsomhed flertallet i BørnUngeudvalget har udvist, hvor man f.eks. smider Jernalderlandsbyen på den historiske mødding. Det er simpelthen en ommer. Ældre- og handicapområdet trænger til et løft. Og her tænker vi i første omgang på handicapområdet. Før sommerferien så vi desværre, at ældre- og handicapforvaltningen måtte afskedige 20 dygtige medarbejdere, på grund af en fejlslagen budgetlægning. Det er en ærgerlig situation, og en situation, som vi ikke ønsker gentaget. En ting er besparelser, men nedskæringer og fyringer, bare fordi byråd, udvalg eller forvaltning ikke er gode nok til at lægge et budget, det er ikke godt nok.
Side 17 af 21
Derfor synes vi også, at vi skal tage ansvaret på os. Vi har fra konservativ side allerede bedt rådmanden om at trække fyringerne tilbage, nu hvor Ældre- og Handicapforvaltningen fik det meste af omprioriteringsbidraget tilbage. Desværre var rådmanden ikke indstillet på den løsningsmodel. Derfor ser vi nu ikke anden udvej end at bringe sagen med her i årets budgetforhandlinger.
Som man kan høre, så er vi ikke kommet med mange store dyre ønsker i årets budgettale, og vi har helt bevidst heller ikke været igennem hver en afkrog af kommunens budget i årets budgettale. Det skyldes ikke, at vi ikke har politiske holdninger til de områder. Tværtimod.
Side 18 af 21
Vi kunne have nævnt, at vi fortsat ønsker at bygge nye ungdomsboliger, og er ærgerlige over det røde flertal huggede kvoterne for de næste år ungdomsboliger før sommerferien. Vi kunne have mindet byrådet om, at vi sammen har vedtaget en genopretningsplan. En genopretning af kommunale bygninger, veje og broer, som i øjeblikket bare står og forfalder. Vi kunne have fortalt, hvor vigtig den nye demenslandsby bliver for Odense. Vi kunne have talt om Ejlskovgade, hvor vi som de eneste stemte imod at lave gaden om til busgade, der ikke virker og gør at Toldbodgade sander til.
Side 19 af 21
Eller vi kunne have talt varmt og længe om den fantastiske nye stemning i byen. Ny Odense. Festivallerne! Udviklingen. Men det gør vi ikke. Ikke fordi det ikke er rigtigt – eller vigtigt! Nej, det skyldes kommunens voldsomme udfordringer på beskæftigelsesområdet. De er så presserende, de er så store og de er allerede nu så dyre for kommunen, at hvis vi ikke får dem løst, så er der ganske enkelt ikke råd til velfærd i de kommende år, og dermed i de kommende budgetforhandlinger.
Side 20 af 21
Fra konservativ side har vi naturligvis forslag til, hvordan vi kan finde midler udover det jeg har været inde på omkring administration. Konkurrenceudsættelse kan give rigtig mange penge. Men også investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet kan give et rigtig stort afkast, ligesom vi mener man med fordel kan målrette penge fra Odense&Co til en mere direkte indsats til at nedbringe ledigheden. Og så er det lige meget, om man er med på holdet, som vil beskatte borgerne yderligere, eller hvor man nu står. For til sidst er der ikke mere at beskatte. Til sidst er der ikke flere løsninger i kommunen. Hvis vi ikke får løst udfordringerne på beskæftigelsesområdet. Derfor er det alt afgørende, at vi får løst udfordringen på beskæftigelsesområdet. At vi får flere odenseanere i arbejde, for så er der råd til velfærd. Og det får vi ikke, hvis vi starter med at skære massivt i forvaltningens budget, som flertallet lægger op til – tværtimod. Det håber vi at få lov til at være med til at diskutere i morgen til budgetforhandlingerne, hvis vi altså bliver inviteret med indenfor af borgmesteren.
Side 21 af 21