Dato: 03.04.2018
Til Miljø og fødevareklagenævnet via klageportalen
Klage til Miljø og Fødevareklagenævnet fra Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund vedr. Lovliggørende tilladelse til rørlægning af vandløb på matr. 3 g Dunkær By, Rise, Ærø Kommune Ærø kommune har den 22. februar lavet en lovliggørelse af en ulovligt foretaget rørlægning af et vandløb på matr. 3 g Dunkær By, Rise. Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund skal hermed indbringe lovliggørelsen for klagenævnet med følgende begrundelse: I strid med vandrammedirektivet Siden sagens start i 2012 (påbud om genåbning af ulovlig rørlægning) har der dels været aftale om en forlægning af den åbne vandløbsstrækning, som lodsejer imidlertid frafaldt med ønske om at få lovliggjort den ulovlige rørlægning. Undervejs i det langstrakte sagsforløb er der sket centrale ændringer i den relevante vandløbsjura og fortolkningen heraf. Alle vandløb er omfattet af vandløbsloven. Oprindeligt blev afslagene på lovliggørelse begrundet med den praksis, som eksisterer i vandløbsloven om at der skal ske en afvejning af hensynet til vandafledning overfor de miljø og naturinteresser der er knyttet til vandløbet efter anden lovgivning. Efter vandrammedirektivet skal alle vandforekomster i udgangspunktet opfylde mindst god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale med mindre der gøres brug af undtagelser, som på objektivt grundlag kan resultere i mindre ambitiøse målsætninger. Det har den danske miljømålslovgivning og den statslige fortolkning heraf ført til at alle vandforekomster, som ikke i vand(område)planerne har en specifik målsætning (altså langt over 100.000 søer og over 50.000 km vandløb - herunder næsten alle med oplande under 10 km2), anses for ikke at være vandforekomster og hermed omfattet af nogen miljømålsætning overhovedet (dog undtaget NBLs §3 for nogens vedkommende).
Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø +45 39 17 40 00www.dn.dkdn@dn.dk
Dato: 03.04.2018
Det betyder at vandløb uden miljømål er totalt uden beskyttelse i vandplansammenhæng. Det fører videre til at den miljømæssige afvejning i vandløbsloven ikke har noget miljømålsophæng og derfor kommer de vandafledningsmæssige forhold til at stå alene i den vandløbslovmæssige afvejning således at man ikke længere skal tilgodese liv og kvalitet i disse vandløb. Det er imidlertid ikke en fortolkning man kan finde belæg for i vandrammedirektivet eller de domme der er afgivet i relation hertil.. For det første er det i direkte strid med vandrammedirektivet jf. artikel 4 at udtage vandområder af vandplanen, som dækker alle vandområder. At direktivet og vandplanerne omfatter alle vandområder er en principiel bevidst politisk beslutning, der har baggrund i den første bølge af vanddirektiver fra 1970erne. Med fiskevandsdirektivet skulle medlemsstaterne nemlig udpege vandområder, der var omfattet af direktivet, og det førte til en meget forskellig udpegning i medlemsstaterne, hvor udpegningerne i mange medlemsstater hovedsageligt kom til at bestå af vandløb (floder) som allerede opfyldte vandkvalitetskravene. Det reagerede EF-miljøministrene på dengang på et ministerseminar i Frankfurt i 1988 (under en borgerlig dansk regering), således, at det samme ikke skulle kunne ske med et nyt direktiv. Det blev grundpræmissen for i første omgang et forslag til direktiv om økologisk kvalitet og efterfølgende for vandrammedirektivet. Derfor gælder vandrammedirektivet alle vandområder. Udtagning af vandløb med et opland mindre end 10 km2 udtages, som vel er udgangspunktet for ikke at målsætte det aktuelle vandløb, er en misfortolkning af direktivets retningslinjer. Det fremgår bl.a. af Guidance Document No. 2 on Identification of Water Bodies I afsnit 3.5 om små vandområder at: “However, there are still large numbers of discrete rivers and lakes that are smaller than these thresholds. A possible approach for the protection of these waters is outlined below.
A suggested approach (see Figure 8) is to: • include small elements of surface water as part of a contiguous larger water body of the same surface water category and of the same type, where possible; • where this is not possible, screen small elements of surface water for identification as water bodies according to their significance in the context of the Directive’s purposes and provisions (e.g. ecological importance; importance to the objectives of a Protected Area, significant adverse impacts on other surface waters in the river basin district). In such a case, small elements; (1) belonging to the same category and type, (2) influenced by the same pressure category and level and (3) having an influence on another welldelimited water body, may be grouped for assessment and reporting
Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø +45 39 17 40 00www.dn.dkdn@dn.dk
Dato: 03.04.2018
purposes; • for those small elements of surface water not identified as surface water bodies, protect, and where necessary improve them to the extent needed to achieve the Directive’s objectives for water bodies to which they are directly or indirectly connected (i.e. apply the necessary basic control measures under Article 11)
Vandrammedirektivet siger altså klart at det omfatter alle vandforekomster og udgrænser ikke forekomster, der ikke er omfattet heraf, men alene at man af praktiske og moniteringsmæssige hensyn kan gruppere mindre forekomster og behandle disse samlet, så opgaven ikke bliver administrativt og ressourcemæssig uhåndterlig. Disse vandløb skal omfattes af vandplanen og det skal vises hvilke miljømål der fastsættes for dem. Direktivet åbner ikke op for at de gøres miljømæssigt retsløse. Nævnet bedes derfor i særdeleshed forholde sig hertil idet dets afgørelse vil bidrage til afklaring af disse spørgsmål i EU Kommissionen. Afledningshensyn eller bekvemmelighedshensyn Formålet med rørlægningen er at forbedre landbrugsdriften, det fremgår klart af afgørelsen. Der refereres til en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet af 23. december 2015 (NMK-43-00541), hvor det fremgår, at hvis der ingen beskyttelsesmæssige interesser fremgår hverken direkte eller forudsætningsvis af anden lovgivning, må det som udgangspunkt antages, at afvandingshensynet vil være styrende. Vandløbsmyndigheden vurderer, at projektet ikke vil ændre på de afvandingsmæssige forhold for de opstrøms beliggende lodsejere. Der anføres at " Dimensionen på det nye rør er opgivet til 160 mm. De 2 eksisterende rørledninger/overkørsler er ligeledes 160 mm. Vandløbsmyndigheden vurderer derfor, at vandløbet fortsat kan føre den samme vandmængde som hidtil." Der er altså tale om en uændret afledningsmæssig situation fra før rørlægningen og der kan derfor ikke være tale om at det var afledning af vand, der var årsagen til at rørlægge vandløbet. Det er alene arronderingsmæssige forhold - altså bekvemmelighed i forhold til kørsel på markerne - der har ført til ønsket om rørlægning, hvilket den tidligere aftale om forlægning af det åbne vandløb da også bevidner. Bekvemmelighed er imidlertid ikke et gyldigt hensyn i vandløbsloven. Derfor bør en ulovlig rørlægning ikke lovliggøres med den begrundelse - og så fordi det er i strid med den hidtidige nævnspraksis om ikke at rørlægge vandløb (= at fjerne dem fra
Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø +45 39 17 40 00www.dn.dkdn@dn.dk
Dato: 03.04.2018
jordens overflade) uden væsentlige begrundelser som skal række ud over privatøkonomiske og bekvemmelighed. Miljøkonsekvens Vandløbsmyndigheden vurderer, at projektet ikke vil påvirke miljøtilstanden i det rørlagte målsatte vandløb, der ligger nedstrøms. Vandløbet løber umiddelbart efter rørlægningen ud i det rørlagte vandløb ”Store Rise Mose”, der løber videre i ”Møllesørenden”. Hele vandløbsstrækningen ud til havet er målsat til ”godt økologisk potentiale” som medfør af, at vandløbet er udpeget som ”stærkt modificeret vandområde”. Vandløbets nuværende miljøtilstand er ukendt. Vandløbet er rørlagt ca. 1 km nedstrøms sammenløbet, hvorefter det bliver åbent. Tilladelsen til rørlægningen vurderes ikke at have betydning for denne vandløbsstrækning. Det er DNs og DSFs opfattelse, at enhver åben vandløbsstrækning bidrager positivt til biodiversiteten i det åbne land - enhver rørlægning bidrager ikke eller endog negativt. Således også denne strækning. Derfor har den hidtidige restriktive praksis med at kræve gode samfundsmæssige begrundelser for at tillade rørlægninger givet god samfundsmæssig mening. En fravigelse herfra i tråd med at stort set ingen små vandområder efter dansk fortolkning længere skal ydes beskyttelse vil få katastrofale for hele det fine, men lille vandløbsnet, der er beliggende "ubekvemt" i landbrugslandet. Det gælder også at åbne vandløbsstrækninger ovenfor rørlagte strækninger udgør "organismebanker", hvorfra vandplanter og -dyr kan drifte til neden for liggende åbne strækninger og således gøre dem mere diverse og robuste overfor uheld. Når myndigheden vurderer at rørlægningen ingen betydning har for den nedstrøms åbne del af vandløbssystemet er det derfor ikke hele sandheden. Som det fremgår af ovenstående er DN og DSF ikke enige i at vandløbet, som det sker her, kan undtages fra vandrammedirektivets beskyttelse og det er derfor vigtigt at Miljø og fødevareklagenævnet tager klart stilling til ovennævnte 3 punkter. Med venlig hilsen Henning Mørk Jørgensen, havbiolog i DN 31193235 hmj@dn.dk og Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent i DSF 7622 7074 / 4014 1077 lbt@sportsfiskerforbundet.dk
Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø +45 39 17 40 00www.dn.dkdn@dn.dk