Henvendelse til transportministeren fra kommunerne guldborgsund%2c langeland%2c lolland og svendborg

Page 1

12. marts 2018

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K

Brevid: 4090714 Sagsnr.: 362968

Taksterne på færgeruten mellem Tårs og Spodsbjerg Vi tillader os at rette henvendelse vedrørende et for vores kommuner vigtigt spørgsmål: Taksterne på færgeruten mellem Tårs og Spodsbjerg, som ikke har fulgt sidste års finanslovs lavere takster på Storebæltsbroen. Vi hilser det velkomment, at det er blevet billigere at komme over Storebælt. Lavere takster øger mobiliteten, giver nye markedsrelationer, og gør det muligt at transportere varer billigere på tværs af landet. Det gavner vores borgere, det gavner vores erhvervsliv, og det har potentialet til at styrke sammenhængskraften og give et Danmark i bedre balance helt i overensstemmelse med regeringens ambition. Det er en ambition, som vi til fulde deler. For at indfri det potentiale, er det dog vores klare opfattelse, at en takstnedsættelse på Storebælt skal følges af en tilsvarende nedsættelse af taksterne over Langelandsbæltet, på færgeruten mellem Tårs og Spodsbjerg, og dermed en justering af Sund og Bælts driftstilskud til overfarten. Indtil det sker, giver de forskellige takster et skævt konkurrenceforhold. Fremfor at medvirke til et Danmark i balance bidrager det desværre til det modsatte. En forhandling om, og justering af, driftstilskuddet vil også være helt i overensstemmelse med den aftale, der ligger mellem Sund og Bælt og overfarten, og vi stiller os undrende overfor, at Sund og Bælt afslår at ville indgå i en forhandling om spørgsmålet. Vi er borgmestre i kommuner, hvor en konkurrencedygtig Tårs-Spodsbjerg overfart har afgørende betydning for borgere og virksomheders muligheder for at bo, arbejde og etablere sig. Lige muligheder over Storebælt og Langelandsbæltet for at komme fra øst til vest har stor betydning for at skabe et Danmark i balance i al almindelighed, og for at by og land kan udvikle sig sammen. Og det har afgørende betydning for mobiliteten og muligheden for udvikling i vores kommuner i særdeleshed. Vi vil derfor opfordre ministeren til hurtigt at tage initiativ til at genskabe den nødvendige ligevægt.

Side 1/2


PĂĽ vegne af kommunerne Guldborgsund, Langeland, Svendborg og Lolland.

Med venlig hilsen

Holger Schou Rasmussen Borgmester Lolland Kommune

Side 1/2


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.