ARKITEKT POVL ERIK HANSEN
tlf. 2921 7567
e-mail: povlerik@os.dk
Langeland Kommune Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing
Rudkøbing den 12. december 2017 Vedr.: Høringssvar Østergade 46 – 48 5900 Rudkøbing Den af Infrastruktur den 14. juni 2017 modtagne ansøgning om nedrivning af ejendommene Østergade 46 og 48, Rudkøbing, anbefales, hvad angår forhusene, på det kraftigste ikke at blive imødekommet. Begrundelse: o Sagen er fra starten helt fejlagtig, idet en privat – pengestærk – ”bygherre”, så direkte, forventeligt og uden varsel, mener sig berettiget til at ændre drastisk på bymidtens bevaringsværdige struktur til egen fordel. Det er en forfejlet tankegang, udover at fjerne en del af den sammenhængende bebyggelse, at åbne yderligere til det åbne land. Det nuværende torv foran Brugsen har en fin og passende størrelse til byen. o Langeland Kommune har så sent som i 2009 vedtaget en Bevarende lokalplan for Rudkøbing bymidte nr. 77, - og som kommunen skal have stor ros for. Lokalplanen er et flot arbejdsdokument for forvaltning og politikere, til sikring af bevarelse af byens historiske særpræg, herunder de 2 bilagshæfter ”Bygningsståbi-Bevar mig vel” og ”Rudkøbing i farver”. I forhold hertil er der intet rimeligt grundlag for dispensation til nedrivning. o Østergade 46 er muligvis ikke bevaringsværdig i sit nuværende udseende og har for år tilbage bl.a. fået opsat en voldsom baldakin, der langt fra passer til bymiljøet. En ændring eller nybygning vil sagtens kunne tilpasses bymiljøet efter lokalplanens forskrifter. Som eksempler på nybygninger tilpasset bymiljøet, kan f.eks. nævnes ejendommen på hjørnet over for Brugsen og Østergade 55. o Endelig skal nævnes, at såvel Bymiljøudvalget som Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø har frarådet nedrivning. Med venlig hilsen Povl Erik Hansen
Vedlagt kopi af læserbrev i Fyns Amts Avis 24.06.2017
5900 RUDKØBING
HAVNEGADE 102