Redegørelse vedr. episoden i Ry 6. februar 2017 Dato 15. februar 2017 Sagsnr.: 00.01.00-G01-44-17
Til Borgmesteren med kopi til byrådet Din reference
Borgmesteren har på baggrund af den meget voldsomme episode i Ry mandag 6. februar 2017, hvor en 16-årig dreng blev alvorligt forbrændt, idet der var blevet kastet en brændende flaske med benzin på ham, anmodet administrationen om at udarbejde en redegørelse. Redegørelsens har til formål at give et billede af, hvad der er foregået op til og i forbindelse med overfaldet i relation til skolens, SSP’s og andre kommunale enheders indsats. Der er tale om en faktisk redegørelse i en kompleks sag, der skal nuancere, hvad der er foregået på Mølleskolen og i regi af øvrige kommunale enheder op til og i forbindelse med overfaldet. Der er således til brug for redegørelsen indhentet oplysninger fra Mølleskolen, fra kommunens PPR-afdeling, SSP og myndighedsafdelingen. Ligeledes indgår de af politiet udsendte pressemeddelelser om episoden. Redegørelsen har derimod ikke til formål at ”frikende” eller ”dømme” kommunens institutioner eller andre enheder for deres indsats. Der er tale om en redegørelse, der offentliggøres i sin helhed. Der vil således være en række konkrete forhold og indsatser vedrørende de enkelte involverede, som redegørelsen ikke kan besvare, fordi den ikke må indeholde fortrolige personoplysninger, ligesom der fortsat pågår en politiefterforskning, der skal afdække episoden. Om episoden De 5 involverede er alle elever på Mølleskolen. Offeret går i 9. klasse med 2 af de sigtede, mens 2 andre sigtede går i en anden 9. klasse. Episoden skete mandag 6. februar 2017 om aftenen ved Ry Hallen. Ingen af de 5 personer var på pågældende tidspunkt i skole eller på anden kommunal institution og dermed ej heller undergivet kommunens opsyn på gerningstidspunktet. Ifølge politiets offentliggjorte oplysninger er der formentligt tale om en konflikt mellem de fem drenge, og de mødtes ved Ry Hallen efter aftale med hinanden.
Fagsekretariatet Børn og Unge Skanderborg Kommune Skanderborg Fælled 1 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk
Om Mølleskolens strategier generelt Mølleskolen agerer, som de øvrige skoler i Skanderborg Kommune, inden for rammerne af den byrådsvedtage strategi ”Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber”. Af denne følger det, at der løbende er en opgave i at vurdere, om det enkelte barn er en del af udviklende og meningsfulde fællesskaber. Strategien indebærer ligeledes, at såfremt dette ikke kan opfyldes i det almene miljø, skal det overvejes om der er brug for alternative (special)tilbud. Spørgsmålet om evt. overgang til et specialtilbud eller et andet almen-tilbud beror altid på en konkret individuel vurdering. Et eventuelt skifte vil således altid bero på et konkret fagligt skøn i forhold til, om det enkelte barn må forventes at profitere at et skifte. En beslutning om et eventuelt skifte sker som udgangspunkt altid i samarbejde med elevens familie. Skolens muligheder for at reagere på disciplinære udfordringer reguleres primært af ”Bekendtgørelse om fremme af god orden i Folkeskolen”. Af dennes § 4. fremgår det at ”Enhver beslutning om iværksættelse af foranstaltninger til fremme af god orden træffes på baggrund af en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder. Foranstaltningen skal stå i rimeligt forhold til elevens forseelse og skal bl.a. vurderes i forhold til forseelsens grovhed, elevens alder, eventuelle forudgående samtaler, påtaler og advarsler m.v., og om forseelsen er begået forsætligt eller uagtsomt m.v.”. Af bekendtgørelsens § 7 stk. 6 følger det, at ”I særligt grove tilfælde eller gentagelsestilfælde kan skolens leder med tilslutning fra lederen ved den nye skole iværksætte overflytningen uden elevens og forældrenes tilslutning. Kommunalbestyrelsen skal have meddelelse om beslutningen og begrundelsen herfor, og forældrene skal have kopi af meddelelsen.”. Mølleskolen arbejder som øvrige skoler i Skanderborg Kommune med en række forskellige forebyggende indsatser i forhold til elevtrivsel og bæredygtige fællesskaber. Der redegøres uddybende for disse i slutningen af denne redegørelse. Om trivsels- og konfliktniveauet på Mølleskolen Til belysning af skolens generelle forhold vedlægges den seneste kvalitetsrapport fra 2015 (bilag 1), Ungeprofilundersøgelse på Mølleskolens 9. klassetrin fra efteråret 2016 (bilag 2) samt skolerapporter fra de nationale trivselsmålinger fra skoleårene 2014/2015 (bilag 3) og 2015/2016 (bilag 4). Det fremgår af trivselsundersøgelsen for Mølleskolen fra 2015, at skolen generelt er en skole med høj trivsel. Skolen ligger på alle parametre for 4-9. klasse – social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden, over kommunegennemsnittet. Særligt den sociale trivsel er høj. Der henvises til vedlagte rapport, side 15. For de to konkrete klasser, hvor de 5 involverede drenge går, indikerer undersøgelserne ligeledes en høj social trivsel, der ligger omkring kommunegennemsnittet. Der blev i efteråret 2016 gennemført en Ungeprofilundersøgelse i Skanderborg Kommune, herunder også på Mølleskolen. Undersøgelsen baserer sig på mellem 121-123 besvarelser på 9. klassetrin, hvilket svarer til en svarprocent på 86 %. Undersøgelsen viser, at 97 % af årgangen på spørgsmål om trivslen i skolen svarer, at ”jeg har det rigtig godt” eller, at ”jeg har det godt”. Det tal ligger over både gennemsnittet på landsplan - 94 % - og i Skanderborg Kommune - 94 % (Se Ungeprofilundersøgelsen, s. 16). Samme billede tegnes i relation til mobning, hvor skolen ligger på landsgennemsnittet (Ungeprofilundersøgelsen, s. 19). Ungeprofilundersøgelsen indikerer imidlertid samtidig et konfliktniveau (slåskamp, skænderier, uenigheder og lignende) på 9. klassetrin, der ligger over både gennemsnittet på landsplan og i Skanderborg Kommune. Fagsekretariatet Børn og Unge 88 % af 9. årgange på landsplan og 92 % af 9. årgange i Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune oplever således aldrig, sjældent eller en Skanderborg Fælled 1 gang imellem konflikter i klassen, mens det tilsvarende tal er 82 % 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk Side 2 af 7
på 9. årgang på Mølleskolen (se Ungeprofilundersøgelsen, s. 58). Dette tal er dog forbedret siden 8. klasse, hvor det tilsvarende tal var 78%. I forbindelse med Ungeprofilundersøgelsen er der desuden lavet en undersøgelse af klassernes sociale kapital, hvorved forstås: Den grad af hjælpsomhed, tillid og sammenhold, som en klasse oplever. I Ungeprofilundersøgelsen 2016 ligger de to klasser, hvor de involverede elever kommer fra, over gennemsnittet, med en score på henholdsvis 18,7 og 21,0. Landsgennemsnittet er 18. Ovenstående tal er en indikation for en skole og et klassetrin og nogle klasser, der både forholdsmæssigt og faktisk i relation til trivsel og mobning ligger flot, men hvor der også er et konfliktniveau på 9. klassetrin, der er forholdsmæssigt højere sammenlignet med andre 9. klasser i kommunen og på landsplan. Konfliktniveauet har som uddybet nedenfor løbende været vurderet og overvejet i skolens ledelse og også drøftet i skolens bestyrelse på et principielt niveau. Det følger af, at skolebestyrelsen i henhold til folkeskoleloven fastsætter principper for skolens virksomhed, mens det er skolelederen der efter loven leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. Skolebestyrelsen har således fastsat følgende ”Princip for mobning og trivsel vedtaget i bestyrelsen”: ”TRIVSEL Mølleskolen ønsker at skabe udvikling i trygge rammer for alle børn, hvilket betyder at den enkelte elev føler sig medregnet i det sociale og faglige fællesskab og føler sig respekteret og værdsat. Skolen har en kontaktlærerordning, således at alle elever og deres forældre ved, hvilken lærer de primært kan henvende sig til. De yngste elever har ligeledes en pædagog tilknyttet. Disse primære voksne har en særlig opmærksomhed på den enkelte og er i tæt dialog med forældrene, hvis de oplever grund til bekymring. Skolen har i mange år lavet trivselsmålinger i alle klasser. Vi laver de nationale trivselsmålinger, og desuden laver vi efter behov målinger ved hjælp af værktøjet ”Klassetrivsel” i de enkelte klasser med jævne mellemrum. Efter disse målinger laves indsatser enten årgangs- eller klassevis. Hvis der skal være en særlig opmærksomhed på en enkelt elev eller en gruppe elever, har skolen et særligt uddannet AKT-team (adfærd, kontakt og trivsel), som laver forebyggende indsatser i klasserne, eller som efter aftale med elevens forældre kan foretage en række samtaler med enkelte elever. Ved forebyggende AKT-indsatser over for hele klasser eller grupper af børn, skal der ikke indhentes tilladelse fra forældrene. Skolen arbejder på tværs med sparring fra PPR (pædagogisk/psykologisk rådgivning), sundhedsplejersker, skolens tilknyttede socialrådgiver og øvrige socialrådgivere.” Uddybende om 9. klassetrin på Mølleskolen Alle de 5 involverede elever har gået i de pågældende klasser siden nye klassedannelser i 7. klasse (hvor klasserne blev dannet i forbindelse med tilgang af elever fra andre skoler skoler der alene har elever op til og med 6. klasse). Klassedannelsen på Mølleskolens 7. klassetrin skete med stor omhu under hensyn til de unges faglige og sociale kompetencer. Der var således en opmærksomhed på, at skabe de bedst mulige vilkår for alle årgangens elever. Der er og har været – som det også fremgår af Ungeprofilundersøgelsen – et forholdsvist højere konfliktniveau på årgangen sammenholdt med andre skoler i kommunen og på landsplan. Men der er samtidig tale Fagsekretariatet Børn og Unge om generelt gode og velfungerende klasser med et højt fagligt Skanderborg Kommune niveau, der også i de fleste situationer socialt fungerer godt i Skanderborg Fælled 1 dagligdagen og med en høj grad af trivsel på årgangen. 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk Side 3 af 7
Konfliktniveauet afspejler sig imidlertid også i at der har været nogle mere alvorlige episoder – fx slåskampe - som er løst med læreres mellemkomst og i nogle tilfælde også ved inddragelse af PPR og SSP. Konflikterne er ikke isoleret til de 5 elever, der var involveret i den aktuelle episode. Konfliktniveauet på årgangen har endvidere været meget varierende. Der er således ikke tale om et permanent højt konfliktniveau på årgangen eller i enkelte klasser. I nogle perioder har det været lavt, i andre perioder har det været højere. I akut opståede konflikter – fx slåskamp mellem elever - på skolen er der interveneret på forskellig vis i form af hjemsendelse i kortere eller længere perioder, dialog med forældre, mediering mellem parterne, inddragelse af SSP m.v. I et tilfælde i 2015 har der været en ekstraordinær episode, hvor en elev blev udsat for kvælertag og truet med en saks af en anden elev. I forbindelse med sagen besluttede politiet, at denne ikke kunne løses i SSP-samarbejdet, men skulle løftes som en ordinær politisag, hvor kommunens myndighedsafdeling indgår, jf. herved servicelovens § 57 c. Sagen endte med, at gerningsmanden blev idømt en betinget straf. Enkelte elever har flere og/eller større udfordringer end andre. Mølleskolen har og har haft et særligt fokus på elever, der giver udfordringer af den ene eller anden karakter, herunder i relationen til andre elever og lærere. Det gælder også på denne 9. årgang. Skolen har løbende vurderet og dokumenteret indsatsen ud fra et inkluderende perspektiv og ud fra, om indsatsen i de konkrete tilfælde har været nødvendig og tilstrækkelig, samt om der med fordel kunne anvises andre tilbud inden for lovgivningens rammer. I de særligt vanskelige sager (hvilke der er få af på Mølleskolen), hvor en elev har særlige udfordringer, foretages vurderinger af indsatsen med hyppige mellemrum og tilrettelægges herefter. Et væsentligt element i en vurdering er, om der fortsat kan arbejdes pædagogisk med de vanskeligheder og udfordringer, der beskrives/opleves. Det kan være omkring en gruppe af elever og/eller omkring en enkelt elev. Hensigten er at få stabiliseret og skabt udvikling og læring i forhold til vanskelighederne og udfordringerne. De enkelte problemstillinger er altid afhængige af den konkrete kontekst. Muligheden for læring og mestring er afhængigt af det fællesskab elever/eleven er en del af. Indsatser på 9. klassetrin på Mølleskolen Til brug for denne redegørelse har skolen dokumenteret en omfattende og mangfoldig indsats og opfølgning i forhold til årgangen og elever med særlige udfordringer i form af konsekvent gennemførte ugentlige samtaler om adfærds- kontakt- og trivselsproblemer (AKT-samtaler) med deltagelse af elev, AKT-lærer m.fl., konsekvent gennemførte tværfaglige samarbejdsmøder med deltagelse af elev, forældre, lærer, afdelingsleder og/eller skoleleder, socialrådgiver, PPR m.v., vurdering og handling i relation til alternative midlertidige undervisningsforløb uden for Mølleskolen, vurdering og handling i relation til fritidsaktiviteter, ekstra ressourcer i undervisningsforløb, vurdering i relation til skoleskift m.v. Der har endvidere været løbende dialog om trivsel og konfliktniveau både med elever og forældre – både generelt og på baggrund af konkrete henvendelser til skolen. Den indsats, der er beskrevet oven for er af pga. indsatsens karakter og hensynet til tavshedspligt ikke altid synlig for omverdenen – fx for en forælder, der har henvendt sig med en bekymring men kan ikke tages som udtryk for manglende indsats eller opfølgning fra skolen eller andre relevante myndigheder. Skolens observationer op til den konkrete episode Om perioden op til den konkrete episode oplyser skolen, at 6 dage før episoden blev en elev på årgangen sendt hjem efter håndgemæng med en anden elev. Begge elever var involveret i episoden 6. februar 2017. Der blev i de følgende dage ikke
Fagsekretariatet Børn og Unge Skanderborg Kommune Skanderborg Fælled 1 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk
Side 4 af 7
observeret konflikter af betydning for den konkrete episode. Skolen har heller ikke herudover konstateret tegn på en optrapning af konfliktniveauet frem mod episoden 6. februar 2017. Samme dag, som episoden fandt sted, havde de to samme elever (som havde været i håndgemæng ugen før) et tilsyneladende gnidningsfrit gruppearbejde sammen. Mølleskolen er ikke derudover bekendt med forhold af specifik betydning op til episoden 6. februar 2017. SSP SSP har ikke konstateret tegn på en optrapning af konfliktniveauet, eller en væsentlig eskalering af alvorligheden i kriminalitet frem mod episoden 6. februar 2017. Det følger af oplysninger fra SSP, at der i perioden fra november 2016 til februar 2017, har været henvendelse fra borgere i Ry og repræsentanter fra Ry Hallen, om at en lille gruppe unge tager ophold omkring hallen med en uroskabende adfærd, hvor nogle unge endvidere ryger hash i området omkring hallen. Henvendelserne omfattede også konkrete navne på unge. Der er dog tale om andre unge, end de involverede i denne sag. De navngivne unge vedr. hashen er ældre. Ud over de navngivne unge rygtes der også at være en gruppe unge fra 7.-9. klasse på skolen, der tager ophold omkring hallen. Det er ikke for kommunen muligt at klarlægge den evt. betydning heraf i relation til episoden. Der henvises til politiets efterforskning herom. Det fremgår af Ungeprofilundersøgelsen (s. 75), at andelen af unge på 9. klassetrin, der har prøvet at ryge hash eller andre euforiserende stoffer ligger (markant) under landsgennemsnittet, hvilket er en indikator for, at der ikke er et generelt problem med hash på årgangen. Både skolen og SSP er bekendt med enkelte elever på årgangen, der har været under mistanke for at have røget hash. Skolen og SSP har i de tilfælde haft kontakt til de pågældende elever og deres forældre. PPR PPR er ikke bekendt med forhold af specifik betydning for den konkrete episode. Uddybende om Mølleskolens forebyggende indsatser i forhold til elevtrivsel og bæredygtige fællesskaber. Mølleskolen arbejder som øvrige skoler i Skanderborg Kommune med en række forskellige forebyggende indsatser på Mølleskolen i forhold til elevtrivsel og bæredygtige fællesskaber, hvortil der kan nævnes følgende: Overgang fra børnehaverne Tæt samarbejde med børnehaverne omkring elevernes overgang til skolen. Herunder beskrivelser af børnenes styrker og udfordringer, så skolen kan sammensætte de bedste klasser både socialt og fagligt. Der lægges vægt på sociale relationer og bæredygtige fællesskaber. Forventningsafstemning med forældre Præsentation af skolen til møde i november måned. Indskrivningsmøde i januar/februar, hvor skolestartere og deres forældre kommer på besøg. Herefter kommer børnene på besøg ved flere lejligheder i løbet af foråret. Ultimo maj/start juni inviteres alle forældre til kommende 0. årgang til møde, hvor skolelederen gennemgår skolens forventninger til forældreopbakning omkring klassefællesskaber ud fra devisen: ”Det bedste, du som forældre kan gøre for dit barn, er at Fagsekretariatet Børn og Unge gøre noget for fællesskabet”. Herunder en beskrivelse Skanderborg Kommune af, at vi har brug for klasser med et fladt hierarki, Skanderborg Fælled 1 hvor alle kan føle sig trygge, og det kan forældre 8660 Skanderborg understøtte. Der lægges vægt på skolens forventning www.skanderborg.dk Side 5 af 7
til, at forældre altid taler ordentligt om andre børn og deres forældre over for deres egne børn. Herefter går forældrene i klasserne og beskriver deres børn over for den øvrige gruppe og laver aftaler for deres fællesskab. Skolen er bygget op om et tæt årgangssamarbejde Dette styrker muligheden for at bruge skolens størrelse som en styrke, ved at man får større muligheder for at finde sunde relationer for eleverne på deres årgang. Klassetrivsel Alle klasser arbejder med værktøjet Klassetrivsel, som er et analyseværktøj til løbende at kortlægge elevernes trivsel, både i forhold til den enkeltes oplevelse af at trives og i forhold til gruppedynamikker. Værktøjet giver mulighed for at skabe nogle billeder af elevernes interne relationer. Små og store elevers samvær Der foregår samarbejde på tværs af årgange, således at de ældre elever underviser de yngre og flere steder er der faste læseaftaler. Klassedannelsesproces i slutningen af 6. årgang Gl. Rye, Bjedstup, Knudsøskolen og Mølleskolens 6. årgang laver i foråret en fælles proces styret af afdelingslederen på Mølleskolen. I denne periode laves et grundigt beskrivelsesarbejde omkring de enkelte elever med henblik på, at få skabt de bedste klasser på 7. årgang med plads til forskellighed og med fokus på bæredygtige fællesskaber. I flere tilfælde har Mølleskolens afdelingsleder sammen med en kommende årgangslærer møder omkring enkeltelever, hvis der er særlige hensyn, som skolen skal være opmærksom på. Eleverne mødes på tværs af skolerne flere gange i løbet af 6. årgang. Fokus på sociale relationer i starten af 7. årgang Den første tid i Mølleskolens overbygning er der særligt fokus på elevernes trivsel, så de får en god og tryg start. Hele den første uge arbejdes der udelukkende med samarbejdsøvelser m.m. for at skabe en god base for samarbejdet på årgangen og i de enkelte klasser. I starten af skoleåret holder den kommunale SSP koordinator et oplæg for forældrene omkring deres rolle og ansvar i forhold til at være i tæt dialog med deres barn i en tid, hvor børnene løsriver sig mere fra deres forældre. Der lægges vægt på, at børnene fortsat har brug for at deres forældre interesserer sig for, hvad de laver, og at der er klare aftaler for, hvad de som forældregruppe tillader. Der lægges ligeledes op til, at de som forældregruppe etablerer et samarbejde, som skal støtte eleverne til at danne sunde sociale relationer og til at kunne kontakte hinanden, hvis de oplever, at nogle børn er særligt udfordrede. Skolebestyrelsen sender en repræsentant til det første forældremøde på 7. årgang, som beskriver vigtigheden af, at forældrene fortsætte bakker op om deres barn og skolegangen, selvom der er tale om unge mennesker, der helst vil selv. AKT-team Skolens har et AKT-team bestående af 5 lærere, der har en særlig indsigt og uddannelse i at arbejde med elevernes adfærdkontakt og trivsel. De har flere tiltag gående på Fagsekretariatet Børn og Unge - enkeltsager (hvis lærerne oplever, at enkeltelever Skanderborg Kommune har brug for særlig indsats) Skanderborg Fælled 1 - gruppedynamikker (indsatserne følges oftest op af 8660 Skanderborg indsatser omkring grupper af elever) www.skanderborg.dk Side 6 af 7
- refleksionsrum for det pædagogiske personale (sparring omkring klasse, elev, gruppe udfordringer) SSP-netværket Månedlige møder mellem skolens ledelse, lokal SSP medarbejder, kommunal SSP koordinator, medarbejder fra ungdomsklubben, en forebyggende socialrådgiver og den lokale betjent. Her bliver drøftet udfordringer der relaterer sig til risikoadfærd og kriminalitet, samt iværksat kriminalitetsforebyggende tiltag. På baggrund af drøftelser omkring enkelte unge, tages kontakt til forældrene og sammen med de unge og forældrene drøftes, hvad der kan gøres for at forebygge fremtidig risikoadfærd. NUSSA to uddannede lærere, der specielt er uddannet i at hjælpe børn med at udvikle de kompetencer, der hører sig til, hvis man skal begå sit i et fællesskab. Udviklet til traumatiserede børn. Indtil videre har det kun været i brug for børn 0. – 6. årgang.
Fagsekretariatet Børn og Unge Skanderborg Kommune Skanderborg Fælled 1 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk Side 7 af 7