Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323
Analyse om infrastrukturprojekter fra Kraka I en ny analyse1 har Kraka lavet en gennemgang af det samfundsøkonomiske afkast af en række større infrastrukturprojekter. Heraf er nogle allerede besluttet, mens andre er under overvejelse eller måske droppet. I oversigten er projekterne prioriteret efter den interne rente. I analysen tages der udgangspunkt i den interne rente i projekterne for at kunne sammenligne dem på tværs. Såfremt beregningen af den interne rente er korrekt, så kan man på tværs af projekter vurdere hvilke, der er mest attraktive og derfor bør prioriteres højest – samtidig med, at man kan se, om der er projekter, som man ikke skal gå videre med, da de på sigt forventes at give et negativt afkast. Kraka tager i deres analyse udgangspunkt i de beregninger af det samfundsøkonomiske afkast, som allerede er beregnet i fx VVMundersøgelser. Bidraget fra Kraka er således primært et overblik over hvordan man kan prioritere imellem projekterne. Det er et overblik, der er tiltrængt, da Produktivitetskommissionen har vurderet, at 40 % af midlerne til infrastrukturprojekter i perioden fra 2002 til 2013 er anvendt på urentable projekter, og har medført et samfundsøkonomisk tab på 21 mia. kr.
Hvordan vurderes et infrastrukturprojekt I Krakas analyse tages der udgangspunkt i den interne rente i et projekt. Groft sagt måler den interne rente gevinsten ved et projekt i forhold til omkostningerne. Udover omkostningerne i anlægsfasen tages der således højde for drift og vedligeholdelse, miljø og klimaeffekter, betydningen for antallet af ulykker, støj, trængsel og rejsetidseffekter. Hvis den interne rente er på 4 % eller mere er et projekt rentabelt, da man i dag anvender en diskonteringsfaktor på 4 %.
Reelt set burde man gennemføre alle projekter, der har en intern rente på 4 % eller mere. Men i en verden med begrænsede offentlige midler er det ikke realistisk – der er ikke penge til det hele. I stedet kan man med udgangspunkt i en oversigt, som den Kraka har lavet2, starte fra toppen. Med det menes der, at man først gennemfører de mest rentable projekter, og derefter arbejder sig igennem listen indtil budgettet er anvendt. Resultater af analysen I figur 1 er oversigten over infrastrukturprojekterne fra Kraka tegnet ind på et landkort. Projekterne er inddelt i om de har en intern rente på mere eller mindre end 4 %, eller om den slet ikke er beregnet. Det fremgår tydeligt på kortet, at der er rentable projekter i hele landet, og at de ikke kun er koncentreret i hovedstadsområdet. 1
http://www.danskbyggeri.dk/presse-politik/nyheder/2016/er-infrastrukturprojekter-rentable/ Her skal det pointeres, at Krakas oversigt ikke direkte kan læses som en facitliste, men i stedet som en indikation. Selvom de samfundsøkonomiske beregninger oftest foretages efter samme skabelon, kan der være forskelle i de enkelte beregninger. Fx regnes der i dag med et risikotillæg for anlægsprojekter på 30 %, modsat tidligere. Det betyder, at rentabiliteten er lavere i beregningerne. Det kan også have en betydning, hvornår beregningen er foretaget: Hvis den interne rente fx er beregnet for 5-6 år siden, kan den meget vel tænkes at være overhalet indenom fx af opdaterede trafikprognoser. Samtidig kan der være projekter, som er afhængige af andre projekter – eller de overlapper hinanden. 2
Nørre Voldgade 106 1358 København K
Telefon: 72 16 00 00 CVR-nr.:26 91 11 25
www.danskbyggeri.dk info@danskbyggeri.dk
Jyske Bank: 5032 - 0001028719