Sporskiftet

Sporskiftet - søger sporet, finder historien.

Sporskiftet, Fredag d. 30 oktober 2015.

Odense letbane, trækker byen sig sammen? Læs mere på side 3

MASSAKREN SATTE DYBE SPOR I KRISTIAN.

Danskeren Kristian Lundø deltog i den socialdemokratiske ungdomsorganisation Arbeiderpartiets Ungdomsfylkings sommerlejr på den lille norske ø Utøya den 22. juli 2011,da den højreekstremistiske Anders Behring Breivik skød og dræbte flere unge mennesker.

Kristian husker stadig dagen, hvor en fredelig sommerlejr med politisk engagerede unge mennesker på få minutter ændrede sig til ens værste mareridt. Under skuddramaet gemte deltagerne på øen sig i buske og krat, mens andre svømmede til fastlandet.

Da Brevik brød ind.

Kristian hørte de første skud. - Jeg vidste ikke at det var skud på det tidspunkt, det tror jeg ikke nogen gjorde”. Skuddene lød igen, denne gang tættere på. Før Kristian nåede at se sig om, var det ham selv og dem der var rundt om ham der blev beskudt. Han så på sin kammerat Mads, og så løb de bare. -Vi var nok en 30-40 mennesker i en lang kaotisk række der nærmest væltede over hinanden, i panisk flugt. - De havde stået i Buskerud lejren, der ligger i skoven på den del af øen der vender ud mod fjorden. Vi løb langs Kærlighedsstien måske 3-400 meter, før min kammerat

H.C. Andersens spor, følg dem på side 2.

Info om Utøya skyderiet:

-Før Brevik angreb sprang han en bombe i Oslo -90 personer blev indlagt på hospitalet -Breviks dom er på 21 år i isuleret fængsel -Brevik overgav sig klokken 18:28 -Der var ca. 600 unge på Utøya da Massakren skete Mads pludselig forsvinder ned af en skrænt.

På det her tidspunkt kobler min hjerne til igen. Kristian Lundø blev nødt til at tænke sig om, for at finde ud af hvad han skulle gøre nu. Bag ham var der flere af hans venner og andre han kender der også var stoppet op, og vidste heller ikke hvad de skulle gøre. Han bestemte sig for at hjælpe de andre ned ad den samme skrænt, og efter at have ført 15-20 mennesker i sikkerhed og givet dem det tøj som han kunne undvære, gemte han sig selv.

-Det tog ikke mere end 2 minutter før Anders Behring Breivik stod over os, og skød.

Uanset om han så til højre eller til venstre over skulderen, var der nogen der blev ramt. Han stod over os i et par minutter, før han gik videre på jagt efter andre ofre, siger Kristian Lundø.

Læs om når Fredderik skære i sig selv på side 3.

på grund af hvad der er sket, og at jeg har formået at bruge oplevelsen til noget positivt, på trods af hvor frygteligt det var.

Sporhunde, læs om den 5årige schæfer og hundeejeren Ole på side 4.

Fotograf: Morten Dueholm

De dybe spor episoden har sat.

Psykolog Anne Lysemose Hansen mener at grundene til massakren kunne have noget at gøre med: - Omsorgssvigt i opvæksten - Vold i hjemmet - Dårlig skolegang med mobning, manglende inklusion i fællesskabet mv. ingen nære relationer/ kammerater - Psykisk lidelse (måske personlighedsforstyrret, psykotisk eller på anden måde psykisk syg) - Søgen efter spænding - Fascination af våben - Omgang med de ”forkerte” venner eller Forfølgelse af ekstremistiske tankegange.

- Skyderiet har jo også påvirket dem på Kristian i dag.

-I dag har jeg det langt bedre end hvad jeg øen , jeg tror de har fået traumer for livet, Journalister: havde for 2 år siden. For eksempel har jeg siger Anne Lysmose Hansen. - Flere af dem vil sandsynligvis og lide af Posttraufundet ro i min krop og i mit sind, jeg kan matisk Stress-syndrom (PTSD). Skyderiet sove om natten, og jeg føler mig ikke udmattet lige pludselig af de mindste ting. Jeg har jo også påvirket familierne og vennerne af de døde. Man kommer sig nok aldrig har det godt, jeg føler mig stærk, og jeg tænker tilbage på de venner der ikke er her over det. Jeg tror det vil sidde i dem for længere med et smil, og ikke med tårer. Jeg livet, og mange af dem bliver påvirket af psykiske lidelser.” Udtaler psykolog Anne savner dem selvfølgelig, men jeg bærer Nikolai Rasmus Lysemose Hansen. dem med mig, siger Kristian Lundø. -Jeg Leerberg Nielsen kan med hånden på hjertet sige at jeg har det godt. At jeg er vokset ekstremt meget

Tegner:

Tegner:

Layout ansvarlig:

Carla Ladegaard Rasmussen

Maria Skau Jørgensen

Johanne Hindsgaul

Jonas Skov Hansen

Sporskiftet

Side

- søger sporet, finder historien.

ER DET EN FORDEL AT KENDE SINE SPOR? Jacob brugte sin sommerferie på, at rejse til Colombia for at besøge sit gamle børnehjem, og opleve det sted han kom fra. Han var 3 måneder gammel, da han blev adopteret fra Colombia.

Jacob var ikke andet end spæd, da han blev adopteret fra Colombia, så hans forhold til sin biologiske familie, omgivelserne og Colombia kender han slet ikke til. Hans forældre var meget åbne omkring hans adoption, og holdt intet skjult. Han vidste, at han ikke var fra Danmark, men dermed også meget åben omkring hans historie.

Turen tilbage til hjemlandet

De havde igennem lang tid snakket om turen tilbage til hjemlandet. Så i som-

I H.C. ANDERSENS FODSPOR.

meren 2015, tog de af sted på en 26 timers lang rejse til Colombia. De boede hos Jorge og Patricia som de mødte da hans adoptivforældre var nede for at hente Jacob. Turen var baseret på den rejse, som hans forældre var på for 14 år siden. Det vil sige børnehjemmet skulle besøges. De mange ture ind i landsbyer og storbyer var unikke. De

årig, for at leve sin drøm ud om at blive skuespiller. Den drøm gik dog ikke i opfyldelse, og han begyndte i stedet at interessere sig for at skrive eventyr. Det er vi mange, der er taknemmelige for den dag i dag.

Bybilledet i Odense er mange For alle kender til H.C. Andersens fortrylsteder præget af den berømte lende eventyr. Historier, der både er for og voksne. digter H.C. Andersen, hvis liv børn Verdenskendt digter startede en forårsdag i 1805 i H.C. Andersen rejste verden rundt og formåede at blive kendt hvert sted, han kom.

Fyns hovedstad.

H.C. Andersen er den mest kendte digter i Hans eventyr er blevet udgivet på over 150 forskellige sprog. Efter hans død d. 4. auDanmark. I løbet af H.C. Andersens 70 år lange liv havde han udgivet 156 eventyr og gust 1875, slog han for alvor igennem som historier. Han flyttede hjemmefra som 14- eventyrdigteren over alle eventyrdigtere.

Massere af turisme og kultur

folk der intet havde, ville give alt, så du havde det godt. Turen åbnede familiens øjne på den måde, at værtsætte de ting man har. Man må selvfølgelig ikke glemme børnehjemmet - den vigtigste del af turen. Den gjorde ikke kun indtryk på Jacob, men også hans lillebror Simon. Simon er trods alt kun 12 år. Da de skulle til at tage af sted og betale for opholdet hos Jorge og Patricia, gav de dem flere penge, end det havde kostet.

Det var noget, der aldrig vil glemmes i familien. Tårerne kom frem, og de var så glade! Der skulle ikke mere til. Det kom bag på os alle. Det gik begge veje, fordi begge familier var glade. Den ene havde gjort en god gerning og følte sig godt tilpas. Den anden familie var lykkelig. I den sidste tid de, som de 2 familier havde sammen, sagde Jorge “Der er så meget arbejde nu og det er bare med at tage den. I andre tider er der slet intet og lave. -Nogle venner hjalp og hans hverdag gik fra 5-10 om aftenen.

De brokkede sig ikke, men tog det som en gave. Deres hus var fyldt med gamle forskellige ting. De smed næsten intet ud, fordi det kunne bruges.

Store følelser

Efter alt det har Jacob stor respekt for at blive adopteret væk, fordi man har det så meget bedre. Turen har lavet spor i hele familien. Nogle af dem, lig-

Hans solide aftryk som eventyrdigter har i særdeleshed haft stor betydning for turismen. Især Odense bruger digterens eftermæle til at trække turister til byen, og til at brande sig. Det har byen haft stor succes med. Folk rejser fra alle verdenshjørner for at høre og se mere om H.C. Andersens liv.

Skulpturer og staturer af H.C. Andersen og hans eventyr præger bybilledet. En festival og et maratonløb er opkaldt efter ham. I byens gader er der lavet en specifik H.C. Andersen-rute, der fører til forskellige steder i byen, hvor digteren har sat sine spor.

2

ger en hånd på hjertet. Hvor man tænker på, hvor godt vi har det.

Jacob havde en følelse. Som om, at han havde været på børnehjemmet før, men kunne ikke huske hvordan det så ud.

Turen gik som en succes, og han har snakket om at tage tilbage når han bliver voksen. Når tiden er inde, så har han også lært sproget. Så kan man stille sig spørgsmålet om det er værd, at rode i fortiden. Det kan påvirke eller ødelægge fremtiden.

Journalister:

Rasmus Egelund Hansen

Mikkel KjørupAndersen

Jacob Jussef De Lisser

Journalister

Maria Skau Jørgensen

Oliver Falden

Mads Tinglef

Sofie Henningsen

Sporskiftet

Side

- søger sporet, finder historien.

-

PÅ SPORET AF LETBANEN

letbanen hjælpe på, og den vil også trække Odense sammen.

Det gør det til en storby.

Odense letbane er i fuld gang med Letbanen kræver en forberedelserne til de kommende års byggerier i Odense. Disse for- del byggeri, og beredelser har vist sig irriterende dermed er Fremtidens Cortexpark for mange mennesker, da det med- Odense FOTO: ODENSELETBANE.DK fører besværlig trafik. Efter sigen- stort set de skulle den være køreklar i 2020. umulig for gennemkørsel i disse tider.

Folk mener, at lukningen af Thomas B. Thriges’ gade var unødvendig. Det mener Byen i bevægelse kommunikations konsulent Puk Paarup Odense vil vokse, og det gør borgernes ikke ”Antallet af busser er for stort og behov for transport også, da i de kommen- Odense vil drukne i trafik. de år vil det syddanske universitet udvide sig kraftigt, blandt andet med et nyt Sundheds Center. Samtidig bliver den nye videns bydel, Cortex park, udbygget. Det vil

Fra Tarup til Hjallese

BLODET I DINE ÅRER

var meget interesserede i at vide, om de var fra en fornem familie, eller om de måske var fra kongelig slægt.

Sidenhen er slægtsforskning blevet udbredt og er nu en ting alle kan gøre. Der er faktisk 13 til 14 tusind i Danmark, der er medlemmer af en slægtshistorisk forening.

Slægtsforskning lyder umiddelbart som en kedelig sag, men med gode råd fra en slægtsforsker, kan man finde tilbage til tragedierne og dramaet i dine forfædres dage, og det er dér, det bliver spændende.

Ulrich Alster Klug er slægtsforsker og formand for SSF, Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger. Han underviser i det på højskoler, og Ulrich Alster

Klug FOTO: SSF.DK

Nikoline: Under min proces har jeg fundet ud af mange ting om min slægt og hvordan den har præget nutiden. Jeg har fundet ud af at på min mors side var min tipoldefar med i 3 års krigen, min oldefar var med i 1. Verdenskrig, min morfar har stået livgarde for Kongehuset og min storebror kunne også godt tænke sig at være noget inde for militæret. Det er jo nok den sociale arv der spiller en stor rolle der. Nogle af de spor jeg har fundet fører hele vejen tilbage til det 18. århundrede og tilbage til Tyskland. Det er der det bliver spænNikoline og dende fordi der er mulighed for at man stammer hendes morfars slægtsbog fra et andet land end det man altid lige har troet.

PRIVATFOTO

Carla: Slægtsforskning har været en spændende oplevelse. Det har været overraskende, hvor meget ens bedsteforældre egentlig kan huske og fortælle. Jeg har selv formået at finde 10 generationer tilbage, og det er jeg meget tilfreds med. Jeg har bl.a. fundet ud af er at jeg stammer fra Tyskland og Sverige, og at jeg havde nogle forfædre som havde et cirkus i USA. Kinow og Gusse Stanley, også kendt som Stanley bros var min tipoldemor Ellens brødre. De tog til USA, og startede et cirkus, hvor deres speciale var cigartricks med kombinationer af tandatlektik og perch-ekvilibristik. Det vil sige de brugte deres tænder til at løfte ting og personer over sig. Gusse og Kinow skrev hjem til min tipoldemor nogle gange, og beskrev deres dagligdag. Et af brevene har vi liggen- Brødrene Stanleys cigarde dagen i dag. trick

Jounalister: Carla Ladegaard Rasmussen

er. Aryana som bor i Odense vidste ikke engang, at de var ved at lave en letbane.

En letbane kan tage 4 busser af gangen og - Men når den komgøre trafikken mindre”. Letbanen har en mer, vil jeg gerne brufast bane, som skal køre fra Tarup til Hjal- ge den, især hvis den lese. Mange mener, at bilen stadig vil væ- er billigere end andre re bedre på grund af dens frihed og haoffentlig transporter, stighed, men letbanen vil være god for de udtaler Aryana.

60.000 mennesker, der skal transporteres til og fra det nye Cortex park. Maxhastigheden vil blive omkring 70 km/t, men i Odense vil køreplanen blive lagt efter den maksimalt tilladte hastighed, som Aryana fra Odense bliver 60 km/t. Den kan kun køre dette på PRIVATFOTO visse dele af strækningen. Det vil sige, den vil køre meget langsomt i centrum af Odense, men man kommer hurtigere frem, Journalister: da der ikke er trafik, hvis du skal ind til byen. Letbanen er nærmest lydløs, så for at få den maksimale sikkerhed, er der monteret en alarm foran letbanen.

Karol Chistian Izabella Signe Mange ved egentlig ikke, hvad en letbane Wrzes Porsmo- Kristen- Jørgeninski se sen sen

Et spørgsmål om personlig udvikling Ulrich der holder foredrag om kriminelle Mange folk vil gerne, som de adelige, aner vide hvor eller hvad de kommer fra. PRIVATFOTO Jeg tror dels, det er et spørgsmål om personlig udvikling, siger Ulrich tager også ud og holder foredrag rundt Klug. -Vi tager hele tiden stilling til os omkring i hele landet. selv som danskere og som mennesker, Nysgerrige adelige Slægtsforskning blev for første gang intro- og også til de indvandrere og flygtninge der kommer, og så er det, at folk duceret i 1500-tallet af de adelige, som

To af avisens ansatte har selv prøvet slægtsforskning.

Her er deres historier.

PRIVATFOTO

Louise Høyer-Nissen

Nikoline Liljendal

3

LANDSFORENIGEN MOD SPISEFORSTYRELSE OG SEVLSKADE

den, de får ikke løn, men gør det for at hjælpe, udtaler Mirjam Andersen, frivillig på Lms. Der kommer flest unge i aldeHver dag forsøger om- ren 15-25 år og de fleste af dem er kvinder. Det er kring 20 personer i Danmark at begå selv- problemer som overspisning, anoreksi, cutting og mord. I gennemsnit folk der har problemer dør 2 om dagen. For med overtræning. - Der rigtig mange menneer stor forskel på, om du sker er det en del af får talt med nogen om hverdagen at have dine problemer, eller om selvmordstanker. Det du holder det for dig har sat dybe spor i selv. Man siger, at hvis dem, der skader sig du har haft fx spiseforselv og deres pårøren- styrrelse under 5 år, så kan man nå at blive helt de. rask. Men hvis du der imod har haft det i over 5 Lms er et sted, hvor du år, og ikke har snakket har mulighed for anomed nogen om det, eller nymt, at få snakket ud om dine problemer og få ikke har fået hjælp, så har du sværere ved at noget hjælp. Du kan komme af med det, udtasnakke både over chat, men man kan også kom- ler Mirjam Andersen. mer ind på afdelingen. På Lms i Odense er der kun to ansatte, en koordinator og en psykolog. Resten er frivillige. De fleste frivillige er psykologistuderende, der interesserer sig for psykiske lidelser, eller folk som selv har haft det svært. På Lms er der et stort sammenhold mellem de frivillige.

Mirjam Andersen, frivillig - De frivillige er gode til på Lms. at bakke op om hinanPRIVATFOTO

undrer sig lidt og tænker: ”Gad vide om alle mine forfædre så også er danskere, hvilken plads har jeg i det her skakbræt?”.

6 gode råd, fra Ulrich, hvis man er nybegynder i slægtsforskning.

     

Spørg familien og kig hjemme i gemmeren efter information.

Find et godt slægtsforskningsprogram fx MyHeritage Family Tree Builder.

Gå direkte til kilderne og dobbelt tjek de oplysninger du får.

Lær at læse gotisk. Det skal du bruge hvis du forsker tilbage til før 1900-tallet.

Få kvalificeret undervisning eller gå til foredrag om slægtsforskning.

Bliv medlem af en slægtshistorisk forening.

Når Frederik på 16 år, skærer i sig selv, gør han det for at erstatte sin psykiske smerte, med en fysisk smerte.

- Grunden til at jeg startede med at cutte var på grund af en pige fra min klasse, som jeg var dybt forelsket i, siger Frederik. - Hun vidste godt, at jeg var forelsket i hende, men i stedet valgte hun at ignorere det og var ond over for mig. En dag efter skole spurgte hun, om hun måtte komme over til mig for at spise aftensmad. Jeg sagde selvfølgelig ja, fordi det havde jeg nærmest gået og ventet på skulle ske.

Jeg skyndte mig hjem og begyndte at forberede det hele. Jeg lavede lækker mad og gjorde alting klart. Timerne gik, og hun dukkede aldrig op, så det endte med, at jeg sad og spiste maden alene. Dagen efter spurgte jeg hende om, hvorfor hun ikke dukkede op aftenen før. Så sagde hun, at det hele bare var en joke, og at hun aldrig nogensinde ville være kæreste med sådan en som mig. Den dag faldt min verden fra hindanden. Jeg er aldrig blevet

ydmyget så meget hele mit liv. Efter skole skyndte jeg mig hjem, tog en kniv ude fra køkkenet, skyndte mig ud på badeværelset, stillede mig foran spejlet, og tvang mig selv til at kigge i mine grædende i øjne. Der stod jeg så lidt tid. Så tog jeg kniven og lavede to hurtige snit på min underarm, det var en lettelse at se blodet løbe ned i vasken og ned i afløbet.

Journalister: Fie NIelsen

Caroline Lysemose

Sporskiftet

Side

- søger sporet, finder historien.

Vox Pop

- Hvilke spor håber du at have efterladt når du engang ikke er her mere?

Sanne 38 år, sygeplejerske ”Jeg håber at jeg har gjort noget Godt for vores natur og jord.”

Susan 34 år, bibliotekar og lærer ”Jeg syntes det er et meget svært spørgsmål, men samtidig er det også noget jeg tit tænker over. Jeg håber folk vil have glæde af min tilstedeværelse, og jeg ikke har sat for mange negative spor.

Malik 12 år elev ”Jeg håber at folk vil huske mig som en sportsperson, og for den personlighed jeg har.”

Cæsar 11 år, elev ”Jeg håber at min lillebror vil huske mig som en rigtig god storebror.

Leder

i byen eller på landet, om man skal være politisk aktiv, spise Gennem livet sætter vi alle spor - økologisk eller konventionelt, osv. bare ikke de samme. Ens forældre Alle dine valg har betydning kan vælge at døbe dig ind i for de spor og det aftryk, du får den kristne tro og livstil, mens sat. Det er afgørende for individet, andre forældre vælger ikke at døbe at det får sat de spor, det deres børn. Det er ligeledes ønsker - dets helt personlige spor. forældrene, der vælger, hvilken Der er dog en risiko for, at fokus skole, man skal starte sin skolepå vores eget, personlige spor kan gang på. På denne måde er det blive for stort. At vi glemmer, altså ens forældre, der vælger de at vi også skal gå et fælles spor første mange meter i det lange som folk. Hermed ikke ment, at vi spor, som man skal sætte som indbyggere i samme land gennem livet. skal være enige og synes det samNår man bliver ældre, skal man me. Det vi dog skal blive enige om selv fortsætte sporet, selv træffe er, hvilke værdier vores land valg. Der skal vælges uddannelse, bygger på. Demokratiske værdier arbejde, partner, om man skal have som fællesskab, medmenneskebørn eller ej, om man ønsker at bo lighed og tolerance er afgørende

SHERLOCK — en serie fra BBC I 1888 blev den første af mere end 60 bøger i Sherlock Holmes serien udgivet. Lige siden har både unge og gamle fulgt ham og hans følgesvend dr. Watson, i deres mange eventyr på at løse mysterier i London.

Fra 1888, hvor der var hestevogne og enkelte pistoler, til 2010, hvor serien foregår med både biler og maskingevær er der stor forskel, men historierne er dog de samme.

I serien ser man Benedict Cumberbatch, som Sherlock Holmes og Martin Freeman, som Watson.

Begge skuespillere har medvirket i Hobbitten.

4

for accepten og forståelsen af, at vi ikke følger de samme spor gennem livet. Spor, som dine valg i livet sætter. Man skal altid huske på, at uanset hvilke valg du tager i livet, trækker du altid et spor.

Dette spor er din historie.

Journalist: Signe Jørgensen

De nye afsnit handler om Sherlock siden har serien været en enorm og Watson i nutidens London. De succes verden over. mange mysterier der skal opklares, deres humoristiske bemærkninger Danskeren Lars Mikkelsen spiller skurken Charles i episoden "Det sidste løfte".

Serien kan bl.a. ses på Netflix.

og de fede actionscener, gør at serien er mystisk, men også sjov.

Serien blev hurtigt populær. Første afsnit blev sendt d.25 juli, og allerede d.1 januar var seertallene i England over 9.2 millioner. Lige

Anmelder: Izabella Maj Hedemand Kristensen

POLITIHUNDENES ARBEJDE SET INDEFRA.

og se den store verden lidt an. Den er altid deføreren intet stille op. Desuden bruges sammen med en erfaren hund. Hunden skal der kun hanhunde til politiarbejde, da tæver blandt andet kunne gø på kommando og bare ville skabe uro i flokken. Desuden er kunne forsvare sin fører. Disse bruges dog schæferen trofast, kærlig og lydhør med et ikke til politiarbejde. godt hoved Gruppe 2 hunde må lave humanitære efter- Træningsmetoder søgninger, registrere ”døde” genstande Både for politiets hundeførere og civile Politibetjent Ole Noack og (koben, skruetrækker, narko, nøgler, punge hundeførere, bruges der primært positiv forstærkning i træningen. Det er hans hund Chuck, arbejder tæt mm.) og kunne afsøge et område på videnskabeligt bevist, at positiv op til 30x30 meter. ”Hvis et sammen, når de jager kriminel- Gruppe 1 hunde er dem med de menneske forstærkning er mere effektivt end fineste snuder og højeste færdighe- kan lugte ét negativ forstærkning. le, opklarer forbrydelser og der. Disse er der kun 32 af i Danfrimærkes En politihund vælges, når den er ca. finder forsvundne personer. mark. En gruppe 1 hund skal kunne areal, så kan 8 uger gammel. Allerede fra denne alder af, påbegyndes miljøtræninfinde sæd, blod, spyt osv. en hund Klokken er 02.00 om natten, og telefonen Vind og vejr lugte en hel gen, hvor det kun er fantasien, der kimer hjemmen hos Ole. Der er bud efter For selvom politihundene skal være fodboldba- sætter grænser. ham og Chuck. En dement kvinde er gået de skarpeste knive i skuffen, og er nes areal”, Politiet har adgang til flere virksomfra sit plejehjem på Langeland, og de toptunet til deres arbejde, så er det citerer Ole heder, slotte parker, privat skove Journalister: mangler forstærkninger i eftersøgningen af stadig kun et dyr. Selv den skarpeste Noack. mm. damen. Ole og Chuck er ikke lænsnude kan tabe sporet. I Al form for træning kommer igenge om at blive klar, og de får hur- ”Vi plejer at dette tilfælde får hunden en nem leg og positiv forstærkning. tigt sat kursen mod Langeland. Da sige, at nogle 10 meter lang snor på, så den kan Positiv forstærkning kan fx være en bold, de ankommer, får de at vide, hvor gange er ger- gennemsøge et mindre område, for som hunden får, når den har gjort noget og hvornår hun sidst er blevet set. ningsmanden at se om den kan få færten af sporet rigtigt. Ud over det, kan bolden hjælpe simpelthen Chuck afsøger hurtigt et mindre igen. Man skal også tage højde for med, at hunden bevarer fokus på sin fører.

Lærke Søren område, og i løbet af ganske kort blevet samlet vind og vejr. For hvis vinden kom- Ud over en bold, kan der bruges klikker, Vibskov Juul tid gør Chuck, som tegn på at han op af en heli- mer imod hunden, kan den fx godt godbidder, stemmeros og klap.

Elkær har fundet noget. Den har fundet kopter”, udta- misse et knæk i sporet.

Fremtidige planer ler Ole. damens briller. Chuck og de andre ”Chuck blev Race brug Chuck forbliver i gruppe 2, for hunde er hurtigt på sporet af den udsat for sejl- efter Oles eget udsagn, så er det Hvorfor er det altid kun Vox pop: ældre dame. Fire timer senere schæferen, der bliver brugt ture, bælgra- der, der sker det mest spændende, finder de hende siddende på en bænk uden inden for politiarbejde? Politiet har vende mørke og det som Ole og Chuck elsker at virksomheder, foretage sig. for sin gamle bopæl. Det er hvad Chucks forsøgt sig med flere racer såsom og så spillede Hanna Skovs 8 årige schæfer er en hundefører Ole Noack kategoriserer som en Granddanois og andre racer, men vi bold på råd- kasseret politihund, som Hanna vellykket arbejdsdag. falder altid tilbage på schæferen, da husets glatte har haft siden han var 5½ mdr.

Fordelingen af grupperne disse racer efter 3-4 år bliver deres Chuck er en gruppe 2 hund ud af 3 grupper. egen herre. Hvis det fx er vinter, så gulve” ler Ole Thias Oliver Noack.

Gruppe 3 er begynder gruppen. Her kan kunne disse afprøvede racer finde Ross Falden hunden komme med på almindelig patrulje på bare at lægge sig, og så kan hun-

Thias Ross