Venstre i Odense Byrådsgruppen
Venstres budgettale 2017 Bo Libergren, politisk ordfører (20.09.2016)
Den blå vej – og den røde vej Lidt om flertal, mindretal og demokrati ”Der findes et sted her i landet et sogneråd i hvilket der er to grupper, en flertalsgruppe på 7 medlemmer og en mindretalsgruppe på 4 medlemmer. Flertallet er således solidt, og der er ingen grund til at tro, at det skulle kunne rokkes i de første mange år. I møderne går det meget ofte således til, at flertallet kort og knapt fremsætter det forslag, som man i gruppen er blevet enig om. Derefter får oppositionen ordet. Det er jo en demokratisk forsamling! Den afgiver et langt og ofte velbegrundet indlæg, som viser vanskelighederne ved sagen. Under dette indlæg kan ingen se, om flertalsgruppens medlemmer hører efter eller sover, men vi må vel gå ud fra, at de gør det første. Når oppositionen har fremsat sine indvendinger, kan det ske, at formanden eller en anden vil sige et par ord - gerne temmelig hvasse ord. Men man er sjældent nået ret langt, før flertalsgruppen foreslår, at man går over til afstemning. En videre drøftelse finder man som regel ikke nødvendig. Det er det heller ikke. For flertallet har afgjort sagen i forvejen og bryder sig ikke en døjt om modparten eller dens synspunkter. Men mødet slutter altid med en god demokratisk afstemning, hvor stemmerne mærkeligt nok falder 7 mod 4, hvorefter man går hver til sit, overbevist om at have gjort et godt demokratisk arbejde.” Den beskrivelse, jeg starter med, stammer fra Hal Kochs bog ”Hvad er demokrati”. For Hal Koch, der opfattede demokrati som samtale, er der altså i ovenstående citat ikke tale om et ægte demokrati, som han opfattede demokrati. Bortset fra eksemplets beskrivelse af flertallet som stort og sikkert, og at debatten er kort, før flertallet vælger at gå til afstemning, kunne beskrivelsen udmærket passe på Odense Byråd i denne valgperiode.