1 minute read
6 tips til børnefamilierne - fra BØRN I BYEN
Shakespeare i Ørstedsparken
Tag store børn (fra 9-10-årsalderen) med i Ørstedsparken og oplev forestillingen Stormen – årets gratis teaterfest arrangeret af Folketeatret. Stormen er Shakespeare i sit farligste hjørne: en eventyrlig og sjov forestilling tilsat masser af musik, lap dance og forunderlige, farverige væsner.
Advertisement
Hvornår? 30. maj - 28. juni www.bornibyen.dk/events/gratis-shakespearei-oerstedsparken
Sommerteater ved kiosken foran Riddersalen
Også i Lorrys Have kan I opleve udendørs teater for hele familien – og endda ganske gratis! Kig forbi kiosken, sæt jer til rette under kastanjetræerne og oplev forestillingen “Bedste Barnepiger”, hvor de to bedste barnepiger deler deres fortællinger, glæder og bekymringer med jer. Forestillingen henvender sig til børn fra 5 år.
Hvornår? 2. juni - 9. juli www.bornibyen.dk/events/bedste-barnepiger
Magisk dukketeater i Kongens Have
Besøg det legendariske Marionetteater i Kongens Have, som spiller fantastisk gratis dukketeater for byens børn. Her kan I opleve Tal R og Emma Rosenzweigs fine forestilling "Sol står op, fugl falder ned" – et billedeventyr for hele familien om at lade fantasien flyve. Forestillingen kan ses af børn fra 2 år.
Hvornår? Indtil den 23. juli www.bornibyen.dk/articles/gratis-must-for-demindste-smut-til-udendoers-magisk-dukketeater
Gratis kunstværksted på Amager Stand
Hver dag hele sommeren kan familier droppe forbi det åbne værksted på Amager Strand og give sig i kast med alskens kunstneriske aktiviteter. For i værkstedet hos Børnekulturhus Ama’r er alle kunstnere! Hver dag vil byde på et nyt tema, nye materialer og nye metoder – og så er det helt gratis at deltage.
Hvornår? 25. juni- 23. juli www.bornibyen.dk/events/sommer-paa-strandenkunstvaerksted-paa-amager-strand
Besøg udstillingen på DAC: Copenhagen in Common I foråret slog Dansk Arkitektur Center dørene op til udstillingen Copenhagen in Common – en udstilling, der sætter fokus på, hvordan arkitekturen er med til at styrke fællesskabet i København. Her må børn tegne på væggene, og så hænger der en hel skov af trærødder ned fra loftet! Husk også at besøge DAC’s fede legeplads!
Hvornår? Frem til 22. oktober www.bornibyen.dk/articles/copenhagenincommon-en-gennemfoert-udstilling-paa-dac
BØRN I BYEN er Danmarks største online guide til børnefamilier. Vi samler de allerbedste oplevelser og aktiviteter i byen, og gør det både nemmere og sjovere for børnefamilier at lave noget sammen. Bag Børn i byen står Caroline Meldgaard, der stiftede virksomheden tilbage i 2008.
Idyl og familieaktiviteter på Frilandsmuseet
Idyl og familieaktiviteter på Frilandsmuseet
Tag en tur ud af byen, og besøg det idylliske Frilandsmuseet i Lyngby. Her venter masser af oplevelser for hele familien. Glæd jer bl.a. til Dansk Mølledag den 18. juni, Sankt Hans blomsterworkshop den 23. juni, Emil fra Lønneberg-teater den. 24. juni – 7. juli og ikke mindst den årlige og populære Frøsnapperfestival, der starter den 8. juli.
Hvornår? Udvalgte dage hele sommeren www.bornibyen.dk/places/112-frilandsmuseet https://bornibyen.dk