S U D I P A L S J E NER AKTUEL MED T E M M U R P VI
VIDSTE DU: at ‘VIP-rummet’ har ligget som nr. 1 på den svenske bestsellerliste siden udgivelsen i juni. at Lapidus debuterede i 2006 med romanen ‘Cash’, der sammen med efterfølgerne ‘Aldrig fucke op’ og ‘Livet de luxe’ udgør Stockholm Noirtrilogien. at Stockholm Noir-trilogien alene i Sverige har solgt 1,6 millioner eksemplarer, og at den udkommer i 31 lande. at Stockholm Noir-trilogien er filmatiseret af et svensk filmselskab, og at der også er engelsksprogede film på vej. at Jens Lapidus sammen med forfatterparret Hjorth & Rosenfeldt er ved at skrive tv-serien Advokaten til svensk TV4. at Jens Lapidus’ bøger er nogle af de mest udlånte på de danske fængselsbiblioteker. at Jens Lapidus er juridisk ekspert i det populære svenske tv-program Efterlyst, der beskæftiger sig med kriminalsager. at Jens Lapidus har indklaget en sag for Menneskerettighedsdomstolen. Sagen vedrører en svensker, der blev dømt af højesteret i Danmark for en forbrydelse fremprovokeret af de amerikanske myndigheder.
JENS LAPIDUS er født i 1974 og er en af Sveriges mest populære og bedst sælgende forfattere. Han er uddannet jurist og arbejder som forsvarsadvokat. Hans arbejde med nogle af Sveriges mest hårdkogte forbrydere har givet ham en unik indsigt i den kriminelle underverden. En indsigt, som han bruger i sine bøger, hvor forbrydelserne ofte ses fra forbrydernes synsvinkel. Med ‘VIP-rummet’ tager han hul på en ny serie med advokaten Emelie og gangsteren Teddy som hovedpersoner. Jens Lapidus bor i Stockholm med sin familie.
INTERVIEW MED JENS LAPIDUS
Hvordan fandt du ud af, at du ville være forsvarsadvokat? Jeg læste en masse forskellige ting på universitetet. Idéhistorie, økonomi, kommunikation og flere andre ting, og jeg rejste i Asien og arbejdede i en børnehave. Til sidst blev jeg træt af mig selv og ville have en uddannelse, som faktisk kunne skaffe mig et arbejde. Og så blev det juraen. Hvordan har reaktionerne været på dit forfatterskab fra dine kolleger? Og fra de mennesker, du er forsvarer for? Gode. Mine kolleger genkender den verden, jeg beskriver. Mange af dem skriver selv i al hemmelighed. De mennesker, jeg forsvarer, synes for det meste også om bøgerne. Men det er jo ikke altid, de har læst dem.
Jeg bestemte mig til, at jeg ville skrive om en kidnapning.
INTERVIEW MED JENS LAPIDUS
I Moskva var journalisterne meget interesserede i, at jeg beskrev svensk mafia og svenske gangstere. De syntes, det hele var så nuttet. “It’s really cute,” sagde de, “like a kindergarten.”
Hvorfor tror du, dine bøger er blevet bestsellere? De beskriver noget, som ingen andre svenske forfattere har beskrevet. De åbner døre og tager læseren med til en verden, som han eller hun normalt ikke færdes i. Desuden er de skrevet i en ret hårdkogt og speciel prosa. I min nye roman ‘VIP-rummet’ er sproget dog lidt mere roligt og mere modent. Dine bøger er solgt til mere end 30 lande. Hvordan opfatter du den internationale succes? Det er altid en speciel følelse at se sine bøger oversat til koreansk eller hebræisk. Det er også fascinerende at tale med journalister fra andre lande, de spørger ofte til det svenske velfærdssamfund. Hvad er det mest interessante, du har oplevet i forbindelse med, at bøgerne er udkommet i udlandet? I Moskva var journalisterne meget interesserede i, at jeg beskrev svensk mafia og svenske gangstere. De syntes, det hele var så nuttet. “It’s really cute,” sagde de, “like a kindergarten.” Hvorfor har du kaldt din nyeste bog ‘VIP-rummet’? Titlen har flere betydninger. Dels handler det om et vip-rum på en natklub på Stureplan i Stockholm, hvor en ung mand, der bliver kidnappet, kommer. Dels handler det om overklassen i Sverige, deres plads i samfundet er deres viprum. Og endelig handler det om Teddy, en af bogens hovedpersoner, som har siddet i fængsel i otte år og nu er løsladt. Han kan ikke få et arbejde, han har svært ved at komme ind i samfundet. For ham er hele Sverige et slags vip-rum.
Der er noget grundlæggende spændende ved mennesker, der ikke er politifolk, men som opklarer forbrydelser. Der er også en grundlæggende spænding, når en mand og en kvinde skal arbejde tæt sammen.
Hvordan fik du ideen til ‘VIP-rummet’? Jeg fik en opgave som juridisk ekspert i et svensk tv-program, der hedder Efterlyst. Det er et kriminalmagasin, som folk kan ringe ind til. Et af indslagene i programmet handlede om en kidnapning, der skete i Stockholm for nogle år siden. Jeg talte en del med politiet, og de fortalte, at den type forbrydelser er i vækst, den type der retter sig direkte mod mennesker, ikke mod banker eller værditransporter. De kaldes angreb mod bløde mål. Kidnapninger, afpresning, trusler. Jeg bestemte mig til, at jeg ville skrive om en kidnapning. Du har tidligere først og fremmest haft mandlige hovedpersoner i dine bøger, men denne gang har du også en kvindelig hovedperson. Hvad er den største udfordring ved at skulle skrive fra en kvindelig synsvinkel? Jeg vidste, at jeg ville skrive om to private efterforskere. Her var jeg meget inspireret af en amerikansk forfatter, der hedder Dennis Lehane. Der er noget
grundlæggende spændende ved mennesker, der ikke er politifolk, men som opklarer forbrydelser. Der er også en grundlæggende spænding, når en mand og en kvinde skal arbejde tæt sammen. Jeg tænker ikke så meget over, at det lige er en kvindelig synsvinkel, jeg skriver fra. Jeg tænker bare på, at det skal stemme overens med den person, jeg forsøger at frembringe. Dine personer er eller har ofte været på kant med loven. Hvad er det interessante ved at beskrive kriminelles liv? Det er i hvert fald meget mere interessant end at beskrive politifolks liv. Der er meget mere spillerum for drama og for uventede reaktioner fra hovedpersonernes side. I ‘VIP-rummet’ er personerne dog ikke kriminelle, selv om en af dem har været det i sit tidligere liv. Der er to hovedpersoner i bogen, Teddy og Emelie. Hvordan vil du beskrive de to? Teddy har en fortid som megakriminel og har siddet i fængsel i otte år. Nu er han kommet ud i samfundet og forsøger at finde sin plads. Han kan ikke få arbejde, og hans gamle bekendte presser ham for penge. Men han har bestemt sig til ikke at få tilbagefald, at forblive hæderlig. Det er en indre kamp. Emelie er karrieremenneske, hun vil opad. Hun vil være dygtig og gøre alle tilpas. Hun arbejder som en vanvittig. Advokatkontoret får til opgave af en familie at hjælpe med at finde ud af, hvad der er sket med deres søn. Han er blevet kidnappet. Emelie må bevæge sig ind i en verden, der ikke er hendes, og hun er nødt til at få hjælp af Teddy. I ‘VIP-rummet’ beskriver du, hvordan den absolutte overklasse lever – deres hjem, deres tøj, deres vaner. Hvordan kender du den verden, hvordan har du researchet den? Overklassen er blevet meget mere ekshibitionistisk de seneste år. Der er hjemmesider, som beskriver, hvordan man lever, og magasinerne laver hjemme hos-reportager. Desuden har jeg “store ører”, så snart jeg hører noget, skriver jeg det ned og bruger det i en bog. Dine bøger er filmatiserede. Har du været involveret i processen? Jeg var mellem-involveret. Det vil sige, at jeg ikke har skrevet manuskript eller arbejdet direkte med filmen, men jeg læste manuskriptudkast og var til møder med holdet, hvor jeg fortalte, hvad jeg mente. For det meste var de lydhøre, og jeg følte, at jeg var med til at påvirke processen.
Overklassen er blevet meget mere ekshibitionistisk de seneste år. Der er hjemmesider, som beskriver, hvordan man lever, og magasinerne laver hjemme hosreportager. Desuden har jeg “store ører”, så snart jeg hører noget, skriver jeg det ned og bruger det i en bog.
UDDRAG FRA BOGEN
Sagsbehandleren, Isa, eller arbejdsformidleren, som hun øjensynligt blev kaldt, sad bag et skrivebord i lyst træ. Det så lige sådan ud herinde som der, hvor han havde været til møde med hende sidst. Gulvet var af linoleum, væggene dækket af hvidt strukturtapet, og stolene var af plastik. Med undtagelse af bordet mindede alt her om fængslet, også Isa. Det her var ikke et personligt rum, ikke Isas eget rum, det var en mødecelle, et sted uden vinduer mod virkeligheden. Isa klaprede på sin computer. “Jeg har set lidt på din handlingsplan, og jeg synes, at den ser fin ud. Cv’et har du også på plads, fik du hjælp til at lave det?” “Lidt.” “Ja, man har brug for mennesker omkring sig, der kan støtte.” Teddy ventede på, hvad der nu ville komme, og forsøgte i mellemtiden bare at se venlig ud. “Er du gået i gang med at søge arbejde, sådan som vi snakkede om?” Han så på hende. Hun så ud til at være omkring de fyrre år, men var klædt som en blanding mellem en hippie og en dame. Røde og turkise sjaler var vist lige hende, samtidig med at hun havde små perlevedhæng i ørerne. Forrige gang havde hun haft en slags lille kaftan på, men på ringfingeren havde hun en enkel guldring med en indfattet brillant. “Selvfølgelig, jeg har søgt syv bygge- og anlægsjobs, men fået afslag på dem alle sammen.” “Det var jo ikke så godt. Men der er andre jobs i den kategori. Snerydning på gader og tage plejer at være godt på den her tid af året.” “Jeg er treogtredive år. Den slags er ikke ordentligt arbejde. Men jeg kan snedkerere og arbejde i restaurationsbranchen.” Han hørte ventilationen summe lavt i baggrunden. Isa kastede et blik på sine papirer. “Jo, men de jobs er ikke så lette at få, ved du jo. Hvad med et job i plejesektoren?” Der var ikke noget galt med hende, hun gjorde bare sit arbejde, selv
om hun snakkede for meget. Der var bare det, at Teddy ikke fattede, hvad han lavede her. Han havde ingen erhvervserfaring, og han havde et otte år stort hul i sit cv. Han var nødt til at skaffe tre hundred tusind kroner på et par dage til en psykopatisk cigaretsmugler. Det, som han i sit tidligere liv havde kaldt arbejde, var sådan noget, som gav mindste fire års fængsel. “Jeg vil forsøge at søge så meget som muligt, men det føles åndssvagt, når de ikke engang gider at svare på ansøgningerne.” De snakkede lidt videre om forskellige måder at præsentere sig selv på og om mulige fagkategorier. “Det skal nok gå,” sagde Isa til sidst. “Rom blev ikke bygget på en dag, som man plejer at sige. Vel?” Teddy sagde ikke noget. “Du må lede videre. Det tager gerne et halvt år, før mine klienter får et arbejde. Det er helt normalt. Ingen grund til bekymring. Sådan er situationen for tiden.” Isa skubbede stolen tilbage og rejste sig. På computeren kom screensaveren til syne, en kridhvid sandstrand med palmer. Måske burde han lytte til Dejan, han havde snakket om at ville rejse til Thailand og sælge ejendomme. De gav hånd. Teddy åbnede døren. Hvordan havde han kunnet tro, at det ville gå glat? Hillström ville have sine penge om syv dage. Et halvt år. Han havde et mistet opkald på sin telefon. Han ville ikke have flere ubehagelige overraskelser og ringede til nummeroplysningen og spurgte, hvem der havde nummeret. Det var et omstillingsnummer hos et advokatkontor, som han aldrig havde hørt om. Leijons.
Scan og læs fra bogens start.
EN AMBITIØS ADVOKATFULDMÆGTIG. EN LØSLADT GANGSTER. EN KIDNAPNING.
Najdan – bedre kendt som Teddy – er kommet ud af fængslet efter otte år. Emelie er advokatfuldmægtig ved et af Stockholms største advokatkontorer. Emelie vil gøre karriere, Teddy vil af med sin gæld. Sammen skal de opklare kidnapningen af sønnen til en af advokatkontorets rigeste klienter.
VIP-RUMMET er første bog i en ny serie af en af Sveriges mest læste krimiforfattere.
www.modtryk.dk • tlf. 8731 7600 • forlaget@modtryk.dk