1
Dansk Primat Sammenslutning Foreningen for Exotiske pattedyr
Indholdsfortegnelses:
Side 3 Siden sidst
Formand:
Side 4 Aber og bananer – vejen til rigtig fodring af primater.
Allan Larsen København e-mail: kontakt@aber.dk
Side 10 Hvad skal vi vide for et fodre primaterne korrekt.
Kasserer: Michael Olsen Svebølle tlf. 31 14 42 66 e-mail: kasserer@aber.dk
Side 11 Frugt og andre søde fodermidler ud af foderplanen – abemad.
Næstformand , redaktør, webmaster:
Side 16 Tilberedning og udfodring
Niels Brandt Silkeborg tlf. 40 42 68 38 e-mail: dps-bladet@aber.dk
Side 17 Nærings tilpassede foderplaner.
Bestyrelsesmedlem:
Side 18 Forskellige foderemner
John Mortensen Dragør tlf. 32 94 15 97 e-mail: john@aber.dk
Side 26 Frugter m.m. Side 30 Grøntsager m.m. Side 33 Insekter og andet animalsk
Årligt kontingent: Kr. 250 (Danmark) Bank: Nordea: Reg. 1938 konto: 6887-397-978 Hjemmeside: www.aber.dk
Side 36 Berigelse og træning Side 40 Vejen til mere viden
Tryk: www.nbprint.dk
Husk at melde flytning direkte til DPS. Du kan gøre det på hjemmesiden.
Forside billede. Orangutang Af Michael O. Jørgensen
2 2
Siden sidst Så er sommerferien ovre og bladet skulle egentligt være sendt ud lidt tidligere. Men jeg tror, de fleste vil være enige med mig, når jeg siger at dette blad var værd at vente på. Bladet er denne gang et temanummer og en del større end det plejer at være, da vi har fået en ret omfattende artikel fra Michael O. Jørgensen om fodring af primater. Michael ville helst ikke have at artiklen blev delt op i to blade. Bestyrelsen syntes også at det er godt at artiklen er samlet i et blad. Derfor blev det til dette ekstra store blad, som du nu sidder med i hånden. Artiklen omhandler ikke kun fodring af silkeaber, men kommer også ind på fodring af andre primater. Artiklen er skrevet så ikke kun private men også folk fra zoo m.fl. kan blive klogere på dette vigtige emne. Indholdsfortegnelsen vi har på side 2, er kortet noget ned. De vigtigste punkter er med, men artiklen indeholder mange underafsnit end de nævnte. Selv om det handler om fodring af aber, så vil folk som holder andre dyrearter, kunne bruge store dele af artiklen. Ikke kun arter som spiser frugt og grønt, men også arter som spiser insekter, kød m.m. Dog kan andre arter dyr have andre specifikke krav til deres foderplaner. Men bl.a. problematikken frugt kontra grønsager, belyses grundigt og kan bruges af alle som holder dyr der skal fodres med grønt. God fornøjelse med bladet og stort tak til Michael for den rigtig gode artikel. Jeg tror kun det er anden gang på næsten 10 år, at jeg ”kun” har skulle sætte bladet op. Altså hvor jeg har fået stof nok til at fylde bladet, og ikke selv skulle skrive artikler. Det vil jeg meget gerne prøve nogle flere gang, så husk at vi meget gerne modtager bidrag til bladet. Intet er for stort eller for lille, bare det har med vores hobby at gøre. Det er ikke kun solstråle historier vi kan bruge. Meget gerne også når det på en eller anden måde er gået galt. Det kan andre så forhåbentlig blive klogere på, og undgå at komme i samme situation. Husk også at skrive til bladet, hvis du har spørgsmål eller der er emner du syntes vi skal tage op i bladet. Vi havde en del andet stof til bladet, men det kommer så med i næste nummer. Men vi kan lige minde om, at du stadig kan nå at være med i vores fotokonkurrence. Den fortsætter jo året ud. Så støt din forening og send nogle af dine gode billeder ind. Læs mere på hjemmesiden, hvor du også kan indsende dine billeder. Måske bliver det dig som vinder et gratis medlemskab. Chancen for at vinde øges jo flere billeder du indsender. Venlig hilsen Niels Brandt
3
Aber og bananer – vejen til rigtig fodring af primater. Billeder og tekst af zoofaglig konsulent Michael O. Jørgensen, Bio/Zoo Information.© Michael O. Jørgensen plantager og haver hvor bananer dyrkes, en del hjælpe stationer i dyrenes naturlige omgivelser anvender også bananer. Hvad er så problemet. Problemet er ikke bananer, men store mængder bananer og i øvrigt også anden frugt. De vilde frugter i f. eks regnskoven er langt mindre vand og sukkerholdige end forædlede frugter, og sukkeret giver primater samme problemer som sukker gør det hos mennesker, det fører til dårligdomme som forskellige sygdomme og dårlige tænder. Desuden har frugt det problem at det smager bedre en grønsager, hvilket ofte gør af enkelte eller flere individer i en flok udelukkende æder frugten, og derved ikke får del i vigtige næringsstoffer og fibre fra de øvrige fodermidler. Bananer har traditionelt været en del af primatfoderet i zoologiske haver og hos private abeholdere Den klassiske misforståelse, har i generationer kædet aber og bananer sammen. Talrige film, bøger og humoristiske indslag udråber bananer til naturlig spise, ja til tider primær kost for aber.
Herudover indeholder visse frugter store mængder af acsorbinsyre (C-vitamin) som på visse arter f. eks lemuer har negativ indflydelse på omsætning af jern i kroppen, selv om askorbinsyre normalt regnes for et must have vitamin for primater, samt sorterer under vandopløselige vitaminer, som under normale omstændigheder burde være svære at overdosere.
Der er desuden en del primater som stort Æder primater da ikke bananer i naturen?, set aldrig æder frugt i naturen. Men når det Jo i mange tilfælde æder de vilde bananer, er sagt så er der også en del grønsager som desuden kan primater jo være skadedyr i har et forholdsvist højt sukker indhold: gule4
ve foder menu i zoologiske haver. Dertil kommer naturligvis en række animalske fødeemner som termitter, smådyr og endog andre primater. Man har i mange år arbejdet med at reducere frugten i diæter, til ikke alene primater, men også til andre dyrearter i fangenskab. Allerede i 1980erne omlagde de fleste zoologiske haver deres kostplan for blandt andet Gorillaer, det gjorde Københavns Zoo også. Det samme har været tilfældet on and off med de øvrige primater.
Ved hold af primater i fangenskab har vi ansvaret for at de får den rigtige kost i den rigtige form, så både ernæring og fouragering tilgodeses. rødder, søde kartofler m.fl. Så en lavsukker foderplan til primater har sine begrænsninger, eller nogle rettere nogle udfordringer. I naturen æder visse arter som nævnt frugt, på visse dage æder chimpanser f. eks rigtigt mange vilde figner, også af og til en udstrækning så deres afføring nærmest sprøjter ud af dem, efterfølgende æder de så stabiliserende urter og planter. Chimpanser i naturen æder over 300 forskellige vegetabilske fødeemner i naturen, hvilket er i skarp kontrast til selv den mest kreati5
Ud over frugtens dårlige indvirkning på dyrenes helbred og sundhed, giver frugten ikke altid mulighed for fuldt brug af dyrenes fordøjelse system. Visse primater er stærkt tilpasset fiberholdig kost, og har endog et fordøjelses system som svarer til andre større og mindre planteædende pattedyr, som rotte og elefant. Mulige årsager til misforstået eller forkert fodring af primater i det professionelle dyrehold: • Manglende kendskab til dyrenes foderfysiologi og næringsbehov på arts niveau. • Infrastrukturelle problemer i forhold til arbejdsgangen med tilberedning af arts specifikke diæter til primater. Aber er aber. • Afhængighed af gratis leverancer fra supermarkeder og andre producenter.
forårsaget at selv nærtbeslægtede arter, har forskellig fordøjelses fysiologi og fouragerings adfærd. Dette skyldes naturligvis at der i naturen er konkurrence om kosten, selv om denne kan syntes mangfoldig, i artsrige områder, er der derfor stor variation i fødevalg hos primater, hvilket også påvirker dyrenes fysiologiske mulighed for at omsætte føden. Dette er blandt andet kendt hos silkeaberne som i naturen, på arts niveau, æder en meget forskelligartet kost. Hvilket for øvrigt, hvis vi skal sammenligne med andre dyrearter, også er gældende for især tropiske egern.
Naturen frugter er langt mere fiberholdige og har mindre sukker indhold end forædelede frugter. Mulige årsager til misforstået eller forkert fodring af primater i det private dyrehold: • Manglende kendskab til dyrenes foderfysiologi og nærings behov på arts niveau. • Dårlig strategi i forhold til indkøb af foder til aberne.
Tilpasning Til trods for det nære slægtskab imellem visse arter af primater har dyrenes tilpasning til de nicher i naturen som de optager,
Hos menneskeaberne ved vi at de afrikanske menneskeaber, gorillaer og chimpanser, æder meget varieret og ofte årstids bestemt kost. Gorillaerne lever fortrinsvis af plantemateriale og deres fordøjelse er i stand til at nedbryde de store fibermængder som de dagligt indtager, som hjælper den med mikrobiel nedbrydelse af fibermaterialet i kosten. Gorillaer æder dog også i begrænset omfang animalsk føde som termitter og andre insekter. Hos de mellemstore arter af primater er diversiteten i kostvalg og ernæringsfysiologi langt bredere. Nogle arter som f.eks colobus aber (blandt andet Guarezza), langurer og næseaber er maven opdelt i hvad der svarer til to kamre hvori enzymatisk nedbrydning foregår i det ene (ligesom i vores mave) og bakteriel nedbrydning forgår i den anden del, hvilket betyder at disse aber kan nedbryde de mange blade og skud, som er deres primære kost i naturen.
6
En stor del af bavianerne, makakker, marekatte er opportunistiske i deres fødevalg det vil sige, at de æder de skud, rødder, frø, frugter og blade som de støder på undervejs. De fleste af dem æder insekter og smådyr. Bavianerne har endog, ligesom chimpanser, jagt på lidt større byttedyr og æder gerne dyreunger og små antiloper. De har alle kindposer som under deres pillende og rodende fouragering, kan fyldes med de herligheder som dukker op, for at de så senere, når poserne er fyldte, at bearbejde foderemnerne. De anvender for øvrigt små sten til at rense poserne, så foderresterne ikke danner belægninger i kindposerne. Diversiteten hos de mellemstore primater fra den nye verden er ligeledes meget
mangfoldig. De spænder fra edderkopabernes primære vegetabilske ernæring til Kapucinerabernes mere eller mindre altædende fouragerings adfærd. Hos uldaben ses en af de mest specialiserede tilpasninger, idet dens fordøjelse er stærkt tilpasset store mængder af plante materiale, hvilket i mange år gav husbandry problemer i de zoologiske haver hvor de holdes. Hos de mindre syd- og mellemamerikanske primater er fødevalget hos visse arter bredt, mens andre arter er meget specialiserede. Dværgsilkeabens kost i naturen består for 80 procents vedkommende af gummi og saft, som de tilkommer ved at lave sår i træernes bark og ved. Hos disse arter er tænderne også tilpasset denne adfærd ved i undermunder at have skråt-
Selv nært beslægtede primater kan i naturen have forskelligt fødevalg, hvilket bør tilgodeses ved fodring i fangenskab. A Dværgsilkeabe, B.Kejserskæg tamarin. C. Gouldii. D. Gylden løveabe. 7
En del af de øvrige småaber æder kun i begrænset omfang eller slet ikke gummi, men deres kost domineres derimod af skud, frugt, svampe, insekter og smådyr. Hos halvaberne ser vi, ikke overraskende ligeså stor diversitet. Hos Madagaskars brogede population af lemuer med en høj regional artsrigdom er det klart, at fouragerings rutiner og fødevalg er nødt til at være forskellige af hensyn til konkurrencen arterne imellem. Dette betyder at arterne, selv nærtbeslægtede arter kan have forskellige fødevalg. Bambus lemuren har ud over en stor blindtarm også udviklet koprofagi, ligesom hos andre seudo drøvtyggere. De æder dele af deres afføring ligesom chinchillaer, marsvin og kaniner.
En anden semidrøvtygger Zebraen
stillet, stemmejern lignende tænder til at lave hullerne i barken. De sidste procenter af deres fødevalg er fordelt på anden planterkost og insekter. Hos den hvidørede silkeabe er fødevalget også begrænset, men dog lidt mere varieret idet deres gummi og saft indtag i naturen udgør ca. 60 procent, suppleret med anden plantenæring og insekter. Begge arter har som før nævnt en stor blindtarm ligesom egern, kænguruer, rotter og elefanter. Blindtarmens hjælper med at nedbryde cellulosen fra gummien, plantekosten og insekternes kitin skelet.
En del mindre lemurer blandt andet muselemurer æder en hel del gummi, selv kattaer, som de fleste kender, æder om end en
Den hvidørede silkeabe har mejselformede fremadrettede tænder i undermunden samt store hjørne tænder som hjælper den med selv at skaffe sig adgang til saft og gummi, (udlånt af Bioworkshop) 8
En del af primaterne har lige som semiruminante planteædere en forstørret blindtarm, her er det en hvidøret silkeabe. Den speiceille fordøjelse hjælper med at nedbryde gummiens cellulose.
mindre del, gummi. Sifakaer er for en stor del blad ædende, mens varier tager en større mængde naturlige frugter i naturen. Faktisk er de, de mest frugtædende af alle lemurerne, men deres fødevalg er baseret på op imod 180 forskellige foder ressourcer i naturen. Mange af de mindre lemurer f.eks. dværglemur og muselemur tager en også del insekter i naturen. Fingerdyret eller Aye-Aye er som de fleste ved, specialiseret i at æde insekter og insekt larver, og har til det brug skarpe tænder og en specialudviklet finger, som de til dels bruger til at gnave sig ind til insekterne med og dels til at fiske insekter ud. 9
De små afrikanske og asiatiske halvaber som f.eks spøgelsesaber (tarsier), lorrier og bushbabies, har ligeledes specielle arts specifikke behov for næring. Bushbabierne (galagoerne) har for de fleste arters vedkommende, blandt andet sydlig og senegal galago, et fordøjelsessystem og et fødevalg som svarer til hvidørede marmosetter, altså store mængder gummi og saft, suppleret med anden plante føde og insekter. Og ikke overraskende har disse natlevende dyr også en stor blindtarm. Lorrier æder også en del gummi i naturen og har tilmed en stor blindtarm lige som de marmosetter og bushbabyer som æder gummi.
Hvad skal vi vide for et fodre primaterne korrekt. Først og fremmest skal vi vide hvad dyrene æder i naturen, hvordan deres fouragering foregår, og hvordan deres krop er opbygget og indrettet, til at fordøje den føde de indtager. Den energi dyrenes har behov for, kommer fra protein, fedt og kulhydrat. Derudover indeholder føden mineraler og vitaminer samt vand. Protein
Gorillaer har en let forstørret blindtarm og en veludviklet stortarm, som hjælper med nedbrydelsen af de store mængder planter de æder i naturen. Foto Warner Jens, Apenheul.
Protein er kroppens bygge og vedligeholdelses sten. Protein består af kæder af aminosyrer, hvoraf en del er det man kalder essentielle, hvilket betyder at kroppen skal have det tilført udefra og ikke selv kan danne dem. Proteinerne hjælper kroppen til at opbygge væv, knogler og muskler, desuden er det med til at styrke og stabilisere immunforsvaret og påvirker dannelsen af hormoner. Protein kommer både fra animalske og vegetabilske foderemner. Dyr som æder andre dyr får vegetabilske proteinstoffer via de byttedyr de æder, eller rettere via byttedyrenes mavetarmsystem, og får på den måde begge dele, der er naturligvis undtagelser f. eks hos rene blodædere eller rene æggeædere. Rene vegetarer får udelukkende vegetabilske proteiner. Kulhydrat Kulhydrater består af flere forskellige elementer som stivelse, cellulose og forskellige sukkerformer. Langt den største mængde kulhydrat fås fra planter, frugter og 10
Paryk tamarinen stiller større karv til protein i kosten end f.eks. den hvidørede silkeabe. grønsager, samt fra eventuelle byttedyrs maveindhold. En-mavede dyrearter, herunder mange primater, kan kun fordøje visse typer af kulhydrater, men andre arter har udviklet bakteriel nedbrydning i enten blindtarmen eller ved at være fler-mavede. Visse arter af primater har udviklet mavetarm systemer, som kan nedbryde blandt andet cellulose i blindtarm eller i specielle afsnit af maven.
ter indeholder også fedtsyrer i forskellig mængde. En del fedtsyre er livsnødvendige for organismen, mens andre er overflødige. Overfodring med fedtholdige fødeemner kan udover energi overfodring, også bidrage til belastning af blandt andet lever og nyrer. Individer (unger) som dier får naturligvis mælkefedt overført via modermælken.
Fedt
Vitaminer i fødeemner er naturligvis en vigtig kilde til rigtig ernæring. Vitaminerne opdeles i fedtopløselige og vandopløselige vitaminer. De fedtopløselige vitaminer er populært sagt, de vitaminer som ved overskud ophobes i kroppen, f. eks i fedtdepoter og organer. Mens de vandopløselige
Fedtstoffer kommer dels fra animalsk fedt, men også fra fedt i andre foderkilder. Fedt opdeles i forskellige former for fedtsyrer. Fedt er en rigtig god energi kilde, dog er kilde og mængde afhængig af dyreart. Plan11
Vitaminer
vitaminer udskilles via urin og fæces. De fedtopløselige vitaminer er ADE og K vitamin, men de vandopløselige vitaminer er B og C vitaminerne. De fedt opløselige vitaminer kan let huskes ved at opstille dem i omvendt rækkefølge hvorved de danner ordet: KEDA. Visse vitaminer kan dannes eller omdannes i organismen f. eks i huden eller i tarmen. For primaternes vedkommende er der to vitaminer som er særligt interessante, nemlig D3 vitamin som de fleste aber kan danne, når de udsættes for solens UV stråler. Men i fangenskab er de, i de fleste tilfælde, nødt til at få det tilført. Eksempler
er ny verdens aber, herunder især de mindre arter som silkeaber. Men man har også eksempler på, at f.eks. hos unger af menneskeaber, har det vist sig, at der ikke nødvendigvis overføres tilstrækkelige mængder af D vitamin via modermælken. Det andet vitamin er C-vitamin som primater, lige som visse gnavere og mennesket ikke selv kan danne, hvorfor det er nødt til at blive tilført via kosten. Anvend gode abepiller og tilskudsprodukter, lad være at blande forskellige vitamin præparater.
En del af halvaberne er gummiædere, blandt andet galagoerne. De udnytter sår i træerne som er lavet af egern og får på den måde dækket deres store gummi behov. 12
Mineraler Mineralerne er vigtig for næringsoptagelsen i kroppen, samt opbygning af knogler, væv og muskler. Man inddeler mineraler i mikro og makro mineraler. Mikro mineralerne er dem som kroppen har brug for i mindre mængder mens makromineralerne er nødvendige i lidt større mængder.
Energiindholdet og fordelingen af energi, samt vand, vitamin og mineral indhold i fodermidler, findes dels i databaser og dels påtrykt visse produkter. Færdigfoder skal mærkes med nærings indhold osv. Dette gælder blandt andet abepiller og andre produkter som sælges som foder til dyr.
Frugt og andre søde fodermidler ud af foderplanen – abemad. Makro mineraler: Calcium, Fosfor, Magnesium, Natrium, Kalium, Klor, Svovl Mikro mineraler: Kobber, Kobolt, Zink, Mangan, Jod, Selen, Jern, Fluor, Molybdæn, Krom, Kisel Mange mineraler har et indbyrdes forhold til hinanden i forhold til optagelse, det samme gælder mineralernes forhold i forhold til vitaminer, dette gælder f. eks calcium og fosfor som er, afhængig af dyrearter, nødvendigt i et sit forhold til hinanden. De fedtopløselige vitaminer har ligeledes indflydelse på disse mineraler.
Gammeldags primatfodring har i høj grad været baseret på produkter beregnet til mennesker som: Yoghurt, brød, morgenmads produkter mv. samt store mængder frugt. En del af disse produkter er ok i begrænset mængde men ikke tilstrækkelige, og tilmed sundhedsskadelige i selv mindre mængder. Så fænomenet abemad eksisterer altså ikke i moderne primat fodring. Så lad os i stedet kigge på hvordan vi får et sundt varieret, og ikke mindst, arts tilpasset fodrings
Energi Energi fås om nævnt fra de tre næringskilder: Protein, kulhydrat og fedt. Energi behovet benævnes ved kalorier (kcal) eller kilojoule (KJ), begge dele anvendes inden for fodring af primater. Energibehovet kan udregnes, eller rettere, et bud på energibehovet kan udregnes matematisk og anvendes som rettesnor. Men energien er ikke den eneste ledetråd. Naturlige energikilder giver os en ledetråd for fordelingen af energien på de tre energikilder. Desuden er proteiner Det er vigtigt at begrænse brugen af frugt i foder til primater selv til arter som i naturen ikke bare protein og fedt ikke bare fedt. æder frugt.
13
Det er vigtigt at skylle alt frugt og grønt inden det anvendes til foder.
regime, når det gælder denne dyregruppe. Lad os kigge på egnede og ikke egnede fodermidler, og på hvilket foder som kan og bør udgøre væsentlige dele af primatfoderet og hvilket som ikke opfylder disse kriterier. Vær opmærksom på at visse grønsager, i modsætning til hvad mange tror, indeholder en del sukker. Sammenligning af et par udvalgte frugter og grønsager i forhold til sukkerindhold. Fødermiddel: Gram sukker pr. kilo. ♦
Banan 104
♦
Æble 86
♦
Appelsin 52
♦
Gulerod 45
♦
Søde kartofler 37
Kilde: DWW AimalWelfareNet.nl Hygiejne og kvalitet. En høj foder hygiejne er vigtig af flere årsager, både for ikke at få uvelkomne bakterier til at florere i vores dyrehold, men også for at undgå sprøjtemidler og konserveringsmidler i foderet.
Rene foderskåle, rene foderpladser, rent berigelses udstyr (cubes, puslekasser og foderorgler (fodermaskiner)). Desuden bør foderet behandles og forarbejdes i rene omgivelser ved hjælp af rene redskaber. Kød og andre animalske produkter behandles for sig, og frugt og grønt for sig. Er abeholdet privat er det en god ide at holde det adskilt fra husholdningens øvrige aktiviteter, da det kan generere smitte fra primater til mennesker, hvis man ikke er omhyggelig. Afvaskningen af skåle osv. bør ske i varmt vand, helst rigtigt varmt vand. Anvendes opvaske maskine bør denne kunne varme vandet op til mellem 70 og 80 grader. Det er altså ikke nok med en sølle bordmodel. Har man et større dyrehold, eller arbejder man i dyrehandel eller en zoo, kan man med fordel desinficere alle skåle, inden de havner i foderkøkkenet. Og det siger sig selv, af urene skåle skal kunne holdes separat fra rene skåle og nyt foder. Mange zoologiske haver har deres køkken delt op i uren og ren afdeling, samt område inddelt i en fodertilberedningsdel i sektioner med tilhørende
14
redskaber til behandling af forskellige råvarer som f.eks. kød og frugt/grønt.
Foderskåle og foderpladser skal holdes rene.
Kvalitet er også vigtig, her tænker jeg ikke på om frugten har en mindre skade, er lidt overmoden eller lign. Men om kvaliteten er i orden, ingen mug, ingen gamle foderprodukter. Får man tingene fra supermarkedets overskuds sortering bør man holde nøje øje med, at få anvendt varerne i forhold til holdbarhed, desuden skal de sorteres inden lagring. I zoologiske haver bør de sorterede kasser mærkes med ankomstdato og sidste holdbarhed eller anvendelse. Alt frugt og grønt bør skylles umiddelbart før tilberedning af foderet. Appelsiner og
Foderkøkkerner i zoologiske haver bør være råvareopdelt, og holdes rent. Ølands Djurpark. 15
bananer bør skrælles, hvis de ikke er økologiske (det er klart at der sker en aktiverings nedgradering, når aberne ikke selv får lov at pille frugten). Brug ikke varmt vand til skylning af foderet. Brug af varmt vand medfører at porerne i frugten åbner sig, og uønskede stoffer derved kan trænge ind i frugten. Man kan med fordel veksle imellem nogle få fodermidler, så man får en rentabel foderøkonomi. Eksempelvis kan man på visse dag bruge foderemner som på den pågældende dag er rigelige, med det forbehold, at visse fodermidler som kål, champignoner og lign ikke bør overdoseres. Optøning af foderemner som kød m.v. bør ske under hygiejniske forhold, og udfodring ske mens varerne er friske, datomærkning
og sidst brugsdag bør markeres ved al optøning og håndtering.
Tilberedning og udfodring Håndtering, tilberedning og udfodring er for mange en vigtig del af det at holde dyr eller passe dyr. Omhyggelighed er en dyd, som allerede nævnt er kvalitet og hygiejne vigtig. Men bearbejdning af foderemnerne er tidskrævende og ikke nødvendigvis i dyrenes favør. Lige såvel som at valget af fodermidler, bør udfordringen også være arts relateret. Til mindre arter er det en klar fordel at udskære noget af foderet i mundrette stykker, og placere foderskålene flere steder i anlægget, så alle kan komme til foderet. Men nogle af fodermidlerne kan med fordel
Kapucineraber.
16
gives i større stykker og evt. fastgjorte som en del af berigelsen i anlægget, og hvis de enkelte individer ikke bare kan stikke af med foderet, spiller det ikke alene en bearbejdnings rolle, men styrker også den sociale struktur i gruppen. Til større aber kan denne metode give en del udfordringer på grund af abernes styrke, så der kan foderorgler eller automater være en fordel, eller spredning af dele af foderet i anlægget. De store menneskeaber udfordres bedst ved individuel fodring, suppleret med nærings lave berigelses elementer, som anbringes i foderorgel, berigelses units eller spredes i inde eller ude anlæg.
smide overflødige kilo på populære slankekure. Brik systemet opdeles i need to have og nice to have, forstået på den måde at faste elementer som abepiller, gummi, grene/
Nærings tilpassede foderplaner. Det er naturligvis muligt, endog ganske simpelt, at lave nærings beregninger på foder til de enkelte arter. I zoologiske haver anvender man ofte beregninger baseret på dyrets metabolisme, den såkaldt metaboliske vægt. Hvilket giver en ledetråd i forhold til mængder af fødemidler baseret på disses nærings indhold i forhold til dyret næringsbehov. I zoologiske haver bør dette ligge til grund for foderplanlægningen. Der findes flere elektroniske hjælpemidler til dette. Blandt andet ZooTrition og det nye Foder program Fauna. I dyrehandlere og hos private er det en god ide at lave et nærings brik system (MOJ metoden), ligesom de systemer man igennem generationer har anvendt til at
17
Et simpelt briksystem kan sikre at dyrene kun får det de skal have i det daglige og sikre variation. Grønne brikker er det de skal have hver dag, gule en del af variationen f.eks. insekter, grønsager, røde er det som du kun må få lidt af.
blade har permanente pladser i systemet, afstemt efter ønskede mængde rekommanderet mængde eller ad. Lib. Andre fodermidler veksles ud fra et random system. Skal insekter indgå dagligt findes syv brikker (med forskellige indhold: græshopper, fårekyllinger, kakerlakker etc.). skal æg gives to gange om ugen, findes to brikker til fordeling. Brikker på foder som ikke er hensigtsmæssigt i større mængder, holdes røde og kan kun medtages et vist antal gange. Brikker indeholder tillige oplysninger om forholdsvis mængde.
pelthen tale om fængsels kost – uden udfordringer….. I stedet er det en god ide at sikre sig, at aberne får afmålte portioner om morgenen, så man er sikker på at de æder pillerne. Efterfølgende kan de øvrige foderelementer gives. Foderpiller med fri tilgængelighed er ikke anbefales værdigt da de dels kan blive lidt snuskede af at stå i skålen hele tiden , miste nærings værdi og samtidig er det også svært at holde øje med om aberne rent faktisk æder den ønskede mængde piller. Vejen til kvalitets pillefoder: • Kiezebrink: www.kiezebrink.eu
Foderpiller - fra tilskudsfoder til et • Brogården: www.brogaarden.eu liv på vand og brød. Moderne forskning og viden om primaternes næringsbehov, har gjort tilgængeligheden af færdigt pillefoder til en lang række primater stor, ligesom der anvendes en rækkes andre typer af pelleteret foder til primater f. eks hundefoderpiller og insektæderpiller. I de tidlige dages fodringslære om eksotiske dyrs ernæring, blev der på grundlag af Wackernagel, krumbiegel og andre udviklet foderkager (bløde foderpiller) og foderpiller til en lang række dyr herunder primater. I dag findes de udviklet til flere forskellige arter af primater, tilpasset de enkelte gruppers næringsbehov, ernæringsfysiologi og størrelse osv. Piller er et must i abeholdet, dels sikrer det vigtige næringsstoffer og vitaminer og dels er pillernes hårdhed i en hvis udstrækning med til at dyrene bruger deres tænder og derved undgår tandskader og tandsten. Men leve af piller bør de ikke, der er sim-
• DPS: www.aber.dk
Gummi Gummi udgør en del af fødevalget hos visse arter af aber, blandt andet marmosetter og galagoer, visse arter lemuer (herunder katta) m.fl. Gummien er visse træers størknede eller klæbrige saft. I naturen æder disse arter en række forskellige typer af gummi, i fangenskab er det primært Gummi arabicum fra akacietræer vi anvender som supplement til abernes kost. Det importeres i stor stil til slik og medicin produktion. Gummiet fås i pulver og krystal form og gives flydende i forskellig grad. Hos gummiafhængige arter bør gummi gives dagligt. Dog er det fejlagtigt at tro, at de kan leve af det. Nærings indholdet i gum arabic er ikke højt nok til dette, fiberen fra gummi er heller 18
den hvidørede marmosett æder store mængder gummi i naturen, og har en stor blindtarm til nedbrydelse af cellulosen i gummien.
ikke tilstrækkeligt. Desuden kan gummi gives som berigelses supplement til andre arter. Der findes på det hollandske og tyske marked en gummi fra eukalyptus, som blandt andet anvendes til sugar gliders , dette produkt kan også anvendes til primater. Vejen til gummi: • Kiezebrink: www.kiezebrink.eu • Brogården: www.brogaarden.eu • DPS: www.aber.dk
19
Hundepiller:
Brød
Velegnet tilskud til dækning af behov for animalsk protein hos bavianer, makakker, marekatte, chimpanser og småaber. Der bør vælges et kvalitets produkt som ikke nødvendigvis bør forveksles med diverse typer af speciel foder målrettet til forskellige hunderacer specifikke behov, i forhold til race og aktivitet niveau. Dog har light og tandprodukter været anvendt til aber med stort held, hvor dette har været nødvendigt.
Et traditionelt supplerings foder til primater, blandt andet fordi man ofte i større besætninger som zoologiske haver, får en del overskudsbrød fra supermarkederne. Men brød, især hvidt brød er et NO-Go i abeholdet uanset forarbejdning. Dog med den undtagelse at medicinering eller anden doserings krævende indgift kan skjules i brød. Enkelte zoologiske haver bruger dog mørkt brød med højt fiber indhold, til fiber krævende arter af større aber. Vær i øvrigt
Insektpiller, universalfoder til fugle og insekt blandinger til insektædere. Udmærket tilskuds foder til såvel store såvel som små aber, glimrende supplement (animalsk protein og kitin) til brug af insekter i kosten, men ingen langtids erstatning, da foder bearbejdnings aktiviteten er lav. Vejen til gode insekt foderblandinger: • Kiezebrink • Petfactory
bavianer har ligesom marekatte og makakker kindposer som de kan fylde med foder under fourageringen. poserne renses med småsten.
Brød har ingen plads i foderet til primater, 20
opmærksom på at det meste brød indehol- 5 punkts spirereglerne. der gluten, hvilket enkelte individer ikke • Iblødsætning tåler i større mængder.
Frø og kornblandinger
•
Skylning
Forskellige vilde frø, og frø fra forskellige foderblandinger til fugle, er et udmærket tilskudsfoder til aber. En del arter æder umodent frø i naturen. Frø som foderelement udgør også en glimrende berigelse. Korn i begrænset mængder kan også gå, men korn og kornprodukter har en del ulemper, blandt andet er en del primater gluten intolerante, hvilket giver en række velfærdproblemer. Hvorfor blandt andet hvede og byg bør undgås. Dette kan også være et problem hvor kornprodukter indgår i foderet af anden vej f. eks brød, morgenmads produkter og visse foderpiller. Visse foderpille producenter har igennem åren forsøgt sig med fremstilling af glutenfri primatpiller.
•
Spiring i sigte eller bakke med huller
•
Skylning dagligt
•
Opbevares køligt efter spiring, skyldes inden brug
Spiret frø og korn
Mælkeprodukter Ligesom med brød, har der været en tradition for at fodre med mælkeprodukter til aber. Dels betinget af slægtskabet imellem primater og mennesker og dels baseret på anekdotiske opfattelser af primatsundhed. Umiddelbart spiller mælkeprodukter ingen positiv rolle i forhold til primatfodring. Rent faktisk har alle individer af voksne primater problemer med nedbrydelse af mælkesukker, laktose. Og en hel del små aber er di-
Spiret frø og korn, er en fin kilde til både næringsstoffer og vitaminer. Man kan købe specielle spire blandinger til fugle, som er lette at spire og indeholder en varieret mængde af frø. Det er vigtigt at spire blandingerne er afstemte i forhold til frøenes spiretid, da det fungerer bedst når de spirer nogenlunde ens. Det vigtigste ved spirings processen iblødsætning og skylning samt hygiejne, da frø under iblødsætning og spiring, hurtigt bliver forurenet hvis det ikke Mælkeprodukter bør undgås til aber, også holdes rent. yoghurt til berigelse.... 21
rekte laktose intolerante, hvilket vil sige at f.eks. lemurer som let kan får overdosis jern fodring med mælkeprodukter eller produk- igennem foderet. ter med mælkeindhold (også tørmælk) giver En tradition som er overtaget fra fugleernæfordøjelses problemer og diarré ringen, hvor jernproblemer i foderet en Yoghurt, skyr (surmælksprodukt) og sur- overgang var et stort problem. Man ved mælk kan anvendes i begrænset omfang til også fra større bladædere som f.eks. sort indgift af medicin (ikke alle medikamenter næsehorn at de æder tanninholdige vækmå gives med mælkeprodukter). Den tradi- ster, for at kompensere for et højt jernindtionelle brug af Yoghurt til berigelses bør tag som tilføres fra andre planter som de ligeledes undgås (har pr. tradition været æder. overdrevet anvendt såvel i anlæg som i Men det er vigtigt at gøre sig klart, at ikke kunstige termitboer m. v) alle primater har det problem hvis kosten er Det siger sig selv at isprodukter baseret på mælkeprodukter, spiller en lige så ringe rolle i primatfoderet og bør uanset formål undgås.
Sukker Uanset form et No - Go, med undtagelse af foderemnernes naturlige sukkerindhold, og her skal man som nævnt flere gange i denne artikel, være meget varsom alligevel. Light produkter er ikke løsningen på dette – kunstige sødemidler er lige så sundhedsskadelige for primater som for os.
Te Te har i generationer været anvendt til menneskeaber, dels som en del af kosten men også som plejende element i forbindelse med forkølelse og indgift af medicin. Anvendes en god te er dette ikke et problem. Men brug af sort te (kogte teblade) har vundet indpas i primatfodringen af helt andre årsager, teens høje indhold af tanin (garvesyre), Pasta i tør og kogt form har været anvendt i har virkning på jernoptagelsen i kroppen, primatfoderet i årevis, men det bør undgås. dette er specielt relevant ved fodring af 22
afstemt. Man ved f.eks. at marmosetter undgår vækster med højt tannin indhold i naturen (læs højt tanin indhold) lige som en del primater æder ler, netop for at neutralisere mængden af tanin i fordøjelses systemet. Gorillaer er til gengæld ikke selektive i forhold til tannin. Samme selektive til eller fra valg af vækster med højt tannin indhold, ses hos større bladædere som elg, giraf m.fl. Men hvad så ? Skal jeg putte kogte teblade i mit abefoder? Ja til lemurer. Til øvrige arter kan de gives til de arter som er blad og skud ædende i begrænset omfang.
forbindelse med publikumsfodring. Tørt pasta egner sig ikke til fodring af primater. Kogt pasta kan anvendes i begrænset omfang til chimpanser, bavianer, makakker. Men vær mådeholdende da det meste pasta er tomme kalorier ligesom hvidt brød. Alternativt kan et kvalitets produkt vælges. Desuden indeholder pasta gluten.
Morgenmadsprodukter
Anvendelse af forskellige morgenmadsprodukter til aber har igennem årene været brugt i større eller mindre mængder. Nogle har været anvendt til produktion af foderPasta boller f.eks. mysli eller havregryn, andre Der har været tradition for i zoobranchen som treats eller trænings belønning. Umidfor at anvende tørt pasta til f.eks. bavianer i delbart kan man godt anvende mysli uden
Egern udfylder samme nicher som mindre primater, og har ofte samme fødevalg.
23
frugt og nødder eller havregryn, hvis man laver foderboller til primaterne, men man bør undgå de øvrige produkter, her er det bedre at bruge foderpiller eller anden del af dyrenes almindelige kost. Havrefras har også været anvendt som treat og berigelse, i mindre mængder til større primater kan det være udmærket, men undgå det til småaber. Cornflakes, gulkorn osv er NO GO.
Vælling, Jelly og tamarin kager I mange år har det været almindeligt at give aberne vælling dels for at tilbyde en højprotein kilde og dels for at kunne supplere med D3 vitaminet som disse aber jo som bekendt har et stort behov for.
Der er fortsat en del som anvender vælling, hvilket er udmærket hvis proteinkilden vælges med omhu, idet en del af de produkter som er på markedet har et højt indhold af laktose. Undgår man disse, er vælling en fin start på dagen for silkeaber. Alternativer er imidlertid kommet på markedet, dels Marmosett Jelly fra Mazuri, som fuldt kan erstatte vællingen. Og Tamarin Cake ligeledes fra Mazuri som tilsættes vand og tilbydes aberne som foderkage, en blød abepille. Et argument for at anvende vælling, er for at tilgodese af abernes væske behov, hvilket brug af vælling bidrager til. Tænk på
Dyreunger som dier kan godt nedbryde mælkesukker.
24
Orangutangen er den mest frugtædende af de store menneskeaber.
det hvis du omlægger foderet til silkeaberne. De bør kun have vælling om morgenen og i afmålte portioner så du er sikker på at de drikker vællingen og får de ønskede næringsstoffer fra vællingen. Amerikanske foderfirma ZuPreem har et udmærket dåsefoder i to udgaver til primater, et til vestaber og et til østaber. Begge produkter har on and off været til at få fat på, på det danske marked.
Syltetøj og marmelade er et No Go, glem det helt, der findes ingen grund til at tage det ind i foderplanen – heller ikke til berigelse (brug frugtmos i stedet). Mamite, har et høj B vitamin indhold på grund af produktets ølgær oprindelse, brug i stedet ølgærpulver hvis du laver foderboller til aberne.
Melasse blev tidligere anvendt i foderboller til mange mindre aber såvel som menneskeaber. Melassen kan købes via landbruHonning, melasse, marmite og sylte- get eller i helsekost forretninger, men i dag giver det ikke mening at anvende melasse. tøj Honning er derimod et fint produkt, i beDer findes et hav af anekdotiske årsager til grænsede mængder. Kan anvendes til beriat folk anvender disse fødemidler til aber. gelse og supplement. 25
Enkelte aber æder honning i naturen, men brug det med omtanke, f.eks. kan berigelsen består i opløst honning som sprayes på grene osv. (meget tynd opløsning).
hov er nektar produkter til fugle (en del indeholder også pollen), det er dog vigtigt at vælge et kvalitets produkt. Dette kan anvendes på tre måder: 1. det øvrige foder vendes forsigtigt i nektarpulveret. 2 Iblandet Pollen og nektar produkter. vællingen hvis dette anvendes til silkeaberne. 3. i drikkerør eller falske som tilskud. Til Mange mindre primater æder nektar og en hel del mindre primater herunder galagopollen i naturen, især en del af de mindre er, mindre lemurer, lorrier og små aber. halvaber og silkeaberne. Dette kan tilgodeses ved at supplere kosten med pollen. Pol- Vejen til pollen og nektar len kan købes hos helsekostforretninger DPS: www.aber.dk eller via specialbutikker. Det er muligt at • købe pollen som ikke er fermenteret, eller Dyrehandleren. som tørret fermenteret pulver. Det bedste • bud er det ufermenteret pollen. Et andet Frugter. udmærket tilskud for at tilgodese disse be-
Chimpanser æder mere end 350 forskellige planter og frugter i naturen, desuden består en del af deres kost af kød som andre aber, små antiloper og insekter. 26
Frugter er naturligvis umuligt at undgå i en varieret primatkost til de fleste arter. Men vær varsom med mængden. En del arter skal ikke have ret meget eller slet ikke have frugt. Det er vigtigt at lægge anekdoterne på hylden og planlægge fodringen udfra den enkelte arts behov. Der findes dog en del uforædlede tropiske frugter som har et langt mere naturligt næringsindhold, og mindre sukker end de forædlede frugter Vær nysgerrig og prøv dig frem i forhold til de arter som bør have lidt frugt.
Frugter du bør undgå: Appelsiner og andre citrus frugter (en del småaber og lemurer). Avocado (ja det er en stenfrugt) (mindre primater).
Bær I sæsonen for bær i Danmark, oversvøm- Tørret frugt kan anvendes i begrænset ommes markedet med forskellige former for fang, pas på mængden. bær, og i perioder tillige fra udenlandske importer. Hvilket også betyder at rigelig mængder når de danske foderkøkkener som overskud fra supermarkederne. Ligesom med frugten kan de anvendes i begrænset mængder til de arter hvor det har relevans. Men pas på med overdreven brug og tænk på mængden i forhold til størrelsen på primaten. Og de fleste primater klarer sig fint uden bær overhovedet.
Tørrede bær og frugter
Bær kan sagtens undværes i primatfoderet. Anvendes det så tænk på mængden.
27
Visse af disse tørrede produkter er udmærket til såvel berigelse (kan spredes i anlægget) eller som belønning i trænings situationer. Men tænk på at sukkerindholdet er
stort pr. gram, og tænk på forholdet imellem de primater de anvendes til og produktet En tørret figne til en chimpanse giver næppe problemer, men en hel tørret figne til en silkeabe er uacceptabelt. Man kan opbløde de tørrede frugter i vand , hvilket trækker en del af sukkeret ud, vandet (sukker vand) skal naturligvis bortskaffes efterfølgende, og ikke iblandes foderet, da sukkeret jo ellers havner i kosten alligevel.
Svampe En del af primaterne æder svampe i naturen (mycophagi). Både svampe som vi kender dem fra champignon og kantareller, men også svampe som findes under barken på træerne og under bladene på jorden. 22 arter af primater æder svampe i naturen blandt andet makakker, marekatte, visse lemurer, visse silkeaber, bonoboer og gorillaer.. I fangenskab kan dette tilgodeses ved at give champignon, østershatte, kanterelle En del primater æder svampe i naturen f.eks. en del silkeaber, makakker, lemurer og Portobello svampe, samt andre spiselige og gorillaer. svampe. Tørrede spiselige svampe er også udemærkede som tilskud til de arter som æder svampe i naturen.
Nødder
Svampe som champignon og portobello er udemærket tilskudsfoder til de arter der æder svampe i naturen
Visse arter af primater, æder i perioder, større mængder af nødder i naturen. Dette gælder blandt andet saki og visse populationer af chimpanser. Nødder har i øvrigt en udmærket berigelses effekt, visse arter som orangutang, chimpanse og kapucineraber er i stand til at bearbejde og knække nødderne ved hjælp af sten, eller ved at slå mod et hårdt underlag, andre arter som gibbon og saki knækker dem med tænder28
ne. Men overdriv ikke generelt, nødder er rige på fedt især nødder som pekan og cachew og macadamian. Tænk på størrelses forholdet imellem aben og nødderne i forhold til mængde.
Sneaberne bruger op til 22 % af deres fouragerings tid i naturen på at finde svampe.
For en god ordens skyld skal det nævnes at jordnødden, ikke er en nød, men en bælgfrugt. Jordnødden har, til forskel fra en lang række andre bælgfrugter, ingen foderrelevans hverken som helt produkt eller forarbejdet til ristet peanut produkter eller peanutbutter – uanset form er det uegnet som primatfoder og kan i visse former være direkte skadeligt blandt andet for marmosetter.
Hurtigt optøede frosne grønsager er en nem og god kilde til ekstra varieret grønsagsfoder. 29
Kogte kartofler er et fint foder til de fleste primater.
Fiberholdige grønsager er et must i primatfoderet.
Grønsager Grønsager bør være et af hovedvalgene i foderet til de fleste aber. Som nævnt er der dog enkelte arter som er mere frugt afhængige, men igen, brug grønsager i rigelige mængder. En del grønsager er også fiberholdige og har et lavt næringsindhold. Til silkeaber og andre mindre primater, kan man med fordel anvende grønsagsblandinger som optøs hurtigt, hvilket giver mulighed for større variation i foderet.
Suppleres dette med friske grønsager udgør det et fint supplement (grønsagerne forbliver sprøde hvis de optøs hurtigt). Kogte gulerødder og kogte kartofler er også et fint supplement til de friske grønsager. Som allerede nævnt er visse grønsager også rimeligt sukkerholdige. Grønsager du bør undgå: Rå kartofler (alle aber), løg (silkeaber), tomater (lemurer), kål i store mængder (alle aber).
Urter, ukrudt og frø
Løg bør undgås til mindre primater.
Det er muligt og særdeles gavnligt at anvende forskellige former for ukrudt og urter til primatfoder. Primært de friske planter men også tørrede planter, er gode som supplement foder om vinteren. Det samme gælder frø fra disse planter. Man kan i en lang periode i forår – sommer – efterår indsamle ukrudt og urter enten i egen have eller i skoven og andre steder i naturen. Vær dog 30
opmærksom på forurening og sprøjtemidler. Alternativt kan man bevist dyrke udvalgte urter indendørs, eller i drivhus, en del zoologiske haver gør dette. Forskellige urter med plejende eller medicinske effekter har været anvendt til primater, endog i en form hvor aberne selv kan nippe af visse planter efter behov.
pe), lige som der i zoobranchen er eksperimenteret med selv at tørre eller ensilere disse foderemner. Der findes en række udmærkede bøger om ukrudt og urter som kan anvendes til supplement til dette emne. Urter og lægeplanter kan desuden købes hos Urtegartneriet: www.urtegartneriet.dk
Af gode foderplanter til primater kan nævnes: Mælkebøtte, ramsløg, kodriver, fugle- Grene, skud og blade græs, brændenælde, tidsel, skvalderkål, forskellige græsser. Af urter kan nævnes: Grene, skud og blade er et must for en del Mynte, purløg, timian, basilikum, citronme- af de lidt større primater som er blad og skudædende i naturen. Og tilmed i rigelige lisse. mængder og ikke mindst varieret i forhold Der findes tørrede produkter på markedet til type. Det er ikke nok at fodrer med en (både med dyr og mennesker som målgrup- type browse til f.eks. guarezzaer. Både på
En lang række planter fra naturen og baghaven kan anvendes som foder til primater, her er det vejbred. 31
Adgang til frisk, tørret eller ensileret browse er et must ved hold af visse arter af primater.
grund af ensformighed, nærings indhold men også i forhold til bitterstoffer og toxin. Træer og buske beskytter sig i naturen med overbrowsing ved at producere bitterstoffer og milde toksiner som har til formål at få browserne til kontinuerligt at skifte fouragerings vært. Derfor kan en ensidig daglig fodring med blade og grene give problemer, når vi taler om dyr i den størrelse som vi har med at gøre her. Større browsere har fysiologiske fortrin som sikrer dem at de kan æde større mængder af en specifik browse før de generes af det. Så vælg flere kilder. Forår og sommer er dette ikke noget problem, men hen på efteråret strammer det til, sørg for at have adgang til pil, bambus
og elefantgræs, da det til trods for vinterfoderværdien er et glimrende supplement. Mange typer af browse kan med fordel tørres eller fryses, dog skal indfrysning ske ved lynfrysning da strukturen i browsen eller ødelægges. Der foregår en del eksperimenter og udvikling af metoder i forhold til lagring af browse inden for zoobranchen. Ud over frysning arbejdes der med ensilering og tørring af mange arter af bladbærende træer og buske. Til mindre arter er det naturligvis nemmere at sørge for et varieret udbud af grene, skud 32
og blade. Vær dog opmærksom på, at såvel blade som skud og bark indeholder de omtalte stoffer, og set i forhold til f.eks. en silkeabes størrelse skal der jo væsentligt mindre til.
berigelses element, hvilket både tilgodeser fouragering, jagt og bearbejdning. Der er som nævnt, forskel på behovet for insekter, så hav det i mente når der fodres med insekter. Desuden er det nærmest ynkeligt at forestille sig, at ensidig fodring med melorFor de arter hvor bark udgør en væsentligt me kan opfylde disse primaters behov. foderfaktor, er det væsentligt nemmere at tilgodese f.eks. ved at lagre tørrede grene Brug et varieret sortiment: Melorme, fra f.eks. æbletræer. zophobas larver (kæmpemelorm), fårekyllinger, græshopper, vandrende pinde, fluer, Insekter kakerlakker, voksmøl, voksmøllarver, vand insekter m.fl. Det er muligt at købe tørrede, En stor del af primaterne æder insekter frosne og konserverede insekter (ZooMed som en del af deres kost eller som sporadi- dåse insekter), men såvel en del af nærings ske tilskud. Dels får de på den måde ad- indholdet som fødesøgning, jagt, fangst og gang til animalsk protein, men også stivelse bearbejdnings effekt forsvinder, hvis man (kulhydrat) i form af insekternes kitinlag. anvender dette til erstatning for levende Desuden er brug af insekter et velkendt insekter. Undgå at gut-loade insekterne
insekter er et must til mange primater, men det bør varieres 33
Kød – byttedyr
Hakket eller hele stykker kød er godt animalsk tilskud til primater som har behov for animalsk protein. (ryste insekterne i vitaminpulver), da det vanskeliggør kontrollen over indtaget vitaminer og mineraler hos aberne. Insekterne skal være fra rene kulturer og bør vær fremdrevet på ordentligt, rent og usprøjtet foder. Vejen til insekter.: •
Dyrehandleren
•
www.melorm.dk.
En del primater er ikke udelukkende vegetarer, selv om dette argument tit bliver brugt som forbillede, af mennesker som er vegetarer. Vores nærmeste slægtning chimpanser æder op til 30 % animalsk føde i naturen. Og æder som tidligere nævnt: smådyr , insekter (herunder termitter) og større dyr som små antiloper og mindre aber. Derfor indgår kød i en del foderplaner til primater, det kan være hele mus, museunger, rotter og rotte unger, oksekød, hestekød eller lign. Kødet kan gives råt såvel som hakket kød eller udskåret, der kan også gives hele mindre byttedyr. Husk at undgå mus og rotter som er opdrættet på fattigmands rottefoder, sopiller (da disse foderpiller er beregnet til drægtige og lakterende søer tilsat næringskilder, som ikke er egnet til primatfoder (forudsat at de æder maveindholdet naturligvis)). Hele stykker af koskind, heste skind er også udmærket hvis der ikke er for markant fedt kant på det.
Hvirveldyr kan anvendes til kødædende primater. Men dyrene skal naturligvis være aflivede inden brug. desuden bør man afholde sig fra gnavere som er opdrættet på fattigmandfoder - svinefoder.
34
Fjerkræ og andre fugle samt æg En del zoologiske haver anvender kogte kyllingefilet til især chimpanserne, det er magert kød og let at håndtere. Kylling kan også anvendes til silkeaber , men altid kogt og udskåret i tern. Daggamle kyllinger kan for så vidt godt anvendes til visse arter men anbefales normalt kun i begrænsede mængder, pas i øvrigt på hygiejnen ved optøning. Zebrafinker, kanariefugle o. lign. er udmærket tilskudsfoder til småaber, men dyrene skal naturligvis være humant aflivet inden de anvendes til foder. Det samme gælder duer og vagtler til lidt større prima-
ter. Æg er et yndet fodermiddel til en lang række primater, dels rå vagtel æg til småaber (kan købes i delikatesse forretninger blandt andet hos firmaet Kalu i Kødbyen), eller almindelige hønseæg. Æggene fodres kogte til aberne. Kan evt. gives en til to gange om ugen som ekstra protein tilskud til mindre primater. Enkelte zoologiske haver blander de kogte hele æg inkl. skaller med universalfoder (insektfoder) som anvendes som et ugentligt protein tilskudsfoder til småaber.
Skaldyr En del makakker æder i naturen skaldyr f.eks. krabber og krebs som de samler i salt -eller ferskvands mangroven, det samme gælder muslinger osv. Til disse arter kan supplement af disse været ikke alene nærings relevant, men også et udmærket berigelses indslag. Vær opmærksom på de sædvanlige sundhedsmæssige forbehold med håndtering, opbevaring og fodring med skaldyr. Krabber og krebs kan købes frisk fangede eller levende hos blandt andet fiskehandlere, desuden findes der jo mange frosne produkter.
Fisk I naturen har man talrige observationer på at visse primater fisker og æder fisk, ved fiskeri forstås jager fisk. Levende fisk har Mange primater æder andre dyr i naturen, her er det en bavian i Kenya som er ved at været anvendt til berigelse af silkeaber, æde en ung Thomson gazelle, som den selv dødningehoved aber, makakker og chimhar nedlagt. panser. Et frisk indput til berigelsen, men 35
Fisk spiller med nogle få undtagelser ingen rolle i primatfodringen, men det kan være en glimrende berigelse. Her det chimpanser i Københavns Zoo Billede Jytte Jarlhelt ikke nogen umiddelbar anbefaledes værdi at der ofte sniger sig uhensigtsmæssige foderemner og mængder ind i dyreholdet. I nærings kilde. gamle dage havde man i visse zoologiske Berigelse – foderberigelse. haver et såkaldt aktivitets rum, hvor menneske aber hver dag på skift kunne blive I moderne berigelse af dyrenes miljø, har aktiveret, selvfølgelig med et højt pædagofoderberigelse vundet et stort indpas. Selv- gisk indhold i forhold til publikum. I dag ved følgelig set i forhold til, at en del dyrearter vi jo at dette ikke er tilstrækkeligt. Berigelbruger meget af deres vågne tid på fourage- se, herunder foderberigelse bør være en del ring. Derfor er der udviklet et hav af effekter af det daglige management, som måden til forlængelse af foder søgning og bearbejd- foderet tilberedes og præsenteres på. Og nings tid til mange dyregrupper. Primater er ikke mindst de muligheder dette giver for naturligvis ingen undtagelse og kreativite- naturlig fouragering, social adfærd og bearten er stor, både i forhold til anvendelse af bejdning af foderet. færdig producerede hjælpemidler og hjemmegjorde hjælpemidler og metoder. Proble- Desuden bør det foder som indgår i berigelmet med berigelse i foder sammenhæng er sen, være en del af det daglige foder, og i 36
mængder som tilgodeser dyrenes behov. Berigelse er i høj grad management og husbandry, som let implementeres i den daglige pasning - ikke bare en event. Og så er det vigtigt at nævne, at udmattelse og frustration hos de implicerede dyrearter, ikke nødvendigvis er et udtryk for at berigelsesformen virker og da slet ikke dyrevelfærd. Selvom sidst nævnte kan stimulere udformning af kognitiv adfærd.
Træning – belønning. Træning er især i zoologiske haver et vigtigt værktøj i det daglige mannagement af en del dyregrupper. Desuden indgår træningen
også i formidlings sessions. Og de senere år har træningen også vundet interesse i det private dyrehold. Hvad har dette så med foder at gøre ? Jo til træning anvendes belønning, som kan være friskt eller tørrede frugt, treats, nødder, kød eller frugtsaft. Valget af disse emner skal naturligvis virke motiverende, derfor ender der af og til fodermidler som ikke indgår i det daglige foder, og det er her man skal tænke sig lidt om. Vælg belønnings emner ud fra dyrenes, i dette tilfælde primaternes daglige foder. Det samme gælder mængden af anvendt foder. Tag det ud af dyrenes daglige foderplan.
Ved foder berigelse bør man tænke på kun at anvende foder som bør indgå i den enkelte arts kost, samt tage berigelses foderet ud af den daglige ration 37
Dværgsilkeabens føde i naturen udgør 80 % gummi og saft, 15 % insekter og resten andre fødeemner som f.eks. frugt.
En del aber æder frø og planterester fra andre dyrs afføring i naturen. her er det en bavian som piller frø fra elefant afføring i Botswana.
38
Næseaber, langurer og colobus aber har en speciel opdeling af deres mave sådan at de kan nedbryde cellulosen fra den store mængde blade de æder i naturen. I fangenskab skal de have store mængder browse.
Lort i naturen svinger også i konsistens, det kan i perioder være fast og andre perioder næsten vand afhængig af fødekilden. her er det en gorillalort fra Uganda.
39
Grønsager er lang bedre vegetabilsk foder til primater end frugt. I mange tilfælde indeholder grønsager mere fiber og mindre sukker.
Vejen til mere viden Eksotiske pattedyr – pasning og pleje Michael O. Jørgensen, Forlaget Atelier 2003 Egern Michael O. Jørgensen, Forlaget Atelier 2006 Fodring af eksotiske dyr i fangenskab Erik Eriksen, DSR forlag Gefangene tiere rigtig füttern – Ingo Krumbiegel - BLV Buchverlag GmbH & Co. (November 1982) Medlemsblade fra Dansk Primat Sammenslutning— Foreningen for Exotiske Pattedyr
Data om nærings indhold i fodermidler: Oversigt over nærings indhold i almindelige fødevarer www.kalorietabel.dk Fødevarestyrelsen og DTUs data base for nærings indhold i fødevarer http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_search.asp
Viden formidling DPS – Dansk Primat Sammenslutning—Foreningen for Exotiske Pattedyr– www.aber.dk Bio/Zoo Information. Kurser i hold af blandt andet primater og andre eksotiske dyr, foredrag og undervisning om emnet, samt konsulenttjeneste for virksomheder, herunder zoologiske haver i forhold til fodring og pasning af eksotiske dyr og hobbydyr. . www.biozooinformation.eu
40