Mod Mørket by Morten Kristensen

Mod mĂ¸rket

Aalborg Universitet 2010 Arkitektur & Design Titel: Mod Mørket Tema: Program og koncept Undertema: Funktionel-, strukturel - og Æstetik transparens Projektperiode: 2. september - 21. december 2010 Projektgruppe: ARK-gruppe 10, 5. semester Sidetal: 116 Oplag: 11 Hovedvejleder: Tenna Doktor Olsen Bivejledere:

Rasmus Lund Jensen Nathalie Balfroid

Anna Bruun Clausen

Hans Ramsgaard Møller

Lisa Blenstrup Nielsen

Mads Harder Danielsen

Mark Aron Thomsen

Morten Brændstrup Kristensen

Synopsis Dette projekt har temaet program og koncept, hvilket retter fokus mod processen op mod designfasen og arbejdet med at styre sin proces med program og udarbejdning af koncept for designet. Designopgaven er at tegne en tilbygning til Kunsten i Aalborg, og en vigtig del af programmet er fremtidsscenariet. Konceptet tager udgangspunkt i bevĂŚgelsen ned i jorden og op igen, og der drages inspiration fra minen og de stemningsfulde referencer den giver. Projektets tekniske aspekter omhandler ventilation, lysindfald og konstruktion.

Forord

Læsevejledning

Denne rapport er udarbejdet af gruppe 10, 5. semester Arkitektur og Design 2010, og tager udgangspunkt i fagområdet; Arkitektur. Temaet for projektet er “Program og Koncept”, hvor den sammenhængende projektenhed har til formål, at give den studerende færdigheder inden for programmering og konceptudvikling af et designprojekt. I studieordningen opfordres der til at benytte et “rullende program”, dvs. at programmet løbende redigeres og opdateres. Projektet er delt op i tre faser: Programmering, konceptudvikling og konceptdetaljering. Faserne har til formål at inddele forløbet i overskuelige faser, som hver afsluttes med en opsamling og dokumentation af de opnåede ideer og resultater. De to førstnævnte i form af en skriftlig aflevering og dertilhørende statusseminar. Projektet indeholder derfor en programaflevering med efterfølgende statusseminar, en essensaflevering med efterfølgende statusseminar, og endelig aflevering af projektet som helhed med efterfølgende eksamen. Undertemaet for projektet er funktionel-, strukturel- og æstetisk transparens, hvilket vil sige at disse behov skal tilgodeses igennem designprocessen. Der rettes en tak til museums inspektør Aase Bak, for medvirken til et interview, der har bidraget til en analyse af museer i fremtiden.

Rapporten er inddelt i tre hovedemner. Program, hvor projektets retningslinjer fastsættes, og der registreres og analyseres på den kontekst KUNSTEN befinder sig i. Konceptudvikling, hvor der findes frem til konceptet for udvidelsen. Designproces, hvor der beskrives hvordan der er fundet frem til et foreslag for en udvidelse, samt detaljeringen og præsentation heraf. For at vise progressionen fra første program til endeligt program er det første program fra aflevering vedlagt i et appendiks sammen med essensafleveringen. Appendikset indeholder også et interview med museumsinspektør Aase Bak, samt en detaljeringsgrad af beregninger i forhold til tekniske overvejelser og planer for det eksisterende museum. Der er i rapporten benyttet Harvard-metoden til angivelse af kilder. Henvisninger til illustrationer, billeder og appendiks sker løbende i teksten, hvor der henvises til illustrationslisten til sidst i rapporten.

Indholdsfortegnelse

Indledning Indhold og fremgangsmåde

9 10

Program Museum of Modern Art Aalborg Fremtidsscenarie Historie Bindinger Alvar Aalto Rumanalyse Videreførelse Indhold Fokuspunkter Afgrænsninger Problemformulering

15 16 20 21 22 24 32 33 33 33 35

Konceptudvikling Afsæt for koncept Minereference Placering Koncept Formkoncept Samlet forløb

38 39 39 40 42 44

Konceptdetaljering Udvikling af rum Kernen Ydre formkoncept Konstruktion og bærelinier Ramper Gangforløb Indgang Udstillingsrum 1 Udstillingsrum 2 Udstillingsrum 3 Udstillingsrum 4 Bibliotek Teknikrum Transport af kunst Forbindelse til Kunsten Ventilation Brandsikring Ydre form Samlet plan Snit

Konklusion Perspektivering Procesevaluering Kildeliste Illustrationsliste

Appendiks 48 50 51 51 52 52 53 54 56 60 64 66 69 69 70 71 71 72 73 74

Plan af kunsten Ventilation Brandsikring Konstruktion Bjælker Vægge Dæk Programaflevering 20-10-10 Essensaflevering 17-11-10 Interview: Aase Bak

82 83 84 88 89 90 91 106 112

75 76 77 78 79

Indledning Kunsten - Museum of modern art i Aalborg ønsker en udvidelse, idet de har funktionelle mangler i den eksisterende museumsbygning. Ønskerne til en tilbygning indeholder blandt andet et stort råt udstillingsrum, der kan mørklægges. Alvar Aaltos eksisterende museumsbygning og området omkring den er fredet, hvilket indebærer en række designmæssige udfordringer. Løsningen af opgaven vil starte med et program, der udpeger den designmæssige retning for projektet.

Indhold og fremgangsmetode i program Dette afsnit beskriver metoder og teoretikere samt motivation for undersøgelser der udføres i programmet.

Hvad

Hvilket afsnit i program

Hvordan

Hvem

Hvorfor

Metoder

Hvilke teoretikere

Formålet med undersøgelsen

Museum of Modern Art Aalborg

Empirisk analyse ud fra kort Fænomenologiske registreringer i området

KUNSTENs fysiske kontekst registreres i form af omkringliggende funktioner for at opnå bedre forståelse for området.

Fremtidsscenarie

Hermeneutisk teksttolkning samt kvalitativt interview

Steinar Kvale

Fastlæggelse af museets rolle i fremtiden og fastlæggelse af målgruppe for udvidelsen

Historie

Hermeneutisk teksttolkning

Litteratur

Opnå forståelse af historisk kontekst for KUnsTEN

Bindinger

Hermeneutisk teksttolkning Kvalitativt interview

Kommunalrammeplan Kulturarvstyrelsen Projektoplæg fra Kunsten Steinar Kvale

Fastlæggelse af hvilke bindinger der skal tages højde for ved en udvidelsen af KUNSTEN

Alvar Aalto

Hermeneutisk teksttolkning

Fastlæggelse af Alvar Aaltos arbejdsmetoder og arkitektoniske virkemidler

Rumanalyse

De fem analyseaspekter

Lise Bek

Forståelse af KUNSTEN

Formanalyse

Modsætningsanalyse

Thomas Arvid Jæger

Praktiske og funktionsmæssige

2. analysepunkt

Lise Bek

Scenografiske

De 5

Lise Bek

Ikonografiske

De 5

Lise Bek

Visuelt og oplevelsesmæssige

Serial Vision

Gordon Cullen

Program

PROGRAM 13

Aalborg tårnet

Urbans kælder

Kong Christians Allé

Skulpturtrappe Amfiteater

Skulpturhaven

KUNSTEN

Museum of Modern Art Aalborg Kunsten - Museum of Modern Art Aalborg, ligger tæt ved Aalborg centrum, på kanten til bydelen Hasseris. Vores program indeholder analyser af museet og dets kontekst, såvel fysisk som historisk og samfundsmæssig i form af et fremtidsscenarie som giver et perspektiv for hvad et museum skal kunne i dag og i fremtiden. Programmet afsluttes med et opridsning af projektets retningslinjer samt problemformulering og vision.

Fremtidsscenarie Museet har over de seneste årtier ændret sig til en bygning med stor vægt på forbrugeren, og kunsten er i høj grad nået ud til folket. Denne folkeliggørelse af museet har ændret fordelingen af funktioner og rum. Werner Oechlin skriver at overproduktionen af kunst i dag gør, at alle er blevet samlere, og det netop er dette der bevirker at der bygges museer verden over i en hastighed man ikke tidligere har set. Men museet som nutidens katedral og forgangsbygning for arkitekturens udvikling betyder, at det mere kommer til at fungere som en skal for opbevaring af endnu en kunstsamling, som er opstået pga. overproduktionen. Museet står altså overfor nye udfordringer i forhold til at det ikke længere kun er kunsten som giver brugeren sin oplevelse men også arkitekturen. Som ved Centre Pompidou i Paris er museet ikke længere bare et museum, men tiltrækker også publikum, og formidler kunsten, ved at indeholde bibliotek, vidensrum mm. Museet formidler altså kunsten gennem flere medier end blot selve udstillingen.

Vores tilgang For at kunne beskrive fremtiden for Kunsten tages udgangspunkt i tre forskellige tilgange til museers udvikling: Kunstteoretikeren (Carsten Thau, Professor på Institut for Bygningskultur på Kunstakademiets Arkitektskole), kunstneren Olafur Eliasson, (uddannet ved det Kgl. Danske Kunstakademi 1989-95) og museumsrepræsentant (Aase Bak, museumsinspektør for Kunsten). De synspunkter der bliver fremført vil blive diskuteret og danne et afsæt for det

illustrerede fremtidsscenarie. Det er ønsket at ramme de behov, der ligger indenfor museers udvikling og dermed undgå, at tilbygningen til Kunsten om 15 år ikke løser de opgaver, som en tilbygning skal supplere den oprindelige bygning med.

Museet og samfundet Thau fremhæver en tendens i de seneste årtier der peger på at museer har fået nye roller der ikke længere tager udgangspunkt i en prestigefuld kulturel repræsentation. Museer spiller i dag en økonomisk og strategisk rolle i kultur- og kunstpolitikken, hvor en kompleks vifte af krav om højere tilskuertal, synlighed, refortolkning af museumsoplevelsen, driftsmæssige forhold, rammer for installationer og film, franchising m.m. sætter nye krav til museerne (Thau 2004: 350). Denne rolle har medført en markant stigning i byggeriet af museer siden midtfirserne og museumsbesøget er blevet en del af et livsstilsmodul hvor museets æstetiske fornyelsesevne er blevet koblet til markedsstrategier (Thau 2004: 354). Eliasson lægger sig i forlængelse af dette og kalder museet som vi kender det i dag for en institutionsmaskine, da det deltager i kunstværkernes formidling til publikum gennem reklame, publikationer, museets medarbejdere osv. (Eliasson 2004: 21). Bak kobler denne udvikling til de strømninger der er i samtiden, da museer for moderne kunst griber an til netop disse strømninger. Og museerne kommer dermed selv ind i en sfære af hurtigt skiftende strømninger hvor man bliver

nødt til at tage til sig, at også kunstnere arbejder inden for moderne felter, informationsteknologien og kører i et andet tempo end tidligere (interview). Museet synes dermed at være gået fra at en passiv dannende rolle til at være en aktiv medspiller på kunstscenen. Denne nye rolle peger mod at museet bliver nødt til at tilbyde mere både i funktioner, arkitektur og i kunsten og skal favne både oplevelse, fornøjelse samt et stort spænd af genrer og medier. Dermed fremstår det ikke ønskværdigt at sigte på en bestemt målgruppe eller genre for museet i fremtiden. Omskifteligheden fordrer derimod fleksible og frie rum, så museet kan møde de stærkt skiftende krav til udstillinger i dag og dermed have mulighed for at udstille den variation af kunst, der skal til for tiltrække et bredt udsnit af befolkningen (Kunstens årsberetning 2009: 6). Kunsten sættes i fokus frem for specialiseringen i nye funktioner, der løser opgaver netop nu.

Museet og arkitekturen Museumsarkitekturen i dag afspejler de samme udfordringer – Thau påpeger de modstridende krav i at museumsarkitekturen på én gang skal skabe et moderne æstetisk flagskib men ikke må virke tidsbundet til bygningstidspunktet om et årti (Thau 2004: 351). Han mener, at det intense fokus på optisk stimulerende arkitektur bringer de nye museer i fare for at blive gøglebilleder - optiske vidundere uden eksistentielle rum, forbindelse med naturen eller indlejring i en bestemt kulturkreds (http://www.dr.dk). Bak mener ligeledes, at der

er en større og større tendens til, at der skal være en vigtig signalværdi i arkitekturen. Museer skal signalere, at det er et særligt sted, hvor man kan få nogle særlige oplevelser og få udfyldt behov, som man ikke får udfyldt i sin dagligdag – behov som man kunne beskrive som åndelige oplevelser (Interview). Arkitekturen er blevet en del af oplevelsen ved at gå på museum og når man sammenholder Thau og Baks betragtninger om ”det eksistentielle rum” kan man fremhæve problemstillingen, hvis søgen efter et spektakulært ydre udtryk skæmmer eller helt fjerner de indre rums kvalitet. Eliasson påpeger, at det indre udstillingsrum er en essentiel del af en udstilling, og at man skal undgå en subjektivisering (beskueren som subjekt) og objektivisering (kunsten som objekt), men snarere opnå en interaktion mellem deltager og værk. Deltageren skal have lov til at blive opmærksom på sin egen position, både i forhold til kunsten, men også i rummet, for at blive opmærksom på arkitekturen. Eliasson har talrige gange udfordret arkitekturen ved at gøre den besøgende opmærksom på sin tilstedeværelse og sine sanser og derigennem ændre opfattelsen af arkitekturen (Eliasson 2004: 60). Bak fremhæver ligeledes fleksibilitet som en vigtig faktor for udstillingsrum (interview). Rummene skal kunne rumme vidt forskellige udstillinger. Denne betragtning om samspillet mellem bruger, kunst og arkitektur understreger at museumsarkitekturen ligeledes har bevæget sig mod en ny rolle, hvor arkitekturen er en del af promoveringen, og det indre indgår som en større medspiller for kunsten end tidligere.

Signalværdien og flagskibsstatus er allerede sikret i Kunstens klare arkitektoniske identitet i form af Aaltos signatur. Når der skal tegnes en udvidelse og ikke et helt nyt museum, kan der derfor med fordel tages udgangspunkt i samspillet med kunsten og sigtes mod en arkitektur, der ikke forskubber forholdet mellem indre og ydre, så den ene nedprioriteres. En øget signalværdi skal ikke nødvendigvis være knyttet til det ydre af en udvidelse, men kan ligeledes være i det indre og formidles vha. informationsteknologien frem for fysisk formidling. Endvidere er arkitekturen blevet en del af oplevelsen ved at gå på museum, og kunsten og arkitekturen spiller i højere grad sammen. Bygningen er ikke længere en hvid skal, men bør tilstræbe at skabe en helhedsoplevelse.

Museet og kunsten Thau mener at den rolle som museet er på vej i mod med skiftende installationer, krydsende betydninger og transit vil gøre kunsten mere flygtig og give anledning til at publikum vil være mindre bevidst om egen dannelse og mindre tolerant over for kedsomhed (Thau 2004: 356). Museer står derfor over for udfordringer i formidlingen af kunsten, og Thau påpeger videre, at publikum ikke i samme grad kommer til de permanente udstillinger som til særudstillinger, der gennem lancering, reklame og medier har fået karakter af events. Dette trods de permanente udstillinger og særudstillinger er af de samme kunstnere (Thau 2004: 356). Bak fremhæver, at det hele det tyvende århundrede og også i dag har været avantgarden inden for kunsten, der har sat sit præg. Når den moderne kunsthistorie

fortælles, fortælles historien om de brud, der har været – der hvor man har gjort op med fortiden og tænkt noget nyt. De brud, der sker i kunsten lige nu handler især om ophævelse af værkbegrebet. Der arbejdes i særlig grad med stedsspecifikke installationer, som er interaktive og dermed kræver publikums medvirken (interview). Eliasson efterlyser netop denne udvikling, da han mener, at museer i dag er gået i en forkert retning og bør have en mere fænomenologisk tilgang til deres besøgende (Eliasson 2004: 25). Udvikling mod stigende skiftende udstillinger, inddragelsen af de besøgende samt uvisheden om hvilke brud, der kommer de næste tyve år, gør, at museets forhold til kunsten i fremtiden kan tage udgangspunkt i at give kunstneren størst frihed i udstillingsrummet. Bevægelsen mod det skiftende og dynamiske fordrer ligeledes stor omskiftelighed, og da nye kunstformer som installationskunst ofte er lavet til rummet vender man sig i visse tilfælde helt bort fra den historiske omvendte tilgang hvor rummet var lavet efter billedkunsten. Hvis tendensen vender og det statiske vinder frem igen vil rum med stor frihed og fleksibilitet nemmere kunne honorere disse krav, end de statiske udstillingsrum i dag kan honorere kravene fra skiftende udstillingsgenrer.

Videreførelse Da Aaltos museum er et ikon i sig selv, er målet ikke at lave et nyt landmark til Aalborg, og derfor kan vi sætte kunsten, og formidlingen af kunsten i fokus, således at det bliver en faktor, der faciliterer udformningen af rumligheder. Arkitekturen skal formidle kunsten uden at overdøve den. I arbejdet med multifunktionelle udstillingsrum, pålægges kunstneren og museet ikke begrænsninger af rum designet til en bestemt kunstform. Derved muliggøres det, at tilbygningen kan akkommodere hyppigt skiftende særudstillinger. Når museet ses som en del af samfundet, og som et center for udbredelse af viden om kunst, vil fokus naturligt rettes mod de nye funktioner museer fået. Her er det specielt biblioteket som en katalysator for viden, der skal komme til sin ret og blive en central og integreret del af institutionen.

Museet er ikke økonomisk afhængigt af om besøgstallene stiger med en ny tilbygning (interview + Kunstens årsberetning: 45),og derfor er dette ikke grundlag for at definere en bestemt målgruppe for projektet. Frem for at arbejde med en arkitektur der retter sig mod en bestemt brugergruppe findes det mere interessant at behandle kunsten (værkerne) som den egentlige målgruppe. Ved dette kan arkitekturen rettes mod, at skulle formidle kunsten, for på den måde at lade kunsten være tiltrækningskraften for de underrepræsenterede brugergrupper. Dette har den fordel at hvis fordelingen af brugergrupper skifter i fremtiden og det bliver nødvendigt at fokusere på tiltrækningen af andre målgrupper, er det ikke arkitekturen som skal ændres, men rummenes indhold kunsten.

10 Urbans kælder

Historie KUNSTEN er tegnet af de finske arkitekter Elissa og Alvar Aalto, med Jean-Jacques Baruël som sparringspartner i 1958 i forbindelse med en konkurrence. Bygningen blev dog først opført i årene 1963-1972 på grund af manglende finansiering. Museet viste sig dog, at have mangler både i funktion og plads, og fik derfor en tilbygning indeholdende bibliotek og værksted. Museet er i dag fredet som en del af den danske arkitekturkanon. (www.dac.dk 2006) (Bak 1999: 7-32). KUNSTENs typografiske omgivelser adskiller sig fra de fleste andre bymuseers idet museet omgives af stejle skovbeklædte skråninger, der giver en ensartet grøn baggrund næsten uforstyrret af byens øvrige bygninger. Den særlige typografi er menneskeskabt og stammer fra 1800-tallet hvor bakken fungerede som grusgrav (Iversen 2003: 42). Siden da har den nedlagte grusgrav haft flere funktioner. I 1860 udarbejdede ejeren af Urbans bryggeri, Henrik Stampe Valeur et forslag til opførelsen af et nyt bryggeri i den gamle grusgrav. På grund af hans død i 1880 nåede planerne ikke at blive gennemført, men der blev bygget to underjordiske gange/kældre ind i skrænten mod nord. Formålet med gangen var at skabe mørke kolde rum til lagring af øl. Disse gange er senere blevet kendt som Urbans kælder og ligger stadig i den nordlige skrænt et stykke fra KUNSTEN (www. aalborgkommune.dk)

Før det nuværende museum blev anlagt, lå der i 1933 udstillingsbygningen Nordjyske Udstilling. Som en del af udstillingen blev der anlagt et udkigstårn på toppen af skovbakken. Udkigstårnet, det nuværende Aalborgtårn, skulle fungere som vartegn for Nordjyske Udstilling, og blev forbundet med udstillingen via en rulletrappe, som var Danmarks første. Tårnet skulle som udstillingen have været midlertidig, men blev efter udstillingen købt af Det Broderlige Skydeselskab og fungerer nu som en af Aalborgs turistattraktion (www.aalborgtaarnet.dk 2010). (Funkis: 44, 49,55).

11 Nordjysk udstilling

Bindinger Der er fra kommunens side et klart mål med det moderne kunstmuseum Kunsten. Området skal fremstå som en del af de markante byarkitektoniske oplevelser langs Kong Christians Allé, og derudover være visuelt integreret som en del af Skovbakkeforbindelsen. Derfor skal den markante beplantning hertil også bevares, og Kunsten skal i form, skala og materialer tilpasses resten af Kong Christians Allé. På disse grundlag har Aalborg kommune opsat nogle konkrete krav til bebyggelsen:

Museets ønsker Ud over kravene fra kommuneplanen, har museets også nogle ønsker til en evt. tilbygning. Museet har allerede naturligt belyste rum, og ønsker derfor et eller flere rum med mulighed for mørklægning. Derudover ønsker museet også et stort “råt” rum med mulighed for underopdeling, multifunktionelle rum og flader, samt et rum der er større end 20 x 20 meter.

Værdifuldt Kultur og Miljø Beplantning bevares Etager på max 2 m Højde på max 12m Fredning af bygning overholdes Bygningen er blevet betegnet som en del af den danske kulturarv, og er derfor blevet fredet, hvilket betyder at alle ændringer skal godkendes af Kulturarvstyrelsen. Fredningen omfatter ikke tilbygningen med bibliotek.

Alvar Aalto Ved design af en tilbygning er det væsentligt at gøre sig bevidst om hvorvidt der ønskes at skabe med- eller modspil til den eksisterende bygning. Derfor undersøges Alvar Aalto(1898-1976) og hans tilgang til arkitektur for derigennem at opnå en generel forståelse af stedet og de tanker, der ligger bag KUNSTEN. Herefter laves der en analyse af KUNSTEN, for at opnå en dybere forståelse af den specifikke bygnings sammenhæng og virkemidler. Alvar Aalto repræsenterer i sin arkitektur den nordiske modernisme, hvor sparsom ornamentering, præcis kontur og profil, og klar adskillelse af land og bygning er nogle af kendetegnene. Han skaber flerlagsarkitektur hvor funktionalisme og psykologiske oplevelsesmæssige aspekter spiller sammen med kontekstens fysiske og kulturelle aspekter. (Reed 1998: 22,31) Med sin synteseprægede arkitektur har Alvar Aalto en typisk nordisk tilgang til arkitektur. Den nordiske arkitektur beskrives blandt andet ved kulturel og politisk bevidsthed, og der arbejdes ikke kun med bygningens ydre som en æstetisk kulisse, men med en arkitektonisk helhed, hvor de forskellige aspekter spiller sammen (Lund 2008: 18). Helhedsarkitektur som Aaltos, hvor der tages højde for de karaktertræk af området og miljøet som fås gennem oplevelsen af stedet, beskrives også ved genius loci – stedets ånd. (Norberg-Schulz 1980: 5-8). Aalto har gennem hele sin karriere haft en stor fascination af naturen og det situative byggeri. Han skaber dialog mellem bygningerne og deres omgivelser, dette ses blandt andet ved KUNSTEN, hvor bygningen med sin ziguratform skaber

modspil til den stejle omgivende skrænt. Et af de meget brugte virkemidler i relationen til den fysiske kontekst er amfiteatret. Teatrene benyttes både som bygningsudformning og som elementer til fremhævelse af naturen. I museumssammenhæng understreger amfiteatre derudover museers position som en del af en fortsat historisk proces (Reed 1998: 55-57). Det ydre rum er ifølge Aalto ligeværdigt med det indre og bygningens yderste mur er den, der omgiver have eller gård, og derfor skabes der større kontrast til en vej end til en have eller gård (Reed 1998: 52, 56). For Aalto er oplevelsen og atmosfæren en vigtig del af bygningen, og han søger at skabe sekvenser af indtryk. Dette kommer især til udtryk i primære opholdsområder og indgangspartier. For at opnå disse indtryk arbejder han primært med materialer, lys og form. Han bruger blandt andet at overraske brugerens oplevelsesforventning med en uventet ændring i materiale eller form. Der tages stort hensyn til lys, både naturligt og kunstigt og han arbejder ofte med diffust lys. KUNSTEN i Aalborg er et eksempel på en bygning designet efter diffust lys, hvor brugen og indtaget af diffust lys dominerer bygningens udtryk. (Reed 1998: 31,97) Modsætninger præger ligeledes Aaltos byggeri. Fremfor konceptuel renhed søger han at forene modsætninger såsom natur/kultur, historie/modernitet, samfund/individ,

standardisering/variation, universel/regional, intellektuel/ følelsesmæssigt, og det rationelle/intuitive. Modsætningerne afspejles også i materialebrugen hvor naturmaterialer eksempelvis sættes op mod immateriel hvidhed. Aalto benytter sig ofte af naturmaterialer som træ, mursten og senere også marmorbeklædning, og udnytter ofte sammensætningen af forskellige teksturer som virkemiddel (Reed 1998: 21,30).

“It is the task of the architect to make the people see the special character of the place and its properties” Christian Norberg Schultz om Alvar Aaltos arbejde (Reed 1998: 64)

Rumanalyse Til analysen af KUNSTEN anvendes Lise Beks Rumanalyse, der tager udgangspunkt i fem rumskabende faktorer: Det formmĂŚssige aspekt, det praktisk-/funktionsmĂŚssige aspekt, det scenografiske aspekt, det ikonografiske aspekt og det oplevelsesmĂŚssige aspekt. Der henvises til appendiks for planer over kunsten.

16, 17

Det formmæssige aspekt Kunstens formudtryk er præget af mange modsætninger. Kontraster mellem masse og struktur viser sig tydeligt i den ydre form hvor den lukkede hvide marmormasse for neden møder de mørke lette træstrukturer for oven (ill. 15). Symmetri og asymmetri viser sig i ovenlyspartierne på taget, hvor den ene del er flad og symmetrisk mens den anden del er høj og asymmetrisk (ill. 16). Bygningens kantede udtryk skaber ligeledes kontrast til den organiske bakke (ill. 16).

Materialer bruges ofte til at markere forskel i funktion. Det sker for eksempel i materialekontraster, som det ses i ovenlyssalen, hvor tæpperne markerer et skift fra det marmorbeklædte gangareal og indbyder til ophold (ill. 19). Det bruges også i mere diskret forstand hvor ensfarvede materialers forskellige teksturer markerer forskel på de enkelte elementer (ill. 18).

Formen understreger flere steder en dominerende retning. Dette ses især i gangen til sidelyssalene, hvor de vertikale elementer i form af søjlerne, fremhæver perspektivet mens dominerende horisontale bånd bryder de vertikale og udpeger retningen (ill. 18). I ovenlyssalene udpeges den primære retning ligeledes af gennemgående horisontale elementer i form af overnlysparabolerne og overligger ved søjler, der overskygger rummets andre retninger (ill. 19). I Hall’en ledes ikke i en klar retning men mod flere åbninger (ill. 17). Fra højre mod venstre placeres åbningerne serielt, længere og længere tilbage i rummet, så der skabes overblik. De forskudte åbninger skaber samtidig en række underinddelinger af rummet. Ved sidelyssalene (ill. 18) ledes den besøgende mindre åbenlyst, men nærmere ved antydningen af de rum, der ligger bag. Rummene afskærmes af det horisontale bånd og af asymmetrisk placerede skillevægge, der ikke fylder hele åbningen.

20 Det nuværende bibliotek

Det praktisk-funktionsmæssige aspekt I KUNSTEN er der en klar opdeling af funktioner. Alle funktioner tilknyttet den besøgendes kontakt med kunst er placeret på øverste niveau, og andre funktioner er placeret i underetagen. På overetagen findes udstillinger, hall, billetsalg og butik. De funktioner, der findes i underetagen, er auditorier, mødelokaler, garderobe og café. Dette er Aaltos originale layout af bygningens funktioner, som passer overens med museumsfunktionen: At formidle kunst til den besøgende som det primære. Der er efterfølgende bygget til i underetagen. Denne tilbygning indeholder værksted og et bibliotek. Bibliotekets funktion knytter sig direkte til formidlingen af kunst ved at indeholde en samling af kunstbøger, som ikke kan findes andre steder i byen. Dette betyder, at en primærfunktion er blevet placeret ulogisk i forbindelse med sekundærfunktionerne, hvilket bryder med den gennemskuelighed, der ellers er i museet.

Primære funktioner på øverste niveau Sekundære funktioner nederste niveau

Tilbygningen med bibliotek er en primær funktion men placeret i forbindelsen med sekundære funktioner

Snit af centralsalen

Det scenografiske-sociale aspekt Aaltos hvide marmor og opbygningen som ziggurat sætter brugeren i en underdanig rolle. Der er brugt dyre materialer i beklædning og detaljering, hvilket gør brugeren opmærksom på at dette er en bygning indeholdende dyre genstande, både i kulturelle, sociale og økonomisk henseende. Aalto har indlagt elementer i bearbejdelsen af landskabet som skulpturtrappen og amfiteatret, som er repræsentative elementer (Bek: punkt 3), som kendes fra store monumentale installationer, og forbindes med antikken, som sætter brugeren i en storslået kontekst. Indgangspartiet er bredt og dørene er tunge, de signalerer at brugeren må indordne sig efter arkitekturen, og tyngden relaterer også til de tunge materialer i beklædningen.

Aalto formidler overgangene mellem disse rumligheder ved hjælp af materialeovergange og ændring i lysindfaldet. I ovenlysrummene er der tæpper på gulvene, hvilket gør det mere behageligt for brugeren at stå stille, og kunsten præsenteres derfor mere i en human skala, hvorimod Centralsalen uden tæpper virker hårdere og brugeren må blive mere underlegen i forhold til salen. Brugeren får et mere distanceret forhold til kunsten i centralsalen, end i ovenlyssalen.

I Kunsten er alle rumelementer proportioneret forskelligt, både mht. volumen, lys, akustik m.m., ligesom hvert rumelement har hver sin funktion. Dette bevirker at brugeren opfatter hvert rum forskelligt og dermed kæder denne opfattelse til en funktion. For eksempel virker Centralsalen monumental overfor brugeren, og det kan være svært at præsentere kunst i lille format her, hvor sidelyssalene er mindre, og disse derimod ikke egner sig til kunst i stor skala (Aase Bak: Arkitekturens dag).

21 Altes Museum

Det ikonografisk-betydningsmæssige aspekt Museer har gennem tiden besiddet en meget høj ikonografisk værdi, som ofte afspejlede samtidens samfundsmæssige og kulturelle holdninger. Et bygningsværk, som fanger tidsånden inden for arkitektur og teknologi. Dette er ikke meget anderledes ved kunsten, som besidder mange af de samme træk. Kunsten besidder en symbolværdi for Aalborg og fremviser samtidigt den nordiske arkitekturtradition. Den funktionalistiske stil overlader dog ikke meget til symbolværdien, da formen følger funktionen og den ellers tidligere benyttede ornamentering ved museer, ikke er til stede. Dog bryder Aalto med funktionalismen ved ikke kun at bruge præfabrikerede elementer og derved udnytte materialernes signalværdi. Det hvide marmor beretter om, at det er et bygningsværk man vil vise frem, og at det er betydningsfuldt. Placeringen midt i den gamle grusgrav med den omkringliggende natur gør, at kunsten kommer til at fremstå som et ikon, der rejser sig fra sine vilde omgivelser – en effekt der ville være gået tabt ved en anderledes placering.

22, 23

24, 25

Det visuelt-oplevelsesmæssige aspekt Serialvision: Ydre forløb Udendørsregistrering: Når man nærmer sig Kunsten kan man gå højre om indgangen, og Skulpturhaven kommer til syne(ill. 22 og 23). Før man bevæger sig ned i haven, føler man sig mellem og uden for to veldefinerede rum, da man står mellem Kunstens ydermur og Skulpturhavens omkransende mur. Når man bevæger sig ned af trappen mod haven, er man på vej ind i et rum. Her kan begrebet change of levels inddrages: Bevægelse mod et niveau under det, man kommer fra, gør, at det lavere rum forbindes med intimitet, underlegenhed, afskærmning og klaustrofobi som ekstrem. Modsat kan man føle sig opstemt/beruset, i kontrol, overlegen, udsat og svimmel over niveau (Cullen 1971: 38). Rummets fysiske størrelse modarbejder følelsen af klaustrofobi. Man føler sig til en vis grad underlegen grundet en kombination af rummet og skulpturernes fysiske størrelse, skrænten og højden af muren mod Kong Christians Allé. De to sidstnævnte bidrager til en følelse af enclosure (afskærmning). Denne følelse understøttes af polariteten mellem de gåendes skala samt hastighed og tilsvarende for køretøjer. Uden for et rum med enclosure er der larm og høj hastighed, mens der i det afskærmede område er stilhed og menneskelig skala (Cullen 1971: 25). Når man bevæger sig fra Kong Christians Allé til Skulpturhaven, går man fra trafikeret vej med høj hastighed til et statisk rum afskærmet fra konteksten både visuelt og audielt. Udendørs, afskærmede områder er et af de stærkeste rum til at skabe en følelse af at være i et statisk defineret rum, som ikke

ændres ved bevægelse i rummet (Cullen 1971: 29, 47).   Cullen opererer med begrebet here and there, hvilket betyder, at der ikke kan eksisterer noget here uden, at der nødvendigvis må være noget, der differentierer sig fra dette - og det vil så være there. Derfor er en vigtig del af et afskærmet rum således forbindelse til det, der ligger uden for rummet (Cullen 1971: 10, 33). Forbindelsen til konteksten opnås trods afskærmningen ved at træerne i den østlige ende går i et med skræntens træer, og rummet fremstår mere åbent i denne ende. Ellers fremstår Skulpturhaven som et klart defineret rum afgrænset af skrænten og muren, der omgiver haven.

26, 27

Når man forsætter på flisebelægningen langs museets mur (ill. 24), anes det, at haven fortsættes om hjørnet, men det kan ikke ses. Cullen bruger betegnelsen anticipation om dette. Der spilles på det ukendte there - nysgerrigheden vækkes, når man kan se, at man kommer til noget nyt, men ikke kan se, hvad der kommer (Cullen 1971: 49). Man ledes mod bygningshjørnet for at se hvad, der kommer på den anden side, og er på vej ud af det store rum Skulpturhaven udgør. Den korte afstand fra muren ved skrænten til bygningshjørnet definerer en overgang mellem to rum, og når man fortsætter om hjørnet, mødes man af to mindre rum, der kommer i serie efter hinanden: Det græske teater og Skulpturtrappen står som modspil til museet i hvert af de to rum (ill. 25). Rummene bærer de samme karakteristika som Skulpturhaven, men deres langt mindre størrelse skaber en højere grad af intimitet, hvilket virker passende som stemning for teateropførelse. De to rum er igen adskilt af en indsnævring, så det klart markeres, hvornår man er på vej ud af teaterrummet og på vej ind i rummet skulpturtrappens rum.

Serialvision: Indre forløb Indgangen til kunsten og området umiddelbart indenfor er enkeltetagehøjde. Indgangen fremstår ydmyg og lav når man bevæger sig mod den og har set museet arbejde sig op i højden med skrænterne som baggrund. Det er ikke tydeligt hvilken vej, man skal følge rundt i museet, når man har passeret indgangspartiet. Når man bevæger sig øst om de centrale sale (den store centralsal og skulptursal) åbnes op for et kig mod et af ovenlysgallerierne, og der opstår følelsen af closure i det lave gangforløb - der skabes pause i forløbet, men der anes stadig progression til forskel fra enclosure’s statiske rum (Cullen 1971: 47) (ill. 26). Idet man når ovenlysgallerierne, fortsættes gangforløbet efter et 90 graders knæk videre rundt om de centrale sale, mens man ledes ud i det første ovenlysgalleri (ill. 26). Dette er præget af parabolerne som skaber en fortsættelse af lofthøjden fra indgangen ud i galleriernes midte (ill. 26). Der åbnes derimod op i højden ved rummenes kant, hvor lyset fra vinduerne ledes ned på kunstværkerne, og denne del af rummet fremstår dermed som den vigtigste. Der er ingen vinduer i væggene, og rummene fremstår statiske; ved at have skabt rummene ud fra et regulært, ortogonalt gridmønster opnås samme enclosure-virkning som i Skulpturhaven: Man er omgivet af stærkt definerede grænser, der er ingen udkig fra det statiske rum og eneste forbindelse til omverdenen er lyset, der kommer ned ovenfra. Forholdet til there er skåret ned til minimum i ovenlysgallerierne, da det eneste der ses gennem ovenlysvinduerne er sporadiske

glimt af trætoppe og Aalborgtårnet. Når man bevæger sig mod næste ovenlysrum, åbnes der i gangforløbet omkring de centrale sale op i højden (ill. 26). Gangforløbet bevæger sig på grænsen af ovenlysgallerierne og sidelyssalene, og der åbnes primært kun op mod een side, mens man bevæger sig på grænsen af rummene. Når de centrale sale er åbne er der een indgang hertil fra gangen mellem udstillingsrum og de centrale sale. Lysindtaget i gangforløbet er baseret på øget loftshøjde og samme konkave form som parabolerne i ovenlysgallerierne. Bevægelsen ud i de næste to ovenlysgallerier er som ved det første galleri præget af at rummene fremstår lysere, og den indsnævring, der sker i højden fra overgangen fra gangen, modvirkes af parabolernes åbning i højden i rummenes kant. Disse ting bidrager til følelsen af at bevæge sig ind i særskilte afgrænsede rum fra gangforløbet. Dette bliver endnu tydeligere ved sidelyssalene, som på samme måde som ovenlyssalene knytter sig til gangforløbet på een enkelt side(ill. 29). Rummene er smallere og mindre dybe men til gengæld højere. Der er udkig direkte ind i skrænten, men der er ofte rullet for med rullegardiner og dermed ingen forbindelse til there. Gangforløbet rundt om de centrale sale drejer 90 grader ved hvert hjørne på grund af de centrale sales rektangularitet. Gangforløbet benytter dermed anticipation, og dette bidrager til synliggørelsen af, at flowet tager udgang omkring i bevægelsen omkring de centrale sale.

Videreførelse I arbejdet med udvidelsen til kunsten videreføres fokus på materialer, lys, Genius Loci samt fremtidens udstillingsrum. Disse emner uddybes under fokuspunkter. Derudover kan differentieringen af primære og sekundære funktioner fortsættes i udvidelsen, så primære forløb ikke forstyrres og betjenende rum placeres, så de betjener primære funktioner bedst mulig. Biblioteket flyttes fra sin nuværende placering til udvidelsen for dermed at genoprette delingen af primære og sekundære funktioner. Aaltos differentiering af rum (skala, lys, udstillingsmuligheder osv.) kan ligeledes arbejdes ind i udvidelsen, så udvidelsens rum indeholder en differentiering fra de eksisterende udstillingsrum men også en indbyrdes differentiering. Differentieringen fra Aaltos rum kan ligeledes indeholde en bevidsthed om flowet mellem udvidelsens udstillingsrum. Aaltos arbejde med forholdet mellem rummet og det, der ligger uden for (here and there), og brugen af disse til at styrke rumlighederne kan videreføres i udvidelsen. Ligeledes kan videreførelsen af opstigning og nedstigning (change of levels) samt måden man møder rumligheder på (anticipation) begge inddrages som stemningsskabende elementer. Aaltos brug af modsætninger og retningsskabende virkemidler ønskes ligeledes videreført til blandt andet at fremhæve funktionsskift. Udvidelsen af kunsten sigter på at føje en højere grad af multifunktionalitet til de eksisterende faciliteter ved

at indeholde rå basisrum af høj arkitektonisk kvaliet. Multifunktionaliteten opnås dermed igennem arbejdet med grundlæggende værdier for rumligheder kombineret med enkle fleksible løsninger. Det fleksible bliver midlet og ikke målet i sig selv. Ved på denne måde at fokusere på tidløse kvaliteter søges et bedre afsæt for at de skabte rumligheder også i fremtiden kan danne rammerne for de i dag ukendte udfordringer for udstillinger. Udvidelsen ønskes at være sin egen bygning uden at være en direkte forlængelse af de eksisterende lokaler, da udvidelse skal tilbyde udstillingsmuligheder for museet som ikke eksisterer i dag. Selvom udvidelsen dermed delvist kommer til at tage afsæt i arbejdet med kontraster til kunsten holdes fokus på samspillet frem for modspillet med kunsten, og i den forbindelse søges udvidelse at skabe et minimalvt brud på fredningen af kunsten.

Indhold Oplevelser Museets rolle i fremtiden

Akustik

Indeklima

Konstruktion

Materialer

Genius Loci

Funktionalitet

Lys

Fokuspunkter Det overordnede mål for dette projekt er at skabe en helhedsoplevelse af kunsten og arkitekturen, som tager afsæt i rumlige forløb. Fokus ligger på differentieringen af de enkelte udstilllingsrum, og udnyttelse af denne forskellighed af udstillingsrum til at skabe varierede overgange mellem bevidst styrede oplevelser i serier af rum. For at opnå førnævnte helhedsoplevelse i udvidelsen, er der opstillet en række fokuspunkter for projektet.

Materialer Materialebruget i udvidelsen skal appellere til de besøgenes sanser så de fysiske, visuelle og auditive dele af materialerne alle spiller ind i den besøgendes møde med bygningen. Dette betyder, at overfladeteksturer, farver, akustik m.m. sammen vil skabe en helhedsoplevelse, hvor bevidstheden om det enkelte materiales kvaliteter udnyttes i sammensætningen med andre materialer. Fokuseringen på materialer indebærer også en væsentlig sammenholdning med udvidelsen konstruktive principper, hvor der søges en integreret designløsning, som bidrager til det overordnede mål om arkitektonisk kvalitet.

Lys I arbejdet med lys er målet at skabe både funktionelle og oplevelsesmæssige holdbare løsninger, der sikrer, at de allerede eksisterende primært diffuse lysindtag i Kunsten suppleres med lysforhold, der ikke er til stede i Kunsten i dag. Målet er dermed at tilføje nye udstillingsmuligheder frem for at udvide de eksisterende forhold. Et fokuspunkt

for arbejdet med lys vil være overgange fra lys til mørke. I arbejdet med dette rettes opmærksomheden på forholdet mellem Kunsten og udvidelsen, udstillingsrummene i udvidelsen samt det enkelte udstillingsrums inddeling og komposition.

Genius Loci Med inspiration i Aaltos brug af situativ arkitektur søges samarbejde mellem udvidelsen og konteksten. Dette gælder både den fysiske, historiske og samfundsmæssige kontekst.

Fremtiden Udvidelsen sigter på at løse udstillingsmæssige udfordringer som Kunsten ikke har de optimale faciliteter til at løse i dag. Dermed vil det være ønskeligt at udvidelsen forholder sig til formidlingen af kunst, museets rolle i samfundet og brugergruppe.

Afgrænsning

I projektet arbejdes der i den tekniske del med principielle løsninger og overslagsberegninger fremfor detaljeberegninger. Økonomi og bæredygtighed tages ikke i betragtning.

Problemformulering Hvordan designes situativt en udvidelse til KUNSTEN som igennem kontraster, funktionelt supplerer det eksisterende museum, uden at rette sig mod en bestemt kunstform?

KONCEPTUDVIKLING 37

Afsæt for koncept Parallelt med udarbejdningen af program blev der idégenereret gennem skitseringer rettet fra bred idégenerering mod med præciseret bearbejdelse af fokuspunkter. I denne proces blev 3 konceptparametre udarbejdet: - Styret forløb - Bevægelse i flere niveauer - Iscenesættelse af Kunsten

De første 2 tager begge afsæt i arbejdet med at tilføje Kunsten nye faciliteter ud fra arbejdet med kontraster. I mens den sidste parameter tager afsæt i ønsket om samarbejdet med Kunsten.

Ved at fokusere på de parametre, der gennem analyser og skitseringer opstilles, søges fælles afsæt for konceptet. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i arbejdet med kontraster for at give Kunsten nye udstillingsfaciliteter:

Kunsten

Udvidelsen

Gallerier med dagslys

Mørkere rum med kunstigt lys

Gallerier samlet på et plan

Bevægelse mellem forskellige niveauer

Frit flow ud i gallerier ud fra flow om central kerne Modspil mellem bygning og natur

Overgang fra lys til mørke Bevægelse enten op eller ned i niveau

Styret forløb med klar differentiering mellem gangforløb og adskilte rum i serie

Klar overgang og adskillelse mellem Kunstens og udvidelsens gallerier

Direkte integration og samspil mellem bygning og natur

Sammensmeltning af natur og udvidelsen for ikke at sløre eksisterende kontrast

FYSISK OG HISTORISK KONTEKST Der er tidligere blevet gravet ind i naturen omkring Kunsten, da området qua den tidligere funktion som grusgrav har været en del af Aalborgs industrielle profil. Kunsten er omgivet af skråninger som man enten må bevæge sig opad eller ind i ved en udvidelse uden for Kunstens område. Urbans lange kælderforløb til øllagring ligger i den nordligere skråning ved Skovdalen.

Et forløb der som Urbans kælder graver sig ind i skråningerne mod lagrede værdier

SAMMENSTYRTNINGSFARE GANGBROER SMÅ GANGE/RUM GANSTIER KLAUSTROFOBI DRYP VAND MANGLENDE ORIENTERING NIVEAUFORSKELLE LABYRINTH DESCENT/ASCENT UKENDTE FORLØB GEMTE SKATTE LARM OG STILHED EUFORI RYTME EKKO KOLDT KLIPPE RÅT MINIMALT MENNESKET OG NATUREN EFFEKTIVISERET SKAKTER MENNESKESKABT LYSSTRÅLER MØRKE OP IGEN TIL LYSET MASKINER INDUSTRIELT LYGTER STORSKALA MODERNE/GAMMEL MINE

MINEN

I disse brainstorm blev der knyttet værdier, associationer og referencer til oplevelser, overraskelse, renselse, taktilitet, træ, kulde/varme, akustik, grusgrav, kalkmine. Og endeligt minen.

Samtidig med præcisering i skitseringen blev idégenereringen åbnet op via en række brainstorm ud fra vores program med udgangspunkt i det primære fokuspunkt oplevelser.

Hvorfor minereference? At arbejde med en minereference giver mulighed for at inkorporere fokuspunkter og konceptparametre under samme koncept: Minen er domineret af mørke og muliggør dermed arbejdet med mørke frem for lys; bevægelsen i flere niveauer opnås i bevægelsen ned i minens underjordiske

gange og rum; det styrede flow relaterer sig til bevægelsen i minens underjordiske tunneller hvor der kun er en vej fremad; minen graver sig ind i naturen og fremmer integrationen mellem natur og bygning frem for kontrasten; minen relaterer sig til den historiske kontekst for udvidelsen placering.

Placering Det er muligt at placere udvidelsen på en række forskellige steder omkring Kunsten, men minereferencen giver mulighed for at vælge en placering for udvidelsen ud fra hvad der passer bedst til konceptet: Udnytter eksisterende udgang i kælderetagen Begrænset brud på fredning Naturlig forlængelse af museet, uden at bryde ind i nuværende udstillingsforløb Synlig fra sidelyssalene Aktiverer have og amfiteater Iscenesætter Kunsten ved bevægelsen tilbage fra udvidelsen

Bygningskroppene ligger spredt som efterladte brudstykker delvist gemt af skråningens utæmmede bevoksning. Som fragmenter fra en fortid der med grusgravens industri er blevet opslugt, efterladt og glemt. For foden af træernes vildskab øjnes indgangen – det sorte hul, der vidner om menneskeskabt indtrængen på naturens område. En indtrængen mod naturens skatte gemt i det mørke dyb. Bevægelsen ind i under skræntens tunge, metertykke jordlag er kun mulig i denne smalle enkle tunnel. Tiltrækningen mod det skjulte kæmper om overtaget med frygten for at miste kontrollen, og usikkerheden ved bevæge sig ind under skråningen mærkes. Forventning, spænding og øget opmærksomhed. Bevægelsen fra lyset ned i det ukendte mørke intensiveres af de kropslige faresignaler fremkaldt af gangens hældning, tranghed og råhed. Den latente frygt for sammenstyrtning anes. Tilliden til det menneskeskabte på naturens område prøves mens bevægelsen fortsætter dybere ned i stilhed hvor den fulde opmærksomhed rettes mod hvad der kommer. Vejen mod det indre – mod minens værdier – er rå, kold og uophørlig, kompromisløs nedadgående. Påmindelsen om

den sårbare position langt under niveau er til stede i form af lyssprækker og flygtige kig minens skakter tillader op til overfladen. Lyset føles uendelig langt væk. Endelig nås det inderste. Kernen. Åbningen fra gangenes tranghed ud i hovedbruddets større skala frigiver følelsen af tryghed og tilfredshed. Målet er nået. Skatkammeret. Årsagen til minens eksistens afsløres i det store underjordiske rum hvor farver, varme og elementernes former samles i unik rumlighed. Herfra bevægelsen op mod lyset. I opstigningen blænder udgangens klare lys efter det altomsluttende mørkes dominans. Dragelsen mod lyset forstærkes af bevidstheden om længden af opholdet i skyggerne. I mørket. Euforien ekkoer i lettelsen ved at bevæge sig op i lyset. Atter på velkendt sikker grund. Ved overfladen opleves konteksten anderledes – klarheden over skræntens skjulte værdier ændrer den grønne vildskab. Man er blevet en del af den gemte hemmelighed.

KONCEPT REJSEN NED I JORDEN OG OP IGEN 41 31

Formkoncept Ned og op princip I arbejdet med et styret forløb ændrer udvidelsen sig fra ét stort udstillingsrum til et forløb af mindre rumligheder i serie. Disse udstillingsrum bindes sammen af en række gangforløb. Målet er at alle udstillingsrum og gange i forløbet styrker hinanden og fortæller hver sin del af en samlet historie. Opdelingen af udstillingsrum gør det muligt at arbejde med en klar differentiering af rummenes udformning, virkemidler,

samlet udvidelse

indlagt styret forløb

opdelingen i serie af rum

sænkning af rum

forløb går ned mod lavestliggende rum og op igen

stemninger og materialer samt overgangene mellem rum og måden at møde rum. I forløbet rettes fokus mod at alle udstillingsrum og gange styrker det samlede koncept og den fortælling den samlede bygning præsenterer: Rejsen ned i jorden og op igen. For at styrke denne denne fortælling tilføjes den fysiske bevægelse ned og op i niveau til udvidelsen. Udstillingsrummene sænkes så serien af rum kommer til at gå mod et lavestliggende rum og op i niveau igen.

Et rum som central kerne Fortællingen om bevægelsen mod et lavestliggende rum styrkes ved at der skabes et hieraki mellem rummene således at man går fra en bevægelse mellem en serie rum til en bevægelse mod et centralt rum. Dette rum bliver bliver det største af udstillingsrummene - symbolet på forløbets kerne. Resten af rummene samles omkring denne

kerne således at der opnås en samlet bygningskrop samt konstruktionsmæssige og energimæssige fordele. Det funktionelle og praktiske aspekt af bygningen styrkes ved at personaleadgang, teknikrum til ventilation og elevatorkerne places i forbindelse med kernen, så de ligger centralt med kort og let tilgang til alle rum i udvidelsen.

forløb uden hieraki mellem rum

forløb rettes mod et centralt rum

forløbet mod centralt rum samles om kerne

Samlet forløb

Indgang Udvidelsens mørke lille indgang står som et hul i skræntens side overfor kælderudgangen i Kunsten. Man skal udenfor for at komme ind i tilbygningen.

Udgang

Fra bibliotektet ledes man ud på teatertrappen og Kunsten iscenesættes. 38

Udstillingsrum 4 / vand+retning

I miner og drypstenshuler kan der opstå underjordiske søer med helt stillestående vand. I rum 4 mødes man af et vandspejl som genspejler arkitekturen og kunsten.

Rum 5 / bibliotek

Rejsen ned under jorden afsluttes ved at man i biblioteket atter træder op i lyset. Bibiloteket er præget af lyse matrialer og indtag af dagslys. 37

Gang 5 44

Denne gang er stejl og angiver slutningen på forløbet. Dette understreges ved at der er lys for enden af tunnellen

Gang 4

Opstigningen fra dybet begynder

Gang 1 Dette er en lang gang som skråner nedad Man går fra lyset og ned i mørket

Gang 2

Bevægelsen forsættes nedad i en lang gang. Man bevæger sig mod dybet

Udstillingsrum 1 / tyngende Her er man under jorden. Rummet fremstår tyngende og mørkt for at fremme denne følelse. Består af rå materialer.

Udstillingsrum 2 / højt+koldt

I dette rum skabes en følelse af at være langt under overfladen ved, at rummet er vertikalt orienteret og åbent i toppen. Lys strømmer ned fra oven langt over gulvet i udstillingsrum som er udendørs. Rummet består af kolde materialer.

Gang 3

Den sidste nedgang inden det inderste nås

Udstillingsrum 3 / kernen+varm

Kernen i bygningen er det største udstillingsrum. Her er man nået til det indre og i modsætning til de foregående rum er der her en varme i rummet. 45 35

Konceptdetaljering 47

Udvikling af rum For at skabe stemninger og oplevelser i hvert rum i forhold til rejsen ned i jorden og op igen, benyttes arkitektoniske virkemidler. Til grund for dette har vi foretaget undersøgelser i papmodeller, som har givet os overslag på dimensioner på flere af rummene. På disse sider vises de overordnede virkemidler for hvert rum, og kollager for hvilke stemninger vi gerne vil opnå; her er der tænkt både i størrelser, materialer og hvilken type udstilling der kan være i rummet.

Udstillingsrum 1 Udstillingsrum 1 skal som tidligere nævnt virke tyngende for at forstærke følelsen af at have bevæget sig ned under jorden. Rummet har en lav rumhøjde, for på denne måde at opnå en tyngende effekt. Den tyngende effekt underbygges af et tungt, råt, gennemgående materiale, som fx. beton. Ønsket fra kunsten om et mørkt rum uden dagslys kan benyttes til videoprojektioner o.lign.

Udstillingsrum 2 I udstillingsrum 2 bliver det nedadgående forløb yderligere understreget ved at lave et højt, smalt, vertikalt rum, der åbner op i en skakt ud til naturen. Der er i dette rum skabt et udendørsrum, som kan indeholde en anden skala kunst, end det skulpturhaven kan. For at underbygge den nedadgående følelse benyttes der rå gennemgående materialer.

Udstillingsrum 3 Det nedadgående forløb ender ud i det store centrale rum, der også fungerer som kernen af tilbygningen. Rummet skal give den besøgende en følelse af storhed, og derfor have mulighed for at indeholde en større skala kunstværker. Ved at kunne mørklægge rummet, gives der mulighed for anderledes udstillinger. For at underbygge at være kommet til kernen benyttes varme materialer.

Udstillingsrum 4 Forløbets opstigning fra den centrale kerne går op til udstillingsrum 4. Der er valgt at have et rum med vand, da der ligger en stærk reference til underjordiske søer. Vandet giver også alternative udstillingsmuligheder end det kunsten har idag. Materialerne er lyse.

Bibliotek Biblioteket flyttes over i tilbygningen og ligger som enden af forløbet. Rummet er åbent, lyst og har store vinduesåbninger.

Kernen De fem rummeligheder fordeles omkring det største rum, kernen, som er det midterste rum i forløbet. Det er denne kerne som formidler at nedstigningen ændres til opstigning. Udstillingsrum 1 kan med sin lave loftshøjde og plane loft placeres under et andet rum. Der imod skal det høje udstillingsrum 2 placeres længst ind i skrænten for ikke at rage op som et tårn i forhold til de andre bygningsmasser. Da udstillingsrum 3 er det største rum giver det konstruktivt mest mening at placere det længst ud mod havemuren for at minimere jordtrykket som stiger jo længere man bevæger sig ind i skrænten. Udstillingsrum 4 skal ikke placeres oven på andre rum da det indeholder vand hvilket ville kræve stor bæreevne af underliggende rum ved stabling af rum, og vand i forbindelse med konstruktionen kan nemt give komplikationer. Biblioteket skal placeres med størstedelen af facaderne over jorden for at muliggøre tilstrækkeligt dagslysindtag. Teknikrum og elevator skal placeres centralt, da ventilationen helst skal have så korte kanaler som muligt, og elevatoren skal kunne komme til alle rum. Teknikrummet har ikke nogen særlig formgivning, men vil følge de andre rums udformning, og kan derfor også placere over eller under andre rum.

Resultatet bliver at udstillingsrum 3 placeres mod havemuren med udstillingsrum 4 bag sig i et højere niveau for at få mindre tryk fra jorden på dette. Udstillingsrum 2 og elevatoren placeres sammen da de begge er udpræget vertikale og danner sammen en vertikal kerne i bygningen. Udstillingsrum 1, teknikrummet og biblioteket placeres over på hinanden med biblioteket øverst. Disse rum placeres op ad den vertikale kerne og udstillingsrum 3.

Ydre formkoncept

Når der i udvidelsen tages afsæt i fortællingen om et sammenhængende sanseligt indre forløb i bygningen vil tilgangen til formgivningen nødvendigvis være præget af en tilgang hvor der designes inde fra og ud. Dette betyder ikke at udvidelsens ydre kan opstå som et passivt resultat af det indre forløb, da det ydre på samme måde som alle udstillingsrum skal understøtte den samlede fortælling. Da indgangen til udvidelsen placeres adskilt fysisk fra KUNSTENs nuværende lokaler vil udvidelsens ydre være det første i serien af indtryk de besøgende får gennem forløbet i udvidelsen.

Det indre forløbs brug af virkemidlet med bevægelsen ned mod et ukendt mål under jorden føres videre i det ydre, så bygningens ydre transparens og aflæsningen af bygningen sløres. Dette gøres ved at dele af bygningen dækkes af jord og kun fragmenter af bygningen er synlig. Indgangen til bygningen placeres alene - adskilt fra de synlige bygningsdele så følelsen af at bevæge sig ind under skræntens jord understreges fra starten af forløbet. Ved at benytte skræntens jord som en del af det ydre udtryk for bygningen søges integrationen med naturen. I udformningen af rummene overvejes hvilke dimensioner der giver det ønskede udtryk med udspring i forholdet mellem bygningsvolumener over jorden.

Konstruktion og bærelinjer Der er i projektet blevet benyttet flere konceptuelle konstruktive overvejelser, som har haft indflydelse på det endelige design.

Bygningens opbygningen omkring en kerne giver flere støttevægge til den centrale store udstillingsrum, som derved nemmere kan optage tryk i alle retninger fra skrænten.

Bærelinjerne i bygningen er så vidt muligt ført ned igennem den samme væg, for at have bredden i en bærende væg samlet, og derved få nogle større, stabile linjer i bygningen.

Flere detaljer omkring overslagsberegninger på væg-, dækog bjælketykkelser findes i appendiks.

Elevatoren og udstillingsrum 2, der fungerer som stabiliserende kerner, er placeret sammen, for at skabe en samlet konstruktiv kerne, hvor bl.a. ventilation ubesværet kan føres op igennem hele bygningen. Det nederste og største rum er placeret så tæt på haven som muligt, for at mindske jordtrykket fra skrænten, og derved opnå mindre vægbredder. Dertil er det største rum, med det største loftspænd, holdt tæt på jordoverfladen, for at mindske jordtrykket på loftet.

130 cm 60 cm

1200 cm 130 cm

Ramper som middel

Gangforløb

For at give brugeren følelsen af at gå ned i dybet benyttes ramper som gangforløb, da dette underbygger følelsen bedre end trapper. Desuden kan der med ramper, med et fald på 1/20 (j.f. Bygningsreglementet), skabes længere forløb hvilket er nødvendigt for at følelsen af at bevæge sig ind i skrænten forekommer, uden at bygningen kommer for langt ned i jorden. Som en forlængelse af dette ses det som en fordel at trapper undgåes i hele bygningen, da dette gør den handikapvenlig, selvom man bevæger sig i mange planer. Der vil til sidst i forløbet være en trappe, som skal formidle den store, lange opstigning mod lyset. Denne må derfor nødvendigvis placeret tæt ved en elevator for at opnå handicapvenlighed.

Da lange gange benyttes som virkemiddel, og disse udnyttes til at lave ramper, der er lange nok til at give en tilstrækkeligt højdeforskel fra rum til rum, vurderes det hvornår en gang er henholdsvis for kort eller for lang til at effekten opnås uden at forløbet bliver monotont. 25 meter fastsættes til at være det maximale en gang må være før den overgår til at blive ensformig fra at være en optakt til det næste udstillingsrum. Er gangen mindre end 10 meter giver den mere udtryk af at være en passage end værende en bevægelse ned eller op mod en ny oplevelse.

25 m

Indgang Indgangen til udvidelsen er udformet efter at skabe følelsen af at gå ned i jorden. Derfor er der et fald på gangen. Indgangen er gjort så lille som mulig for at underbygge følelsen af at bevæge sig ind under skrænten. For at skabe denne følelse er indgangen lang i forhold til højde og bredde, og den får et knæk udformet således at man ikke kan se til bunden af den.

Dette bevirker at gangen fremstår som et ‘sort hul’ når den ses udefra. Desuden snævres gangen ind for at skabe falsk perspektiv, og for at underbygge den trykkende følelse der spilles på i udstillingsrum 1.

Belægning Da den besøgende gæst skal udenfor for at komme over til udvidelsen lægges der brosten i gangbaner fra døren ved trappen i Kunsten, til indgangen i udvidelsen og til udgangen. Der er brugt brosten andre stedet i haven, og dette videreføres for ikke at bryde med havens indretning.

For at angive en primær retning i belægningen er passagen fra udgangen gjort smallere og den får et knæk. De tre trappetrin som nu går ortogonalt på Kunsten drejes så de nu også angiver en skelnen i gangstier. For at indrette de nye gangstier på en hensigtsmæssig måde er alle vinkler videreført fra de eksisterende linjer i Aaltos geometriske komposition for haven.

Udstillingsrum 1 Her understreges følelsen af at befinde sig under jorden. Rummet ønskes at fremstå tyngende og mørkt for at fremme denne følelse. Dette signalerer, at man er bevæget sig ind under skræntens jord og har nået det første af de underjordiske rum. Flere virkemidler tages i brug for at skabe den tyngende fornemmelse. Dette er blandt andet det horisontalt udtryk og de tunge materialers virkning på rummet.

Det traditionelle udstillingsrum

For at rummet ikke skal virke som en white cube, der fremstår passivt i forhold til kunsten og den besøgende, ændres kvadratet til et parallelogram. Ved at ændre de rette vinkler i rummet, ændres standardopfattelsen af rummet og den besøgende bliver opmærksom på arkitekturen. Dette hjælper til at underbygge de tyngende virkemidler.

Kvadratet ændres til et parallogram

Ved ændringen af kvadratet til et parallogram opstår der i to af hjørnerne spidse vinkler. Disse vinkler kan ikke i lige så høje grad som resten af rummet udnyttes til udstilling. Her placeres ind- og udgang. Ved placeringen af udgangen i det modsatte hjørne, ledes den besøgende ud i rummet og bevæger sig ikke langs den ene vægflade. Dette giver mulighed for inddeling af rummet i to eller flere zoner samt at variere størrelsen af disse efter de udstillede genstandes pladsbehov.

Da elevatoren er placeret tæt op ad rummet, afskærmes denne for ikke at skabe forsyrrelser i udstillingsrummet og afbryde det styrede forløb. Dette afskærmer også udstillingsrummet fra døren til det ydre, så den besøgende ikke bevæger sig direkte ind i rummet.

Der er ingen indtag af dagslys og rummet kan derfor fuldstændig mørklægges. Dette gør udstillingsrummet egnet til kunstformer, der har indbygget lys eller ting der skal projekteres på væggene.

Ind- og udgang places i hvert sit hjørne af udstillingsrummet

Plan 1:500

Snit 1:200

Udstillingsrum 2 Fra det første rum bygges der videre på følelsen af at bevæge sig stadig længere ned under jorden. Som en kontrast til det første rum, er rum to vertikalt, og for at give den besøgende en følelse af at være langt under jordoverfladen udformes rummet som en skakt der er åben i toppen.

Rummet dimensioneres ud fra ønsket om at opnå en fornemmelse af skakt. Ud fra en række fysiske modeller fastsættes grundplanen til på 6 m X 6 m og højde til minimum 15 m. Ved at placere denne skakt i sammenhængen med elevatorskakten dannes en stærk kerne som kan være med til at stabilisere bygningen. Desuden er det oplagt at bruge denne skakt som indtag til ventilationsanlægget.

Bearbejdning af oplevelse af kunst

For at undgå klimatiske problemer indlægges en gang, der lægger sig uden på rummet med gulv-til-loft vinduer ud til. I udformningen af rummet er udstilling af kunst et af de afgørende parametre. Derfor stilles det som krav at man skal kunne komme ud i rummet og at man skal kunne betragte kunsten fra så mange sider som muligt.

Forløb direkte gennem rum 2

For stadig at få den samme opfattelse, selvom man bevæger sig omkring, skal man kunne kigge op gennem skakten selvom man er i gangen rundt om den, da det er dette som gør, at man opnår følelsen af skakt, og ikke atrium.

Forløbet knækkes for ikke at trække lys ned i gangen

Knækket forkortes, så den besøgende ikke har visuel kontakt med rummet fra gangforløbet.

Gang tilføjes rundt om rummet for at give den besøgende en alternativ rute i tilfælde af dårligt vejr eller opstilling af kunst.

Gangen ind til rummet indsnævres for at give vertikaliteten i rummet større effekt. Gangen rundt om gøres bredere for at få plads til siddepladser

Med rampernes nedstigning i rummet synliggøres mere af skakten jo længere i forløbet man er og underbygger skaktens vertikalitet.

Gangforløbet fra udstillingsrumrum 1 til udstillingsrum 2 designes således, at det knækker og muliggør at skabelsen af et gangforløb på tre sider af udstillingsrum 2, samtidigt med at man fra udstillingsrum 1 bevæger sig ned i mørket mod et skarpt sving. Når man runder hjørnet i gangen vil man kunne se dagslyset komme ind af åbningen ud mod udstillingsrum 2. Der opnås også en længere ganglængde som hjælper til at få længere ramper og dermed større fald. Udstillingsrum 2 indeholder ligger et gangforløb rundt på tre sider af rummet, så kunsten kan beskues fra tre sider

selvom det er dårligt vejr og den besøgende ikke har lyst til at gå udenfor. Denne gang falder med 1/20 ligesom resten af ramperne i bygningen. I takt med at gangen falder stiger vinduespartiet ud mod rummet, sådan at man får et større og større kig opad mens man bevæger sig i gangen. For at dette forholdvis lille rum ikke er ‘overstået’ for hurtigt for gæsten er der siddepladser rundt på to sider af rummet. Kulde fra dørene ud til vil ikke blive et problem da de mest vil blive brugt om sommeren.

Snit 1:200

Plan 1:500

45 59

Udstillingsrum 3 Udstillingsrum 3 er sidste led i nedstigningen. Det er bygningens største og lavestbeliggende rum – den indre, varme kerne. For at fremme følelsen af at være langt under jorden, griber bygningens andre rum ind i det høje rum som tyngende volumener, der fremhæver, at rummet ligger under de andre. Lignende effekt ses i The Netherlands Institute for Sound and Vision (ill. 47). Den varme følelse fremmes af materialebruget, hvor der benyttes mørkt rødligt træ på gulvet.

Udover træets varme farve bidrager træet med en akustisk og oplevelsesmæssig forandring, idet følelsen og lyden af at gå på træ er anderledes end den er for beton, ligesom træ også er et også blødere underlag at gå på. Væggene beklædes med hvide paneler med ensartet overflade, eksempelvis gips. Det giver et lyst rum uden for stor rumklang, samt større bearbejdsningsmuligheder for personalet. Loftet bæres at store lyse betonbjælker der ligesom de udkragende elementer fremmer den tyngende følelse.

Udformning i forhold til skrænten

Udstilllingsrum i skrænten

Flyttes under jorden for ikke udefra at afsløre det store rum for den besøgende.

Nedgravning minimeres

De fleste indgribende rum befinder sig på samme side af udstilllingsrum 3 og der bliver dermed en stor tyngde i den side af udstillingsrummet. Derfor udvides med udkragende volumener på flere sider for at skabe modvægt. Dette øger samtidig den samlede tyngende følelese i rummet. Indgangen er dimensioneret lille for at skabe kontrast til det store rum man træder ind i. Placeringen i hjørnet gør at rummet åbner sig op for den besøgende og væggen med

Udkragende volumener på en side

Hæves for skalaforskel mellem de to sider.

Skalaforskel fremhæves med repos.

de største udkragende volumener iscenesættes. Denne iscenesættelse fremhæves yderligere af et todelt repos der skaber en trapezform i rummet. Reposet fungerer ligeledes som udstillingsområde og skaber dermed en underinddeling af udstillingsarealet. Udgang foregår ad en rampe langs reposet før man kommer til et lukket gangforløb mod udstillingsrum 4. Fra ramperne er der mulighed for at iagttage rummet og kunsten fra flere vinkler.

Udkragende volumener på flere sider

Fra indgangen bliver væggen iscenesat

Konstruktion

Direkte i største lastretning

Et tag med et spænd på 25 meter, hvor der ligeledes skal ligge jord på, kræver en stærk tagkonstruktion. Udover lasten fra taget præges rummet, idet det er gravet ned, også af lasten fra et stort tryk fra skrænten. Da rummets vægge er bygget op af skiver benyttes bjælker til tagkonstruktionen, disse kan ligeledes tage tryk i egen retning. Bjælkerne vælges spredt mod lasterne fra skrænten, da det skaber bedre samspil med de udkragende volumener. Der åbnes op frem for indsnævring mod rummets største vægflade. Rummets loft placeres så bjælkerne blotlægges med inspiration i Aalborg lufthavn (ill. 48) for at fremme det tyngende udtryk. Ved at der ikke kommer dagslys ned mellem bjælkerne fremhæves det tyngende yderligere.

Spredt ud mod flere laster

Plan 1:500

Snit 1:200

49 63

Udstillingsrum 4 Følelsen af at være i opstigningen skal styrkes i dette rum og derfor ønskes det, at der er en klar retning i rummet. Man er stadig under jorden men kan ane åbningen opad, mens man stadig bevæger sig ad en gangsti med lavere loftshøjde end

Ved at placere gangforløbet centralt i rummet opdeles rummet i mindre udstillingsrum og der opstår ikke en klar retning af, hvor kunsten skal observeres

Ved at lave rummet trapezformet, opstår der en retning, der skal understrege opstigningen fra det nedre

resten af rummet. Vandet lægges ind i rummet som en reference til underjordiske søer der kan findes i miner og drypstens huler; vandets refleksion føjer nye udstillingsmuligheder til rummet.

Gangforløbet placeres derfor i den ene side, for at skabe bedre fokus på den udstillede kunst, samt forstærke referencen til den underjordiske sø

Rummet skydes op i den modsatte side af gangforløbet for at skabe forbindelsen opad

Snit 1:200

Plan 1:500

Bibliotek Bibioteket er sidste skridt i rejsen fra mørke mod lys og er derfor placeret over jorden, og udformet lyst og åbent. Den besøgende ankommer til rummet ad en stejl trappe fra udstillingsrum 4 - en opstigning mod lyset. Der er stort indtag af dagslys fra vinduespartier, der samtidig giver udsigt over kunsten. I dimensioneringen af rummet sættes rummet i forhold nuværende biblioteks størrelse: Da nye funktioner føjes til og der ønskes et mere åbent rum end det nuværende bibliotek approximeres størrelsen til minimum dobbelt størrelse af det nuværende biblioteks ca 350m2 . Bibliotekets nye funktioner består af pr-område, et mindre bogsalgsområde og toiletter. Derudover opprioriteres læsepladser, arbejdspladser, og antallet af computere. Læsepladser er områder der indbyder til kortere læsning, mens arbejdspladser er egnede til flere timers arbejde og dermed tiltænkt folk, der ønsker at bruge bibiotektet som studieplads.

Bibliotekets placering Bibliotekets placering og udformning er bestemt af amfiteatret og de eksisterende bærelinjer i forbindelse med teknikrummet. Amfiteatret ønskes benyttet som udgang, da dette er et karakteristisk element i haven, som står ubenyttet hen. Kunsten iscenesættes ved at man ser direkte ud på museet når man kommer op fra trappen i slutningen af udvidelsens indre forløb. På sommerdage kan teatret benyttes som udendørs læsepladser.

Funktionsdiagrammer af scenarier

Biblioteket adskiller sig fra resten af rummene i udvidelsens forløb ved ikke at skulle indeholde udstillinger, men i stedet være et rum, der skal indeholde flere funktionelle elementer. Derfor opstilles et funktionsdiagram hvor der skelnes mellem to scenarier: Biblioteksbesøgende og museumsbesøgende.

Biblioteksbesøgende Udsigt til KUNSTEN Indgang/Udgang Indgangsareal

Museumsbesøgende Trappe

Elevator

Garderobe Reception

Udsigt til KUNSTEN Indgangsareal Udstilling

Film

Computere Bøger til salg Reception Reklame

Toilet

Udgang Udsigt til KUNSTEN

Film

Offentlige computere

Bøger Arbejdscomputere

Læsepladser

Arbejdspladser

Bøger Toilet

Bøger til salg

Reception Reklame Indgangsareal Udgang/Indgang Udsigt til KUNSTEN

Læsepladser Arbejdspladser Indgangsareal/let tilgængelig Sekundære funktioner Bøger

Formgivning af bibliotek

Rummet knækkes for at følge amfiteatret, og der åbnes for dagslys og dagslysfaktor i rummet findes. I områder af biblioteket kommer dagslysfaktoren under 2%

Loftshøjden hæves for at få mere lys ind i rummet, og dagslysfaktoren er i hele rummet minimum på 2,2%

Med trappen fra udstillingsrum 4 til biblioteket formidles den storslåede opgang mod lyset. trappen er placeret sådan at man kommer op midt i biblioteket. Dermed når den besøgende forbi en række funktioner før de forlader biblioteket.

Plan 1:500

Snit 1:500

Teknikrum For at sikre tilstrækkeligt plads til ventilationsanlæg er der allerede på det konceptuelle stadie afsat plads i bygningen til dette. Ventilationsanlægget beskrives i afsnittet ventilation. I udformningen af udstillingsrum 3 har teknikrummet haft den funktion at skyde ind i rummet. Dette har givet anledning til at føre rummet ud oven på gangen fra rum 2 til rum 3, og oven på gangen fra rum 3 til rum 4. At dette område ikke blot benyttes til ventilationsrør, men også kan benyttes som en kulisse for rum 3 og 4, gør arealet mere funktionelt. Det er således tænkt at lyssætning, projektioner osv. kan styres fra denne kulisse af museets personale.

Transport af kunst Da særudstillinger og hyppig rokering i den permanente samling er blevet et virkemiddel til at få flere besøgende til museet er transportering og håndtering af kunst meget vigtig. Derfor skal det sikres at tilbygningen bliver funktionel i det daglige, og der ikke er åbenlyse gener som komplicerer arbejdsgangen for de ansatte. Da vi har valgt at der ikke er en indendørs overgang til tilbygningen kan vi ikke transportere kunst gennem publikumsindgangen, og heller via biblioteket. I forbindelse med at biblioteket er flyttet til tilbygningen, er det nuværende bibliotek tænkt som værksted og depot. Da dette område allerede ligger under havens niveau finder vi at en gang under haven til udstillingsrum 3 og elevatoren er en god løsning.

På denne måde kan kunst transporteres via en elevator fra Kunsten til denne gang, og transporteres nemt rundt i tilbygningen via elevatoren i denne. Der er til alle udstillingsrum et plant gangforløb fra elevatoren til rummet, og der er en tilstrækkelig gangbredde ud for alle elevatoråbningen til at større genstande kan flyttes. Der er plads til at vi mellem søjlerne ud mod haven kan laves en gang med en indre bredde på 4 meter, dette er dimentionsgivende for elevatorerne. Der vil desuden ikke skulle ændres på noget i haven, da alt kan genetableres til sin originale stand efter gangen er bygget, og på denne måde forholder vi os respektfuldt overfor fredningen af Kunsten.

Forbindelse til Kunsten

Gangruter for forbindelse til Kunsten

Ventilation

Brandsikring

Der er udarbejdet et princip for ventilationssystem i bygningen, hvor vi har valgt at bruge opblandingsventilation. Der er lavet beregninger for dimentionering af rør efter rumstørrelse. Da bygningen indeholder et centralt placeret teknikrum findes det ikke nødvendigt med mere end et centralaggregat. Princippet er således at indsugningen sker via skakten i udstillingsrum 2, hvorfra luften fordeles via tre veje: Gangen i teknikrummet til rum 3 og 4, en lodretgående skakt, samt en gang under biblioteket. Sidstnævnte bruges også til at føre udblæsningen ud bag biblioteket hvor røret ligger skjult bag bygningskroppen, og ligger tilstrækkelig langt væk fra indsugningen. Der er indsat en lyddæmper på indsugningen for at minimere støj i udstillingsrum 2, som med sin højde og betonvægge vil have en rungende akustik som kan forstærke denne potientielle støj. Beregninger og dimentionering for ventilation kan ses i regnearket som er vedlagt i appendiks, samt at der er mere detaljerede planer med rørføring.

Grundet placeringen inde i skrænten, hvor alle flugtveje findes i én side af bygningen, opbygges princippet for flugtveje i bygningen gennem brandsektioner, hvorfra man kan redde sig i sikkerhed. Dette princip medfører at bygningen består af mange flere brandsektioner end traditionelt byggeri (www.ebst.dk). Afstanden til et sikkert sted er max 25m og alle rum tilegnet publikum har 2 uafhængige flugtveje. På planer og snit er brandsektioner angivet med en rød streg. Branddøre er angivet med en blå streg, og pile angiver flugtruter. Se appendiks for detajlering.

Ydre form

For at forenkle det samlede udtryk af bygningsdele som kommer op fra skrænten mindskes antallet af dele til det minimale: Dette gøres ved at det kun er de rum som har dagslysindtag (bibliotek og udstillingsrum 2) der har dele over jordoverfladen:

For at styrke samspillet mellem delene over jorden benyttes bibliotekets knæk til at arbejde med tre volumener. I stedet for at have en dynamisk former på udstillingsrum 2 og den flade den benyttes bakkens hældning til at skabe samme udtryk som bibliotekets skrå tagkonstruktion og der skabes dermed slægtskab mellem de tre bygningsdele:

Samlet plan

B C A

Plan 1:500

Snit A

Snit 1:500

Snit B

Snit C

Snit 1:500

KONKLUSION Hvordan designes situativt en udvidelse til KUNSTEN som igennem kontraster, funktionelt supplerer det eksisterende museum, uden at rette sig mod en bestemt kunstform? Udvidelsen til Kunsten forholder sig bevidst til sin kontekst ved at forlænge Aaltos arbejde med situativt design. Dette gøres ved at udnytte den fysiske kontekst i form af integrationen i områdets specielle landskab, ved at minimere bruddet på fredningen af Kunsten, udnytte de historiske referencer der er knyttet til nærområdet omkring Kunsten, og ved, på det samfundsmæssige plan, ved forholde sig til museets rolle i fremtiden. Udvidelse fortsætter Kunstens variation af udstillingsrum og tilføjer Kunsten nye lysforhold, der dækker det fulde spekter fra fuldt oplyst ved kunstigt belysning til fuldstændig mørklægning. Udstillingsrum 2 adskiller sig fra de andre udstillingsrum ved at være et udendørs udstillingsrum med dagslysindtag. Dette rum tilføjer ligeledes Kunsten nye udstillingsmuligheder i form af sin skala og form, der differentierer sig fra de nuværende udendørsudstillingsrum. Alle udstillingsrum har egen unik identitet uden at være designet specifikt mod en bestemt for kunst. Ved at skabe multifunktionelle udstillingsrum kan flere udstillingsmedier rummes og udvidelsen er dermed bedre stillet i forhold til at møde udfordringerne i fremtidens udstillinger. Der er i udvidelsen lagt vægt på oplevelsen af et samlet forløb. Den sanselige oplevelse styrkes i den fænomenologisk-baserede bevægelse gennem en serie af

stemninger i udvidelsens udstillingsrum og gangforløb. Udstillingsrummenes materialer, ned- og opstigningerne via gangrampernes hældning, samt forholdet mellem udstillingsrummene fortæller i samarbejde med de enkelte rumligheder historien om bevægelsen ned i mørket og op i lyset igen. Udvidelsen er som konsekvens af dette præget af et styret forløb, hvor de primære funktioner er samlet i serie med adskillelse af gangforløb. Udvidelsen sidste rum er museets nye bibliotek. Dette betyder, at det gamle biblioteksområde kan benyttes til sekundære funktioner af Kunsten, og det nye biblioteksområde bliver knyttet til det primære forløb. Biblioteket fungerer som en del af udvidelsens forløb og fortælling, men virker også som en selvstændig funktion, som kan tiltrække besøgende uden, at disse behøves at besøge museet. Der er i udvidelsens bibliotek skabt bedre forhold for bibliotekets gæster ved hjælp af større lysindtag og ved implementeringen af arbejdspladser med udsigt til haven omkring Kunsten.

Perspektivering Da kun en lille del af udvidelsen er synlig ude fra giver ydre formudtryk ikke Kunstens gæster et sandfærdigt indtryk af udvidelsen størrelse. Her er transparens dog nedprioriteret til fordel for konceptet, der fordrer bevægelse ned mod det gemte indre som en del af oplevelsen . I udformningen af udvidelsen er der blevet arbejdet primært inde fra og ud med de enkelte rum. På trods af at sammensætningen gennem iterationer er blevet optimeret og komprimeret bærer den samlede grundplan stadig delvist præg af at være sammensætning af enkeltstående rum. Til dette kommer at placeringen under jorden har føjet en kompleksitet til bygningen som også har resulteret i en række problemstillinger i den endelige grundplan: Udstillingsrum 4 er placeret længst inde mod skrænten på bagsiden at rum 3 for ikke at ligge oven på andre rum og have kontakt med elevatorkernen. Dette resulterer i at rummet kommer til at være dækket af en betydelig mængde jord hvilket giver en række komplikationer konstruktivt. I endnu en iteration kunne der eksperimenteres med at få et tidligere forslag fra processen om placering på vestsiden af udstillignsrum 3 til at fungere. I udstillingsrum 3 arbejdes der med en retning mod den østlige væg, men da jordtrykket kommer primært fra syd skaber de synlige bjælker i loftkonstruktionen og hældningen en retning fra nord mod syd. Disse retninger kunne have forstærket hinanden.

Procesevaluering Den primære procesmæssige erfaring der er gjort i dette projekt er, at det er vigtigt at få programmet afsluttet og præciseret efter hver projektfase, hvis det skal fungere som et nyttigt værktøj. En lang programskrivningsfase, på grund af manglende strukturering og klarhed om arbejdsopgaver, førte til et program hvor analyserne ikke var fuldt afsluttede ved programaflevering og tilhørende status. En for bred problemafgrænsning og manglende prioritering af formudvikling resulterede i småt kritikmæssigt udbytte af første status. Efter status blev programmet færdiggjort og derefter nedprioriteret til fordel for konceptudvikling for at få bedre udbytte af næste status. Sideløbende har gruppediskussioner med referat og essenafleveringen fungeret som fælles holdepunkt og dannet grundlag for en mere præciseret retning i form af konceptet. Altså har overvejelser og yderligere problemafgrænsning fundet sted, men skriftligt har de figureret i forskellige referater og ikke i et opdateret program. Ulempen ved dette er at ny viden er spredt mange steder og at vidensdeling i gruppen derfor besværliggøres, især ved gruppemedlemmers fravær. Fremadrettet ønskes det derfor at benytte programmet mere aktivt. Som sammenligningsgrundlag er de oprindelige program- og essensrapporter vedlagt i bilag. Semestrets PE-kurser har præget projektet i meget forskellig grad. Fra integreret bygningsdesign er benyttet en stor del af undervisning i form af ventilationsprincipper, placering af teknikrum, brug af gennemgående bærelinjer og stabiliserende strukturelle elementer, og i forhold til dagslys

i biblioteket. Konceptuelt bevæger projektet sig mellem den fænomenologiske og pragmatiske tilgang. Det oplevelsesmæssige aspekt er af fænomenologisk karakter, mens det samfundsmæssige og kulturelle aspekt har et pragmatisk præg. Den arkitektoniske skitseringsundervisning har været placeret skævt i forhold til det stadie af processen der var nået til, og det er derfor ikke brugt det direkte på projektet. Studieturen har bidraget med en masse nye inspirationskilder, og referencer der var relevante for projektet.

Kildeliste BØGER (Iversen 2003) Iversen, E. og Smidt, C. (2003): Funkis - Det Nordjydske gennembrud (Bak 1999) Bak, A. (1999): Nordjyllands Kunstmuseum - Aalto og Baruël; Arkitekturtidsskrift B. (Reed 1998) Reed, P. (1998): Alvar Aalto: Between humanism and materialism. New York; Museum of Modern Art. (Kvale 2003) Kvale, S (2003): Interview, En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag A/S. (Jaeger 2008) Jaeger, T. A. (2008): Modsætninger – Den kunstneriske forms tankegang og metode, Skanderborg; One way tryk A/S (Lund 2008) Lund, N. (2008): Nordisk Arkitektur, Skive; Arkitektens forlag, Arco Grafisk (Norberg-Schulz 1980) Norberg-Schulz, C. (1980): Genius Loci, Towards a Phenomenology of Architecture, New York; Rizzoli (Thau 2004): Arkitektur DK 2004, nr. 4 (Eliasson 2004) Eliasson, O. (2004): At se sig selv sanse, samtaler med Olafur Eliasson. Informations Forlag; Danmark. (Kunstens årsberetning 2009) (http://www.kunsten.dk/Default.aspx?ID=40) (Cullen 1971) (Cullen 1971) Cullen, G. (1971): The concise townscape. Storbritanien, Architectural Press.

( Interview) Interview med Åse Bak 18.10.10, vedlagt i bilag (Teknisk ståbi) Rump T. 2009, Teknisk ståbi Nyt teknisk forlag, København V

HJEMMESIDER (www.dr.dk) (http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2010/05/19/160258.htm) (www.dac.dk 2006) Dansk arkitektur center (2006): KUNSTEN (1972), http://www.dac.dk/visKanonVaerk.asp?artikelID=2567, 19-10-2010 (www.aalborgtaarnet.dk 2010) Hansen, J. (2010): Velkommen til AalborgtĂĽrnet, http://www.aalborgtaarnet.dk/, 19-10-2010 (www.kunsten.dk) Kunsten (2008): KUNSTEN ligger i Aalborg, http://www.kunsten.dk/Default.aspx?ID=2885&Printerfriendly=1), Adgangsdato 19/10/2010 (www.ebst.dk 2010) http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00_id79/0/42/2 20-10-2010 (www.aalborgkommune.dk) (http://www.aalborgkommune.dk/Borger/Kultur-natur-og-fritid/lokalhistorie/Documents/Skovdalen_Urban.pdf).

Illustrationsliste Illustrationsliste 1.

Bak, A. (1999): Nordjyllands Kunstmuseum - Aalto og BaruĂŤl; s 44

Egen illustration

3. Krak.dk 4. http://www.everystockphoto.com/photo.php?imageId=1408966 5. http://ps1.org/newspaper/view/article/96 6.

http://www.flickr.com/photos/boogah/247183500/sizes/o/

http://pressimages.fondationbeyeler.ch/html/fr/160_daros-collection_f.html

http://www.antiquesandfineart.com/articles/article.cfm?request=960Egen illustration

Egen illustration

10.

Egen illustration

11.

Iversen, E. og Smidt, C. (2003): Funkis - Det Nordjydske gennembrud s. 7

12.

Egen illustration

13.

Egen illustration

14. http://www.britannica.com/EBchecked/topic-art/241/95040/Alvar-Aalto 15.

Egen illustration

16.

Reed, P. (1998): Alvar Aalto: Between humanism and materialism. New York; Museum of Modern Art s. 275

17.

Egen illustration

18.

Egen illustration

19.

Egen illustration

20.

Egen illustration

21.

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/e/eb/Berlin_Mitte_Altes_Museum.jpg

22.

Egen illustration

23.

Egen illustration

24.

Egen illustration

25.

Egen illustration

26.

Egen illustration

27.

Egen illustration

28.

Egen illustration

29.

Egen illustration

30.

Mine nedhttp://4.bp.blogspot.com/_50Sbm7agAEY/TNdDmvcQvwI/AAAAAAAADdg/wCv_-kaNw6E/s1600/LSPW_mine_entrance.jpg

31.

http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Inclined_Mine_Shaft_Entrace_at_Yarnbury.jpg

32. http://www.alanbauer.com/photogallery/NorthCascades/Mine%20shaft.jpg 33.

http://users.hal-pc.org/~hickmagp/bcgsweb/images/photo_canalbasinscaffold_2009.jpg

34.

http://farm3.static.flickr.com/2113/2216710328_5275c7fb6b.jpg

35. http://www.archicentral.com/wp-content/images/18616388ei8.jpg

36.

http://users.hal-pc.org/~hickmagp/bcgsweb/images/photo_canalbasinscaffold_2009.jpg

37.

http://www.arch.mcgill.ca/prof/sijpkes/structures/concrete/shunk-heerlen/Glaspaleis_library.jpg

38.

Egen illustration

39.

Egen illustration

40.

Egen illustration

41.

Egen illustration

42.

Egen illustration

43.

Egen illustration

44.

Egen illustration

45.

Egen illustration

46.

Egen illustration

47.

http://farm4.static.flickr.com/3279/2318218999_f4260552cc_o.jpg

48.

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/48/Aalborg_Lufthavn_ventesal.JPG

49.

Egen illustration

50.

Egen illustration

51.

Egen illustration

Appendiks 81

Sidelyssale

Centralsal Ovenlyssale Skulptursalen

Kammermusiksal

Plan af KUNSTEN - stueetage

Plan af KUNSTEN - kĂŚlderetage 82

Ventilation

Indsugning, udblĂŚsning, udstillingsrum 1

Bibliotek, udstillingsrum 4

Udstillingsrum 2, udstillingsrum 3

Luftbehov er fastsat efter DC-CEN-CR 1752 tabel 1. Der regnes efter kategorien Stormagasin kategori B, og storrumskontor kategori B

Luftbehov Udstillingsrum 1 Udstillingsrum 2 Udstillingsrum 3 Udstillingsrum 4 Bibliotek Rum 0 Personalegang

Areal (m2) Luftbehov (l/s/m2) Luftmængde (l/s) Luftmængde (m3/s) 225 3,0 675 78 3,0 234 725 3,0 2175 160 3,0 480 660 3,0 1980 350 1,2 420 2198 5964

Udstillingsrum 1 Diameter (m) Tværsnitsareal (m2) Lufttilførsel (m/s)

0,46 0,17 4

Udstillingsrum 2 Diameter (m) Tværsnitsareal (m2) Lufttilførsel (m/s)

0,27 0,06 4

Udstillingsrum 3 Diameter (m) Tværsnitsareal (m2) Lufttilførsel (m/s)

0,83 0,54 4

Udstillingsrum 4 Diameter (m) Tværsnitsareal (m2) Lufttilførsel (m/s)

0,39 0,12 4

Bibliotek Diameter (m) Tværsnitsareal (m2) Lufttilførsel (m/s)

0,79 0,50 4

Rum 0 Personalegang Diameter (m) Tværsnitsareal (m2) Lufttilførsel (m/s)

0,37 0,11 4

Samlet indtag Diameter (m) Tværsnitsareal (m2) Lufttilførsel (m/s)

1,38 1,49 4

0,68 0,23 2,18 0,48 1,98 0,42 5,96

Valgte størrelser j.f. standard størrelser(Stampe figur 5.10) + 50 mm isolering: Udstillingsrum 1 600 mm Udstillingsrum 2 415 mm Udstillingsrum 3 1100 mm Ventilationen til udstillingsrum 3 deles op i to rør af 600 mm inkl. Udstillingsrum 4 500 mm isolation, for at opnå tilstrækkelig loftshøjde Bibliotek 900 mm Rum 0 Personalegang 500 mm

Brandsikring Grundet placeringen inde i skrænten, hvor alle flugtveje findes i én side af bygningen, opbygges princippet for flugtveje i bygningen gennem brandsektioner, hvorfra man kan redde sig i sikkerhed. Dette princip medfører at bygningen består af mange flere brandsektioner end traditionelt byggeri (www.ebst.dk). Afstanden til et sikkert sted er max 25m og alle rum tilegnet publikum har 2 uafhængige flugtveje. På planer og snit er brandsektioner angivet med en rød streg. Branddøre er angivet med en blå streg, og pile angiver flugtruter.

Princip for udstillingsrum 1.

Princip for udstillingsrum 2

Princip for udstillingsrum 2. Da skakten går gennem flere etager bliver denne en del af brandsektionen tilhørende rum 2 og gangen omkring rum 2.

I brandsektionen for udstillingsrum 3 inkluderes kulissegangen fra teknikrummet, da vĂŚggen mod rum 3 er tĂŚnkt som paneler der skal vĂŚre nemme at tage af for at kunne tilpasse lyssĂŚtning, projektorer osv. til den udstilling der finder sted.

I planet for udstillingsrum 3 og personalegangen deles der op i to brandsektioner. Dette betyder at gangen mod Kunsten kan benyttes til flugtvej. 86

Brandsektioner i udstillingsrum 4 og gangen mellem udstillingsrum 4 og biblioteket.

Princip for biblioteket

Princip for teknikrummet. Selve teknikrummet har sin egen brandsektion, j.f. at kulissen skal vĂŚre sĂĽ fleksibel sĂĽ muligt og det derfor ikke er muligt at brandisolere denne mod rum 3.

Konstruktion - Bjælker Der laves overslagsberegninger over den mindste dimension i mm, på højden af bjælker i udstillingsrum 3 og udstillingsrum 4. Overslagsberegningerne laves for armeret beton. (teknisk ståbi, 20. udgave)

Udstillingsrum 3

Udstillingsrum 4

Der regnes på den længste bjælke i udstillingsrum 3 med følgende dimensioner.

0,8m

28,89m

14,7m

0,5m

0,8m 0,5m Det statiske system opstilles

Det statiske system opstilles

Belastningen findes

For sand

10 kN/m3 for vandtrykket 10 kN/m3 for jordtrykket

Bjælken ligger under 0,4m jord. Den samlede belastning bliver derfor

q = 20 kN/m3 × 0,4m = 8kN/m2

10 kN/m3 for vandtrykket 10 kN/m3 for jordtrykket

Bjælken ligger på sit dybeste 12m under jord. Da jorden trykker i en skrå vinkel, påregnes jordtrykket en hviletrykskoefficient på 0,5. Den samlede belastning bliver derfor

Momentet findes

Mmax = 1/8ql2 Mmax = 1/8 × 8kN/m2 × (28,89m)2 Mmax = 834 kNm

Momentet findes

Overslagsberegning over mindste dimension i mm findes

h = 500 × (834kNm / 0,5m) h = 913mm

Overslagsberegningen på højden er bjælken overstiger den ønskede højde på 800mm. Derfor vælges en gitterkonstruktion, der er stærkere og derfor vil kunne holde mere.

q = 15 kN/m3 × 12m= 180kN/m2

Mmax = 0,064ql2 Mmax = 0,064 × 180kN/m2 × (14,7m)2 Mmax = 2489 kNm Overslagsberegning over mindste dimension i mm findes

h = 500 × (2489kNm / 0,5m) h = 1578mm

Overslagsberegningen på højden er bjælken overstiger den ønskede højde på 800mm. Derfor vælges en gitterkonstruktion, der er stærkere og derfor vil kunne holde mere.

Konstruktion - Vægge Der laves overslagsberegninger over den mindste dimension i mm, på tykkelsen af væggen som er under mest belastning. Overslagsberegningerne laves for armeret beton. (teknisk ståbi, 20. udgave)

Største vægtykkelse Der regnes på størst belastede væg med følgende dimensioner.

31m 2,35m h

Det statiske system opstilles q

Belastningen findes For sand

10 kN/m3 for vandtrykket 10 kN/m3 for jordtrykket

Bjælken ligger på sit dybeste 12m under jord. Da jorden trykker i en skrå vinkel, påregnes jordtrykket en hviletrykskoefficient på 0,5. Den samlede belastning bliver derfor

q = 15 kN/m3 × 15m= 225kN/m2

Momentet findes Mmax = 0,064ql2 Mmax = 0,064 × 225kN/m2 × (1m)2 Mmax = 3240 kNm Overslagsberegning over mindste dimension i mm findes

h = 800 × 3240kNm + 15 h = 1625mm

Overslagsberegningen giver et bud på hvor tyk væggen skal være på sit mest belastede sted. Den største vægtykkelse bliver derfor fastsat til 1,6m.

Konstruktion - Dæk Der laves overslagsberegninger over den mindste dimension i mm, på tykkelsen af gulvet i teknikrummet, da det har den største nyttelast og det største spænd. (teknisk ståbi, 20. udgave)

Største dæktykkelse Der regnes på den længste bjælke i udstillingsrum 3 med følgende dimensioner.

16,8m

Det statiske system opstilles q

Belastningen findes Nyttelast (lager) 7,5 kN/m2 Nyttelast for resterende konstruktion 1,5 kN/m2 Den samlede belastning bliver

q = 7,5 kN/m2 + 1,5 kN/m2 = 9kN/m2

Momentet findes Mmax = 1/8ql2 Mmax = 1/8 × 9kN/m2 × (16,8m)2 Mmax = 318 kNm Dimensionerne på dækket findes via spæncom.dk, hvor dækket af typen TT76/240 benyttes. Ud fra tabellen har dækelementet en tykkelse på 76cm, hvorefter vi fastsætter dæktykkelsen til 80cm.

PROGRAM

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING 3 FREMTIDSESSAY 3 BINDINGER 4 HISTORIEN 4 ALVAR AALTO 7 ANALYSER 8 AFGRÆNSNING 10 INDHOLD 10 MÅLSÆTNING 11 PROBLEMFORMULERING 12 VISION 13 METODER 14 LÆRINGSMÅL 14 KILDER 15

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING Med Nordjyllands Kunstmuseums navneskift til Kunsten – Museum of Modern Art Aalborg i 2008, markeres en ny epoke i museets historie. Kunsten skulle ikke længere kun begrænses til Alvar Altos museum, men også benytte sig af det nyanlagte Utzon Center, samt Aalborgs gader og pladser (www.kunsten.dk). I forbindelse med dette, ønsker kunsten at udvide de eksisterende lokaler med en tilbygning, for at møde kravene om mere plads til den voksende permanente samling og til fremtidige særudstillinger, og imødekomme nye kunstformer. Projektet tager udgangspunkt i denne udvidelse med hovedtitlen Program og Koncept.

FREMTIDSESSAY For at kunne imødekomme fremtidige krav til museer vil vi lave en undersøgelse der skal danne et grundlag for at beskrive fremtiden for Kunsten, og hvad et museum i fremtiden er. Der tages udgangspunkt i tre

forskellige tilgange til museers udvikling: Kunstteoretikeren (Carsten Thau, Professor på Institut for Bygningskultur på Kunstakademiets Arkitektskole), kunstneren Olafur Eliasson, (uddannet ved det Kgl. Danske Kunstakademi 1989-95) og museumsrepræsentant (Aase Bak, museumsinspektør for Kunsten). De synspunkter der bliver fremført vil blive diskuteret og danne

et afsæt for det illustrerede fremtidsessay. Det er ønsket at ramme de behov, der ligger indenfor museers udvikling netop nu og dermed undgå, at tilbygningen til Kunsten om 15 år ikke løser de opgaver, som en tilbygning skal supplere den oprindelige bygning med. Selve fremtidsessayet vil komme til at fremstå som en konklusion og vurdering af de tre kilder vi har valgt. De har på nogle punkter forskellige meninger, og her kan vi danne kompromiser eller udvælge bestemte synspunkter. På andre områder supplerer de eller er enige med hinanden, og disse punkter kan danne særligt stærke argumenter i essayet.

INDLEDNING

BINDINGER En fredet bygning

Der er fra kommunens side et klart mål med det moderne kunstmuseum Kunsten.

Området skal fremstå som en del af de markante

byarkitektoniske oplevelser langs Kong Christians Allé, og derudover være visuelt integreret som en del af Skovbakkeforbindelsen. Derfor skal den markante beplantning hertil også bevares, og Kunsten skal i form, skala og materialer tilpasses resten af Kong Christians Allé.

Udover at have mange begrænsninger fra kommunalrammeplanen, er bygningen blevet betegnet som en del af den danske kulturarv, og er derfor gjort fredet. Fredningen omfatter hele det originale museum, som er tegnet af Alvar Aalto og Jean-Jaques Baruël, og betyder at der ikke må ske ændringer i bygningen, uden at det godkendes af kulturarvstyrelsen.

På disse grundlag har Aalborg kommune opsat nogle konkrete krav til bebyggelsen.

Tilbygningen til museet, som kom senere hen og indeholder vidensrum og værksted, er derfor ikke en del af fredningen.

KRAV FRA KOMMUNALRAMMEPLAN Multifunktionelt

I RUM OG FLADER

Værdifuldt

STØRRE END 20x20m

Bebyggelsesprocent

KULTUR MILJØ

55 Højde

MULIGT AT UNDEROPDELE

MULIGT AT MØRKELÆGGE

STORT RÅT RUM

MAX 12m

Etager

MAX 2

Synlighed Fra Kong Christians Allé

BYGHERRENS ØNSKER

en by i udvikling

HISTORIEN Kunsten er tegnet af Elissa og Alvar Alto, med Jean-Jacques Baruël som

I udstillingens to måneders levetid registrerede man 360.000 betalende

sparringspartner i 1958 i forbindelse med en konkurrence, som de vandt.

gæster (Funkis: 43).

Bygningen blev dog først opført i årene 1963-1972 (www.dac.dk 2006) på

Udstillingsarkitekturen benyttede sig af et stramt rendyrket geometrisk

grund af manglende finansiering (Bak 1999: 7-32). Museet ligger for foden

minimalistisk formsprog. Man dyrkede de enkelte og rene former (Funkis:

af skovbakken i en tidligere grusgrav i Aalborg (Iversen 2003: 42).

44). Som en del af udstillingen blev der også anlagt et udkigstårn på

Museet viste sig dog, at have mangler både i funktion og plads. Derfor

toppen af skovbakken. Udkigstårnet, det nuværende Aalborgtårn I (ill. 2),

blev der ret hurtigt efter opførelsen af det oprindelige museum lavet en

skulle være et vartegn for Nordjyske Udstilling, og blev forbundet med

tilbygning, som indeholdte et bibliotek og værksted, hvor der var plads til

udstillingen via en rulletrappe, som var Danmarks første (ill. 3). Tårnet var

vareind- og udlevering, samt andre praktiske funktioner.

ment midlertidig og skulle have været nedlagt igen efter udstillingsperioden.

Før det nuværende museum blev anlagt lå Nordjyske Udstilling på samme

Det blev det dog aldrig, idet tårnet hurtigt blev et vartegn ikke kun for

site(ill. 1). Nordjyske Udstilling var ikke kun en afspejling af datidens idé om

udstillingen, men for hele Aalborg (Funkis: 49, 55). Derudover var det

at promovere sig gennem en udstilling, men så meget mere end det. Der

dyrere at rive tårnet ned end at bibeholde det. Tårnet blev solgt til Det

var et dybt behov for at markere regionens forvandling fra et stillestående

Broderlige Skydeselskab for 5000 kr., og fungerer nu som turistattraktion

samfund til et moderne dynamisk samfund, og det var netop det Nordjyske

(www.aalborgtaarnet.dk 2010).

Udstilling skulle gøre. I 1933 åbnede udstilling og blev hurtig en succes.

BINDINGER

3Rulletrappe

2Aalborgt책rnet

1Nordjyske udstilling HISTORIEN

ALVAR AALTO Født: 1898 Død: 1976 Nationalitet: Finsk

Uddannet arkitekt i 1921 på Helsinki University of technology. (Reed 1998: 309-313).

”it is the task of the architect to make the people see the special character of the place and its properties.”

5Det indre landskab

Christian Norberg Schultz om Alvar Aaltos arbejde (Reed 1998: 64)

4Bygningens modspil til landskabet

ALVAR AALTO 96

6Diffust dagslys

ALVAR AALTO Ved design af en tilbygning er det som arkitekt væsentligt at gøre sig bevidst

Viipuri City Library (1927-35) i rund form, og udvikles senere ved National

om hvorvidt der ønskes skabe med- eller modspil til den eksisterende

pensions institute, Helsinki (1948) til også at tage andre former. Aalto tager

bygning. Derfor undersøges den oprindelige arkitekt Alvar Aalto og hans

generelt stort hensyn til lys, både naturligt og kunstigt, og arbejder ofte

tilgang til arkitektur for derigennem at opnå en større forståelse for stedet

med difust lys (ill. 6). Kunsten i Aalborg er bygget i en periode af Aaltos

og de tanker der ligger bag.

liv, hvor hans byggerier i høj grad afspejler undersøgelsen af lys (Reed

Alvar Aalto har i sin karriere skabt arkitektur inden for mange genrer,

1998: 111).

blandt andet boliger, offentlige bygninger, fabrikker og byplaner men

Modsætninger har ligeledes præget Aaltos byggeri. Fremfor konceptuel

derudover også både industrielt design og teoretiske værker. Der vil i dette

renhed, søger han at forene modsætninger såsom natur/kultur, historie/

afsnit fokuseres primært på den bygningsmæssige del.

modernitet, samfund/individ, standardisering/variation, universel/regional,

Som nyuddannet i 1921 er Aalto stærkt præget af nordisk klassicisme

intellektuel/ følelsesmæssigt, og det rationelle/ intuitive (Reed 1998: 21).

og funktionalisme. Funktionalismen holdt ved, mens klassicismen

Dette afspejles også i materialer, hvor naturmaterialer sættes op mod

udviklede sig til nordisk modernisme. Denne kendetegnes ved sparsom

immateriel hvidhed.

ornamentering, præcis kontur og profil, og klar adskillelse af land og

Aalto benytter sig ofte af naturmaterialer som træ, mursten og senere

bygning. Allerede i løbet af 30’erne udvikler Aalto en stor interesse for

også marmorbeklædning. Forud for marmorperioden som repræsenter den

en syntesepræget arkitektur der følger ham resten af karrieren. Her

sidste del af hans karriere, benytter han sig meget at overfladeteksturer

får det psykologiske aspekt en fremtrædende rolle sammen med det

(Reed 1998: 30).

funktionalistiske og konteksten. (Reed 1998: 31) Den synteseprægede

”Free form over regularity” er en af Aaltos overbevisninger (Reed 1998:

tilgang skaber en flerlags regional arkitektur der søger harmoni i både

113). Han nyder at overraske brugerens opbyggede oplevelsesforventning

kulturelle og geografiske forhold (Reed 1998: s 22)

med en uventet ændring i materiale eller form, så eksempelvis rektangulære

Alvar Aalto har gennem hele karrieren en stor fascination af naturen

og frie former skaber kontrast. Hans hovedfokus ligger altid på materialer,

og det situative byggeri. Ethvert byggeri afspejler den kontekst, hvori det

lys, form og atmosfære, hvoraf oplevelsen er en vigtig del (Reed 1998: 97).

bygges og skaber dialog med denne. (ill. 4)

Han søger sekvenser af indtryk, hvilket især kommer til udtryk i primære

Hvis landskabet inspirerer til en arkitektonisk retning udnyttes dette. Er

opholdsområder og indgangspartier (Reed 1998: 31).

landskabet derimod mindre interessant, skaber Aalto landskab med arkitektoniske virkemidler i form af bygninger, mure og gårde. Ved dale bygges for eksempel ofte konkavt, mens der ved skråninger bygges konvekst (Reed 1998: 55). Det konstruerede landskab skabes også inde i bygningerne ’ the landscape within’, dette ses blandt andet i Aaltos finske pavillon til verdensudstillingen i New York 1939. (ill. 5) To af Aaltos meget brugte virkemidler er amfiteatre og udendørs gårde. Teatrene benyttes både som bygningsudformning og som elementer til fremhævelse af naturen, som det blandt andet ses på Kunstmuseet i Aalborg. I museumssammenhæng understreger amfiteatre derudover museers position som en del af en fortsat historisk proces (Reed 1998: 55-

DELKONKLUSION Kunsten afspejler mange af Alvar Aaltos træk, blandt andet materialevalg

og fokus på lys. Det ønskes ved udvidelsen af Kunsten at videreføre Aaltos brug af situativt design og i den sammenhæng sikre at udvidelsen forholder sig til museet som nordisk modernistisk værk. Udvidelsen vil i lighed med den eksisterende bygning blive designet med fokus på lys og materialer. Da den eksisterende museumsbygning er baseret på diffust lys vil der i udvidelsen arbejdes med andre lysmæssige forhold for at give museet nye muligheder.

57). Ifølge Aalto er muren om en have eller gård bygningens reelle yderste mur og det udendørs er dermed ligeværdigt med de resterende rum. Der skal derfor også skabes større kontrast til en vej end til en have eller gård. (Reed 1998: 52,56). Aalto har en lang række arkitektoniske kendetegn. Ovenlys er et af de træk der gør sig gældende i næsten alle Aaltos værker. De ses første gang på ALVAR AALTO

“I Norden undgår vi det spektakulære og stræber efter det gennemdyrkede og harmoniske...” (Kay Fisker 1950: 100)

ANALYSER Alvar Aaltos værker, er med sin syntese af funktionalisme og den regionale kontekst, en del af den nordiske arkitektur. Den nordiske arkitektur beskrives ofte med en kulturel og politisk bevidsthed, og arbejder derfor ikke kun med kulissen, som det ofte ses ved stilarter som western eller barok, men med helheden i arkitekturen. Derfor er nordisk arkitektur gennemarbejdet, hvor en mening, og ikke bare en æstetisk kulisse kræves. (Lund 2008: 18) Et begreb der arbejder med helheden i arkitektur er genius loci, som betyder stedets ånd. Begrebet siger, at en udelukkende analytisk bearbejdning af arkitekturen overser de karaktertræk af området og miljøet som fås gennem oplevelsen af stedet, hvilke er grundlæggende for menneskets identifikation med stedet. (Norberg-Schulz 1980: 5-8)

Bevidstheden om at Alvar Aalto og nordisk arkitektur arbejder med oplevelsen og helhedsarkitektur giver grundlag for at finde stedets ånd. For at få en større indsigt i området og den eksisterende bebyggelse, som der skal laves en tilbygning til, udarbejdes kontekstuelle og rumlige analyser, som i sidste ende vil være med til at fortælle om stedets ånd.

8 98

ANALYSER

KONTEKST » Lysforhold Alvar Aalto har, som nordisk arkitekt, fokus på lys. Derfor foretages en grundlægning af lysforholdene på stedet vha. computermodeller. Dette vil fremgå i den endelige rapport.

RUM » ANALYSER For at have en struktureret tilgang til at analysere Kunsten, vælges der at benytte Lise Beks analysemetode; fem rumskabende faktorer – fem analyseaspekter. Dette er for at analysere Kunsten fra forskellige perspektiver, da Lise Bek mener, at arkitekten har disse fem rumskabende faktorer; det formmæssige, praktiskfunktionelle, scenegrafiske-sociale, ikonografiske-betydningsmæssige og visueltoplevelsesmæssige–aspekt. Da Alvar Aalto ofte benytter sig af modsætninger, benyttes en modsætningsanalyse af Thomas Jaeger, til det formæssige aspekt. Til det og visuelt-oplevelsesmæssige benyttes Gordon Cullens Serial Vision, da der ønskes at se nærmere på, hvordan Alvar Alto arbejder med sekvenser i sin arkitektur. De mest væsentlige punkter fra analysens fem aspekter er blevet uddraget:

DET FORMMÆSSIGE ASPEKT Dynamisk, logisk opbygning af rektangulære og kvadratiske elementer, som brydes med irregulære former, der tilsammen danner en overordnet komposition.

DET PRAKTISK-FUNKTIONELLE ASPEKT Tydelig opdeling af primære og sekundære funktioner. Haven ligger ikke tilgængeligt. De fleksible vægge gør opbygningen omskiftelig.

DET SCENOGRAFISKE-SOCIALE ASPEKT Brugeren påvirkes gennem virkemidler som materialers signalværdi og rummenes proportioneringer. Disse påvirkninger er koblet med funktioner.

DET IKONOGRAFISKE-BETYDNINGSMÆSSIGE ASPEKT Bygningen fremstår ikke som tidligere museumsværker, hvor historisismen ofte brugte det græske tempel som formideal. I stedet for ornamentering har materialerne i sig selv fået ikonværdi. Alvar Alto bryder med funktionalismen, ved ikke kun at bruge fabriksfremstillede elementer.

DET VISUELT-OPLEVELSESMÆSSIGE ASPEKT Bygningen fremstår ikke som tidligere museumsværker, hvor historisismen ofte brugte det græske tempel som formideal. I stedet for ornamentering har materialerne i sig selv fået ikonværdi. Alvar Alto bryder med funktionalismen, ved ikke kun at bruge fabriksfremstillede elementer.

ANALYSER

AFGRÆNSNING Projektet er valgt afgrænset på flere områder. Der vil ikke blive fokuseret på økonomi i dette projekt, da vi gerne vil have frie hænder til at formgive uden at skulle tænke på det økonomiske perspektiv. Der vil heller ikke blive fokuseret på tekniske beregninger for holdbarhed, ventilation osv., men kun principperne bag disse. Bæredygtighed vil heller ikke indgå som en del at dette projekt, da der er tale om et enkeltstående byggeri.

INDHOLD For at give et overblik over de vigtigste emner der bearbejdes i projektet er der udarbejdet en prioriteret liste over disse (Vigtigst øverst mod nederst). Som listen fremstår nu er der blot prioriteret i rang, men senere skal listen prioriteres i forhold til de resurser der skal bruges på hvert punkt, og der kan udformes en radarmodel.

Oplevelser LYS MATERIALER KONSTRUKTION MUSEETS ROLLE I FREMTIDEN FUNKTIONALITET GENIUS LOCI INDEKLIMA AKUSTIK

100 AFGRÆNSNING OG INDHOLD

for at udvide de eksisterende forhold. Et fokuspunkt for arbejdet med lys vil være overgange. I arbejdet med dette rettes opmærksomheden på forholdet mellem Kunsten og udvidelsen, rummene i udvidelse samt det enkelte rums inddeling og komposition.

Materialer Brugen af materialer skal appellere til de besøgenes sanser så de fysiske, visuelle og auditive dele af materialerne alle spiller ind i den besøgendes møde med udvidelsen. Dette betyder, at overfladeteksturer, farver, akustik med mere sammen vil skabe en helhedsoplevelse, hvor bevidstheden om det enkelte materiales kvaliteter udnyttes i sammensætningen med andre materialer. Fokuseringen på materialer indebærer også en væsentlig sammenholdning med udvidelsens konstruktive principper, hvor der søges en løsning, som bidrager til det overordnede mål om arkitektonisk kvalitet.

Oplevelser

MÅLSÆTNING Det overordnede mål for projektet er at opnå arkitektonisk kvalitet. Da

En helhedsoplevelse, der skabes i udvidelsen, tager også afsæt i rumlige forløb. Fokus ligger på differentieringen af de enkelte rum og udnyttelse af denne forskellighed af rum til at skabe varierede overgange mellem bevidst styrede oplevelser i serier af rum.

dette er et vanskeligt succeskriterium at forholde sig til som samlet begreb løbende i processen, fokuseres der på en række delmål, hvis opfyldelse

Genius Loci

vil bidrage til og sammen sikre den samlede arkitektoniske kvalitet for

Udvidelsens forhold til konteksten tager udgangspunkt i teorien om genius

udvidelsen:

loci samt Aaltos brug af situativ arkitektur. Ved at gøre dette søges et samarbejde mellem konteksten, Kunsten og udvidelsen.

Fremtiden Udvidelsen sigter på at løse udfordringer som Kunsten ikke har de optimale faciliteter til at løse i dag, og dermed vil det være ønskeligt at udvidelsen forholder sig til formidlingen af kunst, museets rolle i samfundet og brugergruppe i dag og i fremtiden.

MÅLSÆTNING

101

PROBLEMFORMULERING Hvordan designes en udvidelse der giver nye oplevelser, og samtidigt forholder sig til Kunsten,

sin kontekst og museets rolle i fremtiden.

102 PROBLEMFORMULERING

VISION

Udvidelsen af Kunsten vil føje en højere grad af multifunktionalitet til de eksisterende faciliteter, ved blandt andet at indeholde rå basisrum af høj arkitektonisk kvaliet. Multifunktionaliteten opnås dermed igennem arbejdet med grundlæggende værdier for rumligheder, kombineret med enkle fleksible løsninger. Det fleksible bliver midlet og ikke målet i sig selv. Ved på denne måde at søge tidløse kvaliteter, vil de skabte rumligheder også i fremtiden kunne danne rammerne, for de i dag ukendte udfordringer. Strukturen i udvidelsen vil blive en integreret del af designet, og bidrage til det samlede udtryk. Både indvendig og udvendig vil udvidelsen indeholde strukturelle elementer som et væsentligt bidrag til udtryk og rummeligheder. Fremtidens bruger vil gennem udvidelsen blive præsenteret for en række oplevelser som tager afsæt i bygningens brug af lys, materialer, forløb, rumligheder og sammenspillet af disse. Udvidelsen vil give Kunsten de optimale rammer for udstilling i de betjente rum men også skabe arkitektoniske oplevelser i de betjenende rum. Ved at tage udgangspunkt i Aaltos situative tankegang, vil udvidelsen forholde sig til sin kontekst og dermed også til Kunsten. Udvidelsen vil på én gang være sin egen bygning, men samtidig respektere Kunsten, ved at søge samspillet frem for modspillet. Udvidelse vil have sin egen identitet, men søge harmonien med de eksisterende bygninger, således at der, trods en klar skelnen både i udvendig og indvendig udtryk mellem Kunsten og udvidelsen, vil eksistere en gensidig styrkelse bygningerne i mellem.

VISION

103

METODER For at få et struktureret overblik over de metoder der bruges i projektet, indsættes de i nedstående skema.

Hvad

Hvordan

Hvem

Hvorfor

Analyse

Metode

Teori

Overvejelser

Analyse af Kunsten

De 5

Lise Bek

Opnå større forståelse for bygningen og konteksten.

Æstetik

Serial Vision

Gordon Cullen

Forståelse for det rummelige forløb og hvad der skaber oplevelser.

Form

Modsætningsanalyse

Thomas Arvid Jæger

Da formsproget indeholder mange modsætninger,

derved

opnå

forstålse for de formmæssige virkemidler.

DEN INTEGREREDE DESIGNPROCES For at skabe bygninger med arkitektonisk helhed, er det nødvendigt både at udvikle et stærkt koncept og at indtænke de forskellige tekniske, funktionsmæssige og æstetiske aspekter løbende i designprocessen. Ved tidligt at tage højde for for eksempelvis konstruktion og ventilation undgås efterrationaliserende lappeløsninger, der ødelægger det samlede udtryk. Metoden for dette, er integreret design proces (IDP) (Knudstrup 2004) Mary-ann Knudsens IDP illustration.

PROBLEM/IDÈ

ANALYSE

SKITSERING

SYNTESE

PRÆSENTATION

Illustrationen viser, hvordan man i designfasen skiftevis bevæger sig i mellem analyse, skitsering og syntese fasen i designprocessen. Dette gøres for at sikre sig, at det endelige produkt har opnået en syntese mellem det tekniske og det æstetiske og at én af de to ikke dominerer den anden.

LÆRINGSMÅL At arbejde med integreret design At arbejde med arkitektonisk kvalitet At bruge skitsering og modelarbejde løbende i designprocessen At være bevidst om brugen og resultater af metoder og arbejdsredskaber

104 METODER

KILDER Bøger (Weston 1995)

Weston, R. (1995): Alvar Alto. London; Phaidon (Iversen 2003)

Iversen, E. og Smidt, C. (2003): Funkis - Det Nordjydske gennembrud (Bak 1999)

Bak, A. (1999): Nordjyllands Kunstmuseum - Aalto og Baruël; Arkitekturtidsskrift B (Kay Fisker 1950)

Fisker, K. (1950): Den funktionelle tradition, Arkitekten. (Reed 1998) Reed, P. (1998): Alvar Aalto: Between humanism and materialism. New York; Museum of Modern Art.

(Jaeger 2008) Jaeger, T. A. (2008): Modsætninger – Den kunstneriske forms tankegang og metode, Skanderborg; One way tryk A/S

(Lund 2008)

Lund, N. (2008): Nordisk Arkitektur, Skive; Arkitektens forlag, Arco Grafisk (Norberg-Schulz 1980)

Norberg-Schulz, C. (1980): Genius Loci, Towards a Phenomenology of Architecture, New York; Rizzoli

Hjemmesider (www.dac.dk 2006)

Dansk arkitektur center (2006): KUNSTEN (1972), http://www.dac.dk/visKanonVaerk.asp?artikelID=2567, 19-10-2010 (www.aalborgtaarnet.dk 2010)

Hansen, J. (2010): Velkommen til Aalborgtårnet, http://www.aalborgtaarnet.dk/, 19-10-2010 (www.kunsten.dk) Kunsten (2008): KUNSTEN ligger i Aalborg, http://www.kunsten.dk/Default.aspx?ID=2885&Printerfriendly=1), Adgangsdato 19/10/2010

KILDER

105

KONCEPT MODSÆTNINGER

Gallerier med dagslys

Mørkere rum med kunstigt lys

Overgang fra lys til mørke

Gallerier samlet på et plan

Bevægelse mellem forskellige niveauer

Bevægelse enten op eller ned i niveau

Frit flow ud i gallerier ud fra flow om central kerne

Styret forløb med klar differentiering mellem gangforløb og adskilte rum i serie

Modspil mellem menneskeskabt bygning og natur

Direkte integration og samspil mellem menneskeskabt bygning og natur

Klar overgang og adskillelse mellem Kunstens og udvidelsens gallerier Sammensmeltning af natur og udvidelsen

FYSISK OG HISTORISK KONTEKST Der er tidligere blevet gravet ind i naturen, da området qua den tidligere funktion som grusgrav har været en del af Aalborgs industrielle profil Kunsten er omgivet af skråninger som man enten må bevæge sig opad eller ind i ved en udvidelse uden for Kunstens område Urbans lange kælderforløb til øllagring ligger i den nordligere skråning ved Skovdalen

Et forløb der som Urbans kælder graver sig ind i skråningerne mod lagrede værdier

PLACERING PÅ GRUNDEN -

106

Udnytter eksisterende udgang i kælderetagen Begrænset brud på fredning Naturlig forlængelse af museet, uden at bryde ind i nuværende udstillingsforløb Synlig fra sidelyssalene Aktiverer have og amfiteater

MINEN som koncept //

Bevægelsen fra lyset ned i mørket mod en lavere liggende central destination – en kerne med værdier – og herfra opstigningen fra mørket mod lyset.

107

FORLØB - RUMORGANISERING INDGANG Minens mørke lille indgang står som et hul i skræntens side overfor kælderudgangen i museet. Man skal altså udenfor for at komme ind i tilbygningen, men da indgangen står direkte overfor udgangen i museet virker det som en naturlig forlængelse af forløbet i museet.

Dette er en lang gang som skråner nedad. Man går fra Aaltos lyse bygning og ind i mørket. Det er en rumlig oplevelse at bevæge sig ned, og gangen indsnævrer efter som jordtrykket stiger. Der er knæk på gangen så man ikke kan se direkte frem til det første rum, men kun ind i mørket.

RUM 5 BIBLIOTEK Jf. programmet har biblioteket en central funktion i udbredelsen af viden i museumsinstitutionen. Derfor flytter vi biblioteket til tilbygning for at give det bedre muligheder og det bliver en central del ved at det er der tilbygningens forløb kulminerer. Det gamle bibliotek kan nu udnyttes som udvidelse til lageret. Biblioteket i tilbygningen fungerer som udgang for tilbygningen, men også som indgang til biblioteksdelen hvis man kun kommer for at bruge den. Udgangen placeres for toppen af amphiteatret for at udnytte denne del bedre. Derudover skal biblioteket også have en vinduesfacader der giver brugeren et udsyn til KUNSTEN fra bagsiden.

PERSONALE For at kunst kan transporteres ind i rummene, og for at personalet har en nem adgangsvej, tænkes en elevator som har forbindelse til alle rum. 108

RUM 1 - TYNGENDE Her er man under jorden. Rummet er tyngende og mørkt. Tektonikken angiver enorme mængder af tryki form af store søjler. Søjler kan dog udnyttes til funktioner som rørføring osv.

Denne gang er stejl og angiver slutningen på forløbet. Her understreges dette ved at der er lys for enden af tunnellen.

Lang nedadgående, man bevæger sig mod dybet.

RUM 2 - HØJT/KOLDT

Den sidste nedgang inden klimaks.

GANG 3

Her skabes en følelse af at være langt under overfladen, ved at rummet, er vertikalt orienteret og åbent i toppen. Lys strømmer ind fra oven, men i bunden ved den besøgende er der tusmørke. Rummet skal benytte sig af kolde materialer og som reflekterer et koldt lys, for på denne måde at forstærke følelsen af at man befinder sig i et udendørs rum.

RUM 4 - VAND/ RETNING Der bruges referencen fra de søer, der kan opstå i miner og drypstenshuler, med helt stillestående vand. Vandet genspejler arkitekturen og kunsten og giver anledning til anderledes kunstformer.

Her begynder opstigningen.

RUM 3 - GROTTE/VARMT Kernen i bygningen er det største udstillingsrum. Her er man nået til det indre og i modsætning til de foregående rum, hvor materialerne er kolde, er der her en varme i rummet. Bygningens andre rum skærer sig ind i rummet og danner et facetteret loft hvor bygningens andre dele er aflæselige. Rum 3’s varme fremtræder stærkere i og med at man kommer fra et koldt til et varmt. 109

MODEL Modellen til højre er det første samlede modeludkast. Det samlede formmæssige udtryk er derfor ikke endeligt.

Formkoncept Formen består af en kerne, hvor 4 udstillingsrum skærer sig ind i. Rum 3 er placeret nederest og centralt i kernen, for netop at opnå følelsen af at være nået til det nederste og vigtigste rum. De andre rum er placeret i et spiralformet gangforløb omkring kernen. Fra rummene er det ikke muligt at orintere sig og det er ønsket at danne et forløb, hvor den besøgende er usikker på, hvor i bygning han eller hun befinder sig.

Rum 1

Konstruktive overvejelser I forbindelse med trykket, som vil opstå af, at en stor del af konstruktionen er placeret under jorden, tænkes der, at den overordenede struktur skal udnytte de strukturelle fordele ved en kuppel.

Det ydre

Indgang

Da det meste af bygningen er skjult, vil det ydre formsprog opfattes som frakmenterede former, spredt i landskabet.

Modelundersøgelser Der arbejdes indefra og ud ved vha. modeller for at kunne afgøre om udstillingsrummene har den ønskede stemning, da dette er en vigtig del af konceptet.

110

Rum 4

Bibliotek

Rum 2

rlĂ¸

Rum 3

Formkoncept

Snit af bygningen

111

Interview med Aase Bak (18.10.10), museumsinspektør ved Kunsten Interviewet er udført som et kvalitativt forskningsinterview ud fra Steiner Kvales Interview. Forskningsinterviewet er med sit specifikke formål og særlige struktur karakteriseret ved en systematisk spørgeform. I det halvstrukturerede interview som anvendes kan indledende spørgsmål opfølges af andre typer spørgsmål og her er det afgørende interviewerens evne til at fornemme et svars mening og hvilke mulige meninger svaret åbner for (Kvale 2003: 136). I interviewet skelnes der mellem fire slags spørgsmål: Indledende spørgsmål som giver den interviewede mulighed for at vise hvilke aspekter af et fænomen der er vigtigt for dem. Opfølgende spørgsmål som giver intervieweren mulighed for at holde en nysgerrig/vedholde/kritisk holdning ud hvad der synes vigtig for den interviewede. Sonderende spørgsmål som kan bruges til at få en mere detaljeret beskrivelse af et udsagn. Direkte spørgsmål som bruges til at be- eller afkræfte tvivl om specifikt emne eller nuance (Kvale 2003: 136-139). Til analysen af interviewet er den meningskondenserende metode anvendt. Dette omfatter at udsagnene trækkes sammen til kortere formuleringer. Lange udsagn sammenfattes til kortere udsagn hvor hovedbetydningen af den interviewedes meninger, omformuleres i få ord (Kvale 2003: 190-194).

Museets forhold til nutidens samfund Indledende spørgsmål: Kan du fortælle hvilken rolle kunstmuseer spiller i samfundet i dag? Museer i almindelighed er samfundet kollektive hukommelse. Det er der vi fastholder hvem vi er. Med hensyn til specifikt kunstmuseer er det selvfølgelig billedkulturen vi fastholder. Det er i en tid hvor alt er meget flydende og skifter ustandseligt, steder der er stabiliserende element får endnu tørre betydning. Men det betyder ikke at kunstmuseer ikke er deres egen tid og især når man er et museum for moderne kunst så griber man også an til de strømninger der er i samtiden. Også selv kommer ind i sfære af hurtigt skiftende strømninger og man bliver nødt til at tage til sig at også kunstnere arbejder inden for de moderne felter, informationteknologien og kører i et andet tempo end tidligere. Det skal vi forsøge også at være en medog modspiller i, i hvert fald prøve at give et bud på kvalitet i den strøm af informationer, indtryk og oplevelser som moderne mennesker kræver der vi skal være et sted der både bevarer men også giver kvalitet i det der sker her og nu. Forholder I jer på en bestemt måde til hvad den kvalitet så er? Vi forsøger at beskæftige os med de kunstnere der har noget vigtigt at sige. Og det med vad der er kunstnerisk kvalitet er noget man ikke kan sætte ord på. Det er noget man lærer at se via sin træning og erfaring. Det er ikke noget man kan sætte på formel. Selvom det er noget folk gerne vil have vi gør. Vi involverer os med kunstnere som vi synes har vist at de har noget væsentlig at sige om enten om samfundet eller teknologien eller udtrykker sig på en måde der er æstetisk holdbart og giver noget udover det dagligdags trivielle og hæver noget personligt op på et generelt niveau.

Museets forhold til samfundet i fremtiden Indledende spørgsmål: Kan du beskrive tendenser der peger mod udviklingen indenfor museets rolle i de kommende år? Det er svært at sige, fra gammel tid har museet opgave været at stille kunst til rådighed for offentligheden. Hvor før 1850, hvor man først fik tanken om at have offentlige museer, før den tid var det kun adelen, kongehuset og de velstående borgere der havde adgang til billedkunsten så fik man den tanke at det kunne være opdragende på almindelige befolkning og derfor skulle der være steder hvor man samlede det og alle kunne komme og se det. Så man ikke skulle trænge sig vej ind i overlægens dagligstue for at se på billeder. På det tidspunkt havde man den holdning at der var en opdragende virkning i billedkunsten. Det er man nok gået noget væk fra at tro men stadigvæk vil det være det her med at vi skal være et sted man kan gå hen og få afløsning for sin trang til at se billeder. Også at det er et sted der er garant for at der er kvalitet. Det vil det også være i fremtiden selvom det er andre kunstformer. Der står vi selvfølgelig overfor det praktiske problem at de nye kunstformer som meget er computergenereret eller installationer man kan gå ind og ud ad og involverer publikum kropsligt. Eller interaktivt på et eller andet plan. De er svære at bevare i en traditionel forstand så der står vi overfor en udfordring. Hvis vi for eksempel erhverver et værk med lyd som er en lydinstallation og som har fungeret godt i en særudstilling. Hvis vi erhverver det til vores permanente samling og fok kommer og vil se det mens det er i magasin så har vi problemer med at vise det frem som det virkeligt skal fungere. Det har vi ikke fundet nogen løsning på hvordan vi gør. Så der er meget store udfordringer og det har der været i årtier – lige siden kunstnere begyndte at gå væk fra at arbejde medolie på lærred eller bronzeskulpturer så fik vi bevaringsproblemer.

Kunstens forhold til Aalborg Indledende spørgsmål: Hvordan ser du Kunstens rolle i forhold til Aalborg i dag? Meget vigtig funktion i Aalborg og også har haft det altid. Der er en tendens og den er ikke blevet mindre med årene til at alting centreres i KBH og der er brug for en stimulans af kunstlivet i almindelighed og det er både sådan at almindelige borgene i Aalborg har lejlighed til at se kunst tæt på sig og ikke nødvendigvis skal til KBH eller Århus. Men også at vi kan have en rolle i at styrke det udøvende kunstliv i almindelighed at vi kan være et sted hvor udøvende kunstnere kan komme og få inspiration og vi kan gå i dialog med dem og i det ville være fantastisk hvis man kunne fastholde unge kunstnere så de ikke altid tog til KBH når de har opnået lidt status så skal de til KBH for at komme videre i verden. Og det er ikke frugtbart i længden og derfor vil vi meget gerne være en medspiller på flere niveauer. Derfor går vi også i samarbejde med Kunsthal Nord, Utzon Center og Platform4 som arbejder mere eksperimentelt. Og selvfølgelig universitetet – foruden jer [A&D] også Art&Tecnology som vi har meget med at gøre og vil gerne have det i fremtiden også. Så der bliver et vibrerende aktivt kunstnerisk miljø i Aalborg hvor vi så er den store institution som holder fast og også har andre opgaver, men hvor vi også

112

deltager i hvad der sker her og nu. Opfølgende spørgsmål: Er det en rolle der skal udbygges i fremtiden? Ja det tror jeg automatisk det vil blive fordi vores direktør Gitte Ørskov er meget indstillet på det. Sonderende spørgsmål: Kunne der være konkrete eksempler på nye samarbejdsformer? Jeg synes Port 20:10 som vi lige har åbnet er et rigtig godt eksempel på det hvor der flere forskellige steder i regionen opstod nogle tanker om at man skulle lave en kunstfestival og det blev så samlet ligesom fusioneret i et projekt som Aalborg kommune gik meget ind i at støtte og regionen og kulturaftale Nordjylland og så med støtte fra Statens Kunstråd, puljen til kultur i hele landet og forskellige andre fonde gik ind i det så det kunne lade sig gøre, men der har vores direktør siddet som leder af den kunstneriske del af det og været med til at udstikke de samarbejder og komme med forslag til hvordan man kunne gøre. Og hele tiden været garant for at kvaliteten i arrangementet blev opretholdt. Og sådan et arrangement – jeg tror de håber at det kunne blive sådan biennale-agtigt – at det kunne vende tilbage hvert andet år eller med en eller anden frekvens sådan at det blev en rigtig stærk medog modspiller. Så kunstnerne vidste at det her kommer simpelthen og der har vi en chance for at manifestere os. Og hvor vi står som garanten for at kvaliteten bliver holdt oppe. Det er det eneste konkrete eksempel jeg kan nævne.

Museets forhold til den besøgende: Indledende spørgsmål: Kan du beskrive hvad der lægges vægt på det planlægges hvordan den udstillede kunst præsenteres for publikum? Vi har to hovedspor i vores daglige arbejde og det er den permanente samling, som vi jo altid skal vise og som vi forsøger at vise så varieret som muligt ved at skifte ud i den jævnt tit – vi skifter mere ud end de fleste andre museer gør og det er nogen gange lidt en nødløsning fordi vi har for lidt plads og derfor er nødt til det. Det andet spor er så særudstillingerne. Dem planlægger vi gerne et par år i forvejen og vi forsøger at lægge det nogenlunde sådan at der er en vis rytme eller rutine i det, at der hvert år er en udstilling med dansk kunst sådan lidt mere traditionel og at der så er en stor udstilling med international kunst og der så er nogle mindre udstillinger derimellem som måske er relateret til noget kunsthåndværk og måske relateret til andre ting som er i vores samling så der er en genkendelighed. Men hvor så selvfølgelig især den store internationale udstilling vil være meget forskellig fra år til år og vil være ud fra hvad vi synes vi har set ude den store verden som kunne være interessant og frugtbart at vise for et aalborgensisk publikum og jo også gerne trække folk fra andre steder til Aalborg, det er selvfølgelig også en del af det at komme ud over bare den grænse som er Aalborg by. Det vil vi selvfølgelig rigtig gerne også. Og det gør man jo kun ved at have nogle slagkraftige navne som folk gider rejse efter. Opfølgende delspørgsmål: Hvordan formidles den udstillede kunst? Der er flere måder at gøre det på, dels hele den måde vi hænger op på skulle gerne gøre at folk kommer i et bestemt flow og oplever tingene i bestemt både rækkefølge men også så der er en bestemt dialog mellem kunstværkerne som gerne på en eller anden måde skulle tale til folk. Derudover laver vi gammeldags skiltning og vi har omvisninger som er en meget populær del af vores formidling hvor der simpelthen går en kunsthistoriker rundt og fortæller folk hvad der her foregår, det er noget folk sætter rigtig stor pris på og det har stor betydning at man kan spørge. Og så er der selvfølgelig kommet en hel masse ny teknologi ind i formidlingen også. Det kan dels være skærme som står i udstillingen og fortæller om udstillingen. Det kan være sådan noget som den digitale billedskole som vi har haft i ret mange år efterhånden, som var et led i det store projekt som hed Det Digitale Nordjylland det går vel tilbage til 2004 da vi først lavede det. Og som er computere der står rundt i udstillingen og fortæller om udvalgte værker fra vores permanente samling og den ligger også på vores hjemmeside så man kan sidde hjemme og forberede sig inden man kommer herop. Og så vil der i stigende grad være introduktioner på computerskærme oppe i udstillingen – det er noget vi arbejde intenst på lige nu. Så er der kontakt til skolerne skolernes formningslærere, kontakt til pressen, der er jo brug af de sociale medier hvor vi er gået på facebook og via vores hjemmeside sender nyhedsbreve ud som måske går mere over i retning af PR end egentlig formidling. Der overlapper lidt nogle gange hvad der er det ene og det andet. Og så udgiver vi foldere og er påbegyndt en serie der hedder Paper som er et forsøg på at lave lidt mere end sådan en lille almindelig folder som vi har gjort tidligere – vi lavede sådan en sæsonprogram som var en lille A5-folder – hvor det nu næsten er blevet til et tidsskrift, hvor man virkelig kan læse nogle artikler der er lidt mere dybde i hvor vi har interview med kunstnerne og interview med nogle eksperter – det kan være kunsthistorikere eller andre kulturhistorikere som giver deres mening til kende om et bestemt emne, det kan være Kunsten, Kunstens arkitektur var der i det første nummer, så der er noget læsestof med noget tyngde i som tvinger folk til ikke bare at lægge den i papirkurven når man kommer hjem. Den har ligesom en tyngde som gør at man er nødt til at tage stilling til om man nu vil læse den eller ej og hvis den skal smides ud så kræver det lidt – den er ikke bare sådan at krosse sammen. Direkte spørgsmål: Tager kunstneren også del i den her formidling gennem hjemmeside og de digitale virkemidler eller er det kun museet? Det er os der står for det, men vi kan involvere kunstneren i det via interviews og vi forsøger at lave – hvis de vil være med til det og vi har tid til det – at lave podcasts. Der ligger flere podcasts til afbenyttelse oppe i skranken hvor kunstnere fortæller om nogle af deres billeder. Og vi har også involveret sådan en som Erik Clausen som også selv er udøvende billedkunstner men ikke har malet noget af det vi har her, ham har vi fået til at gå rundt og kigge på sine yndlingsbilleder og fortælle om dem. Det er jo også ud fra at han selv ved hvad det vil sige at sætte olie på et lærred. Og så har vi også nogle gange kunstnerne til at lave omvisninger her og det er meget positivt modtaget. For eksempel har Allan Otte som vi har særudstilling med nu været her i flere omgange og fortælle om sin udstilling både arrangeret af Kunstens venner men også arrangeret af os selv og der har været rigtig mange mennesker til de omvisninger. Og han har fortalt meget detaljeret og har

113

kunnet holde folk fast i halvanden time – det er meget usædvanligt at kunne det. Jeg tror folk synes de simpelthen får indblik i nogle arbejdsmåder og tankeformer som de synes er enormt spændende. Det med at stå sammen med giraffen – det er virkeligt godt. Hvordan fungerer sammenspillet mellem formidlingen, økonomien og besøgstal? Er det kunsten skal formidles eller er det en institution der skal fungere? Det er ikke noget vi tjener på – selvfølgelig skal folk betale entreen når de kommer og jo flere der kommer jo mere entre får vi ind og det er jo dejligt, men vi gør fordi vi synes at især moderne kunst – og også ældre kunst – har tit brug for et ord med på vejen og det er vores pligt at gøre det. Det står også i museumsloven at vi skal gøre det, så det er primært derfor. Vores entreindtægter er selvfølgelig regnet ind i vores budgetter og er dejligt at have men det er jo ikke det vi lever af. Hvis vi skulle leve af det kunne vi ikke klare det. Når entreindtægter ikke udgør en stor del af jeres indtægter, skal en tilbygning så kunne tiltrække nye brugergrupper for at få mere entreindtægter? Det ville være dejligt hvis det fulgte med men det er ikke det der er baggrunden for det. Det ville gøre os mere fleksible selvom vi også synes vi er fleksible nu – så ville det gøre os mere fleksible at have nogle rum hvor man lettere kan vise de helt nye kunstformer. Det ville vi jo alt andet lige kunne tiltrække andre publikumsgrupper med – komme bredere ud. Vi skal jo stadigvæk passe på med ikke at gøre vores traditionelle publikum forskrækkede så de ikke vil komme her, vi skal stadigvæk fastholde det vi har gjort hidtil også. Men det vil give os en større spændvidde så der vil forhåbentligt komme flere og lægge entreindtægter men det er ikke derfor vi vil gøre det – det er for at have bedre arbejdsvilkår. Hvordan kunne et budget for en tilbygning se ud? Det ved jeg simpelthen ikke. Man kunne prøve se på pristallet – hvad 21 millioner ville være i nutidens pristal, det ville måske give en indikation af det. Det [museet] var budgetteret til 14,7 millioner og blev 21 millioner. Det kunne da godt være det var en indikation. Men det kommer jo an på om det er et sted der er lige så kompliceret – grunden til at det løb op var jo at det var uhyrligt kompliceret at få bygget tagkonstruktionerne i sær. Og det behøver tilbygningen måske ikke at være. Måske hvis man sagde 14 og så kiggede på pristallet så kunne give noget. Man kunne også sammenligne med sådan noget som Musikkens Hus og Utzon Center hvad de er gået op i. Det er klart det er også noget I skal tænke på. Det bliver nok ikke vægtet så højt men f.eks. for materialevalg kan det betyde meget Hvis I laver nogle projekter der er helt urealistiske og urealiserbare så…

Museets forhold til arkitektur: Indledende spørgsmål: Hvordan vil du beskrive hvad museumsarkitekturen skal kunne i dag? Jeg har nævnt ordet fleksibel mange gange – det er i hvert fald en ting der er vigtig. Der er jo en større og større tendens til at der skal være en vigtig signalværdi i det. Og det var det her museum jo et af de første eksempler på – at arkitekturen var et kunstværk i sig selv og har en meget karakterfuld fremtræden. Det blev tegnet i 50’erne og da det stod færdigt i 70’erne var den tanke ikke aktuel længere – det var ude af trit med sin tid da det stod færdigt på mange måder, fordi man i 60’erne synes at sådanne steder skulle være kulturhuse der kunne rumme alt muligt og nærmest bare skulle være en kasse med nogle flytbare vægge der skulle kunne flyttes, som Randers Kulturhus er et meget typisk eksempel på. Men i løbet af 80’erne og 90’erne kom man jo ligesom tilbage til at man havde brug for at der også var en aha-faktor som var vigtig. At sådanne steder skulle signalere at det her er altså et særligt sted hvor man kan få nogle særlige oplevelser og ligesom få udfyldt nogle behov som man ikke får i sin dagligdag og i gamle dage ville man have sagt at det var en åndelig oplevelse eller sådan noget, det bruger vi ikke så meget mere det udtryk. Men det er jo lidt det – at man bliver løftet ud af sin dagligdag og det tror jeg er en vigtig funktion ved en bygning også. Der er jeg så selvfølgelig i tvivl om sådan en tilbygning, som vi snakker om, nødvendigvis skal være det. Vi har jo stadigvæk grundhuset som giver den oplevelse og derfor kan det jo godt være en tilbygning bare skal være et rum gravet ind i bakken bagved. Men det kan også være den skulle være noget der spiller op til hovedhuset. Man kunne ligesom tænke sig begge løsninger og det har jeg lidt svært ved lige at vurdere, hvad der ville være mest hensigtsmæssigt. Og også hvordan fredningsmyndighederne ville reagere på det. Så der tror jeg simpelthen at man skal lade jeres tanke løbe frit. Indledende spørgsmål: Hvad vil du fremhæve som de vigtigste elementer i en udstilling? Det er jo at man har nogle rum hvor værkerne kommer til deres ret og eftersom værker er af meget forskellig art så har man brug for rum af meget forskellig art. Det har vi jo også allerede her – vi har jo både nogle små intime rum og nogle mellemstore rum og nogle store rum. Hvor så et karaktertræk her er at dagslyset har en meget stor betydning og har meget stor betydning for hvordan man oplever kunstværkerne. Men det er jo ikke alle kunstnere der arbejde på den måde så det kan også være at det er nødvendigt med en stor iscenesættelse; et totalt mørkelagt rum med projektører og lydsætning og alt sådan noget der skal til for at få kunstværket til at optræde på den optimale måde. Og det er jo sådan noget vi især mangler. Sonderende delspørgsmål: Er der nogle krav den permanente udstilling og særudstillinger stiller i forhold til de ting? Det vil i stigende grad være både særudstillinger og den permanente fordi vi erhverver jo tit ting fra de særudstillinger vi viser så tit vil der også være værker i den permanente samling som har brug for de samme ting som de her samtidsudstillinger vil have.

114

Kunstnerens forhold til museet Indledende spørgsmål: Kan du fortælle om museets forhold til den udstillende kunstner? Vi har altid valgt dem fordi vi synes det er gode kunstnere så vi forsøger at give dem så gode arbejdsvilkår som muligt, komme dem i måde hvor vi kan men i sådan en bygning som den her f.eks. der er vi nødt til at sige til dem at der er visse problemer med at mørkelægge så ”det og det kunstværk passer måske ikke så godt, men prøv at komme og se hvad vi kan gøre, og kan du så tilpasse ud fra det”. Vi er også nødt til at sige at ”det kan godt være du har en stor konstruktion som ikke kan stå selv og som skal tøjres og du har lyst til at bore et hul i marmoren der for at få den tøjret, men det må du altså ikke for det kan vi ikke med bygningen. Kan man tøjre den på en anden måde?” Og så har du en god håndværkerstab som er godt til at komme ind med løsninger til hvordan man kan løse det problem og hvis det ikke kan lade sig gøre så er vi nødt til at sige til kunstneren at så kan vi desværre ikke vise det kunstværk – ”har du ikke noget andet der ligner eller kan bygge noget nyt?” Det er jo det vi meget tit er ude for med de moderne ting at de er stedsspecifikke altså simpelthen lavet direkte til stedet her. Og så har de jo kendt bygningen på forhånd. Så det er i meget høj grad et respektfuldt samarbejde. Formidles kunsten med en bestemt ideologi? Det tror vi jo ikke, det synes vi ikke. Men det kan da godt være at vi ubevidst lægger et eller andet ind. Det er jo sådan at i hele det tyvende århundrede og også op nu der har det jo været avantgarden inden for kunsten der har sat sit præg. Når vi fortæller den moderne kunsthistorie fortæller vi hele tiden om de brud der har været – der hvor man har gjort op med fortiden og tænkt noget nyt. Der er jo meget andet – man kunne jo fortælle kunsthistorien på en helt anden måde, der har jo været masser af dygtige kunstnere som har holdt sig til det mere traditionelle. Men det har ikke været det museerne og i hvert fald ikke vores museum har beskæftiget sig med – vi er et museum for avantgardekunsten til en hver tid. Og når man så ved at avantgarden hele tiden er et brud med fortiden så kan der jo let komme noget samfundskritisk eller en eller anden form for omstødelse eller kritik af det bestående i det og derved kan det nogle gange komme til at se ud som om det venstreorienterede. Men jeg tror ikke nødvendigvis man skal opfatte det som noget politisk, men bare det at man ligesom hele tiden afsøger nye veje for hvordan kunsten også kunne være med til at kommentere virkeligheden. Hvis der så er en bagvedliggende ideologi er det så noget den besøgende på museet kan se? Det er jo ligesom at Erhard Jacobsen så røde lejesvende i Danmarks Radio, og så var det Uffe Ellemann, som var venstremand, og som sad og formidlede de nyheder. Det kommer an på øjnene der ser. Man kan jo let se, hvis man er af en bestemt overbevisning selv, se modsætninger i det man bliver præsenteret for. Det vil der sikkert være nogen der kunne, men det er ikke noget vi problematiserer i vores formidling. Det tror jeg ikke vi gør. Altså selvfølgelig hvis der er en kunstner der har været direkte politisk interesseret, f.eks. havde vi en udstilling – vi har haft flere udstillinger - der har handlet om industri og fabriksvirksomhed. Og der har jo været mange kunstnere som interesserer sig for arbejderes vilkår – de er jo notorisk venstreorienterede – og så er man jo ikke i tvivl om det. Det skriver vi selvfølgelig også i vores tekste, at kunstneren var medlem DKP eller aktiv i fagbevægelsen eller et eller andet. Men når man ser billederne kan man heller ikke være i tvivl om det, så det er ikke sådan. I de tilfælde hvor det virkeligt er tænkt politisk der tror jeg at det fremkommer af sig selv.

Spørgsmål fra andre ARK-grupper Der var nogle af de lamper der er sat på der ikke var sat op fra starten? Ja oppe i lysparabolerne. Helt oprindeligt var det ikke meningen at der skulle have siddet de ekstra kanaler med spots på men man opdagede simpelthen at om vinteren og om aftenen blev der for mørkt. Der var på det tidspunkt hvor Alvar Aalto stadig var involveret? Nej, jeg tror det har været direktøren der har sagt at det lys vi har nu er ikke tilstrækkeligt og så er han gået i clinch med Jean-Jacques Baruël som var den daglige arkitekt på det og så er det ham der har tegnet det ind. Der sidder også nogle lamper i den gang der går rundt om Centralsalen.. Jeg tror de har været der oprindeligt og også været tænkt med oprindeligt. Er der nogle specielle krav for at kunne udstille internationalt kunst? Eller kunne udstille på internationalt plan? Ja det er der, og det er også et af vores problemer. Vi har faktisk fået lavet vores centrale sal så den opfylder de krav man har. Og det handler både om sikkerhedsniveauet hvor forsikringsselskaberne har et bestemt system man bliver indrangeret efter. Hvor man kan indlejre sig på et bestemt sted. Og så er der meget stramme regler omkring lys – der vil de fleste museer forlange at der ikke er over 250 grader lux. Det er til malerier med olie på. Hvis man derimod skal udstille ting der er lavet på papir – og akvarel er især sart, men også tegninger, tusch, blyant på papir og sådan noget der gulner meget ved dagslys– der må man højst have 50 lux. Så det skal man simpelthen leve op til og det kan vi ikke inde i vores ovenlyssale, men det kan vi inde i centralsalen. Er det 50 lux fra sollys? Ja. Det med hvor meget det elektriske giver tror jeg der er lidt usikkerhed om. Vi forsøger især når det er papir der er udstillet at undgå at have elektrisk lys. Så der er tusmørke. Og så er der omkring klima, hvor man skal holde en luftfugtighed som hedder 50 plus/minus 5 grader, altså 45-55 kan accepteres. Men det må ikke fluktuere mere end det og det er også meget svært hvis man har meget solindfald, så er det meget svært at holde nogle stabile klimatiske forhold så når vi har problemerne inde i ovenlyssalene med lyset så har vi også med klimaet. Så det er vigtig hvis man vil låne fra de store internationale museer – og vi gør det samme hvis de skal låne fra os, så forlanger vi også at de lever op til det. Så skal man opfylde de krav. Kan man slå dem op et sted? Ja men jeg ved ikke hvor – det er alment kendt at det er sådan. Og det står i alle de lånepapirer man har imellem sig. Det

115

er muligt at man kan gå ind på Fælleskonserveringen – vi er medlem af en kooperativ konserveringsanstalt der hedder Fælleskonserveringen. Og det jo godt være at der sådan et sted står noget om de der forskellige krav der er til bevaring. Oplever I at der er nogle særudstillinger som I ikke kan få fordi I ikke har faciliteterne til det? Ja det har der været før, men nu har vi så vores Centrale sal som lever op til kravene så nu bør vi kunne få. Kan du nævne et eksempel på sådan en udstilling? Vi havde en Picasso-udstilling – det endte med at vi fik den. Men der var vi nødt til at leje montre fra et andet museum, som havde ekstra sikkerhedsglas og som også var lysbehandlet. Vi godt nok udstillingen men vi var nødt til at sætte os i ekstra udgifter ved at leje ekstra udstyr ind på grund af det. Der gik det op for os hvor vigtigt det var. Vi har kigget på den brugerundersøgelse der er blevet lavet, hvor man kan se tal for hvem der besøger museet. Stemmer den undersøgelse overens med de brugergrupper I gerne vil tiltrække? Nej..jeg kan ikke huske om den kom til helt samme konklusion - Kulturministeriet ministeriet er ved at lave en brugerundersøgelse lige nu hvor de kom ud med en midtvejsrapport der lød på at den typiske museumsgænger er en skolelærer over 55 som er kvinde. Og dem er vi meget glad for at have, men det er klart at vi vil meget gerne have nogle andre også. Vi vil meget gerne have et meget bredere felt og det kan godt være det er helt umuligt men vi har jo det der med at vi frygteligt gerne vil have unge mennesker og det er jo så fra teenagers op til omkring 30 måske, hvor det er meget svært at få folk lokket ind. Børn indtil de er en 12-13 kan man sagtens, de er interesserede og åbne og vil gerne høre. Men når folk bliver 14-13 så træder der andre ting i kraft og så kan de bare ikke interessere sig ret meget for sådan noget og det varer så ved i et godt stykke tid mens folk har små børn og sådan noget. Dem vil vi meget gerne tiltrække, men det kan godt være det ikke er muligt. Måske skal man bare sætte sig og vente til de bliver 40 og kommer af sig selv, det er lidt svært at vide men indtil videre har vi ikke opgivet – vi vil gerne. Oplever i ofte at der er besøgende der spørger til placeringen af funktioner, f.eks. hvor det centrale udstillingsrum, garderoben ligger? De [værterne] gør meget ud af når folk kommer og køber deres billet at fortælle den udstilling er der og det er bedst at gå den vej så får I den bedste sammenhæng i det. Selvfølgelig kommer fok så lige pludselig i tanke om at de skal på toilettet eller de skal bruge en garderobe og sådan noget og der har vi ikke haft gode nok skilte men det arbejder vi faktisk på nu, så at der på nogle af de nye skærme der bliver sat op hele tiden er svar til folk på de spørgsmål – hvor er ting henne, hvor er de permanente samlinger, hvor er den og den særudstilling hvor er de praktiske funktioner som cafe og alt sådan noget. Vi har været opmærksomme på at vi har været for dårlige til det. Jeg har oplevet på amerikanske museer at man kan gå ind på hvilket som helst af deres kunstværker og få besked på hvor det hang i ophængningen – det var enormt flot. Men det tror jeg ikke vi har kapacitet til og vi skifter vores så tit i modsætning – som jeg sagde – til mange andre museer, at det ikke ville være til at styre. Det tror jeg ikke det ville – men det har en flot effekt. Er de besøgende ofte er i tvivl om man skal gå med eller mod uret rundt? Ja det tror jeg de er. Men det forklarer værterne? Ja det gør de Kan det variere fra udstilling til udstilling? Ja det kan det nemlig, lige pludselig kan finde på at spejlvende det og så skal folk selvfølgelig have en modsat besked. Er der en bestemt tendens til at besøgende vælger at gå mod ovenlyssalene først? Ja det er der – fordi det er der, der er lysest. Jeg tror det er derfor. Når man kommer hen og køber sin billet så kan man se hen – man kan simpelthen se at der henne hænger der noget kunst og der er lyst. Som det er nu skal man jo starte i sidelyssalene og der ser aflukket og mørkt ud så der går man ikke hen automatisk medmindre man får besked på det, tror jeg ikke. Det ville være min egen impuls i hvert fald.

116