Master thesis _ Creativity through vernacular and performative architecture

Afgangsprojekt fra Aarhus Arkitektskole

KREATIVITET GENNEM PERFORMATIV OG FOLKELIG ARKITEKTUR Et kunst og kulturproduktionscenter i Københavns Sydhavn

Mikkel Møltoft Jensen

2014316

Studio Digital Transformation

Vejleder: Jan Buhkte

side 3

Introduktion

Indhold

Abstract

Introduktion

s. 5

Teori

s. 9

Analyser

s. 14

Koncept

s. 20

Parametrisk metode

s. 34

Design

s. 36

Præsentation

s. 52

Afslutning

s. 58

Kilder

s. 60

CV

s. 62

Bilag

s. 64

This thesis project is an architectural design proposal for an interdisciplinary production centre for art and culture, situated in the southern region of Copenhagen.

shop and an administrational unit. The visiting layer consists of café and food stalls merged with small shops for art and crafts with seating and lounge areas.

The project is designed as an ‘open hall’ typology that maximizes the coherence and visibility of the building and allows for flexible multifunctional zones in between the workshops. This configuration furthermore allows for the workshop activity to leak into a shared zone, where multidisciplinary projects can be created.

The project explores the boundaries in which performative architecture combined with qualities of modern and vernacular architecture and urban design can generate creative and inspiring atmospheres.

By working with transparency and the distribution of activity, the performative qualities of the production centre are emphasized, and the building thereby becomes a place that both features good working facilities and a place where these activities are displayed as scenographical elements.

The main design element of the project consists of a three-dimensional grid construction. The grid is utilized as a super-furniture, and functions both as the structural system as well as storage unites, tables, sitting platforms etc.

The irregularity and dissolvement of the grid construction stand as a reference to the vernacular qualities as well as the raw materials and the simplicity of the constructional system.

The grid is designed from a ‘repetitive complexity’ strategy together with a subtractive design methodology and generated through digital computation.

Thus the building program is separated into two layers: A working and a visiting layer, constituted on the ground floor and an open platform and bridge landscape on the first floor. The working layer features three workshops of respectively wood, metal and casting, a material

side 5

Introduktion

Metode Projektforløbet er bygget op om en iterativ proces, og er struktureret via en række overlappende faser. Hver fase udarbejdes på baggrund af resultaterne, der er udvundet fra den forrige, men revurderes ligeledes løbende gennem projektet. Gennem hele projektforløbet arbejdes der i forskellige skalaer fra et lokalt urbant perspektiv til et detalje-orienteret fokus som hver især former projektet.

Gennem alle faserne er projektet udviklet ved en veksling mellem skitsering, modellering og grafisk visualisering.

I første fase blev der gennem kontekstuelle analyser og registreringer samt en redegørelse af vigtige retningslinjer i lokalplan 433 tilegnet forståelse for sitet og dets nærliggende kontekst.

Sideløbende med siteanalyserne er der gennem forskellige litteraturstudier tilegnet viden omkring performativ arkitektur og folkelig æstetik. Særligt semi-temporære projektbeskrivelser har skabt en større forståelse for de arkitektoniske kvaliteter ved den folkelige arkitektur.

Samtidig er der dannet et organisatorisk grundlag for det videre program ved en overordnet casestudy af ’Godsbanens åbne værksteder’.

I den indledende designfase lå fokus på konceptudvikling. Her blev trådende fra analysefasen samlet, og sammen med den arkitektoniske vision blev et grundlæggende koncept udviklet for den rummelige strukturering.

Konceptet er blevet finjusteret enkelte gange, men har derudover ageret som det organisatoriske fundament gennem hele designforløbet.

I den efterfølgende fase skifter fokusset fra den overordnede bygningsskala til den menneskelige skala. Der udvikles derfor et arkitektonisk koncept ved brug af en ’repitativ kompleksitets’ metode, som relaterer sig til den skala.

Gennem designforløbet har fokus skiftet mellem de forskellige skalaer, som hver i sær har informeret tilbage til hinanden.

Der er gennem hele designfasen benyttet grafiske metoder til at redegøre for de arkitektoniske valg. Nogle af de brugte metoder er: Skitsering, 3D modulering, modelarbejde og grafiske visualiseringer.

Skitseringsfasen overlappes ligeledes også af en syntesefase, hvor de arkitektoniske og bygningstekniske kvaliteter sammenflettes.

Formidlingsfasen er den sidste fase, hvor projektet og dets koncepter er blevet formildet gennem grafiske tegninger, plan, snit, diagrammer og billeder.

Det endelige design, samt de procesmæssige valg der er taget, fremvises således, at læseren får en forståelse for de rumlige forhold og de arkitektoniske og tekniske løsninger.

side 7

Teori

Performativ arkitektur ”O body swayed to music, oh brightening glance, How can we know the dancer from the dance?” (citat: Wiliam Butler Yeats).

Spørgsmålet af William Butler Yeats er der ofte refereret til som den performative problemstilling og tydeliggører også essensen af, hvad performativitet er. Citatet anskuer den æstetik, som sker, når danseren udøver sin dans, og påpeger, at hvis enten akten eller aktøren er udeblivende, så findes æstetikken ikke.

Dansen kan således ikke adskilles fra danseren. Ligeledes kan formen ikke adskilles fra materialet, eller mennesket fra hjemmet. (Samson, 2010, s. 83).

Performativitet er således et udtryk for en handling eller en ’performance’, der finder sted gennem et medium. (Samson, 2010, s. 85). Performativ arkitektur kan således forstås som en rumlighed, hvorved en kropslig udfoldelse (performance) er forbundet.

Herved anvendes - modsat den repræsentationelle æstetik, som ses ved modernismen – æstetikker, som via en haptisk arkitektur i større grad taler til kroppens sanser. (Pallasma, 2005).

Den amerikanske kulturforsker Virginia Postrel beskriver nutidens moderne arkitektur således: “Modern architecture was once a value-laden signal - a sign of ideology.

Now it’s just a style, one of many possible forms of personal aesthetic expression “Form follows emotion” has supplanted “Form follows function”. Emotion tells you which form you find functional ... If modernist design ideology promised efficiency, rationality and truth, today’s diverse aesthetics offer a different trifecta: Freedom, beauty and pleasure.” (Klingmann, 2007).

Anna Klingmann pointere netop dette i sin bog ’Brandscapes’, hvor hun formulerer en række kategorier, som hun passer ind under begrebet performativ arkitektur. Hun opdeler performativiteten i, hvordan den påvirker vores krop, og hvilke virkemidler der gøres brug af. Herved får hun de fire kategorier: ’Act Architecture’, ’Think Architecture’, ’Sense Architecture’ og ’Feel Architecture’. (Klingmann, 2007).

’Sense Architecture’ er arkitektur, der appellerer til sanserne med det formål at skabe en sanseoplevelse via synet, hørelsen, lugtesansen eller gennem berøring.

Klingmanns udgangspunkt er, at arkitekturen i dag må tilpasse sig oplevelsessamfundets performative egenskaber og i større grad ”brande” byen eller bydelen ved at facilitere videns- og oplevelsesområder.

’Think Architecture’ appellerer til folks intellekt. Her bruges virkemidler, der gennem overraskelser og provokationer skubber til brugernes vanetænkning og får dem til at reflektere, undres eller mindes.

’Feel Architecture’ er arkitektur, der appellere til brugerenes indre følelser ved at skabe en bestemt stemning eller atmosfære.

’Act Architecture’ søger derimod at styrke den kropslige udfoldelse. Her er arkitekturen medie for social interaktion, hvor man gennem aktiviteter kan kommunikere med hinanden. Samtidig opfordrer arkitekturen til en større brugermæssig indtagelse af rummet. (Klingmann, 2007).

THINK Architecture

SENSE Architecture

FEEL Architecture

side 9

ACT Architecture

Teori

Midlertidighedens kreativitet Affødt af tidens hurtig omskiftelige og foranderlige kultur dyrkes i dag det midlertidige og spontane ’mere og mere’ i vores byer. Den midlertidige arkitektur indfinder sig ligeledes også stadig mere hyppigt. Tendensen ses tydeligt på bl.a. festivaller og byfester i form af installationskunst og pavillon-arkitektur. Her transformeres byrum og pladser i en tidsbegrænset periode, og ændres til en kreativ legeplads. Men tendensen er også begyndt at sive ind i bybilledet ved længerevarende projekter som f.eks. ved Street Food på Papirøen i København.

Street Food er også et midlertidigt foretagende, men opleves mere permanent, da det er over flere år. Street Food faciliterer miljø, som minder om de kreative elementer fra festivalerne.

“Midlertidige aktiviteter har den bedste mulighed for at skabe værdi, når man giver rum til byens aktører, ildsjælene og foreningerne.

Den folkelige æstetik Der åbner sig nye muligheder, når vi bevæger os væk fra tanken om, at den gode by kan tilrettelægges fra et skrivebord, til at byen er noget, vi udvikler sammen - gennem fælles indsats og engagement”. – Citat af Mette Lis Andersen.

(Jonsson, L., 2014) De temporære projekter karakteriserer sig som regel ved at have et relativt lille budget. Materialiteten og de konstruktive løsninger er derfor også præget af dette.

På trods af dette formår nogle midlertidige projekter at tilføre en stor eksperimenterende tilgang til nye teknologier, formsprog og materialer.

Mange midlertidige projekter, der sættes op på festivaller o. lign., tangerer derfor også til kunstinstallationer. Disse projekter er typisk ekspressive og provokerende i deres udtryk, og besidder en vis grad af raffineret struktur og orden.

Men de midlertidige projekter ses også i en mere ustruktureret form. Her er der typisk tale om et folkeligt initiativ uden en egentlig designstrategi bagved. Fokusset er på at skabe et stemningspræget miljø snare end at designe noget æstetisk ’pænt’. Disse projekter er stadig udtrykfulde, men præges ofte den ’selvbyggede’ karakter og de simple midler der står enkelte borger til rådighed. De æstetiske kvaliteter kommer derfor typisk fra lemfældige kompositioner og sprællende farver. Projekter bygget op med denne folkelige æstetik har typisk en egenskab til at interagere med folk på en meget frisindet måde. Da værdisætningen ikke er på det matrealistiske, tør folk at udfordre arkitekturen mere.

Et eksempel på denne form for folkelig æstetik ses ved Byhaven 2200 på Nørrebro i København. Det ses bl.a. ved den lav-praktisk og nærmest kaotisk anvendelse af materialer og form der er tilført et hegn ind til byhaven.

Typisk er den folkelige æstetik også fuld af humor og bruge gerne retoriske elementer som skilte og mønstre til at markere sig. Den folkelige æstetik gør derved også i stor grad brud af performative virkemidler i sit udtryk

side 11

Casestudy

Godbanens åbne værksteder Godsbanen er et multikulturhus, der er indrettet i den tidligere Aarhus Godsbanegård, og som i dag huser et mangfoldigt program af forskellig kultur og kunstfaglig orientering. Foruden at have faciliteter for henholdsvis scenekunst, billedkunst og litteratur, lægger Godsbanen også hjem til det, der før i tiden blev omtalt som ‘Huset’, men som nu kaldes ‘Godsbanens åbne værksteder’. Dette er en sammenblanding af forskellige produktionslokaler og arbejdsrum, hvor amatører såvel som professionelle kan komme og bruge de forskellige værkstedsfaciliteter.

Værkstederne er opbygget over en struktur om hjælp til selvhjælp, hvor fagpersoner står til rådighed i værkstedernes åbningstider for at vejlede i, hvordan maskiner o.lign. skal bruges. Værkstederne har åbent i forskellige tidsrum i løbet

af ugen men aflåses efter lukketid.

Godbanen har 5 forskellige værksteder: Træværksted, metalværksted, formværksted, tekstilværksted og et grafisk værksted. Værestedernes størrelser varierer fra 150m2-250m2 inkl. maskiner og lager, hvilket ikke er meget, og gør at Godsbanen har nogle pladsmæssige udfordringer. Samtidig er værkstederne meget opdelte og tilsidesat i forhold til resten af huset, som ellers prydes af den moderne ombygning med det skæve tag, som arkitektfirmaet 3XN stod for i 2012.

Værkstederne lægger i forlængelse af hinanden i det nordlige afsnit af huset og forbindes af en fordelingsgang. Den gamle godbanearkitektur er selvfølgelig med til at løfte rummenes æstetiske værdi, men der savnes et større samspil imellem de individuelle værksteder.

side 13

1 : 60.000

1 : 20.000

1 km

500 m

Sydhavnen Projektet er placeret i Københavns sydvestlige bydel, Kongens Enghave, også kaldet ’Sydhavnen’, i slutningen af Enghavevej, lige øst for Sydhavn Station.

Den overordnede urbane kontekst bærer præg af en fortid, hvor havneindustrien var dominerende for i den sydlige del af Københavns havneløb. Sydhavenen er derfor i dag opdelt i tro tydelige urbane typologier: Den gamle industrihavn, som nu hovedsageligt huser erhverv og industri, og det gamle arbejderboliger der oprindeligt var beregnet til arbejderne ved havnen, samt den nye del af Sydhavn, hvor gamle industri er blevet flyttet til fordel for nye udviklingsområder med lejligheder og kanaler så som Sluseholmen, Teglholmen og Enghave Brygge.

Den amle del af sydhaven opleves dog stadig som et kvarter, med store afstande, tung trafik og massive bygninger.

Området er dog i vækst, grundet en relativt lavere boligafgift, sammenlignet med andre dele af Københavns kommune. I 2012 samlede Aalborg Universitet alle sine aktiviteter i Københavnsområdet og flyttede dem til sydhaven, I tråd med, at der er planlagt en udvidelse af metro netværket til også at forbinde det Sydvestlige København med de øvrige bydele, har Københavns Kommune også lavet planer for byfornyelse i Sydhavns-området.

Sydhavnen

Site Vestre Kirkegård

City-ringen 2019

Motzarts Plads

Sluseholmen

Sydhaven er derfor også et oplagt valg til et kulturelt samlingspunkt. Et Promonent kulturhus vil ydermere kunne agere som en katalysator for byfornyelsen.

Sjællandsbroen

Sydhavnsmetroen 2023

Sydhavnsstripen

Analyser

Mod Vesterbro

S-togslinje E & A

Nord

Mod Centrum O2

Sommer solhverv

Vinter solhverv

Bolig

Mod Sjællandsbroen

Typologier

Færselsårer Set i den nærmere kontekst er sitet meget markant afgrænset fra det hævede landskab, som bærer S-toglinjen mod nord og det afhegnede jernbaneanlæg til Metroen mod øst. Samtidig skaber den store indfaldsvej, Enghavevej, der krydser under Sydhavnen, og stationsbroen sammen med Scandic hotellet barrierer mod hhv. syd og vest.

Paradoksalt nok fremkommer sitet dog meget visuelt åbent og kan ses på lang afstand fra mange retninger. S-togets sydlige kystbane, Enghavevej og Ring 02, som krydser lige syd om sitet, er alle

Erhverv / Industri

store trafikfærdselsårer ind mod Centrum. Sitet er på denne måde strategisk godt lokaliseret, idet der er nem tilgængelighed til sitet fra byen.

Der er ligeledes en god visuel eksponering af sitet fra Sydhavn Station, som er placeret på broen over Enghavevej. Et nyt arkitektonisk varetegn for Sydhavnen vil derfor - som noget af det første - blive vist frem for alle togpassagerer, der stiger af og på togene på stationen.

Foruden at skabe en barriere danner Enghavevej også et tydeligt skel i den urbane typologi. På den vestlige side af vejen præger de gamle arbejderklasse-karréer boliger i området, og på den østlige side står nye og gamle erhvervsog industribygninger. Fælles for begge sider er, at det hovedsagelig er store vo-

Syd

Sol lumener og facader samt lange synslinjer og afstande.

Den kontekstuelle skala har derfor også påvirket designet af bygningen. Det har været en væsentlig parameter at skabe et design, som relaterer sig godt til menneskekroppen, men som samtidig vedholder en skala, der matcher den omkringliggende kontekst.

Sitet er eksponeret for solen stort set hele dagen og på alle årstider. Eksponeringen sætter bygningen i risiko for at overophede, hvilket til en hvis grad er forsøgt afhjulpet i projektet ved af skabe skygge på transparente overflader. Samtidig tænkes der også en naturlig ventilationsstrategi ind i bygningsdesignet. Da den primære indgang til sitet fra stationen er fra den sydlige retning, er der

på et konceptuelt niveau indarbejdet et urbant miljø, hvor værkstedsarbejde, ophold og lignende kan trækkes ud af bygningen og arbejde i solen, Samtidig tiltænkes bl.a. parkering at blive placeret på den nordlige side af bygningen

side 17

Analyser

Rekreativ sti fordindelse

Midlertidig boliger

Cykelsti fordindelse

Nye forbindelse ift. Lokalplan 433

Midlertidig containerby

Lokal Plan

Den nordlige del af sitet er for tiden benyttet og optaget af en midlertidig containerby, som er opsat i forbindelse med Metrobyggeriet

Lokalplan 433 præsenterer nogle kontekstuelle retningslinjer såsom nye stiforbindelser og bevaringsværdige træer m.m.

Projektet er designet under den præmis, at containerbyen er fjernet fra sitet.

Disse retningslinjer er inkluderet som design parametre i projektet

side 19

Koncept

Værksteds koncept Det overordnede organisatoriske koncept tager udgangspunkt i en opdeling af de forskellige værkstedsfunktioner, og en optimering af den tidsmæssige afgrænsning som set ved ’Godsbanens åbne værksteder’. Konceptet afgrænser de opsyns-nødvendige maskiner og funktioner i det primære værksted og trækker det mere sekundære arbejde, ude i et omkringliggende montage område. Herved

Overlappende zoner gives mulighed for at arbejde i montage området efter uden for det primære værksteds Åbningstid. Samtidig placeres forskellige ’appendix’-funktioner, med relation til værkstedet i et omkransende bælte, der separerer de to Værkstedsområder. Appendiks-funktionerne kan bl.a. være værkstedkontor, depot, eller funktioner med behov for stor udsugning.

De enkelte værksteder placeres således at de sekundære montagezoner overlapper hinanden. De primærer værksteder fremstår således som individuelle øer i et flydende fælles rum. På denne måde vil

konfigurationen af værkstederne skabe en større relation mellem værkstedsbrugerne og gøre det nemmere at skabe multi-disiplinære projekter og vidensdeling.

side 21

Koncept

Flydende programering Ved at lade de øvrige funktioner indtage det flydende rum mellem værkstederne skabes en pulserende fælles zone hvor værkstedsarbejde og husets øvrige funktioner smelter sammen. Montagezonen er således ét stor fleksibelt rum, som

Flow kan indtages af værkstedsarbejde og projektudvikling, såvel som cafe miljøer og forskellige midlertidig aktiviteter, som f.eks. koncerter, udstillinger eller Konferencer. Dette gør huset multifunktionelt og dermed får en bredere målgruppe.

Den transparente konfiguration gør at det fleksible montageområde bliver til den indre transit zone. Men gør også at huset bliver et transit sted for fodgængere som krydser sitet. Det flow igennem

huset gør at bygningen tager en mere urban karakter, hvor montageområdet bliver en gade med forbundne små pladser. Grænsen mellem inde ud ude søges derfor også at Brydes.

side 23

Koncept

Appendiks volumener

Synlighed Det overordnede koncept er også delvist baseret på et performativt princip om at lade aktiviteten bliver en del af arkteturen. Følelsen af at gå i blandt dem som arbejder og indergere med dem, bliver

således en væsentlig del af oplevelsen ved huset. Derfor gøres de primære aktiviteter ligeledes visuelt synlige fra montagezonen.

Heraf fremkommer videreudviklingen af konceptet, og appendiks funktionerne for et volumen hver der omslutter det primære værksted men efterlader åbninger i mellem sig. Overgangen mellem de

primære værksteder og montage zonen bliver derfor og flydende, men markeres af den indsnævring som der tangerende volumener danner.

side 25

Koncept

Værkstedsprogrammer

Artikuleret mellemzoner Samtidig artikuleres de forskellig pladser i huset af appendiks volumenerne. Den forskudte placering værkstederne giver ydermere en diversitet i de pladser og rumlig lommer som fremkommer, hvilket giver plads til de forskellige midlertidige programmer.

Forskydningen bryder ligeledes de direkte sigtelinje gennem huset og gør at passagen gennem huset giver mange

forskellige kig., Såvel som forskellige atmosfærer.

Til at matche den flydende transit gennem montagezonen, tilføjes der indgange fra alle retninger. Dertil er der også mulighed for udgang fra de primære værksteder, så værkstedsarbejdet ligeledes nemt kan trække udenfor.

med fokus i tekstiltryk, grafisk design, croquis e.l.

Metal støbning / form og træ, repræsenterer nogle de mest fundamentale materialer brugt i moderne dansk design og byggeskik. Samtidig kræver forarbejdningen af dem udstyr som gense civile eller erhvervsfolk typisk ikke besidder Denne programmæssige trekløver udgør derfor de tre primære værksteder i huset. Det tiltænkes dog at værkstedshuset godt kan facilitere kurser og workshops

Den fjerde gruppering af volumener dedikeres til en butik hvor man kan købe de materialer man har behov for på de forskellige værksteder. Dertil huser denne gruppering også en administrativ enhed for hele huset.

side 27

Koncept

Volumenerne For at lave en separering mellem de værkstedrelaterede funktioner og de opholds- og turistbaserede funktioner suppleres de fire omsluttende volumener med fire volumener, der er hævet til første etages niveau. Taget af stue

Cirkulation volumenerne bliver således til terrasser

Terrasserne forbindes derved med gang-

måde til at virke som tribuner sat om-

for ophold, og de tilhørende første eta-

broer, der gør det muligt at cirkulere

kring de individuelle værksteder, hvilket

ges volumener programmeres med hhv.

rundt om det primære værksted i et eta-

udmærker værkstedsaktiviteten yderlige-

ges højde. Terrasserne kommer på denne

re som en ’performance’.

mad- og cafeboder samt små udstillings og kunstbutikker.

side 29

Koncept

01

02

03

04

05

06

07

08

09

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

Primære Værstedszoner

Sekundære Værstedszoner

Materiale butik

Administration

Cafe / Mad boder

Kunst butikker

Semi-offentligt åbent

Overordnet form Den overordnede form tager således udgangspunkt i de fire grupperinger. Ved at danne et prismeformet volumen, der omslutter grupperingerne, skabes også en artikulering af de to stiforløb, som ifølge lokalplanen skal løbe over sitet.

Aktivitet

Indrykket facade Ydermere indgår volumenet i et samspil med stationsbroen og den baneanlægsmæssige kontekstorientering.

Formen inviterer desuden til krydse igennem huset diagonalt ved at rette sine fire ”sider” mod de fire indgange på sitet.

Ved at indrykke facaden i et savtakket mønster tilpasses volumenet grupperingernes forskudte komposition. Samtidig markeres indgangene i facaden. Den savtakkede form fremhæver små mindre uderum langs facade og skaber derved

Offentligt åbent

den samme ’lomme-kvalitet’ som grupperingerne gør inde i bygningen. Samtidig forventes det, at den savtakkede form skaber flere uderum med læ for vinden, hvilket gør, at udearealerne bliver mere anvendelige længere tid om året.

Aktivitetsdiagrammet er en kortlægning af det forventelige aktivitetsniveau i bygningen for de forskellige programmer.

Diagrammet viser hvordan det er tiltænkt at det de primære værkstedszoner er åbent fra 9-17 og hvordan der tiltæn-

kes at være adgang til det sekundære montagezone i et større tidsrum. Samtidig kan det også ses aktivitetsniveauet forventes at flytte fokus i løbet af dagen, og dermed skabe en skiftende atmosfære i huset.

24

Koncept

1. etage

Sekundære værkstedzoner

Primære værkstedszoner

side 33

Metode

Repetitiv kompleksitet Repetitiv kompleksitet er en metode, hvorpå komplekse geometriske strukturer kan skabes ved at repetere simple former i et system eller mønster. Formålet med at anvende denne tilgang er at skabe nogle af de samme arkitektoniske værdier som set ved den midlertidige og folkelige æstetik.

Den simple geometriske form der er valgt er et punkt, hvor en linje er ekstruderet ud af X, Y, og Z-aksen. Når denne geometri repeteres vilkårligt i et 3D-rum, dannes der en tilnærmelsesvis abstrakt gitterkonstruktion.

Gitteret forekommer ekspressivt og ka-

rakteristisk men samtidig som et system med klare retningslinjer for geometrien.

Samtidig skabes der også en rummelig struktur, som besidder flere arkitektoniske kvaliteter.

Strukturen har bl.a. en overordnet fleksibilitet, og kan med nogle få tilføjelser og justeringer anvendes som et supermøbel, hvor siddepladser o. lign. kan integreres.

Repitativ kompleksitet

Den fremkomne kompleksitet giver ligeledes mulighed for at skabe et spændende og anderledes udtryk.

Subtraktion I forlængelse af den ’repetitive kompleksitet’ anvendes en ’subtraktions’ metode til at behandle gitteret yderligere. Metoden tager, som navnet indikerer, udgangspunkt i at trække det fra volumen, der indeholder gittergeometrien.

På denne måde kan det kontrolleres,

hvordan den overordnede silhuet af gitterformen ser ud uden at placere hvert et punkt. Tilgangen bruges bl.a. i forbindelse med at skabe åbninger, passager o. lign.

Subtraktions metode

side 35

0.5 m

0.5 m 0.5 m

1 : 50 1m 1 : 50 1m

1 : 50 1m

Gitterenhed Ud fra denne designtilgang udvikles en gitterenhed bestående af otte punkter placeret i en kasseformet formation med 0,5 meters mellemrum. De enkelte gitterdragere har en kvadratisk profil på 80 x 80 mm, og stikker 250 mm ud i hver retning fra kassen.

Den æstetiske kvalitet i disse videreførte linjer, bringer et spraglet udtryk til gitterkonstruktionen. Samtidig tilskriver den åbne form sig et mere dynamisk formsprog end hvis det havde været et system af “lukkede” gitterbokse. De videreførte linjer i gitteret indbyder således til at indtage og interagere med konstruktionen. De videreførte linjer gør derfor også gitterenheden mere performativ

i sit design, med kvaliteter indenfor især ‘sense’ og ‘act’-katagorierne.

Gitterenheden kan udvides med flere gitterdragere og kan på den måde skabe en større kompleks helhed.

For at have en fleksible og nem konstruktionsmetode er hver gittertedrager et rør hvori der passer et samlingsstykke.

Da gitterkonstruktionen også bruges som det bærende element, udvikles der to typer af enheder. Den bærende enhed, som punkt funderes for at over føre lasterne, og en fleksibel enhed sættes direkte på gulvet, og fastgøres til en af de funderede enheder.

Opstalt af fleksibel gitterenhed

Snit af funderet gittersøjle

Opstalt af fleksibel gitterenhed

Snit af funderet gittersøjle

Design 876 mm

600 mm 419 mm

1921 mm

A

A

1 : 75

Planudnit af tagkonstruktion

1m

Tagkonstruktion

Bygningens bærende system er baseret på en søjle-bjælke konstruktion, som primært er bestående af stål. Søjle-bjælkesystemet skaber en stor fleksibilitet i grundplanen med hensyn til placeringen af søjler og er derved en fordel for værkstedsarbejdet, som har brug for store rumligheder. Da bygningen ikke har nogle tunge etagedæk, skal konstruktionen udelukkende bære bygningens egenlast, og både søjler og bjælker kan derved udføres som gitterværkskonstruktioner. Dette øger den mulige spændvidde mellem søjlerne yderligere og skaber endnu større fleksibilitet. (ds-staal.dk).

Tagkonstruktionen består således hovedsageligt af krydsbjælkerne, som danner skelettet for det resterende loft og tag. Et nedsænket loft, bestående af akustikplader og tilpasset mellem gitterbjælkerne, skjuler bjælkernes diagonale linjer men efterlader bunden af bjælkegitteret i loftet som æstetisk element. Tagets tykkelse udgør 700mm, hvor 300mm udgør isolering. Dertil føres ventilation og andre installationer ligeledes i taget. LED-spots integreres i loftet ved hvert søjlenedslag.

Da tagfladen ikke er synlig, udføres den i tagpap med nedsænkede skotrender, som følger det 2,5 m grid, der har til hensigt at aflede vand fra tagfladen.

I hvert af bjælkegridets mellemrum installeres et ovenlys vindue for at trække dagslys ned i bygningen. Samtidig skabes der også mulighed for en naturlig ventilering gennem tagvinduerne.

Bjælkerne udføres som en rumlig 4-tråds ’Warren truss beams’, hvilket er en diagonal-tråds baseret gitterbjælke, med profil dimensioner på 0,5 x 0,5 m. For at opnå yderligere fleksibilitet i placeringen søjlerne udlægges både bjælker på langs og på tværs af bygningen, hvilket herved udgør et samlet grid af 2,5 x 2,5 meter celler. Krydsbjælkerne kan herved anses som et samlet plade-element, hvor søjle-understøtningerne kan sættes indirekte på bjælke- krydsningspunkterne.

Herved er det muligt at placere søjlerne i et samspil med programmet, fremfor at søjleplaceringerne dominerer den hierarkiske struktur i bygningsdesignet.

700 mm

460 mm

2500 mm

1 : 75

Konstruktivt system

2000 mm

500 mm

Snit ‘AA’ af tagkonstruktion

1m

side 39

Design

max 150 cm

Tværgående dragere giver stabilitet

4 dragere udgør en søjle

Gittersøjlen Opløsning af gitteret

Søjlerne udføres som gitterværks-konstruktioner og består ligesom bjælkerne af 4 gennemgående gitterdragere, der som punkt funderes sammen i 2,5 m gitre.

For at give gitterkonstruktionen et større raffinement opløses gitterenheden i vertikal retning. Herved opnås at mængden af de horisontale gitterdragere gradient vist reduceres jo højere, de er placeret.

Sammensvejset søjle element

De tværgående gitterdragere medvirker samtidig til at give søjlekonstruktionen sin styrke. For at undgå at søjlen bøjer, må afstanden imellem de horisontale dragere ikke overstige 150 cm.

Søjlerne produceres som hele sammensvejsede elementer og er derved ikke modulbaseret, som resten af gitterkonstruktionen.

side 41

Design

Snit af kasse volumen 1 : 75 1m

Integrering af gitteret Integrering af gitteret: Gitterkonstruktionen indtager sin plads i bygningen primært rundt om appendiks volumenerne. 1. etages volumenerne bliver således også båret af gitterkonstruktionen.

For formmæssigt at integrere volumenerne med gitterkonstruktionen beklædes de med kvadratiske paneler på 0,5 x 0,5 meter. Panelerne fastgøres i et fladt gitter på 20 mm tykkelse, der er placeret på indersiden af volumenet. I gitterets krydsningspunkter skydes 80 x 80 mm profil ud, så det er flush med facaden og er i stand til at gribe om panelerne. En gitterkonstruktion, der støder op mod et volumen, kan derpå ”tage fat” i volume-

net, dér hvor det indre gitter ”stikker ud”.

Volumener giver på den måde også yderligere støtte til gittersøjlerne.

Gitteret er på samme tid også det, som bærer taget på volumenet, og er med til at give de indre rum en æstetik karakter.

Stueetage volumenerne hæves 25 cm over gulvniveau og placeres på en indskudt sokkel. Dette gøres både for den visuelle effekt og for at kunne føre installationer og ledninger under gulvet.

Gulv og loft konstrueres af SmartWood I-bjælker (www.swood.dk) af træ og beklædes med OSB-plader. side 43

Design

Materialitet Glas beklædning

Polycabonat beklædning

Materialet, som panelerne er lavet af, varierer fra volumen til volumen, -afhængigt af det program, som de indeholder.

De mest private og inaktive funktioner, såsom depoter, toiletter og omklædningsrum, beklædes med paneler af OSB-træ.

Volumener, der indeholder funktioner, og som kræver gode dagslysforhold, såsom kontorer og mødelokaler, samt funktioner der har gavn af stor eksponering, såsom kunstbutikkerne, beklædes helt eller delvis med glas. Funktioner, som har et højt aktivitetsniveau, såsom mange af værkstedernes appendiks-funktioner og café og madboderne, beklædes med en semi-transparent polycarbonat plade. Polycarbonaten tilføres som et performativt element, der får aktiviteterne i volumenet til at fremstå som blurred silhuetter, og herved pirrer observatørens nysgerrighed.

OSB-træet og polycarbonaten er begge forholdsvis billige materialer, men kan under den rette behandling fremkomme raffineret. Materialerne trækker stadig en reference til den folkelige æstetik.

Det antages derfor på samme måde, at materialiteten vil gøre relationen til bygningen mere afslappet og få de besøgende til at indtage bygningen mere, end de normalt ellers ville.

Det samme gælder for den sorte stål, som gitterkonstruktionen består af. Den rå og ubehandlede overflade giver indtryk af, at det er et værkstedshus, og at tingene er til for at blive brugt.

OSB beklædning

Glas

Polycabonat

side 45

OSB-træ

Design

1 : 75

Snit af trappekonstruktion

1m

Trapper og gangbroer Trapper og gangbroer, der forbinder

så de ikke rører gulvet men forekom-

tagterrasserne, bæres ligeledes af gitter-

mer svævende i metalgitteret. Alle trap-

konstruktionen. Trapperne er designet,

per, gangbroer og rækværk er udført i

side 47

1 : 75

Design

1m

Snit af integreret opbevarings kasser

Opbevaring af materialer Gitterkonstruktionens multifunktionalitet ses bl.a. ved de indtænkte lagrings- og opmagasineringsmuligheder. Typisk opbevareres langt tømmer, rør o.lign. på hyldeknægte for at mindske friktionen,

når materialet tages ned. Ved at forlænge den horisontale gitterdrager til den ene side skabes netop denne kvalitet integreret i gitterkonstruktionen.

1 : 75

Snit af hyldesystem for materiale opbevaring

1m

Til opbevaring af mindre materialer eller værktøj indsættes et modulbaseret kasse-reol-system i gitterkonstruktionen. Systemet er designet til at være fleksibelt, og hver kasse kan derfor nemt tages ud

af gitteret og placeres et andet sted. På denne måde kan midlertidige arbejdsstationer også nemt skabes udenfor, da man kan flytte den værktøjsskuffe, man har brug for, med sig derud.

1 : 75

Snit af integreret opbevarings kasser

1m

side 49

Stue etage Metal Værksted - Primært værkstedszone - Kontor - Depot - Svejserum - Slibe rum - Sandblæsnings rum - Waterjet rum - Waterjet teknik

ca. 220 32 12,5 36 19 19 42,5 15,5

m2 m2 m2 m2 m2 m2 m2 m2

Støbning / Form Værksted - Primært værkstedszone ca. 235 m2 - Kontor 28 m 2 - Depot 12,5 m2 - Brændningsrum 40,5 m2 - Slibe rum 34,4 m2

Siddeplateauer og arbejdsborde Forskellige steder i gitterkonstruktionen tilføres muligheden for fysisk at indtage gitteret. Forskellige plateauer terrasserer sig op i gitteret, og på den måde bliver konstruktionen et møbel, hvor man kan sidde sammen og observere de aktiviteter, der foregår i huset.

Andre steder i huset føres gitteret ud

Træ Værksted - Primært værkstedszone - Kontor - Depot - Malerrum - Lasercutterrum - CNC rum - CNC teknik

Midlertidige aktiviteter i rummet og danner et arbejdsbord i ståhøjde. I begge tilfælde er de isatte plader ligeledes udarbejdet i OSB-træ og består af den samme udskæring som ved panelerne. Gitteret tilpasses derfor også efter samme formmæssige princip og går i flush med overladen.

Intentionen om at gøre plads til midlertidige aktiviteter, der ikke nødvendigvis er værkstedsrelateret, kommer bl.a. til udtryk i bro-konfigurationen ved den nordlige indre plads. Her er de to 1. etages volumener fjernet til fordel for udsigten mod det centrale sted i huset, hvor der kan opsættes en midlertidig scene. Scenen forestilles at kunne bruges til alt lige fra koncerter til konferencer.

ca. 220 36 12,5 30 47,5 52 10,7

m2 m2 m2 m2 m2 m2 m2

Materiale Butik - Butik - Bag skranken - Lager Administrationen - Kontor - Kopirum Øvrige rum - Montagezonen - Fælles Lager - Herre toiletter - Dame toiletter - Herre omklædning - Dame omklædning Stue etagen - Brutto arealet

ca. 200 m 2 ca. 50 m2 40,5 m2 45 m2 8,5 m2

ca. 1350 78 30 30 22 22

m2 m2 m2 m2 m2 m2

3365 m2

Scenen udføres af de fleksible gitterenheder og OSB-paneler.

Der gøres ligeledes plads til, at forskellige midlertidige udstillinger kan bliver sat op i huset. Her bruges de nordlige indgangspladser, da det er her, der vil være mindst brug for værkstedspladsen.

Planerne på næste side viser det færdige skitseprojekt. Ovenfor kan ses en rum index og et skema over stue etagens arealerne.

Stue etagen udmærker sig ved de situerede værkstedsfunktioner og deres tilhørende appendiksfunktioner. Samtidig ses også hvordan materialebutikken fungere i samspil med administrationsafdelingen.

Depot

Kontor

Kunst butik Kunst butik Metal værksted

Slibe rum

Metal værksted

Slibe rum Svejserum

Sandblæs. rum

Kunst butik

Kølerum

Elevator

Elevator

Kontor A

Støbe / Form værksted

Waterjet

Lager

Maskin rum

A

A

Depot

Madbod

Støbe / Form værksted

Butiks lager

Butiks depot

A Butik

Møde lokale

Reng.

Cafébod

Dame toilet

Madbod

Brænde ovne

Pop-up Scene Maskin rum

Materiale Butik

Skrænke

Adm. Kontor

Butik

Herre toilet

CNC maskine

Adm. Balkon

Materiale Butik

Cafebod

H. toilet

Lasercutter

Træ værksted

Udstilling område

Herre Omkl.

Bruser

Dame Omkl.

Bruser

Butiks depot Træ værksted

Kunst butik Kunst butik Kontor

Depot

Madbod

Plan, Stue etage

Plan, 1. etage

1 : 400 5m

1 : 400 5m

The køkken Butik

1. etage Omkr. Metal Værksted - Terrasse areal - Kunstbutik #1 - Kunstbutik #2 - Madbod

164 22,5 20 20

m2 m2 m2 m2

Omkr. Støbning / Form Værksted - Terrasse areal 193 m 2 - Kølerum 22,5 m2 - Kunstbutik 12 m 2 - Madbod 22,5 m2 - Cafébod 14,5 m2 Omkr. Træ Værksted - Terrasse areal - Kunstbutik #1 - Kunstbutik #2 - Madbod

179 18 20 18

m2 m2 m2 m2

1. etagen markere den tydelige cirkulation rundt om værkstederne og hvordan forløbet skaber et foranderligt landskab af gangebroer og trapper. Samtidig viser

Materiale Butik - Samlet terrasse areal - Depot #1 - Depot #2

146 m2 18 m2 24,5 m2

Administrationen - Terrasse areal - Mødelokale - The-køkken

53,5 m2 20 m2 14 m2

Øvrige arealer - Gangbroer og trapper

ca. 240 m2

Siturationsplan

1. etagen ialt - Brutto arealet

1242 m2

Bygningen ialt - Brutto arealet

4607 m2

de forskellige ophold og arbejdsområder i relation til cafe og mad boder og kunst butikkerne.

Siturationsplanen viser hvordan design princippet fra bjælke strukturen er blevet overført til landskabsdesignet. Ved at lade 2,5 meter bredde baner af hhv. beton belægning, højbed og græs omkrense bygningen, skabes forskellige størrelser urbane rum. De urbane rum nær facaden facilitere plads til at værkstedsarbejdet kan trække udenfor under det overdækkende tag. Samtidig er der gjort plads til større projekter kan trække syd eller nord for bygningen.

På den østlige side af bygningen placeres der en parkeringplads, der integreres i det urbane design.

De to stiforløb kommer fra hver deres hjørne af sitet og mødes i en V-formet sammenfletning der artikulerer den spidse vinkel på bygningens front yderligere.

Siturationsplanen giver også en forståelse af hvordan udsigten fra stationsbroen præges af den nye bygning.

Det ses også hvordan gitterkonstruktionen også trække ud i den urbane kontekt og her har mulighed for agerer bænke, lygtepæle o.l.

Siturationsplan

Siturationsplan

1 : 1500 25 m

1 : 1500 25 m

Snit ‘AA’ Snit AA er et snit på langs af bygningen.

Snittet går både igennem primære og sekundære værkstedzoner samt diverse appendiksfunktioner.

Snit ‘AA’

Snit ‘AA’

1 : 200 5m

1 : 200 5m

Refleksion

Refleksion Gennem udarbejdelsen af dette skitseforslag, har det overordnede fokus været at skabe et nyt kunst- og kultur produktionscenter, hvor den kreative udfoldelse styrkes af de arkitektoniske omgivelser. Projektet har lagt fokus på den konceptuelle udvikling og den rumlige oplevelse, hvilket betyder at de tekniske løsninger, kun er udarbejdet på konceptniveau, og bør ved videre arbejde med projektet revurderes.

Mange af de tekniske problematikker, der kan være ved designet, kan dog ved småjusteringer og tilføjelser udbedres.

For eksempel kan indførslen af et sprinkleranlæg og nedsænkelige brændtæpper, sandsynligvis løse en brandsikkerheds problematik, ift. det store åbne rum og den ubehandlede stålkonstruktion.

På samme måde vil tilføjelsens af enkelte skråbånd i facaden kunne gøres op for en manglende styrke i konstruktionen overfor horisontale laster.

Dagslysforholdene i bygningen antages at være gode i forhold til de mange jævnt distribuerede tagvinduer og de store glasfacader. Samtidig er der

ved placeringen af programmerne tiltænkt gode lysforhold til kontorenheder, som derfor er blevet placeret ved facaden. Fremadsigtet ville et studie af dagslysforholdene kunne informere projektet yderligere.

Projektet er ligeledes konceptuelt behandlet fra et økonomisk perspektiv, hvor diverse overvejelser omkring materialitet og bygbarhed har informeret designbeslutningerne. Det antages at bygningens overordnede form kan konstrueres relativt billigt og at dette må opveje for den komplekse gitterkonstruktion, der på trods af en mulig masseproduktion, sandsynligvis er dyr at bygge.

Den nærliggende kontekst er også kun blevet behandlet på et overordnet niveau, og de udendørs rumligheder og pladser bør videreudvikles.

Det overordnede koncept for både den rumlige konfigurering og gitterkonstruktionen synes dog at forløse visionen om et samlet multifunktionelt værkstedshus.

Gitterkonstruktionens ekspressive udtryk giver huset dets ikoniske værdi, der gør at huset kan brande Sydhavnen i fremtiden, ved at indgå som en katalysator for den kommende byudvikling.

side 59

Kilder

Kilder Bøger og tidsskrifter

Hjemmesider:

Hetherington, K. (1997) The Badlands of Modernity: Heterotopia and Social Ordering. Routledge. London

www.ds-staal.dk/da-dk/produkter/gittervaerk.aspx (30/5 2016)

Shane, D. G. (2005) Recombinant urbanism. John Wiley & Sons, Ltd. New York

http://www.swood.dk/ibjaelker.aspx (2/6 2016)

Jørgensen, S. P. (2007). Weekendavisen.

Feb. 16, 2007 Klingmann, A. (2007). Brandscapes: Achitecture in the experience economy, Cambridge Mass. MIT Press. Boston Samson, K. (2010) Det Performative Æstetiske Byrum, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet Kiib, H. (2010) Performative Urban Design. Aalborg University Press. Aalborg

side 61

Design CV

Curriculum vitae

Baggrund Mikkel Møltoft Jensen B.Sc. Arch / Stud. Cand. Arch.

Telefon E-mail Fødselsdag Nationalitet

+45 22929493 mikkelmoltoftjensen@gmail.com 28.08.1989 Dansk

Praktisk erfaring Januar - August 2015 November 2014 September - December 2013 February - June 2014 2012-2013

Praktikforløb hos GXN / 3XN, København Praktikforløb hos COBE, København Akademisk Frosk Researcher for COST, Wien, AT Studentermedhjælper hos Arkitema Hjælpeunderviser på Arkitektur og Design

Uddanelse 2015-16 2014 2010 - 2013

Studio Digital Transformation, Aarhus Arkitektskole Studio Regenerative Architecture, Aarhus Arkitektskole BSc i Arkitektur ved Arkitektur og Design, Aalborg Universitet

Overordnet set har jeg gennem min bachelor ved Arkitektur og Design på Aalborg Universitet, mit kandidatforløb på Arkitektskolen I Aarhus, samt ved praktisk erfaring uden for skolen, tilegnet mig en bred profil inden for arkitektfaget. Jeg har igennem mit kandidatforløb arbejdet på 2 forskellige studios som har interesseret mig. Henholdsvis Regenerative Architecture og Digital Transformation.

Udover at have fokus på parametrisk design, og tilegne mig færdigheder indenfor en digital proces, designede jeg på mit 9. semester en markedshal hvor en sanselig og performativ arkitektur var i fokus. Jeg arbejdede med hvordan repetition af simpel geometri og mønstre kan generere komplekse kompositioner der releterer sig til den menneskelige skala.

Jeg fandt inspiration i mange af Kengo Kumas projekter som netop arbejder med mange af deres projekter via denne tilgang.

Agendaen på Regenerative Architecture var bæredygtighed i det byggede miljø.

Med afsæt i regenerative design metoder, hvor integreringen af materielle stofskifte, vedvarende energi, vandrensning, aktiv klima og øget biodiversitet, arbejdede jeg med hvordan moderne og traditionel bæredygtigt byggeri, kan informere og berige et arkitektonisk design.

Jeg har således via de seneste 6 års akademiske uddannelse forsøgt at få indblik i forskellige metoder og tilgange til arkitekturen, for at skabe en så bredtspændende kompetenceprofil som muligt. Dog har jeg via de fleste af mine akademiske projekter, haft et gennemgående fokus, hvor jeg har beskæftiget mig med og studieret performativ arkitektur, den menneskelige skala og hvordan arkitekturen kan interagere med mennesket.

Studio Digital Transformations fokus var på hvordan digitale generative redskaber kan skabe komplekse rumlige strukturer i en arkitektonisk sammenhæng.

Studioet introducerede metoder og digitale værktøjer der via parametrisk design, gjorde det muligt at styre og manipulere en høj kompleksitet af geometri igennem designprocessen. Samtidig blev tilgange til digital produktion introduceret.

Min interesse for dette emne ses derfor også som den konstante tråd gennem mit afgangsprojekt.

side 63

Bilag

Bilag #1 Plantegning af godsbanen

side 65