SDG i Hanegal A/S

Page 1

SDG i Hanegal A/S KortlĂŚgning og anbefalinger Udarbejdet af Sprint17 Marts 2019


​​Indholdsfortegnelse Welcome SDG ! 3 Motivation 5 Konklusion 6 Kortlægning 9 Anbefalinger 47

2


Welcome SDG ! De 17 verdensmål (SDG’erne) for global bæredygtig udvikling blev vedtaget af FN’s generalforsamling i 2015 og gælder frem til 2030. De giver et klart fælles sprog om bæredygtighed, der tales på tværs af grænser og sektorer. I Danmark er kendskabet til SDG’erne støt voksende og særligt stort blandt den yngre del af befolkningen. Lytter man til forskere fra mange fagområder, er det ikke blot nødvendigt, at vi tager verdensmålene alvorligt. Det haster også. Lytter man til Dansk Industri og den danske regering, har danske virksomheder potentiale til at skabe et marked på 400 milliarder kr. gennem FN’s 17 verdensmål. Verdensmålene er delt op i 17 konkrete mål, men intet mål kan stå alene. Målene påvirker hinanden, og man kan ikke løfte ét verdensmål uden at forholde sig til sammenhængen med de andre. De 17 SDG’er er opdelt i 169 delmål. Delmålene er konkrete mål for, hvordan verdensmålene skal opfyldes. FN har formuleret en række overordnede indikatorer for de enkelte delmål, så man løbende kan måle og evaluere, hvordan landene opfylder verdensmålene. Dansk Statistik arbejder løbende på at indsamle data om Danmark. Men indikatorsystemet er meget overordnet og skal uddybes og præciseres til lokale forhold, da både lande og virksomheder kommer med meget forskellige forudsætninger. Her spiller danske virksomheder en vigtig rolle i at finde måder at gøre de abstrakte SDG’er til konkrete handlinger. Med denne kortlægning byder Hanegal de 17 verdensmål velkommen. Den er udarbejdet af Sprint17 på baggrund af desk research, rundvisning i produktionen og interviews af medarbejdere og ledelse i Hanegal.

3



Motivation Arbejdet med verdensmålene (SDG’erne) er oplagt for Hanegal, fordi virksomheden altid har taget det samfundsansvar, som er en grundlæggende del af SDG’erne, og den underliggende præmis “leave no one behind”, alvorligt. Hanegal har for eksempel taget et samfundsansvar ved at etablere både et økologisk landbrug og en økologisk fødevarevirksomhed og i begge virksomheder været firstmovere på en lang række områder, der indeholder bæredygtige løsninger. Herunder også arbejdet for at fremme viden om og produktion af økologiske fødevarer og ved at etablere samarbejder med små bæredygtige leverandører. Det, at bæredygtighed ikke er nyt for Hanegal, gør det til en oplagt mulighed for Hanegal at gå forrest og sætte retningen for danske virksomheders bidrag til verdensmålene. Der er brug for virksomheder, der sætter barren højt i arbejdet med SDG’erne, og der er forretningspotentiale for dem, der gør det godt. Ved at inddrage SDG’erne i det strategiske arbejde griber Hanegal også en mulighed for at tage samfundsansvar og gå forrest, når de abstrakte verdensmål gøres til konkrete handlinger. Og i markedsføringen kan den bæredygtige tilgang med SDG’erne gøres tydelig for den voksende forbrugerskare, der tilvælger bæredygtige produkter og fravælger konventionelle produkter.

Fra lokalt til globalt perspektiv En stor forskel fra dengang, det hele startede i 1993, til i dag er, at Hanegal dengang talte om dyrevelfærd, transparens og fødevarer uden tilsætningsstoffer på et lokalt plan, hvor det i dag handler om at løfte disse overvejelser til et globalt perspektiv. Med et populært udtryk kan det beskrives som en transformation af Hanegal fra version 1.0 til 2.0. En del af denne transformation har også været at sælge dele af virksomheden, hvilket har skærpet ønsket om at eksportere og skabe vækst. SDG’erne kan hjælpe Hanegal med at flytte sig fra den mere nære dagsorden til det globale perspektiv, fordi verdensmålene er et fælles sprog for bæredygtighed både på tværs af landegrænser og på tværs af sektorer. Det kan være et strategisk redskab til at vise retning inden for bæredygtighed og forretningsudvikling både internt i virksomheden og eksternt.

5


Konklusion Med kortlægningen er det tydeligt, at nogle mål er mere relevante for Hanegal at have fokus på end andre. Ud af de 17 SDG’er er der særligt 11 SDG’er, som er relevante for Hanegal. Og ud af de 169 delmål vurderer vi, at der er 30 delmål, som er særligt relevante. (SDG’erne skal forstås som en helhed, og det nytter derfor ikke at bidrage positivt til et mål, hvis det har et tilsvarende negativt bidrag til et andet mål.) Hanegal har et særligt positivt bidrag til:

++ SDG 3 (sundhed og trivsel) gennem fokus på sunde produkter og minimering af forurening ++ SDG 7 (bæredygtig energi) gennem tiltag med egen vindmølle ++ SDG 9 (Industri, innovation og infrastruktur) gennem produktudvikling og ikke mindst ++ SDG 12 (ansvarligt forbrug og produktion) gennem fokus på økologi, emballage og reduktion af madspild. Tidligere har Hanegal A/S også været særligt stærke inden for SDG 4 (kvalitetsuddannelse) bl.a. gennem besøgsgården og SDG 17 (partnerskaber for handling), som drivkraft i mange netværk. Hanegal bidrager allerede positivt til de fleste af SDG’erne, men der er åbenlyse potentialer til, at Hanegal kan tage deres samfundsansvar et niveau op i et mere globalt perspektiv. I sidste afsnit, Anbefalinger, giver vi vores bud på tre mulige tilgange til det strategiske arbejde med SDG’erne for Hanegal. De tre tilgange kan alle bidrage til den transformationsproces, Hanegal har startet med ønsket om både at vækste og fortsat tage samfundsansvar, men nu gerne et globalt ansvar. Derudover har de tre tilgange alle en holistisk tilgang og ikke fokus på ét bestemt verdensmål, hvilket vi oplever som en naturlig tilgang for Hanegal, der altid har taget et lokalt samfundsansvar og nu ønsker at udvide til et globalt perspektiv. De tre forslag til mulige tilgange til det strategiske arbejde med verdensmålene er: A) Innovation af bæredygtige produkter B) Ansvarlig produktion C) Kommunikation Ved at gribe mulighederne i potentialerne har Hanegal A/S mulighed for at indtage en førerposition som firstmover indenfor SDG i virksomheder.

6


Hanegals tidligere og nuværende bidrag til SDG’erne er særligt relevante i mål 2, 3, 4, 7, 8, 9, 10, 12 ,13, 15 og 17.

7



Kortlægning På de følgende sider er en systematisk gennemgang af de 17 SDG’er og Hanegals bidrag til disse. Denne kortlægning giver et overblik over tidligere og nuværende bidrag til SDG’erne og en indføring i SDG’ernes struktur, rammesat af Hanegals konkrete aktiviteter. Kortlægningen kan fremadrettet bruges strategisk i forretningsudvikling og danne grundlag for Hanegals retning inden for global bæredygtighed. Først fremgår beskrivelsen af det enkelte SDG og derefter de delmål, vi finder relevante for Hanegal. Ordlyden af mål og delmål er de officielle oversættelser og hentet fra portalen www.verdensmål. org. Portalen er udarbejdet af Verdens Bedste Nyheder og støttet af regeringen. Dernæst beskriver vi verdensmålets overordnede formål og vores vurdering af Hanegals placering og indflydelse på det. Herefter følger en gennemgang af Hanegals tidligere og nuværende bidrag i punktform. Hver linje er afsluttet af en firkantet parentes, som indeholder ét eller flere numre, der refererer til, hvilket verdensmål eller delmål Hanegal bidrager til.

9


Vi skal afskaffe alle former for fattigdom i verden

Relevante delmĂĽl Ingen

10


SDG 1: Afskaf fattigdom Mål 1: Afskaf fattigdom handler overordnet om, at vi skal afskaffe alle former for fattigdom i verden. Det er især med fokus på verdens fattigste lande. Da samarbejde med interessenter fra fattige lande ikke er en del af Hanegals forsyningskæde, er det heller ikke muligt at have en direkte indflydelse på at løfte dén udfordring. ​Tidligere

bidrag

++ Hanegal har støttet østeuropæiske økologiske landbrug (Estland, Letland), der var udfordret med at sælge sine varer, indtil Hanegal meldte sig som kunde til deres økologiske produktion af kød. Ved at aftage deres produkter har Hanegal bidraget med at skabe forretning og vækst i disse østeuropæiske landbrug. [1] ​​​​

Nuværende bidrag ×× Hanegal bidrager pt. ikke direkte til nogle delmål i ”Afskaf fattigdom”.

11


Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug

Relevante delmål 2.3.

PRODUKTIVITETEN FOR SMÅ FØDEVAREPRODUCENTER Inden 2030 skal vi fordoble produktiviteten og indkomsten for små fødevareproducenter. Især for kvinder, oprindelige folk, familielandbrug, husdyrholdere og fiskere. Det skal blandt andet ske gennem sikker og lige adgang til jord, viden, bankydelser, markeder og muligheder for at skabe øget værdi og beskæftigelse, også uden for landbruget.

2.4

GØR FØDEVAREPRODUKTIONEN MERE BÆREDYGTIG Vi skal sikre bæredygtig fødevareproduktion inden 2030. Der skal implementeres robuste landbrugsteknikker, der både øger produktiviteten og hjælper med at bevare økosystemer, og som styrker tilpasningen til klimaforandringer, ekstremt vejr, tørke, oversvømmelser og andre katastrofer. Teknikkerne skal desuden løbende forbedre kvaliteten af jorden.

2.5

BEVAR DEN GENETISKE MANGFOLDIGHED I FØDEVAREPRODUKTIONEN Inden 2020 skal vi bevare den genetiske mangfoldighed af frø, kulturplanter og husdyr i landbruget samt deres beslægtede vilde arter. Det skal blandt andet ske gennem fornuftigt forvaltede frø- og plantebanker, både på nationalt, regionalt og internationalt niveau. Vi skal også fremme ligelig deling og adgang til de fordele, som brugen af genetiske ressourcer og traditionel viden giver.

12


SDG 2: Stop sult Mål 2: Stop sult er relevant at forholde sig til for Hanegal, da verdensmålet foruden sult har fokus på bæredygtigt landbrug og fødevareproduktion. Målet handler overordnet om at forhindre, at mennesker lever på sultegrænsen med alle de negative følger, det har. Problemet er størst i fattige lande, og hvor der sker katastrofer. Hanegals værdikæde ligger ikke i direkte forbindelse med lande og områder, der er ramt af sult.

Tidligere bidrag ++ Hanegal har altid taget et spadestik dybere, når det kommer til at fremme bæredygtigt landbrug, og gået aktivt ind i den fagpolitiske debat for at påvirke samfundet og politikere. Fx som medlem af Fødevareministeriets fødevarekvalitetsudvalg 1998-2000 og medlem af bestyrelsen for Økologisk Landsforening 2002-2005. [2.4,2.5,17.17]

Nuværende bidrag ++ Støtter små økologiske landbrug i hele Europa (især i Estland og Letland) og øger dermed produktiviteten og indkomsten for små fødevareproducenter [2.3] og sikrer bæredygtig fødevareproduktion. [2.4] ++ Aktivt medlem af økologiske netværk, fx Økologisk Landsforening og Bio Aus Dänemark. [2.4] ++ Giver overskudsproduktion til hjemløseforening i Aarhus og en række øvrige udsatte grupper i Danmark. Denne aktivitet støtter lokalt op om målet ”Stop sult”. [2, 12.3]

​​ ​

13


Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper

Relevante delmål 3.9

14

REDUCÉR SYGDOM OG DØDSFALD PÅ GRUND AF KEMIKALIER OG FORURENING Inden 2030 skal vi væsentligt reducere antallet af dødsfald og helbredsproblemer på grund af farlige kemikalier og forurening af luft, vand og jord.


SDG 3: Sundhed og trivsel Mål 3: Sundhed og trivsel er relevant for Hanegal, da kost spiller en væsentligt rolle for det enkelte menneskes sundhed og trivsel. Fokus på at forhindre helbredsproblemer fra forurening er også en relevant parameter for en fødevarevirksomhed, der anvender råvarer fra det primære landbrug. ”Sundhed og trivsel” dækker over alt fra ernæring og sygdomme, helbredsproblemer på grund af farlige kemikalier og forurening af luft, vand og jord, til dræbte i trafikken. Det er en global udfordring både i fattige og rige lande, hvor bl.a. livsstilssygdomme er en stigende udfordring.

Tidligere bidrag ++ I 1970’erne, da Gudenåen var meget forurenet, tog stifter af Hanegal affære, da ingen andre gjorde. [3.9] ++ I 1980 blev Hanegals landbrug omlagt til økologi med fravær af pesticider og uden anvendelse af antibiotika til husdyrene. Det var et af de første økologiske landbrug i Danmark, og dette landbrug har bidraget til at sætte standarder for de økologiske regler i både Danmark og EU. [3.9] ++ Fødevareproduktionen i Hanegal har altid foregået uden anvendelse af tilsætningsstoffer. Desuden har virksomheden udelukkende produceret økologiske produkter (ikke både konventionelle og økologiske, som oftest ses hos øvrige fødevarevirksomheder). [3.9] ++ Hanegal er lykkedes med at få brancheforeningen til at lave retningslinjer, der ikke tillader nitrit i økologisk produktion af pølser i Danmark. [3.9] ​​​​

Nuværende bidrag ++ Hanegals produkter har stort fokus på sundhed og er rene produkter uden e-numre. [3] ++ Hanegal kæmper for at få EU til at forbyde brug af nitrit i økologisk produktion af kødprodukter i hele EU. [3.9] Her finder Hanegal de officielle økologiregler for svage og sætter derfor højere krav. [3] ++ Hanegal reducerer antallet af allergitilfælde, der er forårsaget af fødevares kontakt med alufoliebakker, ved at skifte emballage til genbrugsplast. [3] ++ Siden 2013 har alle Hanegals pålægsprodukter været fremstillet uden gluten, laktose og tilsat sukker. Det hjælper en stor gruppe mennesker med allergier, sukkersyge og overfølsomhed. Desuden har Hanegal fuld deklaration på alle produkter af hensyn til mennesker med allergier. [3] ++ Økologisk produktion reducerer forurening af luft, vand og jord ved at holde styr på næringsstofferne og ikke bruge sprøjtemidler. [3.9] ++ Ved at benytte cradle-to-cradle-certificeret tryk til papir, print og brochurer reduceres mængden af kemikalier og forurening af luft, vand og jord. [3.9]

15


Vi skal sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring

Relevante delmål 4.7

16

UNDERVIS I BÆREDYGTIG UDVIKLING OG GLOBALT MEDBORGERSKAB Inden 2030 skal vi sikre, at alle elever og studerende opnår den viden og de evner, de behøver for at støtte op om bæredygtig udvikling. Det inkluderer blandt andet uddannelse i bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, lighed mellem kønnene, promovering af en fredelig og ikke-voldelig kultur, verdensborgerskab samt påskønnelse af kulturel diversitet og kulturens bidrag til bæredygtig udvikling.


SDG 4:Kvalitetsuddannelse Mål 4: Kvalitetsuddannelse er relevant for Hanegal, fordi virksomheden har et højt vidensniveau om bæredygtighed inden for økologi og fødevareproduktion, som skal udbredes til det omkringliggende samfund for at skabe grundlag for bevægelse mod endnu mere bæredygtighed inden for fødevareproduktion og forbrug. Overordnet set skal Mål 4: Kvalitetsuddannelse sikre, at alle i verden har adgang til god uddannelse, men Mål 4 er også en grundlæggende forudsætning for, at det overhovedet er muligt at tage fat i at arbejdet med bæredygtighed og verdensmålene, for uden viden og indsigt kan man ikke træffe de bæredygtige valg.

Tidligere bidrag ++ Hanegal har tidligere gjort et kæmpe stykke arbejde med at formidle principper for bæredygtigt landbrug igennem bøger, artikler, hjemmeside m.m. Både Hanegals landbrug og fødevarevirksomheden har altid haft en målsætning om at vise vej for en sundere og mere bæredygtig fødevareproduktion. [4.7, 12.8] ++ Har oplyst forbrugeren om økologi på emballage. [4.7, 12.8] ++ Har politisk engagement med klare holdninger til økologi. [4.7] ++ Har oplyst danskere om økologisk landbrug på besøgsgården i Silkeborg. [4.7, 12.8] ++ Hanegals stifter har skrevet ”Naturens orden” i 1990. [4.7, 12.8] ​​​​

Nuværende bidrag ++ Hanegal samarbejder med skoleklasser, som har Hanegal som case. Studerende bliver modtaget positivt, og der tilbydes og gennemføres årligt flere interviews med Hanegals ejere. Dertil kommer specialesamarbejder. [4.7] ++ Folkelig formidling af økologi gennem pølsevogne (fx DØP). [4.7, 12.8] ++ Fortløbende proces med udbygning af informationsmateriale på hjemmesiderne og oplysende indlæg på Facebook. [4.7, 12.8] ++ Hanegal investerer i formidling af klimavenlige og bæredygtige initiativer med håb om både vækst internt og vidensdeling og inspiration til omverdenen. Ny kommunikationschef er netop valgt ud fra kvalifikationer og viden inden for feltet. [4.7, 12.8]

17


Vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder

Relevante delmål 5.5

18

KVINDER SKAL SIKRES FULD DELTAGELSE I LEDELSE OG BESLUTNINGSPROCESSER Vi skal sikre, at kvinder får lige muligheder og opnår fuld og effektiv deltagelse i lederskab på alle niveauer af beslutningsprocessen i det politiske, økonomiske og offentlige liv.


SDG 5: Ligestilling mellem kønnene Mål 5: Ligestilling mellem kønnene fremgår ikke som et fokusområde hos Hanegal. Ligestilling mellem kønnene handler om at sikre lige rettigheder for kvinder og mænd og at stoppe kønsdiskrimination. Selvom vi har arbejdet mod ligestilling i Danmark i mange år, er vi stadig ikke i mål, og arbejdspladser spiller også en vigtig rolle i den sammenhæng. Delmål 5.5 skal sikrer kvinder fuld deltagelse i ledelse og beslutningsprocesser, og derfor har vi her opgjort kønsfordelingen i Hanegals ledelse.

​​Tidligere

bidrag

++ Bestyrelsesformanden har frem til 2017 været kvinde (Fie Graugaard). [5.5] ​​​​

Nuværende bidrag ×× Direktionen består af 0 kvinder og 2 mænd. [5.5] ×× Bestyrelsen består af 1 kvinde og 4 mænd. [5.5] ×× Kommunikationschef og chefideolog er kvinder. [5.5]

19


Vi skal sikre bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sanitet for alle

Relevante delmål 6.3

STYRK VANDKVALITETEN, OG RENS OG BRUG SPILDEVAND BEDRE Inden 2030 skal vi forbedre vandkvaliteten ved at reducere forurening, stoppe dumping og minimere udslippet af farlige kemikalier og materialer. Andelen af ubehandlet spildevand skal halveres, og vi skal genbruge og genanvende betydeligt mere på globalt plan.

6.6

BESKYT OG GENOPRET ØKOSYSTEMER I OG OMKRING VAND Inden 2020 skal vi beskytte og genoprette økosystemer, der har betydning for vandet, inklusiv bjergområder, skove, vådområder, floder, søer og kilder til grundvand.

20


SDG 6: Rent Vand og Sanitet Mål 6: Rent vand og sanitet er relevant at forholde sig til for Hanegal, da rent vand er en begrænset ressource, og forurening fra landbrug/leverandører kan påvirke grundvandet negativt. Men da Hanegal ikke bidrager til at sikre rent vand og sanitet i de dele af verden, hvor problemet er fundamentalt og kritisk for folkesundheden, anbefaler vi, at SDG 6 ikke er et primært fokus for Hanegal. Der hvor Hanegal bidrager i forhold til vand er mere i forhold til SDG 3: Sundhed og Trivsel, SDG 12: Ansvarligt forbrug og produktion og i det, at alle verdensmålene hænger sammen, påvirker Hanegal indirekte SDG 6. Rent vand og sanitet handler overordnet om, at alle mennesker skal have adgang til rent drikkevand og ordentlig sanitet og hygiejne. I fattige lande, hvor disse fundamentale behov ikke er indfriet, har det alvorlige konsekvenser. Problematikken om at sikre rent vand er også relevant i Danmark, hvor fx forurening af grundvand og højt vandforbrug påvirker miljøet negativt, og det er en kendsgerning, at flere boringer lukkes pga. rester af pesticider.

Tidligere bidrag ++ Oplysning på bagsideteksten af produkter med beskrivelse af, at økologi er med til at forbedre kvaliteten af grundvandet. [6, 4.7, 12.8] ​​​​

Nuværende bidrag ++ Det at producere 100 % økologisk har en betydning i forhold til grundvandet, da der ikke er risiko for, at der ledes sprøjtemidler ned til grundvandet. [6.3]

21


Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris

Relevante delmål 7.1

GIV ALLE ADGANG TIL MODERNE ENERGI Inden 2030 skal alle mennesker have adgang til pålidelig og moderne energiforsyning, der er til at betale.

7.2

FORØG ANDELEN AF VEDVARENDE ENERGI GLOBALT Der skal være betydeligt mere bæredygtig energi i den globale energiforsyning inden 2030.

22


SDG 7: Bæredygtig energi Mål 7: Bæredygtig energi har Hanegal højt på dagsordenen i forhold til energiforsyning i egenproduktionen, og det er relevant at formidle under dette SDG. Ellers er SDG 7 et mål, der i høj grad appellerer til handling på politisk niveau, og delmålene er rettet til landenes arbejde med at udbrede bæredygtig energi på makroniveau og taler ikke direkte til virksomheder.

​​

​ Tidligere bidrag ++ Hanegal deler viden om deres vej til mest mulig grøn strøm og kritiserer politikeres definition af grøn strøm, da det ikke øger andelen af klimavenlig energiproduktion, men blot giver formel adgang til eksisterende møller. [7] ++ Hanegal etablerer ny stor vindmølle i 2012 i samarbejde med to andre virksomheder og Sydenergi. [7.2, 17.17] ​​​​

Nuværende bidrag ++ Hanegal har fokus på at anvende bæredygtig energi. 85 % af energiforbruget i Hanegals produktion kommer fra egen vindmølle. Resten kommer fra naturgas. [7.1, 7.2]

23


Vi skal fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle

Relevante delmål 8.4

BRUG RESSOURCERNE EFFEKTIVT I FORBRUG OG PRODUKTION Indtil udgangen af 2030 skal vi fortsat blive bedre til at bruge de globale ressourcer mere effektivt i forbindelse med forbrug og produktion. Samtidig skal vi arbejde for at afkoble økonomisk vækst fra ødelæggelse af miljøet, i overensstemmelse med FN’s 10-årige ramme af programmer om bæredygtigt forbrug og produktion. Her skal de allerede udviklede lande gå forrest.

8.5

SKAB FULD BESKÆFTIGELSE OG ANSTÆNDIGT ARBEJDE MED LIGE LØN Inden 2030 skal vi opnå, at alle mænd og kvinder har et produktivt og anstændigt job, hvor de får lige løn for lige arbejde. Dette gælder også for unge og for personer med handicap.

8.8

BESKYT ARBEJDSTAGERRETTIGHEDER, OG SKAB SIKRE ARBEJDSMILJØER Vi skal beskytte arbejdstagerrettigheder og fremme sikre og stabile arbejdsmiljøer for alle arbejdere. Heriblandt migrantarbejdere, især kvinder, samt ansatte med løs tilknytning til arbejdsmarkedet.

24


SDG 8: Anstændige Jobs og økonomisk vækst Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst er relevant for Hanegal, da dette mål handler om at behandle sine ansatte og leverandører ordentligt og at drive forretning og vækst uden at påvirke miljøet negativt. Overordnet set sætter SDG 8 både fokus på arbejdstageres vilkår og på at skabe økonomisk vækst for at komme fattigdom til livs uden at ødelægge miljøet. I Danmark er vi generelt langt fremme med at skabe anstændige jobs, bl.a. pga. overenskomster, den danske model, fagforeninger osv., men forholdene sættes konstant under pres bl.a. pga. arbejdskraftens fri bevægelighed over landegrænser og skiftende ansættelsesstrukturer. ​​Tidligere

bidrag

++ Hanegal har gennem stifterne historisk set været en mission med en virksomhed og ikke en virksomhed med en mission. Økonomisk vækst har ikke været en driver, men det har bæredygtig produktion derimod, og økonomisk vækst er blevet anvendt til investeringer i mere bæredygtighed. [8.4] ++ Hanegals store fokus på samfundsansvar og økologi har været en gennemgående tilgang i virksomhedens drift, og det har sat fokus på at drive en forretning i balance med mennesker og natur. [8.4] ++ Hanegal har hjulpet med at aftage varer fra landbrug i Estland og Letland og hjulpet med at skabe økonomisk vækst for de landbrug. 10 % af Estlands landbrug blev lagt om til økologi i forbindelse med EU-ordninger, men landbrugene havde manglende aftagere af produkterne, indtil Hanegal så muligheden og gav dem chancen. [8.4] ++ Hanegal har i 2016 reduceret deres strømforbrug markant (40 MW) ved at skifte til LED-belysning i produktionen, og har opsat lyscensorer i kølerum, så lyset ikke brænder unødigt. [8.4, 13] ​​​​

Nuværende bidrag ++ Ansatte i Hanegal arbejder under overenskomst. [8.5, 8.8] ++ Medarbejdere er bevidst ikke ansat på akkord, fordi det er for hårdt for medarbejderne. [8.8] ++ ”People and Planet” er på dagsordenen som afrunding på bestyrelsesmøder. [8.4] ++ Hver fjerde medarbejder i Hanegal er fra udlandet. Nogle er flygtninge. [8.5, 8.8] ++ Hanegals stiftere har i 2018 trukket det første udbytte i virksomheden og anvendt dette til investering i Fonden for Økologisk Jordbrug, hvis formål er at købe jord til økologisk dyrkning og naturpleje og desuden hjælpe nye generationer i gang med landbrugsaktivitet. [8.4, 15.1, 15.2]

25


Vi skal bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation

Relevante delmål 9.2

STØT INKLUDERENDE OG BÆREDYGTIG INDUSTRIALISERING Vi skal fremme inkluderende og bæredygtig industrialisering. Inden 2030 skal vi forøge industriens andel af arbejdspladser og produktion, i overensstemmelse med nationale forhold. I de mindst udviklede lande skal industriens andel af økonomien fordobles.

9.5

STYRK FORSKNING, OG OPGRADÉR INDUSTRITEKNOLOGI Vi skal forske mere i industriens teknologier og opgradere dem i alle lande, især i udviklingslandene. Inden 2030 skal vi opfordre til innovation, og betydeligt flere mennesker skal arbejde med forskning og udvikling. Både det offentlige og det private skal investere mere i dette.

26


SDG 9: Industri, innovation og infrastruktur Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur er relevant for Hanegal i det omfang, virksomheden arbejder med forskning og innovation, der støtter bæredygtig udvikling. Overordnet set sætter målet fokus på at udvikle infrastrukturen og globale handelsmuligheder, men også på at finde på nye metoder til at arbejde mere med bæredygtighed i virksomheder, så vi bruger ressourcerne mere effektivt og miljømæssigt fornuftigt.

Tidligere bidrag ++ Innovation og firstmoverkultur inden for økologi ligger i Hanegals dna: Udvikling af system til grise på friland. Etablering af containerslagteri med egne skærpede regler for dyrevelfærd. Udvikling af nye typer af økologiske produkter som pålæg, færdigretter med kød, fiskeprodukter, kødprodukter med nøglehulsmærket og pålægsprodukter, som også er allergivenlige. Alle produkterne er fremstillet uden anvendelse af tilsætningsstoffer, og Hanegal er sandsynligvis den eneste kødvirksomhed i verden, som har gennemført dette. [9.2] ++ Hanegal var den første fødevarevirksomhed i Danmark, som begyndte at bruge kødet fra æglæggende høns, når de blev sat ud af ægproduktionen. Tidligere blev dette kød destrueret. I dag får landmanden en indtægt ved salg af slagtehøns, hvor det tidligere var en udgift at destruere hønsene. [9.2, 12.2, 8.4] ++ Hanegal arbejdede i 2015 og 2016 med et produktudviklingsprojekt støttet af EU vedr. udvikling af nye færdigretter uden tilsætningsstoffer. [9.5] ++ Gennem innovation har Hanegal i 2015 indført en ny røgmetode, der reducerer mængden af kræftfremkaldende stoffer i produktionen. [9.5] ++ Herudover er der igennem årtier gennemført en lang række udviklingsprojekter, som ikke er nævnt her. ​​​​

Nuværende bidrag ++ Hanegal arbejder med forskning inden for planteproteiner. [9.2, 9.5] ++ Hanegal har fokus på at udvikle nye produkter, hvor planteproteiner erstatter kødproteiner. Disse plantebaserede pålægs- og pølseprodukter skal have en så høj spisekvalitet, at de reelt kan blive forbrugerens foretrukne valg og derved bidrage til et mindre kødforbrug. [9.2] ++ Innovation inden for især plantebaseret convenience food. Igennem forskning og ny teknologi forventes det, at Hanegal vil blive førende i Europa på højkvalitets økologiske, plantebaserede, klimavenlige produkter til erstatning af kødprodukter. [9.2, 9.5] ++ Lanceringen af vegansk postej i 2017 har givet den største vækstrate på et enkelt produkt i Hanegals historie. [9.2]

27


Vi skal reducere ulighed i og mellem lande

Relevante delmål 10.2

28

STYRK SOCIAL, ØKONOMISK OG POLITISK INKLUSION Inden 2030 skal vi styrke og fremme den sociale, økonomiske og politiske inklusion af alle, uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion, økonomisk status eller anden form for status.


SDG 10: Mindre ulighed Mål 10: Mindre ulighed er ikke et anbefalet fokus for Hanegal, som dog har en fin grundindstilling om at rumme alle, men i vores research har vi ikke set konkrete aktiviteter eller italesatte politikker for at mindske ulighed. Derfor anbefaler vi ikke at gøre SDG 10 til et primært SDG-fokusområde. Overordnet set sigter SDG 10 både mod at nedsætte den generelle ulighed mellem rige og fattige lande og mellem mennesker internt i hvert land. Konkret skal det måles på, at indkomsten for de fattigste 40 % af hvert lands befolkning skal stige hurtigere end gennemsnittet.

​ Tidligere bidrag ×× Ingen bemærkninger ​​​​

Nuværende bidrag ×× Ingen bemærkninger

29


Vi skal gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige

Relevante delmål 11.6

30

REDUCÉR BYERNES MILJØBELASTNING Inden 2030 skal vi reducere den gennemsnitlige miljøbelastning pr. person fra verdens byer. Det skal blandt andet ske ved at give speciel opmærksomhed til luftkvalitet og håndtering af skrald og andre former for affald.


SDG 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund ligger uden for Hanegals direkte berøringsflade og er derfor ikke et anbefalet fokusområde. Overordnet sætter SDG 11 fokus på det stigende behov og de muligheder, der ligger i måden, vi indretter vores byer på, for bl.a. at nedsætte miljøbelastningen og sikre alle befolkningsgrupper gode boligforhold og lige muligheder for adgang og færden.

Tidligere bidrag ×× Ingen bemærkninger ​​​​

Nuværende bidrag ×× Ingen bemærkninger

31


Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer

Relevante delmål 12.2

BRUG OG HÅNDTER NATURRESSOURCER BÆREDYGTIGT Inden 2030 skal vi nå frem til at bruge og håndtere naturressourcer bæredygtigt.

12.3

HALVÉR DET GLOBALE MADSPILD PER PERSON Inden 2030 skal vi halvere det globale madspild pr. person, både i forretninger og hos forbrugerne. Vi skal også reducere madspild i produktionen og leverandørkæderne, heriblandt tab af afgrøder efter høsten.

12.4

HÅNDTÉR KEMIKALIER OG AFFALD ANSVARLIGT Inden 2020 skal vi nå frem til at håndtere alle kemikalier og spildprodukter på en miljømæssigt fornuftig måde, i hele deres livscyklus. Udslippet af disse stoffer til luften, vandet og jorden skal nedbringes i betydelig grad, for at minimere skaderne på menneskers helbred og miljøet. Dette skal ske i overensstemmelse med internationalt vedtagne rammebestemmelser.

12.5

REDUCÉR AFFALDSMÆNGDEN BETYDELIGT Inden 2030 skal vi nedbringe affaldsmængden betydeligt, gennem forebyggelse, reduktion, genbrug og genanvendelse.

12.6

MOTIVÉR VIRKSOMHEDER TIL AT AGERE BÆREDYGTIGT Vi skal opmuntre virksomheder til at arbejde bæredygtigt. Dette gælder især for de store og multinationale virksomheder. Samtidig skal virksomhederne opfordres til at indarbejde bæredygtighedsinformation i deres årsrapporter.

12.8

GIV ALLE MENNESKER VIDEN OG FORSTÅELSE FOR AT KUNNE LEVE BÆREDYGTIGT Inden 2030 skal vi sikre, at mennesker overalt har den relevante viden og oplysning for at fremme bæredygtig udvikling og leve deres liv i harmoni med naturen.


SDG 12: Ansvarligt forbrug og produktion Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion er meget relevant for Hanegal, da dette mål i høj grad er rettet mod virksomheder og forbrugere, og Hanegal på mange måder bidrager direkte til målet. Overordnet set handler SDG 12 bl.a. om at nedbringe ressourceforbrug og affaldsmængder med mål om at nedbringe overproduktion og spild og i højere grad genbruge og genanvende affald.

Tidligere bidrag ++ Hanegal har arbejdet på at finde de mest bæredygtige emballagematerialer, som også beskytter fødevarerne optimalt og derigennem reducerer madspild. Herunder en erstatning for aluminium, da mange forbrugere ikke tåler aluminium, og fremstillingen af aluminium kræver meget store energiressourcer. Løsningen er blevet CPET-plastik. C-pet er en monoplasttype, som kan genanvendes 100 %. Over 85 % af CPET-bakkernes materiale er allerede genanvendt plast (i leverandøren Færchs sustainabilityrapport 2017 s. 29 fremgår det, at 1.000 bakker a CPET udleder 21 g CO2). [12.4., 12.5, 17.17] ++ Hanegal har tidligere gjort et kæmpe stykke arbejde med at formidle principper for bæredygtigt landbrug igennem bøger, artikler, hjemmeside m.m. [12.8, 4.7] ++ Hanegal har en grundholdning til forbrug af kød, at man gerne vil have, at dyret har haft mere end én funktion, inden det spises. Økologiske æglæggende høns bliver slagtet, så kødet kan bruges i fødevareproduktionen (i dag bruger Hanegal ca. 100 ton hønsekød om året). [12.2, 8.4] ++ Malkekvægets kød har et dårligt ry i kødproduktionen. Men ved den rette sortering og anvendelse er kød fra malkekvæg meget velsmagende. [12.2]

Nuværende bidrag ++ Ansvarlig produktion gennem økologi og de forbedringer af grundvandet, folkesundheden, miljøet og dyrevelfærden, som er en følge heraf. Hvis Hanegal finder de officielle økologiregler for svage, sættes der egne og højere krav til produktion og samarbejdspartnere. [12.2] ++ Der udledes ikke kemikalier og farligt affald, da det ikke indgår i produktionen. [12.4.] ++ Der er ikke sat krav til rengøringsfirmaet om at bruge særligt bæredygtige rengøringsmidler, men man forsøger at bruge så lidt som muligt. [12.4.] ++ Benytter bæredygtig emballage så vidt muligt, fx Eurokasser fra Europool. [12.5] ++ Små produktenheder, fx leverpostejsbakker, giver mindre madspild. [12.3] ++ Udskifter aluemballage med plastik, der bl.a. er nemmere at genanvende (selvom det er dyrere for Hanegal). [12.4., 12.5]

33


1

2

3

4

5

7

8

9

10

11

-

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

Fotocollage fra Hanegals produktion i Haderslev (Foto: Troels Heien)


++ Hanegal arbejder med at reducere madspild ved at lære medarbejderne at have fokus på at håndtere råvarerne omhyggeligt og sørge for, at de opbevares forsvarligt, fx ved at gemme overskud af ris i vakuumposer, så risene kan genanvendes i stedet for at blive smidt ud. [12.3] ++ Overproduktioner og produkter med små fejl bliver doneret til fx hjemløse i Aarhus og andre udsatte i Danmark eller brugt som sponsorater til aktiviteter, der bidrager til bæredygtighed, økologi og et bedre klima. [12.3, 2]

35


Vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser

Relevante delmål 13.3

36

GIV ALLE MENNESKER VIDEN OG FORSTÅELSE FOR AT KUNNE LEVE BÆREDYGTIGT Vi skal øge den generelle viden og opmærksomhed på mulighederne for både at bremse den globale opvarmning og tilpasse os klimaforandringerne. Det skal ske på både individuelt og institutionelt niveau. Samtidig skal vi øge vores kapacitet til allerede tidligt at forudsige og formindske skaderne.


SDG 13: Klimaindsats Mål 13: Klimaindsats er relevant at forholde sig til for Hanegal og særligt målet om at reducere CO2-aftrykket. Hvis politiske klimaindsatser skal lykkes, er det nødvendigt, at virksomheder også bidrager. Mål 13 beskriver, hvordan alle lande skal bremse klimaforandringerne, og at vi skal styrke vores modstandskraft mod de forandringer, der ikke længere kan undgås. ​

Tidligere bidrag ++ Motiveret af et ønske om netop at bidrage til en bæredygtig udvikling af fødevareproduktionen gennem økologi startede en af Hanegals stiftere et bæredygtigt og økologisk landmandssted, og dernæst blev der etableret økologisk slagteri og forarbejdningsvirksomhed. [13] ++ Har etableret egen vindmølle. [13] ++ Har etableret energibesparende LED-lys i produktionen og tilføjet lyssensorer i alle kølerum, så lyset ikke brænder unødigt. [13, 8.4] ​​​​

Nuværende bidrag ++ Hanegal anbefaler, at man spiser mindre kød og mere plantebaseret kost. Når virksomheder producerer mindre kød og flere plantebaserede fødevarer, kan de reducere CO2 -aftrykket. [13] ++ Hanegal bruger primært CO2-neutral energi til produktion fra deres Vindmølle. [13.3] ++ Hanegal bruger kød fra kreaturer, som har været brugt i naturpleje. I klimadebatten bliver kreaturer ofte udskældt, men der er meget stor variation i CO2-regnskabet for kreaturer afhængigt af, hvordan produktionen foregår. Nyere forskning viser, at det er muligt at binde flere klimagasser, end der udledes, hvis kreaturerne lever på vedvarende græsarealer, hvor balancen mellem dyr og areal er optimal. Desuden indeholder kødet fra disse kreaturer flere af de sunde omega 3-fedtsyrer end oksekød fra intensive systemer. Hanegal ønsker stadig at fremstille kødprodukter og prioriterer oksekød fra produktionsformer med meget lavt klimaaftryk. Samme produktionsform bidrager desuden til høj biodiversitet, som er forudsætningen for overhovedet at dyrke afgrøder. [12.2, 15.5, 3]

37


Vi skal bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer

Relevante delmål 14.2

38

BESKYT OG GENOPRET HAVETS ØKOSYSTEMER Inden 2020 skal vi forvalte og beskytte økosystemer i havet og langs kysterne på en bæredygtig måde, for at undgå at de bliver beskadiget i betydelig grad. Det skal blandt andet ske ved at styrke økosystemernes modstandsdygtighed og ved at arbejde for at genoprette dem. Målet er at opnå sunde og produktive have.


SDG 14: Livet i Havet Mål 14: Livet i havet er ikke umiddelbart relevant for Hanegal, da virksomhedens råvarer ikke har deres oprindelse fra dyrkning i vand. Det vil dog være relevant, hvis Hanegal har råvarer, der bliver dyrket i områder, hvor landbrugsjorden ligger i kystnære områder, da Mål 14 har til formål at opnå sundere og mere produktive have. Overordnet har SDG 14 blandt andet som ambition, at vi skal nedbringe forureningen af verdenshavene betydeligt, og at vi skal sætte en stopper for overfiskning. ​​ . Tidligere

bidrag

++ Hanegal har arbejdet med bæredygtig produktion af fisk, men det er et afsluttet forretningsområde. [14] ​​​​

Nuværende bidrag ×× Ingen bemærkninger

39


Vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet

Relevante delmål 15.1

BEVAR OG GENOPRET ØKOSYSTEMER PÅ LAND OG I FERSKVAND Inden 2020 skal vi bevare og genoprette økosystemer på land og i ferskvand og bruge dem bæredygtigt. Det gælder især skove, vådområder, bjerge og områder med mangel på vand, i overensstemmelse med internationale aftaler.

15.5

BESKYT BIODIVERSITET OG NATURLIGE LEVESTEDER Vi skal skride til handling med det samme for at stoppe tabet af biodiversitet og reducere forringelsen af naturlige levesteder. Inden 2020 skal vi beskytte truede dyrearter og forhindre, at de bliver udryddet.

40


SDG 15: Livet på Land Mål 15: Livet på land er interessant for Hanegal, da dette verdensmål forholder sig til principperne for bæredygtig brug af økosystemer. Overordnet set handler Mål 15 om, at vi skal sikre bæredygtig brug af naturens ressourcer. Det vil blandt andet sige, at vi også fremover skal kunne gå på jagt, fælde træer og fiske på en måde, så vi ikke permanent ødelægger naturen.

​Tidligere

bidrag

++ Hanegal har været meget aktive i at fremme økologiske produktionsmetoder. [15.1, 15.2] ++ Hanegal har bidraget til viden om kvægs positive indflydelse på biodiversitet for at rette op på unuanceret/forkert forståelse af brugen af køer. Køer kan have en positiv påvirkning på agerfattig jord, som engarealer og overdrev. Når klovdyr græsser på disse jorde, kan de være med til at forbedre biodiversiteten, fordi de roder op i jorden. [15, 4.7, 12.8] ++ Hanegal har doneret 1 million kroner til Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, hvis formål er at styrke udviklingsmuligheder og konkurrenceevne for økologisk landbrug. Donation finansieret gennem salg af en del af Hanegal til investorer. [15.1, 15.2, 8.4] ​​​​

Nuværende bidrag ++ Indirekte bidrag ved at være aftager af økologiske råvarer. Økologiske landbrug støtter op om bevarelse af biodiversitet blandt andet ved ikke at bruge sprøjtemidler. [15.5] ++ I landbruget indgår økosystemerne, og når man vælger at dyrke jorden og producere kød efter gode økologiske principper, så vil råvareproducenten være opmærksom på ikke at udpine land og vand. Hanegal køber alene økologiske råvarer af høj kvalitet, der er produceret efter høje økologiske standarder, og stiller ekstra krav, hvis minimumskravene til økologisk landbrug ikke er tilstrækkelige. [15.1]

41


Vi skal støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer

Relevante delmål 16.5

42

NEDBRING KORRUPTION OG BESTIKKELSE BETYDELIGT Vi skal markant nedbringe omfanget af korruption og bestikkelse af alle slags.


SDG 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner skal alle virksomheder være opmærksomme på, da risikoen for korruption og bestikkelse er tilstede, hvilket delmål 16.5 handler om at nedbringe. For Hanegal betyder det, at man forholder sig kritisk til sine leverandører. SDG 16 handler overordnet om fred, retfærdighed og stærke institutioner og omfavner FN’s hovedformål med at opnå international fred og sikkerhed. Udover delmål 16.5 henvender de resterende mål sig til stater og politikere.

Tidligere bidrag ×× Ingen bemærkninger ​​​​

Nuværende bidrag ×× Ingen bemærkninger

43


Vi skal revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene

Relevante delmål 17.17 TILSKYND TIL EFFEKTIVE PARTNERSKABER Vi skal fremme og opfordre til partnerskaber på tværs af den offentlige sektor, det private erhvervsliv og civilsamfundet. Dette skal ske ved at bygge videre på vores erfaringer med partnerskaber og deres ressourcestrategier. 17.19 FIND BEDRE MÅLEMETODER FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Inden 2030 skal vi bygge videre på de eksisterende initiativer for at udvikle målepunkter der viser fremskridtet i bæredygtig udvikling på flere måder end bruttonationalproduktet, og vi skal støtte udviklingslandene i at blive bedre til at indsamle statistik om egen udvikling.

44


SDG 17: Partnerskaber for handling Mål 17: Partnerskaber for handling er relevant at forholde sig til for Hanegal, fordi virksomheden er født med samfundsansvar og økologi som det primære fokus, og det giver Hanegal meget at byde ind med, når det handler om bæredygtighed i forhold til fødevareproduktion. Målet handler overordnet om at etablere samarbejder, der skaber positive bidrag til verdensmålene, og det kan ske på mange niveauer. I delmål 17.17 opfordres der til at etablere samarbejder på tværs af sektorer. I delmål 17.19 efterlyses der nye måder at måle fremskridt i bæredygtig udvikling, som virksomheder kan være med til at udvikle og definere. Resterende delmål i SDG 17 (Partnerskaber for handling) er rettet mod lande og politikere og er ikke direkte relevante for Hanegal.

​​Tidligere

bidrag

++ Klimapartnerskabsaftale med Peter Larsen Kaffe og SE Big Blue i forbindelse med Hanegals vindmølle. [17.17] ++ Samarbejde med DØP om den økologiske pølsevogn. [17.17] ++ Medlemskab i Økologisk Landsforening. [17.17] ++ En af Hanegals stiftere har været medlem af Fødevareministeriets fødevarekvalitetsudvalg 1998-2000 og medlem af bestyrelsen for Økologisk Landsforening 2002-2005. [17.17] ​​​​

Nuværende bidrag ++ Hanegal samarbejder med politiske beslutningstagere i EU om at påvirke lovgivningen mod nitrit i forarbejdede kødprodukter. [17.17] ++ Hanegal ønsker partnerskaber i produktudviklingen af nye økologiske fødevarer. Der pågår en konstant indsats på dette område, og Hanegal har med udvalgte leverandører langtvarige partnerskaber om udvikling af økologi og økologiske produkter. [17.17]

45



Anbefalinger Overordnet ser vi et stort potentiale for Hanegal A/S’ ledelse i at bruge SDG’erne som sprog og ramme for strategisk arbejde. SDG’erne rummer både et holistisk syn på global bæredygtighed og et ønske om økonomisk vækst og fremdrift. Det kan være med til at bygge bro mellem Hanegals stærke idealisme og ønske om vækst. Med delmål 8.4 som ramme kan Hanegal fortsætte med at være frontløbere inden for bæredygtighed og samfundsansvar imens de skaber økonomisk vækst uden at bidrage negativt til miljøet. [8.4] Hanegal er altid gået forrest, når det har handlet om samfundsansvar og økologi og været en goto-ekspert inden for bl.a. økologiske fødevarer. Denne førerposition er aftaget i takt med, at flere økologiske producenter og forhandlere er kommet til, og udbuddet af økologiske varer til forbrugerne er steget. SDG’erne omfavner Hanegals historiske pionerarbejde og mere til. Der er plads til firstmovers inden for SDG i danske virksomheder, der løfter ambitionsniveauet og kvaliteten. Hvis Hanegal griber potentialerne gennem SDG’erne, kan de vinde en rolle som firstmover, og det kan blive en win-win-situation for både SDG’erne og Hanegals forretningsmuligheder. I dette afsnit giver vi tre mulige udgangspunkter for en strategisk diskussion af Hanegals bæredygtighedsprofil og bidrag til SDG’erne i Hanegal version 2.0. De tre grupper er lavet med udgangspunkt i kortlægningen af Hanegals bidrag til SDG’erne og Sprint17’s viden om Hanegal A/S: A) Innovation af bæredygtige produkter B) Ansvarlig produktion C) Kommunikation På de følgende sider er der en introduktion til hver af grupperne, og herefter er mulige potentialer og risici listet. Potentialerne er markeret med grønne +, og risici er markeret med røde x.

47


A) innovation af bæredygtige produkter Hanegal kan med fordel arbejde med udgangspunkt i SDG’erne, når virksomheden udvikler nye, bæredygtige produkter og services. Inddragelse af SDG’erne kan styrke Hanegals markedsposition og kommunikation i den globale bæredygtighedsagenda – også i arbejdet med at udvikle nye plantebaserede produkter. Hos Hanegal har det primære fokus altid været at levere gode økologiske kvalitetsprodukter og med den overbevisning, at når det handler om kød, så hellere lidt, men godt. Den igangværende proces med at udvikle nye og flere plantebaserede produkter understøttes af mange af SDG’erne, og Hanegals engagement og mod til at udvikle alternativer til den eksisterende kerneforretning, baseret på kødprodukter, er en stærk fortælling, ikke kun set ud fra et fødevareperspektiv, men også på et større plan. ++ Globalt set er der behov for flere plantebaserede produkter, og derfor er der potentiale for fortsat at udvikle [9] og producere flere sunde [3] plantebaserede produkter og herigennem skabe vækst [8]. De plantebaserede produkter kan produceres ansvarligt efter økologiske produktionsmetoder [12] og vil kunne brødføde flere mennesker [2] og mindske CO2-belastningen. [13] ++ Indgå partnerskaber i produktudviklingsfasen med fx NGO’er eller civilsamfundet. [17.17] ×× Der er en risiko for at skade virksomhedens opbyggede brandværdi inden for økologi og bæredygtighed, hvis ikke Hanegal fortsætter med produktudvikling og fokus på bæredygtig vækst. [8.4]

B) Ansvarlig produktion Hanegal er altid gået forrest, når det har handlet om samfundsansvar og økologi og bidrager allerede positivt til mange SDG’er og delmål. SDG’erne har bl.a. stort fokus på ansvarlig produktion, og her har Hanegal et væsentlig forspring, som udgør et potentiale. Der er mange andre virksomheder, der påstår, at de også producerer ansvarligt, men der kan ofte være tale om green-washing. Det kan være vanskeligt for forbrugere at skelne mellem sandt og falsk, og det er vigtigt, at virksomhederne dokumenterer, hvordan de bidrager til bæredygtighed med data. Så man dels kan følge med i egen udvikling over tid, og forbrugere nemmere kan sammenligne virksomheder og gennemskue brodne kar. Hvis Hanegal løser den opgave, vil det give en førerposition, som tydeligt kan kommunikeres og skabe PR-værdi. Og det vil skabe høj troværdighed at være åben om performance. Der er også man-

48


ge andre potentialer inden for bl.a. optimering af energiforbrug, reduktion af spild og affald samt affaldssortering. ++ Udvikl målepunkter, som kan bruges i arbejdet med SDG’erne. Fx inden for el- og vandforbrug, affaldssortering og spild. [12.3, 6, 17.19] ++ Er der positiv eller negativ udvikling set i forhold til produktionens omfang og omsætning? Mål på jeres spild på flere måder. [12.3, 6, 17.19] ++ En synlig CO2-indsats i produktionen. [13.3] ++ Stil krav til transportleverandør. [13.3, 3.9, 7] ++ Stil krav til rengøringsfirma om, hvor meget vand de bruger, og hvilke rengøringsmidler de anvender. [12.4] ++ Ændr naturgas til et mere bæredygtigt alternativ. [7] ++ Udbred økologisk produktion og landbrug uden anvendelse af pesticider, der medfører mere frugtbar jord, og bidrager til en større biodiversitet. [15.5] ++ Beslut, hvor stor en del af Hanegals omsætning, der skal komme fra plantebaserede produkter på lang sigt. [8.4] ×× Som firstmover og rollemodel står man for skud for kritik om fx dobbeltmoral. (Fx CO2-belastende transportformer). Her kan en tydelig bæredygtighedsstrategi og data hjælpe med at besvare kritik. ×× Negativ omtale fra tilhængere af konventionelt landbrug, som vil påstå, at vejen til at brødfødeklodens voksende befolkning ikke er gennem økologi, da udbyttet er mindre end ved konventionelt landbrug [2] ++ En FN-rapport siger dog, at økologisk produktion skal være med til at brødføde den fattige del af befolkningen. ×× Er der problemer i jeres forsyningskæde hos leverandører, fx overgødning osv.? [6, 12] ×× Har I en politik for at undgå evt. bestikkelse eller korruption? [16.5]

49


C) Kommunikation SDG’erne har potentiale til at spille en stor rolle i Hanegals kommunikation. Vi skelner mellem intern kommunikation, ekstern kommunikation og potentialer for partnerskaber. Internt Internt kan SDG’erne, som beskrevet tidligere, være et fælles sprog og en platform for ledelsens strategiske arbejde med bæredygtighed. Men måske lige så vigtigt kan SDG’erne være et fælles sprog i hele virksomheden og skabe sammenhængskraft alle medarbejderne imellem og tilhørsforhold til virksomhedens værdisæt. Hvis medarbejderne tager og/eller føler ejerskab i virksomhedens værdigrundlag, kan det skabe en følelse af formål, motivation og arbejdsglæde. ++ Inddrag medarbejdere i at tage del i SDG’erne og arbejdet med bæredygtighed i Hanegal. ++ Udarbejd kommunikationsmateriale til internt brug, hvor verdensmålene bliver et fast tema. ++ Formidl jeres performance-data løbende til alle medarbejdere som motivation og skulderklap for indsatsen i hverdagen ×× Tidligere image som go-to-ekspert kan gå i glemmebogen. [4] ×× Hvis ikke alle Hanegals medarbejdere forstår formålet med virksomhedens indsats inden for bæredygtighed, kan øget krav i hverdagen med fx at reducere spild ødelægge arbejdsglæde og motivation Igennem arbejdet med den interne kommunikation af de klimavenlige og bæredygtige tiltag i virksomheden er der mulighed for, at den interne kommunikation også har en effekt eksternt igennem netværk. Eksternt Eksternt ligger der et stort markedsføringspotentiale i at anvende SDG’erne i kommunikationen. Hanegal skal forinden definere deres holdning til SDG’erne og finde deres stemme. Hanegal har tidligere gjort et kæmpe stykke arbejde med at formidle principper for økologisk landbrug igennem bøger, artikler, hjemmeside, på emballagen og med besøgsgården i Silkeborg [4.7]. Der er potentiale for, at Hanegal gennem vidensdeling kan styrke positionen som eksperter inden for økologi og udvikle deres position til også at gælde bæredygtighed og SDG’er i Danmark [4.7]. ++ Re-design tidligere bidrag til vidensdeling om bæredygtigt landbrug, fødevareproduktion og forbrug til nutidig formidling. [4.7]

50


++ Del indsamlede data/målepunkter inden for SDG med andre virksomheder. [17.17, 9.2.2] Dette kunne fx dokumenteres ved at udbygge årsrapporten med bidrag til de 17 verdensmål. [4.7] ++ Udarbejd CO2-regnskab, der synliggør jeres arbejde med klima og jeres CO2-aftryk. [13] ++ Brug i højere grad emballage til formidling og oplysning om bæredygtighed. [12.3] ++ Hjælp forbrugerne med at gøre det nemt at affaldssortere emballage efter brug, fx ved at skrive på emballagen, hvordan den skal sorteres. [11.6] ++ Hanegal bør sætte fokus på at kommunikere det, de allerede gør og har gjort i mange år. Partnerskaber Partnerskaber, der skal styrke og udbrede bæredygtighed, er en grundpille for SDG’erne. Hanegal har altid være udadvendt og opsøgende, og med SDG’erne som platform e r der et nyt stort grundlag for dette. ++ Indgå partnerskabsaftaler, hvor både Hanegal og samfundet kan få glæde af Hanegals store viden og faglighed inden for bæredygtighed. [17.17] ++ Hanegal har stor viden om at drive bæredygtigt landbrug og fødevareproduktion, som er vigtig at dele med lande og områder, der står over for store udfordringer. [8.4, 15.1, 15.5] Fx med støtte af fondsmidler fra Danish SDG Investment Fund. [2.3, 2.4] ++ Etabler partnerskaber, og del ud af jeres viden gennem innovation med andre sektorer. [4, 9, 17]

51


Denne rapport om SDG i Hanegal er udarbejdet som en del af et ”Welcome SDG”-forløb faciliteret af Sprint17

Welcome SDG Sprint17 vil gøre jeres nuværende SDG17-bidrag tydeligere og jeres fremtidige muligheder for bæredygtig vækst større. Sammen finder vi de løsninger, som gør det muligt for jer at forbedre forretningsresultaterne, bidrage til FN’s verdensmål og styrke jeres brand og kommu-

nikation. Gennem dialog og workshops klæder vi virksomhedens ledelse på til at træffe kvalificerede beslutninger og vise retningen inden for bæredygtig forretningsudvikling. Læs mere på www.sprint17.dk eller ring på 26 435 434


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.