4 minute read
LEE ELDER
Lee Elder gik fra ghetto til æresstarter i Masters
Den første afroamerikanske vinder på PGA, første farvede spiller i Masters og Ryder Cup, Lee Elder, er død 87 år
Advertisement
Af Svend Novrup Foto: Getty Images
IMasters 2021 var der tilføjet en æresstarter, den farvede Lee Elder. Han havde ikke vundet et væld af majors som de to andre æresstartere, Jack Nicklaus og Gary Player. Faktisk havde han kun fire sejre på PGA, men nok otte på Champions Tour – alligevel var han med sikkerhed den af de tre, der havde sat det største mærke på golfverdenen.
Fra ghettoer til caddie Elder blev født i Dallas, Texas, hvor det i 1934 ikke gav specielt gode udsigter at være mørk i huden. Familien boede i snart en ghetto, snart en anden, og da Lees far blev sendt i 2. Verdenskrig, blev han dræbt, og kort efter døde også hans mor.
Den forældreløse dreng blev sendt til Los Angeles for at bo hos en tante, og det var her, han opdagede mulighederne for at blive caddie.
Hurtigt begyndte han at skulke fra skole for at gå caddie. Mens han var underbetalt køllebærer, studerede han spillernes slag, og når som helst, lejlighed bød sig, sneg han sig til at slå nogle slag eller spille et hul eller to.
Hustling Som 16-årig spillede han for første gang 18 huller, og han begyndte at gå til hånde i proshoppen. Samtidig udviklede han sit spil så godt, at han kunne begynde at ’hustle’; det gode amerikanske ord for at underspille sine evner, indgå et væddemål og derefter vinde det med en spillestyrke, modstanderen ikke drømte om, at man havde.
Lee begyndte med andre ord at tjene flere penge.
Besejrede Joe Louis Den bedst kendte farvede golfspiller på det tidspunkt var Joe Louis. Han var bokser og verdensmester i sværvægt, men han var også en ivrig golfspiller, som flere gange dukkede op i selskab med hvide ved store begivenheder.
Der blev arrangeret en match mellem Louis og Elder, som vandt og derefter blev taget under vingerne af træneren Ted Rhodes. Den gode tid i hæren I 1959 blev han indkaldt, og hvor det havde været faderens ulykke, blev det sønnens lykke. Han blev sendt til Fort Lewis i Washington, hvor kommandøren, John Gleaser, satte ham til at organisere stedets golf og lod ham udvikle sig som spiller.
United Golf Association På det tidspunkt havde PGA en vedtægt, der fastslog, at medlemmerne skulle være af den kaukasiske race, dvs. de skulle være hvide. Derfor tilsluttede Elder sig United Golf Association, som var for farvede, og i løbet af 22 turneringer vandt han de 18, som ofte havde sejrspræmier på omkring 500 $.
Endelig på PGA I 1961 sejrede fornuften endelig i PGA, der åbnede for farvede, men for Elder varede det til 1967, før han havde sparet så mange penge sammen, at han havde råd til at melde sig til PGAs Q-school.
Her blev han til gengæld nr. 9 af 122 og fik sit kort. I sin første sæson sluttede han som nr. 40 på pengelisten efter bl.a. at have været i omspil om sejren i American Golf Classic.
På det tidspunkt havde han giftet sig med en talentfuld farvet kvindelig spiller, Rose Harper, som standsede sin karriere for at blive hans manager. Players invitation I 1971 blev Elder af Gary Player inviteret til South African Championship, den første raceintegrerede turnering i nationens historie. Han spillede flere turneringer under den rejse og vandt sin første turneringssejr i blandet selskab, Nigerian Open.
Chikane At være farvet pioner på PGA var ingen dans på roser. Han blev udsat for såvel fysisk som psykisk chikane, og man tør ikke tænke på, hvad han ville være blevet udsat for i vor tids sociale medier.
Han oplevede i Memphis, at en tilskuer tog hans bold, der lå på green, og kastede den ud i et krat, men det var der heldigvis vidner på, så bolden blev genplaceret. Ofte måtte ham klæde om på P-pladsen, fordi farvede ikke havde adgang til klubhuset. Det gjaldt således i Pensacola, Florida, hvor han et senere år vandt sin første sejr i Monsanto Open 1974. Det gav ham invitation til Masters 1975, også som den første farvede.
Ryder Cup og Champions Tour I 1976 vandt han Houston Open, og efter to nye sejre i 1978 blev han udtaget til det amerikanske Ryder Cup-hold 1979, endnu en vigtig milepæl.
USA sejrede, men Elder fik ingen personlig triumf, da han kun scorede 1 point i fire matcher.
Til gengæld var der ingen tvivl om succes’en, da han i 1984 var fyldt 50 og blev medlem af Seniors Tour. Her vandt han otte gange, mens chikanen mod ham aftog, og han især blev anerkendt af sine hvide kolleger.
Elders Fund Harper og Lee kæmpede, til de blev skilt, fælles imod racismen og oprettede i 1974, hvor økonomien var kommet på plads, Elder Scholarship Fund for fattige unge.
Han kritiserede PGA, da den tillod fire spillere at spille i Sydafrika i apartheid-perioden, og han kritiserede åbent og kraftigt klubber, der ikke tillod farvede at blive medlemmer.
Hans sportslige resultater betingede ikke, at han kom i Hall of Fame, men i 2019 blev han tildelt Bobby Jones Award, og i år nåede han i dårlig helbredstilstand en af de største hædere, man kan tænke sig, da han blev æresstarter i Masters.
Nu er han død – på et tidspunkt, hvor alle racer og hudfarver konkurrerer mod hinanden i topgolf, bl.a. pga. hans indsats.
Elder var ikke i stand til at slå et slag, da han var æresstarter i Masters, men det vigtige var, at han havde opnået hæderen.