2 minute read
KULTUR
Foto: Rolf Konow, Frank Cilius, PR-foto.
Popikoner på Plænen
Advertisement
Mads Langer er tæt på at være et moderne dansk popikon, og der er næppe tvivl om, at der bliver fyldt op når han optræder med sit band til Tivolis populære Fredagsrock 8. juli. Et mere modent publikum vil nok vente en uge, for 15. juli er det ingen ringere end Anne Linnet, der indtager scenen med et bagkatalog af populære sange, der går fem årtier bagud.
TIVOLI, KØBENHAVN: FREDAGSROCK: MADS LANGER. 8. juli/Anne Linnet. 15. juli. AF MORTEN BUCKHØJ KULTUR
Muslingefestival
Den anden weekend i juli står i muslingernes tegn, i Muslingebyen Løgstør. Muslingefestivalen vender nemlig tilbage for fuld skrue og du kan her glæde dig til en totaloplevelse af gastronomi, musik og kunst. Der er et hav af aktiviteter langs kanalen i festivalens tre dage. Fredag aften serverer Det Mobile Kogelaug 1 ton muslinger, og har du fået smag for muslinger venter endnu flere smagsoplevelser, når Løgstør Muslingelav lørdag og søndag omsætter fjordens råvarer til skønne madoplevelser.
LØGSTØR: MUSLINGEFESTIVALEN 2022. 8.-10. juli.
Jels’ vilde vikinger
Spiller man en aftenrunde på den dejlige Royal Oak Golf Klub, så kan man fra banen opleve det storslåede og drabelige optrin i det traditionsrige Jels Vikingespil, der fra 1. juli spiller på byens smukke friluftsscene. Det er 46. år i træk at der spilles vikingespil her og selvom det er amatører, der opfører forestillingen ”Danemordet”, så er det en meget professionel produktion, instrueret af den dygtige sceneinstruktør Louise Schouw. En modig ungmø udfordrer en tvivlende kriger og en usikker kongesøn i årets spil. JELS VIKINGESPIL: ”DANEMORDET”. Spiller fra 1. juli til 17. juli. DU KAN OGSÅ OPLEVE
Synnejysk familiedrama
Det er ikke mange danske film, der udspiller sig i Sønderjylland og handler om helt almindelige mennesker. Men det gør instruktøren Frelle Petersens livsbekræftende familiedrama ”Resten af livet”. Filmen handler om et midaldrende ægtepar, der mister deres voksne søn, og sammen med deres datter, skal forsøge at finde tilbage til livet igen oven på tragedien. Med bl.a. Ole Sørensen, Mette Munk Plum og Jette Søndergaard.
“RESTEN AF LIVET”. Biografpremiere 7. juli.
Crazy Molière i Odense
For 11. år i træk kan man opleve crazykomisk klassikerteater i den stemningsfulde gård på Odense Slot. I år gælder et en fri og uforfærdet gendigtning af Molières komedie ”Misantropen”, der tryktester folkesjælens top- og bundlinje for hvad der er god moral. Med Jacob Moth-Poulsen, Emilie Rasmussen, Anders Manley og Mathilde Lundberg. Det plejer at være meget, meget morsomt. Forestillingen spiller under åben himmel.