3 minute read
KORTE NYHEDER
ved Morten Buckhøj
Dropper konkurrence
Advertisement
I begyndelsen af året lancerede vi en konkurrence, hvor vi på GOLFBLADET ville kåre Danmarks bedste par3-hul. Vi synes selv det var en super god idé, men det har været meget sparsomt med input, indstillinger og respons på konkurrence, så derfor har vi valgt at droppe konkurrencen. Vi vil dog stadig gerne have at I sender os nogle flotte fotos fra jeres klubber, gerne med en lille historie knyttet til billedet.
Vi har droppet konkurrencen om Danmarks bedste par3-hul.
K.H. den lykkeLee
K.H. Lee bevarede koncentrationen, og holdt nerverne i ro, da en uvejrsafbrydelse var nødvendig nær afslutningen af AT&T Byron Nelson på PGA Tour i Texas. En voldsom orkan gjorde forholdene særdeles udfordrende, men da han kom tilbage på banen til de sidste to huller lavede den 29-årige koreaner birdie på begge og blev en sikker vinder. Sejren gav ham også en plads i PGA Championship, og at 2021 bare er lykkens år for K.H. Lee blev tydeliggjort af at hans højgravide hustru var den første til at gratulere ham.
Grund til at være lykkeLee. K.H. vandt første sejr og hans kone Joo Yeon Yu venter deres første barn.
Våde øjne
Sky Sports Tim Barter var berørt, da hans ven og elev, Richard Bland vandt Betfred British Masters.
Man skal være gjort af et særligt ufølsomt stof, hvis man ikke synes at 48-årige Richard Blands sejr i Betfred British Masters var en rørende historie. Britten vandt for første gang i 478 forsøg, og havde svært ved at finde ord, der beskrev hans følelser.
Tim Barter, der er Sky Sports interviewer til turneringerne, var også åbenlyst emotionelt berørt, da han skulle interviewe Bland efter omspilssejren, og det er der en meget god grund til. Barter er en nemlig ikke bare en nær ven af Richard Bland, men har også i 20 år været hans træner.
Tiger Woods fotograferet til Genesis Invitational, dagen inden hans bilulykke. Nu skal måske være Ryder Cup-vicekaptajn.
Vice-kaptajn på krykker
Det er ikke usandsynligt, at det amerikanske Ryder Cup-hold får en vice-kaptajn på krykker. Kaptajnen Steve Stricker fortalte i hvert fald på et pressemøde forud for PGA Championship, at han har haft Zoom-møder med Tiger Woods, og at Tiger er ved godt mod og måske kan komme til at få en rolle på det amerikanske hold til Ryder Cup til september.
Oliver Hundebøll Jørgensen fik karrierens næstbedste resultat på Challenge Tour.
Silkeborgs næste Europatour-spiller
Efter Thomas Bjørn fulgte Morten Ørum Madsen, og nu er en ny Silkeborg Ry-spiller måske på vej mod European Tour. Oliver Hundebøll Jørgensen leverede i hvert fald et topresultat da Challenge Tour spillede Dormy Open i Malmø. Her sikrede en stærk præstation i weekenden den 21-årige midtjyde en femteplads og selvom der er lang vej til sæsonen er slut og de 15 kort til European Tour skal fordeles, så er en god begyndelse aldrig at foragte.
Helligkilde på rette spor
Ingen har vist nogensinde betvivlet Marcus Helligkildes talent, og da han sluttede på andenpladsen i den svenske challenge tour-turnering Range Servant Challenge på Hinton Golf satte han en tyk streg under at han meget vel kan blive den næste dansker på European Tour. Helligkilde har i vinter taget samme midler i brug som Bryson DeChambeau, og har øget sin kropsvægt og muskelstyrke betragteligt i bestræbelserne på at nå til tops. Det skal han nok komme.
Der er kommet mange flere ’muller’ på Helligkilde.
Dyre lærepenge
Der er nogle, der siger, at det er i nederlagets stund at man lærer mest. Da Ladies European Tour indledte 2021-sæsonen i Sydafrika lå tourens yngste medlem, den blot 17-årige slovener Pia Babnik, med tre huller tilbage på delt førsteplads med den superrutinerede hjemmebanefavorit Lee-Anne Pace. Babniks spil kollapsede totalt på de sidste huller og dobbeltbogey-bogey-dobbeltbogey sendte hende ned på en delt femteplads. Dermed gik hun ikke alene glip af sejren, men også af kvalifikationen til denne måneds major, US Women’s Open i San Francisco. Lee-Anne Pace kørte sejren i hus med lodder og trisser.