2 minute read

REJSE TIL SVERIGE

Next Article
GOLFBOG

GOLFBOG

Nyd Sverige uden restriktioner

Advertisement

138 BANER

Ifølge hjemmesiden Sydsverige.dk, så er der 138 baner i de fire sydsvenske regioner nærmest Danmark.

PRISEKSEMPLER

Vi har samlet et par priseksempler på greenfee i Det sydlige Sverige:

Araslöv Golfklubb, 2 x 18 huller, Skåne: 500/600 svenske kroner inkl. frokost.

Isaberg Golfklubb, 2 x 18 huller, Småland: 600 svenske kroner. Dags greenfee: 900 kr.

Ljunghusens Golfklubb, 27 huller links, Skåne: 400/550 svenske kroner.

Vasatorps Golfklubb, 54 huller, Skåne: 895 svenske kroner (TC), 695 svenske kroner (Classic Course).

Sverige har lempet indrejsereglerne, så vi nu igen kan tage over sundet uden at skulle fremvise negativ coronatest.

Af Morten Buckhøj Foto: GOLFBLADET & PR

Forårets gode nyhed for golfspillere, der ynder at tage over sundet og spille golf i Sverige, er at svenskerne nu har ophævet kravet om en negativ Covid-19 test for besøgende fra de nordiske lande. Man skal heller ikke i isolation når man kommer hjem igen.

Lempelsen trådte i kraft 31. maj og gør det meget lettere at tage en spontan smuttur til nabolandet.

Inden lempelsen skulle man have en negativ covid-19 test, der ikke var mere end 48 timer gammel – også selvom man var færdigvaccineret. Nu kan danskere frit krydse grænsen, over broen eller med færge, og der er heller ingen restriktioner når man kommer hjem igen.

Der er dog altid et lille ’men’. For smittetallet i Sverige er højere end i Danmark. Svenskerne er stadig hårdere ramt af corona end os, og de har en lidt anden tilgang til tingene, end de danske sundhedsmyndigheder anbefaler. Der er således ikke krav om at bære mundbind, hverken på restauranter eller i butikker, men svenskerne opfordrer i meget høj grad til at holde afstand.

Tager man en smuttur over til de sydsvenske golfklubber, der lige nu står i forrygende flot stand, så er det fortsat et krav at tage en covid-19 test indenfor et døgn efter man er kommet hjem medmindre man er færdigvaccineret.

Svenske golfglæder Inden for en radius af tre timers kørsel fra Malmø eller Helsingborg findes mere end 130 golfbaner. Alt fra fremragende mesterskabsbaner til små, hyggelige klubber med lokalt islæt og standen på de svenske baner er generelt høj, også selvom forårsvejret også i Sverige har været mindre gunstigt end normalt.

Greenpriserne er yderst rimelige i det svenske, og hvis man ikke har ambitioner om at prøve kræfter med mesterskabsbaner som Barsebäck, Ljunghusen eller Vasatorp, men blot vil nyde en velplejet golfbane i smuk natur, så kommer man langt for 300 danske kroner i greenfee – ofte gældende for hele dagen, hvis man har mod på mere end 18 huller.

Vær opmærksom på, at man mange steder kan få særlige tilbud på to gange 18 huller inkl. en frokost mellem runderne. Og vær også opmærksom på, at svenskerne har en lidt anden kultur omkring klubrestauranterne end vi er vant til. På de fleste i baner i Sydsverige åbner restauranten allerede tidligt om morgenen, så man kan starte med kaffe og morgenmad, til gengæld lukker de typisk allerede ved 15-tiden, så man skal ikke forvente at kunne spise efter en eftermiddagsrunde.

This article is from: