THOMAS NØRRET

Thomas Nørret har prøvet en del i sit golfliv. Han har spillet på European Tour og er nogle uger endnu direktør på Lyngbygaard Golf, men hvad fremtiden så bringer er uvist.

Af Morten Buckhøj Foto: Frank Cilius

Thomas Nørret tager i mod hjemme i privaten i Kolding, med malerpletter på bukserne. Den 47-årige tidligere tourspiller har taget sig en sidste uges ferie fra jobbet som direktør på Lyngbygaard Golf inden han med udgangen af måneden fratræder.

Ferien går med at male og istandsætte familiens nye hus, et pragtfuldt gammelt, restaureret fiskerhus med den mest fantastiske udsigt over Kolding Fjord. De overtog huset for et år siden, og har knoklet med det lige siden. Om nogle uger får Thomas mere tid til at arbejde på den sidste finish, for da stopper han efter seks et halvt år som direktør for Lyngbygaard Golf i Aarhus, og han ved ikke præcis hvad fremtiden så bringer. - Det var helt bevidst, at jeg gik tidligt ud og lod netværket og omgivelserne vide, at jeg stoppede, så jeg kan lade mulighederne komme og ikke skal gå og putte med noget i fortrolighed, siger han, og fortæller at han i første omgang kommer til at være mere aktiv i firmaet DM Greenkeeping, som han er medejer af.

Det er en virksomhed, udviklet af to greenkeepere i Kolding Golf Club, der arbejder med professionel pleje af private haver, så de får golfbanekvalitet, og i forbindelse med sin opsigelse i Lyngbygaard, har Thomas valgt, sammen med en kompagnon, at blive franchisetager i virksomheden for Østjylland og hele Sjælland, og han har valgt at bruge nogle måneder på at opbygge et kundegrundlag. - Jeg har lært meget om greenkeeping i Lyngbygaard gennem mit arbejde med greenkeeperne, men det er nu forretningsdelen, der interesserer mig mest, og det er spændende, at være med til at gøre virksomheden landsdækkende, siger han.

Mod nye mål

Kolding er hjerteklubben Insidere i den danske golfbranche vil vide, at Thomas Nørrets barndomsklub, Kolding, rent faktisk søger en ny golfmanager, og det kunne være nærliggende for Nørret at søge tilbage til udgangspunktet, men sådan går det nu næppe. - Nej, det tror jeg ikke, smiler han. – Men der er mange, der har spurgt. Jeg har ikke lige overvejet at søge stillingen, men det er nu også mere overordnet set i forhold til min tanke og strategi omkring hvad jeg skal nu. Jeg har egentlig forestillet mig at jeg skal puste lidt ud. Det er klart, at jeg ikke kan undgå at have følelser for Kolding Golf Club og jeg har godt læst opslaget. Det handler meget om hvad klubben vil, for mine tanker omkring udvikling og strategi er nok umiddelbart et andet sted end de lægger op til, og jeg er ikke sikker på at jobbeskrivelsen passer til mig, siger han og parkerer foreløbigt emnet.

Man hvorfor stopper Thomas Nørret overhovedet i Lyngbygaard Golf på et tidspunkt, hvor pilen peger i en opadgående retning for golfbranchen generelt – og også for den århusianske bane, som senere på året skal være vært for Stage 1 på European Tour Q-School? - Det er der flere årsager til. Jeg må først og fremmest sige, at jeg på mange måder er meget glad for det job jeg har og har haft, og der ligger ikke noget drama bag. Jeg kom direkte fra at være professionel golfspiller, og har prøvet og lært enormt meget gennem de seks et halvt år. Det har virkelig været ekstremt lærerigt for mig, både på ledelsesdelen, administrationsdelen og økonomidelen og det har jeg været rigtigt glad for. Den helt primære årsag til at jeg stopper, er at jeg har prøvet at drive klubben med nye ideer, nye tilgange og nye tanker, og en del af det handler derfor om, at jeg er ved at være kørt tør for kræfter. Når det så er sagt, så synes jeg, at der er en udfordring i hvor det er vi gerne vil hen. Jeg har altid talt for at vi skal hæve kvaliteten og holde fast i at være et topsted, og det synes jeg, at vi går en lille smule på kompromis med og det synes jeg er en farlig vej at gå. - Det synes jeg fordi stedet fortjener at være endnu bedre, og jeg tror groft sagt, at vi får det rigtigt svært hvis vi bliver ligesom ’alle de andre’. Jeg tror, at vi skal have noget at skille os ud på. Lyngbygaard har fra dag 1 haft en udfordring med at have en stor nok kundemasse til at få det hele til at løbe rundt, så vi kigger hele tiden på muligheder; flere medlemmer, kan vi gøre det på en billigere måde?

Et comeback til turneringsgolf bliver ikke pure afvist, men ligger heller ikke lige for.

Mod nye mål

47-årige Thomas Nørret stopper i Lyngbygaard og ved endnu ikke hvad fremtiden vil bringe.

Kan vi lave ansættelser og organisationen anderledes? Vi har ikke haft det økonomiske fundament på plads til også at kunne tænke ’udvikling’, og det har hele tiden været en udfordring. Vi ligger tæt på landets næststørste by, og vi burde have et potentielt kundefundament, der er i stand til at betale en lille smule mere for at få en kvalitet, der er højere end gennemsnittet, og det har vi sådan set også. Men det forpligter, synes jeg, siger den afgående direktør. - Det er en svær opgave at løse. Man kunne jo lade kontingentet stige, men det skal man passe på med at gøre, hvis man ikke har en historie bag. Man skal kunne fortælle sine medlemmer, at man mangler mere kapital til at få det hele til at løbe rundt, og at vi er klar til at investere nogle af de penge, de betaler ekstra, i at gøre banen endnu bedre. Det er jo en måde at gøre det på, men den har været svær. Og så tænkte jeg, at nu har jeg været der seks et halvt år, og kører tre timer hver dag frem og tilbage, så nu overlader jeg roret til en anden person.

Bekymret for udviklingen Thomas har spillet golf i 40 år. Hvordan ser han på sportens udvikling lige nu? - Havde du spurgt mig for halvandet år siden ville jeg have svaret at jeg synes udviklingen var kritisk. Medlemstilgangen var stagneret, vi fik ikke særlig godt fat i de unge mennesker. Det var ikke godt. Men i dag er situationen jo en anden. Nu er mange helt unge begyndt at spille golf, der er startet masser af begynderhold op og meget interessant så er der sket en udvikling i kønsfordelingen, så næsten lige så mange kvinder som mænd er begyndt på golf. Nu skal der smedes, og her kan jeg faktisk godt blive lidt bekymret for om klubberne tager succesen for givet, for der skal et vist drive til for at udnytte den gunstige udvikling. - Det er vigtigt at lytte til medlemmerne, aflæse deres ønsker og behov. Jeg har alle dage syntes, at man skal tænke begrebet medlemskab anderledes, men mange af de tiltag der er blevet gjort – for eksempel 9-hullers medlemskaber – har ikke slået an. Det er lidt svært at vurdere hvorfor ikke, men måske skyldes det bare at golf er en enormt konservativ sport. Jeg er ikke tilhænger af de restriktioner, der er på flexmedlemskaber, og tænker hvorfor man dog ikke bare frigiver markedet. At pålægge restriktioner i en svær periode, synes jeg er en underlig tilgang, siger Thomas Nørret.

Glad, men uforløst Thomas Nørret er 47 år gammel. To af familiens tre børn er flyttet hjemmefra og han afviser ikke pure at gøre en slags comeback som spiller. Han har i alle årene i Lyngbygaard spillet på klubbens divisionshold, bortset fra denne sæson, og har gennem årene som regel spillet en ECCO Tour-turnering og nogle Pro-Am’s for at holde sig i gang. - Da jeg indstillede min karriere tilbage i 2014-15, tænkte jeg en overgang, at det da godt kunne være at jeg skulle forberede mig til Senior Touren, men det ligger ikke lige for.

Thomas Nørret har bevaret sin pro-status, og han lufter helt spontant tanken om at spille med, når Lyngbygaard til september er vært for Stage 1 af European Tours Q-School. - Jeg kender da i hvert fald banen, siger han med et smil og så taler vi lidt om hans egen karriere, som han selv synes blev en smule uforløst. - Jeg startede som syvårig, som så mange andre børn fordi mine forældre spillede golf. Jeg var altid ude i Kolding Golf Club, men jeg var også gennem alle mulige andre sportsgrene. Det var først som 14-15-årig at det begyndte at blive mere seriøst. - Dengang havde vi jo et ikon i klubben, Ole Eskildsen, der spillede på Europatouren, og som desværre ikke lever mere, og ham så vi unge spillere op til. Kolding arrangerede EGAF-mesterskabet, hvor de bedste spillere kom, og jeg gik caddie for Jacob Rasmussen, der jo var god dengang. Henrik Simonsen og René Budde, der var de store amatørspillere på det tidspunkt, var en inspiration for os knægte. Der opstod et elitemiljø i Kolding, og det er der stadig. Det har altid været min fornemmelse, at det er noget man gerne vil. Men man skal huske, at et godt elitemiljø ikke altid skabes af

Thomas Nørret er bekymret for om de danske klubber, hans egen inklusive, nu tager den positive udvikling for givet.

rammerne, men af de mennesker, der engagerer sig. Jeg blev senere del af et supergodt kuld af spillere i Aalborg, da jeg flyttede derop for at læse på universitetet, og vi ser det også i Gyttegård med de der to tvillinger, der bare går og presser hinanden og dem omkring dem til at blive og bedre. - Det har utroligt meget at sige, at man har nogle at måle sig mod, siger Thomas Nørret, som tog springet og blev professionel i en ret ung alder. - Jeg læste samfundsfag på universitetet i Aalborg – jeg aner stadig ikke hvorfor, for det interesserede mig en høstblomst, siger han med et grin. – Jeg tog en bachelor og så blev jeg professionel og fik ikke gjort mit kandidatur færdig. Havde jeg kunnet gøre det om i dag, så havde jeg jo læst HA eller cand.merc. eller noget mere erhvervsrelevant. I dag betragter jeg karrieren som golfspiller som min uddannelse, for som professionel golfspiller er man selvstændig og lærer alt om økonomi, markedsføring, planlægning og den slags.

Man skal kunne meget andet end at spille golf, og samtidig skal man tro på at man kan etablere sig på touren. Man skal tænke på, at det at komme i top50 i verden indenfor et overskueligt tidsrum, er der bare ikke særligt mange der opnår. Man skal ruste sig til at klare sig på en anden måde, og til at man ikke længere skal spille, siger han.

Ikke kynisk nok Spørger man Thomas Nørret om hvad der skal til for at klare sig godt som professionel golfspiller, svarer han, at det er individuelt og at der ikke findes en egentlig recept. - For mit eget vedkommende handlede det om modenhed, og så handlede det om vilje til at arbejde hårdt. Du kan ikke læne dig op ad et talent alene. Der skal arbejdes hårdt, og så skal man have evnen til at strukturere sin tilværelse. Da jeg blev professionel så fik vi to børn i løbet af de første tre år, og det er jo ikke den fedeste cocktail. Jeg ville aldrig have været det foruden, men det er jo bare ikke de mest optimale omstændigheder når man skal etablere sig som professionel golfspiller. Det er nok en væsentlig årsag til, at jeg først kom rigtigt ind på Europatouren, selvom det kun var for et par år, da det der børneræs, familiesituationen og den økonomiske del var lidt mere i ro. Det er et stort pres man lægger på sig selv som ung spiller, og har man så også familie, og børn og en økonomi at forholde sig til, så er det altså bare ikke let.

Thomas var sidst på European Tour i 2012, så fulgte et ganske godt år på Challenge Tour, hvor han sluttede i top45 på ranglisten og i 2014 fik han en del muligheder for at spille på European Tour, men valgte at indstille den aktive karriere. - Jeg synes ikke det gik fremad. Jeg var omkring de 40 år gammel, skulle overveje om det var tiden hvis jeg skulle have en ny karriere, men kigger jeg lidt tilbage, kunne jeg da godt have undt mig selv at være en lille smule mere vedholdende, for så langt væk var jeg jo heller ikke. Men der er også 225 rejsedage og det slider alt sammen. Det er sgu hårdt, og der er altså ikke meget glamour over det.

Man har lidt en fornemmelse af, at Thomas Nørret måske har fortrudt at han indstillede spillerkarrieren, men sådan er det ikke – helt. - Nej, jeg fortryder ikke. Da jeg fik jobbet i Lyngbygaard gik jeg jo all in på det. Men jeg ser tilbage på tiden på touren som en fed tid. Jeg kunne godt have tænkt mig at have bidt mig mere fast på touren, at jeg havde formået at fastholde mit kort, og jeg skal da være ærlig og sige, at jeg ikke fik indfriet de ambitioner jeg havde. Og det er måske det, jeg godt kan ærgre mig lidt over. Jeg ville gerne have vundet en turnering, gerne have holdt kortet et år uden at skulle på tourskolen igen og sådan noget, men det formåede jeg desværre ikke, siger han. - Jeg er ikke i tvivl om at jeg var god nok til at være der, men jeg var sgu ikke kynisk nok. Jeg har altid opfattet det sådan, at når de allerbedste spillere i verden spiller godt, så vinder de. Så udnytter de muligheden, og er de gode nok, så vinder de måske to-tre gange indenfor få uger. Jeg formåede aldrig at holde det der momentum jeg havde i perioder hvor jeg spillede rigtigt godt, til at skabe de resultater, der skulle til. Et er at vinde, men at kunne spille sig selv i en position, hvor man kan vinde når man i øvrigt spiller godt, den mentale robusthed manglede jeg.

Og det er klart, at erkendelsen af det, den er jo ikke fed, vel, siger han og ser nu frem til, hvad fremtiden vil bringe af nye udfordringer. På eller udenfor golfbanen.

For et år siden købte familien et lille hus i Kolding med en skøn udsigt. To af tre børn er flyttet og de har ikke store krav til meget plads.