15 minute read

MADE IN HIMMERLAND

Next Article
GOLFBOG

GOLFBOG

ved Svend Novrup

Bernd Wiesberger forsvarede sin titel suverænt

Advertisement

Vejret havde en hovedrolle, da Made in Himmerland næsten var en golfudgave af De Fire Årstider. De danske Challenge Tour spillere lagde deres European Tour kollegaer bag sig, og Niklas Nørgaard Møller spillede sit livs turnering.

Der blev lukket 2000 tilskuere ind til Made in Himmerland (MIH). De – samt alle spillere og officials – iagttog alle coronaforanstaltninger så nidkært, at European Tour (ET) bagefter kunne melde ud, at MID blev den første turnering efter coronaudbruddet, hvor der ikke blev konstateret et eneste smittetilfælde. Endnu en flot anbefaling af Flemming Astrup og hans stab, der ikke beklager, men indretter sig.

De fire årstider Det var Leif Nygaard, der rammende konstaterede, at banen spillede som De Fire Årstider, og man kunne fint lægge Vivaldis musik ned over en rapport om de fire runder.

Man startede med vinter. Storfrysende spillere havde op til fem lag tøj på, da blæst og regn gjorde starten torsdag til en prøvelse, især for de ældre kroppe, der er bedst i varme. De handikappede fx Thomas Bjørn og Søren Kjeldsen, mens det var de unge spilleres chance.

Uventede spillere var med i spidsen. Efter formiddagens spil deltes føringen i -5 af finnen Lauro Ruuska, der havde et hole-in-one på vejen, Yikeun Chang fra Korea, som siden brød helt sammen i bedre vejr, den vimse og muntre spanier Pablo Larrazabal og hej, også en veteran, Richard Bland, England alle i -5.

Thorbjørn Olesen, der var rundt i -3, konstaterede lidt misunderligt, at ’nu blev det varmt’ underforstået, at nu blev der nok scoret hæftigt. klippede områder, fik de fire kun tilslutning af en enkelt spiller, den titelforsvarende Bernd Wiesberger – og Olesen fik kun selskab af John Axelsen på -3.

Efterår Ulogisk fulgte efteråret fredag efter vinteren. Det var stadig ikke varmt fra morgenstunden, der var stadig blæst, men scoringsgennemsnittet faldt alligevel med mere end et helt slag, så cuttet i dagens løb bevægede sig til -2.

På et tidspunkt lignede det en dansk massakre – måske kun fem klarede cut; men her spillede varmen måske ind. Pludselig faldt danske putts i hul i stimer, John Axelsen fik hole-in-one og facit blev rekord: Aldrig før i nogen som helst ET-begivenhed har ti danskere klaret cuttet.

Læs på næste side eventyret om Thomas Bjørns cut.

I toppen gik Bernd Wiesberger i udbrud i -11 foran landsmanden Matthias Schwab -9 og Alexander Björk, Sverige -8.

Forår Så skinner solen fra en skyfri himmel, og at foråret er så sent betyder, at mange ikke får solbeskyttelsen frem i den hårde UV-bestråling, så mange ansigter rødmer kraftigt. Der er meget større opmærksomhed om stimpmeteret, der viser, at greenhastigheden vokser dag for dag og er over 11.

Wiesberger fortsætter til -14 med Björk i -13 og englænderen Laurie Canter -13.

Ingen af danskerne synes at true top-10, før Niklas Nørgaard Møller står for eagle-birdie på14 og 15. Han er vant til at spille for et lille publikum på Challenge Tour, så bare de 2000, der hepper ham frem, føles skønt, og han nyder det.

Olesen og Axelsen er delt 24 i -7, mens de øvrige danskere stadig er på beskedne placeringer.

Flaget står umenneskeligt på 18. hul, hvor der kun er en smal stribe mellem søen og den dybe bunker. Det kræver mange ofre.

Sommer I rent sommervejr er Bernd Wiesbergers sejr i -21 er en formalitet, da han aldrig mister fokus og kvalitet. Italieneren Guido Migliozzi går en bogeyfri kanonrunde i -8, bl.a. med birdies fra 14-17, og snupper 2. pladsen i -16, Jordan Smith, Richard Bland og australske Jason Scrivener deler 3. pladsen i -15.

Der er imponerende danske præstationer. Niklas Nørgaard Møller spiller, som var han allerede på ET, og bliver til slut nr. 8 i -13. John Axelsen går i -4 og bliver nr. 17 i -11, mens Marcus Helligkilde endelig lever op til egne forventninger, går bogeyfrit i -7 og bliver nr. 25 i -9.

De øvrige danske placeringer er: 32. Thomas Bjørn og Thorbjørn Olesen -8. 40. Søren Kjeldsen, Peter Launer Bæk, Lucas Bjerregaard og Nicolai Højgaard -6. 66. Jeff Winther -3.

Bernd Wiesberger på Himmerland Hill, hvor tilskuerne på skråningen smukt og opfindsomt var erstattet af danske flag.

De ni andre danskere

Ti klarede cuts var dansk ETrekord for alle tider, men der var også seks, der ikke klarede cuttet. Lad os se på de enkelte præstationer:

Joachim B. Hansen blev ukarakteristisk dårligste dansker i +5 på trods af, at han i sine to runder lavede ni birdies. Otte bogeys og tre dobbeltbogeys fortæller, at et eller andet var galt, men han kommer med garanti hurtigt igen.

Morten Ørum Madsen +3 har i år vist bedre takter end længe, men her var begge runder over par.

Benjamin Poke +2 gik ti slag bedre fredag end torsdag og kan være blandt dem, den drilske vind snød torsdag.

Lasse Jensen var med i toppen en stor del af første dag og var som Rasmus Højgaard og Martin Leth Simonsen længe tæt på at klare cuttet. De blev delt 89 i par, og Højgaard konstaterede, at det var ærgerligt, men sådan går det, når spillet ikke kører.

Jeff Winther lå som nr. 42 efter to runder og scorede i turneringens løb en eagle og 20 birdies. Når han får par i stedet for bogeys, kommer hans første ET-sejr pludselig.

Søren Kjeldsen har med seks klarede cuts MIH-rekord og udtalte efter første runde, at det var den slags vejr, han godt kunne lide, fordi det ikke drejede sig om bare at slå, men at styre bolden. Desværre gik det dårligere, jo bedre vejret blev, og han delte 58. pladsen i – 6 med Lucas Bjerregaard, som var meget op og ned, Nicolai Højgaard og Peter Launer Bæk.

Bæk gik tredje runde med Kjeldsen og lærte efter eget udsagn en masse af det. Han angreb selv af hjertens lyst og klarede cuttet efter en runde med syv birdies, en bogey, en dobbelt og en triple bogey. Han nød turneringen umådeligt. Højgaard gik sidste runde i -1 med seks birdies. Han gik efter alt, og var det lykkedes ham at drive første hul i stedet for at gå i vandet, kunne det være blevet en stor dag. Han giver fortsat løfter.

Thorbjørn Olesen havde ikke haft mulighed for at træne meget før MIH og var egentlig godt tilfreds med sin præstation,

Marcus Helligkilde var dybt skuffet og forstod intet efter tre runder. Han var ikke specielt glad for at klare cuttet i sin første ET-turnering: - Jeg hører jo hjemme her. Jeg går på hjemmebane.

I sidste runde forløste han det potentiale, han viste, da han sidste år kvalificerede sig til MIH ved at vinde PGA Danish Championship. Bogeyfri i -7 med birdies, der kom dryppende en ad gangen som resultat af flot spil. Nr. 25 i -9 var facit. John Axelsen var godt tilfreds med resultatet, men følte på de første dage, at hans spil var til mere. Det varer næppe længe, før han er på ET, hvor han hører hjemme.

Endelig var MIH en fest for Niklas Nørgaard Møller, der spillede sikkert og modent og nød hvert sekund. Hans resultater har i de senere år været en lang, fin, opadgående kurve, og ham ser vi næsten med garanti på ET allerede næste år.

Peter Launer Bæk lærte en masse af at gå i bold med Søren Kjeldsen. Marcus Helligkilde forløste pludselig sit potentiale. Niklas Nørgaard Møller.

Bjørns klarede cut

Normalt er det, at Thomas Bjørn klarer et cut, ikke nogen historie, men efter en ærgerlig runde, der forsvandt i torsdagens kulde og blæst, lå han i +3, og da cuttet gik til -2, turde få håbe på, at han ville få weekenden med.

Alligevel lykkedes det. Han skulle til slut have to birdies på de tre sidste huller, og først rullede han et fint i på hul 16. Derefter slog han andet slag til cm. fra pinden på 17 og fik birdie, hvorefter han på 18, banens tredjesværeste den dag, outdrivede sine medspillere og fik et lumsk birdieputt, som han forsigtigt sørgede for ikke at lade løbe for langt.

Publikum i VIP-boksene på 18 var ellevildt, fordi man kunne følge tv-transmissionen på storskærm, og selv et reduceret publikum kunne larme, da underet var indtruffet

Efter runden var det naturlige spørgsmål: Hvad var anderledes i dag? - Vejret. Når man bliver gammel, påvirker kulden en. Jeg kunne ikke trække køllen langt nok tilbage, og mine drives gik i højre. Da jeg var yngre, var blæst og kulde mit vejr. I dag skal jeg have varme i kroppen for at spille godt. - Efter runden i går arbejdede jeg med Søren Hansen på driving range, og vi fandt det, der var nødvendigt. Runden i dag var ikke perfekt, men først driver man godt, så falder der nogle birdies i, og midt i det hele kom chefen (Lars Larsens søn Jacob Brunsborg) og sagde, at det ville være en god ide, hvis jeg var med i weekenden. - Da jeg til slut skulle have to birdies på tre huller, var der jo ikke andet at gøre end at finde dem.

Før runden afviste en indædt Bjørn et spørgsmål med bemærkningen: - Nu skal jeg spille golf. Efter runden havde han svært ved at holde op med at smile.

Tredje runde gik Bjørn i -1 på trods af, at ’- jeg under vejs lavede fire fejl af den slags, selv juniorer skal skamme sig over’. Smilet var der stadig og blev helt bredt, da han sluttede med en runde i -5 og blev nr. 32 i -8. Den bedste præstation længe af den danske bjørn.

ved Svend Novrup

MIH for og bag kulisserne

Aldrig har der været så få journalister til så stor en begivenhed.

Frygten for corona gjorde, at man enten skulle være i European Tours boble hele døgnet eller være i en kategori, stay at home, hvor man skrev under på, at man stort set var selvisoleret.

Den kategori var jeg i, og derfor måtte jeg kun komme i udendørs områder (der var dog lavet et lille indendørs-udendørs presserum, vi ganske få kunne sidde i), og jeg måtte ikke på vejen mellem mit hotel, Løgstør Parkhotel, og golfbanen gøre noget som helst andet end evt. at tanke benzin. Ingen besøg i kiosk eller supermarked. Dermed kunne jeg også kun spise på hotellet.

Jeg skulle stille med en negativ COVID 19-attest, der var mindre end 48 timer gammel, også selv om jeg havde coronapas, men da jeg præsenterede det, slap jeg for yderligere tiltale resten af turneringen.

Det er imponerende organiseret, og jeg håber virkelig, at alle overholder alle forholdsregler, så ingen kommer fra Himmerland med corona.

Onsdag var der Pro-Am, og det var virkelig en udfordring for alle deltagerne med stærk blæst og voldsomme byger – de værste ventede heldigvis til ud på dagen.

Med henblik på turneringen var det dejligt at se Rasmus Højgaard som den bedste professionelle om formiddagen i -7 foran Bernd Wiesberger -6, mens Lucas Bjerregaard var bedste pro i -6 om eftermiddagen. Lad os håbe, at det er et varsel.

Bookmakerne er tit de bedste til at bedømme chancerne før en turnering. Et hurtigt check viser, at Robert MacIntyre er favorit til 12/1 foran Bernd Wiesberger 18/1, Matthias Schwab, Andy Sullivan, Thorbjørn Olesen og Rasmus Højgaard 25/1.

Torsdag morgen: Så er turneringen i gang, og nok bliver vejret tilsyneladende godt i weekenden, men det kan man ikke mærke endnu. De få varmegrader føles endnu koldere pga. den stærke blæst, så spillerne har mange lag tøj på, og det er de ikke alle lige begejstrede for.

Vinden kommer ukarakteristisk fra nordøst og gør betingelserne endnu værre, ikke mindst for dem, der husker banen med normal vindretning. Fra morgenstunden kommer der ind imellem nogle regndråber, men aldrig mange, og regn bliver der forhåbentlig ikke meget af.

Det har der været så rigeligt før turneringen, så banen er temmelig fugtig, og mange af de stier, som der kun er få tilskuere på i år, er meget smattede.

Feltet har ikke mindre end 28 nationer repræsenteret, når vi regner de forskellige dele af de britiske øer som hver deres nation. At European Tour er global, er ikke svært at se med spillere fra Kina, Japan, Sydkorea, Malajsia etc. Men der er ingen spillere fra Norge eller Island.

Det længste navn har som sædvanlig en spiller fra Thailand: Suradit Youngcharoenchai. Han klarede overraskende cuttet med en score på -3.

Finnen Lauri Ruuska laver hole-inone på 16. hul til voldsom begejstring for den del af dagens publikum, der har været så heldig at få plads på Himmerland Hill. Ingen skal få os til at røbe, hvem der er tale om, men fire danske journalister i ETs boble tror, at de må spise i Himmerlands restaurant. Det må de ikke. Det må de kun gøre på hotellet i Aars, så de ryger ud af boblen og må resten af vejen bruge det lille presserum, der er til os, der er ude.

Brian Vester står for betjeningen af pressen i år og gør et fantastisk flot arbejde, hvor han forbløffende har tid til også at tage sig af petitesser og husker alt. Imponerende.

I anden runde står John Axelsen for turneringens andet hole-in-one. Det er igen på hul 16, der har leveret samtlige holes-in-one på Himmerland indtil videre.

Han fortæller selv om det: - Jeg besluttede ikke at give bolden for meget spin, for så kan den passere hullet på vej ned ad bakke og rulle helt ud af green. Bolden endte lidt for højt oppe ad bakken,og kunne alligevel være rullet alt for langt, men så ramte den heldigvis hullet! Den kæmpestore polak Adrian Meronk har været meget stabilt med i toppen i år og gør det også fint her. Han er ved at give golf status i Polen, og det vil betyde utroligt meget, hvis han skulle vinde en turnering. Det er i øvrigt ikke hans primære mål. Det er at komme på PGA Tour.

Stephen Gallacher var fint tilfreds med sin indsats, efter at han i april væltede på sin cykel og fik en håndskade, der holdt ham ude indtil British Masters.

Lauri Ruska lavede hole-in-one og førte efter første runde. Brian Vester. Adrian Meronk.

Stephen Gallacher (Foto: Getty).

ved Svend Novrup

Mere for og bag kulisserne

Frivillige Man kan ikke sige det tit nok: Frivillige er lige så nødvendige for gennemførelsen af Made in Himmerland, som sponsorer er det.

Trods de skrappe betingelser i coronatiden var det intet problem at finde dem, og de kommer fra hele landet. Mange af dem var dybt frustreret over ikke at komme i aktion i 2020 og sprang omgående til, da chancen igen bød sig. Desværre for dem var der denne gang brug for mindre end 100 under turneringen til check-in, scoring, parkeringsvagter etc.

Til at sikre, at ingen brød retningslinjerne for corona, var hyret et vagtfirma. En af de meget effektive vagter havde intet problem med ikke at kunne koncentrere sig om golf. Den eneste golfspiller i verden, han havde hørt om, var Tiger Woods, men han vidste alt om Real Madrid.

Billedet viser Peter Basse, der anviste parkering, og som man også kunne få en god snak om bridge med.

Flytning til august Made in Himmerland flytter i 2022 tilbage til august, som var terminen i de første udgaver. Den præcise weekend er endnu ikke offentliggjort, men skal vi gætte på den tredje.

Kids Aid-bjørne Kids Aid har i adskillige år skaffet penge under MIH ved salg af pivedyr, fra start Andy the Ace, Bennie the Birdie og Eddie the Eagle, men de er sluppet op, så i år er der skiftet dyr. Thomas Bjørn har tilladt, at man i år har haft en bjørn med navnet Thomas Bjorn på ryggen, som pivedyr – selv om Thomas jo er alt andet end pivet. Egne masker Alle skulle bære masker på alle indendørs områder under MIH, og naturligvis glemte eller tabte nogen deres maske i turneringens løb.

Klagede de deres nød, var der fuld service, for MIH havde sin egen elastiske luksusmaske i lækkert stof med inskription, så ingen risikerede at vende den forkert.

Trængsel på minigolfbanen Den meget specielle minigolfbane, som Lars Larsen tog initiativet til i 2014, og som har miniaturekopier af huller fra Valhalla, Augusta National, TPC Sawgrass, Valderrama, Celtic Manor, St. Andrews, Troon (the Postage Stamp) samt to af Himmerlands egne, var lukket for offentligheden under turneringen, men åben for spillere og caddies – og den var meget travl.

Ikke at den blev spillet på normal vis, men der blev forsøgt mange alternative måder at nå fra tee til green på, og for tilskuere var det et eventyr at se, hvad mestrene kan med deres bolde, selv over meget kort afstand. Højt hævet over alle andre Da det blæste en halv pelikan den første dag af MIH, fik man virkelig respekt for tvs højtstående kameramænd i toppen af tv-kranerne. De må ikke lide af højdeskræk og skal samtidig kunne koncentrere sig om boldens flugt.

Storskærm Med få tilskuere, der fortrinsvis sad i VIP-pavilloner, var der ekstra brug for storskærmene, fx på anden dag, hvor rygtet pludselig bredte sig, at Thomas Bjørn var ved at klare cuttet mod al forventning.

Ikke mindst, da hans andet slag på 17 gik fra semirough til få centimeter fra hullet, skabte det en bifaldsstorm, da det blev vist på storskærmene rundt omkring.

Peter Basse. MIHs egen coronamaske.

Minigolfbanen på Himmerland TV-kran.

This article is from: